»Man vinder ikke over en dyrlæge«

Transkript

1 »Man vinder ikke over en dyrlæge«af SHAILA ANN SIGSGAARD Susanne Larsen sagsøgte dyrlægen i en sag om dyrlægeansvarssag, hvor retten begærede Det Veterinære Sundhedsråd om sagkyndig veterinær ekspertise. Susanne Larsen oplevede sagsgangen som én lang kamp op ad bakke, der endte med sagsomkostninger på kr. og en kronisk halt hest. Hun valgte at opgive sagen, inden den blev prøvet for retten, da det Veterinære Sundhedsråd frifandt dyrlægen på alle områder. Klage og retsmuligheder Hvilke rets- eller klagemuligheder har hesteejeren, hvis man mener, at der er tale fejlbehandling fra dyrlægens side? Den mest almindelige klagegang har været hidtil at indgive en klage til Den Danske Dyrlægeforenings Klientklageudvalg. Et helt nyoprettet ankenævn skal imidlertid afløse Klienklageudvalget fremover. Ankenævnet varetager dog ikke erstatningssager. Ved erstatningssager om dyrlægeansvar er det normalt, via advokat, at gå rettens vej. Retten kan begære en uvildig syn- og skønsmand til at vurdere stridspunkterne, eller retten kan anmode Det Veterinære Sundhedsråd om veterinærfaglig ekspertise i sagen, som her i Susanne Larsens historie. Det hele startede tilbage i vinteren 2004, hvor Susanne Larsen var på vej op til show i Globen i Stockholm med sin hingst Flögri. Hesten er pludselig halt, og kommer slet ikke til start i Sverige. Efter hjemkomst til Danmark bliver Flögri tilset af Susannes faste dyrlæger, og her bliver haltheden lokaliseret til kodeleddet, uden at den specifikke årsag kan findes. Der bliver taget røntgenbilleder, som ikke umiddelbart viser nogen forandringer. Susanne Larsen anbefales fra flere sider at køre hesten til en specialist i haltheder på et dyrehospital. Her lyder meldingen, at årsagen til haltheden findes i venstre forknæled. Flögri ledbehandles derfor i forknæleddet på stedet. Det er 52 MAGASINET HEST DECEMBER 2007

2 Susanne Larsen sagsøgte dyrlægen i en sag om dyrlægeansvarssag, hvor retten begærede Det Veterinære Sundhedsråd om sagkyndig veterinær ekspertise. Her med hingsten Flögri som sagen drejede sig om. nu 5. januar reklinikken får taget flere rønt- rede dyrlæger, der alle mente, sin hov-byldsdiagnose af he- Desværre går det pludselig genbilleder ved kontrolprøven i at hun måtte have en god sag i sten, hverken da hesten var hurtigt og akut ned ad bakke for marts 2005, findes der kroni- forhold til erstatning. Vi er nu i stokhalt eller i tiden derefter. hingsten, der nu er blevet stokhalt og ikke kan røre sig ud af ske røntgenforandringer. Dyreklinikken stadfæster samtidig, april Ifølge Susanne Larsen og SAGEN TRÆKKER I LANGDRAG stedet. Susanne tilkalder dyr- at hesten aldrig bliver til ride- hendes advokat var der decide- Da der er to parter i sagen, lægen, der ledbehandlede he- hest igen. Susanne Larsen får ret tale om fejlhåndtering af trækker den i langdrag og advo- sten, og han meddeler, at den besked om, at den septiske ar- haltheden og svigt i procedurer katerne mægler frem og tilbage måtte have en hovbyld. Han tritis i knæleddet med overve- for god dyrlægeskik. Blandt an- og udveksler processkrifter kom først to dage efter, at jende sandsynlighed var forår- det forsømte dyrlægen at føre uden at kunne komme frem til Susanne Larsen havde tilkaldt saget af den ledbehandling i journal med en egentlig dia- et forlig. Retten valgte at fore- ham. Susanne får derefter to knæleddet, som hingsten gnose på hesten og at oplyse lægge Det Veterinære Sund- beslagsmede til at visitere he- havde fået tidligere. Susanne Larsen om risici ved hedsråd sagen til besvarelse af sten uden resultat: Ingen af Kun en septisk artritis forår- brugen af specifikke præpara- de veterinærfaglige spørgsmål dem kan finde hovbylden. saget af ledbehandlingen kan ter til ledbehandling, som har i sagen, som parterne var ue- Uden nogen bedring af tilstan- føre til så kraftige røntgenfor- en kendt række bivirkninger, nige om. I maj 2006 får Det Ve- den kører Susanne Larsen andringer på så kort tid, vurde- der blandt andet kan øge risi- terinære Sundhedsråd tilsendt hingsten til en 3. dyrlæge, der rer dyrlægerne. Den melding koen for udvikling af betænd- et spørgetema fra retten. konstaterer septisk artritis, altså en infektiøs betændelsestilstand i venstre forknæled. får Susanne Larsen til at beslutte sig for at lægge sag an mod den ledbehandlende dyr- else i knæet. Desuden mente Susanne Larsen og hendes advokat, at dyrlægen svigtede OPGIVER SAGEN PÅ GRUND AF ERKLÆRING Knæleddet skylles og behandles med antibiotika, men da dy- læge efter råd fra både egen advokat og de andre involve- ved ikke at undersøge hesten omhyggeligt i forbindelse med I dette tilfælde anvendte Rådet en eks- MAGASINET HEST DECEMBER

3 Fakta Susanne Larsen om sagen»jeg tror ikke, man kan vinde en erstatningssag mod en dyrlæge. Det sker aldrig. Men jeg blev bare ved alligevel. Selv velrenommerede hestepraktiserende dyrlægers vurderinger bliver ikke tillagt vægt af Det Veterinære Sundhedsråd. Det burde ikke kunne ske. Men med den viden, jeg har i dag, ville jeg gøre det igen, men forskellen er nu, at jeg er blevet en del klogere og har fået en retshjælpsforsikring. RÅD FRA SUSANNE LARSEN I dag ville jeg nok spørge flere til råds ved konstatering af en alvorlig diagnose og undersøge andre behandlingsmuligheder, før jeg bare»godtog«en ledbehandling. Desuden vil jeg nok være mere opmærksom på, hvilken dyrlæge jeg bruger, og om jeg har en retshjælpsforsikring, der dækker de store udgifter, som er forbundet med at føre en sag. Min egen forsikring havde for eksempel ikke retshjælpsforsikring, idet jeg har momsregistreret hestehold.«tern ekspertvurdering lende dyrlæge på alle områder«, til fortolkning af de fo- mener Sophus Bøge- relagte røntgenbilleder. Vurderingen afviste en direkte sammenhæng mellem ledbehandlingen og røntgenforandringerne skov Christensen. Uden retshjælpsforsikring kostede sagen cirka kr. alene, inden sagen kom for retten. i knæleddet ud fra det Dyrlægeansvarssager er forelagte materiale. Derimod kan der lige så vel være tale om belastningsskader fra et tidligere forhold, stadfæstes langt fra sjældne, selvom der kun er relativt få advokater herhjemme, der har specialiseret sig i sager med heste, det i rådets erklæring, der forklarer advokat Sophus også efterlyser flere objektive beviser, der kan sandsynliggøre Bøgeskov Christensen. Han har selv været part i sagen dette årsagsforhold, som Susanne Larsens advo- såsom undersøgelse af kat, men fortæller, at han lige prøver fra ledvæsken. Erklæringen fra Det Veterinære så ofte sidder i den anden ende og skal forsvare dyrlægen Sundhedsråd foreligger i for tiltale. marts Susanne Larsen og advokat Sophus Bøgeskov Christensen frafalder herefter sagen på baggrund af Rådets erklæring.»bevisbyrden ER SVÆR AT LØFTEAt det Veterinære Sundhedsråd er et kollegialt sammensat»det Veterinære råd er egentlig ikke proble- Sundhedsråds erklæring har i særdeleshed stor betydning for en retslig afgørelse, idet den frifinder den ledbehandmet. Det er det i sagens natur nødt til at være, hvis det skal fungere som dyrlægesagkyndig ekspertise for domstolen. Jura Gode råd fra hesteadvokaten Men problemet har nok været, at Rådet tidligere har været sammensat uden hestesagkyndig ekspertise. Det gavnede nok ikke vores sag,«siger Sophus Bøgeskov Christensen og tilføjer, at det efter hans overbevisning er sjældent, at Rådet finder anledning til at rejse kritik af en dyrlæges adfærd.»sagerne tager lang tid og er dyre, og klienten har bevisbyrden for, at dyrlægen har begået fejl. Bevisbyrden er svær at løfte i praksis, hvor det kræves, at Det Veterinære Sundhedsråd udtaler kritik af dyrlægens adfærd, og at den kritiserede adfærd er den, der har ført til skaden, og det må siges, at det er sjældent, at en sådan kritik udtales.et andet problem har været, at vi ikke kunne få lov at indkalde Det Veterinære Sundhedsråd i retten til uddybende spørgsmål eller endsige føre vores Sophus Bøgeskov mer man ud for skade, er det afgørende, at Christensen: der hurtigt iværksættes bevissikrende tiltag i Certificeret national og form af diagnostiske undersøgelser på anerkendte hestepraktiserende klinikker, røntgen- international voldgiftsdommebilled-optagelser, scanninger, obduktioner, eller hvad sagen ellers giver anledning til,«si- Landsretsdommer Bestyrelsesmedlem ger Sophus Bøgeskov Christensen.»Man i Hestens Værn bærer som klient selv risikoen for, at beviset for dyrlægens fejl sikres. Såvel relevant veterinærfaglig som juridisk assistance er af af-»mit råd er, at man som dyrlægeklient skal tænke sig rigtig grundigt om, inden man starter en ansvarssag mod en dyrlæge, for kom- kunne føre sagen med gørende betydning for chancen for senere at held.«54 MAGASINET HEST DECEMBER 2007

4 Dyreklinikken stadfæster samtidig, at hesten aldrig blive til ridehest igen Det Veterinære Sundhedsråd Det Veterinære Sundhedsråd er et sagkyndigt råd, som afgiver udtalelser om veterinærfaglige spørgsmål. I hestesagerne er det typisk: Dyrlægeansvarssager, handelssager, dyreværnssager samt i principielle sager og i civilretlige sager. Rådet tager ikke stilling til bevismæssige spørgsmål. Forsikringsselskaber og retshjælpsforsikring egne vidner i form af anerkendte førende dyrlæger fra praksis,«siger han. Han tilføjer imidlertid, at der dels siden sagen om Flögri startede, er kommet hesteekspertise i rådet, og dels er der netop indført en lovændring, så nu kan retten indkalde veterinært sagkyndig ekspertise i form af for eksempel tre. DET VETERINÆRE SUNDHEDS- RÅD Det Veterinære Sundhedsråd under Fødevareministeriet er et sagkyndigt råd, der netop ikke tager bevismæssig stilling i sager, men fremkommer med udtalelser om veterinære spørgsmål og i sager af principiel betydning, fx omkring brugen af handsker til kastration og skuldersår hos svin - udtalelser, som ikke altid har vakt begejstring hos den udøvende kollegiale dyr- udtale sig, idet man kun forholder sig til veterinærfaglige spørgsmål, hedder det. Men Rådet henviser til, at man kan læse om arbejdsgangen på deres hjemmeside, hvor der blandt andet står, at udtalelser ifølge Rådets forretningsorden. EN DOM UD AF 14 DYRLÆGE- ANSVARSSAGER Ifølge sundhedsrådets årsberetninger fra 1998 til 2004, er der kun faldet en dom mod en dyrlæge og indgået to forlig ud af i alt 14 dyrlægeansvarssager, hvor Det Veterinære Sundhedsråd har indgivet en erklæring. Syv sager er blevet ophævet, inden de blev prøvet i retten, på samme måde som Susanne Larsens sag. Fire sager blev prøvet i retten med frifindelse af dyrlægeansvar. NYT ANKENÆVN SKAL DÆMME OP FOR KRITIK Langt de fleste såkaldte almindelige klager over dyrlæger har indtil for ganske nyligt endt i Klientklageudvalget. De Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforenings (PDA) Vær opmærksom på, om dit forsikringsselskab yder retshjælp, hvis du har momsregisteret hestehold. Alm. Brand: Tilbyder ikke retshjælpstilskud til momsregistreret hestehold, herunder stutterier mv., men kan i særlige tilfælde tilbyde kunder en forsikring, såfremt andre forsikringer holdes i selskabet. lægestand. Rådet tager ikke stilling i den konkrete sag, men kun til det forelagte materiale, ud fra hvilket de fremkommer med en skriftlig udtalelse til brug for retten. Det er således retten, der vurderer bevisførelse og skyld. Men Rådet selv kan også i særlige tilfælde søge ekstern eksperthjælp til erklæringen. Det Veterinære Sundheds- altid skal være ledsaget af en begrundelse samt en kort redegørelse for de oplysninger, der udspringer fra sagen, og som er lagt væsentligt til grund for udtalelsen. Der er således kommet en særlig vejledning for advokater i at stille spørgsmål til Det Veterinære Sundhedsråd for bedst muligt at sikre, at det udelukkende er veterinærfaglige og har imidlertid netop indført en ændring af klagesystemet med et ankenævn i samarbejde med Forbrugerstyrelsen. Dette ankenævn erstatter det»gamle«klientklageudvalg i almindelige forbrugersager, undtaget er dog klager fra feks.stutterivirksomhed. Ankenævnet skal dæmme op for den kritik Forbrugerstyrelsen har rettet mod Klientkla- Codan: Yder ikke retshjælp til erhvervsmæssigt hestehold. Tryg: I kombination med en landbrugsforsikring kan man normalt godt få en retshjælpsforsikring. råd har oplyst til Magasinet Hest, at de ikke vil udtale sig om Rådets arbejde og procedurer. Til spørgsmålet om hvor hyppigt der rejses kritik af dyrlæger i ansvarssager og endsige falder domme, kan Det Veterinære Sundhedsråd ikke vedkommende spørgsmål, der stilles til Rådet, og ikke spørgsmål, som har til hensigt at højne bevisbyrden hos egen part. Udtalelser i retssager sendes altid til retten, så Rådet afgiver ikke vidneforklaring i anledning af udtalelsen, geudvalget, hvor dyrlæger vurderer klager over dyrlæger. Det koster 250 kr. at klage - penge, som man får igen, hvis klageren får medhold. På hjemmesiden vil man fremover kunne se offentliggørelse af afgørelserne 56 MAGASINET HEST DECEMBER 2007

5 for et år ad gangen, oplyser PDA. I forbindelse med årsberetningen september 2007 retter PDA selvkritik af blandt andet den manglende offentliggørelse af klagesager og gennemsigtighed:»det har gjort klagegangen lidt indviklet for klienterne, samtidig med at det i forbrugerkredse ikke er accepteret, at dyrlæger vurderer klager over dyrlæger. Det har medført, at vi i Forbrugerstyrelsens Forbrugerredegørelse står dårligt i klageforhold.«i det nye ankenævn sidder en juridisk formand, to forbrugerrepræsentanter og to dyrlæger med hver en repræsentant for heste og smådyr. Klientklageudvalget, som nu fremover kun vil tage sig af klager fra feks. stutterier eller erhvervsmæssigt hestehold, består af syv dyrlæger, der på uvildigt grundlag vurderer klientklager over dyrlægebehandling. Tre af dyrlægerne har særlig indsigt i smådyrspraksis, to i hestepraksis og to i landpraksis. De fleste klager over dyrlæger har hidtil endt i det ikke retslige Klientklageudvalg, i modsætning til den typiske erstatningssag om dyrlægeansvar, som i Susanne Larsens tilfælde.»at involvere advokat og gå rettens vej er yderst bekosteligt og tidskrævende, men kan imidlertid være den eneste løsning i erstatningssagerne, som bliver mere og mere hyppige i takt med de flere og dyrere heste,«siger advokat Sophus Bøgeskov Christensen, og tilføjer, at det nyoprettede ankenævn er et skridt i den rigtige retning. Fakta Dyrlægeansvarssager Afgørelser i hestesager om dyrlægeansvar med erklæring fra Det Veterinære Sundhedsråd: I alt 14 sager fra 1998 til 2004 = Syv sager hævet, fire frifindelser, en dom og to forlig. 1998: Et forlig : Et forlig og et hævet 2001: Tre hævet og et frifundet 2002: Et hævet og to frifundet 2003: Et hævet og en dom 2004: Et hævet og et frifundet er endnu ikke publiceret Kilde: Det Veterinære Sundhedsråds årsberetninger 58 MAGASINET HEST DECEMBER 2007