Miljøvurdering af forslag til Spildevandsplan 2020

Transkript

1 Miljøvurdering af frslag til Spildevandsplan 2020 Miljøvurderingsrapprt Maj 2019 SORØ KOMMUNE 1

2 Indhld 1 Ikke-teknisk resumé Indledning Spildevandsplanen Overrdnede mål Klimatilpasning Afgrænsning af miljøvurderingen Prces Høring af afgrænsningsrapprt Vurderingstemaer Gegrafisk afgrænsning Tilgang g metde i miljøvurderingen Metde til vurdering af miljøindvirkning Vurdering af alternativer Miljøvurdering Vurdering i frhld til eksisterende miljømålsætninger Vand- g naturmråder Målsætninger i frbindelse med internatinale beskyttelsesmråder Grundvandsinteresser Vurdering af indvirkninger på miljøfaktrer Bilgisk mangfldighed, flra g fauna Beflkning g sundhed Frurening Klima g ressurcer

3 6.2.5 By g Kulturmiljø g landskab Knkrete klakeringsprjekter Kumulativ effekt Knklusin, anbefalinger, afværgefranstaltninger g vervågning Knklusin Anbefalinger Afværgefranstaltninger (undgå, minimere, kmpensere) Overvågning af miljøindvirkninger Bilag 1 Høringsbrev til berørte myndigheder Bilag 2 Afgrænsningsrapprt (scping)

4 1 Ikke-teknisk resumé Frslag til spildevandsplan 2020 udstikker de verrdnede rammer fr spildevandsplanlægningen i Srø Kmmune. Spildevandsplanen indehlder en række indsatser, hvraf flere er en videreførelse fra tidligere spildevandsplaner, der verrdnet falder i følgende kategrier: Effektivisering af renseanlægsstrukturen ved centralisering Separatklakering fr at nedbringe antal af verløb, g fr at frbedre badevandskvaliteten g vandkvaliteten (klimatilpasning) Klakering af landsbyer, nyudstykninger g langs transprtledninger Regnbetingede udledninger Frbedret spildevandsrensning Klimatilpasning af klaksystemer Klakrenvering g pspring af uvedkmmende vand Miljøvurderingsrapprten belyser de frventede væsentlige miljøpåvirkninger af indsatser g prjekter der indgår i frslaget til Spildevandsplanen Miljøvurderingen er gennemført på baggrund af frslag til en afgrænsning af miljøvurderingen, udarbejdet i fråret Relevante myndigheder har været hørt m den freslåede afgrænsning. Miljøvurderingen er gennemført sm en tdelt vurdering. Miljøvurderingen mfatter dels planens strategiske fkus set i frhld til relevante natinale miljømålsætninger, g dels en miljøvurdering af de miljøfaktrer, der i afgrænsningsrapprten er identificeret sm mråder, hvr der kan være sandsynlighed fr en væsentlig miljøpåvirkning. Disse miljøfaktrer er: Bilgisk mangfldighed, flra g fauna Beflkning g sundhed Frurening Klima g ressurcer By g Kulturmiljø g landskab De væsentligste indvirkninger på miljøet, der er identificeret i frhld til venstående miljøfaktrer er verrdnet set: Nedsættelse af den spildevandsrelaterede påvirkning af vandløb g mgivelser Frbedret vandmiljøet gennem frbedret spildevandsrensning, samt Ændret udledningsmønster fr vandmængder g miljøfremmede stffer fra renseanlæg Overrdnet viser miljøvurderingen, at tiltagene i spildevandsplan 2020 vil have en psitiv effekt på miljøet ved en reduceret belastning af søer g vandløb. Spildevandsplanen vil desuden medvirke til pfyldelse af vandmrådeplanens målsætninger ver en årrække. 4

5 2 Indledning Spildevandsplan 2020 er en plan fr Srø Kmmunes afledning, rensning g anden brtskaffelse af spildevand herunder håndtering af regnvand. Planen er en rammeplan, sm indehlder den verrdnede plitiske priritering af indsatser. Hertil kmmer, at kmmunen g frsyningsselskab årligt tager stilling til, hvilke aktuelle prjekter der skal gennemføres/påbegyndes i de følgende år. Spildevandsplanens fkus er på de vandmiljømæssige frhld, g skal understøtte statens vandmrådeplan, g arbejde fr en fremtidssikret håndering af regn g spildevand. Planen tjener sm administrativt grundlag fr kmmunens frvaltning af spildevandsmrådet g fr, hvrdan spildevandsystemet skal udvikles i fremver. Planen viderefører dels allerede vedtaget planlægning g strategier, g fastlægger dels nye indsatser g fkusmråder. Spildevandsplan 2020 mfatter væsentlige anlægsarbejder g Srø Kmmune har vurderet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af spildevandsplanen i henhld til miljøvurderingslvens 2 stk. 1 g 8, stk. 1 nr. 1. Miljøvurderingens mfang skal afgrænses jf. 11 i lven, g berørte myndigheder høres, inden der tages stilling til afgrænsning af miljørapprten. Spildevandsplanen bygger videre på Spildevandsplanen fra 2016 (inkl. tillæg 1-5). Planen erstatter Spildevandsplan g tillæg nr. 1. Tillæg nr. 2-5 videreføres. 5

6 3 Spildevandsplanen 2020 Miljøvurderingen fkuseres på nye indsatser samt videreførte prjekter. Planens indsatser falder i følgende kategrier: Effektivisering g centralisering af renseanlæg. Reduktin af uvedkmmende vand til renseanlæg. Klakering af landsbyer, nye udstykninger g erhverv, samt langs transprtledninger med lkal nedsivning af regnvand. Separere regnvand g spildevand i de fællesklakerede mråder, fr at nedbringe antallet af verløb (klimatilpasning). Indsatser vedr. regnbetingede udløb. Frbedret spildevandsrensning i det åbne land (fkus på direkte udledning, ældre nedsivningsanlæg g samletanke). Klakrenvering. Overvågning af badevandsmiljøet. Styrkelse af klimatilpasningen. Bedre beskyttelse af verfladevand g grundvand. Lkal håndtering af regnvand hvr dette kan ske uden risik fr grundvand eller andre miljøfaktrer. Nedenfr uddybes indsatserne samt relevante miljøprblemer i relatin hertil. 3.1 Overrdnede mål Srø Kmmune har fastlagt en målsætning m, at al regn- g spildevand i kmmunen skal håndteres, så der ikke sker en uhensigtsmæssig påvirkning af hverken recipienter eller grundvandsressurcen. Størstedelen af kmmunen er udlagt sm Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsplande til almene vandværker. Dette stiller særlige krav til grundvandsbeskyttelsen. Det verrdnede mål med spildevandsplanen er derfr, at der igangsættes de nødvendige g relevante tiltag, således at spildevandshåndteringen understøtter pfyldelsen af vandrammedirektivets målsætning m gd øklgisk tilstand i en række recipienter der ligger i kmmunen, samt sikre, at vi frsat har rent grundvand. Regnvand ønskes håndteret på en frnuftig måde i frhld til belastning af det mgivende vandmiljø, således at det, i stedet fr at være til gene, fte kan udnyttes til at give rekreative plevelser. Spildevandsplanen vil indebære, at kmmunen vil arbejde mere med lkal nedsivning af regnvand, hvr dette er frmålstjenligt. På spildevandsmrådet er det målet at igangsætte tiltag, så der ikke pleves gener frbundet med håndteringen af spildevand. Kmmunen har sm et langsigtet mål, at der ikke skal udledes urenset spildevand fra verfaldsbygværkerne. Spildevandsplanen vil indehlde tiltag rettet md en realisering af denne målsætning. 3.2 Klimatilpasning Klimatilpasningsplan var et tillæg til Kmmuneplanen g er en væsentlig del af grundlaget fr spildevandsplanlægningen. Klimatilpasningsplanens handlingsplan er udmøntet knkret i bl.a. spildevandsplan Frmålet med Klimatilpasningsplan var, at sikre, at arealer i væsentlig risik fr versvømmelse blev frihldt fr bebyggelse eller sikret md versvømmelse via særlige franstaltninger. 6

7 Med nærværende spildevandsplan sikres klimatilpasning af nye klaksystemer m.v. ved fastsættelse af skærpede dimensineringskriterier. Endvidere arbejder Srø Kmmune med klimatilpasning ved at separere fællesklaksystemerne g ved at etablere byudviklingsmråder med lkal håndtering af regnvand. 4 Afgrænsning af miljøvurderingen 4.1 Prces Sm en indledende del af miljøvurderingen, er rammerne fr miljøvurderingen blevet afgrænset, g der er gennemført en såkaldt scping/afgrænsning. Denne mfatter en beskrivelse af de miljømæssige frhld, der kan frventes at blive påvirket, g hvilke faktrer der bør undersøges nærmere fr enten at udelukke en påvirkning eller fr at fastslå påvirkningens mfang g karakter. Der tages udgangspunkt i det brede miljøbegreb, sm er defineret i lven. Resultatet af scpingen er en præcisering af den frestående miljøvurderings nærmere indhld dvs. en dispsitin/indhldsfrtegnelse til miljørapprten. Samlet mfatter scpingen følgende: En generel, verrdnet krtlægning af miljøstatus g frudsætningerne fr spildevandsplanen g dermed fr miljøvurderingen. Identifikatin af øvrige planer g prgrammer af betydning fr spildevandsplanen sm kan være rammesættende fr miljøvurderingen. Identifikatin af de miljøvurderingstemaer fr hvilke miljøknsekvenser ikke på frhånd kan udelukkes. Alternativer til planen I henhld til miljøvurderingslven 11 skal miljøvurderingens mfang afgrænses, g i følge lvens 32 skal berørte myndigheder høres, inden der tages stilling til afgrænsning af miljørapprten. 4.2 Høring af afgrænsningsrapprt Der er derfr i periden 28. februar april 2019 gennemført en høring af berørte myndigheder g interesse rganisatiner med fkus på at indhente frslag til frhld der bør inddrages i miljøvurderingen. Høringsmaterialet mfattede et screeningskema g et høringsbrev med en krtfattet prjektbeskrivelse sm er vedlagt sm bilag til miljørapprten. Følgende myndigheder er blevet hørt: Nabkmmunerne Kalundbrg Kmmune, Næstved Kmmune, Slagelse Kmmune, Ringsted Kmmune g Hlbæk Kmmune, samt Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Slts- g Kulturstyrelsen g Energistyrelsen. Derud ver er følgende g interesserganisatiner blevet hørt: Regin Sjælland, Gefin, Danmarks Naturfredningsfrening, Danmarks Sprtsfiskerfrbund, DOF, Grønt Frum, Friluftsrådet, Museum Vestsjælland g Srø Frsyning A/S. Der er ikke indkmmet høringssvar fra berørte myndigheder eller rganisatiner. 4.3 Vurderingstemaer I den endelige afgrænsningsrapprt er der valgt nedenstående temaer, sm skal belyses yderligere i miljørapprten. De aspekter/temaer indenfr det brede miljøbegreb, sm åbenlyst ikke vil blive påvirket af imple- 7

8 menteringen af spildevandsplanen undersøges ikke nærmere. Nedenfr angives de temaer med en væsentlig miljøpåvirkning sm miljøvurderingen afgrænses til: Bilgisk mangfldighed, flra g fauna - Dyre g planteliv samt bilgisk mangfldighed g Natur- g internatinale beskyttelsesmråder. Beflkning g sundhed - Mennesker, Bligmiljø, Friluftsliv g rekreative interesser, Svage grupper, Materielle gder. Frurening - Jrdbund, Grundvand, Overfladevand, Udledning af spildevand, Kemikalier g miljøfremmede stffer. Klima g ressurcer - Nedbør, Energifrbrug, Prdukter, materialer, råstffer. By g Kulturmiljø g landskab - Grønne mråder g beplantning. Knkrete klakeringsprjekter Det skal bemærkes generelt, at en knkret arealmæssig påvirkning først kan vurderes i frbindelse med VVM af de efterfølgende initiativer g prjekter. 4.4 Gegrafisk afgrænsning Frmålet med spildevandsplanen er at skabe et plangrundlag fr at kunne gennemføre tiltag, der bl.a. sigter md at pfylde kravene i Statens vandmrådeplan inden fr Srø Kmmunes gegrafiske afgrænsning. Det må frventes, at der kan ske recipientpåvirkning, påvirkning af bilgisk diversitet, samt påvirkninger af grundvand uden fr kmmunens grænser, da miljøet hænger sammen på tværs af kmmunegrænser. Da hvedknklusinen af miljøvurderingen er, at effekten af spildevandsplanen hvedsagelig er psitiv, undersøges denne påvirkning nærmere, da den ikke vurderes at ville føre til væsentlige miljømæssige gener uden fr kmmunes egne grænser. 5 Tilgang g metde i miljøvurderingen I henhld til 8, stk. 1 nr. 1 i bekendtgørelse af lv m miljøvurdering af planer g prgrammer (Lv nr af 25. ktber 2018) skal der fretages en miljøvurdering af Srø Kmmunes frslag til spildevandsplan Miljøvurderingen gennemføres i verensstemmelse med i miljøvurderingslven. Miljøvurderingen tager udgangspunkt i lvens brede miljøbegreb jf. miljøvurderingslvens 1, stk. 2, sm bl.a. mfatter: den bilgiske mangfldighed, beflkningen, menneskers sundhed, fauna g flra, jrd, vand, luft, klimatiske faktrer, materielle gder, landskab, kulturarv samt arkitektnisk g arkælgisk arv. 8

9 5.1 Metde til vurdering af miljøindvirkning Miljøvurderingen er gennemført på grundlag af plysningerne i lvens bilag 4 g ud fra en generel viden m de miljømæssige påvirkninger af de i planen muliggjrte tiltag. Vurderingen er baseret på den tilgængelige viden. Frmålet med miljøvurderingen er at fastlægge, beskrive g evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet en gennemførelse af spildevandsplanen kan medføre. Miljøvurdering af planen finder sted samtidig med, at den udarbejdes, således at resultaterne af vurderingen kan få indflydelse på planens endelig udfrmning. Dermed er miljøvurderingen medvirkende til at sikre, at miljøhensyn integreres i spildevandsplanlægningen. Miljøvurderingen mfatter en vurdering af knsekvenserne af at gennemføre planen i frhld til den aktuelle miljøstatus. Miljøvurderingen er gennemført sm en tdelt vurdering af indvirkningerne på miljøet: 1. Den første del er en vurdering af planens strategiske fkus set i frhld til, hvrvidt spildevandsplanen stemmer verens med de natur- g miljømålsætninger, sm er beskrevet i natinale strategier g handlingsplaner. 2. Den anden del er en vurdering af planens miljøindvirkning. Den er gennemført på grundlag af de vurderingskriterier g indikatrer, sm blev identificeret i afgrænsningsrapprten. Afgrænsningsrapprten fastlægger miljøfaktrer, sm sandsynligvis vil blive påvirket af gennemførelsen af planens temaer. Afgrænsningsrapprten ses i bilag Vurdering af alternativer Spildevandsplanen udarbejdes jf. miljøbeskyttelseslven g er derfr er det naturlige alternativ. Den eksisterende spildevandsplan repræsenterer 0-alternativet. 0-alternativet svarer til den udvikling, der vil ske hvis spildevandsplan 2020 ikke gennemføres, g der således ikke gives mulighed fr videreudvikling g vedtagelse af nye prjekter. 0-alterantivet betyder ikke bibehldelse af status qu, men en fremskrivning af den udvikling sm må frventes at ske uden den freliggende plan. Der har ikke været andre alternativer under vervejelse. Alternativerne er derfr: Planalternativet: Spildevandsplan 2020 fr Srø Kmmune gennemføres. 0-Alternativet: Spildevandsplan 2020 gennemføres ikke. Sm 0-alternativ til spildevandsplanen vil de eksisterende renseanlæg g fællesklakerede plande bibehldes g frtsat udlede pblandet spildevand g regnvand via verløb til recipienterne. Udledninger direkte til recipienter kan frventes at blive frværret med henblik på klimaændringer ligesm, uagtet gennemførelse af spildevandsplanen, større belastning gennem klakering i frbindelse med byggemdninger gså kan frventes, selv m lkal nedsivning af tag- g verfladevand etableres, hvr det er muligt. 0-alternativet vil ligeledes indebære, at klakfrnyelse kun sker i det mfang, der sker brud på eksisterende ledninger. Desuden vil der kun blive etableret bassiner ved nye klakeringer, hvr der ikke kan nedsives. Der vil således ikke ske en frbedret rensning af regnbetinget udledning fra eksisterende klakplande. 0-alternativet vil gså indebære at der generelt ikke sættes ind ver fr rensning af spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land. 9

10 6 Miljøvurdering I de følgende afsnit gennemgås de sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet i verensstemmelse med den systematik, der er beskrevet i det frudgående kapitel. Der tages udgangspunkt i plysningerne i bilag 4, jf. 11 i Miljøvurderingslven (LBK nr af 5/10/2018). Der henvises til Afgrænsningsrapprt af 28. februar Vurdering i frhld til eksisterende miljømålsætninger En række øvrige planer udstikker rammer g retningslinjer fr kmmunen, g enkelte af disse planer er medvirkende til at frme indhldet i spildevandsplanen. Disse planer har derfr indirekte indflydelse på miljøvurderingen g resultatet heraf. Der henvises til skema 1 i Afgrænsningsrapprten. Plangrundlaget udgøres væsentligst af følgende plantyper: Bindende statslige planer, bindende kmmunale planer fr arealanvendelse, bindende kmmunale sektrplaner/temaplaner (spildevand, vandfrsyning, affald, klima, rtter mv.). Dertil kmmer en række andre planer/prgrammer/visiner mv., sm ikke er bindende g derfr har karakter af hensigtserklæringer. En spildevandsplan skal være i verensstemmelse med statslig vandplanlægning, samt den gældende kmmuneplan. De statslige natur- g vandmrådeplaner pstiller mål fr vandmrådernes g natura-2000 mrådernes tilstand. Målene er bindende fr kmmunerne g har dermed direkte indflydelse på spildevandsplanen. De bindende kmmunale planer udgøres blandt andet af kmmuneplanen, sm pstiller rammer fr arealanvendelsen g tværgående retningslinjer fr en række øvrige mråder af mindre betydning fr spildevandsplanlægningen Vand- g naturmråder Vedtagelse af frslag til Spildevandsplan 2020 fr Srø Kmmune frventes ikke at være en hindring fr en pnåelse af de målsætninger, der er fastlagt i Bekendtgørelse af Lv m miljømål, mv. fr vandfrekmster g internatinale naturbeskyttelsesmråder (Miljømålslven) g Lv m vandplanlægning. Frslaget til spildevandsplan 2020 sigter md at tilvejebringe en samlet spildevandsplanlægning i Srø Kmmune, sm har til hensigt at sikre en frbedret miljøbeskyttelse af recipienter g grundvand, samt at internatinale naturmråders udpegningsgrundlag kan prethlde en gunstig bevaringsstatus. Frslagets vedtagelse ses derfr sm værende et skridt md en pnåelse af målsætningerne i vennævnte planer. De statslige vandmrådeplaner indehlder målsætninger m, at der sm hvedregel skal være pnået en gd øklgisk tilstand fr vandløb i hvedplandet. I frlængelse heraf fastlægger Bekendtgørelse af lv m undersøgelse, frebyggelse g afhjælpning af miljøskader (miljøskadelven), at man ikke må gennemføre planer eller prjekter, der skader vandmråderne, så disse hindres i at pnå gd øklgisk tilstand. Frslaget til spildevandsplanen indehlder en række initiativer, der skal sikre at recipienter g verfladevand beskyttes md negativ indvirkning fra spildevands - g regnvandsudledninger. Knkrete tiltag affødt af spildevandsplanen kan lkalt g i krt peride give anledning til påvirkning af vandløb g recipienter, sm f.eks. ved etablering af frsinkelsesbassiner. Det frventes imidlertid ikke, at en påvirkning vil være langvarig g dermed væsentlig i frhld til målsætningerne fr de pågældende vandløb, g der kan i den kmmunale planlægning tages højde fr ngle af disse frhld. 10

11 6.1.2 Målsætninger i frbindelse med internatinale beskyttelsesmråder De statslige naturplaner bygger på at de særlige beskyttede udpegede mråders beskyttelsesinteresser ikke må påvirkes væsentligt negativt af planer g prjekter. Påvirkningen af mråderne kan være enten direkte eller indirekte, g det er ikke kun planer g prjekter i mråderne, der kan være mfattet af et frbud md gdkendelse. Det er derfr nødvendigt gså at inddrage planer g prjekter udenfr mråderne, der kan påvirke de udpegede mråders beskyttelsesinteresser væsentligt g negativt i bedømmelsen af, hvrvidt frslaget til spildevandsplan 2020 kan antages at hindre virkeliggørelsen af de målsætninger, der frfølges i internatinale beskyttelsesmråder. Vurdering af eventuel påvirkning på de internatinale beskyttelsesmråder er beskrevet i afsnit nedenfr Grundvandsinteresser Størstedelen af Srø Kmmune er udlagt sm mråde med særlige drikkevandsinteresser (såkaldt OSD) eller indvindingsplande fr almene vandværker uden fr OSD. Udpegningen sm OSD/indvindingspland medfører sm udgangspunkt restriktiner fr arealanvendelsen g planlægningen af denne, idet udpegningen skal sikre, at man undgår lkalisering af aktiviteter, der kan være til fare fr grundvandet. Spildevandsplanen har til hensigt at understøtte g implementere Srø Kmmunes gennemførelse af en ptimeret styring af nedsivning, netp med det frmål at beskytte grundvandsinteresserne i kmmunen g mgivende mråder. Hertil kmmer, at gennemførelsen af spildevandsplanen skal sikre, at der sker en stadig mere mfattende håndtering af regn- g spildevand på en sådan måde at der ikke sker en uhensigtsmæssig påvirkning af blandt andet grundvandet. På denne baggrund frventes frslaget at bidrage psitivt til en realisering af de målsætninger m indvinding af grundvand i reginen, sm er frbundet med udpegningen af drikkevandsinteresser. Ændrede klakerings- g afvandingsfrhld samt LAR-løsninger i evt. ny udstykkede mråder vil kunne få effekter både lkalt g i større afstand fra knkrete tiltag. 6.2 Vurdering af indvirkninger på miljøfaktrer Der henvises til skema 2 i Afgrænsningsrapprten Bilgisk mangfldighed, flra g fauna Frslaget til spildevandsplan indehlder initiativer der har til hensigt at frbedre recipientkvaliteten m.v. g frventes dermed at bidrage til målpfyldelsen, blandt andet gennem: Separatklakering med anlæg af frsinkelsesbassiner til at pfange regnvandsbetingede udledninger g til at sikre en tilpasset afstrømning g rensning af verfladevandet, Klakering af ejendmme i det åbne land g dermed bedre spildevandsrensning, Sikring af bedre spildevandsrensning fra ejendmme i det åbne land, Dyre g planteliv samt bilgisk mangfldighed Indsatsen vedr. klakering g separering vil medføre færre verløb af spildevand til lkale recipienter, g sikre en bedre g mere naturlig vandkvalitet. Det vurderes at have en psitiv effekt på plante- g dyrelivet, herunder på muligheden fr målpfyldelse i henhld til vandmrådeplanerne g fr pnåelse af gunstig bevaringstilstand fr arter g naturtyper i habitat- g fuglebeskyttelsesmråder. 11

12 Sm et led i planen med separering af regnvand, er der gså fkus på andre muligheder fr håndteringen af regnvand, herunder etablering af regnvandsbassiner. Der kan i anlægsfasen være midlertidige frstyrrelser af levesteder, mens bassinerne på lang sigt vurderes til at kunne udgøre nye levesteder fr dyr g planter. Samlet set vurderes det, at etablering af bassiner, herunder LAR anlæg, vil have en psitiv effekt på planteg dyrelivet. Srø Kmmune vil sikre, at håndtering af regnvand sker under hensyntagen til eksisterende naturfrhld. Dettes sikres i frbindelse med myndighedens tilladelse til anlæggene, således at der ikke sker en frringelse af eksisterende naturværdier. Disse frhld skal undersøges g dkumenteres sm led i den knkrete planlægning af fysiske tiltag, der medfører arealinddragelse. Indsatsen vedr. frbedret rensning i det åbne land kncentreres m ejendmme med direkte udledning eller gamle nedsivningsanlæg, g m at få samletanke med i tømmerdningen. Målet er at nedsætte mængden af nærringstffer sm udledes til vandmiljøet sm er belastet af fr mange nærringsstffer, g at skabe en mere naturlig nærringsstfsammensætning. Der frventes heraf, at indsatserne i det åbne land vil frbedre dyrs g planters levesteder g vilkår i vandløb g søer. Der arbejdes hen imd en struktur med kun 2 større g mere mderne renseanlæg, sm vil sikre en mere effektiv rensning af spildevandet. Det betyder at 3 mindre effektive renseanlæg skal nedlægges på sigt. I den frbindelse erstattes de af pumpestatiner g samtidig anlægges trykledninger fra de nedlagte anlæg g frem til nærmeste eksisterende klakmråder, så ledes at spildevandet føres til et af de 2 blivende renseanlæg. Nedlæggelse af renseanlæg medfører ændring i vandføringerne lkalt i vandløbene, da der ikke længere vil udledes spildevand hertil. Det er dg kun spildevandet, sm flyttes, da regnvand/verfladevand frtsat udledes til de samme vandløb bl.a. frdi der separatklakeres. Det afhænger af frhldene i de enkelte vandløb ved de renseanlæg sm skal nedlægges, hvilken effekt strukturændringerne vil få. På den ene side er det psitivt fr vandløbene, at der tilføres renset spildevand i tørre perider, sm en basisafstrømning m smmeren, hvr vandløbene på Sjælland fte har meget ringe vandføring, på den anden side, vil der kmme en mere naturlig tilstand i vandløbende, der ikke længere vil påvirkes af meget nærringsstfrigt spildevand. Samtidig er det gså psitivt at der i frbindelse med klakseparering sendes mere rent vand, i frm af regnvand, ud i de lkale vandløb sm en mere naturlig afstrømning. Strukturændringerne vil ikke påvirke vandtilføringen til de større vandløb, sm de t blivende renseanlæg udleder til. Dette da det vand sm tidligere blev udledt i de små lkale vandløb, nu blt udledes direkte til de større recipienter, hvrfr den samlede mængde af vand i recipienterne frbliver den samme. Det vurderes yderligere at nærringstfsammensætningen i disse vandløb bliver en smule mere naurlig, da de t blivende rensningsanlæg har en mere effektiv rensning, når vandløbende ikke længere tilføres lige så nærrigsrigt spildevand, sm fra de mindre effektive rensningsanlæg sm skal nedlægges. Overrdnet set vurderes det fr alle indsatserne i spildevandsplanen, at der generelt vil der ske en nedsættelse af næringsstfudledningen til et verbelastet vandmiljø, hvrmed der frventes at blive grundlag fr en mere varieret artssammensætning g bilgisk mangfldighed. Spildevandsplanens indsatser vil kunne få effekter både lkalt g i større afstand fra knkrete tiltag, hvrfr planen frmdes at medføre samme psitive indvirkning uden fr Srø Kmmune. Det frventes således, at en gdkendelse af spildevandsplanen, samt en efterfølgende gennemførelse af planens initiativer vil bidrage til at sikre en frbedret vandkvalitet med en mere naturlig nærrigsstfsammensætning til frdel fr planer g dyreliv. Der vurderes ikke at være frhld mkring planens vedtagelse g 12

13 gennemførelse, der medfører en risik fr recipientkvaliteten, medmindre der ved separatklakering ikke etableres rensebassiner. Naturbeskyttelsesinteresser Overrdnet set, vurderes det ikke, at indsatserne fr klakering g separering samt indsatserne fr frbedret rensning i det åbne land vil påvirke naturbeskyttelsesinteresserne negativ. I frbindelse med den endelige placering af bassiner g ledningsanlæg vil en evt. knflikt med beskyttede eller frede naturmråder søges minimeret mest muligt: Trykledninger g bassiner m.v. skal placeres uden fr beskyttede g fredede mråder. Dette sikres ved, at knkrete anlægsprjekter vurderes af myndigheden i frbindelse med ansøgninger under hensyntagen til naturbeskyttelseslven g habitatbekendtgørelsen. Ledningsanlæg skal så vidt muligt placeres, så de ikke påvirker beskyttet natur eller frede mråder. Ledningsanlæg vil sm ftest løbe langs veje eller anden infrastruktur, g vil dermed i langt de fleste tilfælde ikke påvirke beskyttede g fredede mråder. Såfremt der ved etablering af ledningsanlæg kan ske en påvirkning af beskyttede naturmråder, herunder 3 mråder, skal der frinden søges dispensatin fra naturbeskyttelseslven, g efterfølgende ske fuldstændig reetablering så vegetatinen bevares. Hvis der er risik fr at frstyrre beskyttet natur, kan det være relevant at benytte styret underbring således at indgrebet i naturen mindskes. På nuværende tidspunkt ses planens anlægsaktiviteter dg ikke at falde indenfr disse mråder. De spildevandsrelaterede indsatser i planen vil medføre mindsket næringsstftilførsel/fsfrtilførsel til vandmråder via dræn g udledning af urenset spildevand. Således er vurderingen, at spildevandsplanen vil have en psitiv effekt på naturen. Internatinale naturbeskyttelsesmråder I Srø Kmmune er der 3 Natura 2000 mråder: Åmsen, Suså g Srø Sønderskv (Eremit). Der er udarbejdet handleplaner fr alle mråderne. I Åmsen er den største trussel afvanding sammen med kvælstfbelastning (fx versvømmelse med næringsrigt vand fra dræn g vandløb). I Suså er den største trussel næsringsstfbelastning i hele vandløbssystemet, bl.a. gennem afsætning af iltfrbrugende bundslam. Regulering af tilførslen af næringsstffer til søer g vandløb gennemføres bl.a. via indsatser i spildevandsplanen herunder indsats fr frbedret rensning, klakering g separering m.v. g er verrdnet reguleret via vandplanerne, hvilket især vil frbedre frhldene fr arter g naturtyper sm dder, pigsmerling, bæklampret g tykskallet malermusling samt naturtyper sm 3280, Vandløb med vandplanter, g 3270, vandløb med tidvist blttet mudder med enårige planter. De større søer i mrådet sikres ligeledes en frbedret vandkvalitet med et varieret dyre- g planteliv. Den frstående ændring i mængden af vandtilføring fra de renseanlæg der skal nedlægges, vurderes ikke til at få en særlig betydning fr recipienterne i Natura 2000 mråder, da vandet frsat vil udledes hertil. Det vurderes til gengæld at nærringstfsammensætningen i disse vandløb bliver en smule mere naurlig, da de t blivende rensningsanlæg har en mere effektiv rensning, g vandløbene ikke længere vil tilføre nærrigtigt spildevand fra de mindre vandløb, der ikke længere påvirke af spildevand far rensningsanlæg. 13

14 Generelt vurderes det, at spildevandsplanens tiltag vil have en gunstig effekt på arter g naturtyper, sm er udpegningsgrundlag fr Natura 2000, g at der vil ske en frbedring af levevilkår fr bilag IV arter der er knyttet til vandmiljøet. Trykledninger g bassiner placeres så vidt muligt uden fr internatinale naturbeskyttelses mråder. Det samme gælder ledningsanlæg. Dette sikres ved, at knkrete anlægsprjekter vurderes af myndigheden i frbindelse med ansøgninger under hensyntagen til naturbeskyttelseslven, habitatbekendtgørelsen g den fr mrådet gældende Natura 2000-handleplan. På nuværende tidspunkt ses planens anlægsaktiviteter dg ikke at falde indenfr disse mråder Beflkning g sundhed Frslaget til spildevandsplanen indehlder flere tiltag, der kan få betydning fr beflkning g sundhed. Spildevandsplanens indsatser frventes at have en psitiv effekt på sundhed g hygiejne grundet færre verløb med spildevand til terræn, badevand g kældre m.v. Hvilket gså vil påvirke de rekreative muligheder psitivt. Mdsat kan brgere pleve en negativ påvirkning i en peride sm følge af øknmisk krav fra Kmmunen, ændret klimatilpasset serviceniveau, krav m afståelse af arealer g evt. øget grundvandsstand i mråder der separatklakeres (grundet nye tætte ledninger). Det tilstræbes at kmmunikatinen til brgerne, er letfrståelig g der afhldes brgermøder i den ffentlige høring af planen, såvel sm frsyningsselskabet afhlder brgermøder ved pstart i et mråde. Det bemærkes, at der fr øknmiske trængte brgere g pensinister er muligheder fr øknmisk hjælp til udgifter frbundet med tilslutning g separering. Dg vil det ikke være alle øknmisk trængte brgere sm er berettigede til rdningerne, hvilket på sigt kan betyde at disse må fraflytte ejendmmen. Det må pinteres at den enkeltes gener g negative midlertidige påvirkninger må vige fr de samfundsmæssige interesser der er i at gennemføre spildevandsplanen. Mennesker Ved etablering af spildevandsanlæg vil der i anlægsfasen frekmme støjgener. Anlægsarbejder vil fregå i dagtimerne, hvrfr effekten anses fr ubetydelig. Srø Frsyning samt tilknyttede entreprenører skal verhlde Frskrift fr visse miljøfrhld ved midlertidige bygge- g anlægsarbejder i Srø Kmmune. Ved afvigelser fra frskriften skal der søges m dispensatin jf. reglerne i frskriftens 10. Klakfrnyelse g separatklakering vil mindske verløb af pspædet spildevand til recipienter g terræn med gunstig effekt fr menneskers sundhed fx i frbindelse med phld i naturen g badning i søerne hvr spredning af E. Cli vil mindskes. Endvidere vil der med separatklakering g mlægning af regnbetingede spildevandsudløb ikke ske udledning af uæstetiske emner, sm tiletpapir m.v. til vandmråder ved kraftig regn. Det er derfr psitivt fr menneskers sundhed g velvære at reducere regnbetingede verløb. Endvidere mindskes/fjernes risiken fr pstuvning af spildevand i kældre når fællessystemet separeres g er dermed en hygiejne/sundhedsmæssig gevinst. Frbedret spildevandsrensning i det åbne land vil minimere risiken fr lkale påvirkninger af drikkevandsbringer. Ved indførelse af paratklakering vil risiken fr hændelser med verløb af urenset spildevand reduceres. 14

15 Badevandskvaliteten vil frbedres g ved nedlæggelse af de små renseanlæg vil færre brgere pleve lugtgener. Bligejere kan pleve stresspåvirkning ved evt. øget vandstand grundet separatklakering (utætte ledninger udskiftes med tætte). Brgere infrmeres m risiken ved øget grundvandsstand således at de har mulighed fr at træffe de nødvendige frhldsregler. Bligejere kan desuden pleve en negativ stresspåvirkning ved den udgift Kmmunen pålægger ejer i frm af tilslutning til klak, separering eller frbedret rensning, g ved at skulle frhlde sig til svære breve fra det ffentlige m.m. Frslaget til spildevandsplanen indehlder frslag til tiltag, der sigter md at frbedre spildevandshåndteringen, herunder såvel en fkusering på ptimering af nedsivning sm klakeringsfrhldene i de dele af kmmunen, der aktuelt ikke er klakerede. Disse tiltag vil betyde en nedsættelse af risiken fr en negativ påvirkning af grundvandsressurcen, hvilket vil bidrage til at frbedre drikkevandskvaliteten g dermed beflkningssundheden. Det må pinteres at den enkeltes gener g negative midlertidige påvirkninger må vige fr de samfundsmæssige interesser der er i at gennemføre spildevandsplanen. Bligmiljø Regnvandsbassiner søges generelt udfrmet sm rekreative elementer, sm kan give anledning til udendørs plevelser i nærmiljøet. Der fastsættes i denne spildevandsplan et klimatilpasset serviceniveau i frm af en afløbskefficient fr tilladt direkte afledning af verfladevand til klaknettet. Brgeren kan pleve det sm en indskrænkning af deres rettigheder. Det må dg pinteres, at hensynet til den enkeltes gener g interesser må vige fr de verrdnede miljømål sm er i samfundets interesse. Friluftsliv g rekreative interesser Regnvandsbassiner tilstræbes indpasset bedst muligt i mgivelserne, g skal være tilgængelige fr nærmrådets rekreative brug. På grund af den vandmiljøfrbedrende effekt kan planen have en væsentlig psitiv indvirkning på friluftsaktiviteter sm lystfiskeri, g flere badesøer. Svage grupper Ved separering g klakering vil grundejere i krte perider ikke have kørende adgang til deres bliger g skal evt. parkere bilen et stykke fra bligen. Øknmisk trængte brgere kan desuden pleve en stresspåvirkning ved de udgifter de pålægges, g i ngle tilfælde er diverse lånerdninger ikke en mulighed. Brgere kan pleve at skulle fraflytte en ejendm med krav m ændring af klakken. Materielle gder Ved separatklakering lægges typiske nye tætte ledninger hvrmed den drænende effekt af de gamle utætte ledninger phører. Det kan medføre øget grundvandsstand i de separatklakerede mråder. Det kan medføre skader på materielle gder g mlægning af eksisterende frhld g udgifter til grundejer. Samtidig medfører separatklakering mindre risik fr verbelastede klakker g pstuvning af spildevand på terræn eller i kældre. Eksprpriering af privat ejendm frventes påvirke ejer negativt, hvilket dg til dels kan pvejes af øknmisk kmpensatin. Det må dg pinteres, at hensynet til den enkeltes gener g interesser må vige fr det verrdnede mål sm er i samfundets interesse. 15

16 Spildevandsplanens freslåede indsats md at nedbringe versvømmelsesrisici, via afløbskefficient g ny dimensineringspraksis, er således et væsentligt tiltag, der har til hensigt at frebygge dels risiken fr tab af materielle gder g dels risiken fr påvirkning af beflkningens sundhed gennem frurening. Materielle gder mfatter i denne sammenhæng såvel privat ejendm sm ffentlige infrastrukturanlæg g -funktiner Frurening Jrdbund De planlagte prjekter giver ikke i sig selv risik fr jrdfrurening, men der kan være prjekter sm etableres, hvr der allerede eksistere en jrdfrurening. Fr at udgå uhensigtsmæssig spredning af en sådan jrdfrurening, vil der ved klakarbejde i mråder med krtlagt frurening på vidensniveau 07, I g II, eller mrådeklassificering blive indhentet de nødvendige tilladelser. Hvis der under anlægsarbejder knstateres frurening af jrd, skal arbejdet stppes øjeblikkeligt, g frureningen meldes til kmmunen efter jrdfrureningslven. Herefter kan der tages de nødvendige franstaltninger, sm beskrevet venver. Utætte klakledninger medfører risik fr jrdfrurening, hvrfr fkus på vedligehldelse af klakkerne har en psitiv miljøeffekt. Ngle af de tiltag sm laves, fr at sikre en hensigtsmæssig klakering g drift heraf er følgende: Der gennemføres getekniske undersøgelser i frbindelse med hvert prjekt, så der kan tages de nødvendige hensyn fr at beskytte miljøet, g der er særlig fkus på kker hvr det er relevant. Udledninger til vandløb sker først efter passage af bassin, så der ikke sker ersin i vandløbet. Ved flytning g depnering af jrd vil de nødvendige tilladelser blive indhentet. Det vurderes således ikke, at der, med spildevandsplanen, vil være risik fr jrdfrurening, g fkus på at vedligehlde g frbedre klaknettet vil bidrage til at undgå ptentielle jrdfrureninger. Grundvand Driften af renseanlæg, spildevandsrensning i det åbne land samt udfrmning g placering af regnvandsbassiner har betydning fr nedsivning af stffer til grundvandet g dermed fr drikkevandsressurcen. Planens fkus på vennævnte tiltag vil mindske frurening af drikkevand. Klakfrnyelse g renvering vil reducere udsivningen fra klaksystemerne til jrden g grundvandet. I frbindelse med Srø Frsynings drift af klakkerne TV inspiceres løbende mhp. at pspre utætte klakker g uvedkmmende vand. En generel frbedring af klaknettes tilstand, vil altså havde en psitiv effekt på beskyttelsen af grundvand. I frbindelse med separatklakering er der mulighed fr hævet grundvandsstand idet de nye tætte ledninger ikke har en drænende effekt. Dette kan være med til at øge grundvandsdannelsen. Det skal sikres, at det ikke sker i mråder med jrdfrurening. Gamle uddaterede nedsivningsanlæg vurderes at udgøre en trussel imd grundvandet grundet punktnedsivning. Et fkus på de gamle nedsivningsanlæg i det åbne land, vil havde en psitiv effekt på grundvandet, da der vil kmme frbedret rensning. Spildevandplanen har gså fkus på bedre håndtering af verflade vand, hvr bl.a. øget lkal nedsivning af tag g verfladevand i byudviklingsmråder m.v. vil bidrage til at øge grundvandsdannelsen hvilket vurderes at være en frdel. Overfladevandets indhld af miljøfremmede stffer ventes i vidt mgang at blive msat eller bundet i jrden, g heraf ikke udgøre et prblem fr grundvandet. 16

17 Et andet fkus i frhld til verflade vand, er ved etablering af bassiner. Ved dimensinering af nedsivningsanlæg til regnvand g renset spildevand anvendes der en sikkerhedsfaktr på 1,4 g tages hensyn til de knkrete frhld, herunder de hydrgelgiske frhld, jrdens hydrauliske ledningsevne g afstand til grundvandsspejlet, fr at sikre at nedsivningsanlæg g LAR-løsninger dimensineres med mindst mulig risik fr frurening af grundvandet. Dertil undersøger kmmunen, i frbindelse med udledningstilladelsen, m der er behv fr at beskytte grundvandet yderligere i frm af tæt bund under bassinet. I BNBO mråder vil der knkret bliver vurderet på behvet fr at stille yderligere vilkår med henblik på grundvandsbeskyttelse. Srø Kmmune giver ikke tilladelser til punktnedsivninger i mråder med jrdfrureninger. Det vurderes således, at der med implementeringen af spildevandsplanen tages højde fr ptentielle trusler fr grundvandet, samt at effekterne af prjekterne, vil havde en psitiv effekt på grundvandet, hvrmed frurening heraf frhåbentlig undgås. Overfladevand Der fastsættes i denne spildevandsplan et klimatilpasset serviceniveau i frm af en afløbskefficient fr tilladt direkte afledning af verfladevand til klaknettet samt en tilpasset dimensinsgivende rengintensitet på 196 l/s/ha. Det vil bidrage til færre versvømmelser ved stre regn-hændelser g sikre, at fremtidens klakker g bassiner er indrettet til de større vandmængder Spildevandsrensningen samles på færre, større g mere effektive anlæg g den nye struktur vil resultere i et ændret mønster fr vandføringen samt fr udledning af kvælstf, fsfr g rganisk stf til recipienterne. Det betyder at der bliver mere verflade vand ledt direkte ud til recipienterne, end der gør med fællessystemer, hvr regnvandet gså ledes til renseanlæg. Dvs. vandføringen falder ved udløbene fra renseanlæggene, men får til gengæld en mere naturlig afstrømning. Læs mere herm i afsnit Indsatsen med bassiner på regnvandsbetingede udløb, sm er en del af separatklakeringsprjekterne, vil medvirke til at rense verfaldevandet inden udledning i recipienterne, hvilket vil frbedre vandkvaliteten i både vandløb, søer (her under badesøer) g bidrage til målpfyldelsen. Regnvand der renses i bassin eller nedsiver igennem en LAR-løsning inden udledningen indehlder typisk mindre NPO end vand fra fællessystemer. Yderligere sker der en nedfældning af tungmetaller g en nedbrydning af miljøfremmede stffer (sm f.eks. PAH fra vejvand) i humuslaget, hvrved recipienterne belastes mindre. Ovenstående kan til gengæld betyde en phbning af tungmetaller i jrden under bassiner g LAR anlæg, g placeringen af nye bassiner tilpasses g ptimeres i frhld til plandet, dybdepunkter g plan g naturfrhld. Der stilles yderligere, ved nye anlæg, krav m prensning g prøver. Bassiner g LAR-løsninger er gså med til at beskytte recipienter md ersin idet man med udledningstilladelsen sikrer verhldelse af udlederkrav ved at etableres frsinkelses g rensebassiner. Hermed reduceres den samlede hastighed hvrmed verfladevand ledes til recipienterne til den naturlige afstrømning svarende til ca. 1 liter pr. sekund pr. hektar. Ersin mindskes hermed, g der skabes et mere rbust vandløb g der renses bedre inden udledning. Indsatsen ver fr ejendmme i det åbne land bidrager gså til mindsket udledning af spildevand til vandmiljøet, hvrved verfladevand vil bliver renere. Det vurderes således, at der med implementeringen af spildevandsplanen tages højde fr ptentielle trusler fr verfladevandet således at frurening heraf minskes. Yderligere vurderes det, at effekterne af prjekter- 17

18 ne, vil havde en psitiv indvirkning på det verfladevand, sm udledes, g heraf gså på recipienterne, der vil mdtage verfladevand i et mere naturligt flw g af en renere kvalitet. Udledning af spildevand Spildevandsrensningen samles på færre, større g mere effektive anlæg g den nye struktur vil resultere i at der udledes mere effektivt renset spildevand. Dette vurderes at være psitivt, da der ønsker udledt så rent vand sm muligt til vres vandmiljø. Med spildevandsplanen frsættes indsatsen med separatklakering, sm medvirker til at mindskes udledning af spildevand til vandmiljøet, sm er betinget af regnvejrshændelser, hvrmed regnvandspblandet spildevand udledes fra enten renseanlægs verløbsbassiner eller fra regn betingede udløb. Således reduceres belastningen af vandmiljøet med COD, BOD, kvælstf g fsfr. Evt. klakering af ejendmme i det åbne land vil sikrer at spildevandet renses ptimalt g ikke frurener jrd, grundvand eller vandmiljø med COD, BOD, kvælstf g fsfr. Med spildevandsplanen frtsætte indsatser fr at reducere effekterne af udledningen af urenset spildevand fra ejendmme i det åbne land, ved at påbyde frbedret spildevandsrensning, så vandkvaliteten i kmmunens recipienter kan pfylde målsætningen. Samlet set vil spildevandplanen medvirke til at mindske frureningen fra spildevand ude i vandmiljøet. Kemikalier g miljøfremmede stffer Der anvendes fældningsmidler (metalsalte) på renseanlæggene til fsfr-nedfældning. Fsfr g metalsalte bindes i spildevandsslammet g spredes efterfølgende på markerne. Mængden af fældningsmidler er styret af vilkår, g slammet analyseres før udspredning, g skal verhlde kncentratinsgrænser fastsat i slambekendtgørelsen, før det må udspredes. Det vurderes således ikke, at der er risik fr udledning af miljøfremmede stffer herfra. Det skal bemærkes at påvirkning fra kemikalier g miljøfremmede stffer i spildevandet, vil frsvinde i mråderne ved de 3 renseanlæg der tages ud af drift. Yderligere pnås der en bedre rensning på de større g mere tidssvarende anlæg end på de mindre ældre anlæg, hvrfr vil man pnå en bedre rensning fr f.eks. hrmnfrstyrrende stffer g medicinrester. Det vurderes heraf samlet set, at frureningen fra kemikalier g miljøfremmede stffer vil nedsættes med implementeringen af spildevandsplanen, til gavn fr vandmiljøet ude i recipienterne Klima g ressurcer Nedbør Srø Kmmune har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der har været med til at skabe verblik ver risiken fr versvømmelser, priritere indsatsen g udarbejde retningslinjer fr det fremtidige arbejde med klimaudfrdringerne. Den stigende mængde regnvand kan give prblemer fr klaksystemerne, vejene g det åbne land. Hvis vi ikke handler på de fremtidige udfrdringer nu, sender vi regningen videre til næste generatin. Det betyder, at når der bygges nyt eller bygges m, skal tilbagehldelse af regnvandet tænkes ind sm en naturlig del af byggeriet. Spildevandsplanen indehlder retningslinjer fr dimensinering af ledninger g bassiner, der tager højde fr fremtidige ændringer i nedbørsmønster. Herudver indehlder spildevandsplanen retningslinjer fr be- 18

19 grænsning af udledning af verfladevand til det ffentlige klaksystem i hhv. nye mråder g ved nybyggeri eller ændringer i eksisterende mråder. Hermed imødekmmes de klimaskabte øgede vandmængder. Det sikres, at den øgede udledning af verfladevand, sm følge af klimaændringer, ikke verbelaster vandløbene. Det ud møntes ved anlæggelse af regnvandsbassiner ved alle nye udløb eller hvr udledningen er medvirkende årsag til manglende kravverhldelse i vandløbene. Samlet set reduceres den samlede hastighed hvrmed vi udleder verfladevandet til vres vandløb. Det bemærkes dg at Srø Kmmune hidtil generelt har kunnet håndtere skybrudene i byerne. Krtlægningsanalyser fra Klimatilpasningsplanen viser dg, at der i fremtiden kan frventes versvømmelser i visse mråder på grund af skybrud. Klimasikring skal g bør indgå i den almindelige planlægning g der er ikke afsat midler specifikt til klimasikring. Energifrbrug Der frventes et nrmalt energifrbrug i frbindelse med gennemførsel af indsatserne. Nedlæggelse af de små utidssvarende renseanlæg vil mindske energifrbruget, idet nye stre renseanlæg drives mere energieffektivt. Desuden vil renseanlæggene frbruge mindre energi når de ikke skal rense regnvand, men kun kncentreret spildevand. Hvilket sker med indsatsen med at separere mråder der er fællesklakerede. Ved nedlæggelse af renseanlæg etableret i stedet en pumpestatin g trykledninger hvilket gså bruger energi, men samlet set frventes et lavere energifrbrug (eller uændret). Omvendt vil nye renseløsninger i det åbne land frmentlig betyde øget CO2 udledning, da nye trixtanke fte leveres med pumpesystem, g bilgiske renseanlæg kræver energi til driften. Der er ikke regnet på den samlede CO2 udledning i planfrslaget, men samlet set vurderes det, at planfrslaget vil medføre en lille reduktin i CO2 udledningen fra spildevandsrensningen i kmmunen. Det vurderes således, at der ikke er tale m en betydelig CO2 påvirkning der kræver detaljeret undersøgelse af påvirkningen af klimaet. Prdukter, materialer, råstffer I frbindelse med klakarbejde vil der blive anvendt råstffer sm jrd, sand, sten g grus. Eventuelt gså muldjrd ved reetablering af gravestedet. Stabiliseret slam fra renseanlæg anvendes sm gødningsprdukt på landbrugsjrd iht. Slambekendtgørelsen. Der bør af hensyn til ressurcefrbruget ske en samkrdinering af planer fr klakering g asfaltering. Der bør ske en årlig rientering m de kmmende 4-5 års planer til relevante aktører fx NCC samt fjernvarme g elselskaber By g Kulturmiljø g landskab By g landskabsarkitektnisk værdi samt kulturarv g arkælgiske frhld Påvirkning af landskab g kulturmiljøer inden fr kmmunen kan frekmme i frbindelse med arealudlæg til nye frsinkelsesbassiner g LAR-løsninger. Disse initiativer frventes ikke at give anledning til væsentlige indvirkninger på kulturmiljøer g landskabelige frhld. Initiativer kan g skal endvidere planlægges således, at der ikke vil ske negative påvirkninger af eksisterende kulturværdier g således, at de tilpasses nuværende landskabelige frhld g karakteristika. Dette sker i frbindelse med lkalplanlægning g i frbindelse med myndighedstilladelser. 19

20 Etablering af regnvandsbassiner g LAR-initiativer kan resultere i arealbeslaglæggelse, sm kan medføre en frtrængning af knkurrerende arealanvendelser. Gennem en hensigtsmæssig planlægning af knkrete frslag til tiltag under spildevandsplanen, vil man søge at undgå en negativ påvirkning af pririterede arealanvendelser g arealanvendelsesinteresser. Dette vil ske i frbindelse med knkret spildevands g lkalplanlægning. Det må dg pinteres, at samfundets interesser vægter højere end den enkeltes interesser g evt. gener frbundet med spildevandsplanlægningen. Det frventes derfr ikke, at frslaget til spildevandsplan vil medføre væsentlige indvirkninger på nuværende arealanvendelse, landskab g kulturmiljøer. Grønne mråder g beplantning I frbindelse med etableringen af regnvandsbassiner kan der planlægges mråder med grønt præg fr at frbedre de bynære rekreative muligheder. Regnvandsbassiner kan her indtænkes i en rekreativ sammenhæng. I frbindelse med evt. nedsivningsløsninger til vejvand, skal man være pmærksm på beplantningen, idet saltvand fra vejen kan medføre, at træerne går ud. Spildevandsplanen vurderes alt i alt at have en psitiv indvirkning på dannelsen af grønne mråder Knkrete klakeringsprjekter I scpingen blev de generelle virkninger af indsatserne identificeret g disse kan verføres til de knkrete indsatser. Derud ver vurderes øvrige knkrete lkale indvirkninger af prjekterne i miljøvurderingen. Bjernede I Bjernede påbegyndte Srø Frsyning separering af fællesklakken i Indsatsen gøres færdig i 2020, g medfører nedlæggelse af verløbsbygværk med udløb til Lygterenden. Overløbet ændres til regnvandsudløb. Munke Bjergby g Døjringe/Dybendal Ejendmme i Munke Bjergby g Dybendal/Døjringe er delvist separatklakeret, spildevandsklakeret, fællesklakeret eller beliggende i det åbne land med egne renseløsninger. I 2018 blev renseanlæggene i Dybendal g Munke Bjergby nedrevet g erstattet af pumpestatiner. Fr at ptimere denne løsning skal regnvandet fraskæres g ejendmme langs den allerede etablerede trykledning/transprtledning skal samles p med små husstandspumpestatiner. Ca. 200 ejendmme i mrådet skal klaksepareres, mens 48 ejendmme skal spildevandsklakeres. Med indsatsen nedlægges bassin på fællesklak samt verfaldsbygværk på fællesklak i Munke Bjergby. Hermed bedres tilstanden i Munke Bjergbyløbet. Slaglille Slaglille by med ca. 35 ejendmme er privat klakeret via et ældre system der leder ud til Tuel Å via flere udløb. Ejendmme i byen har samletanke med verløb til det fællesprivate system. Ved klakering g tilslutning til det ffentlige spildevandssystem, vil udledningen af spildevandet til msemrådet g Tuel Å stppe Kumulativ effekt Samlet set reduceres den samlede hastighed hvrmed der udledes verfladevand til vandløbene. Samtidig fretages en rensning af spildevandet til et højere niveau. Alt i alt antages den kumulerede effekt af indsatserne at være psitiv fr miljøet. 20