Betonelement-Foreningen, september 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betonelement-Foreningen, september 2013"

Transkript

1 BEF Bulletin no. 3 Betonelementbyggeriers robusthed Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S Betonelement-Foreningen, september 2013 Page 1

2 Forord Indledning Metoder til sikring af robusthed Metode A Metode B Dokumentation Lodret bærende bygningsdele Eksempel på robusthedsanalyse af lodret bærende nøglelementer Robuste armeringsprincipper for vægelementer Snitkraftomlejring ved lokale svigt i vægkonstruktioner Samlinger i lodret bærende systemer Fastholdelser af søjler Fastholdelser af vægge Bærende etagekryds Eksempel på robusthedsanalyse af nøglesamling i søjle-/bjælkekonstruktion Vandret bærende bygningsdele Sædvanlige elementdæk Større vandret bærende elementer Eksempel på robusthedsanalyse af nøgledetalje ved bjælkevederlag Eksempel på robusthedsanalyse af nøgledetaljer i selvbærende vægskive Stabiliserende hovedsystemer Sammenhæng i dækskiver Sammenhæng i vægskiver Krav til samlingernes duktilitet i stabiliserende hovedsystemer Eksempler på sammenbygningsløsninger i det stabiliserende hovedsystem Bilag 1: Følsomhedsanalyse, lodret bærende nøgleelementer Bilag 2: Robuste principper for armering i betonelementvægge Page 2

3 Forord Der har gennem adskillige år eksisteret normkrav til bygningskonstruktioners robusthed ved byggeri i Danmark. Alligevel er der til dato ikke udviklet en almen god praksis på dette område, hverken hvad angår krav til løsninger eller til dokumentation. Betonelement-Foreningen har derfor taget initiativ til nærværende bulletin, der dels sætter sammenhæng mellem kravene til robusthed og de øvrige krav til konstruktionernes udformning, dels sætter dokumentation af robusthed ind i samme rammer som gælder for statisk dokumentation i nutidigt dansk byggeri. Samtidig demonstreres i bulletinen, at den projekterendes valg af principper for håndtering af kravene til robusthed kan have betydelige konsekvenser for både elementproduktion, byggepladsforhold og dokumentation. Afvigelser fra de anbefalede hovedprincipper i denne bulletin vil derfor ofte kunne medføre betydelige ekstra omkostninger, uden opnåelse af nogen form for kvalitetsforbedring i det færdige byggeri. Bulletinen introducerer indledningsvis nogle mere almene principper for håndtering af robusthedsbegrebet, som med fordel vil kunne finde anvendelse inden for alle typer bygningskonstruktioner. Derfor håber Betonelement-Foreningen, at bulletinen vil finde bred anvendelse i dansk byggeri, og inviterer samtidig brugere til at fremkomme med kommentarer og forslag til forbedringer. Betonelement-Foreningen September, Page 3

4 1. Indledning Anneks E i DS/EN 1990 DK NA: anfører, at en konstruktion er robust når: A. de sikkerhedsmæssigt afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme overfor utilsigtede påvirkninger eller defekter, eller B. der ikke sker omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af konstruktionen svigter. For en ordens skyld skal det noteres, at normmæssigt foreskreven dimensionering for ulykkespåvirkninger som brand, jordskælv og påkørsel drejer sig om eksplicitte forhold på linje med dimensionering i anvendelses- og brudgrænsetilstand. Det er en underliggende forudsætning for den efterfølgende behandling af robusthedsbegrebet, at konstruktionerne er dimensioneret i overensstemmelse normernes direkte krav på disse områder. Det er for robustheden en væsentlig forudsætning, at den projekterende har taget hensyn til, hvorvidt normernes direkte foreskrevne påvirkninger er fyldestgørende for dimensioneringen af de aktuelle konstruktioner. I det efterfølgende angives rammer for metoder og løsninger, der for de væsentligste konstruktionsdele på enkel måde kan sikre en passende robusthed under ovennævnte forudsætninger. Konstruktionsdele omfattet heraf kan være: - Lodret bærende bygningsdele (vægge og søjler) - Samlingsløsninger i det lodret bærende system - Vandret bærende bygningsdele (dæk og bjælker) - Stabiliserende hovedsystem (dækskiver og stabiliserende vægskiver) - Samlingsløsninger i det stabiliserende hovedsystem Vendingen passende robusthed er her valgt bevidst for at understrege, at sikring af konstruktionernes robusthed ikke er et spørgsmål om at tilvejebringe modstandsevne overfor vilkårligt store, utilsigtede påvirkninger eller fejl af enhver tænkelig eller utænkelig art. Noget sådant ville føre til et overforbrug af ressourcer ude af trit med normernes balance mellem krav til sikkerhedsniveau og ansvar for bæredygtighed. Page 4

5 2 Metoder til sikring af robusthed 2.1 Metode A Ved brug af indledningens metode A forudsættes konstruktionens nøgleelementer identificeret af den bygværksprojekterende som et særligt afsnit i projektgrundlaget. For disse elementer sikres robustheden i praksis normalt ved enten: indførelse af ekstra sikkerhed på nøgleelementer ved at partialkoefficienterne på materialerne øges med en faktor 1,2 eller: eftervisning af at nøgleelementer kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter som eksempelvis: - uforudsete lastvirkninger - utilsigtede afvigelser mellem konstruktionens faktiske virkemåde og de anvendte beregningsmodeller - utilsigtede afvigelser mellem det udførte projekt og projektmaterialet - uforudsete geometriske imperfektioner - uforudsete sætninger - uforudset nedbrydning Af disse metoder er anvendelsen af forøgede partialkoefficienter umiddelbart den enkleste at anvende. Metoden kan dog ikke stå alene, blandt andet fordi samlinger og elementdetaljer ikke håndteres fyldestgørende ad denne vej. Men der kan også være tale om, at elementets følsomhed overfor defekter eller utilsigtede påvirkninger kan være relativt store, så der yderligere bør tages særligt hensyn hertil. En praktisk fremkommelig metode til håndtering af disse forhold kan være udførelse af en kombineret sikkerheds- og robusthedsanalyse af særlig vigtige konstruktionsdele. Disse analyser udstrækkes med denne metode til at omfatte: Nøgleelementer Nøglesamlinger mellem elementer Nøgledetaljer inde i elementer Det anbefales, at det er den bygværksansvarlige der udpeger nøgleelementer og nøglesamlinger; medens nøgledetaljer inde i elementer udpeges af den ansvarlige for den statiske dokumentation for det pågældende konstruktionsafsnit. Metodens idé er, at konstruktionsdelen i brudgrænsetilstanden først dimensioneres under anvendelse af forøgende partialkoefficienter på materialestyrkerne. Dernæst udføres en analyse, hvor partialkoefficienterne nedsættes til de sædvanlige værdier i brudgrænsetilstanden; men hvor Page 5

6 det successivt undersøges, hvor store variationer, der kan foretages i en række udvalgte parametre uden bæreevneoverskridelse. Disse udvalgte parametre vælges, så de modsvarer de utilsigtede påvirkninger eller defekter, der har relevans for den aktuelle konstruktionsdel. Bemærk, at de foreslåede analyser under Metode A således alle henføres til den almindelige brudgrænsetilstand. Det er så den projekterendes opgave at vurdere hvorvidt de variationer, der således kan optages, ligger på et rimeligt niveau. Hvis følsomheden over for nogle af disse variationer er særlig stor, må der iværksættes supplerende sikkerhedsmæssige tiltag. Eksempelvis enten: at sikre en forøgelse af konstruktionsdelens modstandsevne så der kan optages variationer på et rimeligt niveau, eller: at det via særlige konstruktive sikringer, toleranceangivelser eller inspektionskrav direkte sikres at de pågældende variationer holdes inden for de nødvendige grænser. For så vidt angår forhold ved bygningsdele produceret under CE-mærkning, bør metoden med særlige toleranceangivelser og inspektionskrav ikke anvendes, medmindre det er leverandørens eget valg. Det skyldes, at særlige krav på dette område kan være yderst vanskelige at forene med et kvalitetsstyringssystem underlagt en kontrolordning. For mange almindeligt forekommende konstruktionsdele vil der kunne udarbejdes fælles brancheanvisninger med analyser som ovenfor beskrevet og med tilhørende forslag til supplerende sikkerhedsmæssige tiltag, så de projekterende i vid udstrækning vil kunne henføre hertil i det enkelte projekt. 2.2 Metode B Indledningens metode B omtales ofte under betegnelsen bortfald af bærende konstruktionsdele. Ved denne metode er tanken at udføre hovedkonstruktionerne således, at der i tilfælde af et lokalt svigt kan dannes en alternativ snitkraftfordeling, hvor belastningerne på den svigtende konstruktionsdel optages af andre konstruktionsdele. Den alternative snitkraftfordeling kan dokumenteres i form af en rent plastisk model for kraftforløbet hen over og omkring den svigtende konstruktionsdel. Det kan eksempelvis ske ved at opstille en gittermodel i de intakte dele af konstruktionen, der kan holdes i ligevægt bl.a. ved udnyttelse af særlig sammenhængsarmering ilagt i dæk- og vægkonstruktioner. Bæreevnevurdering i denne tilstand sker på basis af belastninger og materialestyrker svarende til ulykkestilfælde. Page 6

7 2.3 Dokumentation Principperne for den statiske dokumentation forudsættes at følge SBI-anvisning 223: Dokumentation af bærende konstruktioner. Dette betyder, at den bygværksansvarlige skal fastlægge de fornødne tiltag til sikring af bygningens robusthed i A1 - Projektgrundlag. For så vidt angår nøgleelementer, nøglesamlinger og nøgledetaljer er det forudsætningen, at disse identificeres i Projektgrundlaget, og at der i B1 - Statisk Projekteringsrapport stilles særskilte krav til dokumentation samt projekt- og udførelseskontrol for disse konstruktionsdele. Det gør i denne sammenhæng ingen forskel, at en del af disse afklaringer ligger relativt sent i procesforløbet, idet SBI-anvisning 223 netop tager som forudsætning, at dokumenterne i den statiske dokumentation løbende tilpasses afklaringer og ændringer i takt med udviklingen på byggesagen. I nedenstående, forenklede diagram vedrørende processerne for den statiske dokumentation er med rød skrift vist, hvorledes de særlige aktiviteter vedrørende sikkerheds- og robusthedsanalyse kan indpasses i et sædvanligt projektforløb. Diagrammet illustrerer også de nævnte tilbagekoblinger for opdatering af tidligere dele af den statiske dokumentation. Designkrav og organisering Sikkerhedsanalyse Konstruktionsopgaver Konstruktionsdesign Supplerende sikkerhedstiltag Udførelse Systemniveau System System System Elementniveau Elementer Elementer Elementer Detaljeniveau Detaljer Detaljer Detaljer Samlingsniveau Samlinger Samlinger Samlinger Statisk dokumentation Statisk dokumentation Statisk dokumentation Statisk dokumentation Statisk dokumentation Projektgrundlag Bygværksberegninger Ad projektgrundlag: Ad projektgrundlag Ad kontrolrapport - lastnedføringer - krav til særanalyser: - robusthedsredegørelse - rapporter, særtilsyn - hovedstabilitet nøgleelementer Projekteringsrapport - samlinger nøgledetaljer Ad bygværksberegninger nøglesamlinger - særanalyser, system Konstruktionsafsnitsberegn. - særanalyser, samlinger - bygningsdele Ad projekteringsrapport: - bygningsdelsdetaljer - særkontrolkrav, projektering Ad konstruktionsafsnitsberegn. - særtilsynskrav, udførelse - særanalyser, bygningsdele Kontrolrapport - særanalyser, detaljer Ad kontrolrapport - særkontroller, bygværk - særkontroller, konstruktionsafsnit Page 7

8 3. Lodret bærende bygningsdele Lodret bærende bygningsdele, så som søjler eller vægelementer med store lastvirkninger, vil i mange tilfælde udgøre et system af statisk bestemte enkeltelementer, hvor omfordeling af belastninger i tilfælde af svigt i konstruktionsdele sjældent vil kunne eftervises. Disse elementer klassificeres derfor ofte som nøgleelementer og robustheden håndteres via indledningens model A, se eksemplet i afsnit 3.1. Kravene svarende til model B kan derimod ofte argumenteres at være opfyldt for mindre, lodret bærende bygningsdele, eksempelvis ved at betragte mulighederne for ændret forløb af lastnedføringen i væg- eller facadeelementer i tilfælde af svigt i en dør- eller vinduesstolpe. Se afsnit Eksempel på robusthedsanalyse af lodret bærende nøglelementer I Bilag 1.1 og 1.2 er der vedlagt resultater fra en robusthedsanalyse, hvor der for et slankt element (en 180 mm væg) og et kraftigere element (en 540 mm søjle) er foretaget en undersøgelse af effekten af en række utilsigtede påvirkninger, som modsvarer den øgede modstandsevne elementerne opnår ved at øge partialkoefficienterne på materialerne med faktoren 1,2. Sammenligningen er for hver af de to elementtyper er foretaget ved tage udgangspunkt i 3 repræsentative lasttilfælde, hvor elementets regningsmæssige bæreevne i brudstadiet netop er udtømt, når partialkoefficienterne på materialerne er øget med faktoren 1,2. Det vil for betonelementer sige g c = 1,68 for beton og g s = 1,44 for armering. Dernæst er partialkoefficienterne ændret til de sædvanlige værdier, g c = 1,4 for beton og g s = 1,2 for armering, hvorefter det er undersøgt, hvor stor en ændring af hver enkelt af de udvalgte parametre der skal til, før den regningsmæssige bæreevne nu med disse partialkoefficienter atter er udtømt. Resultatet er resumeret i nedenstående tabel. Variation i parameter 180 mm væg h = 180 mm Y8/150 i b.s. f ck = 35 MPa 540 mm søjle h = 540 mm 3Y20 i b.s. f ck = 40 MPa Ekstra tværlast ækvivalent med vandret kraft DH DH ~ 0,5% af N Ed DH ~ 3% af N Ed virkende midt på element (DH = 0,5 w L s) Forøgelse af excentriciteter med De De ~ 5 mm (De/h ~ 0,028) De ~ 35 mm (De/h ~ 0,065) Reduktion af elementtykkelse med Dh Dh ~ 8 mm Dh ~ 50 mm Normallaster og momenter øget med Dp Dp ~ 16% Dp ~ 20% Reduktion af betonstyrken med Df ck Df ck ~ 17% af f ck Df ck ~ 17% af f ck Reduktion af armeringsstyrken med Df yk Df yk > 30% af f yk Df yk > 30% af f yk Reduktion af lodret armering med DA s DA s > 30% af A s DA s > 30% af A s Page 8

9 Tabellen viser umiddelbart, at søjlen med det relativt beskedne slankhedsforhold via dimensioneringen med forhøjede partialkoefficienter opnår en god robusthed overfor de undersøgte utilsigtede påvirkninger og defekter. For den slankere væg med mere udprægede 2. ordens effekter på grund af udbøjningerne ses derimod en noget større følsomhed overfor variationer i parametrene DH, De og Dh. Dette giver anledning til at notere nogle principielle forhold, når metoden med øgede partialkoefficienter tages i anvendelse for lodret bærende nøgleelementer: a. Øgede partialkoefficienter kan i hovedtræk kun kompensere for begrænsede afvigelser i materialestyrker og i de lastvirkninger, der i forvejen er indeholdt i dimensioneringsmodellen. b. For elementer med begrænsede slankhedsforhold vil øgede partialkoefficienter på materialerne også med rimelighed kunne antages at kompensere for begrænsede afvigelser i tværsnitsdimensioner og excentriciteter. c. For elementer med større slankhedsforhold, hvor 2. ordens effekter er af væsentlig betydning for bæreevnen, vil øgede partialkoefficienter på materialerne kun i meget beskedent omfang kunne antages at kompensere for afvigelser i tværsnitsdimensioner og excentriciteter. I det aktuelle vægeksempel leder analysen især til overvejelser om at kunne optage større excentriciteter og tværlastpåvirkninger, end hvad dimensionering med øgede partialkoefficienter alene giver grundlag for. Som nævnt i afsnit 2.1 frarådes det de projekterende at søge en løsning ved at stramme krav til tolerancer og inspektionskrav til betonelementer. I bilag 1.3 og 1.4 er derfor set på forholdene, dels når betonstyrke og armeringsmængde øges en smule ekstra, dels når elementets tykkelse øges en smule. Jævnfør nedenstående tabel opnås med begge alternativer en fornuftig reduktion af følsomheden overfor variationer i de valgte parametre. Udgangsløsning Alternativ 1 Alternativ 2 Variation i parameter 180 mm væg h = 180 mm Y8/150 i b.s. f ck = 35 MPa 180 mm væg h = 180 mm Y10/150 i b.s. f ck = 40 MPa 200 mm væg h = 200 mm Y8/150 i b.s. f ck = 35 MPa Ekstra tværlast ækvivalent med vandret kraft DH DH ~ 0,5% af N Ed DH ~ 0,9% af N Ed DH ~ 1,6% af N Ed virkende midt på element (DH = 0,5 w L s) Forøgelse af excentriciteter med De De ~ 5 mm (De/h ~ 0,028) De ~ 11 mm (De/h ~ 0,061) De ~ 15 mm (De/h ~ 0,075) Reduktion af elementtykkelse med Dh Dh ~ 8 mm Dh ~ 15 mm Dh ~ 17 mm For den bygværksansvarlige, der ikke selv dimensionerer de lodret bærende betonelementer, tegner der sig herved en enkel mulighed ved at foreskrive, at disse nøgleelementer i brudstadiet skal dimensioneres for de faktisk forekommende regningsmæssige belastninger under anvendelse Page 9

10 af forhøjede partialkoefficienter på materialestyrkerne og skal desuden dimensioneres for de samme belastninger med et momenttillæg på DM = De N Ed, men nu under anvendelse af sædvanlige partialkoefficienter på materialestyrkerne. På baggrund af den ovenfor gennemgåede analyse kan foreslås at benytte værdien De = 0,05 h som et alment, supplerende robusthedskrav for disse elementtyper. På den sikre side kan den projekterende her nøjes med én beregning ved at medtage momenttillægget DM sammen med faktisk forekommende regningsmæssige belastninger under dimensioneringen med forhøjede partialkoefficienter. Henvisning til dokumentationen i nærværende bulletin vil i mange konkrete projekter være tilstrækkelig baggrund til at benytte ovenstående anbefalinger ved behandling af robusthedskravene. Det er i almindelighed ikke nødvendigt at gennemføre projektspecifikke variationsstudier for typiske bygningselementer, hvor sådanne i forvejen er tilgængelige. Til ovenstående resultater skal bemærkes, at etagekrydsenes lodrette bæreevne afhængig af udformningen kan være meget følsom overfor valget af vægtykkelse. Se mere i afsnit Robuste armeringsprincipper for vægelementer Af ressourcemæssige hensyn er det væsentligt, at den projekterende differentierer sine særlige krav til armeringsløsninger i vægelementer svarende til det nødvendige og tilstrækkelige i det enkelte tilfælde. Netop særlige krav til vægelementers armeringsdesign har meget stor betydning for både ressourceforbrug og arbejdsmiljø hos elementleverandøren. Uhensigtsmæssige armeringsløsninger er derfor både dyrere og mere kritiske for kvaliteten, end løsninger der er tilpasset produktionen. I Bilag 2 til nærværende bulletin er derfor præsenteret en række principper for armeringsløsninger til vægelementer, som vil kunne dække langt de fleste tilfælde: Type A1 Transportarmerede vægelementer: Udviklet til simple vægelementer påvirket af moderate lodrette og vandrette belastninger. Type A2 Middelsvært armerede vægelementer: Udviklet til simple vægelementer påvirket af større lodrette og vandrette belastninger. Type A3 Skivearmerede, homogene vægelementer: En udbygning af Type A2 til anvendelse i hårdt påvirkede, stabiliserende systemer eller i andre tilfælde, hvor der skal overføres store skivekræfter indbyrdes mellem vægelementer i det konstruktive system. Page 10

11 Type A4 Svært armerede vægelementer: Udviklet til mere komplicerede vægelementer, hvor der skal være større udsparinger for vinduer og døre etc., samtidig med vægelementerne indgår i konstruktive systemer med store og/eller komplekse lastvirkninger. Det sidste kan eksempelvis handle om selvbærende vægelementer dimensioneret efter stringermetoden, eventuelt samtidig med at der skal overføres store skivekræfter mellem vægelementer svarende til det under Type A3 nævnte. Produktionsomkostningerne afhænger af den valgte type, med Type A1 som den billigste model og med stigende omkostninger op til Type A4. Til gengæld er der ikke særlige vanskeligheder med at håndtere flere forskellige af disse vægtyper på den enkelte byggesag. Afvigelse fra principperne i de beskrevne typer bør derimod kun ske efter særlig aftale med elementleverandøren, eftersom afvigelser både kan være stærkt fordyrende og kan medføre væsentlige produktionsmæssige eller geometriske problemer, hvilket yderligere medfører øget risiko for fejl. 3.3 Snitkraftomlejring ved lokale svigt i vægkonstruktioner I konstruktioner med bærende vægge kan der enkelt skabes god sikkerhed mod overordnet kollaps som følge af lokale svigt, fordi vægkonstruktionen ved skivevirkning kan føre belastningerne uden om det lokale svigt som illustreret på nedenstående figur. Figuren viser et eksempel, hvordan lastnedføringen i en vægskive kan tilpasse sig, hvis en dørsøjle nederst mister sin bæreevne. Last fra højereliggende etager Last fra etagen Reaktion på underliggende etage Page 11

12 Lastnedføringen er på figuren symboliseret via tryktrajektorier, der som vist kan danne et ligevægtssystem, der trækker lasten uden om det skadede område. Løsningen fordrer, at der er ilagt vandret armering i etagekrydsene, med mindre vægskiven udgøres af ét sammenhængende element i hver etage. Aktiveringen af armering i etagekrydsene kræver, at der sikres forskydningsforbindelse mellem overside af vægelementer og etagekrydsudstøbningen. Denne forskydningsforbindelse vil sædvanligvis være sikret, når EC2 s krav til vandret fastholdelse af vægtoppen til etagedækket er opfyldt, se afsnit 4.2. På samme måde vil den fornødne vandrette armering i etagekrydset svarende til EC2 s krav om sammenhæng i dækskiverne almindeligvis være tilstrækkelig til, at vægskiver på den viste måde kan danne bro hen over et lokalt skadet område. Se afsnit 6.1. Som vist på vægudsnittet i den ene etage er det nødvendigt at anordne særlig bjælkearmering i dør- eller vinduesoverliggere for systemet også kan virke i vægge med udsparinger for døre og vinduer. Bjælkearmeringen skal bl.a. sikre, at last fra dækket i den enkelte etage kan trækkes hen over døren eller vinduet, væk fra zonen over det skadede område. Traditionelt anses en bjælkearmering, der sikrer at overliggere kan overføre en karakteristisk forskydningskraft af størrelsen 60 kn samt både positive og negative karakteristiske momenter af størrelsen 60 knm, for at være passende i høj konsekvensklasse. I normal konsekvensklasse foreslås halvt så store værdier. Den anviste bjælkearmering har ikke kun til formål at overføre lokal last fra dæk, men også at skabe mulighed for en rammevirkning i vægelementer med døre og vinduer, så vandrette kræfter i dækskiverne opstået på grund af lokale brud helt andre steder i konstruktionen kan føres ned gennem bygningen i et ulykkestilfælde. Også den alment krævede lodrette og vandrette sammenhængsarmering har væsentlig betydning for konstruktionens mulighed for at etablere alternative bæresystemer hen over lokale svigt. Som vist på figuren nedenfor kan den lodrette sammenhængsarmering hjælpe til at optage belastningen fra et dækfelt, der oprindelig er regnet understøttet over et skadet vægfelt, idet der kan være gode muligheder for, at den øverste del af den skadede væg stadig kan medvirke til at lede reaktionen fra dækket hen til ophængningsarmeringen. På illustrationen vist nedenfor er demonstreret et eksempel på en sådan kraftomlejring, hvor det lokale systems ligevægt blandt andet sikres ved at kræfterne H og C via dækskiverne føres ud til bygningens øvrige vægskiver, der således aktiveres til optagelse af det væltende moment hidrørende fra de lodrette lasters omlejring omkring det skadede felt. Fornødne kræfter af denne art, H og C, kan almindeligvis antages ført rundt i dækskiverne, når kravene til dækskiven refereret i afsnit 6.1 opfyldes. Page 12

13 H C Vedrørende de lodrette trækforbindelser omtalt ovenfor henvises til principperne bekrevet under Type A3 i Bilag 2. Page 13

14 4. Samlinger i lodret bærende systemer Samlingsløsningerne i det lodret bærende system skal både sikre effektiv fastholdelse af de lodret bærende dele og sikre at de lodrette kræfter med fornøden sikkerhed kan overføres mellem bygningsdelene. EC2 foreskriver direkte krav om fastholdelse af randsøjler og -vægge til dækskiven. I høj konsekvensklasse er dette i Danmark fastlagt til fastholdelse overfor vandrette kræfter af størrelsen 160 kn for søjler og 30 kn/m for vægge gældende for både top og bund af elementerne. I normal konsekvensklasse gælder krav om fastholdelse overfor vandrette kræfter af størrelsen 80 kn for søjler og 15 kn/m for vægge, men kun gældende for top af elementerne Hvor konstruktionen ikke direkte er dimensioneret for bortfald af et søjle- eller et vægelement bør det i høj konsekvensklasse anbefales, at der altid etableres mekanisk fastholdelse til dækskiven, også for indeliggende søjle- og vægelementer. Begrundelsen herfor er, at dynamiske effekter under eksempelvis jordskælv eller brand kan medføre, at normalkraften virkende i støbeskellet i elementernes bund kortvarigt kan neutraliseres, så der kan ske en vandret forskydning af et lodret bærende element, fordi friktionsmodstanden i støbeskellene samtidig forsvinder. Derfor anbefales for byggerier i høj konsekvensklasse, at der i alle lodret bærende væg- og søjleelementer etableres gennemgående trækforbindelser, så den fornødne friktionsmodstand kan opretholdes i både top og bund af elementerne. Dette gælder således også for nøgleelementer, hvor den lodrette trækforbindelse ikke indgår i et brosystem, der i ulykkestilfælde spænder hen over et beskadiget område som beskrevet i EC2, punkt (1). For byggerier i normal konsekvensklasse er der i Danmark som nævnt kun krav om vandrette fastholdelser af randsøjler og -vægge mellem elementtop og dækskive. Hermed er lodrette trækforbindelser i normal konsekvensklasse normalt kun nødvendige, hvor de indgår i et brosystem, der i et ulykkestilfælde forudsættes at spænde hen over et beskadiget område. Dette skyldes, at fastholdelse af søjle- og vægtoppe til dækskiven som regel uden vanskelighed kan sikres på enklere måde som beskrevet i det følgende. 4.1 Fastholdelser af søjler I høj konsekvensklasse kan den lodrette sammenhæng mellem søjler sikres ved hjælp af indstøbte lodrette armeringsjern afsluttet med armeringskoblere ved søjletoppen suppleret på byggepladsen med armeringsjern monteret i armeringskoblerne og ført en god forankringslængde op i den ovenstående søjle, idet der heri indstøbes korrugerede rør i den nederste del. Etablering af sådan lodret sammenhængsarmering i alle søjler svarende til optagelse af en trækkraft på mindst 320 kn vil muliggøre, at der bund af søjlerne kan sikres en fastholdelse overfor vandret forskydning på 0,5 320 = 160 kn/m i de vandrette støbeskel lige over dækniveau. Page 14

15 Søjletoppe på indeliggende søjler vil almindeligvis være omkranset af dækskiven, så yderligere tiltag for fastgørelse til dækskiven er unødvendig. Randsøjler må derimod fastholdes særskilt til dækskiven, hvilket eksempelvis kan sikres med særlige gevindstål ført gennem søjletoppen fra en ankerplade på ydersiden og en god forankringslængde ind i dækskiven i fuger mellem dækelementerne. For at sikre udførelsen heraf kan toppen af alle søjler i en højde svarende til dæktykkelsen ofte med fordel udføres som pladsstøbt. Se illustration i afsnit Fastholdelser af vægge I høj konsekvensklasse kan etablering af lodret sammenhængsarmering i alle lodret bærende vægge svarende til optagelse af en trækkraft på mindst 60 kn/m muliggøre, at der i bund af væggene kan sikres en fastholdelse overfor vandret forskydning på 0,5 60 = 30 kn/m i de vandrette støbeskel lige over og lige under dækket. Den lodrette sammenhæng mellem vægelementer kan sikres ved hjælp af lodrette armeringsjern ført en halv etagehøjde ned i underliggende konstruktion og en halv etagehøjde op i det aktuelle vægelement, idet der hertil indstøbes korrugerede rør i vægelementerne. Til brug for fastholdelse af de bærende vægge til dækskiverne anbefales det både i høj og i normal konsekvensklasse at placere opragende dorne eller bøjler i toppen af hvert vægelement for at muliggøre den fornødne fastholdelse til dækskiven. For indeliggende vægge vil ovennævnte tiltag sædvanligvis være tilstrækkelige. Ved dækskiver af huldæk vil de vandrette U-bøjler, der indgår i forskrifterne vedrørende huldæks brandmodstandsevne, normalt være tilstrækkelige til også at sikre randvæggenes vandrette fastholdelse sammen med ovennævnte dorne eller bøjler i toppen af vægelementerne. I dækløsninger med overbeton skal blot sikres en tilsvarende forankring af overbetonens armering i etagekrydset. 4.3 Bærende etagekryds Her skal peges på, at det for disse konstruktionstyper i høj grad er den projekterendes omhu med de konstruktive samlinger, der er afgørende for sikkerheden mod svigt. Det anbefales generelt, at den bygværksprojekterende i projektgrundlaget identificerer de særligt vigtige samlinger på linje med nøgleelementer. Dette kan ske ved at supplere listen over nøgleelementer med en liste over nøglesamlinger inden for hvert konstruktionsafsnit, og hvor der af den ansvarlige for det enkelte konstruktionsafsnit kræves en særskilt robusthedsanalyse af disse nøglesamlinger i den statiske dokumentation for konstruktionsafsnittet. Resultatet af disse Page 15

16 analyser bør føre til, at der stilles særlige krav om forholdsregler til kontrol af udførelsen, hvor denne er særlig afgørende for konstruktionens sikkerhed. Se eksempelvis det nedenfor viste etagekryds i en søjle-/bjælkekonstruktion. 4.4 Eksempel på robusthedsanalyse af nøglesamling i søjle-/bjælkekonstruktion. I det viste etagekryds skal først og fremmest bemærkes, at søjletoppen er smallere end søjleskaftet nedenfor bjælkevederlagene. Analysen af etagekrydset skal derfor under alle omstændigheder omfatte en særskilt undersøgelse af, at søjletoppen har tilstrækkelig styrke til at kunne overføre den samlede lodrette last fra de ovenliggende etager. Dette kan for denne søjletype ofte vise sig at være afgørende for den fornødne betonstyrke. Den viste samling er designet med den øverste del af søjletoppen pladsstøbt af hensyn til anordning af lodret og vandret sammenhængsarmering som nævnt i afsnit 4.1. Denne pladsstøbte del af etagekrydset skal udføres med mindst samme betonstyrke som lastnedføringen kræver af den præfabrikerede del af søjletoppen. Det skal understreges, at huldækelementerne ved søjlen skal udføres med udsparinger omkring søjletoppen, dels så søjlehovedet i etagekrydset bliver fuldt udstøbt, dels så huldækkene ikke udsættes for tvangskræfter på grund af en indspænding i vederlagszonen. Endelig skal betonen i den ovenstående søjle også kunne optage det koncentrerede tryk i bunden, hvilket kan blive dimensionerende for denne søjles betonstyrke. Udførelsesmæssigt er det især kritisk, at den pladsstøbte del af søjletoppen udføres med den korrekte betontype, eftersom den betontype i de nedre etager typisk skal være stærkere end den fugebeton, der generelt anvendes til sammenstøbning af etagedækkene. Page 16

17 Er nederste søjle et nøgleelement gælder det samme for den pladsstøbte del af søjletoppen, der i så fald designes med partialkoefficienten på betonen øget med faktor 1,2. I dette tilfælde kan en sådan faktor modsvare, at konstruktionen kan opretholde normalt sikkerhedsniveau, selv om det effektive trykareal i søjletoppen reduceres med ca. 16%, hvilket er et rimeligt niveau med henblik på at kompensere for reduktion af trykarealet inden for rammerne af relativt store tolerancer. Alternativt kunne det ud fra samme betragtning tolereres, at betonstyrken i den pladsstøbte del af søjletoppen isoleret set reduceres med ca. 16%. Men her er den største risiko ikke, at der sker grove fejl i sammensætningen af den foreskrevne beton. Langt større risiko er, at der til denne udstøbning, hvor der måske kræves en betonstyrke f ck = 45 MPa, i stedet udføres med samme beton som anvendt i de omkringliggende dækfuger, hvor der måske er krævet en betonstyrke på f ck = 25 MPa. Alene derfor skal der kræves ekstra fokus på samlingen under udførelsen. Men også armeringen i søjletoppen og den foreskrevne sammenhængsarmering i etagekrydset jf. bl.a. afsnit 4.1 skal udføres meget omhyggeligt efter projektet. For den aktuelle samlingsløsning leder robusthedsanalysen derfor umiddelbart til krav om 100% kontrol omfattende: - vandrette placeringsmål for elementets søjletop - etagekrydsets armering før støbning med fotodokumentation - anvendt betontype - ovenstående søjles placeringsmål sammen med krav om brug af særlig indfarvet beton til den pladsstøbte søjletop. Page 17

18 5. Vandret bærende bygningsdele 5.1 Sædvanlige elementdæk Elementerne i huldæk og mindre ribbedæk med overbeton har almindeligvis en så begrænset størrelse at de ikke falder inden for, hvad der klassificeres som afgørende dele af konstruktionen. I langt de fleste tilfælde vil der kunne argumenteres for at der for disse elementer kun er beskeden følsomhed overfor utilsigtede påvirkninger eller defekter, eksempelvis ved at betragte mulighederne for bæring af et svigtende dækelement via tværfordeling til naboelementerne. 5.2 Større vandret bærende elementer De større vandret bærende bygningsdele, så som hovedbjælker, selvbærende vægskiver, portalbjælker etc. vil almindeligvis være statisk bestemte enkeltelementer, hvor omfordeling af belastninger i tilfælde af svigt i konstruktionsdele sjældent vil kunne eftervises. For disse elementer sikres robustheden derfor oftest via indledningens model A. På linje med det nævnte i forbindelse med etagekryds skal her peges på, at det for disse konstruktionstyper i høj grad er den projekterendes omhu med de konstruktive detaljer, der er afgørende for sikkerheden mod svigt. Her kan eksempelvis nævnes vederlagsdetaljer eller forankringsdetaljer for armeringen i de enkelte elementer, hvor der typisk ikke kan kompenseres for fejlagtige udformninger ved at øge partialkoefficienterne på materialerne. Derfor bør armeringsløsningen i konstruktivt afgørende detaljer altid analyseres via en gittermodel, se eksemplet i afsnit 5.3. Disse forhold gælder ikke kun for de vandret bærende elementer, der direkte er identificeret som nøgleelementer. Det anbefales generelt, at den ansvarlige for det pågældende konstruktionsafsnits statiske dokumentation identificerer de særligt vigtige elementdetaljer i form af en liste over nøgledetaljer inden for konstruktionsafsnittet. Udgangspunktet er, at det er producenten der har erfaringen med elementdetaljerne og dermed véd, hvor der er behov for særlig fokus. Det forudsættes at nøgledetaljerne behandles med særlig omhu i den statiske dokumentation for konstruktionsafsnittet, og at der foretages dokumenteret kontrol af beregninger og tegninger for disse nøgledetaljer. 5.3 Eksempel på robusthedsanalyse af nøgledetalje ved bjælkevederlag Nedenstående eksempel viser forholdene i en bjælkeende med et såkaldt sadelhak over vederlaget. Ud over den samlede lodrette reaktion, V, bør der ved en sådan løsning altid tages hensyn til, at der på grund af dilatationsbevægelser og lejefriktion også vil opstå en vandret last, H, der kan have væsentlig betydning for vederlagets bæreevne. Page 18

19 2 C 1 1 Q 1 T 1 C 2 T 2 V Q 2 3 H V Vinklerne Q1 og Q2 på figuren afhænger af de aktuelle forhold; men herefter gælder følgende noter alment: Ad 1 : Vederlagsarmeringen skal forankres for kraften T 1 = H + V cotq 1 Ad 2 : Ophængningsbøjlerne skal kunne optage den fulde lodrette last, V Ad 3 : Bjælkens hovedarmering skal for enden lokalt forankres for kraften T 2 = V cotq 2 Med denne form for analyser skal den projekterende dokumentere, at samlingen er dimensioneret for alle relevante lastvirkninger samt at armeringen er placeret korrekt, så der kan etableres et lokalt kraftsystem i ligevægt. Hvis dette ikke opfyldes, hjælper øgede partialkoefficienter på materialerne ikke. Almindeligt forekommende afvigelser i geometrien kan med rimelighed i sådan en detalje kompenseres ved at øge partialkoefficienterne på materialerne med faktor 1,2. Hvis eksempelvis den vandrette armering (re. T 1 ) ligger højere end tilstræbt eller at ophængningsarmeringen er placeret med tyngdepunktet lidt længere fra vederlaget en tilstræbt vil cotq 1 øges i forhold til den teoretiske værdi og dermed forøges kraften T 1 svarende til ovenstående formel. Den forøgede partialkoeffient på materialerne vil i dette tilfælde, både for så vidt angår armeringens egen optagelse af T 1 og forankringen heraf over vederlaget, betyde at det normale krav til sikkerhedsniveau på disse punkter er opfyldt selv for ganske store variationer i cotq 1. Hvis eksempelvis der er tilstræbt cotq 1 = 1 i en beregning med partialkoefficienterne på materialerne øget med faktor 1,2, så vil det normale sikkerhedsniveau være opretholdt selv ved en afvigelse i armeringsplaceringen svarende til, at cotq 1 varierer mellem 1,2 og 1,3 afhængig af størrelsen H/V. Løsningen er således ganske robust overfor afvigelser i armeringsplaceringen. Page 19

20 Derimod er løsningen meget følsom overfor fejl i retning af eksempelvis forkerte armeringsdimensioner, antallet af vandrette U-bøjler til optagelse af T 1, antallet af ophængningsbøjler til optagelse af V eller forankringen af hovedarmeringen til optagelse af T 2. En enkel løsning kan dermed være at tilvejebringe en supplerende sikring af nøgledetaljens robusthed ved at indlægge et par ekstra skråjern, formet som vist på figuren nedenfor. Hermed kan der som vist på figuren for en meget beskeden omkostning tilvejebringes alternative kraftveje, på en måde, så den samlede løsnings følsomhed overfor defekter reduceres markant. Skråjern Ved produktion af CE-mærkede betonelementer, der foregår under kontrolmæssigt betryggende forhold, vil der med en sådan løsning ikke være behov for at iværksætte særskilt inspektion under udførelsen. For typiske elementdetaljer vil producenten med fordel kunne udarbejde dokumentationsblade for robusthedsanalyser af denne art, så der blot kan henvises hertil i de enkelte projekter. 5.4 Eksempel på robusthedsanalyse af nøgledetaljer i selvbærende vægskive De nedenstående opstalter viser et vægelement, der fungerer som en selvbærende vægskive mellem to understøtninger. Opstalt A: Stringersystem Opstalt B: Gitteranalogi Page 20

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen.

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen. Facader Med Spæncom facader får du rige muligheder for at skabe unikke løsninger - både når det gælder industri-, kontor- og boligbyggeri. Facadeelementerne har forskellige udtryk og overflader, der kan

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet Helvægge og dæk af letbeton Bæreevne og stabilitet HÆFTE NR. OKT. 009 LetbetonELEMENTgruppen - BIH Indholdsfortegnelse / Forord Indholdsfortegnelse. Generelle oplysninger... 3-7. Forudsætninger... 3. Varedeklaration...

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1992-1-1 DK NA:2011og erstatter

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og

Læs mere

DS/EN 1990 DK NA:2010-05

DS/EN 1990 DK NA:2010-05 DS/EN 1990 DK NA:2010-05 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1990 DK NA:2007 og EN 1990 DK NA Tillæg

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper HS Hansen a/s Bredgade 4, 940 Lem Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hshansen.dk Tekniske informationer UnitAl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt:

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision, 1.09.15 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt: Glastykkelse:

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger Statik Grundlag Projektforudsætninger Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

Helvægge af letklinkerbeton

Helvægge af letklinkerbeton Statik Helvægge af letklinkerbeton Projekteringsanvisning for beregning og anvendelse af letklinkerelementer. Bæreevne og stabilitet Hæfte 2 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

Vejledning om. Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger

Vejledning om. Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger Vejledning om Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger Februar 2004 Forsidefoto: Udgivet af: Tryk: B: 2067-FOB/03 ISBN: 87-91133-56-4 Vejledningen kan downloades på

Læs mere

Betonelementbyggeriers statik

Betonelementbyggeriers statik Betonelementbyggeriers statik Beton element byggeriers statik Redigeret af Jesper Frøbert Jensen Betonelementbyggeriers statik Redigeret af Jesper Frøbert Jensen 1 udgave, 1 oplag 010 Copyright 010, Polyteknisk

Læs mere

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Januar 2003 Indledning I april 1971 blev der på initiativ af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Betonelement-Foreningen nedsat et udvalg med det

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation Side : 1 af 27 MBJ A/S, RÅDGIVENDE INGENIØRER A. Konstruktionsdokumentation A 1. Projektgrundlag Status: Projektnavn: Adresse Projekt nr.: Udgivet GULDLYST, FREDERICIA HAVN - GULDREGNEN A University College

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Drænhul, vendes mod indvendig side

Drænhul, vendes mod indvendig side Montering Montering af stålskelet Afkortning af slidsede profiler Profilerne kan afkortes med Gyproc Twincutter 160 eller niblingsmaskine. Bærende profiler skal have vinkelrette snitflader, der modsvarer

Læs mere

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007.

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007. Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007 Synopsis:

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner

Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner 10. juli 2007 /ejj Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner Tillæg 1 til bygningsreglement 2007, der endnu ikke er sat i kraft, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa- Parlamentets og

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet.

Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet. OG DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER: Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet. Endvidere tilkendegiver forfatterne

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Frihed til individuelt byggeri

Frihed til individuelt byggeri In-situ Pladsstøbt beton Frihed til individuelt byggeri FABRIKSBETONGRUPPEN 1 Indhold Forord........................ 3 Villa Strata... 4 Allerhuset.... 8 2 Forord Beton er et fantastisk byggemateriale,

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Drejebog Element-montage

Drejebog Element-montage 2009 Drejebog Element-montage Logistik & produktionsvejledning jkm JK Entreprisen 15-12-2009 Indhold Logistik... 3 Byggeplads... 4 Procesopstartsmøde... 4 Sikkerhed... 5 Risiko... 5 Beskadigelse af gulvvarme...

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1.

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk System Gyproc TCA Etagedæk 63 Systembeskrivelse System TCA-Etagedæk omfatter etagedæk med C-profiler i stål som de

Læs mere

Oprettet den 01.01.2013 Udg. 1 MONTAGEVEJLEDNING

Oprettet den 01.01.2013 Udg. 1 MONTAGEVEJLEDNING Oprettet den 01.01.2013 Udg. 1 MONTAGEVEJLEDNING Montagevejledning Montage kræver omhu Levering Modtagekontrol Byggepladsen Montagetolerancer Vejrligsforanstaltninger Gandrup Elements vintertilbudsliste

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.1 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 4 2013-11-14 Blok 4 Renovering og ombygning

Læs mere

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca

Læs mere

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning for: Vægge, facader, søjler, bjælker, altanplader og altangange. Leveret af PL Beton a/s

Leverandørbrugsanvisning for: Vægge, facader, søjler, bjælker, altanplader og altangange. Leveret af PL Beton a/s Leverandørbrugsanvisning for: Vægge, facader, søjler, bjælker, altanplader og altangange Leveret af PL Beton a/s 1 Version 1.2 Juni 2008 Leverandørbrugsanvisning Indhold: Tidligere anvisninger...side 3

Læs mere

Hovedrapport. Udvidelse af EnergiMidt/ Forsøg med forankringsbeslag. VIA University College 7. Semester bygningsingeniør PRO B3: Bachelor Konstruktion

Hovedrapport. Udvidelse af EnergiMidt/ Forsøg med forankringsbeslag. VIA University College 7. Semester bygningsingeniør PRO B3: Bachelor Konstruktion 7. Semester bygningsingeniør PRO B3: Bachelor Konstruktion Hovedrapport Udvidelse af EnergiMidt/ Forsøg med forankringsbeslag 7. juni 2013 Troels Nielsen Ulrik E. Knudsen René S. Laursen 2013 7. Semester

Læs mere

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER Stålkvalitet S355 Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på undersiden Lavet i henhold til Eurocodes Opsvejste konsolbjælker - Stålkvalitet S355 - Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Fastgørelse med fischer i Ytong porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11, Ørum 8721 Daugaard Telefon.: 75 89 50 66 Fax: 75 89 60 30 www.xella.dk Dato: Marts

Læs mere

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner

Læs mere

Krav til og tilsyn af stillads- og formarbejder. Dansk Brodag 2015 Erik Stoklund Larsen

Krav til og tilsyn af stillads- og formarbejder. Dansk Brodag 2015 Erik Stoklund Larsen Krav til og tilsyn af stillads- og formarbejder Dansk Brodag 2015 Erik Stoklund Larsen Disposition 1. Udvalgte gældende krav til stillads, form, kompetencer mv 2. Kollapset på Egebæksvej 3. Fokus kontrol

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

i Ytong porebeton Fastgørelse med Expandet Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11

i Ytong porebeton Fastgørelse med Expandet Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11 Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11 Fastgørelse med Expandet i Ytong porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11, Ørum 8721 Daugaard Telefon.: 75 89 50 66 Fax: 75 89 60 30 www.xella.dk Dato: Oktober

Læs mere

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker TEMA TRÆSEKTIONEN Maj 2012 2 Stillads Huskeregler ved brug af stilladser Stilladser og tagarbejde Adgang på stillads må først ske, når det er meldt klar og der er skiltet korrekt. Skilt skal angive: Hvad

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Produkt- og montagebeskrivelse

Produkt- og montagebeskrivelse Produkt- og montagebeskrivelse Bagmur og skillevægge af tegl Februar 2008 1. Arbejdets omfang: Arbejdet omfatter levering og montage af bagmur og skillevægge udført af præfabrikerede teglvægge, (som teglvægge

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.2 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 5, 6, 7 2013-11-14 Blok 5, 6, 7 Renovering

Læs mere

THERMOnomic Ydervægge

THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge Dette afsnit omhandler montage af THERMOnomic Ydervægge. Statisk dimensionering foretages i henhold til Gyproc Håndbog, afsnit 3.3.2. Væggene har forskellig

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål Odense LAVPRIS Tømmerhandel A/S Lumbyvej 75 DK-5000 Odense C Telf.: +45 66 18 27 93 Fax +45 66 18 06 30 SE nr.: 17 91 90 32 Bil-tlf.: +45 20 45 13 60 E-mail: info@olt.dk www.olt.dk Byggematerialer i topkvalitet

Læs mere

JACKON THERMOMUR MONTERINGSANVISNING

JACKON THERMOMUR MONTERINGSANVISNING JACKON THERMOMUR MONTERINGSANVISNING Ì THERMOMUR 350 Ì TIL KÆLDERVÆGGE OG VÆGGE I BOLIGBYGGERI OP TIL 2 ETAGER, GARAGER OG SOMMERHUSE ETA-13/0614 01-2014 www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø!

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

Udstøbningsblokke. Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion. blokke til byggeriet. ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - April 2004

Udstøbningsblokke. Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion. blokke til byggeriet. ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - April 2004 Udstøbningsblokke ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - April 2004 blokke til byggeriet Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion Udgiver Forord Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion Dansk Beton Industriforening

Læs mere