Serviceområde 20 Administration

Transkript

1 Serviceområde 20 Administration Faktabeskrivelse Serviceområde 20 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Den politiske virksomhed med 31 byrådsmedlemmer og 7 fagudvalg foruden Økonomi- og Erhvervsudvalget. Herudover kommissioner, råd, nævn og afvikling af valg. Den centrale administration primært på rådhuset med ca. 750 ansatte fordelt på 5 forvaltninger. Erhvervsudvikling og turisme. Driftssikring af boligbyggeri og beredskabet. Diverse udgifter og indtægter. Generelle reserver (bufferpulje) Fremtidsperspektiver på det administrative område På det administrative område er modernisering af den offentlige sektor i disse og kommende år på dagsordenen. Den svage produktivitetsudvikling og risikoen for at tabe yderligere terræn er udgangspunktet for, at regeringen nedsatte Produktivitetskommissionen. Kommissionen skal kulegrave den danske produktivitetsudvikling og komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke Danmarks produktivitet både i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor i de kommende år. Produktivitetskommissionen afslutter sit arbejde i løbet af 1. kvartal Der vil, som opfølgning på Produktivitetskommissionens arbejde, blive udarbejdet et regeringsudspil i første halvår 2014, der skal fremme produktivitetsudviklingen. Opfølgningen vil også bidrage til at opfylde vækstmålsætningen i Vækstplan DK. På den baggrund må man formode, at arbejdet med modernisering og øget effektivitet i den offentlige sektor fortsættes, blandt andet med baggrund i Produktivitetskommissionens anbefalinger. Det kan fx ske i forbindelse med den årlige økonomiaftale, som det var tilfældet med Moderniseringsaftalen for 2013 og 2014 samt den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, hvor bølge 3 og 4 stadig er under implementering. På lidt længere sigt er fokus på særligt den tillidsreform, som regeringen i sommeren 2013 indgik trepartsaftale med fagbevægelsen om. Et af elementerne i reformen er en målsætning om at effektivisere den offentlige sektor for 12 milliarder kr. frem mod Det er ikke specificeret, hvordan de 12 mia. kr. skal fordeles mellem kommuner, regioner og staten, men det formodes at kommunerne kommer til at bære en væsentlig del af effektiviseringerne. Herning Kommune som arbejdsplads Arbejdspladsen Herning Kommune som organisation skal kunne fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere og være en attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner. Det kræver løbende tilpasning af organisationen og strategisk satsning på rette ledelse på rette niveau samt strategisk kompetenceudvikling af medarbejdere. Udrulningen af Herning Kommunes Ledelsesgrundlag vil fortsat danne basis for en strategisk udvikling af rette lederkompetencer på rette niveau. Hovedparten af kompetenceudviklingen foregår internt og som læreprocesser tæt knyttet til den daglige lederpraksis. Der satses på systematisk talentudvikling og efterfølgerplanlægning og en øget mobilitet. Der oprettes et særligt korps af interimledere, som kan løse kortere varende vigtige ledelsesopgaver. Der satses på øget brug af projektledelse også som en synlig karrierevej. 1

2 Fremtidsperspektiver på erhvervsområdet - vækstpotentialer i kommunen Målet er at skabe øget beskæftigelse, indtjening og bosætning. Det gøres ved at sætte fokus på vækstvirksomheder, vækstområder, kompetencer, tilflyttere og gæster. I 2015 sættes fokus på at fremme erhvervsservice til vækstvirksomheder med henblik på at fremme virksomhedernes globale kompetencer med henblik på eksport. De vækstområder, der sættes fokus på, er: Produktionserhverv fremtidens industri. Oplevelsesøkonomi og events. Erhvervs-spin off Gødstrup byggeri og sundhedsrelaterede erhverv. Erhverv med fokus på bæredygtighed og klima- og miljøprodukter. Kvalificeret arbejdskraft er en vigtig konkurrenceparameter for erhvervslivet. Derfor sættes fokus på industrien og byggeriet som karriereveje, opkvalificering af befolkningen generelt, tiltrækning af studerende til uddannelser. Målet er at få flere unge til at tage en uddannelse i Herning og til at tage en uddannelse på områder med beskæftigelsespotentiale. Målet er endvidere at mindske andelen af ufaglærte i befolkningen. Herning er i særlig grad kendt for MCH, men for at tiltrække tilflyttere er det nødvendigt, at den danske befolkning får et mere nuanceret billede af kommunen og Herning by, herunder af værdier, der øger attraktiviteten for potentielle tilflyttere. Dette kan blandt andet ske via branding af byen/kommunen. Markedsføring, turismeprodukter og events kan fremme, at flere kommer til byen/kommunen. Målet er, at så stor en del af investeringen som muligt kommer tilbage i form af øget beskæftigelse og øget indtjening. Fremtidsperspektiver på øvrige områder - Redningsberedskabet Et strukturudvalg, nedsat af regeringen, fremkommer i april med en række anbefalinger til hvordan fremtidens redningsberedskab i Danmark kan se ud. Et væsentligt element i anbefalinger vil blive forslag om et billigere redningsberedskab gennem samarbejde og etablering af større enheder. Der er forslag om at spare et trecifret millionbeløb på det samlede redningsberedskab (stat og kommuner). Brand & Redning Herning skal i denne proces sikre et fortsat forsvarligt og effektivt beredskab for kommunens borgere. Der arbejdes allerede med en række nabokommuner med at pege på evt. mulige effektiviseringsgevinster ved etablering af større enheder, f.eks. administrationsomkostninger, ledelse, materiel og bilpark, indkøb og harmonisering af serviceniveau. En udfordring de kommende år, er at kunne drive et redningsberedskab baseret på deltidsansatte brandfolk, idet rekruttering og fastholdelse af brandfolk bliver stadig sværere, idet blandt andet samspillet mellem det at være deltidsbrandmand og fungere på arbejdsplads bliver sværere. Arbejdspladserne har generelt svært ved at have ansatte, der skal løbe til brand. Beredskabet skal hele tiden løse nye opgaver i samfundet, der alle kræver overbygning på den allerede etablerede uddannelse og viden. At løse flere opgaver på en professionel måde, er en stadig stører udfordring for deltidsberedskabet, hvor der er begrænset tid og ressourcer til rådighed for efteruddannelse. 2

3 Nøgletal Nøgletallene nedenfor er hentet fra KLs nøgletalspublikation, der blev udgivet i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum Nedenfor er valgt tre administrative nøgletal for Herning og Hernings nabokommuner. Administrativt ansatte (Årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere, juni 2013) Sygefravær (Gns. sygefravær i dagsværk pr. fuldtidsbesk. i 2012 (ordinært ansatte)) Konkurrenceudsættelse (Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) 2012, %) Ringkøbing- Skjern Holstebro Viborg Ikast- Brande Herning Billund Gns. Antal adm. ansatte (pr indb.) 14,4 14,3 15,6 13,9 15,2 13,3 14,5 Sygefravær (gns. antal dage) 10,2 10,0 9,6 10,5 11,0 11,0 10,4 Konkurrenceudsættelse (%) 23,9 23,8 30,0 23,8 21,7 26,1 24,9 Som det fremgår af tabellen og figuren ligger Herning Kommune under gennemsnittet for så vidt angår antal administrativt ansatte pr indbyggere og sygefravær. Hvad angår konkurrenceudsættelse der er en indikator for konkurrenceudsættelse (IKU), der måler summen af de faktiske konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte ligger Herning Kommune ligeledes under gennemsnittet for Herning med nabokommuner. Kilde: Danmarks Statistik 2014, INDKP 3

4 Beskæftigede med arbejdssted eller bopæl i Region Midt og i Herning Kommune. Beskæftigede med arbejdssted eller bopæl i Region Midt og i Herning Udvikling Udvikling i pct. Arbejdssted Region Midt ,4% Herning ,2% Region Midt ,9% Bopæl Herning ,9% Kilde: Danmarks Statistik 2014, RASA11 og RASB11 Oversigten viser, at der i perioden 2009 til 2013 er der sket et fald i beskæftigede med arbejdssted eller bopæl i såvel Region Midtjylland som i Herning Kommune. At Herning er en indpendlingskommune ses af, at antal beskæftigede med arbejdssted i Herning Kommune er større end antal beskæftigede med bopæl i kommunen i alle årene. Andersledes forholder det sig med Region Midtjylland, hvor der sker udpendling. Uddannelse - Befolkningens højeste uddannelsesniveau, okt Danmark Region Midt Herning Danmark Region Midt Herning Grundskole % 29% 31% Gymnasial % 9% 8% Erhvervsudd % 33% 36% Videregående % 26% 21% Uoplyst % 4% 4% I alt % 100% 100% Kilde Danmarks Statistik: RASU11 Med hensyn til videregående og gymnasiale uddannelser ligger Herning Kommune procentvis lavere end tallene for landsplan og Region Midt. Til gengæld er procentandelen af borgere med en erhvervsuddannelse større i Herning Kommune end på landsplan og i regionen. Økonomi Af tabellen nedenfor ses tidligere regnskabstal og nuværende budgettal for Serviceområde 20 Administration. Fra og med 2013 er der oprettet en række nye funktioner i den nye administrative kontoplan, der skal gøre det nemmere at følge administrationsudgifterne til afgrænsede fagområder, som fx IT og telefoni, miljøbeskyttelse, det specialiserede børneområde samt voksen, ældre og handicapområdet. Derfor er en direkte sammenligning mellem regnskab 2012 og 2013 på fx sekretariater og forvaltninger ikke mulig. På det samlede administrationsområde er der en forskel i regnskab 2012 og regnskab 2013 på ca. 29 mio. kr. Forskellen skyldes en række forhold, herunder bl.a. afholdelse af kommunalvalg (2,2 4

5 mio. kr.), udskiftning af Windows Officepakken (15 mio. kr.), flytning fra IT-anlæg til IT-drift (4,5 mio. kr.) og udgifter til projekt ny vækst på turismeområdet (2 mio. kr.). Regnskab Regnskab Budget Foreløbig kr., 2014-priser Budgetforslag 2015 Funktion Funktionstekst Kr Kr Kr Kr Driftssikring af boligbyggeri Øvrig planlægning Skorstensfejerarbejde Redningsberedskab Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbe taling Danmark Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Turisme Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Udvikling af yder- og landdistrikts områder Løn- og barselspuljer Tjenestemandspensioner Interne forsikringspuljer Generelle reserver I alt Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Bemærk at lønpuljer, der udgøres af barselspulje og bufferpuljer, flyttes ud på de konti, hvor udgifterne (fx barselsudligning) er. Derfor går regnskabsresultatet i 0 og afviger derved fra det afsatte budget. Ses der bort fra lønpuljerne er der en stigning fra regnskab 2013 til budget 2014 på ca. 50 mio. kr. Det skyldes bl.a., at der er indarbejdet 33 mio. kr. i generelle reserver (tidligere placeret under 5

6 lønpuljer). Den øvrige afvigelse kan henføres til DUT (1,6 mio. kr.), Budgetforlig, herunder sociale tilsyn, miljøgodkendelser, udredninger/forstærket indsats, Helstrup og den gamle sygehusgrund (4,2 mio. kr.), Digitaliseringsprojekter overført fra 2013 (5,0 mio. kr.) samt Jobcenter (6,8 mio. kr.). Budgetforslag 2015 er reduceret med ca. 20 mio. kr. i forhold til budget 2014, fordi en række udgifter til IT er engangsudgifter i 2014 samt pga. indarbejdet pulje vedr. konkurrenceudsættelse. Effektiviseringsmuligheder Som nævnt ovenfor er der på administrationsområdet allerede italesat en moderniseringsdagsorden. Der foreligger således i regi af både moderniseringsaftalen og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi en lang række konkrete forslag til effektiviseringer og digitale løsninger, som kræver politisk stillingtagen. Herunder kan der i forlængelse af ovenstående peges på følgende hovedområder, hvor der af KL m.fl. vurderes at være mulige effektiviseringspotentialer: Digitalisering og digitale postløsninger for borgerne og i den politiske betjening Effektiviseringsforslag i regi af Moderniseringsaftalen Effektivisering og omorganiseringsmuligheder inden for sekretariater og forvaltninger Effektiviseringsmuligheder inden for kommunalbestyrelse, råd, nævn, udvalg og direktion Konkurrenceudsættelse af kommunens driftsselskaber KL anbefaler, at de lokale forhold inddrages i vurderingen af initiativernes potentiale i den enkelte kommune. Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. På den baggrund er det i forbindelse med budgetforliget for 2014 besluttet at indarbejde en pulje på 5 mio. kr. i 2015 og frem vedr. effektivisering og trimning, herunder konkurrenceudsættelse. Indsatsen er orienteret mod at få mere for pengene. Det afgørende er, at opgaverne løses bedst og billigst, og at borgerne får mere og bedre service for skattekronerne. Ved tilpasninger og effektiviseringer - konkurrenceudsættelse - af serviceydelserne indgår nytænkning af velfærden og utraditionelle løsninger derfor også i løsningen. 6