BEFOLKNINGS- OG BOLIGPROGNOSE

Transkript

1 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 1 BEFOLKNINGS- OG BOLIGPROGNOSE DER KOMMER ENdNU FLERE KØBENHAVNERE I de NÆSTE MANGE ÅR. FREM MOd 225 VIL BYEN VOKSE MEd OMKRING 1.. FOR AT IMØdEKOMME denne VÆKST SKAL der derfor OPFØRES ET STORT ANTAL BOLIGER - PRIMÆRT I NYE BYOMRÅdER. 1. flere københavnere i 225 Folketallet i København er steget med ca. 7. i perioden Ifølge vores befolkningsfremskrivning forventes folketallet at stige fra primo 214 til primo 215. Fremskrivningen viser også en fortsat positiv befolkningstilvækst i de efterfølgende år. I 225 vil folketallet være knap Dermed vil befolkningen i 225 være steget med en tredjedel siden 25 svarende til en vækst på 1. københavnere. Stigningen i antallet af københavnere skyldes, at der bliver født flere, end der dør, og at der flytter flere borgere til, end der fraflytter. Flere bliver boende i byen også selvom de stifter familie og får børn. Det betyder, at der især bliver flere mellem 3-64 år samt flere børn og unge. BEFOLKNINGSUDVIKLING I KØBENHAVNS KOMMUNE ANTAL PERSONER Befolkningen Befolkningsprognose Udover at mange af de nye københavnere skal bo i nye boliger, er det forventningen, at flere kommer til at bo tættere i den eksisterende by som følge af demografiudviklingen med flere børn og unge i byen. BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING FOR KØBENHAVN BrUg for nye boliger ÅrligT Det er vores mål at der skal opføres boliger årligt for at sikre boliger til den voksende befolkning. Det årlige mål er højere end de sidste 12 års gennemsnit på ca. 1.6 boliger, men væsentligt lavere end da byggeaktiviteten var på sit højeste i 27, hvor der blev opført over 4. nye boliger. GoDe UDbYgningsMUligHeDer i byen I tabellen kan det ses, hvor der er udbygningsmuligheder for boliger i København. Fremtidens boligbyggeri vil således primært blive opført i Københavns nye byområder. ANTAL PERSONER år år 3-64 år år 85+ år De fem nye byområder har en restrummelighed 1 på i alt ca. 2,4 mio m 2, hvoraf 2/3 allerede har byggeretsgivende lokalplaner. Der vurderes samtidig at være muligheder for omdannelse og fortætning i den eksisterende by i størrelsesordenen 6-7. boliger. RUMMELIGHED I BYUDVIKLINGSOMRÅDERNE NYE BYOMRÅDER RESTRUMMELIGHED BOLIGER HERAF BYGGERETS- GIVENDE LOKALPLAN ØRESTAD 77. m m 2 SYDHAVN 62. m m 2 NORDHAVN (INDRE) 4. m m 2 VALBY SYD 3. m m 2 CARLSBERG 3. m m 2 I ALT m 2 - Svarer til omtrent 24. boliger m 2 -Omtrent 16.5 boliger 1 Restrummelighed vil sige uudnyttet byggemulighed

2 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 2 BoligforMer og boligforhold DER SKAL VÆRE PLAdS TIL ALLE I KØBENHAVN. DERFOR SKAL der BYGGES FLERE ALMENE BOLIGER, SÅ KØBENHAVNERE MEd ALMINdELIGE INdKOMSTER HAR RÅd TIL AT BLIVE BOENdE. SAMTIdIG SKAL der OPFØRES FLERE STØRRE BOLIGER, SÅ der BLIVER PLAdS TIL det VOKSENdE ANTAL BØRNEFAMILIER. BeHoV for endnu flere familieboliger Flere og flere børnefamilier vælger at flytte til eller blive boende i København. Derfor har vi haft fokus på at få opført flere familieboliger. I dag er mere end 4 pct. af byens boliger på over 8 m 2. Og der er stadig behov for at opføre flere familieboliger. På den måde kan en del af de mindre boliger frigøres til andre grupper, fx den voksende gruppe unge og studerende. 46 pct. af boligerne i København er 1-2 værelses boliger. ET VAriereT boligudbud UnDersTØTTer Den blandede by Alle skal have råd til at bo i København. Derfor er vores politik, at 2 pct. af Københavns boliger skal være almene. For at opretholde det niveau skal der bygges flere almene boliger fremover. Flere almene boliger betyder også, at boligmarkedet bliver mere fleksibelt, så københavnerne får nemmere ved at skifte bolig, når nye behov opstår. De senere år er der kommet markant flere andelsboliger. Det skyldes, at mange private udlejningsboliger er blevet omdannet til andelsboliger og at kommunen solgte ca. 19. boliger fra midten af 199erne. Omkring 9 pct. af disse boliger blev efterfølgende til andelsboliger. BOLIGSTØRRELSER I KØBENHAVN 1995 OG Under 4 m² 4-59 m² 6-79 m² 8-99 m² 1 m² BOLIGER FORDELT PÅ EJERFORM I KØBENHAVN 1995 OG BeDre boliger Til Alle De senere år er der sket store forbedringer af mange boliger i København. Men vi er ikke i mål endnu. For selvom antallet af boliger med installationsmangler (boliger, der mangler eget bad og/eller eget toilet og/eller centralvarme) er faldet kraftigt siden midten af 199erne, er der dog stadigvæk omkring 29. boliger med installationsmangler. Det svarer til knap 1 pct. af alle boliger. 4 2 Almene boliger Andelsboliger Ejerboliger Privat udlejning Offentligt ejede boliger Herudover er der et potentiale for at lave fælles gårdhaver i ca. 3 boligkarréer, svarende til ca. 6. boliger, der har utidssvarende udearealer. ANTAL BOLIGER MED INSTALLATIONSMANGLER I KØBENHAVNS KOMMUNE

3 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 3 EN SAMMENHÆNGENDE BY DER ER MARKANTE FORSKELLE PÅ FORdELINGEN AF EJERFORMER OG BOLIGSTØRRELSER FOR HENHOLdSVIS BOLIGER I UdSATTE BYOMRÅdER, NYOPFØRTE BOLIGER OG ALLE KØBENHAVNS BOLIGER. FOR AT SKABE EN MERE SAMMENHÆNGENdE BY STILLER VI KRAV OM, AT der SKAL BYGGES SMÅ BOLIGER I de NYE BYOMRÅdER. I de UdSATTE BYOMRÅdER SKAL NYE BOLIGER BIdRAGE TIL ET MERE VARIERET BOLIGUdBUd, der MULIGGØR EN MERE AFBALANCERET BEBOERSAMMENSÆTNING. AlMene boliger og små boliger skaber sammen- HÆng i nye byområder For at skabe en sammenhængende by er det vigtigt, at de nye byområders boligudbud har forskellige ejerformer og størrelser, hvorfor vi arbejder for, at der skal være både almene boliger og små boliger. I udsatte byområder 1 er der flere almene boliger og andelsboliger sammenlignet med gruppen af nye boliger opført år 2 og frem og københavnergennemsnittet. I udsatte byområder er der næsten tre gange så mange almene boliger som i nybyggeriet og 6 procent flere end københavnergennemsnittet. I nybyggeriet er der til gengæld flere ejerboliger og private udlejningsboliger sammenlignet med i udsatte byområder og hele København. NYe boliger kan skabe et Mere VAriereT BOLIG- UDbUD i UDsATTe byområder I nybyggeriet er der en overvægt af store boliger og i udsatte byområder er der en overvægt af små boliger. Vi vil i de kommende år have fokus på, hvordan nye boligbyggerier og større renoveringer kan skabe et mere varieret boligudbud i udsatte byområder. I gennemsnit er nye boliger 94,8 m 2, boliger i udsatte byområder 71,6 m 2 og gennemsnittet for hele København er 8, m 2 pr. bolig. UDsATTe byområder HAr samme boligstandard som DeT ØVrige KØbenHAVn Andelen af boliger med mangler i udsatte byområder (11 pct.) er stort set identisk med københavnergennemsnittet på 1 pct. Dog er der forskel på boligstandarden i de enkelte udsatte boligområder. I nybyggeriet findes der praktisk talt ikke boliger uden eget bad, toilet og centralvarme. BOLIGER FORDELT PÅ EJERFORM I KØBENHAVNS KOMMUNE % 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% Almene boliger Andelsboliger Ejerboliger Privat udlejning Offentligt ejet Udsatte byområder BOLIGSTØRRELSER % 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Udsatte byområder Nye boliger opført år 2 og frem Nye boliger opført år 2 og frem Hele København Under 4 m² 4-59 m² 6-79 m² 8-99 m² 1 m² + BOLIGER MED INSTALLATIONSMANGLER 214 Hele København 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Med installationsmangler Uden installationsmangler 1 Svarende til de seks udsatte byområder Amager/Sundby, Bispebjerg/Nordvest, Tingbjerg/Husum, Nørrebro, Valby/Vigerslev og Vesterbro/Kongens Enghave. Hele København Nye boliger opført år 2 og frem Udsatte byområder

4 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 4 ALMENE BOLIGER PÅ VEJ INVESTERINGER I NYE ALMENE BOLIGER SKAL VÆRE MEd TIL AT SIKRE, AT KØBENHAVN FREMOVER FORTSAT HAR 2 % ALMENE BOLIGER, SAMT BIdRAGE TIL AT SIKRE, AT det HASTIGT STIGENdE ANTAL KØBENHAVNERE HAR ET TILSTRÆKKELIGT VARIERET BOLIGUdBUd. AlMene boliger er UnDerreprÆsenTereT i De SENERE Års nybyggeri Der er siden færdigmeldt omkring 2.69 nye almene boliger i BBR (Bygnings- og Boligregistret). Det svarer til, at knap 12 % af alle nye boliger opført i København siden år 2 er almene. De knap 12 % er klart under kommunegennemsnittet, hvor almene boliger udgør 2 % af boligmassen. Eftersom det er Københavns Kommunes mål, at der også fremover skal være 2 % almene boliger i byen, er almene boliger således underrepræsenteret blandt de nye boliger. 861 Mio. kr. Til grundkapitallån Med hovedudbuddene for 21, 211 og 212 samt budgetaftalerne for 213, 214 og 215, er der lagt op til, at Københavns Kommune bruger i alt 861 mio. kr. til grundkapitallån ifm. med nye almene boliger. Hovedvægten er på nye familieboliger og ungdomsboliger. 4.8 nye AlMene boliger på VeJ siden 21 Med budgetmidler fra 21 og frem er der omkring 4.8 nye almene boliger på vej i København. Først og fremmest drejer det sig om boligprojekter, der er ved at blive opført, eller som har fået godkendelse til at blive opført indenfor den kommende tid. Det forventede antal boliger, som er muliggjort på baggrund af Budget 215 er medregnet. Som det fremgår af kortet, er de kommende boligprojekter, hvor man allerede kender geografien, placeret i mange forskellige dele af byen, herunder både i byudviklingsområder og i den eksisterende by. Udover at være med til at skabe forudsætningerne for, at kommunens målsætning på 2 % almene boliger opfyldes, vil de nye almene boliger bidrage til, at det stigende antal indbyggere i København har et tilstrækkeligt varieret boligudbud. NYOPFØRTE ALMENE BOLIGER I KØBENHAVNS KOMMUNE OVERBLIK OVER MIDLER TIL GRUNDKAPITAL GRUNDKAPITALLÅN CA. ANTAL BOLIGER HOVEDUDBUD MIO KR. 165 almene boliger, heraf 135 familieboliger og 3 plejeboliger HOVEDUDBUD 211 8,5 MIO KR. 34 familieboliger HOVEDUDBUD MIO KR. 331 familieboliger BUDGET MIO KR. 725 almene boliger, heraf 58 familieboliger og 145 ungdomsboliger OVERFØRSELSSAG ,5 MIO KR. I alt 42 almene boliger, heraf 165 familieboliger, 225 ungdomsboliger og 3 i seniorfællesskab BUDGET MIO KR almene boliger, heraf 64 familieboliger og 65 ungdomsboliger OVERFØRSELSSAG MIO KR. Ca. 585 almene boliger heraf ca. 1 familieboliger og ca. 485 ungdomsboliger BUDGET MIO KR. Ca Almene boliger heraf ca. 69 familieboliger og op til 625 ungdomsboliger 4.8 NYE ALMENE BOLIGER PÅ VEJ I KØBENHAVNS KOMMUNE

5 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 5 Boliger UDen folkeregistertilmelding BOLIGMASSEN UdNYTTES BEdRE, FORdI ANTALLET AF TOMME BOLIGER I KØBENHAVN FALdER. DET SKYLdES PRIMÆRT, AT NYBYGGERIET ER VEd AT VÆRE INdFLYTTET. DER ER GENERELT ET STIGENdE PRES PÅ BOLIGMARKEdET, HVILKET MEdVIRKER TIL AT MINdSKE TOMGANGEN. De fleste boliger er beboet Hele ÅreT Der er folkeregistertilmeldte personer i 95,2 procent af boligerne i København. I de resterende ca boliger er der ikke folkeregistertilmeldte beboere, af forskellige årsager: 6. kortvarigt tomme boliger på grund af flytninger, dødsfald med videre, ca. 4.3 er godkendte tomme boliger 1 samt ca. 4. er boliger (i både nyt og gammelt byggeri), der efter en længere periode stadig ikke er solgt eller udlejet. FÆrre boliger UDen folkeregistertilmeldte BEBOERE Antallet af boliger uden folkeregistertilmeldte beboere er faldet fra 18.3 i 29 til 14.3 i 213, så niveauet svarer til lige før finanskrisen. Det er en reduktion på omkring 4.. De senere Års nyopførte boliger er VeD AT VÆre indflyttet Den primære årsag til, at antallet af boliger uden folkeregistertilmelding falder, er udviklingen i nybyggeriet. Her er der sket et markant fald i andelen af tomme boliger. Dette skal ses i lyset af de generelt faldende boligpriser og den lave byggeaktivitet. Når man ser på boliger opført indenfor de seneste fem år, stod 21 pct. af disse tomme i 28 mod kun 13 pct. i 214. BOLIGER EFTER ANVENDELSE I KØBENHAVNS KOMMUNE, MEDIO (1,4 %) Beboede boliger på helårsbasis Boliger beboet på særlige vilkår, der med kommunens acceptikke har folkeregister tilmelding samt boliger der med kommunens accept er midlertidigt eller varigt tomme 6. (2, %) 4. (1,3 %) 285. (95,2 %) Kortvarigt tomme boliger pga. flytninger, dødsfald m.v. Ejerlejligheder og andelslejligheder (både nyere og gamle) til salg, små boliger med installationsmangler der ikke er udlejet m.v. ANTAL BOLIGER UDEN FOLKEREGISTERTILMELDTE BEBOERE I KØBENHAVN ANDEL BOLIGER OPFØRT INDENFOR DE SENESTE 5 ÅR UDEN FOLKEREGISTERTILMELDING 21 % 17 % 1 Boliger hvor Københavns Kommune har accepteret, at der ikke er folkeregistertilmelding samt boliger, der midlertidigt eller varigt ikke bebos. Det er f. eks. boliger til medarbejdere ved ambassader og internationale organisationer, pendlerboliger, gæsteboliger, kommunale boliger til særlige formål, boliger der er midlertidigt tomme pga. byfornyelse (herunder genhusning) samt boliger, der aldrig har været beboet (herunder boliger der lige er færdigbygget) m.v. Inkluderet er også verserende sager, hvor kommunen er ved at afklare status på et antal boliger. Tallet inkluderer ikke accepterede tomme boliger ejet af staten boliger opført boliger opført % boliger opført % boliger opført

6 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 6 LeJligHeDssAMMenlÆgninger DER UdGÅR KUN FÅ SMÅ BOLIGER PGA. LEJLIGHEdSSAMMENLÆGNINGER OG der ER FORTSAT 9. BOLIGER UNdER 6 M 2 I KØBENHAVN. DE MANGE SMÅ LEJLIGHEdER ER MEd TIL AT GØRE KØBENHAVN TILGÆNGELIG. ForTsAT MAnge små boliger På grund af byfornyelse og især lejlighedssammenlægninger er antallet af små boliger i København reduceret i perioden Det har blandt andet været nødvendigt at nedrive og sammenlægge boliger for at mindske antallet af gamle, små og dårlige boliger, som især har præget boligmassen i brokvartererne. Antallet af boliger under 6m² i København er således faldet med omkring 1. boliger fra ca. 1.5 i 2 til ca. 9.5 i Det høje antal små boliger medvirker til, at København er en mere tilgængelig by. ANTAL BOLIGER UNDER 6 M² I KØBENHAVN I 2 OG AnTAlleT Af sammenlægninger er lavt I årene lå antallet af sammenlagte boliger typisk mellem 1.4 og 1.6 boliger pr. år. Siden er der sket et markant fald i antallet af sammenlagte boliger, først til omkring 1. boliger i 27 og 28, siden til omkring 4 i Antallet af sammenlægninger i 213 er nede på 235. Boliger, der udgår som følge af sammenlægninger, udgjorde knap 12 i 213, hvilket er under en halv promille af det samlede antal boliger i København. Der udgår kun meget få boliger på grund af nedrivninger i dag SAMMENLAGTE BOLIGER I KØBENHAVNS KOMMUNE Den sammenlagte bolig er TYpisk en AnDelsbolig i et Af De TÆTTe byområder I perioden var 8 ud af 1 sammenlagte boliger en andelsbolig. I 213 blev der i forhold til gennemsnittet sammenlagt relativt færre andelsboliger, mens der specielt indenfor ejerboliger var flere sammenlægninger. Mere end halvdelen af alle sammenlagte boliger i perioden ligger i bydele med tætte boligkvarterer Før Efter NYe boliger i eksisterende byggeri Antallet af boliger, der udgår pga. lejlighedssammenlægninger, modsvares overordnet af nye boliger, der etableres i eksisterende bygninger, som tagboliger og nye boliger der indrettes i tidligere erhvervslokaler. LEJLIGHEDSSAMMENLÆGNINGER FORDELT PÅ EJERFORHOLD I KØBENHAVNS KOMMUNE % 7% 4% 79% 1 Havde det ikke været for nyopførelse af ca. 2.4 boliger under 6 m 2 i perioden 2-214, ville det samlede antal små boliger i København være reduceret yderligere. 2 Tal for 26 forefindes ikke. Ejerbolig Privat udlejet bolig Almen bolig Andelsbolig

7 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 7 FlYTninger Til og fra KØbenHAVn DER ER STOR MOBILITET PÅ det KØBENHAVNSKE BOLIGMARKEd, HVOR NÆSTEN HVER 4. FLYTTEdE I 213. I 213 FLYTTEdE der 8. NYE KØBENHAVNERE TIL. NETTOTILFLYTNINGEN ER drevet AF ÅRIGE OG TILFLYTNINGER FRA UdLANdET. NETTOFRAFLYTNINGEN ER drevet AF SMÅBØRNSFAMILIER. FREMAdRETTET ER der BEHOV FOR NYE FAMILIEEGNEdE BOLIGER, SÅ SMÅBØRNSFAMILIERNE KAN BLIVE I KØBENHAVN OG MOBILITETEN PÅ MARKEdET KAN FASTHOLdES. HØJ MobiliTeT på boligmarkedet I løbet af 213 flyttede omkring af byens i alt 57.2 københavnere. Dermed er flyttehyppigheden i København på knap 24 pct. Der er flest interne flytninger i byen altså københavnere der flytter til en ny adresse i København. I 213 steg antallet af interne flytninger til at udgøre omkring Fraflytningerne har ligget forholdsvis konstant i de senere år. Rundt regnet hver tiende københavner flyttede i 213 enten til andre kommuner eller til udlandet. Omkring ¾ af fraflytningen sker til kommuner i den tidligere Hovedstadsregion 1, som er det primære pendlingsopland til København. FLYTNINGER Tilflytninger fra andre kommuner Fraflytninger til andre kommuner Tilflytninger fra udland Fraflytninger til udland Interne flytninger OpbreMsning i Den HØJe nettotilflytning I årene var der en nettofraflytning fra København. I de senere år er tilflytningen fra andre kommuner og udlandet imidlertid steget markant, hvilket har ført til et flytteoverskud. Omkring 2/3 af tilflytterne kommer fra kommuner i den tidligere Hovedstadsregion. I 213 er nettotilflytningen steget lidt i forhold til 212, der ellers viste en opbremsning i nettotilflytningen. Flere Unge flytter Til byen Der er en stor nettotilflytning til København af unge mellem 18 og 29 år. I 213 var flytteoverskuddet i denne aldersgruppe på 14.7 personer. Til sammenligning var flytteoverskuddet i hele kommunen på ca. 8. personer samme år. FÆrre børnefamilier fraflytter byen Der er stadig en nettofraflytning af børnefamilier fra København. Fødsler tæller ikke med som en flytning, der fødes stadig mange børn, hvorfor antallet af børnefamilier i København vokser, samtidig med der sker en nettofraflytning. NETTOTILFLYTNINGER TIL KØBENHAVN NETTOTILFLYTNINGER OPDELT PÅ ALDER 2 OG år 6-17 år år 3-49 år 5-64 år 65 år+ 1 Hvilket vil sige til Frederiksberg Kommune samt kommunerne i de tidligere Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter OG DANMARKS STATISTIK

8 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 8 InDflYTning i nye boligområder DER ER MANGE SMÅBØRNSFAMILIER I de NYE BOLIGER OG GENNEMSNITSINdKOMSTEN ER OVER KØBENHAVNERGENNEMSNITTET. FOR AT UNdERSTØTTE EN UdVIKLING, HVOR SMÅBØRNSFAMILIER BLIVER BOENdE I KØBENHAVN, ER der BRUG FOR ENdNU FLERE NYE FAMILIEBOLIGER. MAnge småbørnsfamilier Alderssammensætningen i nye boligområder bærer præg af, at der er mange småbørnsfamilier blandt indflytterne. Således er der en klar overvægt af til 5-årige og 3 til 49-årige i forhold til københavnergennemsnittet. Disse aldersgrupper er Københavns hyppigste fraflyttere. De nye boliger fungerer som et alternativ til at flytte fra København for småbørnsfamilierne. Omvendt er der markant færre københavnere over 5 år i de nye byområder. InDkoMsTen er 34 procent HØJere Den gennemsnitlige bruttoindkomst er markant højere for beboere i nye boliger, sammenlignet med hele København. I gennemsnit har beboere i nye boligområder en bruttoindkomst på 372. kroner om året mod 278. kroner for alle københavnere. Forskellen skyldes ikke mindst, at flere beboere i nye boliger er i beskæftigelse, og at færre er på overførselsindkomst end i det øvrige København. For at undgå, at nye boligområder giver anledning til en social opdeling af københavnerne skal der også bygges små boliger og almene boliger i de nye byområder. ALDERSFORDELING I NYE BOLIGER % 8% 9% 1% 22% 26% -5 år 6-17 år år 3-49 år 5-64 år 65 år + Nye boliger opført fra år 2 4% 32% 9% 14% Hele København GENNEMSNITLIG BRUTTOINDKOMST FOR ALLE SKATTEPLIGTIGE PERSONER OVER 18 ÅR I kr. 6% 1% AMAger VesT HAr flest indflyttere i nye boliger Fra primo 2 til ultimo 213 blev der i alt opført 23.2 nye boliger i København. Der er i alt flyttet 47.4 beboere ind i disse boliger. Geografisk er Amager Vest den bydel, der har det højeste antal indflyttere i nye boliger. Det skyldes primært, at Ørestaden, Havnestaden samt byggeriet på Ny Tøjhusgrunden ligger i denne bydel. Bydelen Vesterbro/Kongens Enghave har også mange indflyttere især fordi Sluseholmen/Teglholmen og Havneholmen hører til denne bydel kr. Hele byen Nye boliger opført fra år 2 ANTAL INDFLYTTERE I NYE BOLIGER FORDELT PÅ BYDELE Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Indre By Nørrebro Valby Vanløse Vesterbro/Kgs. Enghave Østerbro

9 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 9 BOLIGFORBRUg OG HUSSTANDSSTØRRELSER KØBENHAVNERNE BOR TÆTTERE. BOLIGFORBRUGET I M 2 ER FALdET PÅ TVÆRS AF BYdELE OG HUSSTANdSSTØRRELSER I TAKT MEd, AT der BLIVER FLERE KØBENHAVNERE. DEN ØGEdE TÆTHEd BETYdER FORBEdREdE MULIGHEdER FOR BL.A. EFFEKTIV ENERGIUdNYTTELSE. BefolkningsVÆksT 5 gange større end boligvækst Siden begyndelsen af 26 er der sket en nettotilvækst i antallet af boliger i København på 1.4. I samme periode er byens samlede indbyggertal steget med 69. fra 51.2 til 57.2 indbyggere. Befolkningstilvæksten er i perioden dermed seks gange højere end tilvæksten i boliger. BOLIG- OG BEFOLKNINGSTILVÆKST I PERIODEN Mere end 2 M 2 bolig MinDre per person i DAg end i 28 Det store overskud af nye indbyggere i forhold til tilvæksten i antal boliger betyder, at det gennemsnitlige boligforbrug i kvadratmeter pr. person falder. I hele byen havde hver indbygger i gennemsnit 42,8 m 2 i 26 og 43,1 m 2 i Siden er antal kvadratmeter pr. person faldet til 4,8 m 2 i 214. Udviklingen skyldes blandt andet, at unge mellem år bor tættere sammen, og i højere grad end tidligere deles om boligudgifterne. I de nye boliger opført siden år 2 er der i samme periode sket et fald fra 47,7 m 2 til 42,5 m 2 pr. beboer. I boliger opført før år 2 er boligforbruget faldet fra 42,7 m 2 til 4,7 m 2. Folk bor altså tættere i både nye og ældre boliger. STigenDe HUssTAnDssTØrrelser indenfor Alle boligstørrelser Ved at se på udviklingen i husstandsstørrelserne kan man også konstatere den befolkningsmæssige fortætning. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er fra generelt steget fra 1,81 til 1,97 københavner pr. bolig. Stigningen ses inden for alle boligstørrelser, dog mest i store boliger på 12 m 2 og derover Tilvækst i antal boliger i Københavns Kommune Tilvækst i antal indbyggere i Københavns Kommune GENNEMSNITLIGT BOLIGFORBRUG I M² PR. BEBOER I KØBENHAVNS KOMMUNE ,8 43,1 43,1 42,9 42, ,1 41,6 41,2 4,8 I nye boliger opført siden år 2 er husstandsstørrelsen generelt steget fra 1,96 til 2,24 person pr. bolig. I boliger opført før år 2 har der været en stigning fra 1,81 til 1,95 person pr. bolig. Geografisk set er Amager Øst den bydel, hvor den gennemsnitlige husstandsstørrelse er steget mest både relativt og absolut. Med en stigning fra 1,69 person pr. bolig i 26 til 1,89 person pr. bolig i 212, er husstandsstørrelsen steget med 12 pct. i denne bydel. Husstandsstørrelserne i Amager Øst er dog fortsat under københavnergennemsnittet. Husstandsstørrelsen i 214 er størst i Brønshøj-Husum med et gennemsnit på 2,23. GENNEMSNITLIG HUSSTANDSSTØRRELSE OPDELT PÅ BOLIGSTØRRELSER I KØBENHAVNS KOMMUNE Antal personer pr. husstand 3 2,5 2 1,5 1,5 under 4 m² 4-59 m² 6-79 m² 8-99 m² m² 12 m² Alle boliger

10 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 1 SOCIALT BÆREDYGTIGE BOLIGOMRÅDER FLEKSIBEL UdLEJNING VIRKER. POSITIV SÆRBEHANdLING BIdRAGER TIL AT SIKRE MERE SOCIALT BÆREdYGTIGE BOLIGOMRÅdER. BoligoMrÅDer i social balance Andelen af beboere på overførselsindkomst er i gennemsnit tre gange højere i byens almene boligområder sammenlignet med resten af København. Tallet dækker over store variationer de enkelte boligafdelinger imellem. Fleksibel udlejning bruges aktivt til at sikre social sammenhængskraft i de almene boligområder. Fleksibel udlejning giver blandt andet fortrinsret til personer i beskæftigelse og unge/studerende. Boligområder med mange beboere uden for arbejdsmarkedet fritages for boligsocial anvisning og har en høj andel af fleksibel udlejning helt op til 1 procent. Andelen af overførselsindkomstmodtagere i udsatte og højrisikoområder falder, og differensen i forhold til neutrale områder udjævnes over tid STATUS ULTIMO 213: UDJÆVNING I ANDELEN AF OVERFØRSELSIND- KOMSTMODTAGERE I UDSATTE/HØJRISIKO OG NEUTRALE OMRÅDER 5% 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 19 %-point forskel Udsatte og højrisikoområder Neutrale områder 8,8 %-point forskel Ser vi på til- og fraflytningen af personer på overførselsindkomst er det tydeligt, hvordan det er lykkedes at påvirke beboersammensætningen i forskellige områdetyper, og dermed modarbejde den segregation som mange udsatte områder oplever. Tre VeJe Til en AlMen bolig Overordnet findes der tre måder at få en almen bolig på: Alm. regler, fleksibel udlejning og boligsocial anvisning. Adgang via de almindelige regler er stadig det bærende princip. Næsten halvdelen af de registrerede udlejninger i perioden fulgte lovens almindelige ventelisteprincipper. Vores mål er at sikre boliger til socialt udsatte via boligsocial anvisning uden at sætte den sociale sammenhængskraft over styr og uden at gå på kompromis med princippet om, at den almene bolig skal være et tilbud til alle. ANDEL PERSONER PÅ OVERFØRSELSINDKOMST (18 ÅR+) % 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Tingbjerg/ Utterslevhuse Øvrige udsatte Højrisiko Risiko Neutrale Fraflyttede Indflyttede Fastboende DE TRE HOVEDHENSYN - I ALT UDLEJNINGER i SOCIALT UDSATTE 15,9 % 48 % ALLE UANSET SOCIAL SITUATION 36,1 % RESSOURCESTÆRKE Boligsocial anvisning Tryghed og trivsel Fleksibel udlejning m.v. Lige adgang Alm. Regler

11 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 11 BOLIGSOCIAL ANVISNING DET ER EN STAdIGT STIGENdE UdFORdRING, AT BORGERE MEd BEHOV FOR BOLIGSOCIAL ANVISNING VENTER LÆNGE PÅ EN BOLIG, de HAR RÅd TIL. DET ER SÆRLIGT VANSKELIGT AT ANVISE UNGE PÅ den NYE UddANNELSESHJÆLP. Boliger returneres i stigende omfang TroDs MAnge VenTenDe Københavns Kommune har adgang til at anvise borgere til hver 3. ledige familie- og ungdomsbolig. Selv om kommunen modtog næsten 14 boliger i 213, måtte over 38 % sendes tilbage til boligorganisationerne, fordi boligerne var for dyre for de borgere, som anvises. De stigende priser betyder at et øget antal boliger kommet udenfor rækkevidde af de svageste grupper i kommunen. Der har de seneste år løbende været 6-7 husstande, som ventede på bolig via boligsocial anvisning. UDforDring for en stigende MÅlgrUppe Kontanthjælpsreformen har betydet at unge op til 3 år får en særlig lav ydelse, der gør det sværere at anvise gruppen til boliger de kan betale. Ændringen af aldersgrænsen for særligt lave ydelser giver et øget pres på de helt billige boliger til under 3. kr. om måneden, både for boligsøgende generelt og for kommunen. Samtidig viser tal fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at disse boliger forsvinder med foruroligende hast pga. prisudviklingen. BrUg for flere billige boliger Københavns Kommune kan påregne at modtage omtrent 9 boliger med en leje under 3 kr./måned til anvisning i 214. I 213 havde 3 ansøgere behov for en bolig til under 3 kr./måned. Københavns Kommune nedsatte i 213 en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge udfordringerne ved at tilvejebringe billige boliger. Arbejdsgruppen konkluderede, at de muligheder, som kommunen havde til rådighed ikke var tilstrækkelige, men at der var behov for lovændringer. Gruppens konklusioner er efterfølgende blevet bekræftet af regeringens bypolitiske tænketank Byen 225, som udgav rapport i marts 214. Kommunen stiller krav om en vis andel små, billige boliger ved udbud af grundkapital. Kommunen er udfordret af høje grundpriser og behovet for at sikre et blandet boligudbud, hvorfor der kun kan opføres få billige boliger ad gangen. ANVISTE OG RETURNEREDE BOLIGER Max Over 8 MÅNEDLIG HUSLEJE Antal boliger anvist Antal boliger returneret ANTAL MODTAGNE BOLIGER EFTER PRIS Max Over 8 MÅNEDLIG HUSLEJE ANSØGNINGER TIL BOLIGSOCIAL BOLIG ALDER Enlige Familie

12 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 12 BOLIGER TIL UNGE ANTALLET AF UNGE MELLEM 18 OG 29 ÅR BOOMER, OG VI FORVENTER, AT KØBENHAVN VIL HAVE CA. 28. FLERE UNGE I 225 ENd I dag. FOR AT IMØdEKOMME den STIGENdE EFTERSPØRGSEL OPFØRES der IGEN ALMENE UNGdOMSBOLIGER I KØBENHAVN, OG VI ARBEJdER FOR AT UNdER- STØTTE BYGGERIET AF PRIVATE UNGdOMSBOLIGER. SAMTIdIG ER det AFGØRENdE, AT FLERE UNGE OG STUdERENdE KOMMER INd PÅ det ALMINdELIGE BOLIGMARKEd, OG LISTEN OVER INdSATSER FOR AT NÅ HERTIL ER LANG. MAnge flere UngDoMsboliger i KØbenHAVn Flere studerende og unge bosætter sig i København. Vores mål er, at der etableres så mange ungdomsboliger, så antallet af unge pr. ungdomsbolig mindskes selvom der kommer 28. flere unge. En del af boligerne tilvejebringes via ommærkning af almene familieboliger til ungdomsboliger. Med et nyt kommuneplantillæg har Københavns Kommune forbedret mulighederne for at private kan opføre billige ungdomsboliger. De første 2.5 er på VeJ Med Budget13 og Budget14 er der prioriteret grundkapital til ca. 1.5 almene ungdomsboliger, som forventes opført frem mod 218. Derudover forventer vi, at omkring 1. nye private ungdomsboliger opføres frem mod 217, heraf ca. halvdelen inden 215. Desuden udlejes op mod 2 flere ældreboliger til studerende frem mod 218. LeTTere ADgAng Til byens ØVrige boliger Mange af byens øvrige små boliger udgør et reelt alternativ til en ungdomsbolig. Det hænger både sammen med udbuddet af boliger i København og med de unges boligpræferencer. I omkring en femtedel af alle boliger i København bor der således udelukkende beboere under 3 år. Næsten halvdelen af disse boliger er 2-værelses lejligheder, mens 13 procent er egentlige ungdomsboliger. Inden for de seneste to budgetår, har Københavns Kommune afsat mere end 4 mio. kr. til grundkapital til nye almene familie- og ungdomsboliger. Store almene familieboliger bidrager til at øge mobiliteten, så de mindre og billigere boliger frigives til blandt andre unge. Der er indgået aftaler mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer om fleksibel udlejning, som bl.a. giver fortrinsret til unge, der er i job eller under uddannelse. Der er endvidere igangsat forsøg med etablering af studieboliger i udsatte boligområder via huslejetilskud. Derudover udlejes ældreboliger også til unge for at imødegå udlejningstab. PROGNOSE FOR UNGDOMSBOLIGER I KØBENHAVNS KOMMUNE FREM MOD Eksisterende ANTAL Nye ANTAL UNGDOMSBOLIGER FORDELT PÅ BYDELE Indre by Østerbro Nørrebro Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Amager Øst Amager Vest BOLIGER I KØBENHAVN TIL UNGE OG STUDERENDE I 214 OG FORVENTET TILVÆKST FREM TIL 218 PIPELINE NÆSTE 2-4 ÅR STØTTEDE SELVEJENDE UNGDOMSBOLIG- 4.7 INSTITUTIONER (KOLLEGIER) STØTTEDE PRIVATE UNGDOMSBOLIGER 6 ALMENE UNGDOMSBOLIGER USTØTTEDE PRIVATE KOLLEGIER OG UNGDOMSBOLIGER I ALT

13 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 13 SoCioØkonoMiske forhold DEN TYPISKE KØBENHAVNER ER EN ANdEN I dag ENd I ANdELEN AF KØBENHAVNERE MEd EN KORT, MELLEMLANG ELLER LANG VIdEREGÅENdE UddANNELSE ER STEGET MEd OVER 6 PCT. SIdEN MIdTEN AF 199 ERNE. SAMTIdIG ER FLERE KØBENHAVNERE I ARBEJdE OG HAR TYPISK FÅET FLERE PENGE MELLEM HÆNdERNE. Flere får en ViDeregÅenDe UDDAnnelse Uddannelsesniveauet blandt københavnerne har været støt stigende siden I 212 havde 32 pct. af de 16 til 64-årige afsluttet en videregående uddannelse mod 19 pct. i Der er flere med mellemlange uddannelser og særligt flere med lange videregående uddannelser. Andelen af personer uden uddannelse er faldet fra 31 pct. til 22 pct. i perioden. Samme udvikling gælder for personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Flere københavnere er i ArbeJDe Siden midten af 199 erne er andelen af københavnere mellem 2-66 år i beskæftigelse steget med 3,5 procentpoint, til forskel fra landsgennemsnittet, hvor beskæftigelsesfrekvensen i både 1994 og 213 har været på omkring 71 pct. Det vil sige, at beskæftigelsesfrekvensen i København nu er tættere på landsgennemsnittet end tidligere, på trods af at København har en overvægt af udsatte borgere. I løbet af 213 har København fastholdt samme beskæftigelsesfrekvens som i 212, mens landsgennemsnittet er faldet,5 procent-point. UDDANNELSESBAGGRUND , ÅRIGE 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Ingen uddannelse Under uddannelse Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN FOR 2-66-ÅRIGE, 1994 OG % 71.3% 67.7% 7.7% AfTAgenDe stigning i indkomsterne Den gennemsnitlige bruttoindkomst pr. voksen er i årene steget omkring en femtedel fra 226. kroner til 278. kroner (i løbende priser). Udviklingen i indkomsterne var mest markant i perioden lige op til finanskrisen. I kølvandet på finanskrisen steg indkomsterne forholdsvis beskedent i 29 og 211, men ikke desto mindre er indkomsterne generelt vedblevet med at stige. I de senere år er indkomstudviklingen aftaget. København Hele landet KILDE - DANMARKS STATISTIK, STATISTIKBANKEN GENNEMSNITLIG BRUTTOINDKOMST (I LØBENDE PRISER) I KØBENHAVN FOR ALLE SKATTEPLIGTIGE PERSONER OVER 18 ÅR

14 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 14 PrisUDViklingen på De forskellige ejerformer BOLIGPRISERNE I KØBENHAVN ER de SENESTE PAR ÅR STABILISERET. HVIS BOLIGPRISERNE IKKE SKAL VOKSE KRAFTIGT MEd den MARKANTE TILFLYTNING KØBENHAVN STÅR OVERFOR, SKAL der BL.A. OPFØRES MANGE NYE BOLIGER. EJerleJligHeDspriser stiger igen 1 Hver femte bolig i København er en ejerbolig. Fra 26 til 29 faldt priserne på ejerlejligheder med ca. 3 pct., men priserne er igen steget i de senere år. Prisniveauet i starten af 214 ligner niveauet fra 25. Antallet af solgte ejerlejligheder var i 1. kvartal af 25 ca og i 214 ca. 1.. Prisforskellen mellem København og den øvrige region var i 28 på ca. 7 kr.pr.m 2. Denne prisforskel er steget i løbet af de senere år, så den i første kvartal af 214 var på ca. 41 kr.pr.m 2. Der er derfor en betydelig forskel på priserne i dag. Priserne i Regionen dækker dog over store forskelle. Det understreges af, at der i København ses en opadgående tendens siden starten af 212. Priserne steg således 12,8 % fra 1. kvartal 212 til 1. kvartal 214 AnDelsboligpriser er stabiliseret Hver tredje bolig i København er en andelsbolig. Tidligere var andelsboliger en forholdsvis billig boligform. Fra 1999 til 29 var der en stor prisstigning på andelsboliger i København, men udviklingen ser nu ud til at være ved at stabilisere sig, med et lille prisfald frem mod 214. Prisniveauet ligger på ca. 1. kr. pr. m 2 i 214, og afhænger meget af de enkelte foreningers gæld. Figuren med prisudvikling for andelsboliger inkluderer ikke boligafgiften og er derfor ikke et udtryk for de reelle omkostninger, der er forbundet med at bo i andelsbolig. PRISUDVIKLING PÅ EJERLEJLIGHEDER I KØBENHAVNS KOMMUNE - MÅLT I 214 PRISER REALISERET HANDELSPRIS (FASTE PRISER 214) Københavns Kommune Region hovedstaden uden København PRISUDVIKLING PÅ ANDELSBOLIGER I KØBENHAVN - MÅLT I 214 PRISER M²-PRIS I KR AlMene boliger HolDer prisen Hver femte bolig i København er en almen bolig. Almene boliger har mindre markante prisudsving end andre ejerformer, hvilket skyldes den bagvedliggende finansiering og princippet om balanceleje. Nye almene boliger vil sandsynligvis på sigt blive relativt billigere, og derfor udgøre en nødvendig boligtype i et prisvarieret boligudbud HUSLEJEUDVIKLING FOR ALMENE FAMILIEBOLIGER - MÅLT I 212 PRISER 9 85 I 28 kostede det i gennemsnit 77 kr. pr. m 2 pr. år (212-pris) at bo i en almen lejebolig. For en lejlighed på 85 kvadratmeter svarer det til en månedlig husleje på ca kr. (uden forbrug) I 212 var den gennemsnitlige husleje steget til 815 kr. pr. m 2 pr. år, hvilket svarer til ca kr. om måneden. Den øgede husleje skyldes bl.a. de mange forbedringer, der foretages i de almene boliger. BALANCELEJE PR. M² PR. ÅR Med mindre andet er angivet, så er udviklingen i prisniveauet i dette faktaark sat i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset for boligområdet. Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank

15 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 15 BOLIGØKONOMI i KØbenHAVn OP TIL BOLIGBOBLEN STEG BOLIGPRISERNE MEGET SÆRLIGT I KØBENHAVN. EFTER FLERE ÅRS FALd STIGER PRISERNE NU IGEN. DENNE GANG STIGER PRISERNE dog KUN I KØBENHAVN, der dermed SKILLER SIG Ud FRA RESTEN AF LANdET. DET GØR EN FORSKEL FRA PRISSTIGNINGERNE I 2 ERNE. Boligpriserne stiger kun i KØbenHAVnsoMrÅDeT Efter det store prisfald på boliger fra 27 til 29 er priserne i København steget markant igen særlig fra 212, hvor priserne på ejerlejligheder er steget med 19 %. På landsplan er boligpriserne ikke steget og flere steder falder priserne stadig. På den måde er situationen anderledes end i 2 erne, hvor priserne nok steg mest i København, men også steg på landsplan. En af årsagerne er ganske givet, at folk flytter til byerne og dermed presser boligmarkedet. Således er befolkningen i København steget med omtrent 66. siden 27, mens der kun er kommet 11. nye boliger til. Det pres var der ganske enkelt ikke i årene op til boligboblen. Boligerne bliver ganske vist større i København, så boligerne kan rumme flere, men det ændrer ikke ved at presset på boligmarkedet stiger. Det bør bemærkes at salget af nye, og dermed dyrere boliger kan have indvirkning på prisudviklingen, således at gamle boliger ikke er steget helt så meget. KØbenHAVnerne HAr råd Til boligerne Priserne på boliger i København er steget med næsten 93 % fra 2 til 212. Samtidig er den disponible indkomst dog steget med 55 %. Derfor har københavnerne generelt råd til dyrere boliger. En god indikator for dette er den såkaldte boligbyrde, hvor førstegangskøberes boligudgifter beregnes som procentdel af den disponible indkomst. PRISER PÅ EJERBOLIG OG DISPONIBEL INDKOMST I KØBENHAVN OG DANMARK. INDEKS 1 = 2K K1 2K3 21K1 21K3 22K1 22K3 23K1 23K3 24K1 24K3 25K1 25K3 26K1 26K3 27K1 27K3 28K1 28K3 29K1 29K3 21K1 21K3 211K1 211K3 212K1 212K3 213K1 213K3 214K1 Hele landet København Disp. indkomst Danmark Disp. indkomst København UDVIKLINGEN I BEFOLKNING, ANTAL BOLIGER OG BOLIGAREAL I KØBENHAVN INDEKS 1 = Det fremgår klart at københavnerne brugte rigtig mange penge på bolig i midten af 2 erne, men i dag er niveauet det samme som i slutningen af 199 erne. Det er så billigt at låne, at mange har råd til boliger i København Befolkning Boliger Boligareal BOLIGBYRDE KØBENHAVN ET boligmarked for Alle Boligmarkedet i København er presset af de mange tilflyttere og deraf følgende prisstigninger. Kommunens mulighed for at påvirke dette er begrænset til at skabe rammerne for nybyggeri, så udbuddet af boliger vokser. Københavns Kommune har en ambition om at være en by for alle og har planer om 9. almene boliger frem mod 225. På den måde sikres også billige boliger. 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % Huse Lejligheder

16 BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 16 SAMMenligning Af KØbenHAVn, Oslo og SToCkHolM KØBENHAVNS BOLIGMARKEd ER, SAMMENLIGNET MEd RESTEN AF DANMARK, EN SÆRLIG STØRRELSE. MEN SAMMENLIGNES KØBENHAVN MEd de ANdRE SKANdINAVISKE HOVEdSTÆdER, SES EN RÆKKE FÆLLESTRÆK OG KØBENHAVN FREMSTÅR I INTERNATIONALT PERSPEKTIV IKKE SOM EN USÆdVANLIG BY, TROdS BEFOLKNINGSVÆKST OG STIGENdE BOLIGPRISER. BefolkningsUDVikling København er i disse år præget af en hastig befolkningstilvækst. Den trend kan imidlertid også findes i Oslo og Stockholm. I grafen ses en sammenligning af befolkningsudviklingen i de tre byer. Først og fremmest er det tydeligt at urbaniseringstendensen gælder hele Skandinavien. I København virker tilflytningen dog lidt forsinket i forhold til Oslo og Stockholm, og har først taget fart efter krisen. Billedet er dog overordnet entydig med befolkningsvækst på 3-4 % siden årtusindeskiftet. Priser på ejerlejligheder Lejlighedspriserne i Oslo og Stockholm er generelt dyrere end i København, men der har været store udsving i alle tre byer de seneste 1 år. Finanskrisen ses tydeligt i faldet i huspriser omkring 29 i alle tre storbyer, men Stockholm har oplevet de største prisudsving. Prisen pr m 2 lå i 213 på ca kr. i København, 33.5 kr. i Stockholm og 47.4 kr. i Oslo. En 1 m 2 bolig koster altså 2,45 mio.kr. i København, 3,35 mio.kr. i Stockholm og 4,74 mio.kr. i Oslo, hvorfor der er en prisforskel på henholdsvis 9. kr. imellem København og Stockholm og kr. imellem København og Oslo. Disponibel indkomst Priserne på boliger i sig selv er ikke helt retvisende, da mange forhold spiller ind fx lånemuligheder, skatteforhold og renten. Væsentligst er den disponible indkomst, som er markant højere i Oslo. Sammenlignes boligpriserne, hvor indkomsten er indregnet tegner sig et lidt andet billede. Oslo er nok dyrere end København, men ikke meget og Stockholm måske lige så dyr. Billedet af København, som en dyr by at bo i, holder ikke i en skandinavisk sammenligning. De store byer tiltrækker borgere og det giver højere priser. BEFOLKNINGSUDVIKLING I KØBENHAVN, STOCKHOLM OG OSLO - INDEKS 1= København København prognose Oslo Oslo prognose Stockholm Stockholm prognose PRISER PÅ EJERLEJLIGHEDER I KØBENHAVN, STOCKHOLM OG OSLO - FASTE PRISER (213) PRIS PR. M² København Oslo Stockholm PRIS PR. M² SOM ANDEL AF DEN DISPONIBLE INDKOMST 222 PRIS PR. M²/DISPONIBEL INDKOMST I 1 DKK København Oslo Stockholm