Vejledning til Lokalplan nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Lokalplan nr. 204-1"

Transkript

1 Vejledning til Lokalplan nr

2 Indhold Hvorfor og hvordan Hovedregler og målsætninger Bebyggelsens ydre fremtræden Indledning... 3 Baggrund Hvor og hvornår skal man søge?... 8 Hovedregler og målsætninger... 9 Facader Vinduer og døre Tage, tårne og kviste Helheder nye bygninger og ændringer Farver og materialer Skiltning Udstyr uden på bygningen Skiltning, generelt Facadeskiltning Særlige skiltetyper udhængsskilte Gavle og facader, billboardskilte Flag, bannere og pyloner Markiser, baldakiner og tyverisikring Paraboler, antenner og lys på bygningen Tilrettelæggelse og produktion: Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø Fotos: Esbjerg Kommune Tårnfoto på forsiden: Brian Kristensen Januar 2003 Indenfor dette område gælder vejledningen 2

3 Indledning Byggesager vedrørende den indre bys facader og skilte har siden 1988 været reguleret af lokalplan nr På baggrund af udviklingen, nye skilteformer og materialer har Byrådet besluttet at revidere og opdatere vejledningen til lokalplanen. Denne reviderede vejledning er udarbejdet på baggrund af en række interviews af forretningsdrivende, erhvervsfolk, organisationer og husejere. Formålet med vejledningen er fortsat at angive retningslinier for udformning af facader og skilte. Samtidig er det målet at vejledningen skal virke inspirerende, så indre by fortsætter den positive udvikling mod et smukkere og rarere bymiljø inden for lokalplanens rammer. Lokalplanens formålsparagraf: det eksisterende fysiske miljø skal fastholdes og forbedres, der skal søges tilladelse hos Esbjerg Kommune i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med skiltning og ændring i bebyggelsens ydre udformning, jfr. retningslinierne i lokalplanens vejledningshæfte. Torvegade og Torvet. Facadegruppen: I forbindelse med godkendelse af lokalplan blev det besluttet, at der skulle nedsættes en Facadegruppe. Facadegruppen er kontaktled mellem borgerne og Esbjerg Kommune, hvis der skulle opstå uenighed om en ansøgning i henhold til lokalplanen. Ansøgeren har da mulighed for at sende sin sag til Facadegruppen, der vil komme med en indstilling til sagen. Hvis Facadegruppen har en anden indstilling til en ansøgning end forvaltningen, fremlægges begge for Bygnings- & Byplanudvalget. Facadegruppen består af 1 repræsentant for hver af følgende foreninger eller interessegrupper: Esbjerg Grundejerforening Esbjerg Erhvervscenter Esbjerg Turistforening Esbjerg City Lokal praktiserende arkitekt Forretningsdrivende fra: Skolegade Torvegade Strandbygade Husejere i den indre by Husejere i Østerbymrådet 3

4 Baggrund Da Byrådet vedtog lokalplan i 1988, var formålet at understøtte den positive udvikling som bl.a. Esbjerg Byfond og andre havde fået igangsat med forskønnelse af byens facader og skiltning. Lokalplanens formål var, at stille krav til ombygninger af husene så de blev smukkere efter ombygningen. Samtidig var målet, at alle store dominerende skilte der var sat op over en årrække skulle formindskes, når skiltene skulle skiftes ud. At der var behov for en indsats for at gøre byen smukkere ses eksempelvis på de viste før og nu fotos af Torvet 19. Generelt var 1960 erne en periode, hvor der blev udført store ændringer af den enkelte bygnings arkitektur i uheldig retning set med nutidens øjne. Samtidig blev der foretaget mange nedrivninger af bygninger i den indre by. I de senere år er det gået stærkt med forskønnelsen af den indre bys huse. Langt de fleste bygninger i Kongensgade og delvis også i Torvegade er i dag fint renoverede. Udstyr på bygninger som skilte og markiser er oftest i et fint design, der er godt tilpasset bygninger og bymiljøet. Også byens boligejere gør en stor indsats for at forskønne bygningerne, når der bygges om. Kun langs indfaldsvejene til bymidten ses generelt ikke samme fremskridt endnu. Torvet 19 før og nu fotos. Ved butikken til højre var den oprindelige facade fjernet. Den er nu genopbygget og de store skilte er fjernet. Esbjergs arkitektur - Hvad skal bevares? Når man taler om at bevare eller at forbedre Esbjergs arkitektur inden for lokalplan nr er det vigtigt at gøre sig klart at Esbjerg indre by har en meget varieret bygningsmasse både med hensyn til alder, størrelse, arkitektur og bevaringsværdi. Det er også vigtigt at fastslå, at nyere huse og evt. grimme huse også er omfattet af lokalplanen. Disse bygningers udseende og samspil med omgivelserne skal søges forbedret i forbindelse med en eventuel ombygning. Udgangspunktet for forbedring af Esbjergs bygninger er, at ejeren danner sig et overblik over bygningens arkitektur og beliggenhed og respekterer disse karakteristika som udgangspunkt for en evt. ombygning af ejendommen. Godt tilpasset nybyggeri ved konservatoriet Kirgegade 61. Kongensgade ved Torvet. Det ses, at der er mange stilarter og tidperioder der præger bybilledet. 4

5 Det er ikke alt der skal bevares men et heldigt resultat nås oftest når grundlaget for beslutningerne er i orden. For at give borgerne mulighed for hurtigt at finde frem til hvilken periode bygninger er opført i og hvad Byrådet i hovedtræk mener skal bevares, er nogle vigtige arkitekturperioder angivet herunder: Overvindue til døren på Byhistorisk Arkiv Torvegade 47. Perioden Små huse Esbjergs huse var fra starten små og ydmyge arbejderboliger. I dag er kun enkelte helheder af småhuse fra den første tid bevaret. Man finder disse helheder især i Vesterhavsgade, Islandsgade og H.C. Ørstedgade, hvor de fleste huse i dag er fint renoverede og betragtes som attraktive byboliger. Ældre småhuse Islandsgade 5 og 7. Karakteristika der bør bevares: Bygningerne bør bevares med røde tegltag eller skifertage uden udhæng. Kviste må ikke være dominerende, vinduerne bør være Dannebrogsvinduer eller 2-rammede opsprossede vinduer, farver på facaderne bør tilpasses omgivelserne. Storstadsbyggeri, Torvet 18. Arkitekt C.H. Clausen kendt for Vandtårnet var den dygtigste og mest produktive arkitekt i denne periode. Fra tegnede han over 200 bygninger, heraf mange af de kendteste i byen. Englandshus, hjørnet af Skolegade og Englandsgade. Perioden Storstadshuse I modsætning til hovedparten af andre danske byer sprang Esbjergs byggeri direkte fra småhusbyggeri til 3-4 etagers storstadsbyggeri ofte med tårne og masser af facadeudsmykning. Årsagen til dette pludselige dimensions- og stilskifte skyldtes at investorer kom til Esbjerg for at starte virksomheder op i tilknytning til havnens hurtige udvikling. Samtidig eksploderede befolkningstilvæksten så boligbehovet blev stort. Karakteristika der bør bevares: Bygningsdetaljer på facaderne bør bevares og istandsættes. Bygningernes fagdeling bør være synlig i stueetagernes butiksudformning. Vinduernes opdeling bør bibeholdes. Tagene fra denne periode vil oftest være naturskifer som bør søges bevaret eller erstattet af eternitskifer. Kviste opdeles så de ikke virker dominerende for tagfladen. Tagflader der ikke er synlige i gadebilledet kan have andre materialer. 5

6 Baggrund Perioden Bedre Byggeskik Over hele Danmark kom der en reaktion mod den megen udenlandsk inspirerede arkitektur, der blev bygget især i storbyerne. Det førte til at danske arkitekter dannede en forening, der hed Bedre Byggeskik. Formålet med foreningen var, at få genindført dansk tradition og byggeskik i arkitekturen og de fik hurtigt vind i sejlene. Bedre Byggeskik arkitekturen er typisk et rødstenshus med hvide sprossede vinduer, hvide gesimser og et rødt tegltag mest uden udhæng. Der findes dog også pudsede huse fra den periode. Bedre Byggeskik villa Stormgade 72. Karakteristika, der bør bevares: Husenes rød/hvide karakter bør fastholdes dvs. murværket bør ikke pudses over, taget bør ved udskiftning fastholdes med rødt tegltag uden udhæng og vinduernes småsprosser og hvidmaling fastholdes. Arkitekt Harald Peters blev Esbjergs bedste og mest produktive arkitekt i den nye arkitekturstil. Hans huse er letgenkendelige på deres fine proportioner og tagenes svaj. Husene vender ofte gavlen mod gaden. Arkitekt Harald Peters fortsatte som byens førende arkitekt også i den nye funkisstil. Bedre Byggeskik dobbelthus Nygårdsvej 69 og 71. Perioden Funkis I slutningen af 1920 erne begyndte maskinalderen for alvor og den romantiske danske rød/hvide arkitektur blev forladt til fordel for det nyeste nye: funktionalismen der betød at huset og boligen nu skulle være funktionel som en bomaskine. Funkisarkitekturen er mest karakteristisk ved den enkle og skarpskårne form og de flade tagpaptage. Vinduerne er uden småsprosser. De første funkishuse blev støbt af beton og pudset men i Esbjerg gik man hurtigt tilbage til at bygge ydervæggene af mursten for det holdt bedre til vestkystklimaet. Til gengæld blev fugerne oftest udført med rød fugemasse så muren lignede en pudset væg. Funkisvilla Nygårdsvej 78. Karakteristika, der bør bevares: Husenes skarpskårne form og nøgterne udtryk bør fastholdes. Småsprossede vinduer eller påsatte udsmykninger passer ikke til arkitekturen. Funkis etageejendom Jyllandsgade 70. 6

7 Dobbelthuse og helheder Esbjerg indre by har mange dobbelthuse. Derudover findes der en række nogenlunde ens villaer, der ligger sammen som en større eller mindre helhed i gadebilledet. Mange af dobbelthusene og helhederne er opført af såkaldte byggeforeninger. Både lærere, postbude, gasværksarbejdere o.a. har dannet byggeforeninger, der i fællesskab købte et stort jordstykke og fik opført husene samtidigt. Nogle steder ses en udpræget uenighed mellem 2 ejere af et dobbelthus i anvendelsen af materialer, udformning af ombygning og farvevalg, hvilket er uheldigt for bymiljøet. Skjoldsgade 59 og 61. Karakteristika der bør bevares: Som ejer af et dobbelthus eller et hus i en helhed er det vigtigt at respektere at der opnås en god samlet løsning. Dvs. at tag, ydervægge og vinduesudformning ved ombygninger bør tilpasses nabobygningen og helheden i den oprindelige udformning. Dobbelthus Kirkegade 73 og 75. Charmerende indgangsparti men ikke helt enige. Dobbelthuse i Fynsgade, hvor der ikke er enighed om vinduesfarver og tagmaterialer. Husrække i Vesterhavsgade, der udgør en fin helhed. 7

8 Hvor og hvornår skal man søge? Tilladelse efter lokalplanen For indre by og en del af Rørkjær gælder lokalplan Det betyder, at alle ydre ændringer på bygninger og bebyggelser kræver tilladelse af Kommunen. Hvis du eksempelvis ønsker at bygge om, udvide eller udføre et af følgende byggearbejder: udskifte tag, udskifte vinduer og udvendige døre, ændre facaden f.eks. maling, vandskuring o.l., ændre materialeanvendelsen på facaden, fx beklædninger, nedrive eller ændre kviste, tårne, altaner o.l., ændre bygningsdetaljer, f.eks. afhugning af gesims, nyopsætte skilte eller ændre skilte, opsætte markiser, opsætte reklameflag, påmale gavl- eller facadereklamer, skal du indsende en ansøgning der indeholder tegning og beskrivelse af det påtænkte byggearbejde til: Bygningsinspektoratet Rådhuset Torvegade Esbjerg Hvis du ikke selv ejer ejendommen, skal du sørge for at få ejeren af ejendommen til også at underskrive ansøgningen. Retsvirkninger og ankemuligheder En lokalplan er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser om den enkelte ejendoms anvendelse og bebyggelse. Lokalplan blev vedtaget af Esbjerg Byråd i Lokalplanen og dens bestemmelser gælder for det område som afgrænses af lokalplankortet i lokalplanen. Afgørelser om retlige forhold, der er omfattet af Planloven kan ankes til: Naturklagenævnet Frederiksborggade København K. Hvis du ikke kan blive enig med forvaltningen og opnå en tilladelse til dit byggearbejde, kan du som nævnt i indledningen rette skriftlig henvendelse til: Facadegruppen Plan & Byudvikling Rådhuset, Torvegade Esbjerg Tilladelse efter Byggeloven Selvom du i medfør af lokalplan altid skal søge om tilladelse i de ovennævnte tilfælde er det ikke sikkert at det er nødvendig med en egentlig byggetilladelse i medfør af Byggeloven. Det er kun væsentlige ændringer i medfør af Byggeloven som kræver en byggetilladelse. Ved henvendelse til Bygningsinspektoratet kan du få oplyst, om dit byggearbejde kræver en byggetilladelse. En byggetilladelse er gebyrpligtig jf. Kommunens gebyr- og takstblad. Andre love og retningslinier Du skal også være opmærksom på følgende bestemmelser i Vej- og Færdselsloven, Vejlovgivningen 103 Ved offentlige veje må faste genstande, skilte eller lignende ikke uden vejbestyrelsens tilladelse anbringes således, at de rager ind over vejens areal. Af sikkerhedsgrunde er der nogle hovedmål, der principielt skal overholdes. A. Underkant af markiser og baldakiner skal være hævet mindst 2,5 m over fortovet eller belægningens niveau. Stofflæser kan evt. gå ned til 2,2 m efter indhentet særligt tilladelse. B. Forkant markise skal altid holdes min. 1,00 m fra kantstenen. Færdselsloven 99 Skilte, opslag, lysindretninger og lignende kan såfremt de er til gene for færdslen forlanges fjernet af politiet. for råden over gågadeareal - stadepladser o.l. Esbjerg Byråd har vedtaget retningslinier for råden over gågade med sidegadestrækninger omhandlende tildeling af stadepladser o.l. ne administreres af: Vej & Park Frodesgade Esbjerg 8

9 Hovedregler og målsætninger Bygningens oprindelige kvaliteter bør respekteres som udgangspunkt for den fremtidige løsning og bymiljøet bør fastholdes og forbedres. Når man har planer om at bygge sin ejendom om, eksempelvis fordi huset skal have nyt tag eller nye vinduer, eller der skal sættes nye markiser eller skilte op, bør målsætningen være at forandringen på huset tilpasses bygningens oprindelige arkitektur og de omkringliggende bygningers udseende. Dette princip er naturligt, når det er et smukt hus, der skal ændres. Princippet gælder også for huse, der ikke er så smukke. Det er lige så vigtigt, at der foretages gode og velovervejede ændringer på de lidt mere anonyme bygninger i gadebilledet, så bybilledet generelt bliver forbedret. For dobbelthuse, eller bygninger som ligger i en helhed er det især vigtigt, at helheden respekteres og fastholdes så bygningerne ikke begynder at ødelægge hinanden eller konkurrere på at bruge forkerte materialer og løsninger. Nye huse bør også tilpasses de omkringliggende bygninger, så helheden og bybilledet tilføjes nye kvaliteter der gør bymidten stadig mere attraktiv. Alle bygninger, der er opført før 1940 blev i 1992 registreret for deres bevaringsværdi i Kommuneatlas for Esbjerg. Du kan få oplyst registreringsresultatet for din ejendom ved henvendelse til Bygningsinspektoratet, hvor du ligeledes kan se bygningens arkivsag, der ofte indeholder bygningens tegninger. Hovedretningslinier 1. Ændring af en bygnings ydre fremtræden bør ske under hensyntagen til bygningens oprindelige arkitektur og materialevalg og der skal udvises særlig påpasselighed ved ændring på dobbelthuse eller helheder. 2. Facadebeklædning bør undgås. 3. Nye bygninger tilpasses omgivelserne med hensyn til bygningshøjden, bygningsform og materialevalg, hvis andet ikke er fastsat i en lokalplan. 4. Skiltningen og reklameringens omfang begrænses til det nødvendige. 5. Skiltning og reklamering o.l. skal have direkte tilknytning til ejendommens anvendelse. 6. Udstyr uden på bygningen kan kun godkendes, hvis det kan tilpasses bygningens og gadestrækningens udseende. Nye byggematerialer, udvendigt bygningsudstyr og skilte- og reklametyper vurderes med udgangspunkt i denne vejledning. Hvis du vil vide mere om byens huse: Esbjerg Kommune og Esbjerg Byfond har udgivet flere bøger og registranter for at give byens borgere mulighed for at få mere at vide om deres huse. Her kan nævnes: Historiske Huse i Esbjerg, Landbygninger, Forstæderne, Om byggeskik og vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger i Esbjerg, Kommuneatlas for Esbjerg, Arkitekturguide for Esbjerg, Arkitekt Harald Peters og Arkitekt C.H.Clausen. Kongensgade 82, øverst tv., Kongensgade 70, øverst th. Kongensgade 84, nederst tv., Kongensgade 75, nederst th. 9

10 Facader Som de fremgår af indledningen findes der mange forskellige stilarter i byens arkitektur. Man kan ikke sige at den ene byggestil er bedre end den anden men det er vigtigt at bygningens arkitektur respekteres ved renoveringsarbejder eller ombygninger. Især bygningernes facader er ansigtet til omgivelserne. Facaderne er udsat for stort slid i et klima med kraftig regn fra vest og salt i luften. Det er derfor vigtigt at holde øje med ydervæggenes tilstand og igangsætte reparationer inden skaderne bliver for store. Facadebehandling er komplekst og mange forhold skal overvejes. Det kan anbefales at søge professionel rådgivning inden der vælges renoveringsmetode. For de murede bygningers vedkommende er det vigtigt at sørge for at fugerne er gode og intakte, samt at meget frostsprængte sten udskiftes. Facadens hovedtræk samt bygningsdetaljer som karnapper, altaner og udsmykninger bør bevares ved ombygninger og renoveringer for at fastholde bygningens arkitektur. Det er vigtigt at bygningens fagdeling også kan opfattes i stueetagen selv om der er butikker. Store butiksvinduer over mange fag bør undgås. Facadebeklædning skjuler bygningens arkitektur og bør undgås. Kongensgade 66. Jyllandsgade 61. Skolegade 14, Palads Hotel. Østergade

11 Kongensgade 80, murværksdetalje. Murede ydervægge I Esbjerg har teglværkerne i Måde været storleverandør til husbyggerier indtil teglværkerne lukkede sidst i 60 erne. Teglværkerne havde et stort udvalg både i almindelige mursten og formmursten. Udsmykket murværk ses derfor på mange bygninger i Esbjerg. I dag er det muligt at købe en del af formmurstenene igen hos andre teglproducenter. For bare år siden var det næsten umuligt og derfor blev mange udsmykninger hugget ned og facaderne blev dækket med puds eller cementplader. Det kan oftest betale sig at få renoveret beskadiget murværk frem for at vandskure eller at pudse facaderne. Især vandskurede, men også efterpudsede facader vil kræve hyppig overfladebehandling og kan derfor på sigt blive dyrere i vedligehold end en renovering af fuger og sten. Blank murværk bør bibeholdes. Renoveret murværk Strandbygade 31, Svanekøkkenet. Pudset murværk De store pudsede huse som Axelborg og Esbjerghus er opført med en puds, der har haft farvestof tilsat således at farven ikke var en maling men en del af pudsen. Farven bleges gennem årene så bygningen ser mere cementgrå ud efterhånden. Det vil være umuligt at reparere revner i disse facader uden at der vil opstå farveforskelle. Esbjerghus, Kongensgade Englandsgade 8. Bygningsudsmykning og detaljer skal søges bevaret. Det er vigtigt at vælge en overfladebehandling der ikke ser malet ud til bygninger, der er opført med indfarvet pudslag. Farver skal harmonere med bygningens arkitektur og nabobygningerne. 11

12 Vinduer og døre Vinduer og døre er meget vigtige for en bygnings udseende. De enkelte arkitekturperioder markerer sig ofte stærkt ved ændring af udformningen af vinduer og døre. Bedre Byggeskikperioden var eksempelvis karakteriseret ved småsprossede vinduer mens den funktionalistiske periode havde helt usprossede vinduer ofte lavet af stål. Det samme forhold gør sig gældende med udformningen af døre. I en periode for nogle år siden blev mange vinduer og døre udskiftet, især for at forbedre isoleringen i huset. Mange af de vinduer og døre, der blev udskiftet passede ikke til de huse de blev sat i. I dag er det muligt at få nye vinduer og døre, der i udformningen svarer fint til de originale. Vinduer og døre kan udskiftes til nye, der i form, farve og materiale svarer til det oprindelige udseende. Plast- eller aluminiumsvinduer kan godkendes, hvis det ikke skæmmer bygningen eller omgivelserne. Hjørnet af Willemoesgade og Niels Juels gade. Eksempler på vinduer og døre: øverst fra venstre: Nygårdsvej 75, Østergade 18, Kongensgade 32, Englandsgade 10, Kirkegade 63, nederst fra venstre: Skjoldsgade 38, Islandsgade 44, Torvegade 47, Finsensgade

13 Tage, tårne, kviste, altaner Synlige tage er en vigtig del af bygningernes arkitektur. I Esbjerg indre by blev de fleste gamle etagehuse opført med naturskifertag medens de mindre huse og villaer oftest havde tegltage. Det er karakteristisk at hjørnebygninger ofte blev markeret ved flotte tårne, hvoraf mange er bevaret. Kviste kan være en del af bygningens oprindelige arkitektur. De fleste kviste er dog først kommet til, når tagetagerne er blevet udnyttet. Naturskifer er det tagmateriale, der har længst levetid af alle tagmaterialer. I dag kan man stadig købe Port Madoc naturskifer med 100 års garanti på skifermaterialet og det er jo værd at tage med i sine overvejelser, når tagets skal udskiftes, selv om skifer er dyrere at anskaffe. Måde teglværk fremstillede i sin tid nogle karakteristiske røde blødt svungne falsteglsten, som desværre ikke fremstilles i dag. Men andre danske og tyske fabrikker fremstiller i dag tagsten, der minder meget om Måde tegl. Der fås i dag billigere tagmaterialer end skifer og tegl men ofte er levetiden kortere for disse materialer samtidig med at de ikke i samme grad passer til bygningernes arkitektur. I de senere år er glaserede tagsten blevet forholdsmæssigt billige og spredes på må og få ud over huse i hele landet men ofte klæder de ikke husene. Glaseret tegl blev oprindeligt brugt på meget statelige og fornemme huse, der havde en tilsvarende arkitektur. Tagets hovedform bør bevares. Ved udskiftning af tagbelægning anvendes som hovedregel samme materiale som oprindeligt eller et materiale tæt på det oprindelige. Ikke synlige tagflader eller tagflader mod gårdsider kan eventuelt udføres i andre materialer end oprindeligt. Oprindelige tårne og kviste bør bevares. Nye kviste og tårne tilpasses bygningens arkitektur og omgivelserne og må ikke dominere tagfladen. Mod gårdsiden kan godkendes større kviste. Ovenlysvinduers størrelse tilpasses bygningens arkitektur og tagfladens størrelse og må ikke virke dominerende. Over hanebånd godkendes kun små tagvinduer i et begrænset antal. Der kan mod gårdsiden tillades større ovenlysvinduer. Nye altaner og tagterrasser i tagfladen skal normalt etableres mod gårdfacaden og tilpasses bygningen og omgivelserne. Skorstene bør bevares, hvis de har markant betydning for bygningens arkitektur. Eksempler på bygningsdetaljer: øverst: Skolegade 60, Tordenskjoldsgade 4, Nørregade 59, Nygårdsvej 11, nederst: Finsensgade 9, Stormgade 72, Finlandsgade

14 Helheder nye bygninger og ændringer I registranten Historiske huse i Esbjerg og i Kommuneatlas for Esbjerg er der vist eksempler på områder i Esbjerg, hvor bygningerne tilsammen danner smukke eller harmoniske helheder. Helheder kan være gadestrækninger i Kongensgade med store gamle byhuse, det kan være en gruppe byggeforeningshuse som i Kirkegade eller en række Petersvillaer som i Skjoldsgade. En helhed kan også være et dobbelthus oprindeligt ens opført. En bygning, der ligger i en sådan helhed er en nødvendig brik for at helheden opstår og opfattes. Det betyder, at der vil blive stillet større krav til bevaring af bygningen, så der ikke sker uheldige ændringer af helheden. Hvis der skal opføres nye huse i eller ved siden af en arkitektonisk eller kulturhistorisk helhed, bør det nye hus tilpasse sig helheden. På bygninger, der indgår i en helhed med en eller flere ejendomme, må udvendige ændringer ikke forringe helhedsindtrykket eller bygningens oprindelige arkitektur, Tage, vinduer, murværk og facadelinier samt farver bør tilpasses til nabobebyggelsen så helhedsindtrykket fastholdes. Skjoldsgade 22, 24, 26 og 28 er en helhed tegnet af arkitekt Peters. Sjællandsgade 3 og 5 udgør en helhed sammen med hjørnet Sjællandsgade 1. Islandsgadehuse udgør en helhed, selv om de er forskellige. Fynsgade udgør en helhed i rødt murværk. 14

15 Farver og materialer Eksempel på et markant farvevalg der klæder huset. Englandsgade 10. Det vestjyske klima er hård ved murværket og derfor kan det være nødvendigt at vandskure gavle eller facader men det er en løsning, der skal vedligeholdes, hvis det skal forblive pæne flader. Frie gavle ønskes i nogle tilfælde beklædt og isoleret udvendigt. Det er oftest på store etageejendomme med vejrudsatte gavle at ønsket opstår, fordi murværket er dyrt at vedligeholde. Hvis gavlen ligger i skel mod naboejendommen er der mange formaliteter der skal bringes i orden herunder accept fra ejeren af naboejendommen. Derfor bør andre løsninger som renovering af murværket og indvendig isolering tages med i overvejelserne. Med hensyn til materialer til gavlbeklædninger vurderes zink-, eternit- og stålpladebeklædning ikke at forskønne gadebilledet. Bedst klæder det bybilledet, hvis der bruges isoleringsmateriale, der kan pudses med mørtel. Udvendige beklædninger bør ikke bruges på bevaringsværdige villaer. Ved valg af gavl- og facadefarver bør man ikke kun tage hensyn til hvad der vil klæde det enkelte hus men også se på hvordan farverne står til nabobygninger og gadebilledet. Farver der klæder hinanden i Skolegade Ny facadebeklædning af granit og zink på en tidligere grim facade, Kongensgade 28. Flere lyse farver klæder hinanden. Huse i Kirkegade. Facadebeklædning bør undgås. Tilladelse til facadebeklædning vil kun gives på baggrund af en konkret helhedsplan for bygningens facader, der kan tilføje bygningens arkitektur og omgivelser noget positivt. Gavle kan med særlig tilladelse beklædes, hvis det kan tilpasses bygningens arkitektur. Facade- og gavlfarver skal tilpasses bygningens arkitektur og omgivelser. Stærke og dominerende farver må kun bruges på begrænsede flader. 15

16 Skiltning For få år siden var dominerende og uskøn skiltning et stort problem i den indre by. I dag er situationen anderledes. Der er generelt stor velvilje og ønske om at sætte pæne og veltilpassede skilte op hos forretningsdrivende og bygningsejere i den indre by. Udgangspunktet for god skiltning er, at skiltet har en god informationsværdi, en letlæselig tekst måske suppleret med et visuelt smukt logo og et pænt design. Skilteformen bør passe til bygningens arkitektur og gadens miljø. Det betyder at skilte bør udformes så der opstår en god helhedsvirkning med husfacadens arkitektur og farver ligeledes med nabobygningernes farver og skiltning, således at der bliver en rimelig sammenhæng i hele gaden og ingen butikker tager magten i gadebilledet til gene for nabobygningerne. Indre bys gader er forskellige. Kongensgade er gågade og Torvegade er gå- og sivegader mens Strandbygade, Frodesgade og Jernbanegade er trafikgader. Skiltestørrelsen kan være en lidt større i trafikgaderne end i gå- og sivegaderne. Skiltningens omfang bør begrænses til det nødvendige dvs. butiksnavn samt evt logo. Der skal værre sammenfald mellem ejendommens anvendelse og skiltningen. Der må normalt ikke opsættes skiltning for enkeltprodukter. Signalfarver bør ikke anvendes hvis de virker dominerende på omgivelserne og aldrig på større flader. De enkelte skilte bør tilpasses bygningens størrelse, arkitektur og gadestrækningens arkitektoniske udtryk med hensyn til form, materiale og farver. Skiltebånd må ikke være gennemgående i hele facadens længde men skal opdeles svarende til facadens fagdeling. Ved anvendelse af lysskilte, lysbånd, enkelte lyskakler m.v skal det tilstræbes at kun teksten eller bomærket fremstår belyst. Placering af skilte fra forskellige virksomheder på samme facade bør samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning. Skiltning på faste baldakiner bør undgås. Der bør kun skiltes på stueetagens facade. Skilte bør ikke skjule udsmykning på facaden. Skilte, lysindretninger og lignende må ikke anbringes på eller i forbindelse med færdselstavler, lyssignalanlæg m.v. og kan kræves fjernet af politiet. I Strandbygade giver de mange forskellige skilte et rodet gadebillede. En overskiltet facade, der med den gule farve virker for dominerende på omgivelserne. Butikken er nu lukket. Eksempler på at en kort skiltetekst og et enkelt logo opfattes tydeligt i gadebilledet. Skolegade. 16

17 Skiltning på facader God skiltning kan udføres på mange forskelige måder. 17

18 Særlige skiltetyper udhængsskilte Udhængsskilte Udhængsskilte er gode til at fange den passerendes opmærksomhed. For mange udhængsskilte eller udhængsskilte der er for store eller dækker for naboskiltene har den modsatte effekt informationer fra skiltene går tabt og gadebilledet bliver rodet. Det er derfor kun når skiltet kan tilpasses den enkelte bygning og nabobygninger på en pæn måde at der gives tilladelse til udhængsskilte. Laugskilte som bagerkringlen eller frisørskiltet har været brugt i byerne i mange år. Laugskilte bruges stadig men de fleste større firmaer benytter i dag et symbol eller et logo som en del af deres markedsføring. Logoer er velegnet som udhængsskilte i modsætning til lange firma- eller butiksnavne. Jyllandsgade 31. Udhængsskilte kræver tilladelse og skal tilpasses facaden og nabobygningerne. Der gives kun tilladelse til 1 skilt pr. facade og det bør placeres ved stueetagen. Udhængsskiltene må normalt ikke være større end 80 x 80 cm opsat på en kort arm. Der skal være en fri højde på 2,50 m under et udhængsskilt. Det skal tilstræbes, at kun logo eller tekst fremstår belyst eller lysende. Kongensgade 82. Skolegade 27. Torvet 18. Kongensgade 41. Gl. Færgevej

19 andre skilte afdækninger af vinduer o.l. Kongensgade 59. Skolegade/Englandsgade 16. Skiltning på vinduer og døre Nogle butikker ligger i bygninger, hvor der ikke kan sættes skilte op på facaden. Det kan skyldes at facaden er meget udsmykket eller at der sidder altaner eller karnapper, hvor skiltet skulle sidde. I disse tilfælde er det en ide at placere skiltningen på butiksvinduerne. Det er ikke godt for gadebilledet og bymiljøet, hvis glasarealer tildækkes og bygningen fremstår lukket mod omverdenen. Hvis store dele eller hele glasarealer fyldes med skiltning eller glasarealerne afdækkes og lukkes skal der indhentes tilladelse hos Esbjerg Kommune. På butiksvinduer kan der monteres navn på forretningen uden at det kræver tilladelse. Hvis mere end 1/3 af glasarealet dækkes, skal der indhentes tilladelse og ansøgningen vil blive behandlet i henhold til retningslinierne for facadeskiltning. Aflukning og afdækning af vinduer kan ikke forventes imødekommet. Kongensgade 70. Andre skiltetyper I dag kan der ved hjælp af moderne teknik laves mange forskellige skiltetyper. Der kan laves skilte med løbende tekst, eller skilte der viser skiftende reklamer. Der er set eksempler på skiltning som lysprojektioner på gadebelægninger og fremmede mure eller som lysprojektioner indefra på egne butiksvinduer. Der kan ophænges store balloner, opsendes laserlys eller der kan afspilles reklamefilm med lyd fra højtaler som reklame for en butik eller aktivitet. Ud over ovennævnte eksempler er der sikkert mange flere og fremtiden vil bringe endnu flere. Ingen af ovennævnte skiltetyper passer til bymiljøet for den indre by og kan derfor ikke forventes godkendt. Kongensgade 3. 19

20 Gavle og facader, billboardskilte Ud over den mere traditionelle skiltning, har der altid været eksempler på, at man forsøger at tiltrække sig opmærksomhed ved anderledes og mere aggressiv skiltning. Det handler om at bruge gadebilledet som en reklamescene. Bygninger, og især gavle, der har en meget synlig og markant beliggenhed, udstyres med store skilte eller billboardskilte som ikke har noget at gøre med den pågældende bygnings brug. For naboer og bymiljøet er det en belastning at reklamer dominerer omgivelserne. I gamle dage var især gavlreklamer for øl noget der dukkede op på markante store gavle. I dag er det udskiftelige skilte i store rammer (billboards) der i perioder ses i gadebilledet. Reklamering og skiltning bør have direkte tilknytning til ejendommens anvendelse. Påmaling af gavlreklamer og større facadereklamer bør undgås. Billboardskilte mod offentlige vej eller pladser kan ikke forventes godkendt. På interne parkeringspladser o.l. kan der med særlig godkendelse gives tilladelse til opsætning af mindre billboardskilte. Kunstnerisk udsmykning af gavle eller facader der er tilpasset bygningen og omgivelserne betragtes ikke som skiltning men kræver tilladelse i forhold til retningslinierne for bebyggelsens ydre fremtræden. Udskiftlige billboardskilte. Udsmykning af gavl i Skolegade. Udskifteligt skilt. Udsmykning af gavl i Englandsgade. 20

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem SKÆLSKØR KOMMUNE Vandrerhjem milde Campingplads Rekonvalescenthjem ///. '/s // Bryggen Spegerbprg/ft emnj, MARTS 1991 LOKALPLAN NR. 62 RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE En lokalplan er en plan, hvori

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Facadevejledning. for Løgstør midtby

Facadevejledning. for Løgstør midtby Facadevejledning for Løgstør midtby FORORD Lidt væk fra Limfjorden og beskyttet af de yderste husrækker ligger Løgstør bymidte som stedet, hvor menneskene, bygningerne, butikkerne og trafikken m.m. tilsammen

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede Indpasset facade, Kolding. Skiltning i forbindelse med indgangsparti, Kolding. Skiltning på vindue, Christiansfeld. 2 BYMIDTER I bymidterne er skiltningen mindst i omfang og antal. Bykarakteren opleves

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Vejledning om solenergianlæg

Vejledning om solenergianlæg Vejledning om solenergianlæg Fanø kommune 2013 Vejledning om solenergianlæg Indholdsfortegnelse Før du går igang Generelt Solenergianlæg og brand Lokalplanforhold Anbringelse af solenergianlæg Byggetilladelse

Læs mere

ODDER SET MED NYE ØJNE

ODDER SET MED NYE ØJNE ODDER SET MED NYE ØJNE Peter Olesen i Pakhuset Tirsdag den 14. april 2015 havde Odder besøg af kulturformidler, foredragsholder og debattør Peter Olesen -mangeårig journalist i Danmarks Radio. Uddrag af

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag Solrød Kommune BYRÅDET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Solrød Byvej Indhold Indholdsfortegnelse Solrød Center er placeret ved både S-togstation og en række andre

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2010 REDAKTION OG TEKST: Mette

Læs mere

S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E

S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E S k i l t e o g F a c a d e r Lokalplan nr. 0-0112 Eksisterende lovlige skilte og facader kan forblive som hidtil. Ønsker du at foretage ændringer, skal lokalplanen følges - kontakt da kommunen. SØNDERBORG

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Antennevejledning Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2011 VEJLEDNING Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune FORMÅL

Læs mere

Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte

Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Præstø Kommune Præstø Bevaringsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening 2003 Indholdsfortegnelse side Forord 3 Indledning 4 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen

Læs mere

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING 8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 10 selvstændige bygninger og 2 udhuse. 7 af bygningerne er opført på samme tid, hvoraf de 6 plus en senere tilbygning er

Læs mere

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Størrelse og anvendelse Planen går ud på Butikker, servicelokaler og boliger Lokalplanen omfatter ejendommene Rådhusstræde

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

L O K A L P L A N N R.

L O K A L P L A N N R. L O K A L P L A N N R. Facader og skilte i Vejle Midtby 1 0 0 0 V E J L E K O M M U N E GIVE JELLING VEJLE Vejle midtby EGTVED BØRKOP Godkendt af Vejle Byråd den 16.12.2009 Offentligt bekendtgjort den

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE AUGUST 2008 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2007 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE JUNI 2010 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2009 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune Lokalplan 68 for skilte i Vallensbæk Kommune Juni 2005 REDEGØRELSE Forord Skiltene på husenes facader betyder meget for hvordan vi opfatter et område. Dominerende skilte, pyloner, bannere og reklamer ses

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Teknik og Miljø Den 15. februar 2007 Orientering om afgørelser i april kvartal 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Absalonsgade 25, Århus C,

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Damhjørnet Roskildevej 193-201 og Valby Langgade 264-278 2500 Valby Att.: bestyrelsen Dato: 18/5-2015 Vedr.: Emne: GRATIS ejendomstjek af ejendommens

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 November 2010 Tag Udskiftning af tagbelægning på tagflader Opretning af underlag på del af tag med svag hældning Opretning af spær, nye lægter

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør teknik@slagelse.dk 23. september 2013 Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Ved opførelse af solfangere/solcelleanlæg sondres der mellem opførelse

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding

Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding BYFORNYELSESNÆVNET 30-06-2011 STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: 151 6950 RINGKØBING JOURNAL NR.: 2010-732/15 SAGSBEHANDLER: MKLAAR

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER STRUER KOMMUNE SEPTEMBER 2001 BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf.: 96 84 84 84 Udgivelsesår: 2001 Titel: Redaktion: Layout:

Læs mere

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN GÅGADE REGULATIV Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN Regulativets bestemmelser m.h.t. gadeinventarets omfang og udformning herunder parasoller, afskærmninger,

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

1 ANNA TROLLES SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

1 ANNA TROLLES SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 1 ANNA TROLLES SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 7 bygninger hvoraf 3 bygninger er sammenbyggede og én bygning er en pavillon-bygning. Bygning 1 1953 Gymnastiksal Bygningen

Læs mere

Byggeri 2013. Vejledning 10. Opsætning af solcelleanlæg

Byggeri 2013. Vejledning 10. Opsætning af solcelleanlæg Byggeri 2013 Vejledning 10 Opsætning af solcelleanlæg Ved opsætning af solceller og solfangere Jfr. Bygningsreglementet og Energistyrelsens vejledende udtalelse har Slagelse Kommune fastsat nogle administrative

Læs mere

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Skal du opføre en carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning, er der en række regler og forhold,

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Lokalplan nr. Facader og skilte. + tillæg nr 1. Hillerød Kommune - Teknik

Lokalplan nr. Facader og skilte. + tillæg nr 1. Hillerød Kommune - Teknik Lokalplan nr. 322 Facader og skilte + tillæg nr 1 Hillerød Kommune - Teknik Hillerød Kommune - Teknik nr. 322 Generel lokalplan information Generel lokalplan information Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere