nyder dem alligevel det var godt det var godt skal invitere en ung mand hjem hver en

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nyder dem alligevel det var godt det var godt skal invitere en ung mand hjem hver en"

Transkript

1 kan du se den protesterede (uf) altså ikke hvem var det var det fordi jeg (latter) slukkede radioen nej det var mig fordi jeg har spillet på den og så~ vi svinger mellem fireogtyve og seksogtyve har du noget god musik (uf) nej det nej det sagde du ha så sagde jeg jeg har sagt syv~ seks syv var pænt gjort nej jeg er otteogtyve sagde du det syv~ otteogtyve syv otteogtyve har jeg sagt altså det er sådan~ # jamen ja det~ hvad skal vi sige det er ikke udseendet men det er bare d- netop jamen det var det jeg tænkte han det du sagde også du ville have studeret (uf) syv eller otteogtyve måtte være en tyve og så tager vi en fire fem år og så vi nå det er det nå (latter) DIALOGISK Henrik han dri- s- siger jo også TALESPROG vi er for lang tid om det (latter) du har taget nogen af studierne to gange nej dog ikke nej jeg har været ni hvor længe er man normalt (uf) men det er man jo også ik'det er da også noget år om det (uf) fy fy at det er normeret til fem et halvt næ seks år næ seks et halv år men~ nå og så har jeg haft Hvad skal jeg man har sige haft det er fuldtidsarbejde vel sådan lidt et talesprogsprojekt fem år ved siden så ~ af det gør at man ikke kunne ja ja altså så bliver man selvfølgelig længere om det ja mm mm gudskelov hvad skal man også tage men jeg har heller ingen lån~ ja for det bliver du aldrig færdig med og betale alligevel ja nej men de er ja for folk skylder jo~ en kvaret million ik' og de forfærdelige de der lån når aldrig nogensi- ja og de når jo overhovedet ikke og få det betalt aldrig de kan lige så godt lade sig gældssanere fordi de får den aldrig gnavet af nej de s- de sidste år altså nogen af dem jeg har læst sammen med de nogen mm af dem de har lånt og lånt og lånt firs tusind da de begyndte sådan over tre ja år ja fire år og nu er de så færdige fem seks år efter de fire år og ja de næsten skal op ti års så har der været en tre fire hundrede ja ja nej nej det er helt urimeligt det er det altså tusind i gæld og så skal til tale af på den samtidig med der~ løber~ renter på ik nu rømmer sig ja de bliver aldrig fal- færdige men det gør vi jo også skal I lige sludre lidt for jeg har noget jeg lige skal her så~ bare rolig nå jeg tager jeg tager mine sko Line hun knævrer nå en gang imellem råber op ik' nej det var han kun glad for fordi # alle nej tusind tak skal du have se de ung- nej (imponeret) roser (laver bankelyd) er vi kender ik hvad ikke smukke er du ude på (latter) nej (imponeret) nej Køge nej hvor de søde hold da op hva hinanden de skal presses og gemmes nej og så kommer du i den rædselsfulde vase hvor er de søde hold da det er sgu synd orange vase hvad er der nu i vejen jamen man kan det nej var fordi jeg så det det måtte jeg [ ja jo ] passe nu men jeg kan godt har du ingen krystaller er mere ( uf ) i hvert fald jeg har ikke nogen an- nej nå så må du forklnej det må du selv om ikke brede nok du skulle have taget en af dine med (klukker) ja ja ja har du en vase der (uf) jamen jeg kan jeg har ikke nærmere ih det er jeg ked af fordi~ øh ~ hvad hedder det~ skal også stå flot er flot det er ikke pænt det er rigtigt nu ikke så giftig vi bliver optaget på nej ikke e- ikke endnu er vi sat på er vi nej det gør vi da ikke jo den dutter båndet latter sat på nej latter næ fordi jeg vi må lige korrigere det er en nydelig mener det hvorfor skal jeg ændre det bare fordi der er bånd på nej ja så skal nej det skal du da heller ikke det skal du da i- nej hvor er de søde ja det er også rigtigt nej de er nydelige m- det gør de også (uf) jeg synes nu altså fordi de~ jeg synes nu de står pænt nok skinnede ned~ i det her uf men det har v- m- det er altså meget det gør de jo også K tsk det er det ja svært ja jeg måtte også hive den der frem til de der i men så ved vi hvad du skal have i fyrre års fødselsdagsgave ja sh tysser fyrreårs det bliver da tres leende det bliver ja klukker ja nej tres nej hvor er de søde tusind tak E%%% det var meget jeg tror jeg jeg Skrevet af: nyder dem alligevel det var godt det var godt skal invitere en ung mand hjem hver en gang om ugen Asger så Abel, har Camilla men friske Ahrensbøll, blomster Gabriele bo-lomster Ask Domenico ja Amatulli, ja blomster Susan Flyger, hele ugen nej så skal du nej fordi Rasmus jeg Kahl har Olsen, krystalglas Laila Vaabengaard de flotte de er meget (uf) jeg kan godt lide dem ud og købe nye vaser nå nej du har sene og du har ikke set den flotte jeg købte nede i Irma Vejleder: nej hvor Lars de Heltoft dufter i ja sådan en flot vase hvad det har nej nej det tror jeg ikke Kit vil bryder (latter)jeg har da også købt fødselsdagsgave til ham ja det er jo har Dansk du det sprog, mm Forår først 2011 der er~ længe til ja der er ikke længe nej hvad ønsker han sig egentlig ved du det det rager mig en papaand han ønsker sig nå gør han det nå d^ dem skal vi have med ind ønsker sig en ny stegepande et er ikke dig der ønsker nogen nå~ men så givlæ Teksten er redigerede udklip fra BySociolingvistik o- hun er vist også den ældste på sit mm og nogen af dem er det altså også ik' # og når der e

2 Plagiat Det erklæres herved på tro og love at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Projektets omfang Projektets omfang er anslag hvilket svarer til 69,9 skrevne sider med afsnit med videre. Bagerst findes en litteraturliste, bilagssider med empirieksempler samt en cd-rom med de fulde transskriberede interviews fra BySoc. Rapporten er udarbejdet fra februar 2011 til og med Maj 2011 af: Asger Abel Camilla Ahrensbøll Gabriele Ask Domenico Amatulli Susan Flyger Rasmus Kahl Olsen Laila Vaabengaard

3 Abstract De virkemidler vi sprogbrugere anvender i talesproget er varierede og komplekse. Deres kompleksitet skyldes dels de frie rammer talesproget praktiseres i og dels den sproglige spontanitet som samtalen nødvendiggør. Måske er det netop derfor at de hidtidige beskrivelser af deres typer, og deres funktioner, er begrænsede. Netop det faktum at mange talesproglige fænomener stadig mangler direkte kategoriseringer, har været grundlaget og inspirationen til dette projekt. Vi har i projektet, med udgangspunkt i eksempler på feedbackfunktion, haft til hensigt at undersøge hvorvidt disse forekomster indeholder grammatiske koder, og hvordan disse kan beskrives og opstilles i grammatiske kategorier. Med udgangspunkt i transskriptioner af interviews fra BySoc har vi undersøgt og analyseret talesproglige fænomener som vi mener endnu ingen direkte typificering har i grammatikken. Med afsæt i Per Linells teori om dialogisme, Dansk funktionel lingvistik, Saussures syntagmatiske og paradigmatiske relationer og med opmærksomhed på sprogets polyfoni, har vi vendt og drejet hvert fænomen for på den måde at komme med et bud på typificeringer. Vi mener at have fundet disse inden for nogle pragmatiske områder man kunne kalde det fatiske, det vaghedsangivende, det fleksible og det tilnærmende, hvilke giver sprogbrugere mulighed for at opnå forståelse og samarbejde i samtalen. Talesproget er for os at se således grundlæggende en vekselvirkning mellem system og brug, hvor brugen er styret af et system, men systemet konstitueret i brugen i den sociale virkelighed.

4 Resumé The purpose of the project is to see whether the tokens we have sampled from spoken language contain grammatical codes and how these can be described and placed into grammatical types. We have therefore initially engaged in a study of the Danish functional grammar and pragmatic theories. The analysis shows that the tokens can be seen as grammatically encoded within the pragmatic realm, and thus differs from their regular grammatical function. We see this as a result of the language being in constant development due to the dialogical discourse of the language users. We tried to categorise the tokens according to the way they are used in spoken language and hereby enlarge the theoretical framework by describing some of the functions of the spoken language.

5 Indhold 1 SYNOPSIS INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE OM EMPIRIEN OM FREMGANGSMÅDEN TYPES OG TOKENS ANALYSE EMPIRI OG TEORI PER LINELL OG DIALOGISME MONOLOGISME OG DIALOGISME DIALOGISME DANSK FUNKTIONEL LINGVISTIK DEFINITION OG FORMÅL POLYFONI SYSTEM OG BRUG POLYFONI I MONOLOGISKE GENRER POLYFONI I DIALOGISKE GENRER POLYFONIEN I TALESPROGET SOM PRÆMIS TOPOLOGI OG FOKUSKONSTRUKTIONER SÆTNINGSKLØVNING FOKUSMARKØRER OG SKOPUS INTERJEKTIONER OG INTERJEKTIONALER DET ER SVÆRT OG TROR JEG NOK HVAD HAR DET VÆRET HVAD HEDDER DET KAN MAN SIGE HVAD SKAL MAN SIGE VENT LIGE LIDT DELKONKLUSION DIALOGISKE ADVERBIER VEL VELS POSITIONSÆNDRING Vel som sarkasme eller forsigtighed Delkonklusion Vel som afvisning Delkonklusion SÅDAN I DIALOGISK PRÆDIKATIV Sådan punkere Høflighedsprincippet SÅDAN HÆVNGERRIG Sådan en sjover Sådan gled lidt ned Delkonklusion LIDT OG MEGET Brug af lidt i narrativ gengivelse Brug af meget som graduerende adverbial Delkonklusion SÅ I TALESPROGET /78

6 Så~ Så som emotiv Delkonklusion DISKUSSION AF ANALYSERESULTATERNE UDVIKLING ELLER UKORREKTHED SITUATIONEN GRADBØJER SEMANTIKKEN SEMANTIKKENS UDVIKLING OVER TID VAGHED I TALESPROGET DET FATISKE MAKSIME GRAMMATIKALISERING AF FATISKE MARKØRER INTENTIONEL VAGHED FORMULERINGER DER DANNER VAGHED FORSIGTIGHED ELLER ENIGHED? TYPIFICERING SPROGETS LEKSIKALSKE UDVIKLING OVER TID HVORDAN SKABES DEN NYE BETYDNING? KONKLUSION METODEREFLEKSION PERSPEKTIVERING BILAG BILAG 1 BYSOCS TEGNKONVENTIONER BILAG LITTERATURLISTE LITTERATUR INTERNETSIDER ARTIKLER ORDBOGS- OG LEKSIKAOPSLAG /78

7 1 Synopsis 1.1 Indledning Talesproget er ofte blevet set som fejlagtigt og mindre korrekt end skriftsproget. Dette som følge af dets noget abrupte struktur som opstår fordi afsenderen formulerer sig mens denne taler. Denne opbrudte struktur kommer især til udtryk når man læser en udskrift af talt sprog, en transskription, hvor teksten vil være præget af pauser, selvrettelser, afbrydelser, gentagelser og ofte mange lydord som øh eller lignende lyde. At talesproget har været anskuet som fejlagtigt eller ugrammatisk, kan netop skyldes alle disse opbrud og afbrud der gør teksten som skrift kluntet og svær at læse, hvilket påvirker sætningsstrukturen. Grammatikere har derfor set bort fra talesproget som grundlag for at udforme en grammatik hvilket eksempelvis ses i Diderichsens forord (2. Udgave 1957) i Elementær Dansk Grammatik, hvor han skriver: Grammatikkens Hovedgenstand maa være det centrale, prosaiske Skriftsprog eller Foredragssprog, hvor de grammatiske Former optræder renest og fastest. Talesproget saa vel som de højere og lavere Stilarter kan kun komme i Betragtning anmærkningsvis, hvor de frembyder særlige Forhold af væsentlig Interesse. (Diderichsen, 1966: VII) Denne nedprioriterende tilgang til talesproget lægger Per Linell afstand til i Approaching Dialogue talk, interaction and contexts in dialogical perspectives (1998). Her fremstiller han hvad han kalder den monologiske tilgang (Linell, 1998: 25) som tager sit udgangspunkt i den strukturalistiske tradition. Denne ser det naturlige sprog som et højt struktureret, abstrakt sprogsystem hvor betydninger er faste og uden for kontekst. Han opstiller en erkendelsesmæssig dikotomi mellem de traditionelle strukturalister der tager udgangspunkt i sprogsystemet som et fast system der skal internaliseres, hvorved en sprogbruger opnår sproglig kompetence 1 (Ibid: 26), og funktionalister der ser betydning som noget der opstår intersubjektivt. Den, i Linells terminologi, såkaldte monologisme ser således sprog som struktur eller sprogsystemet som forudgående for sprogbrug: Language, conceptualized as structure (rather than practice), necessarily comes before the linguistic practices. Indeed, communication is seen as the use of language ; the logic is that the 1 linguistic competence (ibid:26) 3/78

8 code, that which is being used, must exist before it can be used. (Ibid: 26) Han forklarer hvordan lærde i vestlig historie siden antikken har opprioriteret skriftsproget da man på grund af skriftsprogets høje grad af struktur har anset det for at være en model for sprog. Dette skyldes at man historisk-lingvistisk har arbejdet for at standardisere og bevare sproget, og selvom mere moderne lingvister i det 20. århundrede, som Saussure, påberåber sig en forståelse af det talte sprog som primært, mener Linell let at kunne genkende en tendens til at de baserer deres sproglige antagelser og iagttagelser på skriftsprog frem for talesprog (ibid:28ff). Dette kan eventuelt ses i lyset af at sprogvidenskaben frem til den etnometodologiske samtaleanalyse brugte konstruerede eksempler i udarbejdelsen af teorier frem for naturlige forekomster af tale. Denne tilgang skyldtes i høj grad de begrænsede teknologiske optagemuligheder (Hutchby og Wooffitt, 1998: 14). Det særegne ved talesproget, i modsætning til skriftsproget, er at talesproget skal fungere i den umiddelbare kontekst hvori det aktualiseres. Skriftsproget vil altid være skrevet ned i en situation hvor forfatteren har haft tid til at gennemtænke teksten i sin helhed og har haft mulighed for at rette den til inden andre har fået syn for sagn. Dette muliggør i højere grad perfektion i en forstand der aldrig ville være mulig for talesproget. Per Linell har forsket inden for området og har på baggrund af den pragmatiske sprogteori, den etnometodologiske samtaleanalyse og Bakhtins litterære teori om polyfoni og dialogicitet, udviklet sin teori som en empirisk valid form for dialogisme (Linell, 1998:xii) med en interesse for at skabe en substantiel teori for dialog. Hans teori anskuer sprogbrug som funktionelt frem for strukturelt og ser betydning som opstående i taleøjeblikket, eller med Linells ord interactions-in-context (Ibid:6), som en forhandling mellem de deltagende samtalepartnere. Hermed adskiller talesproget sig i sin grundlæggende struktur radikalt fra skriftsproget ved at være feedbackorienteret, og dette aspekt må nødvendigvis medtænkes i beskrivelsen af en eventuel grammatik for talesproget. Linell lægger afstand til strukturalismens forståelse af sproget hvor systemet går forud for brugen, og lægger i stedet vægt på det pragmatiske univers (re)konstruktivisme, hvor funktion og system ikke ses som modsætninger, men indbyrdes afhængige størrelser. I denne optik forudsætter størrelser system og brug hinanden, og sproget ses derved som dynamisk i sin natur. De forhandlinger om betydning der uafbrudt foregår i talesproget, må derfor antages at medføre aflejringer i det bagvedliggende system. Altså hvor skriftsproget er bevarende og en øvelse i at føje de grammatiske regler, udfordrer sprogbrugerne dem gennem talesproget og finder nye betydninger 4/78

9 og måder at bruge sproget på. Som følge af denne antagelse må grammatikken som afspejling af systemet og dermed sprogbrugen, nødvendigvis løbende opdateres og revurderes på grund af den sproglige udvikling. Projektets problemfeltet tager udgangspunkt i om der på baggrund af sprogets dialogiske og forhandlende karakter opstår tilføjelser eller udvidelser i systemet hvor dialogismen er indlejret, altså hvordan den kommer til udtryk i talesituationen, hvordan disse talesproglige fænomener kan forklares og hvorvidt de er generaliserbare. 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i eksempler på feedbackfunktion i sprogbrug vil vi undersøge hvorvidt forekomsterne indeholder grammatiske koder, og hvordan disse kan beskrives og opstilles i grammatiske kategorier. 1.3 Metode Om empirien For at lave en analyse over en eventuel grammatik for talesproget må det være en præmis at tage udgangspunkt i netop talesprog. Derfor har vi søgt i transskriptioner af samtaler fra BySociolingvistik (BySoc). Disse samtaler er interviews med folk fra Nyboder hovedsageligt omkring år De er ikke bundet til noget bestemt emne, men tager udgangspunkt i informanternes liv. De er på denne vis løst struktureret og kommer herved så nært naturligt talesprog som muligt. Dog må der tages det forbehold at interviewsituationerne er konstruerede, at informanterne er bevidste om denne konstruktion, og er klar over at de bliver optaget. Dette kan have en effekt på informanterne i den forstand at de kan føle sig hæmmet og ikke tale så frit som de gør til dagligt. Dette forbehold mener vi dog at kunne se bort fra da det fra transskriptionerne fremgår at samtalerne føres i frit trav med afbrydelser, fælleskonstruktioner etcetera, som vi kender fra egen erfaring fra talesproget. 1>ad døren der og ned ad trappen og ud s- på gaden 2> på strømpesokker (smålatter ) på strømpestokker der April 2011, kl /78

10 (BySoc 4: 2 l. 7) Endnu et forbehold må tages hvad angår alsidigheden af talesproglige forekomster da interviewformen medfører en mere høflig diskurs. Dette betyder at vi ikke har fået indsigt i det område af talesproget hvor diskussioner, skænderier og mere konfliktprægede samtaleformer optræder. Herudover er der truffet et valg om at brede indsamlingen af empiri ud over forskellige aldersgrupper, køn, sociale klasser og antal deltagende i interviewet da det ikke er en sociolingvistisk analyse der er genstanden for dette projekt, men en generel brug af talesprog. Dog er vi klar over at vi ikke opfylder et krav om repræsentativitet. Vi ønsker altså ikke at optegne karakteristika inden for nogen bestemt sociologisk(-demografisk) afgrænset gruppe. I forhold til validiteten af analyseresultaterne er det vigtigt at kommentere på nogle forhold vi har bemærket vedrørende transskriptioner fra BySoc. Rent formelt har vi noteret os at der er mange fejl i transskriptionerne værende henholdsvis stavefejl, tastefejl og fortolkning som spørgsmålstegn. BySoc 1: madenvar, BySoc 2: jamne, atltså, mindtse, snkkede BySoc 3: afet, jobet, fasciliteter BySoc 4: bagegerummet BySoc 5: l 2 s.11: 1>er du ude på? (latter) nej (imponeret) nej K%%%%%% 2> nej hvor de søde hold da op hva'? ( latter ) ( hinanden (latter) BySoc: 6: elers, størte, såmorsomt, paridiere, Dette kan betyde at der kunne være væsentlige fejl i det vi analyserer på, som for eksempel pausemarkeringer: og tøvende funktion ~ med flere. Fejlene er nok uundgåelige i et korpus der er så stort, og det ville uden tvivl være en fordel hvis vi havde haft adgang til lydfilerne, så vi kunne høre prosodien og brugen af tryk, men vi må langt hen ad vejen stole på markeringerne i 6/78

11 transskriptionen. Dette forhold må derfor anses som værende en mulig fejlkilde i analysen. I forlængelse af dette ville det også have været en fordel at have observeret samtalerne da mimik og gestik også er midler til at skabe betydning, og deraf også er til mulig fortolkning. For at dække os ind har vi i vores beskrivelser forsøgt at anskue alle eksempler fra forskellige perspektiver og i forskellige variationer for at komme frem til de mulige og, endnu vigtigere, mest sandsynlige fortolkninger. Transskriptionerne er inddelt i tekststumper hvor informant-, interview- og kommentarspor kører parallelt. Ved henvisning til BySoc i projektet har vi valgt at kalde en sådan stump for en linje da de er adskilt af stiplede linjer. Måden illustreres i Billede 1. Billede 1 (BySoc 1:1, l. 3-5) Om fremgangsmåden Fremgangsmåden i projektet har været præget af den overordnede interesse for at afdække talesproglige særtræk, altså finde steder hvor talesproget afviger fra skriftsproget. Disse eksempler analyseres herefter, og det undersøges hvorledes de kan beskrives med henblik på hvorvidt de er grammatisk kodet, eller er enkeltstående fænomener der kun optræder i det konkrete eksempel. I analysearbejdet er teorien taget til hjælp for at se hvordan og om fænomenerne tidligere er beskrevet i diverse grammatikker, hvorefter empirien er behandlet med fodfæste i teorien. På denne måde kan der argumenteres for en hermeneutisk arbejdstilgang med en bevægelse fra empiri til teori og tilbage igen i en gentagen proces. Den hermeneutiske metode genkendes endvidere i 7/78

12 behandlingen af eksemplerne der er en øvelse i at sætte dem i kontekst, generalisere dem, variere dem og sammenligne dem med lignende eksempler for at afklare semantiske forskelle og ligheder, for herefter at vende tilbage til eksemplet og beskrive dets egenskaber. Den hermeneutiske metode fordrer en fortolkningsproces, og det er derfor nødvendigt at understrege det kvalitative element overfor det kvantitative. Med dét in mente er det også en forudsætning at vi tager vores egen erfaring som sprogbrugere og vores sproglige kompetence med i fortolkningen af hvordan de forskellige eksempler skal afdækkes og forklares. Dette er, som ved andre humanistiske videnskaber, en mulig fejlkilde som man i det humanistiske område ikke fuldstændig kan se sig fri for, og betyder således også at der kan være perspektiver og fortolkningsmuligheder vi som afgrænset gruppe har været blinde overfor Types og tokens Undersøgelsen af de sproglige forekomsters egenskaber og hvorvidt de kan generaliseres, kan forstås ud fra den skelnen mellem det abstrakte og konkrete niveau som begrebsparret token og type repræsenterer 3. Den skelnen der foregår mellem begreberne token og type er at et token er et fænomen, i indeværende projekt en forekomst på en ytring, der hører ind under en type, som i projektet er en abstrakt grammatisk kategori, der dækker over samme slags. Her opereres altså på to forskellige niveauer. Hvor token er det konkretiserede, den i verden eksisterende og udsagte ytring, er type mængden af alle de muligheder man kunne have valgt i stedet og befinder sig på det grammatisk strukturerende niveau. Med andre ord kan det forklares som at token er det valg der er truffet i sprogbrugen, og type er den mulighed grammatikken tilbyder. Inden for typen vil der være forskellige alternativer til den aktualiserede ytring der dog vil have forskellige semantiske konsekvenser. Eksempler der kan klargøre denne dialektik, er for eksempel adverbier som bare, kun og også der kan udfylde den samme plads i den konstruerede ytring: det var fordi jeg var i Brugsen. Man kan her sige at typen er alle adverbier der kan tage denne plads, og token er netop det valg man træffer i sprogbrugen. Halliday taler ud fra distinktionen mellem det konkrete og det abstrakte niveau om choice og option. Option forstås som den mængde ord der tilhører den kategori man paradigmatisk kan vælge imellem, altså de muligheder der er for at udfylde en bestemt plads i sætningen. Choice repræsenterer derved det ord man konkret vælger at ytre eller bruge i konteksten. 3 lokaliseret d , kl /78

13 An act of speech involves a simultaneous selection from among a large number of interrelated options. (Halliday & Webster 2002: 156) Typen kan endvidere forklares ud fra Saussures paradigmebegreb hvor den paradigmatiske relation er de ord, der ligesom i ovenstående eksempel, kan tage hinandens pladser. Saussure var strukturalist, ikke selvudnævnt, men i og med at han forstod sproget som noget hvor enhederne blev defineret ud fra forholdet til helheden, og hvordan de forskellige elementer opfører sig i forskellige enheder (Kjørup, 2008: 138). Det er ikke så meget de sproglige forekomster, men elementernes forhold til hinanden der definerer hvordan sproget hænger sammen. Han skelnede mellem to grundlæggende strukturer, nemlig den syntagmatiske og den paradigmatiske. Det syntagmatiske angår syntaksen, hvor det paradigmatiske er: [ ] sammenhænge af enheder i virtuelle mønstre, fx bøjningsmønstre, grupper af synonymer eller andre grupper af elementer med fællestræk (ord af samme klasse, med samme type endelse, fra samme område af virkeligheden el.lign. (Kjørup, 2008: 139) Paradigmerne ses altså defineret på forskellige måder. Nedenfor har vi forsøgt at opstille en model der skal illustrere de paradigmatiske og syntagmatiske relationer med udgangspunkt i Saussures tankegang. Som man kan se er den opbygget over en hovedsætningsstruktur hvor det finitte verbum på andenpladsen både optræder i en præsens og en perfektum, og adverbialerne på tredjepladsen ses også som tilhørende samme paradigme. Ved at udskifte ordene i den syntagmatiske relation med alternativer inden for et paradigme ændres hele sætningens betydning. Dette kaldes kommutation. Fig. 1: Saussures syntagmatiske og paradigmatiske relationsmodel Syntagmatisk Det var nemlig bare fordi jeg var i Brugsen Det er nemlig kun fordi jeg var i Brugsen Det er simpelthen kun fordi jeg bare var i Brugsen Det er bare fordi jeg var i Brugsen Det er nemlig fordi jeg var i Brugsen Det var kun fordi jeg var i Brugsen Paradigmatisk 9/78

14 Modellen over Saussures paradigmatiske og syntagmatiske relationer kan ses som udgangspunkt for metoden kommutation som Hjelmslev frembragte. Her søger man at udbytte sætningsdelene med paradigmatiske alternativer hvorved man prøver at afklare de semantiske forskelle på de enkelte ord, ved at undersøge hvad udskiftning gør ved hele ytringen. På den måde præger det enkelte udskiftede ord hele ytringens betydning, og samtidig har den omkringliggende ytring om et ord indflydelse på fortolkningen af netop det ords semantik (Fortescue, 2005: 133). Kommutation er en strukturel metode der skal sikre en vis kontrol med intuitionen. Det er i grunden meget intuitivt hvordan man fortolker en given ytring, men med kommutation sikrer man et mere eksperimentelt element. Ved at udskifte elementerne i en ytring vækkes ens intuition til live og forholder sig til de paradigmatiske alternativer. Det sikrer større refleksion i forhold til de enkelte eksempler når man ser de alternativer der kan gives, hvilket har indvirkning på ens tankeproces. Ved at bruge kommutation ser man hvordan sprogets system træder styrende frem og dirigerer vores intuition og dermed fortolkning, og hermed forholder man sig altså mere eksplicit til systemets forskellige semantiske muligheder (Harder, 2005: 25). Det problematiske ved kommutation er dog at paradigmerne er kognitive størrelser der er abstraheret fra sproget, hvilket kan give problemer i forhold til hvad de forskellige paradigmer skal indeholde (Fortescue, 2005: 133). Denne form for arbejdsgang sikrer at projektet er styret af empirien, og at den anvendte teori er relevant i og med den er inddraget på baggrund af eksempler fra empirien. Teorien understøtter på denne måde empirien og hvor (og hvis) teorien endnu ikke har beskrevet de undersøgte områder, forsøges en beskrivelse af fænomenerne og derved en opstilling af en grammatik for de gældende områder. Det er en vigtig pointe i forhold til feltarbejde i sproget at det ikke er en af mennesket uafhængig og objektiv størrelse som lader sig beskrive ud fra logisk positivistisk videnskabsideal, men at det hører under den kvalitative humanvidenskab. I forlængelse af denne tanke har vi således gjort antagelser som det videnskabelige arbejde i projektet tager afsæt i. Disse antagelser er at sproget i brug, altså talesproget, er en dialogisk og feedbackorienteret proces hvor betydning, fortolkning og forståelse skabes i sprogbrugen, men samtidigt foregår på baggrund af systemet eller grammatikken. 10/78

15 Erkendelsen af talesproget som dialogisk i sin natur udsprang af den undren eksemplerne fra empirien vakte, og det er netop på den baggrund at valget af Per Linell og hans teori som overordnet teoretisk ramme, blev truffet. Denne begrundelse understøttes endvidere af Per Linells kontinuerlige vægtning af empirien og den naturlige dialog som grundlag for en valid teori om dialogisme: [ ] I shall discuss talk and spoken interaction against a backdrop of dialogism, phenomenology, pragmatism, social constructivism, and contextual structuralism. But it is not the philosophy of dialogism that will be my major concern. Rather, I am interested in a substantive theory of dialogue, and an empirically valid form of dialogism. (Linell, 1998: xii) Desuden begrundes valget af Linells teori ud fra hans inkludering af betydningen af sproget som system hvor han indtager en mere moderat position end de radikale interaktionister der fraskriver sproget nogen iboende betydning, før betydningen bliver konstrueret i brugen. Per Linell behandler en videnskabsteoretisk dikotomi mellem strukturalismen og socialkonstruktivismen inden for lingvistikken, som behandles i det følgende. 11/78

16 2 Analyse Empiri og teori I det følgende afsnit præsenteres Linells teori og Dansk funktionel lingvistik som vores overordnede teoretiske ramme. Sproget som polyfont anser vi som en grundlæggende præmis hvorfor afsnittet om sproglig polyfoni har fået et selvstændigt afsnit som indleder den mere empiriske analyse, i hvilken teorien ellers inddrages efter behov. 2.1 Per Linell og dialogisme Følgende afsnit er en teoretisk redegørelse af Linells dialogismebegreb 4. Han har med sin Approaching Dialogue Talk, interaction and contexts in dialogical perspectives (1998) to formål for øje. Hans primære fokus er på den teoretiske forståelse og empiriske analyse af hvad han kalder talk-in-interaction, altså den feedbackorienterede sprogbrug, og sekundært at udforske dialogismens mulighed som epistemologien eller det analytiske perspektiv for erkendelse og kommunikation. Hans forståelse for dialogisme, dialog og sproglig forståelse vil være den overordnede teoretiske ramme for projektets analyse af de fundne talesproglige fænomener Monologisme og dialogisme Per Linell opstiller metodisk en skarp dikotomi mellem sprogsystem og sprogbrug som udgangspunkt for sin dialogisme. Inden for den monologistiske skole forstås sprog som system og struktur der er indlejret i en formalistisk ramme. Her forstås og behandles sproget i abstrakt forstand som lingvistiske typer der specificeres af grammatiske termer som sætning, verbum, subjekt etcetera. Han forklarer hvordan sprog i denne forstand forstås som et lager af lingvistiske ressourcer, altså som udtryk og enheder af kontekstuafhængige semantiske repræsentanter. Sprog i brug bliver heraf hvad der aktualiseres og sættes i brug af den kompetente sprogbruger der har internaliseret sproget, det vil sige lært de nødvendige semantiske symboler at kende. Sproget ses i denne optik endvidere som repræsentativt for verden i den forstand at alt i verden er navngivet, og når man bruger et bestemt ord refererer man til en bestemt ting i verden hvorved man nærmer sig etikketteteorien. Linell beskriver sproget 4 Per Linell (f. 1948) er professor i sprog og kultur med speciale i kommunikation og samtalestudier og som tidligere nævnt, ansat ved Linköping Universitet, lokaliseret d , kl /78

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

En præpositionskontekstundersøgelse

En præpositionskontekstundersøgelse KANDIDATSPECIALE Institut for kultur og identitet Roskilde Universitet ES 2015 PÅ En præpositionskontekstundersøgelse på pås præmis Camilla Hviid Ahrensbøll Studienummer: 40018 Dansk sprog som videregående

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS eller hvordan man får redaktionen til at klappe i hænderne og indlægger sig uvisnelig hæder Overordnet: Formaterne i dette stylesheet skal generelt overholdes.

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet 1 SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet HVAD VI UNDERSØGER Formålet med undersøgelsen er at undersøge

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere