Fælles grundlag og fælles redskaber i lyset af produktiv magt. En kvantitativ undersøgelse af betydningen af de anvendte styringsstrategier i Skyen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles grundlag og fælles redskaber i lyset af produktiv magt. En kvantitativ undersøgelse af betydningen af de anvendte styringsstrategier i Skyen."

Transkript

1 Bachelorprojekt Afleveringsdato: 13. juni 2014 Af: Anatoli Kanev Vejleder: Benedicta Pecseli Antal anslag: Fælles grundlag og fælles redskaber i lyset af produktiv magt. En kvantitativ undersøgelse af betydningen af de anvendte styringsstrategier i Skyen.

2 Indholdsfortegnelse En kvantitativ undersøgelse af betydningen af de anvendte styringsstrategier i Skyen....1 Indledning...4 Problemformulering...5 Begrebsafklaring...6 Stofindtagelsesrummet...7 Praktisk introduktion til stofindtagelsesrummet på Mændenes Hjem....7 Skyens sociale rolle og betydning....8 Målgruppen...10 Metode og empiri...10 Kvantitative og kvalitative undersøgelser...10 Erkendelsesdimension...11 Socialkonstruktionismen...12 Analysestrategi...13 Teori...14 Governmentality et styringsteknologisk perspektiv...14 Moderne magtudøvelse...15 Diskurs...16 Magtteknologier...17 Selvteknologier...17 De fire magtdimensioner...18 Direkte magt...18 Indirekte magt...19 Bevidsthedskontrollerende magt

3 Institutionel magt...20 Analyse...22 Resultater...22 Analysemateriale...29 Diskurs...29 Magtteknologier...31 Selvteknologier...32 Forslag til tiltag...34 Organisatoriske indsatser...34 Praktiske her og nu indsatser Diskussion...36 Konklusion...38 Perspektivering...39 Litteraturliste...40 Bilag

4 Indledning Det første officielle stofindtagelsesrum blev etableret i 1986 i Berne, Holland (www.drugpolicy.org). med det formål at overvåge og kontrollere stofindtagelse, samt at mindske kriminalitet, som er relateret hertil blandt stofbrugere. Endvidere fandtes et behov for at skabe strukturerede rammer for indtagelse af stoffer blandt lokale borgere, der var utilfredse med stofrelateret affald, støj og forurening af lokalområdet. På verdensplan har statslige og private organisationer udviklet og etableret strategier og tilbud, som har udviklet de sundhedsrelaterede og socialt accepterede rammer for indtagelse af stoffer. Dette har resulteret i mere end 90 stofindtagelsesrum på verdensplan (www.emcdda.europa.eu) i bl.a. Canada, Australien, Tyskland, Schweiz, Holland, Luxembourg, Spanien og Norge. De samfundsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af stofindtagelsesrummene blev nøje undersøgt af EMCDDA 1. Det konkluderes blandt andet i en rapport fra 2010 af EMCDDA Harm Reduction Monograph (Ibid.), at eksistensen af stofindtagelsesfaciliteter bidrager til skabelse af kontakter og relationer til en stærkt marginaliseret gruppe mennesker i samfundet samtidig med, at sygdom og dødelighed forbundet med stofbrug reduceres. Endvidere viser det sig, at stofindtagelsesrummene bidrager til et bedre lokalmiljø med reduceret kriminalitet og miljøforurening. Med udgangspunkt i etableret international viden om stofindtagelsesrum og de politiske strømninger indgik regeringen, i foråret 2012 i samarbejde med Enhedslisten og Rådet for Socialt Udsatte (www.ft.dk), en aftale om oprettelse af stofindtagelsesrum i Danmark. På den led blev det muligt for landets kommuner at oprette stofindtagelsesrum til stofbrugere, der nu kunne få mulighed for at indtage stoffer under overvågning af sygeplejefagligt og pædagogisk personale. Regeringens beslutning var blandt andet baseret på et behov for et skræddersyet målrettet tilbud til den store gruppe af stofbrugere, som lever under kummerlige forhold rundt om i byerne, hvis hverdag er forbundet med stor risiko for at dø af en overdosis eller at blive smittede med alvorlige eller dødelige infektionssygdomme. Siden 1998 har Mændenes Hjem (www.mh.dk), som medlem af Narkotikarådet, arbejdet for etableringen af stofindtagelsesrum i Danmark. Denne vision blev til virkelighed, da Københavns Kommune i foråret 2012 besluttede at pege på Mændenes Hjem som udførende aktør for stofindtagelsesrum på indre 1 European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction 4

5 Vesterbro. Det første officielle stofindtagelsesrum blev døbt Skyen og det åbnede dørene for stofbrugerne i starten af august 2012 (www.mh.dk). Som et led i oprettelsen af Skyen blev, der arbejdet på at udvikle og implementere sygeplejefaglige- og pædagogiske procedurer samt overordnede rammer for tilbuddet. De sundhedsfaglige ydelser blev i denne proces nedskrevet og gjort målbare. Dette skete imidlertid ikke så udførligt for den ønskede pædagogiske praksis i Skyen. Jeg finder det derfor interessante at belyse og undersøge, hvilken betydning dette har for det pædagogiske arbejde altså de anvendte styringsstrategier (retningslinjer og redskaber). Jeg tager udgangspunkt i, at styringsstrategier bunder i magtudøvelse. I og med at magt, i den forståelse jeg anvender det, er produktiv, vil jeg belyse, hvorvidt der er behov for yderligere styringsredskaber og justeringer af de allerede etablerede retningslinjer, altså hvorvidt der produceres den magt, der er behov for, for at opretholde et godt arbejdsmiljø blandt de ansatte i Skyen. Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående finder jeg det interessant at belyse og afdække de fremkomne og anvendte styringsredskaber på Skyen, da disse arbejdsredskaber og de fysiske rammer afspejler konfliktniveauet og arbejdsmiljøet i Skyen. Jeg vil derfor gerne undersøge: Hvilken betydning har de anvendte styringsredskaber i Skyen for tilfredsheden med arbejdspladsen som helhed? Herunder hvilke styringsstrategier og italesættelser påvirker konfliktniveauet mellem de ansatte og brugerne i Skyen? 5

6 Begrebsafklaring Formålet med dette afsnit er at klargøre de i opgaven anvendte begreber og definitioner samt redegøre for valget heraf. Medarbejdere: Eftersom Skyen er bemandet med både sygeplejersker og pædagoger, har jeg valgt, at de to faggrupper benævnes som såvel ansatte som medarbejdere igennem opgaven. Dog præciserer jeg, hvilken faggruppe jeg refererer til i analysen af resultaterne i den kvantitative undersøgelse. Brugere: Det er udfordrende at afgrænse, hvad dette begreb indeholder inden for misbrugsområdet. Jeg har valgt at benytte mig af O.Thomsens socialpolitiske definition af begrebet, der foreskriver, at begrebet brugere skal sammenkædes med en person, som i modsætning af en patient eller klient, deltager aktivt og har et medansvar i forhold til egen situation (Thomsen 2003: ). Magtbegrebet: Der eksisterer adskillige definitioner af magt og diskussionen herom er kontroversiel. Jeg har valgt at definere magt i denne opgave, med afsæt i Foucaults definition af produktiv magt, da jeg undersøger de anvendte magtteknologier og selvteknologier i Skyen. Magten, ifølge Foucault, defineres således: Moderne, liberal magtudøvelse er en skabende magt, der søger at fremelske, opdyrke og stimulere bestemte evner hos borgerne. Magten er skabende og produktiv, idet den virker ved at gøre individet til- og får individet til selv at gøre sig til- bestemte magt subjekter (Mik- Meyer og Villadsen 2007:17). Endvidere anvender jeg en anden anskuelse af magt, de fire magtdimensioner af Søren Christensen og Poul- Erik Daugaard Jensen, som strækker sig ud over aktørperspektivet, da 6

7 dimensionerne kan anvendes til at afdække aktørens muligheder for at gøre sin indflydelse gældende i forhold til egne interesser. Magten i dette perspektiv defineres således: Med magt skal forstås aktørernes muligheder for at veratage interesser i forbindelse med fordelingen af samfunds goder og byrder- materielle såvel som immaterielle. (Christensen og Jensen 1986:12). Med disse to opfattelser af magt, anskuer jeg magt som noget, der strækker sig ud over magt mellem to aktører. Jeg anvender derimod magtperspektiverne som analyseredskaber til at belyse, hvilken betydning den har for arbejdsmiljøet og konfliktniveauet i Skyen. Stofindtagelsesrummet Praktisk introduktion til stofindtagelsesrummet på Mændenes Hjem. Skyen er en del af Mændenes Hjem, som er en døgnåbent selvejende institution, der primært henvender sig til hjemløse. Mændenes Hjem er beliggende på Lille Istedgade 2, på Vesterbro i København. Mændenes Hjem har driftsoverenskomst med Københavns Kommune samt drives af Missionen blandt hjemløse. Sidstnævnte er en kristelig og social organisation, hvis funktion er at hjælpe mennesker med sociale udfordringer i København (www.mh.dk). Skyen åbnede officielt for brugere den 06. august Brugerne er velkomne fra kl.07:45 til 24:00 hver eneste dag året rundt. De ansatte i Skyen har enten en pædagogisk eller en sygeplejefaglig baggrund. Sikkerhedsnormeringen er minimum tre medarbejdere på vagt dog bestræbes der på, at der altid er fire medarbejdere. Der skal minimum være en sygeplejerske på hver vagt, ellers må man ikke åbne for tilbuddet. Endvidere har Skyen tilknyttet en social vicevært, som er ansvarlig for den tekniske drift of områderne omkring Skyen. Skyen rumrmer både et injektionsrum og et rygerum. Førstegangsbrugere registreres ved ankomst til Skyen. De bedes oplyse deres: Initialer eller kaldenavn Fødselsdato Køn tilhørskommune eller land (hvis de ikke er danske statsborgere). 7

8 Brugere som allerede er registrerede oplyser ved ankomst deres initialer eller kaldenavn, samt hvilken type stof de vil tage. Alle brugere bedes underskrive en samtykkeerklæring, som godkender, at de tager deres eget stof på eget ansvar, og at personalet må foretage genoplivning, hvis det skønnes for nødvendigt. Injektionsrummet omfatter otte injektionspladser, hvor brugerne under fagligt opsyn kan indtage deres stoffer på en forsvarlig måde. Besøgstiden er 45 min. per person, da dette skønnes at være den tid, der er nødvendig for at kunne nå at forberede og injektere deres stoffer. Der er altid en eller to medarbejdere, som holder opsyn med brugerne, og som er klar til at hjælpe, hvis der opstår et behov. Rygerummet råder over otte rygepladser. Her er proceduren som i injektionsrummet, brugerne skal oplyse navn/kaldenavn, og hvilket stof de vil indtage. Eftersom de fleste brugere forbereder deres stoffer med salmiaksyre, er personalet stærkt opfordret til at undgå at tilbringe længere tid end nødvendigt inde i rygerummet. Medarbejderne har mulighed for at yde opsyn igennem en glasvæg, som skiller injektionsrummet og rygerummet fra hinanden. Brugerne må opholde sig i rummet i 35 min. ad gangen. I begge rum har medarbejderne ansvaret for, at brugerne overholder de forudbestemte tider. Skyens sociale rolle og betydning. Stofindtagelsesrummet har som formål at: Tilbyde og sikre mulighed for indtagelse af stoffer uden social og sundhedsfagligt opsyn og rådgivning, vejledning og hvis påkrævet behandling. At danne grundlæggende relationer til brugerne med henblik på brobygning og kontakt til de øvrige social- og sundhedsfaglige hjælpesystem. At begrænse omfanget af stofindtag i det offentlige rum og på denne måde bidrage til en positiv og trygt miljø for beboerne og erhvervsdrivende på indre Vesterbro. 8

9 Skyen er oprettet som et lavtærskel tilbud. Det betyder, at Skyen sørger for at møde brugernes basale her og nu behov, gennem aflevering af kanyler og sprøjter, sygeplejefaglig eller socialpædagogiske ydelser, når der opstår et behov herfor. Ydelser: Sundhedsfagligt tilbud i Skyen inkluderer: Observation af stofindtag Førstehjælp ved overdosis, kramper, blødning og anafylaksi Observation af almen tilstand og rusvirkning ved stofindtagelse Rådgivning om rusmidler og risikoadfærd Vejledning i hensigtsmæssig injektionsteknik Vurdering af behov for akutlæge. Brobygning i form af rådgivning og vejledning i øvrige sundhedstilbud (sundhedsklinik, sygehus, skadestue, praktiserende læge, behandlingspsykiatrien mv.) De socialfaglige tilbud i Skyen indebærer: Observation i stofindtagelsesrum Brobygning til det øvrige sociale system i form af rådgivning og vejledning (misbrugsbehandling, psykosocial støtte, akut botilbud, boliganvisning, hjemmepleje m.v.) Skyen er et lavtærskeltilbud, som kan benyttes af personer over 18 år. Skyens pædagogik baseres på en anerkendende professionel forståelse af de stofrelaterende problematikker og udfordringer, som brugerne døjer med. Endvidere arbejdes der med relationsdannelse brugerne og personalet imellem. Af samme årsag har Skyen, som noget nyt og revolutionært fravalgt anvendelsen af karantæner som sanktionsmiddel. I stedet anvendes dialog i tilfælde af konflikt mellem brugerne og personalet. Ligeledes kan de involverede parter ved større konflikter deltage i et fælles konfliktråd for at få konflikten løst (www.mh.dk). 9

10 Målgruppen Målgruppen er aktive stofbrugere over 18 år, som ikke ønsker eller som ikke er i stand til at ophøre deres stofforbrug. Hoveddelen af målgruppen er hjemløse eller funktionelt hjemløse (www.socialstyrelsen.dk). Mange års stofforbrug har medført alvorlige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for målgruppen. Et stort antal af brugerne er karakteriserede ved at være ekskluderede økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt fra det normale samfund, og de er derfor ikke i stand til at forsørge sig selv. Der findes kun meget få, som kan betragtes som selvforsørgende eller som har job i korte perioder. Der er et betydeligt antal brugere som officielt har en bolig, men reelt vandrer de mellem fængsel, behandling og diverse natteherberger. Der er ligeledes mange af brugerne, som lider af dobbeltdiagnoser 2 (www.sum.dk). Ifølge den sidste uofficielle statistik på Mændenes Hjem er der omkring 35 % af brugerne, som er af anden etnisk herkomst end dansk. De tre stærkest repræsenteret grupper af udenlandske brugere er - svenske, følt af brugere med mellemøstlige-og afrikansk baggrund og østeuropæere. De fleste aktører lider af langvarige depressioner, selvskadelige adfærd og selvmordstanker. Metode og empiri Metoden beskriver, hvordan man er nået frem til resultaterne, så andre kan gå ens metode efter i sømmene. Fremgangsmåde og begrundelse er to aspekter af metoden, som ikke forstås adskilte men derimod som tæt forbundne. Metode kan således kort defineres som: En fremgangsmåde til at producere udsagn, der kan begrundes og derfor kan gælde som videnskabelig viden. (Vallgårda og Koch 2007:46). Kvantitative og kvalitative undersøgelser. Jeg vælger metodisk set at benytte mig af spørgeskemaer, der er funderet i den kvantitative og positivistiske tilgang til generering af viden. Jeg har dog konstrueret et spørgeskema med flere åbne spørgsmål, da jeg på den måde kan opnå uddybende kommentarer. Dette har resulteret i, 2 Ministeriet for sundhed og forebyggelse har defineret mennesker med dobbeltdiagnoser, som mennesker der samtidig med deres stofafhængighed også lider af en anden psykiatrisk lidelse 10

11 at jeg har fået produceret en del tekst med brugbar information. Tekstmængden er større end forventet, og jeg har derfor valgt at anvende begreber og redskaber fra diskursanalysen for på bedste vis at analysere på de fund, jeg har opnået i min undersøgelse. Min empiri består af data fra 13 spørgeskemaer, der er besvaret af ansatte i Skyen. Spørgeskemaerne der er anonyme er besvarede og afleverede i papirformat. Data fra spørgeskemaerne er tastet ind i excel (figurerne er lavet i SPSS), hvorved jeg har fået mulighed for at generere deskriptive baggrundsdata, lave tabeller m.m. og komme frem til faktorer, der beskriver forholdene i Skyen. Endvidere har jeg til dels benyttet mig af redskaber fra diskursanalysen til at analysere de i spørgeskemaet åbne spørgsmål. Erkendelsesdimension Overordnet set findes der inden for generelle undersøgelser og forskning to metodiske tilgange: den kvalitative og den kvantitative. De to metoder adskiller sig fra hinanden ved, at der ligger forskellige erkendelsesteorier til grund for metoderne, og metoderne har derfor forskellige kriterier for og tilgange til indsamling, analyse og formidling af data (Bjerg 2007: 43). Den kvantitative metode forbindes med logiske positivister, hvor der søges lovmæssigheder, og den er et udtryk for, hvor repræsentative de fundne resultater og konklusioner er baserede på det begrænset erfaringsgrundlag, der ligger til grund for undersøgelsen. Resultater med høj grad af generaliserbarhed anses derfor for at være pålidelige. Der ses således bort fra individuelle forhold og kontekstafhængighed (Bjerg 2007:48). Den kvalitative metode har afsæt i en humanistisk tradition, der kritiserer antagelserne omkring det at opnå viden gennem logisk analyse, da denne omgår for store dele af sprogets funktioner. I den kvalitative metode inddrages disse sproglige funktioner i forskningsprocessen. Den kvalitative metode stræber således efter den beskrivelse, der sætter os bedst i stand til at forstå det enkelte fænomen (Ibid.:54). 11

12 Socialkonstruktionismen Da mit primære teoretiske perspektiv i opgaven er funderet i Foucaults teorier om magt og diskurser, vil jeg i dette afsnit gennemgå den erkendelsesteoretiske tilgang, disse teorier tager afsæt i. Socialkonstruktionismens grundlæggende erkendelsesteoretiske påstand er, at virkeligheden er socialt konstrueret, og at viden og erkendelse er et socialt fænomen. Viden skabes gennem sociale relationer, og virkeligheden er aldrig organiseret i entydige årsager og effekter. Gennem de sociale sammenhænge, som vi befinder os i, skabes vores opfattelse af verden. Mennesket er et grundlæggende socialt væsen, som er formet af historiske og kulturelle forhold. Af samme grund kan vores viden om os selv betragtes som kontekstuel og foranderlig. Virkeligheden er kun tilgængelig for os gennem de sociale kommunikations- og handleformer, hvormed vi erfarer og erkender os selv og vores omverden. Vores viden afspejler således ikke den objektive verden, men en verden set ud fra de sociale og kulturelle sammenhænge, som vi deltager i og som influerer vores måde at forstå verden på. Socialkonstruktionismen kan således karakteriseres som antiessentialistisk, hvor den sociale verdens karakter ikke er bestemt af ydre forhold eller er givet i forvejen. Denne kritiske indstilling overfor selvfølgelig viden indebærer, at objekter ikke fortæller noget i sig selv, men at de historiske og kulturelle forhold er betydende for, hvorledes et fænomen opfattes (Jørgensen og Phillip 1999:13-15). I tråd med socialkonstruktionismen var Foucault af den overbevisning, at viden ikke er en afspejling af virkeligheden, men at viden om verden er en social og historisk konstruktion, som styres af forskellige vidensregimer. Foucault ( ) anføres ofte som ophavsmand til diskursanalysen ved, at han satte gang i både teori og begreber, samt empiriske undersøgelser. Foucault opfattede sandhed som en diskursiv konstruktion. En diskurs sætter derfor grænser for, hvad der er sandt, og hvad der giver mening (Jørgensen og Phillips 1999:22). Senere udviklede Foucault teorien om magt/viden, der benyttes som udgangspunkt i analyser af relationer mellem mennesker og de magtforhold, der opstår i disse relationer. Foucault anså ikke magt som undertrykkende og destruktiv, men derimod som produktiv, da magten, gennem diskurserne, former individet. Samtidig så han magt som begrænsende, da 12

13 magtudøvelse resulterer i, at omverdenen italesættes på bestemte måder, mens andre måder udelukkes. Foucaults begreb om magt/viden påvirker hans idé om, at én endegyldig sandhed aldrig kan opnås; sandhed er en diskursiv konstruktion, og der kan derfor ikke tales fra positioner uden for diskurserne (Ibid.:23). Analysestrategi Jeg har til denne opgave lavet et skræddersyet spørgeskema, som har til formål at belyse, hvordan medarbejderne på Skyen fortolker de styringsredskaber, der allerede findes på arbejdspladsen. Ambitionen er således med denne opgave at undersøge tre problemstillinger. Først og fremmest vil jeg belyse, hvilken betydning de styringsredskaber der bruges blandt personalet på Skyen påvirker deres trivsel. Dernæst vil jeg undersøge, hvilke styringsstrategier og italesættelser, der påvirker konfliktniveauet mellem de ansatte og brugerne i Skyen. Mit fokus er primært, igennem hele opgaven på medarbejdernes holdning til styringsredskaberne. Jeg forholder mig således ikke til brugernes perspektiv. I mit teoriafsnit vil jeg benytte mig af Foucaults govermentalitybegreb, som uddybes af Mitchel Dean i bogen Govermentality - Magt og styring i det moderne samfund. Endvidere vil jeg diskutere nogle af Foucaults nøglebegreber, som danner rammen omkring moderne magtudøvelse, magtteknologier og selvstyring, som de udlægges af Nanna Mik- Meyer og Kasper Villadsen i Magtens former- Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Desuden vil jeg komme med en beskrivelse af Søren Christensen og Poul- Erik Jensens fire magtdimensioner som de har uddybet i deres værk Kontrol i de stille-om magt og deltagelse. Jeg gennemgår magtdimensionerne hver især, men i analyseafsnittet tager jeg primært udgangspunkt i institutionel magt. Når der skal analyseres styringsstrategier og magtudøvelse i forholdet mellem stat (Skyen) og individ (de ansatte) anvendes Foucaults kritiske perspektiver og begreber om mødet mellem staten og borgeren og den magt, der er i dette møde. Jeg har valgt at fokusere på Foucault fordi, hans teorier giver mulighed for at analysere hverdagstrivielle møder mellem statens repræsentanter (ledelsen fra Skyen) og de ansatte. 13

14 Undersøgelsen er dermed med til at afdække og evaluere de faglige redskaber, der anvendes i Skyen, og hvordan medarbejderne forholder sig til dem, samt hvilke konsekvenser styringsredskaberne har for relationsarbejdet med brugerne. Med baggrund i de, i undersøgelsen, fundne resultater, vil jeg komme med et forslag til udvikling af de allerede eksisterende styringsstrategier og forhold i Skyen. Teori I mit teoriafsnit vil jeg først og fremmest benytte mig af Foucaults governmentalitybegreb, som uddybes af Mitchel Dean (MD) i Governmentality - Magt og styring i det moderne samfund. Endvidere vil jeg diskutere nogle af Foucaults nøglebegreber, som danner rammen omkring moderne magtudøvelse, magtteknologier og selvstyring, som de udlægges af Nanna Mik-Meyer og Kasper Villadsen i Magtens former- Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Samtidig vil jeg kort beskrive enkelte redskaber, som er anvendelige i en analyse, der sigter mod at redegøre for de herskende diskurser. Afslutningsvis vil jeg redegøre for og beskrive Søren Christensen og Poul-Erik Jensens fire magtdimensioner med udgangspunkt i Kontrol i de stille-om magt og deltagelse. Jeg gennemgår kort de to første magtdimensioner, og er mere uddybende omkring de to efterfølgende dimensioner bevidsthedskontrollerende magt og institutionel magt, da disse er mere relevante for min undersøgelse. Governmentality et styringsteknologisk perspektiv Michel Foucault ( ) var fransk filosof, idehistoriker og professor ved College de France (Dean, 2009.s 29).. Foucaults forfatterskab deles op i to epoker, den tidlige arkæologisk fase og en senere genealogisk denne opdeling er på trods af, at de to epoker overlapper. Ydermere anvendes redskaber fra arkæologien i det senere arbejde (Jørgensen og Phillips 2011:21). Diskursteorien er en del af det tidlige arbejde, Foucault er arkæologisk interesseret i at afdække, hvilke udsagn, der accepteres som meningsfulde og sande i en bestemt historisk periode. Foucault var en central teoretiker i diskursanalysen. Han har en socialkonstruktionistisk tilgang, hvilket betyder, at han har en kritisk indstilling til, at der findes en objektiv endegyldig sandhed. Foucault pointerer, at Sandheden er en diskursiv konstruktion, og forskellige vidensregimer udpeger, hvad der gælder for sandt og falsk 14

15 (Ibid.:22). Endvidere siger Foucault, at subjekter skabes i diskurser. Han argumenterer for, at det er diskurserne som forudbestemmer, definerer, sætter rammer for og er med til at skabe bestemte subjekter gennem en styring af deres handlemåder og kapaciteter (Mik-Meyer & Villadsen 2007:20). Dette er ifølge Foucault en form for produktiv magtudøvelse. Foucault har sit fokus på relationen mellem samfund og borger, når han undersøger hvilke rammer, der er gældende for individets udfoldelse. I Governmentality - Magt og styring i det moderne samfund kommer MD med en fortolkning af, hvordan magt udøves, og hvordan staten styrer borgeren. Styringen er alle former for kalkulerede og rationelle aktiviteter. Der udføres af en mangfoldighed af autoriteter og organer, der benytter sig af teknikker og vidensformer, der retter sig mod at forme adfærd. Styring udøves med henblik på specifikke, men skiftende mål og har relativt forudsigelige konsekvenser, effekter og resultater (Dean 2003:43-44). Det centrale element i styringen er at sikre, at en bestemt adfærd opnås samtidigt med, at det påvirker individets selvdannelse og herigennem en tilpasning til det samfund/organisation, individet indgår i. Når man definerer styring på denne måde, indebærer det, at individet har en grad af frihed til at tænke og handle. Dean påpeger, at når vi styrer, eller forsøger at styre andre, forudsætter det, at vi er i stand til at tænke selvstændigt (Ibid.:50-51). Moderne magtudøvelse Hvis man skal undersøge det moderne samfunds magtudøvelse af borgeren med afsæt i Foucaults perspektiv, er det nødvendigt at anvende hans governmentality-begreb og belyse elementerne heri. Ifølge Foucault kan staten, individet er en del af, opfattes som værende totalitær, det vil sige, at individet altid er underlagt de herskende styringsstrategier og fællesskabets normer (Mik- Meyer og Villadsen 2007:17). Et samfund/organisation agerer således totaliserende over for borgerne, når det for eksempel kræver obligatorisk skoling og skattebetaling samt har ret til at udvikle og diktere retningslinjer inden for rammerne af samfundet/organisationen. Ligeledes er der ifølge Foucault en individualiserende tilgang til borgeren, her ligger fokus på den 15

16 enkeltes personlighed, selvopfattelse og psykiske helbred. Som styringsstrategi anvendes der i vid udstrækning retten til at opdele individer og selve individet i grupper og kategorier (arbejdsløse, pensionister, hjemløse, stofmisbrugere osv.), hvorved individet får tildelt en række handlemuligheder, der i sig selv er begrænsende, da de er styrende for den overordnede ønskede adfærd. Det er ifølge Foucault væsentligt, hvordan den moderne herunder liberale tilgang til styring benytter sig af denne strategi, som også kaldes dividing practices. For eksempel inddeles individet efter karakteristika, der har mere iboende karakter så som, at inddele de sociale udsatte borgere i kategorier som motiverede og ikke motiverede. Foucault stiller sig derfor kritisk over for spørgsmål om, hvorvidt begrebet fri vilje eksisterer. Magtudøvelse finder ifølge Foucault sin mening og legitimitet igennem de anvendte videnskabelige metoder samt teorier (Ibid.:21). Magt er således spredt over forskellige sociale praksisser, hvorved den ikke skal forstås som overordnet undertrykkende, men nærmere som produktiv. Magt er konstituerende for diskurser, kroppe, viden og subjekter, den er således en positiv mulighedsbetingelse for det sociale. Vi konstruerer vores sociale omverden gennem magt. Magt er således det, der kreerer den sociale omverden samtidig med, at den gør, at omverden er konstrueret og tales om på bestemte måder, mens andre måder udelukkes og begrænses. Magt er dermed både begrænsende og produktiv (Ibid.:23). Diskurs Diskursbegrebet har en central plads i Foucaults analytiske tilgang og bruges til at undersøge, hvordan talen (diskursen) konstruerer sandheden, og hvordan særlige fagbestemte vidensregimer såsom psykologi, medicin, biologi og pædagogik udpeger og berettiger, hvad der er sandt og falsk. Denne viden og legitimitet kan således bruges til at rådgive, vejlede og producere magt inden for politiske-, teknologiske- og institutionelle organisationer. Foucaults diskursanalyser viser, at ord som er brugt til at definere menneskets karakteristiske træk og tilstande f.eks. seksualitet, galskab og normalitet ikke er permanente objekter, men historisk betingede normer (Mik-Meyer og Villadsen 2007:24). En etableret diskurs er kun herskende så længe, den anvendes om det omtalte fænomen. En bestemt diskurs forklarer, således ikke fænomenet, men nærmere, hvordan det fortolkes af dem, som er medskabere af diskursen. 16

17 Foucault definerer en diskurs således: Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den samme diskursive formation [ Diskursen] består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for. (Jørgensen og Phillips 2011:21). Magtteknologier De magtteknologier den moderne stat benytter sig af, bliver af Foucault definerede således: Teknologier der søger at bestemme individers adfærd og underkaste dem bestemte mål og former for disciplin og kontrol. (Mik-Meyer og Villadsen 2007:28). Magtteknologier indebærer praktiske instrumenter, institutionelle regler, rammer og faktorer, som bruges af en gruppe mennesker til at styre andre mennesker. Det kan blandt andet gøres gennem synliggørelse af bestemte egenskaber, f.eks. at opdele og placere mennesker i grupper som alkoholikere, stofbrugere der bruger sprøjter eller stofbrugere der ryger stoffer. En anden form for styringsteknologi, som bliver anvendt hyppigt i den moderne (velfærds)stat er samtaleteknologien. Denne teknologi baseres på en aktiv deltagelse i planlægning og målsætning af alle aktører i processen, således patienten eller brugeren oplever en form for selvbestemmelse og indflydelse på sit eget liv. Når klienten eller brugeren involveres i dialog, producerer de bestemte udsagn, som de kan gøres ansvarlige for og holdes fast på. Og på den led kan de senere i en proces styres med afsæt i tidligere udsagn om en bestemt adfærd (Ibid.:29). Selvteknologier Begrebet selvteknologi er ifølge Foucault, når bestemte instrumentelle procedurer anvendes med det formål få individet til at forme sig selv på en bestemt måde. Selvteknologier tillader individer, ved egen hjælp eller med hjælp fra de andre, at udføre en bestemt række operationer på deres egne kroppe og sjæle, tanker, adfærd og eksistensmåde, for at transformere sig selv med henblik til at opnå en bestemt tilstand af lykke, renhed, refleksion eller udødelighed. (Mik-Meyer og Villadsen 2007:30). 17

18 Når individet gennem selvteknologier aktiverer en bestemt måde at betragte sig selv på, påpeger Foucault, at dette medfører, at andre aspekter af individets selvopfattelse begrænses. Med et øget fokus på medarbejdernes arbejdstrivsel og deres plads i arbejdsfælleskabet skal den moderne medarbejder være i stand til at reflektere over sig selv som medarbejder, men også hvilken personlighed, der vises udadtil. Med et ændret fokus på medarbejdernes privatsfære, er det ikke længere nok at være ansat, man skal ligeledes kunne fremtræde også som et helt og reflekterende menneske på jobbet. For at sikre, det hele reflekterende individ, anvendes diverse redskaber som f.eks. -fælles supervision for medarbejderne. Selvteknologien har således til formål at overbevise medarbejderne om at de er ufærdige, at de er under konstant udvikling og mangel på viden (Mik-Meyer og Villadsen 2007:31). De fire magtdimensioner I min analyse vil jeg ud over at belyse anvendte styringsstrategier og herskende diskurser, vil jeg se på de magtforhold, der er skabt i mellem de ansatte og brugerne af Skyen, med udgangspunkt i de ansatte. Hertil vælger jeg at anvende S. Christiansen og P.E. Jensens beskrivelse af fire magtdimensioner, da disse tager udgangspunkt i pædagogisk praksis herunder generelle forhold, der påvirker de anvendte former for magt. Jeg vil derfor kort gennemgå begreberne direkte magt og indirekte magt. Jeg lægger mere vægt på at beskrive bevidsthedskontrollerende magt og institutionel magt, da disse magtformer er mere relevante for min undersøgelse. Direkte magt Den direkte magt og første dimension betragtes som en arena, hvor magtudøvelse finder sted i forbindelse med beslutningsprocesser. En beslutningsarena kan betragtes ud fra, at den finder sted i både tid og rum og er endimensionel (Christensen, Jensen 2005:27). Arenaerne kan variere i form og størrelse, de kan både være formelle såsom folketinget eller kommunen eller uformelle så som ved spiserbordet derhjemme. Beslutningsprocessen gør magtudøvelsen til en direkte proces med tydelige tidsrammer. Dvs., at der er en tydelighed i magtudøvelsesprocessen, i og med den har et startpunkt, når et problem opstår og et endepunkt, når der er truffet en beslutning, eller problemet er løst (Ibid.:28). 18

19 Indirekte magt Denne magtform bliver også kaldt for nondecision- making, som betyder at magtudøvelsen går ud på at undertrykke eller helt at forhindre beslutninger i at blive gennemført i praksis (Ibid.:48-49). Denne magtform er todimensionel, da der findes to former for filtre, som giver aktøren mulighed for at nå frem til beslutningsarenaen. Det første filter består i, at der stilles spørgsmålstegn ved, om sagen skal bringes til beslutningsarenaen. En aktør kan således opnå at få ført beslutninger ud i livet, hvis andre aktørers problemstillinger kan reguleres, så de ikke bliver præsenterede på en beslutningsarena. Denne form for magt udøves gennem kontrol over beslutningsarenaen. Det andet filter består i kontrol over, hvilke beslutninger der er truffet i beslutningsarenaen, som skal virkeliggøres. At have denne kontrol kan medføre at særlige aktører favoriseres samt sikre et særligt indhold af regler m.m. (Ibid.:53). Den indirekte magt kan i praksis observeres, når der på et personalemøde sorteres i dagsordenen. Bevidsthedskontrollerende magt Magtens første to dimensioner indebærer et direkte magtspil mellem aktørerne, hvor der kan observeres handlinger og objekter. For at videreanalysere magtstrukturerne har S. Christensen og P.E. Jensen uddybet Steven Lukes fortolkning af det bevidstkontrollerende magtbegreb. Her forekommer en ny tredimensional betragtning af magtudøvelsen. Magt kan udøves skjult, således at vi ved at forfølge vore oplevede interesser i realiteten kan modarbejde vore virkelige interesser. (Christensen & Jensen 2001:61). Magtudøvelsen resulterer ikke nødvendigvis i handlinger eller konflikter mellem aktørerne. Her bliver der anvendt en form for filteringsmekanisme, som gør det muligt for aktøren eller gruppen, at varetage sine interesser, helt uden konflikter, så længe interessemodsætningerne forbliver skjulte. Det er netop den filtermekanisme mellem objektive interesser og oplevede interesser, som forhindrer aktøren i at se de reelle interesser i en bestemt sag. A udøver magt over B ved at påvirke B s interesseopfattelse, så den bliver i overensstemmelse med A s interesser. (Christensen & Jensen 2001:62). 19

20 Dvs., at den aktør, som underlægges den bevidsthedskontrollerende magt ikke oplever nogen form for magtudøvelse, men tror at de interesser, som søges opfyldt reelt er objektive. Udøvelse af den tredje magtdimension medfører usynlige konflikter, hvorved de bliver besværlige at afdække i en analytisk- og praktisk sammenhæng. Derfor er denne form for magtudøvelse væsentlig at afdække, da den finder sted i det skjulte og resulterer i en manglende bevidsthed hos aktøren om egne interesser, normer og værdier (Ibid.: 65). Filtermekanismerne kan f.eks. være bevidsthedsfiltrer og eller censur af information, som ikke når frem til aktørerne. Og derved indirekte påvirker vores opfattelse af livet, selvet og verden omkring os. Vi påvirkes således gennem vores bevidsthedsfilter af massemediernes påvirkning, mangel på information og socialiseringsprocessen, som blokerer de virkelige interesser, og erstattes med usynligt manipulerede interesser (Ibid.:62). Institutionel magt Denne form for magt findes i organisationer og tager afsæt i en blind accept af, at sådan er det bare her, sådan er reglerne, sådan er vore arbejdsrutiner og arbejdsvilkår. Den institutionelle magt skabes igennem aktørernes forforståelse af, at fordelinger af goder og byrder blandt samfundsdeltagerne er noget, som ikke er bygget op omkring bevidste handlinger og ikke er målrettede bestemte interesser. Denne magtudøvelse har en meget dominerende dog usynlig påvirkningsform. Vi er alle deltagerer i et samfund, bygget på bestemte rammer. Inden for disse rammer findes der særlig normer, regler, rutiner og definitioner af, hvad der er acceptabelt og er normal adfærd (Ibid.:89). Eftersom disse rutiner og normer accepteres og gentages, hver dag af aktørerne bliver det til en selvfølgelighed at agere på en bestemt måde, og hermed kan forandring være næsten umulig. Den accept af rammerne og gentagelse af de samme mønstre betegnes institutionaliserende rammer. De institutionaliserende rammer vil altid have en stor indflydelse på fordelingen af goder og byrder og dermed kontrol over den situation de forskellige aktører indgår i (Ibid.:89). Institutionel magt indebærer mere end kontrol og adfærdsregulering. De institutionaliserende rammer medfører ofte en form for forudsigelighed og stabilitet for aktørerne. Det kan være tryghedsskabende for aktørerne at vide, hvad de har at forholde sig til. Disse rammer kan være 20

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere