Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen"

Transkript

1 Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen August 2010 Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...3 PROJEKTETS FORMÅL...3 PROJEKTETS MÅL...3 MIDTVEJSEVALUERINGENS FORMÅL...4 EVALUERINGSDESIGN...4 DATAGENERERING...6 ANALYSESTRATEGI OG AFRAPPORTERING...6 DEL I: KØBENHAVN...7 PROJEKTETS FREMDRIFT...7 MEDARBEJDERNES DELTAGELSE OG TILFREDSHED...7 Pausegymnastik...9 Sundhedstjek...10 Øvrige fællesaktiviteter...11 PROJEKTETS FORELØBIGE VIRKNINGER...12 Handlekompetence...12 Social kapital...14 Øget arbejdsglæde...15 PROJEKTJUSTERINGER...15 DEL II: VEJEN...16 PROJEKTETS FREMDRIFT...16 MEDARBEJDERNES DELTAGELSE OG TILFREDSHED...17 Pausegymnastik...18 Sundhedstjek...20 Rygestoprådgivning...21 Intro-forløb i Vejen Idrætscenter...22 Øvrige fællesaktiviteter...23 PROJEKTETS FORELØBIGE VIRKNINGER...24 Handlekompetence...25 Social kapital...26 Øget arbejdsglæde...27 PROJEKTJUSTERINGER...27 ET ØJEBLIKSBILLEDE

3 Baggrund Denne midtvejsevaluering er udarbejdet på baggrund af et større sundheds- og udviklingsprojekt, Sjovt & Sundt Sammen, som Louis Poulsen gennemfører i med støtte fra Forebyggelsesfonden. Projektet gennemføres i virksomhedens to afdelinger i Vejen og København, men med et øget antal aktiviteter i Vejen. Aktivitetsforøgelsen i Vejen skal ses på baggrund af, at virksomhedens medarbejdere her, er mere sundhedsmæssigt udsatte end medarbejderne i København. 1 Projektet omfatter følgende aktiviteter: Aktivitet Tidsplan Sundhedstjek samt opfølgende samtale (København, Vejen). 1/ Sygemeldte medarbejdere og medarbejdere på barsel tilbydes også tjekket. 31/ Uddannelse af pausegymnastikinstruktører og pausegymnastik i alle afdelinger (København, 11/ Vejen). 31/ Uddannelse af vægtstoprådgiver samt vægtstoprådgivning blandt virksomhedens medarbejdere 26/ (København, Vejen). 31/ Uddannelse af rygestoprådgiver samt rygestoprådgivning blandt virksomhedens medarbejdere 2/ (København, Vejen). 31/ x Intro-forløb ved Vejen Idrætscenter (Vejen). 1/ / Gennemgang af virksomheden med henblik på etablering af cirkeltræning. Uddannelse af 5 11/ instruktører og herefter cirkeltræning i virksomheden (Vejen) 31/ Øvrige fællesaktiviteter; bl.a. gå-, cykel- og løbeture (København, Vejen). 5/ / Projektets formål Projektets overordnede formål er dobbeltsidigt. For det første sigtes mod at udvikle de ansattes handlekompetence og derved styrke deres mulighed for at fremme egen sundhed samt styrke deres mulighed for at bidrage til at fremme andres sundhed. For det andet sigter projektet mod, at Louis Poulsen fremstår som rollemodel både internt og eksternt. Projektets mål På baggrund af ovenstående formålsformuleringer er der opstillet projektmål af både kvantitativ og kvalitativ karakter. 1 Louis Poulsen har i 2009 gennemført en sundhedsanalyse blandt medarbejderne i virksomheden. 3

4 Kvantitative mål rettet mod virksomheden: 20 pausegymnastikinstruktører uddannes blandt de ansatte; 15 i Vejen og 5 i København. 1 rygestoprådgiver uddannes blandt de ansatte i Vejen. 1 vægtstoprådgivere uddannes blandt de ansatte i Vejen. 5 cirkeltræningsinstruktører uddannes blandt de ansatte i Vejen. Etablering af faciliteter i virksomheden i Vejen, der understøtter cirkeltræning. Kvalitative mål rettet mod medarbejderne: Medarbejderne erhverver viden og indsigt i relation til livsstilens indflydelse på sundheden. Medarbejderne udvikler visioner om, hvorledes det er muligt at ændre livsstil. Medarbejderne handler og realiserer udviklede visioner medhenblik på at fremme egen og andres sundhed. Medarbejderne øger graden af social kapital. Følgende succeskriterier er opstillet ved projektets start: 75 procent af medarbejderne deltager aktivt i projektet. Mindst 50 procent af deltagerne oplever en sundhedsmæssig gevinst i form af f.eks. rygestop, vægttab og/eller øget fysisk aktivitetsniveau. Mindst 50 procent af deltagerne fastholder eller fortsat og positivt udvikler de opnåede resultater. Mindst 50 procent af deltagerne oplever øget arbejdsglæde. Midtvejsevalueringens formål Formålet med midtvejsevalueringen er at skabe et øjebliksbillede af projektet. Således undersøges for det første projektets fremdrift, for det andet medarbejdernes deltagelse og tilfredshed, for det tredje projektets foreløbige virkning og for det fjerde, hvorvidt der er behov for projektjusteringer. Evalueringsdesign Midtvejsevalueringen er gennemført som en målopfyldelsesevaluering. Denne evalueringstypes formål er at undersøge, hvorvidt en given indsats har medført en opnåelse af de forventede resultater, og således undersøges præstationen, der kan defineres som den ubekendte faktor. Det overordnede spørgsmål bliver hermed, i hvor høj grad indsatsen har medført en præstation, der igen har medført en opnåelse af de for projektet definerede mål. Projektet kan, med udgangspunkt i en målopfyldelsesevaluering, skitseres gennem nedenstående flowchart: 4

5 Nærværende indsatser Præstation Forventede resultater Uddannelsesforløb.? Af kvantitativ karakter: 20 pausegymnastikinstruktører. 1 rygestoprådgiver. 1 vægtstoprådgiver. 5 cirkeltræningsinstruktører. Gennemgang af virksomheden med? Af kvantitativ karakter: henblik på etablering af cirkeltræning. Etablering af faciliteter i virksomheden, der understøtter cirkeltræning. Sundhedstjek og opfølgning. Pausegymnastik. Rygestoprådgivning. Vægtstoprådgivning. Intro-forløb. Cirkeltræning. Øvrige fællesaktiviteter.? Af kvalitativ karakter: Medarbejderne erhverver viden og indsigt i relation til livsstilens indflydelse på sundheden. Medarbejderne udvikler visioner om, hvorledes det er muligt at ændre livsstil. Medarbejderne handler og realiserer udviklede visioner medhenblik på at fremme egen og andres sundhed. Medarbejderne øger graden af social kapital. Da dette er en midtvejsevaluering, kan de forventede resultater ikke ventes at være opfyldt til fulde (jf. tidsplanen), hvilket også gør sig gældende for projektets succeskriterier. En målopfyldelsesevaluering giver ikke mulighed for at afdække bieffekter altså om indsatsen har bidraget til andre resultater end de i målformuleringerne definerede. Endvidere er evalueringsformen baseret på en mål-middel rationalitet, hvilket kan betragtes som evalueringens svaghed med mindre, der søges en afdækning af, hvorvidt de opnåede resultater udelukkende er en konsekvens af indsatsen. Denne svaghed søges imødekommet i den afsluttende evalueringsrapport, hvor der anvendes en metodisk triangulering. Nedenstående model skitserer målopfyldelsesevalueringens hovedspørgsmål, hvor udtrykket Kobling netop refererer indsatsens betydning for de opnåede resultater. 5

6 Datagenerering Data er indsamlet på baggrund af dialog med projektleder Anita Staunsbjerg Hansen. Data er endvidere indsamlet i form af spørgeskemaer. Disse er udsendt både skriftligt og elektronisk, hvor virksomhedens administrative medarbejdere samt ledelsen har modtaget skemaet elektronisk, og det øvrige personale har modtaget skemaet skriftligt. Differencen i udsendelsen skal ses på baggrund af medarbejdernes kendskab til og tryghed ved at anvende computer. Grundet forskellen i antallet af aktiviteter, er der udsendt to forskellige spørgeskemaer; ét skema til medarbejderne i København og ét skema til medarbejderne i Vejen. Der er i spørgeskemaundersøgelsen ikke spurgt ind til vægtstoprådgivning og cirkeltræning, da disse aktiviteter først igangsættes efter svarfristens udløb. Endvidere er der ikke spurgt ind til rygestoprådgivning i København, da denne aktivitet først iværksættes i efteråret Analysestrategi og afrapportering Analysen af det empiriske materiale er i højere grad datastyret og i mindre grad teoristyret. Respondenterne har indledningsvist i spørgeskemaet angivet henholdsvis køn, alder og arbejdsområde/afdeling. Disse data krydses med øvrige data, hvor det er relevant; fx hvor der er stor forskel på respondenternes besvarelser på baggrund af køn, alder og/eller arbejdsområde/afdeling. Midtvejsevalueringen præsentes i 2 dele. Del 1 vedrører projektaktiviteterne i København. Del 2 vedrører projektaktiviteterne i Vejen. Medarbejdernes citater fremgår med kursiv. 6

7 Del I: København Nedenstående beskriver henholdsvis projektets fremdrift rettet mod projektets kvantitative mål, medarbejdernes deltagelse i og tilfredshed med aktiviteterne, projektets foreløbige virkninger rettet mod projektets kvalitative mål samt eventuelle projektjusteringer i København. Projektets fremdrift Der er i uddannet 4 pausegymnastikinstruktører i København, og pausegymnastik er igangsat i samtlige afdelinger. Der laves pausegymnastik 2 gang dagligt. Fremmødet er obligatorisk, men deltagelsen er frivillig. Argumentet for at gøre fremmødet obligatorisk er, at pausegymnastikken foregår i arbejdstiden: [ ] derfor mener vi godt, vi kan tillade os at diktere, især fordi vi mener, at gymnastikken er til gavn for velværet. Et frivilligt fremmøde vil endvidere kunne have den effekt, at der dannes en anti-kultur omkring pausegymnastikken. Og: Når du alligevel skal møde op, kan du jo også ligeså godt deltage. Det virker hurtigt lidt akavet at stå og se på, at kollegaerne er aktive og har det sjovt sammen. Det første af to sundhedstjek er blevet tilbudt medarbejderne. Sundhedstjekket varetages af Dansk Firmaidræts Forbund i København. Der er igangsat to fælles sundhedsfremmende aktiviteter. Disse aktiviteter er relateret til "Vi cykler til arbejde" kampagnen og skridttællekampagnen. Der arbejdes endvidere på, at igangsætte fælles løbe- og cykelture. På baggrund af ovenstående kan konkluderes, at projektet i København forløber i fuld overensstemmelse med projektbeskrivelsen med den enkelte undtagelse, at der er uddannet 4 pausegymnastikinstruktører og ikke 5, som projektbeskrivelsen foreskriver. Medarbejdernes deltagelse og tilfredshed Nedenstående data er udelukkende frembragt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Sørgeskemaet er distribueret til 58 medarbejdere i virksomhedens afdeling i København, og 81 procent har besvaret spørgeskemaet. Det fremgår af spørgeskemaet, at 78,7 procent af medarbejderne i København deltager i virksomhedens sundhedsaktiviteter: 7

8 Deltager du i en eller flere af de sundhedsaktiviteter, som Louis Poulsen tilbyder? Således deltager 10 af de medarbejdere, som har udfyldt spørgeskemaet, ikke i sundhedsaktiviteterne. 4 medarbejdere mener ikke, at de har et behov, da de er sunde i forvejen. 2 medarbejdere finder ikke aktiviteterne interessante. 2 medarbejdere mener, at deres sundhed er et privat anliggende, og derfor ikke kommer virksomheden ved. 2 medarbejdere ønsker ikke at svare: Hvorfor har du valgt ikke at deltage? Sæt gerne flere krydser. Jeg mener, jeg er sund og har derfor ikke et behov 4 40,0% Jeg finder ikke aktiviteterne interessante 2 20,0% Jeg mener, at min sundhed er et privat anliggende og derfor ikke kommer 2 20,0% virksomheden ved Jeg har ikke haft indflydelse på aktiviteterne 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på næste side 2 20,0% Jeg ønsker ikke at svare 2 20,0% I alt ,0% Yderligere 2 medarbejdere angiver andre årsager: Jeg får mit behov for sport og sundhedsaktiviteter opfyldt via de fritidsaktiviteter jeg i forvejen dyrker. Jeg dyrker sport i privat regi 5 dage om ugen. Det må altså være nok, selv om det er vældigt trendy, at dyrke det i fællesskaber f.eks. i firmaregi. Men det er bestemt godt, at man tager hånd om "ikke aktive" i firmaet. Jeg synes bare, at man er lidt vel emsig i processen. Det er vanskeligt at vide, hvorledes udtrykker emsig skal forstås. Muligvis henviser det til det faktum, at der er mødepligt til pausegymnastikken. Erfaring fra det skriftlige spørgeskema udsendt til medarbejderne i Vejen viste, at flere respondenter svarede NEJ til at deltage i sundhedsaktiviteterne, men det fremgik alligevel, at de deltog i pausegymnastikken. Det er således ikke muligt at konkludere med 100 procent sikkerhed, at ovenstående ti medarbejdere ikke deltager i pausegymnastikken. Dette skal ses på baggrund af, at medarbejderne i København modtog spørgeskemaet elektronisk, hvor et kryds i NEJ automatisk ledte respondenten udenom de øvrige spørgsmål og hen til muligheden for at give afsluttende kommentarer. 8

9 Der er flere medarbejdere, der i spørgeskemaet ytre sig positivt om sundhedsprojektet generelt: Jeg synes, projektet er godt, det giver firmaet et andet image i mine øjne, at man tager hånd om medarbejdernes sundhed og trivsel. Jeg synes, at det er et glimrende initiativ. Pausegymnastik 94, 6 procent af medarbejderne i København deltager i pausegymnastikken. Om årsagen til deltagelsen angiver flertallet, at denne er forbundet med et behov for at får løsnet musklerne op, og at det er sjovt. Knap halvdelen angiver, at de har brug for at røre sig, og at deltagelsen er forbundet med en følelse af energi. Knap 40 procent angiver en følelse af fællesskab som årsag. 8,3 procent af deltagerne angiver, at de ikke ønsker at skille sig ud fra gruppen, 8,3 procent angiver at de føler sig presset, og 5,6 procent angiver andre årsager, som ikke uddybes yderligere af respondenterne: Hvorfor deltager du i pausegymnastikken? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Det giver mig energi 16 44,4% Jeg har brug for at røre mig 16 44,4% Det er sjovt 23 63,9% Jeg har brug for at få løsnet mine muskler op 26 72,2% Det giver en følelse af fællesskab 14 38,9% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 3 8,3% Jeg føler mig presset 3 8,3% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 2 5,6% Jeg ønsker ikke at svare 0 0,0% I alt ,0% Generelt er deltagerne enten meget tilfredse eller tilfredse med pausegymnastikken, da 83,4 procent giver udtryk herfor. 13,9 procent af medarbejderne er hverken tilfredse eller utilfredse, og 2,8 procent ved det ikke. Der er således ingen medarbejdere i København, der er utilfredse eller meget utilfredse med pausegymnastikken: 9

10 Hvad synes du om pausegymnastikken? Spring over, hvis du ikke deltager. Der er endvidere ros til de medarbejdere, som forestår pausegymnastikken: Jeg synes, dem der leder pausegymnastikken er gode og meget motiverende. Og det er et ganske godt break på dagens arbejde. Sundhedstjek 73 procent af medarbejderne i København deltager i sundhedstjekket. Om årsagen til deltagelsen angiver 87,5 procent, at de ønsker viden om deres sundhed. 40,6 procent angiver, at de i forvejen er sunde, men at de gerne vil forbedre deres sundhed yderligere, og 12,5 procent angiver, at de ikke er så sunde, som de gerne vil være: Hvorfor deltager du i sundhedstjekket? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Jeg er ikke så sund, som jeg gerne vil være 4 12,5% Jeg er sund, men vil gerne forbedre min sundhed yderligere 13 40,6% Jeg vil gerne have viden om min sundhed 28 87,5% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 0 0,0% Jeg føler mig presset 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 1 3,1% Jeg ønsker ikke at svare 0 0,0% I alt ,0% 1 medarbejder angiver andre årsager til deltagelsen: Mht. sundhedstjekket tog jeg det for at finde ud af, hvor jeg skulle forbedre mig og allervigtigst, om der var noget som kolesterol eller blodsukker, jeg skulle passe på. Det var der ikke, så jeg ændrer intet der. Til gengæld var mit kondital langt dårligere end ventet, og det har jeg ændret på. Hovedparten af deltagerne er enten meget tilfredse eller tilfredse med sundhedstjekket, idet 81,2 procent angiver dette. 15, 6 procent er hverken tilfredse eller utilfredse, og 3,1 procent, svarende til 1 medarbejder, er utilfreds: 10

11 Hvad synes du om sundhedstjekket? Spring over, hvis du ikke deltager. Øvrige fællesaktiviteter 24,3 procent af medarbejderne i København deltager i øvrige fællesaktiviteter. Om årsagen til deltagelsen angiver 66,6 procent af deltagerne, at de har brug for at røre sig, og at det er sjovt. 33,3 procent angiver, at det giver dem energi, og 11,1 procent, svarende til 1 medarbejder, angiver, at det er rart at være sammen med kollegaerne på en ny måde, og at det giver en følelse af fællesskab. 1 medarbejder ønsker ikke at svare, og 1 medarbejder angiver andre årsager, som ikke uddybes yderligere af respondenten: Hvorfor deltager du i andre fællesaktiviteter; f.eks. cykel-, løbe og gåture? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Det giver mig energi 3 33,3% Jeg har brug for at røre mig 6 66,7% Det er sjovt 6 66,7% Det er rart at være sammen med kollegaer på en ny måde 1 11,1% Det giver en følelse af fællesskab 1 11,1% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 0 0,0% Jeg føler mig presset 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 1 11,1% Jeg ønsker ikke at svare 1 11,1% I alt 9 100,0% 1 respondent giver i spørgeskemaet udtryk for, at antallet af fællesaktiviteter i København er begrænset: Der er jo ikke så mange fælles aktiviteter på Gl. Strand. Som tidligere nævnt, er der igangsat to fælles sundhedsfremmende aktiviteter, som er relateret til "Vi cykler til arbejde" kampagnen og skridttællekampagnen. Respondentens vurdering er i overensstemmelse med projektlederens vurdering, som giver udtryk for, at der endnu ikke er igangsat så mange fællesaktiviteter i København, men at: De forsøger at få gang i fælles løb/cykling. 11

12 Om tilfredshedsgraden med fællesaktiviteterne angiver lidt over halvdelen, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse. 1 medarbejder er hverken tilfreds eller utilfreds, og 2 medarbejdere ved det ikke: Hvad synes du om de andre fællesaktiviteter; f.eks. cykel-, løbe- og gåturene? Spring over, hvis du ikke deltager. Meget tilfreds 1 14,3% Tilfreds 3 42,9% Hverken / eller 1 14,3% Utilfreds 0 0,0% Meget utilfreds 0 0,0% Ved ikke / ikke relevant 2 28,6% I alt 7 100,0% Projektets foreløbige virkninger Dette afsnit forholder sig til de forventede resultater af kvalitativ karakter i det skitserede flow-chart: Medarbejderne erhverver viden og indsigt i relation til livsstilens indflydelse på sundheden. Medarbejderne udvikler visioner om, hvorledes det er muligt at ændre livsstil. Medarbejderne handler og realiserer udviklede visioner medhenblik på at fremme egen og andres sundhed. Medarbejderne øger graden af social kapital. Endvidere forholder afsnittet sig til følgende succeskriterier for projektet: Mindst 50 procent af deltagerne oplever en sundhedsmæssig gevinst i form af f.eks. rygestop, vægttab og/eller øget fysisk aktivitetsniveau. Mindst 50 procent af deltagerne oplever øget arbejdsglæde. Succeskriteriet 75 procent af medarbejderne deltager aktivt i projektet kan ikke kategoriseres som en virkning, ligesom det ikke er mulig, på nuværende tidspunkt, at måle på succeskriteriet Mindst 50 procent af deltagerne fastholder eller fortsat og positivt udvikler de opnåede resultater. Det er væsentligt atter at gøre opmærksom på, at dette er en midtvejsevaluering, hvorfor hverken de kvalitative mål eller succeskriterierne kan forventes at være opnået. Handlekompetence Med henblik på at undersøge, hvorvidt deltagerne i København har udviklet handlekompetence, er der i spørgeskemaet spurgt ind til henholdsvis ny viden om sundhed, visioner om fremme af egen sundhed samt handling i relation til fremme af egen sundhed. Det fremgår, at 24, 3 procent af medarbejderne i projektperioden har erhvervet ny viden om sundhed. 73 procent har ikke, og 2,7 procent, svarende 1 medarbejder, ved det ikke: 12

13 Har du i projektperioden fået ny viden om sundhed? Ja 9 24,3% Nej 27 73,0% Ved ikke 1 2,7% I alt ,0% 67, 6 procent har i projektperioden udviklet visioner om, hvorledes de kan fremme egen sundhed, og 32,4 procent har ikke udviklet visioner: Har du i projektperioden gjort dig forestillinger om, hvordan du kan fremme din sundhed? Ja 25 67,6% Nej 12 32,4% Ved ikke 0 0,0% I alt ,0% 35,1 procent har i projektperioden ændret sundhedsadfærd. 62,2 har ikke ændret sundhedsadfærd, og 2,7 procent, svarende til 1 medarbejder, ved det ikke: Har du i projektperioden ændret din sundhedsadfærd? Ja 13 35,1% Nej 23 62,2% Ved ikke 1 2,7% I alt ,0% Ud af de respondenter, der har ændret sundhedsadfærd, angiver 84,6 procent, at de er blevet mere fysisk aktive, og 30,8 procent angiver, at de spiser sundere: Hvad har du ændret i din sundhedsadfærd? Sæt gerne flere krydser. Jeg spiser sundere 4 30,8% Jeg er mere fysisk aktiv 11 84,6% Jeg ryger mindre 0 0,0% Jeg er holdt op med at ryge 0 0,0% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 1 7,7% I alt ,0% 1 medarbejder angiver andet: På grund af en del mere stillesiddende arbejde end tidligere har projektet givet mig øje for, hvordan man kan kompensere i det daglige ved enkle bevægelser under det siddende arbejde til at få gang i blodcirkulationen, så der ikke danner sig væske og affaldsstoffer i kroppen, hvilket ellers var tilfældet. 13

14 På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at omkring en tredjedel af medarbejderne i virksomhedens afdeling i København har øget eller er på vej til at øge deres handlekompetence. Konklusionen skal imidlertid tages med forbehold, idet handlekompetence er ganske vanskelig at måle. Også derfor vil der i den afsluttende evaluering blive gennemført en række workshops netop med det formål, at søge en nærmere afklaring på medarbejdernes udvikling af handlekompetence. I relation til succeskriteriet omkring en sundhedsmæssig gevinst hos 50 procent af medarbejderne, oplyser 13 medarbejdere, at de har haft en sådan. Ud af en medarbejderstab på 58 har 22,4 procent således haft en sundhedsmæssig gevinst på nuværende tidspunkt. Social kapital Med henblik på at undersøge hvorvidt medarbejder har udviklet social kapital, er der i spørgeskemaet spurgt ind til projektets betydning for forholdet til kollegaer. Endvidere er der i spørgsmålene omkring pausegymnastikken og fællesaktiviteterne spurgt ind til, hvorvidt der i forbindelse med disse aktiviteter, er tale om en følelse af fællesskab. Fællesskabsfølelsen kommer tydeligst til udtryk ved pausegymnastikken, hvor 38, 9 procent angiver dette som årsag til deltagelsen. Kun 1 enkelt medarbejder fremhæver fællesskabet i forbindelse med de øvrige fællesaktiviteter. 10, 8 procent af medarbejder angiver, at projektet har bidraget til, at de har lært deres kollegaer bedre at kende. 5,4 procent angiver, at de har fået mere lyst til at være sammen med deres kollegaer, og 75,7 procent angiver, at projektet ikke har haft nogen betydning for forholdet til kollegaer: Hvad har sundhedsaktiviteterne betydet for dit forhold til dine kollegaer? Sæt gerne flere krydser. Jeg har lært mine kollegaer bedre at kende 4 10,8% Jeg har fået mere tillid til mine kollegaer 0 0,0% Jeg har fået mere lyst til at være sammen med mine kollegaer 2 5,4% Ingenting 28 75,7% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 3 8,1% I alt ,0% 8,1 procent angivet andet, men respondenterne uddyber ikke dette yderligere. 1 enkelt respondent fremhæver, at forholdet til kollegaerne er og hele tiden har været godt: Det har ikke ændret mit forhold til mine kolleger, det hele tiden været super godt. Det er ikke muligt at udlede, hvorvidt nogle af medarbejderne i København har udviklet social kapital. To af de parametre, der kan anvendes til at måle den sociale kapital, er netværk og tillid. På den ene side er der en tendens til, at enkelte medarbejdere i højere grad end tidligere har knyttet tættere bånd til kollegaer. På den anden side angiver ingen af respondenterne, at de har fået mere tillid til kollegaer. 14

15 Øget arbejdsglæde 16,2 procent af medarbejderne angiver, at de er blevet gladere for deres arbejdsplads. 10,8 procent angiver, at de har fået mere energi til at gå på arbejde, og at de føler sig mere værdsatte, og 62,2 procent angiver, at projektet ikke har haft nogen betydning for deres forhold til arbejdspladsen: Hvad har sundhedsaktiviteterne betydet for dit forhold til din arbejdsplads? Sæt gerne flere krydser. Jeg er blevet gladere for min arbejdsplads 6 16,2% Jeg har fået mere energi til at gå på arbejde 4 10,8% Jeg føler mig mere værdsat 4 10,8% Ingenting 23 62,2% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 3 8,1% I alt ,0% 8,1 procent angiver andet, men respondenterne uddyber ikke dette yderligere. 1 respondent fremhæver, at vedkommende har og hele tiden har haft lyst til sit arbejde: Det har ikke ændret på min lyst til at gå på arbejde, den har hele tiden været i top. I relation til succeskriteriet om, at 50 procent af medarbejder oplever øget arbejdsglæde, kan det konkluderes, at dette på nuværende tidspunkt gør sig gældende for mindst 29,7 procent af medarbejderne. Projektjusteringer Det vurderes, at projektet i København forløber i fuld overensstemmelse med projektbeskrivelsen og med virksomhedens intentioner. Der bør dog gøres en ekstra indsats for at etablere flere fællesaktiviteter, idet både 1 respondent og projektlederen oplyser, at antallet af disse er begrænset. Samtidig kan man forestille sig, at et øget antal fællesaktiviteter vil have en positiv indflydelse på både deltagelsesgraden og på udvikling af deltagernes sociale kapital. Få medarbejdere føler sig presset til at deltage i pausegymnastikken. Det skønnes således, at det er væsentligt at melde ud, at deltagelsen er frivillig. 15

16 Del II: Vejen Nedenstående beskriver henholdsvis projektets fremdrift rettet mod projektets kvantitative mål, medarbejdernes deltagelse i og tilfredshed med aktiviteterne, projektets foreløbige virkninger rettet mod projektets kvalitative mål samt eventuelle projektjusteringer i Vejen. Projektets fremdrift Der er uddannet 19 pausegymnastikinstruktører i Vejen, og pausegymnastik er igangsat i samtlige afdelinger. Der laves pausegymnastik 2 gang dagligt. Fremmødet er obligatorisk, men deltagelsen er frivillig (jf. tidligere nævnte argumenter). Det første af to sundhedstjek er blevet tilbudt medarbejderne. Sundhedstjekket varetages af Vejen Idrætscenter. Der er uddannet 1 rygestoprådgiver i Vejen, og rygestoprådgivning er her blevet tilbudt medarbejderne i Vejen. Uddannelsen af rygestoprådgiveren blev varetaget af Kræftens Bekæmpelse. Argumentet for at rygestoprådgiveren er en ansat fra Vejen er, at behovet her er størst. Der er ved at blive uddannet 1 vægtstoprådgiver i Vejen. Uddannelsen af vægtstoprådgiveren bliver varetaget af Nationalt Videncenter mod Overvægt (NUMO). Både medarbejdere i vejen og København tilbydes vægtstoprådgivning i efteråret Argumentet for at vægtstoprådgiveren er en ansat fra Vejen er, at behovet her er størst. Vejen Idrætscenter har forestået uddannelsen af 5 cirkeltræningsinstruktører, og cirkeltræningen bliver igangsat den 14. juni Virksomheden er endnu ikke blevet gennemgået af Vejen Idrætscenter, da man indledningsvist ønsket at identificere tilslutningsgraden. Således gennemføres cirkeltræningen indtil videre ved hjælp af sjippetove, fliser etc. Der er igangsat fælles sundhedsfremmende aktiviteter. Disse aktiviteter består af spinning, zumba og fælles cykelture. Endvidere er der stor tilslutning til årets Frøs Løb, hvor der har været arrangeret fælles træning, ligesom også mange af medarbejderne deltager i kampagnen "Vi cykler til arbejde". På baggrund af ovenstående kan konkluderes, at projektet i Vejen forløber i fuld overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Det er værd at bemærke, at der i Vejen er uddannet 19 pausegymnastikinstruktører frem for 15, som projektbeskrivelsen foreskriver. Det endelige antal er således 24 pausegymnastikinstruktører, hvilket er mere end de 20, som projektbeskrivelsen foreskriver, der skulle uddannes i alt. 16

17 Medarbejdernes deltagelse og tilfredshed Nedenstående data er udelukkende frembragt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Sørgeskemaet er distribueret til 220 medarbejdere i virksomhedens afdeling i Vejen, og 84,1 procent har besvaret spørgeskemaet. Det fremgår af spørgeskemaet, at 93 procent af medarbejderne i Vejen deltager i virksomhedens sundhedsaktiviteter: Deltager du i en eller flere af de sundhedsaktiviteter, som Louis Poulsen tilbyder? Således deltager 13 af de medarbejdere, som har udfyldt spørgeskemaet, ikke i sundhedsaktiviteterne. 3 medarbejdere mener ikke, at de har et behov, da de er sunde i forvejen, 2 medarbejdere mener, at deres sundhed er et privat anliggende, og derfor ikke kommer virksomheden ved, og 2 medarbejdere ønsker ikke at svare: Hvorfor har du valgt ikke at deltage? Sæt gerne flere krydser. Jeg mener, jeg er sund og har derfor ikke et behov 3 23,1% Jeg finder ikke aktiviteterne interessante 0 0,0% Jeg mener, at min sundhed er et privat anliggende og derfor ikke kommer 2 15,4% virksomheden ved Jeg har ikke haft indflydelse på aktiviteterne 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på næste side 9 69,2% Jeg ønsker ikke at svare 2 15,4% I alt ,0% Derudover angiver 9 medarbejdere andre årsager; fx: Ville rigtig gerne deltage, men pga. graviditets "problemer", har jeg desværre været forhindret. Ville gerne deltage i flere aktiviteter, men rejseaktivitet og lange arbejdsuger har ikke gjort det muligt. Dels pga. tid dels privatanliggende. Jeg dyrker rigeligt af motion uden for arbejdspladsens initiativer. 17

18 Erfaring fra det skriftlige spørgeskema udsendt til medarbejderne i Vejen viste, at flere respondenter svarede NEJ til at deltage i sundhedsaktiviteterne, men det fremgik alligevel, at de deltog i pausegymnastikken. Det er således ikke muligt at konkludere med 100 procent sikkerhed, at ovenstående 13 medarbejdere ikke deltager i pausegymnastikken. Dette skal ses på baggrund af, at niogtres ud af de tohundredeogtyve medarbejdere i Vejen modtog spørgeskemaet elektronisk, hvor er kryds i NEJ automatisk ledte disse respondenter udenom de øvrige spørgsmål og hen til muligheden for at give afsluttende kommentarer. Pausegymnastik 96, 5 procent af medarbejder i Vejen deltager i pausegymnastikken. Om årsagen til deltagelsen angiver flertallet, at deltagelsen er forbundet med et behov for at får løsnet musklerne op, og at det er sjovt. Lidt over halvdelen angiver, at de har brug for at røre sig, og knap halvdelen angiver, at deltagelsen er forbundet med en følelse af energi samt en følelse af fællesskab. 6 procent af deltagerne angiver, at de ikke ønsker at skille sig ud fra gruppen, og 2,4 procent angiver at de føler sig presset: Hvorfor deltager du i pausegymnastikken? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Det giver mig energi 76 45,5% Jeg har brug for at røre mig 95 56,9% Det er sjovt ,5% Jeg har brug for at få løsnet mine muskler op ,4% Det giver en følelse af fællesskab 76 45,5% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 10 6,0% Jeg føler mig presset 4 2,4% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 3 1,8% Jeg ønsker ikke at svare 2 1,2% I alt ,0% 1,2 procent ønsker ikke at svare, og 1,8 procent angiver andre årsager. Disse andre årsager er primært forbundet med, at det er mødepligt til pausegymnastikken: Pausegymnastikken er obligatorisk - derfor deltager jeg. Jeg deltager, fordi jeg skal - det giver mig ingenting. Jeg er sund. Deltager i Pausegymnastikken, fordi det er obligatorisk. Det virker til tider useriøst og urelevant. Imidlertid ytres også en udpræget tilfredshed med pausegymnastikken og med projektet generelt: Det er, at det bare er i orden, at det er obligatorisk at deltage, og at det forbliver pausegymnastik og ikke alt mulig andet som zumba, mavedans o.l. Der er kun 5 min., og det er begrænset, hvad man kan nå at lave. En stor ros til Jytte. Det er virkelig god pausegymnastik, hvor man får rørt alle muskler og strakt ud. Godt projekt. Jeg synes at det er SUPER initiativ og det er så godt - også for sammenholdet. Jeg synes det er et rigtig godt projekt. Det gør arbejdspladsen attraktiv at der er fokus på medarbejderne og deres sundhed. Flot at virksomheden tilbyder pausegymnastik. Jeg synes, at pausegymnastikken er rigtig godt, så jeg håber, det fortsætter. 18

19 Generelt er medarbejderne enten meget tilfredse eller tilfredse med pausegymnastikken, da 90, 8 procent giver udtryk herfor. 6,7 procent af medarbejderne er hverken tilfredse eller utilfredse, og 1,2 procent er utilfredse. 1,2 procent ved det ikke: Hvad synes du om pausegymnastikken? Spring over, hvis du ikke deltager. Der er således en sammenhæng mellem tilfredshedsgraden eller mangel på samme og andelen af de medarbejdere, som enten deltager, fordi de ikke ønsker at skille sig ud fra gruppen, fordi de føler sig presset eller fordi, der er mødepligt til aktiviteten, da 10, 2 procent angiver disse årsager til deltagelsen, og 9,1 procent ikke er tilfredse eller meget tilfredse med pausegymnastikken. Når deltagelsesårsagerne krydses med de afdelinger, hvor medarbejderne er ansat, ses, at særligt medarbejderne i MAL har et behov for at få musklerne løsnet op, men at dette også gør sig gældende for medarbejderne i de øvrige afdelinger. Det ses endvidere, at hvor langt over halvdelen af medarbejderne i MAL, KVL, FVL og Kontor finder pausegymnastikken sjov, finder kun ca. halvdelen af de øvrige medarbejdere i de øvrige afdelinger det samme. Det er bemærkelsesværdigt, at størstedelen af medarbejderne i Kontor finder, at pausegymnastikken giver en følelse af fællesskab, hvor kun ca. halvdelen af de øvrige medarbejdere finder det samme med den enkelte undtagelse af medarbejderne i MON. Her finder kun 15,5 procent, at aktiviteten giver en fællesskabsfølelse. Samtidig er det også medarbejderne i MON, som scorer lavest i relation til, om deltagelsen er forbundet med, at det er sjovt. Der er enkelte medarbejdere i MAS og KVL, som føler sig presset til at deltage, og enkelte medarbejdere i MON angiver andre årsager. Disse årsager er forbundet med, at der er mødepligt til pausegymnastikken: 19

20 Hvorfor deltager du i pausegymnastikken? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Krydset med: Arbejdsområde? Ansat i MAS Ansat i MAL Ansat i KVL Ansat i FVL Ansat i MON Ansat i kontor Ansat med Andet I alt ledelsesansvar Det giver mig energi 41,2% 50,0% 36,4% 55,6% 34,5% 65,4% 46,7% 53,8% 45,5% Jeg har brug for at røre mig 41,2% 61,1% 63,6% 77,8% 56,9% 65,4% 46,7% 46,2% 56,9% Det er sjovt 52,9% 72,2% 72,7% 88,9% 50,0% 73,1% 53,3% 53,8% 60,5% Jeg har brug for at få løsnet 76,5% 94,4% 81,8% 88,9% 82,8% 69,2% 66,7% 61,5% 78,4% mine muskler op Det giver en følelse af 41,2% 50,0% 54,5% 55,6% 15,5% 80,8% 66,7% 69,2% 45,5% fællesskab Fordi de andre deltager, og 5,9% 5,6% 18,2% 0,0% 8,6% 0,0% 0,0% 7,7% 6,0% jeg vil ikke skille mig ud Jeg føler mig presset 5,9% 0,0% 9,1% 0,0% 0,0% 0,0% 6,7% 7,7% 2,4% Andet - skriv gerne hvorfor 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 5,2% 0,0% 0,0% 0,0% 1,8% på sidste side Jeg ønsker ikke at svare 5,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7,7% 1,2% I alt Krydses tilfredshedsgraden med de afdelinger, hvor deltagerne er ansat, ses, at medarbejderne i MAL og Kontor er mest tilfredse med pausegymnastikken, og det ses, at medarbejderne i MON er mest utilfredse: Hvad synes du om pausegymnastikken? Spring over, hvis du ikke deltager. Krydset med: Arbejdsområde? Ansat i MAS Ansat i MAL Ansat i KVL Ansat i FVL Ansat i MON Ansat i kontor Ansat med Andet I alt ledelsesansvar Meget tilfreds 41,2% 61,1% 54,5% 55,6% 20,0% 42,3% 66,7% 38,5% 40,2% Tilfreds 41,2% 38,9% 36,4% 33,3% 67,3% 57,7% 26,7% 46,2% 50,6% Hverken / eller 11,8% 0,0% 9,1% 11,1% 9,1% 0,0% 6,7% 7,7% 6,7% Utilfreds 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,6% 0,0% 0,0% 0,0% 1,2% Meget utilfreds 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Ved ikke / ikke relevant 5,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7,7% 1,2% I alt Det fremgår af medarbejdernes kommentarer, at der ofte ikke gennemføres pausegymnastik i MAL: Der er ikke altid tid til at afholde pausegymnastik, hvilket er utilfredsstillende. Der er ofte ikke tid til at lave pausegymnastik. Alle i Pulver ville gerne have bedre mulighed for at kunne følge op på pausegymnastikken. Det sker max. 1 gang om ugen, at vi har tid til det. Jeg er tilfreds med pausegymnastikken, når vi har tid til den.. Sundhedstjek 75 procent af medarbejderne i Vejen deltager i sundhedstjekket. Om årsagen til deltagelsen angiver 76,3 procent, at de ønsker viden om deres sundhed. 32,6,6 procent angiver, at de i forvejen er sunde, men at de gerne vil forbedre deres sundhed yderligere, og 30,4 procent angiver, at de ikke er så sunde, som de gerne vil være: 20

21 Hvorfor deltager du i sundhedstjekket? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Jeg er ikke så sund, som jeg gerne vil være 41 30,4% Jeg er sund, men vil gerne forbedre min sundhed yderligere 44 32,6% Jeg vil gerne have viden om min sundhed ,3% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 2 1,5% Jeg føler mig presset 1 0,7% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 1 0,7% Jeg ønsker ikke at svare 4 3,0% I alt ,0% 2 medarbejdere angiver, at de deltager, fordi de ikke vil skille sig ud, 1 medarbejder føler sig presset, 4 medarbejdere ønsker ikke at svare, og 1 medarbejder angiver andre årsager til deltagelsen uden at uddybe dette nærmere. Yderligere 1 medarbejder giver udtryk for, at vedkommende ikke har deltaget grundet skade: Har ikke deltaget i sundhedstjek og introforløb pga. skade i denne periode, men vil helt klart deltage næste gang. Hovedparten af deltagerne er enten meget tilfredse eller tilfredse med sundhedstjekket, idet 93,2 procent angiver dette, og 5,3 procent er hverken tilfredse eller utilfredse. 0,8 procent, svarende til 1 medarbejder, er utilfreds med sundhedstjekket og 0,8 procent ved det ikke: Hvad synes du om sundhedstjekket? Spring over, hvis du ikke deltager. Rygestoprådgivning 18,4 procent af virksomhedens medarbejdere i vejen er rygere, og 5,4 procent ryger lejlighedsvist. 4,7 procent af rygerne deltager i rygestoprådgivning. Om årsagen til deltagelsen oplyser 100 procent, at de tidligere har forsøgt at stoppe med at ryge, men uden held, og 62, 5 procent angiver, at det i processen er vigtigt med støtte: 21

22 Hvorfor deltager du i rygestoprådgivningen? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Jeg har tidlige forsøgt at holde op med at ryge, men uden held 8 100,0% Der er første gang, jeg forsøger at holde op med at ryge 0 0,0% Det er vigtigt med støtte 5 62,5% Jeg føler mig presset 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 0 0,0% Jeg ønsker ikke at svare 0 0,0% I alt 8 100,0% Hovedparten af deltagerne er enten er meget tilfredse eller tilfredse med rygestoprådgivningen, idet 72, 8 procent angiver dette. 9,1 procent, svarende til 1 medarbejder, er hverken tilfreds eller utilfreds, og 18,2 procent ved det ikke: Hvad synes du om rygestoprådgivningen? Spring over, hvis du ikke deltager. Intro-forløb i Vejen Idrætscenter 23,3 procent af medarbejderne har deltaget i intro-forløbet i Vejen Idrætscenter. Om årsagen til deltagelsen angiver 70,5 procent, at de ønsker inspiration til fysisk aktivitet. 63,6 procent angiver, at de gerne vil være mere fysisk aktive, og 54,5 procent angiver, at det er rart at være sammen med kollegaer på en ny måde. 2 medarbejdere ønsker ikke at svare, og 1 medarbejder angiver andre årsager uden dog at uddybe dette nærmere: 22

23 Hvorfor valgte du at deltage i introforløbet i Vejen Idrætscenter? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltog. Jeg vil gerne være mere fysisk aktiv 28 63,6% Jeg vil gerne have inspiration til fysisk aktivitet 31 70,5% Det er rart at være sammen med mine kollegaer på en ny måde 24 54,5% Fordi de andre deltog, og jeg vil ikke skille mig ud 0 0,0% Jeg følte mig presset 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 1 2,3% Jeg ønsker ikke at svare 2 4,5% I alt ,0% Langt de fleste deltagere er enten meget tilfredse eller tilfredse med intro-forløbet, idet 88,9 procent angiver dette. 2,2 procent, svarende til 1 medarbejder, er hverken tilfreds eller utilfreds, og 8,9 procent ved det ikke: Hvad syntes du om introforløbet? Spring over, hvis du ikke deltog. En medarbejder, som ikke har deltaget i intro-forløbet, ytrer, at den manglende deltagelse hænger sammen med forløbets struktur: Kunne godt have tænkt mig at introforløbene havde strakt sig over flere forskellige dage/uger - syntes at det var lidt for sammenpresset eller for hurtigt efter hinanden. Når man også har en familie at tage hensyn til, så syntes jeg ikke, at man kan komme senere hjem flere dage i flere uger i træk. Det kræver en del planlægning. Øvrige fællesaktiviteter 30,8 procent af medarbejderne i Vejen deltager i øvrige fællesaktiviteter. Om årsagen til deltagelsen angiver flertallet, at det er sjovt, og at det er rart at være sammen med kollegaer på en ny måde; henholdsvis 76,3 procent og 78 procent. 61 procent angiver, at det giver dem energi, 59,3 procent angiver, at de har brug for at røre sig, og 55,9 angiver, at det giver en fællesskabsfølelse. 5,1 procent angiver andre årsager uden at uddybe dette yderligere: 23

24 Hvorfor deltager du i andre fællesaktiviteter; f.eks. cykel-, løbe og gåture? Sæt gerne flere krydser. Spring over, hvis du ikke deltager. Det giver mig energi 36 61,0% Jeg har brug for at røre mig 35 59,3% Det er sjovt 45 76,3% Det er rart at være sammen med kollegaer på en ny måde 46 78,0% Det giver en følelse af fællesskab 33 55,9% Fordi de andre deltager, og jeg vil ikke skille mig ud 0 0,0% Jeg føler mig presset 0 0,0% Andet - skriv gerne hvorfor på sidste side 3 5,1% Jeg ønsker ikke at svare 0 0,0% I alt ,0% Flere ikke-deltagende medarbejdere giver udtryk for, at de egentlig gerne ville have deltaget i fællesaktiviteterne, og/eller at de på sigt ønsker at deltage: Ville rigtig gerne deltage, men pga. graviditets "problemer", har jeg desværre været forhindret. Desuden bor jeg ikke i Vejen og skal hjem og hente min datter, så det kræver lige lidt planlægning. Det har ikke været muligt at deltage i de aktiviteter, jeg gerne ville deltage i pga. afhentning af børn umiddelbart efter arbejde. Jeg er lige kommet tilbage fra barsel og er sådan lidt på bagkant med, hvordan det er foregået. Så jeg ser det lige lidt an. Men har brugt tiden hjemme på at gøre noget ved min egen sundhed. Men synes at det er SUPER initiativ, og det er så godt - også for sammenholdet. En enkelt deltager giver udtryk for skuffelse over manglende tilslutning i relation til cykling efter arbejdstid: Med hensyn til fritidscykling efter arbejde, som jeg synes er dejligt og deltager i, er jeg skuffet over, at der ikke er mere tilslutning. Projektets foreløbige virkninger Dette afsnit forholder sig til de forventede resultater af kvalitativ karakter i det skitserede flow-chart: Medarbejderne erhverver viden og indsigt i relation til livsstilens indflydelse på sundheden. Medarbejderne udvikler visioner om, hvorledes det er muligt at ændre livsstil. Medarbejderne handler og realiserer udviklede visioner medhenblik på at fremme egen og andres sundhed. Medarbejderne øger graden af social kapital. Endvidere forholder afsnittet sig til følgende succeskriterier for projektet: Mindst 50 procent af deltagerne oplever en sundhedsmæssig gevinst i form af f.eks. rygestop, vægttab og/eller øget fysisk aktivitetsniveau. Mindst 50 procent af deltagerne oplever øget arbejdsglæde. 24

25 Succeskriteriet 75 procent af medarbejderne deltager aktivt i projektet kan ikke kategoriseres som en virkning, ligesom det ikke er mulig på nuværende tidspunkt at måle på succeskriteriet Mindst 50 procent af deltagerne fastholder eller fortsat og positivt udvikler de opnåede resultater. Det er væsentligt atter at gøre opmærksom på, at dette er en midtvejsevaluering, hvorfor hverken de kvalitative mål eller succeskriterierne kan forventes at være opnået. Handlekompetence Med henblik på at undersøge, hvorvidt deltagerne i Vejen har udviklet handlekompetence, er der i spørgeskemaet spurgt ind til henholdsvis ny viden om sundhed, visioner om fremme af egen sundhed samt handling i relation til fremme af egen sundhed. Det fremgår, at 49,4 procent af medarbejderne i projektperioden har erhvervet ny viden om sundhed, 26,7 procent har ikke, og 23,8 procent ved det ikke: Har du i projektperioden fået ny viden om sundhed? Ja 85 49,4% Nej 46 26,7% Ved ikke 41 23,8% I alt ,0% 69,2 procent af medarbejderne har udviklet visioner om, hvorledes de kan fremme egen sundhed, 10,5 procent har ikke, og 20,3 procent ved det ikke: Har du i projektperioden gjort dig forestillinger om, hvordan du kan fremme din sundhed? Ja ,2% Nej 18 10,5% Ved ikke 35 20,3% I alt ,0% I relation til konkret adfærdsændring oplyser, 62,8 procent af medarbejderne, at de har ændret adfærd i en sundhedsfremmende retning. 23,3 procent har ikke ændret sundhedsadfærd, og 14 procent ved det ikke: Har du i projektperioden ændret din sundhedsadfærd? Ja ,8% Nej 40 23,3% Ved ikke 24 14,0% I alt ,0% 25

26 Ud af de medarbejdere, der har ændret sundhedsadfærd, oplyser 75 procent, at de er mere fysisk aktive end tidligere, 55,6 procent spiser sundere, 13 procent ryger mindre, og 6,5 procent, svarende til 7 medarbejdere, er helt holdt op med at ryge: Hvad har du ændret i din sundhedsadfærd? Sæt gerne flere krydser. Jeg spiser sundere 60 55,6% Jeg er mere fysisk aktiv 81 75,0% Jeg ryger mindre 14 13,0% Jeg er holdt op med at ryge 7 6,5% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 2 1,9% I alt ,0% 2 medarbejdere angiver andre adfærdsændringer: Jeg er mere opmærksom på at drikke masser af vand. Det gjorde jeg ikke ret meget før. Jeg drikker mere vand og spiser mindre sukker. I relation til mulighed for adfærdsændring i en sundhedsfremmende retning påpeger en medarbejder, at sodavandsmaskinerne bør fjernes: Vi skal være sunde - VÆK med sodavandsmaskinerne. På baggrund af ovenstående er det muligt at konkludere, at over halvdelen af medarbejderne har øget deres handlekompetence. Konklusionen skal dog tages med forbehold, da handlekompetence er vanskelig at måle; jf. afsnittet Handlekompetence side I relation til succeskriteriet omkring en sundhedsmæssig gevinst hos 50 procent af medarbejderne, oplyser 108 medarbejdere, at de har haft en sådan. Ud af en medarbejderstab på 220 har 49 procent således haft en sundhedsmæssig gevinst på nuværende tidspunkt. Social kapital Med henblik på at undersøge hvorvidt medarbejderne i Vejen har udviklet social kapital, er der i spørgeskemaet spurgt ind til projektets betydning for forholdet til kollegaer. Endvidere er der i spørgsmålene omkring pausegymnastikken og fællesaktiviteterne spurgt ind til, hvorvidt der i forbindelse med disse aktiviteter, er tale om en følelse af fællesskab. Fællesskabsfølelsen kommer både til udtryk ved pausegymnastikken, hvor 45,5 procent angiver dette som en årsag til deltagelse, og ved fællesaktiviteterne, hvor 78 procent angiver, at det er rart at være sammen med kollegaer på en ny måde, og 55,9 procent angiver, at det giver an følelse af fællesskab. 36 procent af medarbejder angiver, at projektet har bidraget til, at de har lært deres kollegaer bedre at kende. 20,9 procent angiver, at de har fået mere lyst til at være sammen med deres kollegaer, 8,1 procent angiver, at de har fået mere tillid til deres kollegaer, og 51,7 procent angiver, at projektet ikke har haft nogen betydning for forholdet til kollegaer. 1 medarbejder angiver andet uden at uddybe dette yderigere: 26

27 Hvad har sundhedsaktiviteterne betydet for dit forhold til dine kollegaer? Sæt gerne flere krydser. Respondent Procent er Jeg har lært mine kollegaer bedre at kende 62 36,0% Jeg har fået mere tillid til mine kollegaer 14 8,1% Jeg har fået mere lyst til at være sammen med mine kollegaer 36 20,9% Ingenting 89 51,7% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 1 0,6% I alt ,0% Om end den sociale kapital er svær at måle, er en forsigtig konklusion, at der er medarbejdere i Vejen, der har øget denne kapitalform. Konklusionen skal ses på baggrund af de førnævnte parametre: Netværk og tillid, hvor i alt fald 20,9 procent har knyttet tættere bånd til kollegaer en tidligere (jf. svaret: Jeg har fået mere lyst til at være sammen med mine kollegaer), og 8,1 procent har fået mere tillid til kollegaer. Dette, sammenholdet med at fællesskabet fremhæves som væsentlige årsager til deltagelse i både pausegymnastikken og de øvrige fællesaktiviteter, gør, at konklusionen synes valid. Øget arbejdsglæde 32 procent af medarbejderne angiver, at de i projektperioden har fået mere energi til at gå på arbejde, 29,1 procent er blevet gladere for deres arbejdsplads, og 12,8 procent føler sig mere værdsatte. 48,3 procent angiver, at projektet ikke har haft en betydning for deres forhold til arbejdspladsen, og 0,6 procent, svarende til 1 medarbejder, angiver andre årsager uden at uddybe dette yderligere: Hvad har sundhedsaktiviteterne betydet for dit forhold til din arbejdsplads? Sæt gerne flere krydser. Jeg er blevet gladere for min arbejdsplads 50 29,1% Jeg har fået mere energi til at gå på arbejde 55 32,0% Jeg føler mig mere værdsat 22 12,8% Ingenting 83 48,3% Andet - skriv gerne hvad på sidste side 1 0,6% I alt ,0% I relation til succeskriteriet om, at 50 procent af medarbejder oplever øget arbejdsglæde, kan det konkluderes, at dette på nuværende tidspunkt gør sig gældende for mindst 51,1 procent af medarbejderne. Projektjusteringer Det vurderes, at projektet i Vejen overordnet forløber i fuld overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Dog giver flere medarbejdere i MAL udtryk for, at pausegymnastikken ofte ikke gennemføres. Det skønnes derfor som væsentligt, at der gøres en indsats for, at pausegymnastikken i MAL gennemføres i overensstemmelse med virksomhedens intentioner. 27

28 Få medarbejdere føler sig presset til at deltage i pausegymnastikken ligesom få medarbejdere giver udtryk for, at de kun deltager, fordi pausegymnastikken er obligatorisk. Det skønnes derfor som væsentligt, at der meldes ud til medarbejderne, at pausegymnastikken ikke er obligatorisk, men at fremmødet til aktiviteten er obligatorisk. Endvidere kan det være frugtbart, at indlede en dialog med medarbejderne omkring pausegymnastikken; for det første med henblik på at understeger frivilligheden i deltagelsen, for det andet med henblik på at skabe en forståelse for aktivitetens formål, og for det tredje med henblik på at få viden om, hvad der kan motivere og skabe lyst hos disse medarbejdere til at deltage. To medarbejdere giver udtryk for, at de er utrygge ved fysiske fællesaktiviteter: Og så kræver det mod og energi - for mit vedkommende for at gå i gang/melde sig til. Jeg vil helst dyrke motion alene. Er lidt blufærdig. Denne dimension er ligeledes væsentlig at forholde sig til. 28

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0% Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Bedst at forebygge et dårligt helbred

Bedst at forebygge et dårligt helbred 3F Aalborg afdeling Telefon 7030 0858 Når du kontakter 3F Aalborg Du er altid velkommen til at henvende dig i 3F Aalborg, men for at gøre det lettere for dig selv, så henvend dig direkte i din egen gruppe.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer

Læs mere

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Hvad synes du om dit liv på Granhøjen?

Hvad synes du om dit liv på Granhøjen? ANALYSE AF BEBOERTILFREDSHEDEN PÅ GRANHØJEN 2016 BAGGRUND: Analysen er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, der er uddelt til Granhøjens beboere i marts 2016. Der er uddelt i alt 130 skemaer,

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger Projekt Projektets navn: Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Starttidspunkt: 2010-01-01 Sluttidspunkt: 2012-12-31 Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol,

Læs mere

Del 1 : Tabeller. Børne- og Ungeområdet Sundhedsplejen. Marts 2014. 1 Udskrevet: 13/03/14

Del 1 : Tabeller. Børne- og Ungeområdet Sundhedsplejen. Marts 2014. 1 Udskrevet: 13/03/14 Børne- og Ungeområdet Sundhedsplejen Marts 2014 Del 1 : Tabeller 1 Udskrevet: 13/03/14 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset 2000 Frederiksberg 2013/0010550 Forside: Colourbox Børneudvalget

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen 6. februar 2014 Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen FOA har i perioden d. 1.-11. november 2013 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om sundhedstilbud

Læs mere

Evaluering af Camp 7, 2015 - skolens medarbejdere og eleverne

Evaluering af Camp 7, 2015 - skolens medarbejdere og eleverne Evaluering af Camp 7, 2015 - skolens medarbejdere og eleverne Indhold Elevernes evaluering af Camp 7 fra klassens tid...2 Det faglige udbytte...2 Det sociale udbytte...3 Det bedste på Camp 7...3 Elevernes

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Nej. Nej. Jeg træner selv en del og er uddannet massør og ved at det er noget som hjælper på stress og trivsel.

Nej. Nej. Jeg træner selv en del og er uddannet massør og ved at det er noget som hjælper på stress og trivsel. Nedenfor ses en oversigt over de forslag, der er indkommet via FKnet kampagnen Attraktiv arbejdsplads, hvor ansatte i Frederiksberg Kommune anonymt eller med angivelse af kontaktoplysninger har kunnet

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

UndervisningsMiljøVurdering

UndervisningsMiljøVurdering K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud 26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist

Læs mere

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Du bestemmer du handler nye veje

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Kampagne og Analyse August 2009. Medlemspuls om lokalløn

Kampagne og Analyse August 2009. Medlemspuls om lokalløn Kampagne og Analyse August 2009 Medlemspuls om lokalløn Denne undersøgelse om lokalløn er lavet på baggrund af en rundspørge til medlemmer af FOAs medlemspanel. I alt 3.339 medlemmer modtog skemaet, og

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent:

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: - Total 5536 4762 86% INDHOLDSFORTEGNELSE Resultater - - Total INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

PROJEKTEVALUETRING NÆRVÆR OG FRAVÆR

PROJEKTEVALUETRING NÆRVÆR OG FRAVÆR PROJEKTEVALUETRING NÆRVÆR OG FRAVÆR Udarbejdet for Langeland Kommune af: Chefkonsulent Anette Schulz Udvikling og forskning Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark September 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

1. Svar 1. Ja. Rudersdal Kommune afholder alle udgifter i forbindelse med Helbredstjek. 1. Nej 1. Nej

1. Svar 1. Ja. Rudersdal Kommune afholder alle udgifter i forbindelse med Helbredstjek. 1. Nej 1. Nej Udbud af Helbredstjek _ Spørgsmål og Svar _ 8. juni 2010 1. Spørgsmål 1. Betales helbredstjekket af udelukkende af Rudersdal Kommune? 2. Betaler medarbejderen det hele selv? a. Hvis ja er der leverandøren

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut » 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Evaluering HG1 og HG2 af fusionen

Evaluering HG1 og HG2 af fusionen Evaluering HG1 og HG2 af fusionen Formål: Indhold: Respondenter: Anonymitet: Der er nu gået godt og vel 1/2 år, siden HG, STX og HHX blev samlet. Vi vil gerne høre din mening om, hvordan skolen fungerer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03

TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03 Navn TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03 Hvad er din holdning til fleksordningen? Hvilke fordele kan du se ved ordningen? (Gerne flere svar) Andre fordele: Det gavner både SDU og

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Eksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19

Eksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19 Eksempel Beboerdemokrati Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19 Er du 47,37 42,11 Mand Kvinde 2 Hvor gammel er du? 27,78 11,11 5,56 11,11 11,11 11,11 22,22 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Brugerundersøgelse af biblioteket

Brugerundersøgelse af biblioteket Brugerundersøgelse af biblioteket Baggrund Om undersøgelsen I kontorkontrakten for 006 er Informationsservice ansvarlig for, at der gennemføres en undersøgelse af brugernes tilfredshed med biblioteket.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet

Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet Personalegode og sundhedsfremme i ét Forord I en hverdag, hvor der skal være plads til både familie, fritid og arbejde, er en hjælpende hånd fra arbejdspladsen

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere