Fælles grundlag og fælles redskaber i lyset af produktiv magt. En kvantitativ undersøgelse af betydningen af de anvendte styringsstrategier i Skyen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles grundlag og fælles redskaber i lyset af produktiv magt. En kvantitativ undersøgelse af betydningen af de anvendte styringsstrategier i Skyen."

Transkript

1 Bachelorprojekt Afleveringsdato: 13. juni 2014 Af: Anatoli Kanev Vejleder: Benedicta Pecseli Antal anslag: Fælles grundlag og fælles redskaber i lyset af produktiv magt. En kvantitativ undersøgelse af betydningen af de anvendte styringsstrategier i Skyen.

2 Indholdsfortegnelse En kvantitativ undersøgelse af betydningen af de anvendte styringsstrategier i Skyen....1 Indledning...4 Problemformulering...5 Begrebsafklaring...6 Stofindtagelsesrummet...7 Praktisk introduktion til stofindtagelsesrummet på Mændenes Hjem....7 Skyens sociale rolle og betydning....8 Målgruppen...10 Metode og empiri...10 Kvantitative og kvalitative undersøgelser...10 Erkendelsesdimension...11 Socialkonstruktionismen...12 Analysestrategi...13 Teori...14 Governmentality et styringsteknologisk perspektiv...14 Moderne magtudøvelse...15 Diskurs...16 Magtteknologier...17 Selvteknologier...17 De fire magtdimensioner...18 Direkte magt...18 Indirekte magt...19 Bevidsthedskontrollerende magt

3 Institutionel magt...20 Analyse...22 Resultater...22 Analysemateriale...29 Diskurs...29 Magtteknologier...31 Selvteknologier...32 Forslag til tiltag...34 Organisatoriske indsatser...34 Praktiske her og nu indsatser Diskussion...36 Konklusion...38 Perspektivering...39 Litteraturliste...40 Bilag

4 Indledning Det første officielle stofindtagelsesrum blev etableret i 1986 i Berne, Holland (www.drugpolicy.org). med det formål at overvåge og kontrollere stofindtagelse, samt at mindske kriminalitet, som er relateret hertil blandt stofbrugere. Endvidere fandtes et behov for at skabe strukturerede rammer for indtagelse af stoffer blandt lokale borgere, der var utilfredse med stofrelateret affald, støj og forurening af lokalområdet. På verdensplan har statslige og private organisationer udviklet og etableret strategier og tilbud, som har udviklet de sundhedsrelaterede og socialt accepterede rammer for indtagelse af stoffer. Dette har resulteret i mere end 90 stofindtagelsesrum på verdensplan (www.emcdda.europa.eu) i bl.a. Canada, Australien, Tyskland, Schweiz, Holland, Luxembourg, Spanien og Norge. De samfundsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af stofindtagelsesrummene blev nøje undersøgt af EMCDDA 1. Det konkluderes blandt andet i en rapport fra 2010 af EMCDDA Harm Reduction Monograph (Ibid.), at eksistensen af stofindtagelsesfaciliteter bidrager til skabelse af kontakter og relationer til en stærkt marginaliseret gruppe mennesker i samfundet samtidig med, at sygdom og dødelighed forbundet med stofbrug reduceres. Endvidere viser det sig, at stofindtagelsesrummene bidrager til et bedre lokalmiljø med reduceret kriminalitet og miljøforurening. Med udgangspunkt i etableret international viden om stofindtagelsesrum og de politiske strømninger indgik regeringen, i foråret 2012 i samarbejde med Enhedslisten og Rådet for Socialt Udsatte (www.ft.dk), en aftale om oprettelse af stofindtagelsesrum i Danmark. På den led blev det muligt for landets kommuner at oprette stofindtagelsesrum til stofbrugere, der nu kunne få mulighed for at indtage stoffer under overvågning af sygeplejefagligt og pædagogisk personale. Regeringens beslutning var blandt andet baseret på et behov for et skræddersyet målrettet tilbud til den store gruppe af stofbrugere, som lever under kummerlige forhold rundt om i byerne, hvis hverdag er forbundet med stor risiko for at dø af en overdosis eller at blive smittede med alvorlige eller dødelige infektionssygdomme. Siden 1998 har Mændenes Hjem (www.mh.dk), som medlem af Narkotikarådet, arbejdet for etableringen af stofindtagelsesrum i Danmark. Denne vision blev til virkelighed, da Københavns Kommune i foråret 2012 besluttede at pege på Mændenes Hjem som udførende aktør for stofindtagelsesrum på indre 1 European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction 4

5 Vesterbro. Det første officielle stofindtagelsesrum blev døbt Skyen og det åbnede dørene for stofbrugerne i starten af august 2012 (www.mh.dk). Som et led i oprettelsen af Skyen blev, der arbejdet på at udvikle og implementere sygeplejefaglige- og pædagogiske procedurer samt overordnede rammer for tilbuddet. De sundhedsfaglige ydelser blev i denne proces nedskrevet og gjort målbare. Dette skete imidlertid ikke så udførligt for den ønskede pædagogiske praksis i Skyen. Jeg finder det derfor interessante at belyse og undersøge, hvilken betydning dette har for det pædagogiske arbejde altså de anvendte styringsstrategier (retningslinjer og redskaber). Jeg tager udgangspunkt i, at styringsstrategier bunder i magtudøvelse. I og med at magt, i den forståelse jeg anvender det, er produktiv, vil jeg belyse, hvorvidt der er behov for yderligere styringsredskaber og justeringer af de allerede etablerede retningslinjer, altså hvorvidt der produceres den magt, der er behov for, for at opretholde et godt arbejdsmiljø blandt de ansatte i Skyen. Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående finder jeg det interessant at belyse og afdække de fremkomne og anvendte styringsredskaber på Skyen, da disse arbejdsredskaber og de fysiske rammer afspejler konfliktniveauet og arbejdsmiljøet i Skyen. Jeg vil derfor gerne undersøge: Hvilken betydning har de anvendte styringsredskaber i Skyen for tilfredsheden med arbejdspladsen som helhed? Herunder hvilke styringsstrategier og italesættelser påvirker konfliktniveauet mellem de ansatte og brugerne i Skyen? 5

6 Begrebsafklaring Formålet med dette afsnit er at klargøre de i opgaven anvendte begreber og definitioner samt redegøre for valget heraf. Medarbejdere: Eftersom Skyen er bemandet med både sygeplejersker og pædagoger, har jeg valgt, at de to faggrupper benævnes som såvel ansatte som medarbejdere igennem opgaven. Dog præciserer jeg, hvilken faggruppe jeg refererer til i analysen af resultaterne i den kvantitative undersøgelse. Brugere: Det er udfordrende at afgrænse, hvad dette begreb indeholder inden for misbrugsområdet. Jeg har valgt at benytte mig af O.Thomsens socialpolitiske definition af begrebet, der foreskriver, at begrebet brugere skal sammenkædes med en person, som i modsætning af en patient eller klient, deltager aktivt og har et medansvar i forhold til egen situation (Thomsen 2003: ). Magtbegrebet: Der eksisterer adskillige definitioner af magt og diskussionen herom er kontroversiel. Jeg har valgt at definere magt i denne opgave, med afsæt i Foucaults definition af produktiv magt, da jeg undersøger de anvendte magtteknologier og selvteknologier i Skyen. Magten, ifølge Foucault, defineres således: Moderne, liberal magtudøvelse er en skabende magt, der søger at fremelske, opdyrke og stimulere bestemte evner hos borgerne. Magten er skabende og produktiv, idet den virker ved at gøre individet til- og får individet til selv at gøre sig til- bestemte magt subjekter (Mik- Meyer og Villadsen 2007:17). Endvidere anvender jeg en anden anskuelse af magt, de fire magtdimensioner af Søren Christensen og Poul- Erik Daugaard Jensen, som strækker sig ud over aktørperspektivet, da 6

7 dimensionerne kan anvendes til at afdække aktørens muligheder for at gøre sin indflydelse gældende i forhold til egne interesser. Magten i dette perspektiv defineres således: Med magt skal forstås aktørernes muligheder for at veratage interesser i forbindelse med fordelingen af samfunds goder og byrder- materielle såvel som immaterielle. (Christensen og Jensen 1986:12). Med disse to opfattelser af magt, anskuer jeg magt som noget, der strækker sig ud over magt mellem to aktører. Jeg anvender derimod magtperspektiverne som analyseredskaber til at belyse, hvilken betydning den har for arbejdsmiljøet og konfliktniveauet i Skyen. Stofindtagelsesrummet Praktisk introduktion til stofindtagelsesrummet på Mændenes Hjem. Skyen er en del af Mændenes Hjem, som er en døgnåbent selvejende institution, der primært henvender sig til hjemløse. Mændenes Hjem er beliggende på Lille Istedgade 2, på Vesterbro i København. Mændenes Hjem har driftsoverenskomst med Københavns Kommune samt drives af Missionen blandt hjemløse. Sidstnævnte er en kristelig og social organisation, hvis funktion er at hjælpe mennesker med sociale udfordringer i København (www.mh.dk). Skyen åbnede officielt for brugere den 06. august Brugerne er velkomne fra kl.07:45 til 24:00 hver eneste dag året rundt. De ansatte i Skyen har enten en pædagogisk eller en sygeplejefaglig baggrund. Sikkerhedsnormeringen er minimum tre medarbejdere på vagt dog bestræbes der på, at der altid er fire medarbejdere. Der skal minimum være en sygeplejerske på hver vagt, ellers må man ikke åbne for tilbuddet. Endvidere har Skyen tilknyttet en social vicevært, som er ansvarlig for den tekniske drift of områderne omkring Skyen. Skyen rumrmer både et injektionsrum og et rygerum. Førstegangsbrugere registreres ved ankomst til Skyen. De bedes oplyse deres: Initialer eller kaldenavn Fødselsdato Køn tilhørskommune eller land (hvis de ikke er danske statsborgere). 7

8 Brugere som allerede er registrerede oplyser ved ankomst deres initialer eller kaldenavn, samt hvilken type stof de vil tage. Alle brugere bedes underskrive en samtykkeerklæring, som godkender, at de tager deres eget stof på eget ansvar, og at personalet må foretage genoplivning, hvis det skønnes for nødvendigt. Injektionsrummet omfatter otte injektionspladser, hvor brugerne under fagligt opsyn kan indtage deres stoffer på en forsvarlig måde. Besøgstiden er 45 min. per person, da dette skønnes at være den tid, der er nødvendig for at kunne nå at forberede og injektere deres stoffer. Der er altid en eller to medarbejdere, som holder opsyn med brugerne, og som er klar til at hjælpe, hvis der opstår et behov. Rygerummet råder over otte rygepladser. Her er proceduren som i injektionsrummet, brugerne skal oplyse navn/kaldenavn, og hvilket stof de vil indtage. Eftersom de fleste brugere forbereder deres stoffer med salmiaksyre, er personalet stærkt opfordret til at undgå at tilbringe længere tid end nødvendigt inde i rygerummet. Medarbejderne har mulighed for at yde opsyn igennem en glasvæg, som skiller injektionsrummet og rygerummet fra hinanden. Brugerne må opholde sig i rummet i 35 min. ad gangen. I begge rum har medarbejderne ansvaret for, at brugerne overholder de forudbestemte tider. Skyens sociale rolle og betydning. Stofindtagelsesrummet har som formål at: Tilbyde og sikre mulighed for indtagelse af stoffer uden social og sundhedsfagligt opsyn og rådgivning, vejledning og hvis påkrævet behandling. At danne grundlæggende relationer til brugerne med henblik på brobygning og kontakt til de øvrige social- og sundhedsfaglige hjælpesystem. At begrænse omfanget af stofindtag i det offentlige rum og på denne måde bidrage til en positiv og trygt miljø for beboerne og erhvervsdrivende på indre Vesterbro. 8

9 Skyen er oprettet som et lavtærskel tilbud. Det betyder, at Skyen sørger for at møde brugernes basale her og nu behov, gennem aflevering af kanyler og sprøjter, sygeplejefaglig eller socialpædagogiske ydelser, når der opstår et behov herfor. Ydelser: Sundhedsfagligt tilbud i Skyen inkluderer: Observation af stofindtag Førstehjælp ved overdosis, kramper, blødning og anafylaksi Observation af almen tilstand og rusvirkning ved stofindtagelse Rådgivning om rusmidler og risikoadfærd Vejledning i hensigtsmæssig injektionsteknik Vurdering af behov for akutlæge. Brobygning i form af rådgivning og vejledning i øvrige sundhedstilbud (sundhedsklinik, sygehus, skadestue, praktiserende læge, behandlingspsykiatrien mv.) De socialfaglige tilbud i Skyen indebærer: Observation i stofindtagelsesrum Brobygning til det øvrige sociale system i form af rådgivning og vejledning (misbrugsbehandling, psykosocial støtte, akut botilbud, boliganvisning, hjemmepleje m.v.) Skyen er et lavtærskeltilbud, som kan benyttes af personer over 18 år. Skyens pædagogik baseres på en anerkendende professionel forståelse af de stofrelaterende problematikker og udfordringer, som brugerne døjer med. Endvidere arbejdes der med relationsdannelse brugerne og personalet imellem. Af samme årsag har Skyen, som noget nyt og revolutionært fravalgt anvendelsen af karantæner som sanktionsmiddel. I stedet anvendes dialog i tilfælde af konflikt mellem brugerne og personalet. Ligeledes kan de involverede parter ved større konflikter deltage i et fælles konfliktråd for at få konflikten løst (www.mh.dk). 9

10 Målgruppen Målgruppen er aktive stofbrugere over 18 år, som ikke ønsker eller som ikke er i stand til at ophøre deres stofforbrug. Hoveddelen af målgruppen er hjemløse eller funktionelt hjemløse (www.socialstyrelsen.dk). Mange års stofforbrug har medført alvorlige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for målgruppen. Et stort antal af brugerne er karakteriserede ved at være ekskluderede økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt fra det normale samfund, og de er derfor ikke i stand til at forsørge sig selv. Der findes kun meget få, som kan betragtes som selvforsørgende eller som har job i korte perioder. Der er et betydeligt antal brugere som officielt har en bolig, men reelt vandrer de mellem fængsel, behandling og diverse natteherberger. Der er ligeledes mange af brugerne, som lider af dobbeltdiagnoser 2 (www.sum.dk). Ifølge den sidste uofficielle statistik på Mændenes Hjem er der omkring 35 % af brugerne, som er af anden etnisk herkomst end dansk. De tre stærkest repræsenteret grupper af udenlandske brugere er - svenske, følt af brugere med mellemøstlige-og afrikansk baggrund og østeuropæere. De fleste aktører lider af langvarige depressioner, selvskadelige adfærd og selvmordstanker. Metode og empiri Metoden beskriver, hvordan man er nået frem til resultaterne, så andre kan gå ens metode efter i sømmene. Fremgangsmåde og begrundelse er to aspekter af metoden, som ikke forstås adskilte men derimod som tæt forbundne. Metode kan således kort defineres som: En fremgangsmåde til at producere udsagn, der kan begrundes og derfor kan gælde som videnskabelig viden. (Vallgårda og Koch 2007:46). Kvantitative og kvalitative undersøgelser. Jeg vælger metodisk set at benytte mig af spørgeskemaer, der er funderet i den kvantitative og positivistiske tilgang til generering af viden. Jeg har dog konstrueret et spørgeskema med flere åbne spørgsmål, da jeg på den måde kan opnå uddybende kommentarer. Dette har resulteret i, 2 Ministeriet for sundhed og forebyggelse har defineret mennesker med dobbeltdiagnoser, som mennesker der samtidig med deres stofafhængighed også lider af en anden psykiatrisk lidelse 10

11 at jeg har fået produceret en del tekst med brugbar information. Tekstmængden er større end forventet, og jeg har derfor valgt at anvende begreber og redskaber fra diskursanalysen for på bedste vis at analysere på de fund, jeg har opnået i min undersøgelse. Min empiri består af data fra 13 spørgeskemaer, der er besvaret af ansatte i Skyen. Spørgeskemaerne der er anonyme er besvarede og afleverede i papirformat. Data fra spørgeskemaerne er tastet ind i excel (figurerne er lavet i SPSS), hvorved jeg har fået mulighed for at generere deskriptive baggrundsdata, lave tabeller m.m. og komme frem til faktorer, der beskriver forholdene i Skyen. Endvidere har jeg til dels benyttet mig af redskaber fra diskursanalysen til at analysere de i spørgeskemaet åbne spørgsmål. Erkendelsesdimension Overordnet set findes der inden for generelle undersøgelser og forskning to metodiske tilgange: den kvalitative og den kvantitative. De to metoder adskiller sig fra hinanden ved, at der ligger forskellige erkendelsesteorier til grund for metoderne, og metoderne har derfor forskellige kriterier for og tilgange til indsamling, analyse og formidling af data (Bjerg 2007: 43). Den kvantitative metode forbindes med logiske positivister, hvor der søges lovmæssigheder, og den er et udtryk for, hvor repræsentative de fundne resultater og konklusioner er baserede på det begrænset erfaringsgrundlag, der ligger til grund for undersøgelsen. Resultater med høj grad af generaliserbarhed anses derfor for at være pålidelige. Der ses således bort fra individuelle forhold og kontekstafhængighed (Bjerg 2007:48). Den kvalitative metode har afsæt i en humanistisk tradition, der kritiserer antagelserne omkring det at opnå viden gennem logisk analyse, da denne omgår for store dele af sprogets funktioner. I den kvalitative metode inddrages disse sproglige funktioner i forskningsprocessen. Den kvalitative metode stræber således efter den beskrivelse, der sætter os bedst i stand til at forstå det enkelte fænomen (Ibid.:54). 11

12 Socialkonstruktionismen Da mit primære teoretiske perspektiv i opgaven er funderet i Foucaults teorier om magt og diskurser, vil jeg i dette afsnit gennemgå den erkendelsesteoretiske tilgang, disse teorier tager afsæt i. Socialkonstruktionismens grundlæggende erkendelsesteoretiske påstand er, at virkeligheden er socialt konstrueret, og at viden og erkendelse er et socialt fænomen. Viden skabes gennem sociale relationer, og virkeligheden er aldrig organiseret i entydige årsager og effekter. Gennem de sociale sammenhænge, som vi befinder os i, skabes vores opfattelse af verden. Mennesket er et grundlæggende socialt væsen, som er formet af historiske og kulturelle forhold. Af samme grund kan vores viden om os selv betragtes som kontekstuel og foranderlig. Virkeligheden er kun tilgængelig for os gennem de sociale kommunikations- og handleformer, hvormed vi erfarer og erkender os selv og vores omverden. Vores viden afspejler således ikke den objektive verden, men en verden set ud fra de sociale og kulturelle sammenhænge, som vi deltager i og som influerer vores måde at forstå verden på. Socialkonstruktionismen kan således karakteriseres som antiessentialistisk, hvor den sociale verdens karakter ikke er bestemt af ydre forhold eller er givet i forvejen. Denne kritiske indstilling overfor selvfølgelig viden indebærer, at objekter ikke fortæller noget i sig selv, men at de historiske og kulturelle forhold er betydende for, hvorledes et fænomen opfattes (Jørgensen og Phillip 1999:13-15). I tråd med socialkonstruktionismen var Foucault af den overbevisning, at viden ikke er en afspejling af virkeligheden, men at viden om verden er en social og historisk konstruktion, som styres af forskellige vidensregimer. Foucault ( ) anføres ofte som ophavsmand til diskursanalysen ved, at han satte gang i både teori og begreber, samt empiriske undersøgelser. Foucault opfattede sandhed som en diskursiv konstruktion. En diskurs sætter derfor grænser for, hvad der er sandt, og hvad der giver mening (Jørgensen og Phillips 1999:22). Senere udviklede Foucault teorien om magt/viden, der benyttes som udgangspunkt i analyser af relationer mellem mennesker og de magtforhold, der opstår i disse relationer. Foucault anså ikke magt som undertrykkende og destruktiv, men derimod som produktiv, da magten, gennem diskurserne, former individet. Samtidig så han magt som begrænsende, da 12

13 magtudøvelse resulterer i, at omverdenen italesættes på bestemte måder, mens andre måder udelukkes. Foucaults begreb om magt/viden påvirker hans idé om, at én endegyldig sandhed aldrig kan opnås; sandhed er en diskursiv konstruktion, og der kan derfor ikke tales fra positioner uden for diskurserne (Ibid.:23). Analysestrategi Jeg har til denne opgave lavet et skræddersyet spørgeskema, som har til formål at belyse, hvordan medarbejderne på Skyen fortolker de styringsredskaber, der allerede findes på arbejdspladsen. Ambitionen er således med denne opgave at undersøge tre problemstillinger. Først og fremmest vil jeg belyse, hvilken betydning de styringsredskaber der bruges blandt personalet på Skyen påvirker deres trivsel. Dernæst vil jeg undersøge, hvilke styringsstrategier og italesættelser, der påvirker konfliktniveauet mellem de ansatte og brugerne i Skyen. Mit fokus er primært, igennem hele opgaven på medarbejdernes holdning til styringsredskaberne. Jeg forholder mig således ikke til brugernes perspektiv. I mit teoriafsnit vil jeg benytte mig af Foucaults govermentalitybegreb, som uddybes af Mitchel Dean i bogen Govermentality - Magt og styring i det moderne samfund. Endvidere vil jeg diskutere nogle af Foucaults nøglebegreber, som danner rammen omkring moderne magtudøvelse, magtteknologier og selvstyring, som de udlægges af Nanna Mik- Meyer og Kasper Villadsen i Magtens former- Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Desuden vil jeg komme med en beskrivelse af Søren Christensen og Poul- Erik Jensens fire magtdimensioner som de har uddybet i deres værk Kontrol i de stille-om magt og deltagelse. Jeg gennemgår magtdimensionerne hver især, men i analyseafsnittet tager jeg primært udgangspunkt i institutionel magt. Når der skal analyseres styringsstrategier og magtudøvelse i forholdet mellem stat (Skyen) og individ (de ansatte) anvendes Foucaults kritiske perspektiver og begreber om mødet mellem staten og borgeren og den magt, der er i dette møde. Jeg har valgt at fokusere på Foucault fordi, hans teorier giver mulighed for at analysere hverdagstrivielle møder mellem statens repræsentanter (ledelsen fra Skyen) og de ansatte. 13

14 Undersøgelsen er dermed med til at afdække og evaluere de faglige redskaber, der anvendes i Skyen, og hvordan medarbejderne forholder sig til dem, samt hvilke konsekvenser styringsredskaberne har for relationsarbejdet med brugerne. Med baggrund i de, i undersøgelsen, fundne resultater, vil jeg komme med et forslag til udvikling af de allerede eksisterende styringsstrategier og forhold i Skyen. Teori I mit teoriafsnit vil jeg først og fremmest benytte mig af Foucaults governmentalitybegreb, som uddybes af Mitchel Dean (MD) i Governmentality - Magt og styring i det moderne samfund. Endvidere vil jeg diskutere nogle af Foucaults nøglebegreber, som danner rammen omkring moderne magtudøvelse, magtteknologier og selvstyring, som de udlægges af Nanna Mik-Meyer og Kasper Villadsen i Magtens former- Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Samtidig vil jeg kort beskrive enkelte redskaber, som er anvendelige i en analyse, der sigter mod at redegøre for de herskende diskurser. Afslutningsvis vil jeg redegøre for og beskrive Søren Christensen og Poul-Erik Jensens fire magtdimensioner med udgangspunkt i Kontrol i de stille-om magt og deltagelse. Jeg gennemgår kort de to første magtdimensioner, og er mere uddybende omkring de to efterfølgende dimensioner bevidsthedskontrollerende magt og institutionel magt, da disse er mere relevante for min undersøgelse. Governmentality et styringsteknologisk perspektiv Michel Foucault ( ) var fransk filosof, idehistoriker og professor ved College de France (Dean, 2009.s 29).. Foucaults forfatterskab deles op i to epoker, den tidlige arkæologisk fase og en senere genealogisk denne opdeling er på trods af, at de to epoker overlapper. Ydermere anvendes redskaber fra arkæologien i det senere arbejde (Jørgensen og Phillips 2011:21). Diskursteorien er en del af det tidlige arbejde, Foucault er arkæologisk interesseret i at afdække, hvilke udsagn, der accepteres som meningsfulde og sande i en bestemt historisk periode. Foucault var en central teoretiker i diskursanalysen. Han har en socialkonstruktionistisk tilgang, hvilket betyder, at han har en kritisk indstilling til, at der findes en objektiv endegyldig sandhed. Foucault pointerer, at Sandheden er en diskursiv konstruktion, og forskellige vidensregimer udpeger, hvad der gælder for sandt og falsk 14

15 (Ibid.:22). Endvidere siger Foucault, at subjekter skabes i diskurser. Han argumenterer for, at det er diskurserne som forudbestemmer, definerer, sætter rammer for og er med til at skabe bestemte subjekter gennem en styring af deres handlemåder og kapaciteter (Mik-Meyer & Villadsen 2007:20). Dette er ifølge Foucault en form for produktiv magtudøvelse. Foucault har sit fokus på relationen mellem samfund og borger, når han undersøger hvilke rammer, der er gældende for individets udfoldelse. I Governmentality - Magt og styring i det moderne samfund kommer MD med en fortolkning af, hvordan magt udøves, og hvordan staten styrer borgeren. Styringen er alle former for kalkulerede og rationelle aktiviteter. Der udføres af en mangfoldighed af autoriteter og organer, der benytter sig af teknikker og vidensformer, der retter sig mod at forme adfærd. Styring udøves med henblik på specifikke, men skiftende mål og har relativt forudsigelige konsekvenser, effekter og resultater (Dean 2003:43-44). Det centrale element i styringen er at sikre, at en bestemt adfærd opnås samtidigt med, at det påvirker individets selvdannelse og herigennem en tilpasning til det samfund/organisation, individet indgår i. Når man definerer styring på denne måde, indebærer det, at individet har en grad af frihed til at tænke og handle. Dean påpeger, at når vi styrer, eller forsøger at styre andre, forudsætter det, at vi er i stand til at tænke selvstændigt (Ibid.:50-51). Moderne magtudøvelse Hvis man skal undersøge det moderne samfunds magtudøvelse af borgeren med afsæt i Foucaults perspektiv, er det nødvendigt at anvende hans governmentality-begreb og belyse elementerne heri. Ifølge Foucault kan staten, individet er en del af, opfattes som værende totalitær, det vil sige, at individet altid er underlagt de herskende styringsstrategier og fællesskabets normer (Mik- Meyer og Villadsen 2007:17). Et samfund/organisation agerer således totaliserende over for borgerne, når det for eksempel kræver obligatorisk skoling og skattebetaling samt har ret til at udvikle og diktere retningslinjer inden for rammerne af samfundet/organisationen. Ligeledes er der ifølge Foucault en individualiserende tilgang til borgeren, her ligger fokus på den 15

16 enkeltes personlighed, selvopfattelse og psykiske helbred. Som styringsstrategi anvendes der i vid udstrækning retten til at opdele individer og selve individet i grupper og kategorier (arbejdsløse, pensionister, hjemløse, stofmisbrugere osv.), hvorved individet får tildelt en række handlemuligheder, der i sig selv er begrænsende, da de er styrende for den overordnede ønskede adfærd. Det er ifølge Foucault væsentligt, hvordan den moderne herunder liberale tilgang til styring benytter sig af denne strategi, som også kaldes dividing practices. For eksempel inddeles individet efter karakteristika, der har mere iboende karakter så som, at inddele de sociale udsatte borgere i kategorier som motiverede og ikke motiverede. Foucault stiller sig derfor kritisk over for spørgsmål om, hvorvidt begrebet fri vilje eksisterer. Magtudøvelse finder ifølge Foucault sin mening og legitimitet igennem de anvendte videnskabelige metoder samt teorier (Ibid.:21). Magt er således spredt over forskellige sociale praksisser, hvorved den ikke skal forstås som overordnet undertrykkende, men nærmere som produktiv. Magt er konstituerende for diskurser, kroppe, viden og subjekter, den er således en positiv mulighedsbetingelse for det sociale. Vi konstruerer vores sociale omverden gennem magt. Magt er således det, der kreerer den sociale omverden samtidig med, at den gør, at omverden er konstrueret og tales om på bestemte måder, mens andre måder udelukkes og begrænses. Magt er dermed både begrænsende og produktiv (Ibid.:23). Diskurs Diskursbegrebet har en central plads i Foucaults analytiske tilgang og bruges til at undersøge, hvordan talen (diskursen) konstruerer sandheden, og hvordan særlige fagbestemte vidensregimer såsom psykologi, medicin, biologi og pædagogik udpeger og berettiger, hvad der er sandt og falsk. Denne viden og legitimitet kan således bruges til at rådgive, vejlede og producere magt inden for politiske-, teknologiske- og institutionelle organisationer. Foucaults diskursanalyser viser, at ord som er brugt til at definere menneskets karakteristiske træk og tilstande f.eks. seksualitet, galskab og normalitet ikke er permanente objekter, men historisk betingede normer (Mik-Meyer og Villadsen 2007:24). En etableret diskurs er kun herskende så længe, den anvendes om det omtalte fænomen. En bestemt diskurs forklarer, således ikke fænomenet, men nærmere, hvordan det fortolkes af dem, som er medskabere af diskursen. 16

17 Foucault definerer en diskurs således: Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den samme diskursive formation [ Diskursen] består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for. (Jørgensen og Phillips 2011:21). Magtteknologier De magtteknologier den moderne stat benytter sig af, bliver af Foucault definerede således: Teknologier der søger at bestemme individers adfærd og underkaste dem bestemte mål og former for disciplin og kontrol. (Mik-Meyer og Villadsen 2007:28). Magtteknologier indebærer praktiske instrumenter, institutionelle regler, rammer og faktorer, som bruges af en gruppe mennesker til at styre andre mennesker. Det kan blandt andet gøres gennem synliggørelse af bestemte egenskaber, f.eks. at opdele og placere mennesker i grupper som alkoholikere, stofbrugere der bruger sprøjter eller stofbrugere der ryger stoffer. En anden form for styringsteknologi, som bliver anvendt hyppigt i den moderne (velfærds)stat er samtaleteknologien. Denne teknologi baseres på en aktiv deltagelse i planlægning og målsætning af alle aktører i processen, således patienten eller brugeren oplever en form for selvbestemmelse og indflydelse på sit eget liv. Når klienten eller brugeren involveres i dialog, producerer de bestemte udsagn, som de kan gøres ansvarlige for og holdes fast på. Og på den led kan de senere i en proces styres med afsæt i tidligere udsagn om en bestemt adfærd (Ibid.:29). Selvteknologier Begrebet selvteknologi er ifølge Foucault, når bestemte instrumentelle procedurer anvendes med det formål få individet til at forme sig selv på en bestemt måde. Selvteknologier tillader individer, ved egen hjælp eller med hjælp fra de andre, at udføre en bestemt række operationer på deres egne kroppe og sjæle, tanker, adfærd og eksistensmåde, for at transformere sig selv med henblik til at opnå en bestemt tilstand af lykke, renhed, refleksion eller udødelighed. (Mik-Meyer og Villadsen 2007:30). 17

18 Når individet gennem selvteknologier aktiverer en bestemt måde at betragte sig selv på, påpeger Foucault, at dette medfører, at andre aspekter af individets selvopfattelse begrænses. Med et øget fokus på medarbejdernes arbejdstrivsel og deres plads i arbejdsfælleskabet skal den moderne medarbejder være i stand til at reflektere over sig selv som medarbejder, men også hvilken personlighed, der vises udadtil. Med et ændret fokus på medarbejdernes privatsfære, er det ikke længere nok at være ansat, man skal ligeledes kunne fremtræde også som et helt og reflekterende menneske på jobbet. For at sikre, det hele reflekterende individ, anvendes diverse redskaber som f.eks. -fælles supervision for medarbejderne. Selvteknologien har således til formål at overbevise medarbejderne om at de er ufærdige, at de er under konstant udvikling og mangel på viden (Mik-Meyer og Villadsen 2007:31). De fire magtdimensioner I min analyse vil jeg ud over at belyse anvendte styringsstrategier og herskende diskurser, vil jeg se på de magtforhold, der er skabt i mellem de ansatte og brugerne af Skyen, med udgangspunkt i de ansatte. Hertil vælger jeg at anvende S. Christiansen og P.E. Jensens beskrivelse af fire magtdimensioner, da disse tager udgangspunkt i pædagogisk praksis herunder generelle forhold, der påvirker de anvendte former for magt. Jeg vil derfor kort gennemgå begreberne direkte magt og indirekte magt. Jeg lægger mere vægt på at beskrive bevidsthedskontrollerende magt og institutionel magt, da disse magtformer er mere relevante for min undersøgelse. Direkte magt Den direkte magt og første dimension betragtes som en arena, hvor magtudøvelse finder sted i forbindelse med beslutningsprocesser. En beslutningsarena kan betragtes ud fra, at den finder sted i både tid og rum og er endimensionel (Christensen, Jensen 2005:27). Arenaerne kan variere i form og størrelse, de kan både være formelle såsom folketinget eller kommunen eller uformelle så som ved spiserbordet derhjemme. Beslutningsprocessen gør magtudøvelsen til en direkte proces med tydelige tidsrammer. Dvs., at der er en tydelighed i magtudøvelsesprocessen, i og med den har et startpunkt, når et problem opstår og et endepunkt, når der er truffet en beslutning, eller problemet er løst (Ibid.:28). 18

19 Indirekte magt Denne magtform bliver også kaldt for nondecision- making, som betyder at magtudøvelsen går ud på at undertrykke eller helt at forhindre beslutninger i at blive gennemført i praksis (Ibid.:48-49). Denne magtform er todimensionel, da der findes to former for filtre, som giver aktøren mulighed for at nå frem til beslutningsarenaen. Det første filter består i, at der stilles spørgsmålstegn ved, om sagen skal bringes til beslutningsarenaen. En aktør kan således opnå at få ført beslutninger ud i livet, hvis andre aktørers problemstillinger kan reguleres, så de ikke bliver præsenterede på en beslutningsarena. Denne form for magt udøves gennem kontrol over beslutningsarenaen. Det andet filter består i kontrol over, hvilke beslutninger der er truffet i beslutningsarenaen, som skal virkeliggøres. At have denne kontrol kan medføre at særlige aktører favoriseres samt sikre et særligt indhold af regler m.m. (Ibid.:53). Den indirekte magt kan i praksis observeres, når der på et personalemøde sorteres i dagsordenen. Bevidsthedskontrollerende magt Magtens første to dimensioner indebærer et direkte magtspil mellem aktørerne, hvor der kan observeres handlinger og objekter. For at videreanalysere magtstrukturerne har S. Christensen og P.E. Jensen uddybet Steven Lukes fortolkning af det bevidstkontrollerende magtbegreb. Her forekommer en ny tredimensional betragtning af magtudøvelsen. Magt kan udøves skjult, således at vi ved at forfølge vore oplevede interesser i realiteten kan modarbejde vore virkelige interesser. (Christensen & Jensen 2001:61). Magtudøvelsen resulterer ikke nødvendigvis i handlinger eller konflikter mellem aktørerne. Her bliver der anvendt en form for filteringsmekanisme, som gør det muligt for aktøren eller gruppen, at varetage sine interesser, helt uden konflikter, så længe interessemodsætningerne forbliver skjulte. Det er netop den filtermekanisme mellem objektive interesser og oplevede interesser, som forhindrer aktøren i at se de reelle interesser i en bestemt sag. A udøver magt over B ved at påvirke B s interesseopfattelse, så den bliver i overensstemmelse med A s interesser. (Christensen & Jensen 2001:62). 19

20 Dvs., at den aktør, som underlægges den bevidsthedskontrollerende magt ikke oplever nogen form for magtudøvelse, men tror at de interesser, som søges opfyldt reelt er objektive. Udøvelse af den tredje magtdimension medfører usynlige konflikter, hvorved de bliver besværlige at afdække i en analytisk- og praktisk sammenhæng. Derfor er denne form for magtudøvelse væsentlig at afdække, da den finder sted i det skjulte og resulterer i en manglende bevidsthed hos aktøren om egne interesser, normer og værdier (Ibid.: 65). Filtermekanismerne kan f.eks. være bevidsthedsfiltrer og eller censur af information, som ikke når frem til aktørerne. Og derved indirekte påvirker vores opfattelse af livet, selvet og verden omkring os. Vi påvirkes således gennem vores bevidsthedsfilter af massemediernes påvirkning, mangel på information og socialiseringsprocessen, som blokerer de virkelige interesser, og erstattes med usynligt manipulerede interesser (Ibid.:62). Institutionel magt Denne form for magt findes i organisationer og tager afsæt i en blind accept af, at sådan er det bare her, sådan er reglerne, sådan er vore arbejdsrutiner og arbejdsvilkår. Den institutionelle magt skabes igennem aktørernes forforståelse af, at fordelinger af goder og byrder blandt samfundsdeltagerne er noget, som ikke er bygget op omkring bevidste handlinger og ikke er målrettede bestemte interesser. Denne magtudøvelse har en meget dominerende dog usynlig påvirkningsform. Vi er alle deltagerer i et samfund, bygget på bestemte rammer. Inden for disse rammer findes der særlig normer, regler, rutiner og definitioner af, hvad der er acceptabelt og er normal adfærd (Ibid.:89). Eftersom disse rutiner og normer accepteres og gentages, hver dag af aktørerne bliver det til en selvfølgelighed at agere på en bestemt måde, og hermed kan forandring være næsten umulig. Den accept af rammerne og gentagelse af de samme mønstre betegnes institutionaliserende rammer. De institutionaliserende rammer vil altid have en stor indflydelse på fordelingen af goder og byrder og dermed kontrol over den situation de forskellige aktører indgår i (Ibid.:89). Institutionel magt indebærer mere end kontrol og adfærdsregulering. De institutionaliserende rammer medfører ofte en form for forudsigelighed og stabilitet for aktørerne. Det kan være tryghedsskabende for aktørerne at vide, hvad de har at forholde sig til. Disse rammer kan være 20

Bilag 1: Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, Aarhus Kommune, februar 2013

Bilag 1: Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, Aarhus Kommune, februar 2013 Bilag 1: Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, Aarhus Kommune, februar 2013 Denne kvalitetsstandard er udarbejdet ved planlægning af stofindtagelsesrum i Aarhus Kommune og beskriver de overordnede

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker

Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker Rapport udarbejdet af Tage Søndergård Kristensen Analyse af empirisk undersøgelse Margrethe Lomholt Masteruddannelse i Uddannelse og Læring, hold 2014 Videnskabsteorier

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Højsted, den 08-02-16 UMV januar 2011 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi brugte spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen foregik i perioden fra april 2010

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere