BOLIGBAROMETER 2013 // FAKTAARK 01

Transkript

1 // FAKTAARK 1 BEFOLKNINGS- OG BOLIGPROGNOSE DER KOMMER ENDNU FLERE KØBENHAVNERE I DE KOMMENDE ÅR. FREM MOD 225 VIL ET INDBYGGERTAL SVARENDE TIL EN BY SOM AALBORG UDVIDE KØBENHAVN. DER SKAL DERFOR OPFØRES ET STORT ANTAL BOLIGER, PRIMÆRT I NYE BYOMRÅDER, FOR AT IMØDEKOMME DENNE VÆKST. 1. FLERE KØBENHAVNERE I 225 Folketallet i København er steget med ca. 5. i perioden Ifølge vores befolkningsfremskrivning forventes folketallet at stige fra primo 213 til primo 214. Fremskrivningen viser også en fortsat positiv befolkningstilvækst i de efterfølgende år. Dog er det forventningen, at væksten vil aftage hen over fremskrivningsperioden. I 225 vil folketallet være omkring Det vil sige en samlet stigning på over 1. københavnere eller næsten 2 pct. BEFOLKNINGSUDVIKLING KØBENHAVNS KOMMUNE ANTAL PERSONER Stigningen i antallet af københavnere skyldes, at der bliver født flere end der dør, og at der flytter flere borgere til end der fraflytter. Flere bliver boende i byen også selvom de stifter familie og får børn. Det betyder, at der især bliver flere børn og unge samt flere mellem 3-64 år BEFOLKNINGEN BEFOLKNINGSPROGNOSE Udover at mange af de nye københavnere skal bo i nye boliger, er det forventningen, at flere kommer til at bo tættere i den eksisterende by som følge af demografiudviklingen med flere børn og unge i byen. BRUG FOR NYE BOLIGER ÅRLIGT Det er vores mål at der skal opføres boliger årligt for at sikre boliger til den voksende befolkning. Det årlige mål er højere end de sidste 12 års gennemsnit på ca. 1.6 boliger, men væsentligt lavere end da byggeaktiviteten var på sit højeste i 27, hvor der blev opført over 4. nye boliger. BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING PÅ ALDERSGRUPPER I KØBENHAVNS KOMMUNE ANTAL PERSONER ÅR ÅR 3-64 ÅR ÅR 85+ ÅR GODE UDBYGNINGSMULIGHEDER I BYEN I tabellen kan det ses, hvor der er udbygningsmuligheder for boliger i København. Fremtidens boligbyggeri vil således primært blive opført i Københavns nye byområder. De fem nye byområder har en restrummelighed 1 på i alt ca. 2,5 mio. m 2, hvoraf 2/3 allerede har byggeretsgivende lokalplaner. Der vurderes samtidig at være muligheder for omdannelse og fortætning i den eksisterende by i størrelsesordenen 6-7. boliger. RUMMELIGHED I BYUDVIKLINGSOMRÅDER BYUDVIKLINGSOMRÅDER RESTRUMMELIGHED BOLIGER HERAF BYGGERETSGIVENDE LOKALPLAN ØRESTAD 78. m m 2 SYDHAVN 65. m m 2 NORDHAVN INDRE 4. m m 2 VALBY SYD 325. m m 2 CARLSBERG 3. m m 2 I ALT m 2 - OMKRING 25. BOLIGER m 2 NYT AREALUDLÆG SKER EVT. FØRST MED KOMMUNEPLAN Restrummelighed vil sige uudnyttet byggemulighed.

2 // FAKTAARK 2 BOLIGFORMER OG BOLIGFORHOLD DER SKAL VÆRE PLADS TIL ALLE I KØBENHAVN. DERFOR SKAL DER BYGGES FLERE ALMENE BOLIGER, SÅ KØBENHAVNERE MED ALMINDELIGE INDKOMSTER HAR RÅD TIL AT BLIVE BOENDE. SAMTIDIG SKAL DER OPFØRES FLERE STØRRE BOLIGER, SÅ DER BLIVER PLADS TIL DET VOKSENDE ANTAL BØRNEFAMILIER. BEHOV FOR ENDNU FLERE FAMILIEBOLIGER Flere og flere børnefamilier vælger at flytte til eller blive boende i København. Derfor har vi haft fokus på at få opført flere familieboliger. I dag er 4 pct. af byens boliger på over 8 m 2. Og der er stadig behov for at opføre flere familieboliger. På den måde kan en del af de mindre boliger frigøres til andre grupper, som den voksende gruppe unge og studerende. 45 pct. af boligerne i København er 1-2 værelses boliger. ET VARIERET BOLIGUDBUD UNDERSTØTTER DEN BLANDEDE BY Alle skal have råd til at bo i København. Derfor er vores politik at 2 pct. af Københavns boliger skal være almene. For at opretholde det niveau skal der bygges flere almene boliger fremover. Flere almene boliger betyder også, at boligmarkedet bliver mere fleksibelt, så københavnerne får nemmere ved at skifte bolig, når nye behov opstår. De senere år er der kommet markant flere andelsboliger. Det skyldes, at mange private udlejningsboliger er blevet omdannet til andelsboliger og at kommunen solgte ca. 19. boliger fra midten af 199 erne. Omkring 9 pct. af disse boliger blev efterfølgende til andelsboliger. BEDRE BOLIGER TIL ALLE De senere år er der sket store forbedringer af mange boliger i København. Men vi er ikke i mål endnu. For selvom antallet af boliger med installationsmangler (boliger der mangler eget bad og/eller eget toilet og/eller centralvarme) er faldet kraftigt siden midten af 199 erne, er der er dog stadigvæk omkring 3. boliger med installationsmangler. Det svarer til 1 pct. af alle boliger. BOLIGSTØRRELSER I KØBENHAVNS KOMMUNE 1995 OG UNDER 4 m² 4-59 m² 6-79 m² 8-99 m² 1 m² BOLIGER FORDELT PÅ EJERFORM I KØBENHAVNS KOMMUNE 1995 OG ALMENE BOLIGER ANDELSBOLIGER EJERBOLIGER PRIVAT UDLEJNING OFFENTLIG EJET 213 Herudover er der et potentiale for at lave fælles gårdhaver i ca. 3 boligkarréer, svarende til ca. 6. boliger, der har utidssvarende udearealer. BOLIGER MED INSTALLATIONSMANGLER I KØBENHAVNS KOMMUNE

3 // FAKTAARK 3 EN SAMMENHÆNGENDE BY DER ER MARKANTE FORSKELLE PÅ FORDELINGEN AF EJERFORMER OG BOLIGSTØRRELSER, FOR HENHOLDSVIS BOLIGER I UDSATTE BYOMRÅDER, NYOPFØRTE BOLIGER OG ALLE KØBENHAVNS BOLIGER. FOR AT SKABE EN MERE SAMMENHÆNGENDE BY STILLER VI KRAV OM, AT DER SKAL BYGGES SMÅ BOLIGER I DE NYE BYOMRÅDER. I DE UDSATTE BYOMRÅDER SKAL NYE BOLIGER BIDRAGE TIL ET MERE VARIERET BOLIGUDBUD, DER MULIGGØR EN MERE AFBALANCERET BEBOERSAMMENSÆTNING. ALMENE BOLIGER OG SMÅ BOLIGER SKABER SAMMENHÆNG I NYE BOLIGOMRÅDER For at skabe en sammenhængende by er det vigtigt, at de nye byområders boligudbud har forskellige ejerformer og størrelser, hvorfor vi arbejder for, at der skal være både almene boliger og små boliger. I udsatte byområder er der flere almene boliger og andelsboliger sammenlignet med nye boliger opført år 2 og frem og københavnergennemsnittet. I udsatte byområder 1 er der næsten tre gange så mange almene boliger som i nybyggeriet og 6 procent flere end københavnergennemsnittet. I nybyggeriet er der til gengæld flere ejerboliger og private udlejningsboliger sammenlignet med i udsatte byområder og hele København. NYE BOLIGER KAN SKABE ET MERE VARIERET BOLIGUDBUD I UDSATTE BYOMRÅDER I nybyggeriet er der en overvægt af store boliger og i udsatte byområder er der en overvægt af små boliger. Vi vil i de kommende år have fokus på, hvordan nye boligbyggerier og større renoveringer kan skabe et mere varieret boligudbud i udsatte byområder. I gennemsnit er nye boliger 95 m 2, boliger i udsatte byområder 71,5 m 2 og gennemsnittet for hele København er 79,8 m 2 pr. bolig. UDSATTE BYOMRÅDER HAR SAMME BOLIGSTANDARD SOM DET ØVRIGE KØBENHAVN Andelen af boliger med mangler i udsatte byområder (11 pct.) er stort set identisk med københavnergennemsnittet på 1 pct. Dog er der forskel på boligstandarden i de enkelte udsatte boligområder. I nybyggeriet findes der praktisk talt ikke boliger uden eget bad, toilet og centralvarme. BOLIGER FORDELT PÅ EJERFORM I KØBENHAVNS KOMMUNE % 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% ALMENE BOLIGER ANDELSBOLIGER EJERBOLIGER PRIVAT UDLEJNING OFFENTLIG EJET UDSATTE BYOMRÅDER NYE BOLIGER OPFØRT ÅR 2 OG FREM BOLIGSTØRRELSER I KØBENHAVNS KOMMUNE % 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% UDSATTE BYOMRÅDER NYE BOLIGER OPFØRT ÅR 2 OG FREM HELE KØBENHAVNS KOMMUNE UNDER 4 m² 4-59 m² 6-79 m² 8-99 m² 1 m²+ BOLIGER MED INSTALLATIONSMANGLER I KØBENHAVNS KOMMUNE 213 HELE KØBENHAVNS KOMMUNE 1 Svarende til de seks udsatte byområder Amager/Sundby, Bispebjerg/Nordvest, Tingbjerg/Husum, Nørrebro, Valby/Vigerslev og Vesterbro/Kongens Enghave. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% MED INSTALLATIONSMANGLER UDSATTE BYOMRÅDER NYE BOLIGER OPFØRT ÅR 2 OG FREM UDEN INSTALLATIONSMANGLER HELE KØBENHAVNS KOMMUNE

4 // FAKTAARK 4 ALMENE BOLIGER PÅ VEJ INVESTERINGER I NYE ALMENE BOLIGER SKAL VÆRE MED TIL AT SIKRE, AT KØBENHAVN FREMOVER FORTSAT HAR 2 % ALMENE BOLIGER, SAMT BIDRAGE TIL AT SIKRE, AT DET HASTIGT STIGENDE ANTAL KØBENHAVNERE HAR ET TILSTRÆKKELIGT VARIERET BOLIGUDBUD. ALMENE BOLIGER ER UNDERREPRÆSENTERET I DE SENERE ÅRS NYBYGGERI Der er siden færdigmeldt omkring 2.35 nye almene boliger i BBR (Bygnings- og Boligregistret). Det svarer til, at 11 % af alle nye boliger opført i København siden år 2 er almene. De 11 % er klart under kommunegennemsnittet, hvor almene boliger udgør 2 % af boligmassen. Eftersom det er Københavns Kommunes mål, at der også fremover skal være 2 % almene boliger i byen, er almene boliger således underrepræsenteret blandt de nye boliger. OMKRING 35 MIO. KR. TIL GRUNDKAPITALLÅN Med hovedudbuddene for 21, 211 og 212 samt budgetaftalen for 213, er der lagt op til, at Københavns Kommune bruger i alt 351 mio. kr. til grundkapitallån i forbindelse med nye almene boliger. Hovedvægten er på nye familieboliger, men der opføres også plejeboliger, samt for første gang i en årrække også nye almene ungdomsboliger. 2.5 NYE ALMENE BOLIGER PÅ VEJ I øjeblikket er der i alt omkring 2.5 nye almene boliger på vej i København. Først og fremmest drejer det sig om boligprojekter, der er ved at blive opført, eller som har fået godkendelse til at blive opført indenfor den kommende tid. Herudover medregnes det forventede antal boliger, som er muliggjort på baggrund af Budget 213. Som det fremgår af kortet, er de kommende boligprojekter, hvor man allerede kender geografien, placeret i mange forskellige dele af byen, herunder både i udviklingsområder og i den eksisterende by. NYOPFØRTE ALMENE BOLIGER I KØBENHAVNS KOMMUNE OVERBLIK OVER MIDLER TIL GRUNDKAPITALLÅN GRUNDKAPITALLÅN CA. ANTAL BOLIGER HOVEDUDBUD MIO KR. 165 ALMENE BOLIGER, HERAF 135 FAMILIEBOLIGER OG 3 PLEJEBOLIGER HOVEDUDBUD 211 8,5 MIO KR. 34 FAMILIEBOLIGER HOVEDUDBUD MIO KR. 331 FAMILIEBOLIGER BUDGET MIO KR. 725 ALMENE BOLIGER, HERAF 58 FAMILIEBOLIGER OG 145 UNGDOMSBOLIGER OVERFØRSELSSAG ,5 MIO KR. I ALT 42 ALMENE BOLIGER, HERAF 165 FAMILIEBOLIGER, 225 UNGDOMS- BOLIGER og 3 I SENIORFÆLLESSKAB 25 NYE ALMENE BOLIGER PÅ VEJ I KØBENHAVNS KOMMUNE I ALT BOLIGER Udover at være med til at skabe forudsætningerne for, at kommunens målsætning på 2 % almene boliger opfyldes, vil de nye almene boliger bidrage til, at det stigende antal indbyggere i København har et tilstrækkeligt boligudbud. KAGSHUSENE BIRKEDOMMERVEJ KOLLEKTIVHUSET RAGNHILDGADE ÅRHUSGADE FREDERIKSBORGVEJ BUDGET BOLIGER TIDLIGERE ÅRS BUDGETTER BOLIGER (SE KORT) STRANDLODSVEJ SUNDHOLM SYD CARL JACOBSENS VEJ TEGLHOLMSGADE RETORTVEJ SUNDBYGÅRD SUNDBYVANG AMAGERBROGADE FØLAGER JENS WARMINGS VEJ RICHARD MORTENSENS VEJ ROBERT JACOBSENS VEJ

5 // FAKTAARK 5 BOLIGER UDEN FOLKEREGISTERTILMELDING BOLIGMASSEN UDNYTTES BEDRE FORDI ANTALLET AF TOMME BOLIGER I KØBENHAVN FALDER. DET SKYLDES PRIMÆRT, AT NYBYGGERIET ER VED AT VÆRE INDFLYTTET. DER ER GENERELT ET STIGENDE PRES PÅ BOLIGMARKEDET, HVILKET MEDVIRKER TIL AT MINDSKE TOMGANGEN. DE FLESTE BOLIGER ER BEBOET HELE ÅRET Der er folkeregistertilmeldte personer i 95 procent af boligerne i København. I de resterende ca. 15. boliger er der ikke folkeregistertilmeldte beboere, af forskellige årsager: 5.95 kortvarigt tomme boliger på grund af flytninger, dødsfald med videre, ca. 5.8 er godkendte tomme boliger 1 samt ca. 3.3 er boliger (i både nyt og gammelt byggeri), der efter en længere periode stadig ikke er solgt eller udlejet. De 3.3 boliger vurderes at være reduceret med ca. 1. i løbet af 212 et fald på ca. 25 pct. BOLIGER EFTER ANVENDELSE I KØBENHAVNS KOMMUNE MEDIO ; 2.% 58; 1.9% 33; 1.1% 28315; 95.% FÆRRE BOLIGER UDEN FOLKEREGISTERTILMELDTE BEBOERE Antallet af boliger uden folkeregistertilmeldte beboere er faldet fra 18. i 29 til 15. i 213, så niveauet svarer til lige før finanskrisen. Det er en reduktion på omkring 3.. BEBOEDE BOLIGER PÅ HELÅRSBASIS BOLIGER BEBOET PÅ SÆRLIGE VILKÅR, DER MED KOMMUNENS ACCEPT IKKE HAR FOLKEREGISTERTILMELDING SAMT BOLIGER, DER MED KOMMUNENS ACCEPT ER MIDLERTIDIGT ELLER VARIGT TOMME KORTVARIGT TOMME BOLIGER PGA. FLYTNINGER, DØDSFALD M.V. EJERLEJLIGHEDER OG ANDELSLEJLIGHEDER (BÅDE NYERE OG GAMLE) TIL SALG, SMÅ BOLIGER MED INSTALLATIONSMANGLER, DER IKKE ER UDLEJET M.V. DE SENERE ÅRS NYOPFØRTE BOLIGER ER VED AT VÆRE INDFLYTTET Den primære årsag til, at antallet af boliger uden folkeregistertilmelding falder, er udviklingen i nybyggeriet. Her er der sket et markant fald i andelen af tomme boliger. Dette skal ses i lyset af de generelt faldende boligpriser og den lave byggeaktivitet. Når man ser på boliger opført indenfor de seneste fem år, stod 23 pct. af disse tomme i 27 mod kun 12 pct. i 213. BOLIGER UDEN FOLKEREGISTERTILMELDTE BEBOERE I KØBENHAVNS KOMMUNE ANDEL AF BOLIGER OPFØRT INDENFOR DE SENESTE 5 ÅR, HVOR DER PR. 1. JANUAR IKKE ER FOLKEREGISTERTILMELDTE BEBOERE 23 % 1 Boliger hvor Københavns Kommune har accepteret, at der ikke er folkeregistertilmelding samt boliger, der midlertidigt eller varigt ikke bebos. Det er f.eks. boliger til medarbejdere ved ambassader og internationale organisationer, pendlerboliger, gæsteboliger, kommunale boliger til særlige formål, boliger der er midlertidigt tomme pga. byfornyelse (herunder genhusning) samt boliger, der aldrig har været beboet (herunder boliger der lige er færdigbygget) m.v. Inkluderet er også verserende sager, hvor kommunen er ved at afklare status på et antal boliger. Tallet inkluderer ikke accepterede tomme boliger ejet af staten BOLIGER OPFØRT % 16 % BOLIGER OPFØRT BOLIGER OPFØRT % BOLIGER OPFØRT

6 // FAKTAARK 6 LEJLIGHEDSSAMMENLÆGNINGER DER UDGÅR KUN FÅ SMÅ BOLIGER PGA. LEJLIGHEDSSAMMENLÆGNINGER OG DER ER FORTSAT 9. BOLIGER UNDER 6 M 2 I KØBENHAVN. DE MANGE SMÅ LEJLIGHEDER ER MED TIL AT GØRE KØBENHAVN TILGÆNGELIG. FORTSAT MANGE SMÅ BOLIGER På grund af byfornyelse og især lejlighedssammenlægninger er antallet af små boliger i København reduceret i perioden Det har blandt andet været nødvendigt at nedrive og sammenlægge boliger for at mindske antallet af gamle, små og dårlige boliger, som især har præget boligmassen i brokvartererne. Antallet af boliger under 6 m 2 i København er således faldet med omkring 9.7 boliger fra ca. 1.5 i 2 til ca. 9.8 i Det høje antal små boliger medvirker til, at København er en mere tilgængelig by. ANTALLET AF SAMMENLÆGNINGER ER LAVT I årene lå antallet af sammenlagte boliger typisk mellem 1.4 og 1.6 boliger pr. år. Siden er der sket et meget markant fald i antallet af sammenlagte boliger, først til omkring 1. boliger i 27 og 28, siden til omkring 4 i Antallet af sammenlægninger er nu på det laveste niveau siden Boliger, der udgår som følge af sammenlægninger, udgjorde knap 2 i 212, hvilket er under 1 promille af det samlede antal boliger i København. Der udgår kun meget få boliger på grund af nedrivninger i dag. DEN SAMMENLAGTE BOLIG ER TYPISK EN ANDELSBOLIG I ET AF DE TÆTTE BYOMRÅDER I perioden var 8 ud af 1 sammenlagte boliger en andelsbolig. I 212 blev der i forhold til gennemsnittet sammenlagt relativt færre andelsboliger, mens der indenfor hver af de tre andre ejerformer var flere sammenlægninger. Mere end halvdelen af alle sammenlagte boliger i perioden ligger i bydele med tætte boligkvarterer. NYE BOLIGER I EKSISTERENDE BYGGERI Antallet af boliger, der udgår pga. lejlighedssammenlægninger, modsvares overordnet af nye boliger, der etableres i eksisterende bygninger, som tagboliger og nye boliger der indrettes i tidligere erhvervslokaler. BOLIGER UNDER 6 M² I KØBENHAVNS KOMMUNE 2 og SAMMENLAGTE BOLIGER I KØBENHAVNS KOMMUNE FØR EFTER LEJLIGHEDSSAMMENLÆGNINGER FORDELT PÅ EJERFORHOLD I KØBENHAVNS KOMMUNE % 7% 4% 8% 1 Havde det ikke været for nyopførelse af ca. 2.3 boliger under 6 m 2 i perioden 2-213, ville det samlede antal små boliger i København være reduceret yderligere. 2 Tal for 26 forefindes ikke. ANDELSBOLIG EJERBOLIG PRIVAT UDLEJET BOLIG ALMEN BOLIG

7 // FAKTAARK 7 FLYTNINGER TIL OG FRA KØBENHAVN DER ER STOR MOBILITET PÅ DET KØBENHAVNSKE BOLIGMARKED, HVOR NÆSTEN HVER 4. FLYTTEDE I 212. I 212 FLYTTEDE DER 8. NYE KØBENHAVNERE TIL. NETTOTILFLYTNINGEN ER DREVET AF ÅRIGE OG TILFLYTNINGER FRA UDLANDET. NETTOFRAFLYTNINGEN ER DREVET SMÅBØRNSFAMILIER. FREMADRETTET ER DER BEHOV FOR NYE FAMILIEEGNEDE BOLIGER SÅ SMÅBØRNSFAMILIERNE KAN BLIVE I KØBENHAVN OG MOBILITETEN PÅ MARKEDET KAN FASTHOLDES. HØJ MOBILITET PÅ BOLIGMARKEDET I løbet af 212 flyttede omkring 13.4 af byens i alt københavnere. Dermed er flyttehyppigheden i København på 23 pct. Der er flest interne flytninger i byen altså københavnere der flytter til en ny adresse i København. I 212 steg antallet af interne flytninger til at udgøre omkring Fraflytningerne har ligget forholdsvis konstant i de senere år. Rundt regnet hver tiende københavner flyttede i 212 enten til andre kommuner eller til udlandet. Omkring ¾ af fraflytningen sker til kommuner i den tidligere Hovedstadsregion 1, som er det primære pendlingsopland til København. FLYTNINGER - KØBENHAVNS KOMMUNE TILFLYTNINGER FRA ANDRE KOMMUNER FRAFLYTNINGER TIL ANDRE KOMMUNER TILFLYTNINGER FRA UDLAND FRAFLYTNINGER TIL UDLAND INTERNE FLYTNINGER OPBREMSNING I DEN HØJE NETTOTILFLYTNING I årene var der en nettofraflytning fra København. I de senere år er tilflytningen fra andre kommuner og udlandet imidlertid steget markant, hvilket har ført til et flytteoverskud. Omkring 2/3 af tilflytterne kommer fra kommuner i den tidligere Hovedstadsregion. I 212 er der sket en opbremsning i nettotilflytningen. FLERE UNGE FLYTTER TIL BYEN Der er en stor nettotilflytning til København af unge mellem 18 og 29 år. I 212 var flytteoverskuddet i denne aldersgruppe på 14.3 personer. Til sammenligning var flytteoverskuddet i hele kommunen på ca. 8. personer samme år. FÆRRE BØRNEFAMILIER FRAFLYTTER BYEN Der er stadig en nettofraflytning af børnefamilier fra København. Generelt ser det dog ud til, at nettofraflytningen er let faldende. Fødsler tæller ikke med som en flytning, hvorfor antallet af børnefamilier i København vokser, samtidig med der sker en nettofraflytning. NETTOTILFLYTNINGER TIL KØBENHAVNS KOMMUNE NETTOTILFLYTNINGER OPDELT PÅ ALDER 2 OG Hvilket vil sige til Frederiksberg Kommune samt kommunerne i de tidligere Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter år 6-17 år år 3-49 år 5-64 år 65 år+ 212

8 // FAKTAARK 8 INDFLYTNING I NYE BOLIGOMRÅDER DER ER MANGE SMÅBØRNSFAMILIER I DE NYE BOLIGER OG GENNEMSNITSINDKOMSTEN ER OVER KØBENHAVNERGENNEMSNITTET. FOR AT UNDERSTØTTE EN UDVIKLING, HVOR SMÅBØRNSFAMILIER BLIVER BOENDE I KØBENHAVN, ER DER BRUG FOR ENDNU FLERE NYE FAMILIEBOLIGER. MANGE SMÅBØRNSFAMILIER Alderssammensætningen i nye boligområder bærer præg af, at der er mange småbørnsfamilier blandt indflytterne. Således er der en klar overvægt af til 5-årige og 3 til 49-årige i forhold til københavnergennemsnittet. Disse aldersgrupper er Københavns hyppigste fraflyttere. De nye boliger fungerer som et alternativ til at flytte fra København for småbørnsfamilierne. Omvendt er der markant færre københavnere over 5 år i de nye byområder. INDKOMSTEN ER 36 PROCENT HØJERE Den gennemsnitlige bruttoindkomst er markant højere for beboere i nye boliger, sammenlignet med hele København. I gennemsnit har beboere i nye boligområder en bruttoindkomst på 371. kr. om året, mod 273. kr. for alle københavnere. Forskellen skyldes ikke mindst, at flere beboere i nye boliger er i beskæftigelse, og at færre er på overførselsindkomst end i det øvrige København. For at undgå, at nye boligområder giver anledning til en social opdeling af københavnerne skal der også bygges små boliger og almene boliger i de nye byområder. AMAGER VEST HAR FLEST INDFLYTTERE I NYE BOLIGER Fra primo 2 til ultimo 212 blev der i alt opført 21.9 nye boliger i København. Der er i alt flyttet 43.3 beboere ind i disse boliger. Geografisk er Amager Vest den bydel, der har det højeste antal indflyttere i nye boliger. Det skyldes primært, at Ørestaden, Havnestaden samt byggeriet på Ny Tøjhusgrunden ligger i denne bydel. Bydelen Vesterbro/Kongens Enghave har også mange indflyttere især fordi Sluseholmen/Teglholmen og Havneholmen hører til denne bydel. ALDERSFORDELING I NYE BOLIGER % 8% 1% 8% ANTAL INDFLYTTERE I NYE BOLIGER FORDELT PÅ BYDELE % 23% 14% 9% 1% 5% -5 ÅR 6-17 ÅR ÅR 3-49 ÅR 5-64 ÅR 65 ÅR+ NYE BOLIGER OPFØRT FRA ÅR 2 41% 33% GENNEMSNITLIG BRUTTOINDKOMST FOR ALLE SKATTEPLIGTIGE PERSONER OVER 18 ÅR i kr NYE BOLIGER OPFØRT FRA ÅR 2 HELE KØBENHAVNS KOMMUNE 273. kr HELE KØBENHAVNS KOMMUNE AMAGER VEST AMAGER ØST BISPEBJERG BRØNSHØJ-HUSUM INDRE BY NØRREBRO VALBY VANLØSE VESTERBRO/KGS ENGHAVE ØSTERBRO

9 // FAKTAARK 9 BOLIGFORBRUG OG HUSSTANDSSTØRRELSER KØBENHAVNERNE BOR TÆTTERE. BOLIGFORBRUGET I M 2 ER FALDET PÅ TVÆRS AF BYDELE OG HUSSTANDS- STØRRELSER I TAKT MED, AT DER BLIVER FLERE KØBENHAVNERE. DEN ØGEDE TÆTHED BETYDER FORBEDREDE MULIGHEDER FOR BL.A. EFFEKTIV ENERGIUDNYTTELSE. BEFOLKNINGSVÆKST 5 GANGE STØRRE END BOLIGVÆKST Siden begyndelsen af 26 er der sket en nettotilvækst i antallet af boliger i København på I samme periode er byens samlede indbyggertal steget med 58.2 fra 51.2 til indbyggere. Befolkningstilvæksten er i perioden dermed mere end fem gange højere end tilvæksten i boliger. BOLIG- OG BEFOLKNINGSTILVÆKST I PERIODEN CA. 2 M 2 BOLIG MINDRE PER PERSON I DAG END I 28 Det store overskud af nye indbyggere i forhold til tilvæksten i antal boliger betyder, at det gennemsnitlige boligforbrug i kvadratmeter pr. person falder. I hele byen havde hver indbygger i gennemsnit 42,8 m 2 i 26 og 43,1 m 2 i Siden er antal kvadratmeter pr. person faldet til 41,2 m 2 i 213. Udviklingen skyldes blandt andet, at unge mellem år bor tættere sammen, og i højere grad end tidligere deles om boligudgifterne. I de nye boliger opført siden år 2 er der i samme periode sket et fald fra 47,7 m 2 til 42,9 m 2 pr. beboer. I boliger opført før år 2 er boligforbruget faldet fra 42,7 m 2 til 41,1 m 2. Folk bor altså tættere i både nye og ældre boliger. 1.3 TILVÆKST I ANTAL BOLIGER I KØBENHAVNS KOMMUNE TILVÆKST I ANTAL INDBYGGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE GENNEMSNITLIGT BOLIGFORBRUG i m² PR. BEBOER I KØBENHAVNS KOMMUNE STIGENDE HUSSTANDSSTØRRELSER INDENFOR ALLE BOLIGSTØRRELSER Ved at se på udviklingen i husstandsstørrelserne kan man også konstatere den befolkningsmæssige fortætning. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er fra generelt steget fra 1,81 til 1,95 københavner pr. bolig. Stigningen ses inden for alle boligstørrelser, dog mest i store boliger på 12 m 2 og derover. I nye boliger opført siden år 2 er husstandsstørrelsen generelt steget fra 1,96 til 2,22 person pr. bolig. I boliger opført før år 2 har der været en stigning fra 1,81 til 1,93 person pr. bolig. Geografisk set er Bispebjerg den bydel, hvor den gennemsnitlige husstandsstørrelse er steget relativt mest. Med en stigning fra 1,69 person pr. bolig i 26 til 1,85 person pr. bolig i 213, er husstandsstørrelsen næsten steget med 1 pct. i denne bydel. Husstandsstørrelserne på Bispebjerg er dog fortsat under københavnergennemsnittet GENNEMSNITLIG HUSSTANDSTØRRELSE OPDELT PÅ BOLIGSTØRRELSER I KØBENHAVNS KOMMUNE 26 OG 213 ANTAL PERSONER PR. HUSSTAND UNDER 4m² 4-59 m² 6-79 m² 8-99 m² m² 12 m²+ ALLE BOLIGER 1 Der er i tallet taget højde for boliger, der er udgået ved lejlighedssammenlægninger m.v

10 // FAKTAARK 1 SOCIALT BÆREDYGTIGE BOLIGOMRÅDER FLEKSIBEL UDLEJNING VIRKER. POSITIV SÆRBEHANDLING BIDRAGER TIL AT SIKRE MERE SOCIALT BÆREDYGTIGE BOLIGOMRÅDER. BOLIGOMRÅDER I SOCIAL BALANCE Andelen af beboere på overførselsindkomst er i gennemsnit tre gange højere i byens almene boligområder sammenlignet med resten af København. Tallet dækker over store variationer de enkelte boligafdelinger imellem. Fleksibel udlejning bruges aktivt til at sikre social sammenhængskraft i de almene boligområder. Fleksibel udlejning giver blandt andet fortrinsret til personer i beskæftigelse og unge/studerende. Boligområder med mange beboere uden for arbejdsmarkedet fritages for boligsocial anvisning og har en høj andel af fleksibel udlejning helt op til 1 procent. Andelen af overførselsindkomstmodtagere i udsatte- og højrisikoområder falder, og differensen i forhold til neutrale områder udjævnes over tid. Ser vi på til- og fraflytningen af personer på overførselsindkomst er det tydeligt, hvordan det er lykkedes at påvirke beboersammensætningen i forskellige områdetyper, og dermed modarbejde den segregation som mange udsatte områder oplever. 3 VEJE TIL EN ALMEN BOLIG Overordnet findes der tre måder at få en almen bolig på: Alm. regler, fleksibel udlejning og boligsocial anvisning. Adgang via de almindelige regler er stadig det bærende princip. Næsten halvdelen af de registrerede udlejninger i 211 fulgte lovens almindelige ventelisteprincipper. Vores mål er at sikre boliger til socialt udsatte via boligsocial anvisning uden at sætte den sociale sammenhængskraft over styr og uden at gå på kompromis med princippet om, at den almene bolig skal være et tilbud til alle. STATUS ULTIMO 211: UDJÆVNING I ANDELEN AF OVERFØRSELS- INDKOMSTMODTAGERE I UDSATTE/HØJRISIKO OG NEUTRALE OMRÅDER 5% 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% ANDEL PERSONER PÅ OVERFØRSELSINDKOMST (18 ÅR+) TINGBJERG/ UTTERSLEVHUSE FRAFLYTTEDE ØVRIGE UDSATTE 19 %-POINT FORSKEL UDSATTE OG HØJRISIKOOMRÅDER HØJRISIKO RISIKO NEUTRALE INDFLYTTEDE DE TRE HOVEDHENSYN - ALLE UDLEJNINGER i 211 NEUTRALE OMRÅDER 12 % -POINT FORSKEL FASTBOENDE SOCIALT UDSATTE 18 % 39 % RESSOURCESTRÆRKE ALLE UANSET SOCIAL SITUATION 43 % BOLIGSOCIAL ANVISNING M.V. TRYGHED OG TRIVSEL FLEKSIBEL UDLEJNING LIGE ADGANG ALM. REGLER

11 // FAKTAARK 11 BOLIGSOCIAL ANVISNING DET ER EN VOKSENDE UDFORDRING, AT PERSONER MED BEHOV FOR BOLIGSOCIAL ANVISNING, IKKE KAN FÅ ANVIST EN BOLIG DE KAN BETALE. SÆRLIGT UNGE PÅ DEN LAVESTE KONTANTHJÆLPSATS MØDER PROBLEMER. BOLIGER RETURNERES TRODS VENTELISTE Der kan tilbydes boligsocial anvisning til hver 3. ledige almene familieog ungdomsbolig. Vi returnerer et stigende antal almene boliger som almene boligorganisationer stiller til rådighed for boligsocial anvisning, fordi ansøgerne ikke har råd til at bo i dem. Der er et støt stigende antal almene boliger med en husleje, der ligger over den økonomiske formåen for målgruppen for boligsocial anvisning. De sidste år har der været ca. 6-7, der venter på en bolig via boligsocial anvisning ved hver halvårlige opgørelse. UDFORDRING FOR UNGE UNDER 25 De stigende priser på lejemål er især et problem for unge under 25 år, som modtager en særlig lav kontanthjælpssats. Samtidig er ansøgere under 25 overrepræsenterede blandt ansøgerne til boligsocial anvisning. Det skyldes bl.a. at vi har en særlig forpligtelse til at hjælpe unge, som udsluses fra en anbringelse. Tilsammen giver det et øget pres på de boliger, der koster mindre end 3. kr/måned. RETURNEREDE BOLIGER I MAX OVER 8 ANTAL BOLIGER RETURNERET ANSØGNINGER I MÅNEDLIG HUSLEJE ANTAL BOLIGER ANVIST BRUG FOR FLERE BILLIGE BOLIGER De meget billige boliger bliver stadig færre, og deres husleje stiger mere end overførselsindkomsterne. I 212 manglede Socialforvaltningen ca. 1 boliger til højst 3. kr/måned og ca. 175 boliger til i intervallet 3-4. kr/ måned for at kunne følge med antallet af ansøgere. Denne problemstilling har høj prioritet, hvorfor der i december 212 blev nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe, der skal kortlægge udfordringerne ved at tilvejebringe billige boliger, og stille forslag om, hvordan der kan tilvejebringes billige boliger til Socialforvaltningens målgrupper. Arbejdsgruppen ser både på forslag inden for de eksisterende rammer (eksempelvis ændringer så vi kan reducere antallet af returnerede boliger), og indsatser der kræver en lovændring (eksempelvis muligheden for at stille krav om en vis andel almene boliger i byudviklingsområder) ÅR ÅR 4-44 ÅR ÅR 3-34 ÅR ÅR 2-24 ÅR UNDER 2 ÅR ENLIGE FAMILIE BETALINGSEVNE VS. HUSLEJENIVEAU I ÅR 6-64 ÅR ÅR 7-74 ÅR OVER 75 ÅR Derudover stiller vi i det aktuelle udbud af grundkapitallån krav om en vis andel små billige boliger. 2 1 MAX OVER 8 MÅNEDLIG HUSLEJE BETALINGSEVNE FOR ANSØGERE HUSLEJENIVEAU I DE BOLIGER ANSØGERNE KAN ANVISES TIL

12 // FAKTAARK 12 BOLIGER TIL UNGE ANTALLET AF UNGE MELLEM 18 OG 29 ÅR BOOMER OG VI FORVENTER, AT KØBENHAVN VIL HAVE CA. 33. FLERE UNGE I 225 END I DAG. FOR AT IMØDEKOMME DEN STIGENDE EFTERSPØRGSEL OPFØRES DER IGEN ALMENE UNGDOMSBOLIGER I KØBENHAVN OG VI ARBEJDER FOR UNDERSTØTTE BYGGERIET AF PRIVATE UNGDOMSBOLIGER. SAMTIDIG ER DET AFGØRENDE AT FLERE UNGE OG STUDERENDE KOMMER IND PÅ DET ALMINDELIGE BOLIGMARKED OG LISTEN OVER INDSATSER HERTIL ER LANG. 3. FLERE UNGDOMSBOLIGER Flere studerende og unge bosætter sig i København. Vores mål er, at der etableres så mange ungdomsboliger, så antallet af unge pr. ungdomsbolig fastholdes selvom der kommer 33. flere unge. Det betyder, at der er behov for ca. 3. flere ungdomsboliger inden 225. En del af boligerne tilvejebringes via ommærkning af almene familieboliger til ungdomsboliger. De første 1.5 ungdomsboliger skal gerne være klar inden 215. Aktuelt er ca. 1.4 på vej som nybyggeri inden for de kommende år. LETTERE ADGANG TIL BYENS ØVRIGE BOLIGER Mange af byens øvrige små boliger udgør et reelt alternativ til en ungdomsbolig. Det hænger både sammen med udbuddet af boliger i København og med de unges boligpræferencer. I omkring en femtedel af alle boliger i København bor der således udelukkende beboere under 3 år. Næsten halvdelen af disse boliger er 2-værelses lejligheder, mens 13 procent er egentlige ungdomsboliger. UNGDOMSBOLIGBEHOV I FORHOLD TIL BEFOLKNINGSVÆKST I KØBENHAVNS KOMMUNE EKSISTERENDE BOLIGER, HVOR ALLE BEBOERE ER UNDER 3 ÅR I KØBENHAVNS KOMMUNE ; 6% NYE 588; 1% 392; 1% 7.891; 13% Inden for det seneste år har politikerne i København afsat mere end 2 mio. kr. til grundkapital til nye almene familie- og ungdomsboliger. Store almene familieboliger bidrager til at øge mobiliteten så de mindre og billigere boliger frigives til blandt andre unge ; 21% 6.338; 1% ; 48% Vi har indgået aftaler med de almene boligorganisationer om fleksibel udlejning, som bl.a. giver fortrinsret til unge, der er i job eller under uddannelse. Der er endvidere igangsat forsøg med etablering af studieboliger i udsatte boligområder via huslejetilskud. Derudover udlejes ældreboliger også til unge for at imødegå udlejningstab. UNGDOMSBOLIGER 1 VÆRELSE 2 VÆRELSE 3 VÆRELSE 4 VÆRELSE 5 VÆRELSE >5 VÆRELSE BOLIGER TIL UNGE OG STUDERENDE OG FREM ANTAl I 211 NYE (FÆRDIGE) SIDEN 211 ALMENE UNGDOMSBOLIGER CA. 2.1 BOLIGER CA. 2 OMMÆRKEDE FAMILIEBOLIGER STØTTEDE SELVEJEDE UNGDOMSBOLIG- INSTITUTIONER (KOLLEGIER) * CA BOLIGER - STØTTEDE PRIVATE UNGDOMSBOLIGER * CA. 45 BOLIGER CA. 15 BOLIGER USTØTTEDE PRIVATE KOLLEGIER OG UNGDOMSBOLIGER SMÅ FAMILIEBOLIGER MED HUSLEJETILSKUD TIL STUDERENDE CA. 2.8 BOLIGER CA. 2 BOLIGER ER OPFØRT I OP TIL CA. 2 BOLIGER I 213 ÆLDREBOLIGER UDLEJET TIL STUDERENDE CA. 18 BOLIGER CA. 12 BOLIGER ANTAL BOLIGER I ALT CA BOLIGER CA. 87 BOLIGER FLEKSIBEL UDLEJNING, ALMENE FAMILIE- BOLIGER TIL ÅRIGE CA UNGE FIK EN BOLIG VIA FLEKSIBEL UDLEJNING I 211 DER ER ENDNU IKKE DATA FOR 212, MEN NIVEAUET FOR- VENTES AT VÆRE SOM I 211 * DER KAN IKKE BYGGES FLERE AF DISSE TYPER UNGDOMSBOLIGER, DA LOVGIVNINGERNE HEROM ER OPHØRT.

13 // FAKTAARK 13 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD DEN TYPISKE KØBENHAVNER ER EN ANDEN I DAG END I ANDELEN AF KØBENHAVNERE MED EN KORT, MELLEMLANG ELLER LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ER STEGET MED OVER 6 PCT. SIDEN MIDTEN AF 199 ERNE. SAMTIDIG ER FLERE KØBENHAVNERE I ARBEJDE OG HAR TYPISK FÅET FLERE PENGE MELLEM HÆNDERNE. FLERE FÅR EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Uddannelsesniveauet blandt københavnerne har været støt stigende siden I 211 havde 31 pct. af de 16 til 64-årige afsluttet en videregående uddannelse mod 19 pct. i Der er flere med mellemlange uddannelser og særligt flere med lange videregående uddannelser. Andelen af personer uden uddannelse er faldet fra 31 pct. til 23 pct. i perioden. Samme udvikling gælder for personer med en erhvervsfaglig uddannelse. FLERE KØBENHAVNERE ER I ARBEJDE Siden midten af 199erne er andelen af københavnere mellem 2-66 år i beskæftigelse steget med 3,5 procentpoint, til forskel fra landsgennemsnittet, hvor beskæftigelsesfrekvensen i både 1994 og 212 har været på omkring 71 pct. Det vil sige, at beskæftigelsesfrekvensen i København nu er tættere på landsgennemsnittet end tidligere, på trods af at København har en overvægt af udsatte borgere. I løbet af 212 var der dog et fald på omkring,5 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen i København, så udviklingen er ikke entydig. AFTAGENDE STIGNING I INDKOMSTERNE Den gennemsnitlige bruttoindkomst pr. voksen er i årene steget omkring en femtedel fra 226. kroner til 273. kroner (i løbende priser). Udviklingen i indkomsterne var mest markant i perioden lige op til finanskrisen. I kølvandet på finanskrisen steg indkomsterne forholdsvis beskedent i 29 og 211, men ikke desto mindre er indkomsterne generelt vedblevet med at stige. I de senere år er indkomstudviklingen aftaget. UDDANNELSESBAGGRUND FOR ÅRIGE % 3% 25% 2% 15% 1% 5% INGEN UDDANNELSE UNDER UDDANNELSE GYMNASIAL UDDANNELSE ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR 2-66 ÅRIGE OG 212 KØBENHAVNS KOMMUNE KILDE - DANMARKS STATISTIK, STATISTIKBANKEN HELE LANDET KORT, MELLEMLANG ELLER LANG VIDERE- GÅENDE UDDANNELSE 71.2 GENNEMSNITLIG BRUTTOINDKOMST (I LØBENDE PRISER) FOR ALLE SKATTEPLIGTIGE PERSONER OVER 18 ÅR I KØBENHAVNS KOMMUNE ÅRSINDKOMST

14 // FAKTAARK 14 PRISUDVIKLINGEN PÅ DE FORSKELLIGE EJERFORMER BOLIGPRISERNE I KØBENHAVN ER DE SENESTE PAR ÅR STABILISERET. HVIS BOLIGPRISERNE IKKE SKAL VOKSE KRAFTIGT MED DEN MARKANTE TILFLYTNING KØBENHAVN STÅR OVERFOR, SKAL DER BL.A. OPFØRES MANGE NYE BOLIGER. EJERLEJLIGHEDSPRISER ER STABILE 1 Hver femte bolig i København er en ejerbolig. Fra 26 til 29 faldt priserne på ejerlejligheder med ca. 3 pct., men priserne er nu mere stabile og har ligget på et mere ensartet niveau siden 29. Prisniveauet i slutningen af 212 ligner niveauet fra 24. Antallet af solgte ejerlejligheder var i 24 ca og i 212 ca Prisudviklingen i Københavns Kommune og den øvrige del af Region Hovedstaden følges ad om end den seneste udvikling peger på, at den svage prisstigning er størst i København. Det understreges af, at der København ses en opadgående tendens i starten af 213. Priserne steg således 4,4 % fra 4. kvartal 212 til 1. kvartal 213 (faktiske tal), mens priserne stod helt stille fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212. Antallet af solgte ejerlejligheder er nogenlunde stabilt i de to perioder. ANDELSBOLIGPRISER ER STABILISERET Hver tredje bolig i København er en andelsbolig. Tidligere var andelsboliger en forholdsvis billig boligform. Fra 1999 til 29 var der en stor prisstigning på andelsboliger i København, men udviklingen ser nu ud til at være ved at stabilisere sig, med et lille prisfald frem mod 212. Prisniveauet ligger på ca. 1. kr. pr. m 2 i 212, og afhænger meget af de enkelte foreningers gæld. Figuren med prisudvikling for andelsboliger inkluderer ikke boligafgiften og er derfor ikke et udtryk for de reelle omkostninger, der er forbundet med at bo i andelsbolig. PRISUDVIKLING PÅ EJERLEJLIGHEDER I KØBENHAVNS KOMMUNE - MÅLT I 212-PRISER M²PRIS I KR. - REALISERET HANDELSVÆRDI M²-PRIS I KR K1 24K3 25K1 25K3 26K1 26K3 27K1 27K3 28K1 28K3 29K1 29K3 21K1 21K3 211K1 211K3 212K1 212K3 KØBENHAVNS KOMMUNE KILDE - REALKREDITRÅDET REGION HOVEDSTADEN EKSKL. KØBENHAVN PRISUDVIKLING PÅ ANDELSBOLIGER 1999, 24, 29 OG 212 I KØBENHAVNS KOMMUNE - MÅLT I 212-PRISER ÆLDRE ALMENE BOLIGER ER BILLIGST Hver femte bolig i København er en almen bolig. Almene boliger har mindre markante prisudsving end andre ejerformer, hvilket skyldes den bagvedliggende finansiering og princippet om balanceleje. Nye almene boliger vil sandsynligvis på sigt blive relativt billigere, og derfor udgøre en nødvendig boligtype i et prisvarieret boligudbud. I 27 kostede det i gennemsnit 764 kr. pr. m 2 pr. år at bo i en almen lejebolig. For en lejlighed på 85 m 2 svarer det til en månedlig husleje på ca kr. I 211 var den gennemsnitlige husleje steget til 781 kr. pr. m 2 pr. år, hvilket svarer til ca kr. om måneden. Den månedlige husleje er steget med ca. 12 kr. fra 27 til 211. I 211 var huslejen på almene boliger på 85 m 2 opført før 198 i gennemsnit ca. 1.4 kr. mindre pr. måned end boliger opført efter Med mindre andet er angivet, så er udviklingen i prisniveauet i dette faktaark sat i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset for boligområdet. Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank KILDE - BOLIG OG BYGGESTYRELSEN (25) OG BOLIGSIDEN HUSLEJEUDVIKLING FOR ALMENE FAMILIEBOLIGER 27 OG 211 I KØBENHAVNS KOMMUNE - MÅLT I 212-PRISER BALANCELEJE I KR. PR. KVADRATMETER PR. ÅR 27 ALLE BOLIGER 211 ALLE BOLIGER FØR 198 KILDE - BEARBEJDEDE DATA FRA LANDSBYGGEFONDENS DATABASE ALLE BOLIGER 198 OG FREM