Katalog over tiltag til reduktion af effekten fra klimaændringer på afløbssystemer

Transkript

1 Katalg ver tiltag til reduktin af effekten fra klimaændringer på afløbssystemer Tillægsrapprt Dr. Ole Mark DHI Institut fr Vand g Miljø Dr. Jens Jørgen Linde PH-Cnsult Miljøprjekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, ffentliggøre rapprter g indlæg vedrørende frsknings- g udviklingsprjekter inden fr miljøsektren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan ffentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk fr Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indhldet udgør et væsentligt indlæg i debatten mkring den danske miljøplitik.

3 Indhld FORORD 3 1 INTRODUKTION 5 2 FREMSKRIVNING AF REGN OVER DANMARK DATAGRUNDLAG FREMSKRIVNING AF CDS REGN KLIMASCENARIER & TIDSSERIER 9 3 PROBLEMIDENTIFIKATION OPSTILLING AF METODER TIL AT IDENTIFICERE OG BEREGNE LOKALE OVERSVØMMELSER ANALYSE AF USIKKERHEDER 15 4 RISIKOHÅNDTERING 17 5 MULIGHEDER FOR TILPASNING AF AFLØBSSYSTEMER FYSISKE TILTAG PÅ AFLØBSSYSTEMET Nedsivning af regnvand Separering af fællessystemer Udskiftning til større rør Overløbsbygværker Bassiner Lkal magasinering Styring g regulering af afløbssystemet Anvendelse af vejsystemet TILTAG PÅ PRIVAT EJENDOM Fysiske tiltag Administrative tiltag verfr privat ejendm Afvanding af vejarealer PLANLÆGNINGSMÆSSIGE TILTAG PÅ AFLØBSSYSTEMET 29 6 REFERENCER 31 2

4 Frrd Nærværende rapprt mhandler, hvilke muligheder der er fr at frebygge gener g skader fra de frøgede regnmængder, der frventes sm effekt af klimaændringer. Der beskrives en lang række mulige tiltag lige fra afskæring ved kilden, i frm af nedsivning på den enkelte parcel, til udbygning af rørsystemerne med tilstrækkeligt stre rør. Desuden beskrives hvrdan kmmuner kan beregne hvr versvømmelser vil finde sted, hvr tit det vil ske, g hvilken udbredelse de vil få. Frmålet med rapprten er at give anvisninger fr arbejdet i kmmuner / klak-frsyninger med at tage højde fr klimaeffekter i frbindelse med etablering, drift g vedligehldelse af klakker g renseanlæg, Rapprten er tænkt at skulle indgå i et efterfølgende arbejde med at lave en egentlig vejledning til de danske kmmuner. Rapprten er udarbejdet sammen med rapprten Afløbssystemer under påvirkning af klimaændringer. Dette dkument skal gså indgå sm vejledning til kmmuner. Rapprten er udarbejdet af DHI - Institut fr Vand g Miljø g PH-Cnsult med input fra Peter Steen Mikkelsen, DTU. Prjektet er udført i periden september - nvember Der har været nedsat en følgegruppe bestående af: Pvl Frich, Miljøstyrelsen Ditte Hlse, Miljøstyrelsen Mgens Kaasgaard, Miljøstyrelsen Kristian Friis, DANVA Niels Bent Jhansen, Københavns Energi Niels Aagaard Jensen, NIRAS Der har været afhldt t møder med følgegruppen, hvr rapprtens indhld er diskuteret. Rapprten er finansieret af Miljøstyrelsen 3

5 4

6 1 Intrduktin Det frventes at vre afløbssystemer vil blive udsat fr øget belastning i fremtiden pga. mere ekstreme regn. Derfr skal systemerne udbygges g tilpasses de nye frhld, så pstillede funktinskrav til systemet verhldes. Selvm udbygninger fretages krrekt vil der altid frekmme så kraftige regnhændelser at versvømmelser ikke kan undgås. Frebyggelse af disse situatiner samt håndteringen af situatinerne vil blive behandlet i det følgende. Skader fra versvømmelser sm følge af klimaændringer kan reduceres ved at reducere skadens mfang eller hyppighed. Reduktinen kan bestå af en eller flere elementer, f.eks.: Reduktin af versvømmelsens mfang. Reduktin af interaktin med versvømmelsen. Kntrl ver hvilke mråder sm versvømmes, f.eks. ved brug af planlægningsværktøjer. Varsling af versvømmelser. Beredskab til håndtering af versvømmelser. I udlandet anvendes en metde til at reducere skader på grund af kraftige regnhændelser, sm indehlder disse elementer g kaldes The fld mitigatin cycle (Håndtering af versvømmelser). Principperne i The fld mitigatin cycle, er vist i figur 1 g principperne er krt beskrevet nedenfr: Figur 1. The fld mitigatin cycle. Beskrivelse af det løbende arbejde med at frebygge g reducere versvømmelser. 5

7 Metden består af fem hvedprincipper til at reducere versvømmelser g følgeskader: Udvikling af en strategi til at reducere skader i frbindelse, med versvømmelser, herunder indsamling g analyse af tidligere erfaringer med versvømmelser. By- g landskabsplanlægning, bygning af infrastruktur g beskyttelse af særligt udsatte mråder. Varsling af versvømmelser g alarmering af beredskab. Iværksættelse af beredskabsplan. Oprydning g genpbygning, herunder refleksin g læring. The fld mitigatin cycle eller dele af den kan gså udmærket anvendes under danske frhld, sm et af flere værktøjer til at håndtere regnhændelser, der verskrider design/funktinskrav, men der er den frskel at vi her beskæftiger s med ændrede fremtidige frhld. Fr eksempel kan 1) Indsamling g analyse af tidligere erfaringer med versvømmelser. ikke anvendes direkte, når man taler m skader sm følge af klimaændringer. Men viden m hvad sm skete under en 20 eller 50 års regn, g hvrdan de situatiner blev håndteret, vil være infrmatin, sm man kan have str udbytte af, når man planlægger i frhld til klimaændringer. 6

8 2 Fremskrivning af regn ver Danmark Grundlaget fr frudsigelse af den fremtidige nedbør ver Danmark er beregninger med klimamdeller. De benyttede beregninger baseres på mdeldata fr t 30-års perider, en kntrlperide g en tilsvarende scenarieberegning fr periden , udført med klimascenarium A2. Der er ikke udført mdelberegninger af nedbørsfrhldene fr tidsrummet mellem de t perider. Klimamdellerne frudsiger, at der vil kmme øget årsnedbør i Danmark, ca. 10 %, g at stigningen vil kmme i vinterhalvåret. Smmernedbøren vil ttalt set blive en smule mindre, men alligevel vil der ptræde flere g kraftigere ekstremregn m smmeren end vi hidtil har plevet. Det er disse ekstremregn, der vil blive afgørende fr, hvrdan danske afløbssystemer skal dimensineres g analyseres i fremtiden. 2.1 Datagrundlag De mtalte mdelberegninger er udført således at der fr hele Danmark er beregnet nedbøren pr time fr de t 30-års perider. Nedbøren er beregnet sm fladenedbør fr kvadrater på ca. 12 x 12 km. Dvs. middelnedbør pr time ver dette areal. Der er lavet en tilsvarende beregning med arealer på 25 x 25 km, men da den finere arealinddeling passer bedst til afløbssystemer, er det den der tillægges størst vægt i det følgende. Udviklingen i regnen fra kntrlperiden til scenarieperiden kan bestemmes ved at sammenligne statistikken fr ekstremregn fr de t perider. Dette kan gøres fr ethvert mråde af Danmark. Afløbsteknisk er det et prblem, at den benyttede beskrivelse af regn i klimamdellerne er en fladebeskrivelse, sm ikke umiddelbart kan transfrmeres til g dermed sammenlignes med de nrmalt anvendte regndata, sm er punktmålinger fra regnmålere. Middelnedbør ver arealer sm de nævnte er kun yderst sjældent relevante under danske frhld. Der er betydelig usikkerhed m, hvrdan man kan sammenligne de t datatyper, g hvrdan man kan regne den mdelmæssigt beregnede stigning i fladenedbøren m til stigning i punktnedbør. Mdellerne frtæller heller ikke m ekstremregn i fremtiden vil have samme udbredelse g frløb, sm vi kender det i dag. Det er indtil videre valgt at benytte den nemmeste metde til fremskrivning, nemlig at de ekstreme punktregn, der benyttes til afløbsberegninger, multipliceres med samme stigningsfaktr sm er fundet ved sammenligning af timenedbør ver fladerne. Om det er på den sikre eller usikre side er ikke klart. Der er afgjrt behv fr detaljerede studier af udviklingen i ekstremregn ver plande af frskellig størrelse. Den nævnte metde betyder at dimensinering under hensyntagen til klimaændringerne kan gennemføres ved at multiplicere de i dag anvendte dimensineringsregn med en faktr svarende til den frventede stigning. 7

9 Faktren kan benyttes både fr histriske regn/regnserier g fr CDS-regn. Faktren må dg ikke regnes gældende fr alle regn i en regnserie, kun fr de ekstreme regn. Beregning af verløbsmængder mv. hvr gså lavintense regn indgår må beregnes på anden vis. 2.2 Fremskrivning af CDS regn CDS-regn anvendes i dag i vid udstrækning til dimensinering g analyse af afløbssystemer, g det er det generelle indtryk at denne tilnærmede regnbeskrivelse er dækkende i langt de fleste tilfælde, hvr systemet ikke er hydraulisk meget kmpliceret. I Spildevandskmiteens Skrift 26 g 27 anbefales CDS regn, men det anbefales desuden at afløbssystemet gså kntrlleres med en regnserie (MOUSE-LTS-beregning), hvis systemet er hydraulisk kmpliceret. Dette er fr at kntrllere m gentagelsesperiden fr f.eks. pstuvning til terræn svarer til gentagelsesperiden fr den benyttede regn. De på nuværende tidspunkt benyttede regnserier har dg så krt varighed, at der er betydelig usikkerhed på regn med gentagelsesperider på 10 år eller mere. Det kan derfr være usikkert m mdificerede CDS-regn eller histriske regn statistisk set er bedst at anvende fr et givet pland. Ønskes gennemført beregninger fr regn med endnu længere gentagelsesperider kan CDS-regn bestemmes ud fra skrift 26. Fr de fremtidige frhld eksisterer muligheden ikke fr at sammenligne CDS-regn g histriske regn. Vi er her nødsaget til at anvende CDS-regnene g lade resultaterne herfra være bestemmende fr hvilke udbygninger, der skal fretages. Sm nævnt venfr anbefales det at CDS-regn, der skal dække fremtidens frhld, beregnes ved at gange alle intensiteter i regnen, der benyttes i dag, med den faktr, sm antages at svare til stigningen i nedbørsintensiteten fr de ekstreme regn. Det skal understreges, at det er usikkert m frmen på CDS-regn vil ændres i takt med klimaændringerne, så det anbefales at udviklingen følges løbende, da der ellers kan være risik fr fejldimensinering. Gentagelsesperide: 10 år Klimafremskrevet regn Nuværende regn 35 Intensitet [µm/s] Tid [min] Figur 2. Nuværende dimensinsgivende g klimafremskrevet 10 års CDS regn (faktr 1,2) fr Odense. Tidskridt = 2 minutter. Den klimafremskrevne regn er baseret på scenariet A2. 8

10 På figur 2 ses et eksempel på ændringen i CDS-regn fra frhldene i dag til frhldene i slutningen af dette århundrede. I eksemplet er antaget at regnintensiteten øges med 20 % i periden. 2.3 Klimascenarier & tidsserier Der findes ikke i dag standardmetder til at beregne tidsserier af fremtidens regn til afløbsteknisk brug ud fra klimamdellernes resultater. Da behvet er meget åbenlyst frventes det dg at der snart vil kmme gang i den nødvendige frskning. Der fregår dg allerede nu et arbejde med at vurdere m der kan ses begyndende ændringer i nedbøren både lkalt g reginalt. Visse statistisk signifikante ændringer har kunnet påvises selv m måleperiderne til dette frmål er ret krte. Dette arbejde bør pririteres højt i de kmmende år, idet det er vigtigt at få klarhed ver m ændringerne er startet g i givet fald hvrdan det påvirker regnfrløbene. Det frventes at der løbende vil ske en pdatering af klimamdellerne g dermed at sikkerheden i frudsigelserne gradvist vil øges. Fr at få et første grundlag fr at tage hensyn til klimaændringerne rundt i Danmark vil det være hensigtsmæssigt at få udarbejdet et krt, der ud fra de nu kendte mdelresultater kan angive hvilke ændringer i nedbør, der frventes på enhver lkalitet. Dette arbejde vil relativt nemt kunne udføres ud fra de freliggende data, men det vil kræve en nøje statistisk vurdering før knkrete talværdier kan angives. Der er i frskningsprjekter på DTU udført indledende undersøgelser af enkelte mråder, men variatinen på de fundne faktrer fra mråde til mråde er så str, at det vil kræve en betydelig mere dybtgående analyse af resultaterne før detaljerede resultater kan fremlægges. På det freliggende grundlag kan det derfr ikke præciseres nøjere, end at der kan frventes en stigning i intensiteten i de ekstreme regn på % (faktr 1,2 1,5) frem til år Om dette skøn vil blive ændret, når datamaterialet er nøjere vurderet, g m der vil kunne angives lkale faktrer fr frskellige dele af Danmark er det ikke muligt at fastslå på nuværende tidspunkt. 9

11 10

12 3 Prblemidentifikatin Traditinel dansk praksis inden fr design g drift af klakker betyder at afløbssystemerne mange steder har en større kapacitet end mindstekravet i dag. Dette betyder at en del afløbssystemer muligvis frtsat vil leve p til funktinskravene under fremtidige klimaændringer. Derfr vil en kmmune typisk være interesseret i en analyse af m designkriterierne, designkapaciteten g funktinskravene verskrides sm følge af klimaændringer. En sådan analyse kræver ikke nødvendigvis avancerede metder eller mdeller. Metde g mdel kan vælges ud fra de lkale frhld g kmpleksiteten af afløbssystemet. I meget simple tilfælde kan systemet måske verskues alene ved håndregning, men i de fleste tilfælde bør benyttes en MOUSE-analyse med CDS-regn. I mere sjældne tilfælde, hvr systemet er hydraulisk kmpliceret, kan det være nødvendigt med mere avancerede beregninger, sm MOUSE-LTS eventuelt kmbineret med en mdel, der regner på udbredelse af versvømmelse på verfladen. Det vil senere blive mtalt, hvrdan en kmmune kan vurdere m klimaændringer vil medføre verskridelse af funktinskrav eller medføre versvømmelser. 3.1 Opstilling af metder til at identificere g beregne lkale versvømmelser I de tilfælde hvr klimaændringer medfører vand på terræn eller versvømmelser skal kmmunen have et verblik ver hvilke analysemetder, sm i dag eksisterer til analyse g beregning af knsekvenserne af versvømmelser i byer. Traditinelt bruges cmputerprgrammer af mange danske kmmuner g rådgivere til at designe nye klaksystemer g til at analysere prblemer med pstuvning g versvømmelser. Mdelsystemet MOUSE bliver meget fte brugt til disse analyser. MOUSE kan gså anvendes til at beskrive udbredelsen af lkale versvømmelser f.eks. på gader g veje dette er dg ikke så fte gjrt i Danmark da versvømmelserne i Danmark hidtil ftest har været af mindre mfang. At anvende MOUSE til beregning af lkale versvømmelser kræver en metdik, sm tidligere anvendt i f.eks. Sverige, Spanien, Thailand, Argentina g USA (Mark et al., 2004). Figur 3 viser principperne bag en mdelfrmulering, sm både beregner strømningsfrhldene i afløbssystemet g strømningen g vandstanden på vejen simultant. 11

13 Frtv Brønd Rør Figur 3. Principskitse af en mdelfrmulering sm simultant beregner frhldene i afløbssystemet g på vejen. Figur 4. Et eksempel på en digital terrænmdel fr plandet Egebjerg i Ballerup. Data til terrænmdellen tilhører COWI. 12

14 Endelig mdel med gader g bygninger Bygninger løftes 5-10 m p ver terræn Veje anbringes på mdellen Digtitalt krt med veje Oprindelig terrænmdel Figur 5. Knstruktin af den digitale verflademdel baseret på viden m beliggenhed af huse g veje. Viser en beregning at der kmmer vand på terræn, så kan versvømmelsen estimeres på flere måder afhængigt af versvømmelsens dynamik g terrænets udfrmning. Er der tale m en versvømmelse sm ptræder i en lkal lavning, sm vandet ikke kan løbe væk fra, så kan udbredelsen af versvømmelsen g dybden af versvømmelsen på terræn findes ud fra en gemetrisk analyse af vlumen af vand på terræn samt terrænets gemetri/højdekurver. Under versvømmelser hvr vandstanden er højere end frtvskanten, g vandet strømmer fra det versvømmelse mråde g hen i et andet mråde g ned i afløbssystemet igen i en bane sm IKKE følger ledningsføringen, kan man med frdel anvende MOUSE i kmbinatin med en mdel, sm beskriver hvrdan vand strømmer på jrdverflader, mellem huse, på parkeringspladser, mm. Dette er bl.a. gjrt i Odense se eksemplet i afsnit 12 i Afløbssystemer under påvirkning af klimaændringer g se figur 6. 13

15 Figur 6. Et eksempel på en beregnet versvømmelse i et pland i Odense. Beregningen er gennemført fr en regn med en gentagelsesperide på 10 år uden hensyntagen til klimaeffekter. En beregnet versvømmelse kan i GIS præsenteres sammen med et krt, sm viser byanvendelse g huse. På den måde kan antal berørte huse estimeres g et første estimat af ptentielle skader, sm følge af versvømmelsen kan findes. Et versvømmelseskrt kan gså bruge i en dialg med brgerne m service-niveauer. Et eksempel på en beregnet versvømmelse kmbineret med et digitalt krt ver byanvendelse er vist i figur 7. Figur 7. Oversvømmelsesberegninger kmbineret med et digitalt bykrt, til et første estimat af ptentielle skader fra versvømmelserne. 14

16 3.2 Analyse af usikkerheder Usikkerhed ved simulering af afløbssystemers funktin kan med frdel analyseres ved hjælp af den metde, sm er beskrevet i Spildevandskmiteens skrift nr. 27. I skriftet er usikkerhedsanalysen kncentreret mkring statistisk usikkerhed i frbindelse med inddata g parametre, samt mkring scenarieusikkerhed i frbindelse med den fremtidige klimaudvikling g udviklingen i befæstet areal. Sensitivitetsanalyser fr knventinelle rørmdeller uden detaljeret simulering af vand på terræn har vist, at den væsentligste statistiske usikkerhed relaterer sig til: 1. Regnintensiteten. 2. Den hydrlgiske reduktinsfaktr fr de tilsluttede arealer. 3. Manningtallet fr ledningssystemet. Usikkerheden på Manningtallet betyder mindre end de t andre bidrag. Endvidere er det vist, at en enkel men velfungerende metde til at vurdere betydningen af usikkerheder på beregningsresultater er at fastsætte en sikkerhedsfaktr, sm ganges på tilstrømningen g altså tager højde fr alle de betydende usikkerheder (både statistisk usikkerhed g scenarieusikkerhed). Tabel 1 viser vandniveauer fr t udvalgte lkaliteter beregnet med en kblet mdel (MOUSE g MIKE 21) fr afløbssystemet g byens verflader. Beregningerne er fretaget fr et pland i Odense, sm er vist i figur 6 g sm er detaljeret beskrevet i dkumentet Afløbssystemer under klimaændring, afsnit 12. Beregningerne er fretaget fr en gentagelsesperide på 10 år i tre situatiner, hhv.: 1) En statussimulering, hvr der ikke er taget højde fr usikkerhed. 2) En simulering hvr der er taget højde fr statistisk usikkerhed på regnintensiteten, den hydrlgiske reduktinsfaktr g Manningtallet (svarende til en sikkerhedsfaktr på tilstrømningen på 1,2). 3) Klimafrandringer/scenarieusikkerhed svarede til, at regnintensiten frøges med 20% (den samlede sikkerhedsfaktr bliver da 1,2 x 1,2=1,44). Tabel 1. Vurdering af betydningen af statistisk usikkerhed g klimafrandringer (scenarieusikkerhed) samt sammenligning af betydningen af statistisk usikkerhed på Manningtallet i rør- g verflademdel. Manningtal fr rør (m 1/3 /s) Manningtal fr verflader (m 1/3 /s) Sikkerhedsfaktr på tilstrømning Oversvømmet areal (m 2 ) Vanddybde (cm) Børnehave Vanddybde (cm) Dalumvej , , Resultaterne viser en kraftig effekt på vandniveauet, der f.eks. i børnehaven øges med 13 cm på grund af statistisk usikkerhed g med yderligere 13 cm på grund af det viste scenarium fr klimafrandringer. 15

17 Usikkerheden på mdelberegningen af vandniveauet på verfladen er ikke væsentlig. Dette er vist ved en simpel sensitivitetsanalyse i de t sidste rækker i tabel 1, der viser at Maningtallet i rørmdellen (sm er den mindst betydende statistiske usikkerhed) har en vis effekt, ved at vandniveauet i børnehaven øges med 3 cm, hvis Manningtallet sættes kraftigt ned. Manningtallet i verflademdellen (MIKE21) har ingen væsentlig betydning. Det ses af at vandniveauet kun sænkes med 1 cm, ved en 20% reduktin af Manningtallet. Dette bekræfter, at mdelberegninger med fastsatte sikkerhedsfaktrer, sm angivet i Spildevandskmiteens skrift nr. 27, udmærket kan anvendes, selvm beregningerne udvides med en mdel fr byens verflader. 16

18 4 Risikhåndtering Fr et afløbssystem, der udsættes fr en gradvist øget belastning, sm følge af klimafrandringer g/eller frtætning, vil det være vigtigt at have verblik ver, i hvilken rækkefølge prblemerne vil vise sig g indenfr hvilken tidshrisnt det vil være nødvendigt at fretage indgreb de enkelte steder fr til enhver tid at verhlde funktinskravene til systemet. Selv m systemet lever p til funktinskravene kan der altid kmme kraftigere regn end svarende til disse krav. Dette bør der være taget hensyn til ved at det er frberedt, hvad der skal gøres i sådanne tilfælde. Til dette arbejde vil det være vigtigt at have et verblik ver hvilke skader der i givet fald vil kunne ptræde, det vil især sige mfang af versvømmelser, arealer der rammes g vanddybder i mråderne. Ud fra dette kan frebyggende g afhjælpende aktiviteter planlægges, således at skaderne i givet fald minimeres. Det er dette samlede prblemkmpleks, der i denne rapprt betegnes risikhåndtering. Vurdering af risik fr skader i klakpland kan ske på frskellige niveauer, fra verrdnede kvalitative analyser til kvantitative analyser. Ligeledes kan der ske inddragelse af flere eller færre påvirkninger i analysen. Ud ver indflydelse af ekstrem regn er der gså risici ved den almindelige drift af afløbssystemer. Ved f.eks. systematisk at gennemgå, hvrdan afløbssystemet fungerer under frskellige frhld, både under ekstreme regn g under driftsfrstyrrelser, g ved at vægte de frskellige driftsfrstyrrelser efter den betydning man tillægger dem, kan der pstilles en egentlig risikanalyse af systemet. En simplere risikanalyse alene fr versvømmelser pga. ekstrem regn, er gså en mulighed. Analyser på begge niveauer er særdeles nyttige hjælpemiddeler, sm kan anvendes ved priritering af den indsats der løbende skal laves fr at pgradere afløbssystemet. En str frdel ved en risikanalyse er at alle årsager til versvømmelser bliver sammenstillet g vægtet. Herved kan det undgås at der fres ufrhldsmæssigt meget på ngle tiltag mens andre, der måske er mere vigtige, frbigås. F.eks. kan stp af en pumpestatin på grund af tilstpning eller strømsvigt under en mderat regn give lige så stre versvømmelser sm en ekstremregn. Det er endnu ikke almindeligt at fretage egentlige risikanalyser af afløbssystemer, men Københavns Energi har med bistand fra Krüger AS fretaget en indledende risikanalyse af afløbssystemet. Denne analyse er beskrevet i en artikel i NO-DIG nr. 4/2005. Fr at give et indtryk af udbyttet af en sådan analyse gengives nedenfr hvedpunkterne, i en lettere bearbejdet udgave. Frmålet med at igangsætte risikanalysen var følgende: At pnå et verblik ver risiken fr systemsvigt i frskellige gegrafiske plande g på frskellige niveauer af afløbssystemet. At pbygge metder g risikværktøjer til at fretage en ptimal priritering af indsatsen under kvalificeret g kvantificeret hensyntagen til risiken. 17

19 At freslå risikreducerende franstaltninger, således at knkrete prjekter kan igangsættes. Definitin af risikbegrebet. Risik er kmbinatinen af sandsynligheden fr en uønsket hændelse (f.eks. driftsstp af renseanlæg/pumpestatin, kælderversvømmelser, udledning af farlige stffer, fejl i styring/sro) g mfanget af knsekvenserne (f. eks. skade på anlæg, persnskade, lugt, trafikale frsinkelser, fiskedød) samt alvren (er der tale m udledning af 1 liter eller 100 liter, er det et hspital der versvømmes, hvr mange tilskadekmne). Matematisk udtrykt: risik = sandsynlighed gange knsekvens. En plan fr håndtering af risik kan f.eks. indehlde følgende syv analyser: Hvad kan gå galt? Hvr sandsynligt er det, g hvilke knsekvenser medfører det? Hvrledes kan vi frbedre tilstanden? Hvad er den øknmiske udgift g den øknmiske, miljømæssige, PR- g driftsmæssige gevinst ved frbedringen? Hvilke aktiviteter bør igangsættes? Hvem beslutter? Hvrnår sker der nget? Fremgangsmåden i en risikanalyse er illustreret i figur 8. Screening Eksperternes valg Dataindsamling Den grve risikanalyse Den detaljerede risikanalyse Fremtidig datapsamling Risikreducerende franstaltninger Figur 8. Frløbet ved en risikanalyse. Første punkt er datapsamling, hvr viden m afløbssystemet indhentes. Dernæst følger den grve risikanalyse, hvr der fregår en screening af anlæggene ved hjælp af eksperter g specielle risikværktøjer. Efter den grve risikanalyse er der t muligheder enten at udarbejde en detaljeret risikanalyse med fkus på udvalgte mråder fra den grve risikanalyse eller gå direkte videre til at pege på risikreducerende franstaltninger. Såfremt det vælges at gå videre med den detaljerede risikanalyse kan der ud fra en kvantificering pstilles pririterede risikreducerende franstaltninger. Den grve risikanalyse Fr at priritere mellem de udvalgte lkaliteter er det nødvendigt at pbygge tre matricer: 18

20 En frekvensmatrice. En knsekvensmatrice. En risikmatrice. Frekvensmatricen består af 7 intervaller benævnt F1 til F7. F1 er en hændelse, der statistisk indtræffer sjældnere end 1 gang hvert år. F7 er en hændelse, der statistisk indtræffer 10 til 100 gange m året. Frekvensintervallerne er pbygget efter en lgaritmisk skala. På grund af den lgaritmiske skala er det ikke vigtigt at kende frekvenserne fr de uønskede hændelser nøjagtigt. Det er størrelsesrden af en given hændelse, der skal benyttes. Frekvensmatricen er vist på figur 9. Frekvens interval Klasse Frekvens per år daglig til måned F måned til år F år F5 0, år F4 0,01-0, år F3 0,001-0, år F2 0,0001-0,001 < år F1 0, ,0001 Figur 9. Den pbyggede frekvensmatrice. Knsekvensmatricen beskriver 6 frskellige knsekvensklasser gående fra ingen/negligerbar knsekvens til katastrfal knsekvens, der beskrives kvalitativt såvel sm kvantitativt. Knsekvensmatricen er vist på verrdnet niveau i figur 10. K n s e k v e n s g r u p p e r Ingen/negligerbar Ubetydelig Marginal Alvrlig Kritisk Katastrfal Knsekvens klasser Skade på 1.- g 2.part død, skade/sygdm Skade på 3.part død, skade/sygdm, frsinkelser Materielle knsekvenser huse, infrastruktur, KE s materiel Miljø knsekvenser miljøbelastning, badevandskvalitet, luft, støj Øknmisk skala Figur 10. Struktur fr den pbyggede knsekvensmatrice. Den viste knsekvensmatrice sammenhlder fire frskellige knsekvensklasser skade på 1. g 2. part (ansatte, rådgivere, entreprenører), skade på 3. part (brgere), materielle skader g skader på miljø. Under miljø spiller især badevandskvalitet en væsentlig rlle, da der gennem de sidste år er investeret et meget strt beløb fr at pnå badevandskvalitet. 19

21 Der benyttes en lgaritmisk skala mellem de enkelte knsekvensklasser i matricen fr at gøre det muligt at sammenligne knsekvensgrupperne. F.eks. angiver Ubetydelig en øknmisk værdi på kr., mens Marginal angiver en værdi mellem kr. Den øknmiske skala anvendt i knsekvensmatricen er ikke sat arbitrær, men hvert enkelt tal er vurderet ud fra tilgængelige kilder g erfaringstal. Ud fra den pbyggede frekvensmatrice g knsekvensmatrice er det muligt at knstruere en risikmatrice, der sammenhlder frskellige risici. Den pbyggede risikmatrice er vist i figur 11. RISIKOMATRICE Klassificering af farer Frekvensklasser antal per år Knsekvenser Ingen / negligerbar Ubetydelig Marginal Alvrlig Kritisk Katastrfal , ,01-0, ,001-0, ,0001-0, , , større end 7 Ikke tlerabel 6 eller 7 Uønsket 5 Tlerabel mindre end 5 Negligerbar Figur 11. Risikmatrice. I matricen er udvalgte lkaliteter i klaksystemet placeret i frhld til de vurderede frekvenser g knsekvenser. I risikmatricen benyttes fire farver, sm angiver, hvrvidt det beregnede risikniveau fr en given uønsket hændelse er tlerabelt eller ej. Et risikniveau ver 6 eller 7 skal medføre implementering af tiltag, der kan reducere risikniveauet. Jævnfør figur 11 bør der altså identificeres risikreducerende franstaltninger fr de t hændelser i det ikke-tlerable mråde (angivet ved cirkel nr. 8 g cirkel nr. 13 i figur 11). Alle punkter beliggende i det gule mråde bør vurderes ud fra cst-benefit analyser, der kan afgøre hvad g hvr meget, der skal til fr at reducere risikniveauet, g hvrvidt en investering skal fretages her g nu, eller først når knsekvensen indtræffer. En anden måde at synliggøre de analyserede risici på er vist i figur 12. Krtet viser den gegrafiske beliggenhed af de analyserede lkaliteter med størst risikniveau. Ud fra den grve risikanalyse er det muligt at udvælge de lkaliteter i afløbssystemet med størst risici til videre analyse. 20

22 Figur 12. Risikkrt. Kan f.eks. indsættes sm bilag til spildevandsplan. Krtet viser den gegrafiske placering af de undersøgte risici. Farverne i cirklerne refererer til farverne benyttet i risikmatricen. Hvid angiver punkter, der endnu ikke er analyseret færdig. Prjektet giver grundlag fr at vurdere risikniveauet fr afløbssystemet g at vurdere dette niveau i frhld til acceptgrænsen fastlagt i risikmatricen. Fr de hændelser, der ligger ver acceptgrænsen, skal der identificeres g implementeres risikreducerende franstaltninger. Fr de hændelser, der ligger i acceptmrådet, skal der fretages en identifikatin af mulige risikreducerende franstaltninger, g disse skal vurderes i frm af en cst/benefitanalyse. 21

23 22

24 5 Muligheder fr tilpasning af afløbssystemer 5.1 Fysiske tiltag på afløbssystemet Håndtering af de øgede regnmængder fra vre bymråder så funktinskravene verhldes g versvømmelser minimeres, kan ske på en række frskellige måder. Principielt består mulighederne i at undgå at den frøgede vandmængde ledes til afløbssystemet, g hvis dette ikke er muligt, så enten at frøge brtledningen eller frøge pmagasineringen, eventuelt en kmbinatin af disse. Undgåelse af tilledning kan nrmalt kun pnås ved at etablere lkal nedsivning af vandet. Brtledning af regnvand kan ske gennem åbne kanaler eller lukkede rør, til recipient, til større nedsivningsanlæg, eller sammen med evt. spildevand til renseanlæg. Opmagasineringsanlæg kan enten være traditinelle bassiner sm betnkasser eller rørbassiner, eller det kan være søer g vandhuller. Ud ver de fysiske frhld i plandet, renseanlæggets kapacitet g recipienttilstanden, så er det afgørende m afløbssystemet er et fællessystem eller et separatsystem. Fr et separat regnvandssystem er det nrmalt betydeligt lettere at finde afledningsmuligheder til en lkal recipient, end det er fr verløb fra et fællessystem. På figur 13 ses en versigt ver mulige metder til regulering af regnvandsafstrømningen i et afløbssystem. Figur 13. Skematisk versigt ver mulige metder til regulering af regnafstrømningen. Kilde: Parkinsn & Mark, I det følgende beskrives en række af de almindeligste tiltag, sm frventes benyttet ved udbygning af eksisterende afløbssystemer, så de kan leve p til funktinskravene under den fremtidige øgede belastning. Overslagsmæssige priser fr nyanlæg af ledninger, bassiner g pumpestatiner kan f.eks. findes i Afløbsteknik (Linde, et al. 2002). 23

25 Kmmunen skal være pmærksm på at tiltag fte medfører behv fr revisin af både spildevandsplan g udledningstilladelser / nedsivningstilladelser, f.eks. hvis verløbsmængder øges eller hvis man etablerer nedsivning af verfladevand/ vejvand Nedsivning af regnvand Hvr det er muligt vil det være mest hensigtsmæssigt at undgå at få de frøgede vandmængder ledt til afløbssystemet men i stedet aflede vandet lkalt f.eks. til nedsivning i faskiner. Herved undgås at regnafstrømningen samles i stre rørsystemer sm skal kunne transprtere vandet til fjerntliggende recipient. Der kan vælges løsninger, hvr vandet infiltreres på hver enkelt ejendm eller der kan laves samlede løsninger fr mindre bymråder. Vejvand g vand fra pladser, parkeringsanlæg mv. kan i ngle tilfælde gså infiltreres, men det skal her vurderes m det nedsivende vand kan udgøre en trussel md grundvandskvaliteten. Infiltratin er principielt den miljømæssigt bedste metde til afledning af regnvand, da det i str udstrækning svarer til den naturlige måde g kun medfører begrænsede indgreb i det naturlige vandkredsløb. En del anlæg indrettes således at der er nødverløb fra infiltratinsanlæggene til det ffentlige regnvandssystem. Herved reduceres risiken fr versvømmelser g størrelsen af nedsivningsanlæggene kan begrænses. Dette har dg den uheldige knsekvens at under kraftig regn kan faskinerne blive fyldt p g derefter afledes regnafstrømningen ret ufrsinket g uudjævnet til afløbssystemet, der derfr skal dimensineres til at kunne klare sådanne spidser. Kapaciteten af faskiner kan typisk være af en størrelse svarende til mm regn, men der er ingen sikkerhed fr at faskinerne er tmme ved regnens start. Kmbinatin af infiltratin g magasinering Infiltratinsanlæg fr regnvand vil sm nævnt nrmalt have en begrænset kapacitet således at der vil skulle pmagasineres vand i perider med de største tilstrømninger. Den ptimale kmbinatin af magasinstørrelse g infiltratinskapacitet kan beregnes eller vurderes ud fra kendskab til jrdens infiltratinskapacitet, tilstrømningsfrhld mv. Der kan henvises til Skrift Separering af fællessystemer Mange af de mest hensigtsmæssige tiltag til håndtering af de øgede regnmængder egner sig dårligt til fællessystemer. Blandingen af spildevand g regnvand er så frurenet at vandet skal behandles med frsigtighed g mtanke. Kntakt med vandet indebærer en risik fr sygdmme g der er æstetiske prblemer på udledningsstederne. Funktinskravene er derfr strengere til fællessystemer end til separatsystemer. Det er nærliggende at verveje at ændre gamle fællessystemer til separatsystemer, især hvis kapaciteten af fællessystemet er sådan at der skal fretages større udbygninger. I praksis er der dg så mange prblemer ved dette at det kun er få steder, hvr det er gennemført. Det er meget dyrt g meget besværligt at lægge et helt nyt ledningssystem, sm ven i købet gså kræver at ledningerne inde på de enkelte parceller lægges m til et separatsystem. I separate regnvandssystemer håndteres relativt rent vand, i hvert fald er det ikke hygiejnisk set farligt, g dette vand kan langt bedre pmagasineres eller 24

26 udledes i bassiner, søer g vandhuller end verløbsvand fra fællessystemer. I givet fald kan vandet gså lettere renses inden udledning end verløbsvand. Separering gennemføres en del steder i mindre bysamfund, men sjældent i de gamle bykerner, hvr behvet fte er størst. Der er derfr behv fr alternative løsninger på prblemerne disse steder. Der findes ikke i dag ngen universalløsning på disse cityprblemer Udskiftning til større rør Hvis pbygningen af et afløbssystem ikke ønskes ændret kan man vælge simpelthen at frøge dimensinen på alle rørene i systemet så kapaciteten bliver den nødvendige under de nye frhld. Den skønnede effekt af klimaændringerne er ikke større end at det i mange tilfælde vil svare til et dimensinstrin p. Alternativt kan lægges supplerende ledning f.eks. langs den eksisterende. Før dette princip besluttes bør man dg nøje analysere sit afløbssystem, så der kun fretages de nødvendige udskiftninger g det bør vervejes, m det er bedre at øge dimensinen ekstra meget på ngle strækninger g m der er alternative ledningsføringer sm kan reducere udgifterne til udbygning. Hvis ledningerne alligevel skal renveres eller lægges m er merudgiften ved at tage hensyn til øget belastning ikke nødvendigvis str, men hvis beregningerne viser at systemet skal udbygges steder hvr kvaliteten i øvrigt er gd nk, kan det medføre en str merudgift. Transprtledninger Den frøgede vandmængde fra et pland kan brttransprteres gennem større rør eller magasineres. I specielle tilfælde, hvr det er meget vanskeligt at finde mulighed fr udbygning af afløbssystemet, f.eks. pga. pladsmangel i gadeprfilet, kan der bygges tunnelledning fra strategisk velplacerede punkter i et pland g frem til recipient eller hvedledning. Ledningerne kan samtidig virke sm bassinledninger. De tekniske g øknmiske muligheder fr anvendelse af sådanne løsninger er blevet betydeligt bedre i de seneste år. Det skal bemærkes, at de frøgede vandmængder kan være afgørende fr hvilken renveringsmetde, der kan benyttes g dermed fr udgiften Overløbsbygværker I fællessystemer bygges fte verløbsbygværker eller aflastningsbygværker fr at sikre at vandspejlet i afløbssystemet ikke verstiger et valgt niveau. Herved beskyttes mråder md versvømmelser, g det kan sikres at kun frudsatte vandmængder løber videre i systemet. Overløbsvandet løber ver kanten til bassin, hjælpeledning eller recipient. Fr at sikre samme funktin ved øget tilstrømning g fasthldt videreførende vandføring vil det være nødvendigt at øge kantlængden eller at sænke kantkten. Det sidste vil dg have den uheldige knsekvens at antallet af verløb øges. Fr at sikre bedst hydraulisk funktin af verløbsbygværker, dvs. at mest muligt vand løber videre uden at pstuvningen bliver fr str, så kan bygværket indrettes med bevægelig verløbskant, dynamisk styret kant eller bøjeklap. Herved kan gså pnås størst mulig bassinvirkning af det bagvedliggende system. 25

27 Ud ver de hydraulisk begrundede mbygninger vil man i dag nrmalt psætte rensefranstaltninger i verløbsbygværker. Nrmalt mindst autmatisk rensede sier eller riste men i ngle tilfælde mere vidtgående rensefranstaltninger til f.eks. fjernelse af næringssalte g til hygiejnisering. Udviklingen vil ganske givet medføre at sådan rensning vil blive mere g mere udbredt g der vil fremkmme flere g bedre rensemetder til anvendelse ved lkal rensning. Renses vandet tilstrækkeligt kan rensningen kmpensere fr den øgede udledning, så recipientbelastningen reduceres på trds af den frøgede udledning Bassiner Mange steder hvr man vælger at neddrsle den videreførende lednings kapacitet, bygges bassiner, der kan virke sm buffer i systemet. Bassiner bygges fte sammen med verløbsbygværker g det kan herved sikres at der kun kmmer verløb til recipienten med en valgt hyppighed. Bassinerne kan både have til frmål at pmagasinere de skadevldende spidser af afstrømningen, så versvømmelser undgås eller reduceres, g de kan have sm frmål at reducere aflastninger til recipienten. I fællessystemer ledes det pmagasinerede vand til rensningsanlæg på nrmal vis efter regn. I separatsystemer skal bassiner nrmalt især udjævne afstrømningen, men derudver gerne medføre en vis rensning af vandet før det udledes i recipienten. Dimensinering af bassiner i fællessystemer kan fretages ud fra bassinets afløbstal g valgt gentagelsesperide fr verløb. Der findes frmler i Skrift 26 til bestemmelse af nødvendigt vlumen, men det må anbefales at man benytter så pdaterede regnserier sm muligt g herudver indregner effekt af klimaændringer. Der fretages herefter en Muse-beregning fr at verificere funktinen af bassinet. Bassiner i separate regnvandssystemer kan fte indgå i rekreative mråder g dermed have andre funktiner end blt at skulle udjævne afstrømningen. Her kan bassinstørrelsen blive bestemt at tilladelig vandspejlsvariatin samt f. eks. af krav m grænser fr phldstiden i bassinet. Ophldstiden må ikke være fr krt, det giver fr ringe stftilbagehldelse, g den må ikke være fr lang, det kan give fr str algevækst i bassinet. Denne type bassiner kan i øvrigt anbefales, da de fte er meget fleksible verfr øgede tilstrømninger bla. frdi verbelastninger pga. bassinernes placering ikke giver anledning til stre skader eller gener Lkal magasinering Overalt hvr der er mulighed fr det vil det være gdt med magasinering af regnvandet i ekstremsituatiner. Det skal derfr vervejes at placere bassiner ved så mange små afvandingsmråder sm muligt, f.eks. ved afvanding af mindre veje, parkeringspladser mv. Måske kan man ngle steder lave nedløbsbrøndene så stre at de med en neddrsling af udløbet kan virke sm bassiner. Tiltag sm disse kan udføres når der alligevel sker mbygninger g de kan derved bidrage til at kmpensere fr de frøgede regnmængder. Det kan vervejes allerede på planlægningsstadiet, m nyanlagte befæstede arealer kan tjene flere frmål, således at der planlægges aktiviteter på mrådet, sm ikke skades af vanddybder på ca cm på mrådet under ekstremregn i en krt peride. 26

28 5.1.7 Styring g regulering af afløbssystemet Afløbssystemer dimensineres til at kunne klare dimensineringsregn g derved pfylde funktinskravene. Da regn tit falder ujævnt ver et pland g kapaciteten gså fte er varierende kan der være gde muligheder fr at frbedre udnyttelsen af et afløbssystem ved at indføre dynamisk styring af visse elementer i systemet f.eks. afløb fra bassiner. Dette kan medvirke til både reducerede versvømmelser g i fællessystemer reducerede verløb til recipienterne. Fr afløbssystemer med flere bassiner, pumpestatiner mv. må det kraftigt anbefales at ptentialet ved dynamisk styring undersøges g måske indføres. I frbindelse med udbygning af systemer kan det være relevant at undersøge m styring kan give mulighed fr mere hensigtsmæssige løsninger på prblemerne, sm f.eks. at bassiner eller bassinledninger lettere kan placeres steder, hvr der er bedre plads Anvendelse af vejsystemet Nrmalt tilstræbes det at vejvand ledes til afløbssystemet så det undgås at der er vand på verfladen. I visse tilfælde kan det dg vervejes at udnytte gadeprfilet til at brttransprtere vandet under ekstremregn. Hvis terrænfrhldene er velegnede g det mdelmæssigt kan verskues, hvrdan systemet vil virke kan det være en udmærket metde til få vandet transprteret fra kritiske mråder til egnede recipienter eller pmagasineringsmuligheder. Metden kan dg kun anbefales brugt fr separate regnvandssystemer. 5.2 Tiltag på privat ejendm Fysiske tiltag Det kan være hensigtsmæssigt at få brgerne til at tilbagehlde g aflede regnvandet på egen grund. Herved undgås at vandet samles g dermed kræver str transprtkapacitet. Yderligere pnås at bebyggelsen i mindre grad påvirker vandkredsløbet i mrådet. Effekten af klimaændringer vil frmdentlig gså nemmere kunne håndteres i så små systemer, sm der vil være tale m. Det kræver dg at grundvands-, jrdbunds- g terrænfrhldene er således at det er muligt at aflede vandet lkalt uden at det giver anledning til prblemer g skader. Der findes en række metder, der kan anvendes af brgerne, hvis de vil undlade eller reducere regnvandstilledningen til det ffentlige system. Nedsivning af regnvand Her tænkes på afledning af regnvandet til faskiner på grunden. Nedsivning frudsætter egnede nedsivningsfrhld. Hvis jrdbundsfrhldene er prblematiske eller grundarealet er fr lille kan det være nødvendigt med et nødverløb til det ffentlige system. Herved kan en væsentlig del af frdelen frsvinde, idet faskinen måske er fyldt p på det tidspunkt, hvr den mest ekstreme del af regnen falder. Faskiner udføres fte i en størrelse svarende til mm regn, men sm nævnt er der ikke sikkerhed fr at hele denne kapacitet er til rådighed ved regnens start. 27

29 Anvendes f.eks. græsarmeringsten eller tilsvarende belægninger på P-pladser, mm så kan en str del af regnen nedsives på stedet. Regnvandstønder Ved at psamle tagvand i regnvandstønder pnås både at tilledningen til afløbssystemet reduceres g at vandfrbruget reduceres, hvis vandet erstatter vandfrsyningsvand f.eks. til havevanding. Vlumenet, der kan psamles, er dg fte begrænset, l ses fte, g dette er kun er beskeden andel af vlumenet fra ekstremregn på en tagflade. Regnvandstønder kan ved regnens start være fyldte g derfr ikke reducere afstrømningen. Genbrug af regnvand Anvendelse af regnvand i bligerne sm erstatning fr vandfrsyningsvand har kun beskeden udbredelse, men har samme frdele sm regnvandstønder, g yderligere den frdel at frbruget, i mdsætning til vanding, er mere jævnt frdelt ver tiden. En væsentlig ulempe er dg gså her at pmagasineringskapaciteten er begrænset g at der derfr ikke er sikkerhed fr at systemer kan pmagasinere vand i de kritiske situatiner. I Rørcentrets vejledning Brug af regnvand anbefales anvendelse af en tank på 3 m 3 til sådanne anlæg g det beregnes at en ganske str del af årsnedbøren så kan bruges i bligen til WC-skyl g vaskemaskiner. Betydningen fr ekstremregn er dg ikke klarlagt. Genanvendelse af regvand skal ske i frskriftsmæssige regnvandsanlæg (jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse g Rørcenteranvisningen herm). Grønne tage Der er udviklet teknik til brug af såkaldt grønne tage, hvr der på bygningers tagflader udlægges et net med vækstlag, hvr der grr planter. Frmålet er at vandet magasineres i vækstlaget g derfra psuges af planterne. Magasineringsevnen af vækstlaget er imidlertid begrænset, 6 10 mm, så sm venfr, er effekten under ekstremregn beskeden. På årsbasis kan derimd pnås ganske gd effekt. Sm det fremgår af de mtalte eksempler på tiltag på privat grund at det er svært at finde løsninger sm fr brgeren er lige så sikker g nem sm afledning til det ffentlige system g det er svært at finde løsninger sm kan klare netp de kritiske perider med ekstremregn. Fr at få brgerne interesserede i at gøre den indsats der skal til, fr at klare en større del af regnhåndteringen selv, skal der sikkert et større øknmisk incitament til end det der findes i dag. Hvis der bliver pstillet passende attraktive rdninger vil mange brgere sikkert selv tage initiativ til ændret håndtering af regnvand fra deres grunde. Frebyggelse af versvømmelse Ønsker en grundejer at sikre sig md pstuvning fra klakken i kælder, kan han installere højvandslukker eller kntraventiler så vandet ikke kan strømme baglæns ind i kælderen. Hvis han vil have fuld sikkerhed kan kælderens afløbssystem tilsluttes en pumpebrønd, der ppumper til gadeklakken. Herved pnås gså at installatinerne kan benyttes uanset vandspejlskte i gadeklakken. 28

30 5.2.2 Administrative tiltag verfr privat ejendm Der er mulighed fr at ejendmme, der afleder regnvand til kmmunal klak kan tages ud af klakpland fr hele eller dele af regnvandsafledningen. Det frudsætter en frivillig aftale mellem kmmunen g ejendmmens ejer. Kmmunen kan tilbagebetale tilslutningsbidrag fr denne regnvandsafledning jf. lv m betalingsregler fr spildevand. Vre bymråder frtættes knstant g det kunne vervejes at kræve at de øgede regnmængder fra alle udbygninger skal ledes til faskiner eller magasineres g kun langsmt ledes til afløbssystemet. Endvidere kunne man aktivt frsøge at få brgerne til at benytte permeable belægninger i indkørsler g på parkeringsarealer, så regnvand herfra kun i begrænset mfang ledes til afløbssystemet Afvanding af vejarealer Afvandingen af vejarealer fungerer de fleste steder meget effektivt. Dette er gså målet fra vejmyndighedernes side, idet vand i belægning g bærelag kan skade vejen. Afvandingen af specielt mindre veje g gader kunne dg måske fretages, så vandet i mindre grad blev ledt direkte til afløbssystemet, men først skulle passere en eller anden frsinkelsesanrdning gerne med infiltratinsmulighed. Der er gså mulighed fr en øget anvendelse af semipermeable belægninger, hvr en del af vejafvandingen siver ned gennem selve vejarealet. 5.3 Planlægningsmæssige tiltag på afløbssystemet Klimaændringerne frventes at vise sig gradvist i tiden fremefter. Der er derfr mange muligheder fr at planlægge indgreb til udførelse ved passende lejlighed senere g der er mange muligheder fr løbende at tilpasse sig de nye frhld f.eks. ved alle lejligheder, hvr det er muligt at sørge fr lkal afledning af vand eller bygning af udligningsanrdninger. Planlægning under udstykningen af nye bebyggelser Nye bebyggelser klakeres i dag strt set veralt med separatsystemer g der bygges meget fte bassiner eller andre udligningsanrdninger, så afstrømningen ud fra mråderne er reguleret svarende til recipientens kapacitet eller andre hensyn. Tilmed planlægges hyppigt så bassinet kan udnyttes sm rekreativt element i mrådet. Denne kmbinatin af frmål kan gøre det lettere at håndtere ekstremregn, hvr vandet måske vil versvømme grønne mråder eller lignende. Brgerne kan herved gså se, hvad der sker g måske bidrage til at løse prblemerne i kritiske versvømmelsessituatiner. Der er dg en risik fr drukneulykker, sm ikke må negligeres. Lkal afledning af tag g verfladevand i nye bebyggelser Kmmunen kan beslutte af der i nye bebyggelser skal ske en lkal afledning af tag- g verfladevand, dvs. ejendmmene kun klakeres fr spildevand. Områder skal udpeges hertil i spildevandsplanen. Der skal i sådanne plande ske lkal nedsivning på de enkelte ejendmme. Kmmunen bør fr sådanne plande sikre sig, at nedsivning er mulig (jrdbundens egnethed til nedsivning, grundvandsspejlets højde, mm). 29

31 Varsling I mråder, hvr det kan frudses at der kan ptræde betydelige versvømmelser under ekstremregn, kan der etableres et varslingssystem, så berørte brgere, vejmyndigheder mv. varsles før skaderne pstår. Herved vil der være mulighed fr indgreb så skaderne minimeres g generne fr beflkningen reduceres mest muligt. Et sådant varslingssystem skal være baseret på prgnser fr regnen en eller ngle timer fremefter. I en del tilfælde er den ttale frventede nedbørsmængde tilstrækkelig sm grundlag fr varsling men i andre tilfælde skal benyttes en afløbsmdel g måske en terrænmdel, så der kan udføres simuleringer til beregning af versvømmelsens frventede mfang. Brgerinddragelse Effekter af klimaændringer i frm af kraftigere nedbør g stigende havspejl vil få betydning fr mange brgere. Det vil derfr være nærliggende g hensigtsmæssigt at søge at inddrage brgerne i arbejdet med at frebygge skader g andre ulemper fra ændringerne. Dette kan både bidrage til at reducere effekterne af klimaændringer i frm af at den øgede regn søges håndteret lkalt samt at brgerne vil vise større frståelse fr de gener g tiltag der skal gøres fr at frebygge prblemer. Det må anbefales at klakfrsyningerne gør mere fr at infrmere brgerne m hvrdan afløbssystemet fungerer g specielt at brgere der br kritiske steder, hvr risiken fr versvømmelser er størst, infrmeres m risiken g hvilke muligheder de har fr selv at frebygge skader. Ligeledes bør brgerne infrmeres m hvrdan de er dækket frsikringsmæssigt i tilfælde af versvømmelser, så de er klar ver, m det er deres egen frsikring, klakfrsyningen eller dem selv, der skal betale fr udbedring af skader efter versvømmelser. Infrmatinen til brgerne kan ske på mange måder. Ngle klakfrsyninger har hjemmesider med rientering m klakfrsyningens aktiviteter, andre hlder åbent hus på renseanlæg g ngle udsender fldere mv. sm rienterer brgerne m systemets funktin, g m hvad de selv kan gøre fr at bidrage til frebyggelse eller løsning af prblemer. Alle tiltag der bidrager til at brgerne føler at afløbssystemet er nget der vedkmmer dem er psitive. Der har hidtil været meget lidt pmærksmhed mkring hvrdan afløbssystemer fungerer g hvilke prblemer der ligger i at give brgerne den ønskede service. En række af de nye tiltag sm får større g større udbredelse kan i høj grad bidrage til at fremme den ønskede udvikling. Prjekter m vand i byen, åbning af rørlagte vandløb, etablering af bassiner sm del af rekreative mråder, åbning af nye badeanstalter i havnemråder er alt sammen tiltag der vil have brgernes interesse g hvr der er mulighed fr at skabe en psitiv hldning til klakfrsyningens arbejde. 30