værdi Overvads overblik nyt fra Alm. Brand Invest Alt andet end pension Hvem bestyrer dine penge? Hvorfor er afkast og udbytte ikke ens?

Transkript

1 værdi nyt fra Alm. Brand Invest Overvads overblik Grækenland: Sol, strand og snart bankerot? Hvem bestyrer dine penge? Mød bestyrelsen i Alm. Brand Invest Alt andet end pension Om hvordan vi bruger skattelettelserne Hvorfor er afkast og udbytte ikke ens? 1 / 2010

2 Indhold Kære læser side 03 Hvem bestyrer dine penge? Mød bestyrelsen i Alm. Brand Invest side 04 Hvorfor er afkast og udbytte ikke ens? side 07 Forslag til nye skatteregler for obligationer side 08 Udlodning side 08 Overvads Overblik: Grækenland: Sol, strand og snart bankerot? side 09 Kort nyt side 11 Alt andet end pension. Om hvordan vi bruger skattelettelserne side 12 Alm. Brand Invest har fået ny direktør Preben Iversen blev i oktober 2009 udnævnt som direktør for Alm. Brand Invest. Preben er desuden administrerende direktør for Invest Administration A/S, hvilket han har været i tre år. Preben er 53 år, uddannet cand.polit. og har en MBA fra Henley Business School. Siden 1999 har han arbejdet med investeringsforeninger, først som direktør i BG Invest Management A/S, efterfølgende som afdelingsdirektør i Danske Invest Administration A/S samt underdirektør i Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S (selskabet hedder i dag Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S). Herudover er Preben medlem af bestyrelsen for InvesteringsForeningsRådet. Den tidligere direktør for Alm. Brand Invest, Ulla Heurlin, er tiltrådt en stilling som bankdirektør i Alm. Brand Bank med ansvar for Alm. Brand Markets. Ulla vil dermed stadig have en relation til Alm. Brand Invest, da banken er den primære formidler af foreningens beviser og derudover forvalter de fleste af foreningens porteføljer. Direktørskiftet giver ikke anledning til forandringer for dig som investor i Alm. Brand Invest. Foreningen vil følge den samme strategi, bruge de samme porteføljeforvaltere samt have de samme målsætninger. Men hvis du sidder med nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på invest@almbrand.dk eller til at henvende dig i en af bankens filialer. Kære læser Velkommen til årets første VÆRDI. Oven på et tungt år 2008 med store fald på aktiemarkederne kom et godt år 2009 med meget positive afkast på aktiemarkederne, ikke mindst det danske aktiemarked. Året begyndte ellers med negative toner og samme turbulente billede, som 2008 var endt med. Nedturen i den globale økonomi og den usikkerhed, som den bragte med sig, havde sin væsentlige andel i de negative markeder. Men i slutningen af 1. kvartal 2009 vendte stemningen på markederne i takt med nyheder, der viste, at det ikke stod helt så slemt til som frygtet. Aktiemarkederne sluttede markant højere end ved indgangen af året. Også obligationsmarkederne endte positivt efter fald i renterne, især for obligationer med kort løbetid. Vendingen på de finansielle markeder gav grobund for et samlet positivt driftsresultat på 369 mio.kr. i Resultatet for de enkelte afdelinger fremgår af Årsrapporten 2009, som kan hentes fra foreningens hjemmeside Rådgivning er vigtigt De seneste år har med al tydelighed vist, hvor vigtigt det er, at man som investor sammensætter sine investeringer i harmoni med ens økonomi, tidshorisont og ikke mindst risikovillighed. Frem for at tro på, at man kan forudsige markedsudviklingen, er det bedre at sætte sin lid til erfaringer om at skabe en fornuftig sammensætning af investeringsbeviser i både obligationsafdelinger og i aktieafdelinger. Med en kombination kan der skabes en bedre stødpude mod uforudsete forhold. Når markedsværdierne skifter, påvirkes værdien af dine investeringsbeviser og dermed vægten mellem obligationsafdelinger og aktieafdelinger i din portefølje. Med så betydelige stigninger, som var situationen i 2009, f.eks. mere end 51 pct. i afdeling Danske Aktier, kan ændringerne i porteføljesammensætningen være store. Det er derfor vigtigt at tage kontakt til sin rådgiver og få en vurdering af, om porteføljen fortsat har en sammensætning, som harmonerer med dine behov. I dette nummer af VÆRDI kan du læse om det pres, det europæiske samarbejde oplever i denne tid, hvor gælden til stadighed vokser. Du kan desuden komme lidt tættere på foreningens bestyrelse samt læse, at VÆRDI er under forandring til et blad, der henvender sig til flere og med et bredere fokusområde. God læselyst. Preben Iversen Direktør, Alm. Brand Invest Preben Iversen Hensigten med magasinet er at give Alm. Brand Invests medlemmer indsigt i investeringsforeningen og i almene finansielle forhold. VÆRDI udgives af Alm. Brand Invest, Midtermolen 7, 2100 København Ø l Telefon: l invest@almbrand. dk l CVR-nr Redaktion: Preben Iversen (ansvarshavende), Anne Sophia Hermansen (redaktør), Ditte Due Mortensen, Bo Overvad og Anine Cruse Merlung. Layout: Internt Bureau hos Alm. Brand l Tryk: KLS Grafisk Hus A/S l VÆRDI er trykt på bæredygtigt papir l Oplag: INVEST INVEST 3

3 Hvem bestyrer dine penge? Mød bestyrelsen i Alm. Brand Invest En siger, han gerne vil bestyre en fond, der støtter samfundsgavnlige formål. En anden, at vi skal lade være med at være så griske. VÆRDI har set nærmere på de fem personer, som sidder i Alm. Brand Invests bestyrelse. Læs fem ultrakorte portrætter af dem her. Af Ditte Due Mortensen Søren Jenstrup, formand for bestyrelsen Alder, stilling, antal år i bestyrelsen 57 år, erhvervsadvokat, for tiden formand for Advokatrådet og har siddet i Alm. Brand Invests bestyrelse som formand siden stiftelsen i Hvad er et bestyrelsesmedlems væsentligste bidrag? Som formand skal man facilitere samarbejdet og mødeafviklingen i bestyrelsen og sikre, at den samlet set besidder de fornødne kompetencer. Mit mangeårige kendskab til reglerne inden for den finansielle sektor gør så også, at jeg kan bidrage med lidt spidskompetence. Tilpas tidshorisonten til, hvornår du skal bruge pengene (den sidste skjorte har ingen lommer) og spred risikoen. Husk med højere afkast følger højere risiko. Hvilken personlig egenskab/dyd sætter du højest og hvorfor? Tolerance (nysgerrighed). Uden nysgerrighed over for andre og en tolerant tilgang afskærer du dig fra store dele af livets mangfoldigheder. På andenpladsen: godt humør. Sig, hvad du mener og men det, du siger. Åbenhed og ærlighed er en forudsætning for at modtage åbenhjertighed og ærlighed fra dine omgivelser. Min farmor (f.1892, d.1995) (en af de kærligste og klogeste personer, jeg har kendt). Jan Skytte Pedersen, medlem af bestyrelsen Alder, stilling, by, antal år i bestyrelsen 54 år, direktør, Silkeborg, valgt i 2009 altså et år. Hvad er et bestyrelsesmedlems væsentligste bidrag? I bund og grund er det at sikre, at et selskabs (investeringsforenings) strategiske mål er klart formuleret og samtidig sikre, at ledelsen arbejder for at realisere disse. I en investeringsforening er det ligeledes at sikre, at placeringsreglerne overholdes, og at der så vidt muligt undgås dårlige investeringer. Lad være med at være grisk! Det kan godt være, at en investering på papiret giver et fantastisk flot afkast, men det er nu en engang sådan, at der er et forhold mellem afkast og risiko! Hvilken personlig egenskab/dyd sætter du højest og hvorfor? Troværdighed ordet giver næsten sig selv, men værdien i ordet bør man aldrig gå på kompromis med. Handling det er ikke nok at tale, der skal sættes handling bag ordene. Jeg har ikke et bestemt motto, men hvis jeg havde et, ville det være et, hvor etik og tonen i omgangen med andre mennesker fylder meget. Sagt med et stort smil: I øjeblikket må det være Jens Voigt, Fabian Cancellara eller Nicki Sørensen, idet jeg sammen med 39 andre erhvervsledere fra Silkeborg skal cykle til Paris i juli måned. Peter Vadstup Jensen, medlem af bestyrelsen Alder, stilling, by, antal år i bestyrelsen 62 år, direktør, Viborg, et år i bestyrelsen. Hvad er et bestyrelsesmedlems væsentligste bidrag? Et bestyrelsesmedlem skal sikre, at investorernes interesser varetages bedst muligt. Lad være med at tro, at der er lette, hurtige og store gevinster. Hvilken personlig egenskab/dyd sætter du højest og hvorfor? Jeg sætter pris på beskedne og ærlige personer med humoristisk sans. De er med til at gøre dagligdagen lettere for os. Jeg har intet motto. Jeg kunne tænke mig at være direktør i en stor almennyttig fond med en masse penge, som kunne bruges til projekter til gavn for samfundet. 4 INVEST INVEST 5

4 værd at vide Kim Berner, medlem af bestyrelsen Jens Oluf Elling, næstformand Hvorfor er afkast og udbytte ikke ens? Vi oplever ofte spørgsmål fra investorer, som ikke kender sammenhængen mellem afkast og udbytte. Derfor har vi valgt at bringe en forklaring her. Alder, stilling, antal år i bestyrelsen 55 år, hofjægermester, godsejer, to år i Alm. Brand Invests bestyrelse. Tidligere formand for Henton Invest, nu Aktier Hvad er et bestyrelsesmedlems væsentligste bidrag? Hele tiden at stille relevante spørgsmål til investeringsrådgiverne for derigennem at sikre, at medlemmernes opsparing forvaltes bedst muligt. Og være medlemmernes garant for, at lovgivning om investeringsforeninger overholdes. Vær forsigtig og hold fast i din strategi. Hvilken personlig egenskab/dyd sætter du højest og hvorfor? Hæderlighed. Uden hæderlighed hører alting op. Det er livsnødvendigt at kunne stole på mennesker i sine nære omgivelser for at kunne agere optimalt. Alting ordner sig. Både i personlige og i forretningsmæssige sammenhænge er tålmodighed fundamentalt for at få en sag til at falde endeligt på plads på hensigtsmæssig vis. Alder, stilling, by, antal år i bestyrelsen 67 år, professor, Frederiksberg, medlem af Alm. Brand Invests bestyrelse siden stiftelsen i Hvad er et bestyrelsesmedlems væsentligste bidrag? At sikre bedst mulig kapitalforvaltning på basis af professionelle analyser. Vælg en investeringsstrategi, der passer til dit behov og temperament. Hvilken personlig egenskab/dyd sætter du højest og hvorfor? Generøsitet og humor bygger bro mellem mennesker. Mål aldrig dybden af en flod med begge ben. (Gl. indiansk ordsprog). Invester med omtanke. Som passioneret fodbold- og tennisspiller kunne det være sjovt for en dag at være enten Michael Laudrup eller Bjørn Borg, mens de endnu var på toppen. Preben Iversen, direktør for Alm. Brand Invest: Der er forskel mellem udbytte og afkast i en afdeling, fordi de opgøres på hver deres måde. Årets afkast er det samlede afkast i den pågældende afdeling i året, mens udbyttet opgøres ud fra reglerne i ligningsloven. Ved udgangen af året vil det samlede afkast være afspejlet i kursen på investeringsbeviset. Afkastet opgøres i procent som ændring i indre værdi fra primo til ultimo året med korrektion for evt. udlodning til medlemmerne i løbet af året, der er gået. For hver afdeling opgøres den samlede værdi af den portefølje af værdipapirer, som afdelingen har investeret i, ultimo året. Den indre værdi fremkommer ved at dividere den samlede værdi af porteføljen med antallet af udstedte investeringsbeviser. Eksempelvis er afdeling Højrenteobligationers indre værdi ændret fra 90,9 til 104,6 fra starten til slutningen af 2009, svarende til et afkast på 15 pct., hvor der er foreslået en udlodning på 1 pct. Investorer i afdelingen har således fået værdistigningerne i afdelingens værdipapirer omsat som kursstigninger på deres investeringsbeviser, hvoraf en begrænset del foreslås udloddet. Reglerne for opgørelse af udbytte siger blandt andet, at realiserede kursgevinster samt renteindtægter og for aktieafdelinger - udbytter på aktier i porteføljen, der er modtaget i regnskabsåret, skal udloddes til investorerne i afdelingen. Derimod er der ikke krav om, at de såkaldte urealiserede kursavancer skal udloddes. En væsentlig årsag til forskellen er derfor, at der i afkastet indgår urealiserede kursavancer, som kort fortalt er forskellen mellem kursen ultimo året på et værdipapir i afdelingens portefølje, og så den værdi som værdipapiret er anskaffet til. I de år, hvor de finansielle markeder stiger, vil udbyttet ofte være lavere end afkastet, og omvendt i de år, hvor kurserne på de finansielle markeder falder. En afdelings indre værdi gøres i øvrigt op dagligt, og ikke kun ved udgangen af året. Det er den værdi, du som investor kan se og følge med i på foreningens hjemmeside Spørg Værdi Har du et emne, du ønsker belyst, er du velkommen til at sende en mail til: invest@almbrand.dk Jeg har det fint med bare at være mig! 6 INVEST INVEST 7

5 Forslag til nye skatteregler Nuværende regler I dag beskattes gevinster på obligationer i danske kroner på privates frie midler ikke, hvis kuponrenten er større end mindsterenten. Obligationer i fremmed valuta er derimod skattepligtig, hvis årets nettogevinst er større end danske kroner. Forslag til nye regler Med forslaget til de nye regler vil kursgevinster og tab på obligationer i danske kroner blive behandlet skattemæssigt på samme måde som obligationer i fremmed valuta. De nye skatteregler indføres for at sikre overholdelsen af EU-retten. Denne skattemæssige ændring bevirker, at mindsterentereglen ophæves, så beskatningen på danske og udenlandske obligationer bliver ensartet. Herefter vil der være en generel beskatning af privates gevinst og tab på obligationer. Hvordan skal du forholde dig? Da loven ikke er endeligt vedtaget endnu, kan der stadig ske ændringer. Vi må derfor afvente, at loven bliver vedtaget, så vi ved, hvilke skatteregler der endeligt gælder. Hvornår bliver loven vedtaget? Det er ikke muligt at oplyse endnu. Lovforslaget skal til 1. behandling i Folketinget den 23. marts Herefter skal lovforslaget igennem en 2. og 3. behandling, før vi kender den endelige lovtekst. Når loven er vedtaget, vil det være med virkning fra den 27. januar 2010 Beholdning før 27. januar 2010 Lovforslaget indebærer, at kunder, der har købt obligationer efter beskatningsreglerne før d. 27. januar 2010, stadigvæk vil opnå skattefrihed på deres beholdning, hvis obligationernes kuponrente er større end mindsterenten. Har du taget stilling til udlodning? På generalforsamlingen den 14. april 2010 vil bestyrelsen indstille, at der foretages udlodninger i en række af foreningens afdelinger. Beløbene går fra dine investeringer, og din investeringsprofil kan blive forandret. Derfor er det vigtigt, at du tager stilling til, hvad du vil bruge de udloddede beløb til. Mere konkret vil udlodningerne blive foretaget ved, at de udloddede beløb sættes kontant ind på den konto, der er knyttet til det depot, som dine investeringsbeviser ligger i. Typisk vil beløbene stå på kontoen fem dage efter generalforsamlingen. Hvis du er i tvivl om konsekvenserne af dine investeringer, vil det være en god idé, at du aftaler et møde med din rådgiver i banken. Din rådgiver kan hjælpe dig, så du bliver ved med at have de investeringer, der passer bedst til dine ønsker og behov. Grækenland: Sol, strand og snart bankerot? For første gang siden euroen blev indført i Europa, er samarbejdet kommet under pres for alvor. Grækenland, Spanien, Portugal og Italien skaber usikkerhed. Det skyldes primært, at mange af de deltagende lande har meget svært ved at styre de offentlige finanser, hvilket har betydet enorme underskud i Dertil kommer, at der også er udsigt til meget store underskud i 2010 og Som en konsekvens heraf stiger den offentlige gæld (i pct. af GDP) også hurtigt, ikke mindst i de lande, som har oplevet et stort væksttab i samme periode. I første omgang er det Grækenland, der er fokus på, men også Spanien, Portugal og Italien skaber grund for usikkerhed. Det er derfor interessant at vende blikket mod de oprindelige krav for at deltage i Eurosamarbejdet. Underskuddet på de offentlige finanser måtte ikke overstige 3 pct. af BNP, og man skulle arbejde seriøst for at nedbringe den samlede offentlige gæld til under 60 procent af BNP. Disse rammer blev fastsat, fordi det var nødvendigt at sikre, at den offentlige sektors balance var under kontrol, og at gælden ikke udviklede sig hurtigere end BNP. Dermed sikrede man sig mod, at enkelte lande ville ligge andre lande i samarbejdet til last. Status i dag er, at flere lande har haft underskud på over 10 pct. af BNP i 2009 og også venter det i 2010 og De har samtidig en gæld, som langt overstiger 100 pct. af BNP, og som fortsat stiger. Det er uholdbart og skaber usikkerhed om, hvorvidt de enkelte lande selv kan og vil håndtere problemerne. Når stigningen i underskuddet er større end væksten i landet, er der tale om en uholdbar situation, som betyder, at gælden bare stiger og stiger. Vi er således meget langt væk fra den situation, der tidligere blev betragtet som holdbar. Konsekvensen er, at investorerne, som skal købe de obligationer, der skal sælges for at finansiere underskuddet, kræver en større og større præmie, hvilket presser den lange rente op. Det øger rentebetalingerne på gælden og dermed forværres situationen. I sidste ende vil investorerne slet ikke købe obligationerne, hvilket kan skabte frygt for en statsbankerot. Tidligere havde landene ikke de samme bindinger på renteniveau og valutakurs. Renten blev fastsat individuelt, og valutakursen kunne variere, der var således flere frihedsgrader. Derfor blev risikoen afspejlet i renteforskellen mellem landene og Tyskland, en renteforskel, som var meget stor. Den store fordel ved at indgå i euro-samarbejdet har været, at renteforskellen blev reduceret markant til glæde for de enkelte lande. Landene har indtil nu høstet glæden ved den disciplin, der blev skabt ved at låse valutakurs og rente, men nu kommer regningen. Hvis fordelen skal fastholdes, skal der strammes kraftigt på de offentlige udgifter. Det har allerede resulteret i demonstrationer og arbejdsnedlæggelser i Grækenland en ubehagelig politisk situation. Frygten blandt de øvrige euro-lande er, at situationen udvikler sig. Hvis den negative spiral fortsætter renten fortsætter op som følge af krav om yderligere risikobetaling arbejdsløsheden fortsætter op, og den politiske situation forværres, så kan enkelte fristes af at lade seddelpressen køre. Dermed udfordres hele grundtanken i euro-samarbejdet, nemlig lav inflation og stabilitet. Samtidig vil der blive stillet spørgsmål til, Investeringsforeningen Alm. Brand Invest foreslået udlodning i kr. pr. andel (bevis) Obligationer 3,75 Obligationer Pension 8,00 Højrenteobligationer 1,00 Europæiske Aktier 1,25 Mix 3,25 8 INVEST INVEST 9

6 Kort nyt: fortsat om medlemskabet nu også er rigtigt, hvilket vil være et pres på det politiske system i euroland. På helt kort sigt er underskuddene en konsekvens af den økonomiske krise, som er opstået i kølvandet på finanskrisen. Landene kæmper derfor med stigende arbejdsløshed og lav vækst. En opstramning af finans-politikken for at nedbringe underskuddet vil derfor forværre situationen i landene yderligere. Det er derfor en meget vanskelig situation, som landene står over for. Det er derfor meget vigtigt, at landene gennemfører en politik, som er troværdig, vel vidende at man kortsigtet ikke kan gøre ret meget. Gennemførsel af langsigtede reformer er derfor en af mulighederne for at påvirke troværdigheden. Som i Danmark er forsørgerbyrden for den offentlige sektor stigende i de kommende år. Flere ældre og en lav pensionsalder er en af hovedudfordringerne i Sydeuropa. Hvis man derfor allerede nu kunne vedtage en lovgivning, som signalerer troværdighed i årene fremover, kan det være med til at berolige investorerne. Italien er et af de lande, der er længst fremme. De har vedtaget en pensionsreform, som sikrer, at underskuddene ikke eksploderer, hvilket er meget positivt. Presset på Italien har derfor ikke været så stort som på de øvrige Sydeuropæiske lande. Senest har Portugal præsenteret et udspil til finanspolitiske opstramninger allerede inden Landene har dermed signaleret, at de er klar over, at det er nødvendigt med en troværdig politik, hvis yderligere pres på euroen skal undgås, så i første omgang er der meget, der tyder på, at krisen går i sig selv. Prisen for Europa er dog høj vi skal alle indstille os på at regningen skal betales, hvilket betyder højere skatter og ledighed i de kommende år og dermed også lavere vækst. Alm. Brand Invest Generalforsamling Der afholdes ordinær generalforsamling d. 14. april 2010 kl på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S. Indkaldelsen, inkl. dagsorden, udsendes til alle navnenoterede medlemmer inden udgangen af marts måned. På generalforsamlingen vil vi bl.a. gennemgå årsrapporten 2009, de forslag, der er stillet, samt valg af medlemmer til bestyrelsen. Herudover vil analytiker David Sommer Kacenelenbogen fra Alm. Brand Bank, Markets, orientere om den forventede udvikling på de finansielle markeder i Ny VÆRDI Efter generalforsamlingen byder Alm. Brand Invest på kaffe og et stykke kage. Årsagen til, at arrangementet afholdes anderledes end de foregående år, er, at vi ønsker et arrangement, der ikke er omkostningstungt for foreningens medlemmer. Dette er også bevæggrunden for ikke at afholde det ekstra medlemsmøde i Silkeborg, som vi har haft de sidste par år. Vi håber, alle vil tage godt i mod det nye arrangement, og vi glæder os til at se rigtig mange af jer. Positive afkast i Alm. Brand Invest 2009 Ovenpå et par turbulente år bød 2009 på et pænt regnskab, hvor alle afdelinger kunne præsentere positive afkast. Bedst gik det for afdelingen Danske Aktier med et afkast på 51,67 %, men også afdelingen Miljø Teknologi gjorde det rigtig pænt med et afkast på 38,90 %. Investeringsforeningen Alm. Brand Invest Afkast i % Obligationer 4,98 Obligationer Pension 5,13 Højrenteobligationer 15,02 Danske Aktier 51,67 Europæiske Aktier 29,46 Globale Aktier 20,93 Miljø Teknologi 38,90 Mix 16,52 Aktier , _ Invest l l l Alm. Brand Marketing VÆRDI nyt fra Alm. Brand Invest ALM. BRAND INVEST værdi NYHEDSBREV nyt fra Alm. Brand Invest 2 / / 2009 tidligere udgaver af VÆRDI 08917_ Invest l l l Alm. Brand Marketing Overvads Overblik: Der er grund til forsigtig optimisme Der er mere mellem Det betyder Morningstars stjerner himmel og jord end Sats på lange æg i porteføljen penge Kickstart dansk økonomi Det med handler ikke kun om LD-milliarderne at være godhjertet Overvads Overblik - investeringer i miljø har samme farve som penge Er du rationel, når du investerer? Flere kvinder i bestyrelserne ja tak, men 08917_ Invest l l l Alm. Brand Marketing 1 / 2009 Når der går panik i pengene I virkeligheden egner vi os ikke til at investere Investorer bliver mere forsigtige VÆRDI udkommer snart i en ny og bedre udgave. Næste gang du modtager VÆRDI, vil du opleve nogle ændringer i bladet. Bladet vil nemlig fremtidigt brede sig ud over Alm. Brand Bank og Alm. Brand Invest og dermed dække finansielle emner mere bredt. Det kan resultere i dobbeltforsendelser, da flere er kunder både i banken og hos investeringsforeningen. Og da vi ikke må blande informationer på kunder fra disse to enheder, vil flere derfor modtage mere end et blad. Hvis du ikke fremover ønsker at modtage bladet dobbelt, kan du framelde dig på vores hjemmeside. Du har adressen her: abweb/pc?pid=paginv_information_nyheder. 10 INVEST INVEST 11

7 Det skal skattelettelsen bruges til: Alt andet end pension Af Anne Sophia Hermansen Langt de fleste af os har den 1. februar 2010 fået flere penge at gøre godt med. Regeringen ønsker, at mange af dem skal gå til forbrug, men gør de det? Alm. Brand har spurgt et udsnit af sine kunder. Alm. Brand har taget temperaturen på skattelettelserne og spurgt kunderne, hvordan de bruger skattelettelserne. Rundspørgen viser, at de fleste foretrækker opsparing frem for forbrug. Og det er ikke så mærkeligt, siger Bo Overvad, vicedirektør i Alm. Brand Markets: - Vi mener ikke, at skattelettelserne får fuld effekt på forbruget, fordi folk godt ved, at der er jobusikkerhed og underskud på de offentlige budgetter. Det tyder på, at danskerne er noget skeptiske med hensyn til den økonomiske udvikling i Alm. Brand har samlet spurgt 149 kunder. 81 af dem - eller over halvdelen - vil enten spare mere op i banken eller afdrage ekstra på eksisterende lån. Procent / Andel Øget forbrug 30 % / 44 Øget afdrag på lån 26 % / 38 Flere rejser 13 % / 20 Større pensionsindbetaling 3 % / 4 Øget opsparing i banken 29 % / 43 Total 100 % / 149 Omvendt vil 64 kunder eller 43 procent øge forbruget eller rejse mere. Trods den økonomiske krise, undrer det ikke Bo Overvad: - I halvandet til to år har folk sparet på forbruget. Sågar forbruget af fødevarer er faldet, så der ligger et opsparet behov, nu hvor skattelettelserne kommer, forklarer Bo Overvad. Helt i bund er større pensionsopsparing. Blot fire af de 149 kunder overvejer den valgmulighed. - Det er virkelig åbenlyst, at skattereformen gav utrolig stor fokus på pensionsindbetalingerne sidste år. Rigtig mange indbetalte ekstra, så det er måske ikke lige der, folks fokus ligger nu. Desuden er pension aldrig noget, som har stor betydning i begyndelsen af året. Det er noget folk tænker på ved årets udgang, siger Overvad. Fra 1. januar har danskerne fået flere penge mellem hænderne. En dansk gennemsnitsfamilie får pga. skattereformen ca kr. mere udbetalt hver måned eller ca kr. hvert år. Hvad vil du bruge de ekstra penge på? 08917_ Invest l l 3.10 l Alm. Brand Marketing Alm. Brand Invest Telefon: Midtermolen 7 invest@almbrand.dk 2100 København Ø