Vejledning til Lokalplan nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Lokalplan nr. 204-1"

Transkript

1 Vejledning til Lokalplan nr

2 Indhold Hvorfor og hvordan Hovedregler og målsætninger Bebyggelsens ydre fremtræden Indledning... 3 Baggrund Hvor og hvornår skal man søge?... 8 Hovedregler og målsætninger... 9 Facader Vinduer og døre Tage, tårne og kviste Helheder nye bygninger og ændringer Farver og materialer Skiltning Udstyr uden på bygningen Skiltning, generelt Facadeskiltning Særlige skiltetyper udhængsskilte Gavle og facader, billboardskilte Flag, bannere og pyloner Markiser, baldakiner og tyverisikring Paraboler, antenner og lys på bygningen Tilrettelæggelse og produktion: Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø Fotos: Esbjerg Kommune Tårnfoto på forsiden: Brian Kristensen Januar 2003 Indenfor dette område gælder vejledningen 2

3 Indledning Byggesager vedrørende den indre bys facader og skilte har siden 1988 været reguleret af lokalplan nr På baggrund af udviklingen, nye skilteformer og materialer har Byrådet besluttet at revidere og opdatere vejledningen til lokalplanen. Denne reviderede vejledning er udarbejdet på baggrund af en række interviews af forretningsdrivende, erhvervsfolk, organisationer og husejere. Formålet med vejledningen er fortsat at angive retningslinier for udformning af facader og skilte. Samtidig er det målet at vejledningen skal virke inspirerende, så indre by fortsætter den positive udvikling mod et smukkere og rarere bymiljø inden for lokalplanens rammer. Lokalplanens formålsparagraf: det eksisterende fysiske miljø skal fastholdes og forbedres, der skal søges tilladelse hos Esbjerg Kommune i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med skiltning og ændring i bebyggelsens ydre udformning, jfr. retningslinierne i lokalplanens vejledningshæfte. Torvegade og Torvet. Facadegruppen: I forbindelse med godkendelse af lokalplan blev det besluttet, at der skulle nedsættes en Facadegruppe. Facadegruppen er kontaktled mellem borgerne og Esbjerg Kommune, hvis der skulle opstå uenighed om en ansøgning i henhold til lokalplanen. Ansøgeren har da mulighed for at sende sin sag til Facadegruppen, der vil komme med en indstilling til sagen. Hvis Facadegruppen har en anden indstilling til en ansøgning end forvaltningen, fremlægges begge for Bygnings- & Byplanudvalget. Facadegruppen består af 1 repræsentant for hver af følgende foreninger eller interessegrupper: Esbjerg Grundejerforening Esbjerg Erhvervscenter Esbjerg Turistforening Esbjerg City Lokal praktiserende arkitekt Forretningsdrivende fra: Skolegade Torvegade Strandbygade Husejere i den indre by Husejere i Østerbymrådet 3

4 Baggrund Da Byrådet vedtog lokalplan i 1988, var formålet at understøtte den positive udvikling som bl.a. Esbjerg Byfond og andre havde fået igangsat med forskønnelse af byens facader og skiltning. Lokalplanens formål var, at stille krav til ombygninger af husene så de blev smukkere efter ombygningen. Samtidig var målet, at alle store dominerende skilte der var sat op over en årrække skulle formindskes, når skiltene skulle skiftes ud. At der var behov for en indsats for at gøre byen smukkere ses eksempelvis på de viste før og nu fotos af Torvet 19. Generelt var 1960 erne en periode, hvor der blev udført store ændringer af den enkelte bygnings arkitektur i uheldig retning set med nutidens øjne. Samtidig blev der foretaget mange nedrivninger af bygninger i den indre by. I de senere år er det gået stærkt med forskønnelsen af den indre bys huse. Langt de fleste bygninger i Kongensgade og delvis også i Torvegade er i dag fint renoverede. Udstyr på bygninger som skilte og markiser er oftest i et fint design, der er godt tilpasset bygninger og bymiljøet. Også byens boligejere gør en stor indsats for at forskønne bygningerne, når der bygges om. Kun langs indfaldsvejene til bymidten ses generelt ikke samme fremskridt endnu. Torvet 19 før og nu fotos. Ved butikken til højre var den oprindelige facade fjernet. Den er nu genopbygget og de store skilte er fjernet. Esbjergs arkitektur - Hvad skal bevares? Når man taler om at bevare eller at forbedre Esbjergs arkitektur inden for lokalplan nr er det vigtigt at gøre sig klart at Esbjerg indre by har en meget varieret bygningsmasse både med hensyn til alder, størrelse, arkitektur og bevaringsværdi. Det er også vigtigt at fastslå, at nyere huse og evt. grimme huse også er omfattet af lokalplanen. Disse bygningers udseende og samspil med omgivelserne skal søges forbedret i forbindelse med en eventuel ombygning. Udgangspunktet for forbedring af Esbjergs bygninger er, at ejeren danner sig et overblik over bygningens arkitektur og beliggenhed og respekterer disse karakteristika som udgangspunkt for en evt. ombygning af ejendommen. Godt tilpasset nybyggeri ved konservatoriet Kirgegade 61. Kongensgade ved Torvet. Det ses, at der er mange stilarter og tidperioder der præger bybilledet. 4

5 Det er ikke alt der skal bevares men et heldigt resultat nås oftest når grundlaget for beslutningerne er i orden. For at give borgerne mulighed for hurtigt at finde frem til hvilken periode bygninger er opført i og hvad Byrådet i hovedtræk mener skal bevares, er nogle vigtige arkitekturperioder angivet herunder: Overvindue til døren på Byhistorisk Arkiv Torvegade 47. Perioden Små huse Esbjergs huse var fra starten små og ydmyge arbejderboliger. I dag er kun enkelte helheder af småhuse fra den første tid bevaret. Man finder disse helheder især i Vesterhavsgade, Islandsgade og H.C. Ørstedgade, hvor de fleste huse i dag er fint renoverede og betragtes som attraktive byboliger. Ældre småhuse Islandsgade 5 og 7. Karakteristika der bør bevares: Bygningerne bør bevares med røde tegltag eller skifertage uden udhæng. Kviste må ikke være dominerende, vinduerne bør være Dannebrogsvinduer eller 2-rammede opsprossede vinduer, farver på facaderne bør tilpasses omgivelserne. Storstadsbyggeri, Torvet 18. Arkitekt C.H. Clausen kendt for Vandtårnet var den dygtigste og mest produktive arkitekt i denne periode. Fra tegnede han over 200 bygninger, heraf mange af de kendteste i byen. Englandshus, hjørnet af Skolegade og Englandsgade. Perioden Storstadshuse I modsætning til hovedparten af andre danske byer sprang Esbjergs byggeri direkte fra småhusbyggeri til 3-4 etagers storstadsbyggeri ofte med tårne og masser af facadeudsmykning. Årsagen til dette pludselige dimensions- og stilskifte skyldtes at investorer kom til Esbjerg for at starte virksomheder op i tilknytning til havnens hurtige udvikling. Samtidig eksploderede befolkningstilvæksten så boligbehovet blev stort. Karakteristika der bør bevares: Bygningsdetaljer på facaderne bør bevares og istandsættes. Bygningernes fagdeling bør være synlig i stueetagernes butiksudformning. Vinduernes opdeling bør bibeholdes. Tagene fra denne periode vil oftest være naturskifer som bør søges bevaret eller erstattet af eternitskifer. Kviste opdeles så de ikke virker dominerende for tagfladen. Tagflader der ikke er synlige i gadebilledet kan have andre materialer. 5

6 Baggrund Perioden Bedre Byggeskik Over hele Danmark kom der en reaktion mod den megen udenlandsk inspirerede arkitektur, der blev bygget især i storbyerne. Det førte til at danske arkitekter dannede en forening, der hed Bedre Byggeskik. Formålet med foreningen var, at få genindført dansk tradition og byggeskik i arkitekturen og de fik hurtigt vind i sejlene. Bedre Byggeskik arkitekturen er typisk et rødstenshus med hvide sprossede vinduer, hvide gesimser og et rødt tegltag mest uden udhæng. Der findes dog også pudsede huse fra den periode. Bedre Byggeskik villa Stormgade 72. Karakteristika, der bør bevares: Husenes rød/hvide karakter bør fastholdes dvs. murværket bør ikke pudses over, taget bør ved udskiftning fastholdes med rødt tegltag uden udhæng og vinduernes småsprosser og hvidmaling fastholdes. Arkitekt Harald Peters blev Esbjergs bedste og mest produktive arkitekt i den nye arkitekturstil. Hans huse er letgenkendelige på deres fine proportioner og tagenes svaj. Husene vender ofte gavlen mod gaden. Arkitekt Harald Peters fortsatte som byens førende arkitekt også i den nye funkisstil. Bedre Byggeskik dobbelthus Nygårdsvej 69 og 71. Perioden Funkis I slutningen af 1920 erne begyndte maskinalderen for alvor og den romantiske danske rød/hvide arkitektur blev forladt til fordel for det nyeste nye: funktionalismen der betød at huset og boligen nu skulle være funktionel som en bomaskine. Funkisarkitekturen er mest karakteristisk ved den enkle og skarpskårne form og de flade tagpaptage. Vinduerne er uden småsprosser. De første funkishuse blev støbt af beton og pudset men i Esbjerg gik man hurtigt tilbage til at bygge ydervæggene af mursten for det holdt bedre til vestkystklimaet. Til gengæld blev fugerne oftest udført med rød fugemasse så muren lignede en pudset væg. Funkisvilla Nygårdsvej 78. Karakteristika, der bør bevares: Husenes skarpskårne form og nøgterne udtryk bør fastholdes. Småsprossede vinduer eller påsatte udsmykninger passer ikke til arkitekturen. Funkis etageejendom Jyllandsgade 70. 6

7 Dobbelthuse og helheder Esbjerg indre by har mange dobbelthuse. Derudover findes der en række nogenlunde ens villaer, der ligger sammen som en større eller mindre helhed i gadebilledet. Mange af dobbelthusene og helhederne er opført af såkaldte byggeforeninger. Både lærere, postbude, gasværksarbejdere o.a. har dannet byggeforeninger, der i fællesskab købte et stort jordstykke og fik opført husene samtidigt. Nogle steder ses en udpræget uenighed mellem 2 ejere af et dobbelthus i anvendelsen af materialer, udformning af ombygning og farvevalg, hvilket er uheldigt for bymiljøet. Skjoldsgade 59 og 61. Karakteristika der bør bevares: Som ejer af et dobbelthus eller et hus i en helhed er det vigtigt at respektere at der opnås en god samlet løsning. Dvs. at tag, ydervægge og vinduesudformning ved ombygninger bør tilpasses nabobygningen og helheden i den oprindelige udformning. Dobbelthus Kirkegade 73 og 75. Charmerende indgangsparti men ikke helt enige. Dobbelthuse i Fynsgade, hvor der ikke er enighed om vinduesfarver og tagmaterialer. Husrække i Vesterhavsgade, der udgør en fin helhed. 7

8 Hvor og hvornår skal man søge? Tilladelse efter lokalplanen For indre by og en del af Rørkjær gælder lokalplan Det betyder, at alle ydre ændringer på bygninger og bebyggelser kræver tilladelse af Kommunen. Hvis du eksempelvis ønsker at bygge om, udvide eller udføre et af følgende byggearbejder: udskifte tag, udskifte vinduer og udvendige døre, ændre facaden f.eks. maling, vandskuring o.l., ændre materialeanvendelsen på facaden, fx beklædninger, nedrive eller ændre kviste, tårne, altaner o.l., ændre bygningsdetaljer, f.eks. afhugning af gesims, nyopsætte skilte eller ændre skilte, opsætte markiser, opsætte reklameflag, påmale gavl- eller facadereklamer, skal du indsende en ansøgning der indeholder tegning og beskrivelse af det påtænkte byggearbejde til: Bygningsinspektoratet Rådhuset Torvegade Esbjerg Hvis du ikke selv ejer ejendommen, skal du sørge for at få ejeren af ejendommen til også at underskrive ansøgningen. Retsvirkninger og ankemuligheder En lokalplan er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser om den enkelte ejendoms anvendelse og bebyggelse. Lokalplan blev vedtaget af Esbjerg Byråd i Lokalplanen og dens bestemmelser gælder for det område som afgrænses af lokalplankortet i lokalplanen. Afgørelser om retlige forhold, der er omfattet af Planloven kan ankes til: Naturklagenævnet Frederiksborggade København K. Hvis du ikke kan blive enig med forvaltningen og opnå en tilladelse til dit byggearbejde, kan du som nævnt i indledningen rette skriftlig henvendelse til: Facadegruppen Plan & Byudvikling Rådhuset, Torvegade Esbjerg Tilladelse efter Byggeloven Selvom du i medfør af lokalplan altid skal søge om tilladelse i de ovennævnte tilfælde er det ikke sikkert at det er nødvendig med en egentlig byggetilladelse i medfør af Byggeloven. Det er kun væsentlige ændringer i medfør af Byggeloven som kræver en byggetilladelse. Ved henvendelse til Bygningsinspektoratet kan du få oplyst, om dit byggearbejde kræver en byggetilladelse. En byggetilladelse er gebyrpligtig jf. Kommunens gebyr- og takstblad. Andre love og retningslinier Du skal også være opmærksom på følgende bestemmelser i Vej- og Færdselsloven, Vejlovgivningen 103 Ved offentlige veje må faste genstande, skilte eller lignende ikke uden vejbestyrelsens tilladelse anbringes således, at de rager ind over vejens areal. Af sikkerhedsgrunde er der nogle hovedmål, der principielt skal overholdes. A. Underkant af markiser og baldakiner skal være hævet mindst 2,5 m over fortovet eller belægningens niveau. Stofflæser kan evt. gå ned til 2,2 m efter indhentet særligt tilladelse. B. Forkant markise skal altid holdes min. 1,00 m fra kantstenen. Færdselsloven 99 Skilte, opslag, lysindretninger og lignende kan såfremt de er til gene for færdslen forlanges fjernet af politiet. for råden over gågadeareal - stadepladser o.l. Esbjerg Byråd har vedtaget retningslinier for råden over gågade med sidegadestrækninger omhandlende tildeling af stadepladser o.l. ne administreres af: Vej & Park Frodesgade Esbjerg 8

9 Hovedregler og målsætninger Bygningens oprindelige kvaliteter bør respekteres som udgangspunkt for den fremtidige løsning og bymiljøet bør fastholdes og forbedres. Når man har planer om at bygge sin ejendom om, eksempelvis fordi huset skal have nyt tag eller nye vinduer, eller der skal sættes nye markiser eller skilte op, bør målsætningen være at forandringen på huset tilpasses bygningens oprindelige arkitektur og de omkringliggende bygningers udseende. Dette princip er naturligt, når det er et smukt hus, der skal ændres. Princippet gælder også for huse, der ikke er så smukke. Det er lige så vigtigt, at der foretages gode og velovervejede ændringer på de lidt mere anonyme bygninger i gadebilledet, så bybilledet generelt bliver forbedret. For dobbelthuse, eller bygninger som ligger i en helhed er det især vigtigt, at helheden respekteres og fastholdes så bygningerne ikke begynder at ødelægge hinanden eller konkurrere på at bruge forkerte materialer og løsninger. Nye huse bør også tilpasses de omkringliggende bygninger, så helheden og bybilledet tilføjes nye kvaliteter der gør bymidten stadig mere attraktiv. Alle bygninger, der er opført før 1940 blev i 1992 registreret for deres bevaringsværdi i Kommuneatlas for Esbjerg. Du kan få oplyst registreringsresultatet for din ejendom ved henvendelse til Bygningsinspektoratet, hvor du ligeledes kan se bygningens arkivsag, der ofte indeholder bygningens tegninger. Hovedretningslinier 1. Ændring af en bygnings ydre fremtræden bør ske under hensyntagen til bygningens oprindelige arkitektur og materialevalg og der skal udvises særlig påpasselighed ved ændring på dobbelthuse eller helheder. 2. Facadebeklædning bør undgås. 3. Nye bygninger tilpasses omgivelserne med hensyn til bygningshøjden, bygningsform og materialevalg, hvis andet ikke er fastsat i en lokalplan. 4. Skiltningen og reklameringens omfang begrænses til det nødvendige. 5. Skiltning og reklamering o.l. skal have direkte tilknytning til ejendommens anvendelse. 6. Udstyr uden på bygningen kan kun godkendes, hvis det kan tilpasses bygningens og gadestrækningens udseende. Nye byggematerialer, udvendigt bygningsudstyr og skilte- og reklametyper vurderes med udgangspunkt i denne vejledning. Hvis du vil vide mere om byens huse: Esbjerg Kommune og Esbjerg Byfond har udgivet flere bøger og registranter for at give byens borgere mulighed for at få mere at vide om deres huse. Her kan nævnes: Historiske Huse i Esbjerg, Landbygninger, Forstæderne, Om byggeskik og vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger i Esbjerg, Kommuneatlas for Esbjerg, Arkitekturguide for Esbjerg, Arkitekt Harald Peters og Arkitekt C.H.Clausen. Kongensgade 82, øverst tv., Kongensgade 70, øverst th. Kongensgade 84, nederst tv., Kongensgade 75, nederst th. 9

10 Facader Som de fremgår af indledningen findes der mange forskellige stilarter i byens arkitektur. Man kan ikke sige at den ene byggestil er bedre end den anden men det er vigtigt at bygningens arkitektur respekteres ved renoveringsarbejder eller ombygninger. Især bygningernes facader er ansigtet til omgivelserne. Facaderne er udsat for stort slid i et klima med kraftig regn fra vest og salt i luften. Det er derfor vigtigt at holde øje med ydervæggenes tilstand og igangsætte reparationer inden skaderne bliver for store. Facadebehandling er komplekst og mange forhold skal overvejes. Det kan anbefales at søge professionel rådgivning inden der vælges renoveringsmetode. For de murede bygningers vedkommende er det vigtigt at sørge for at fugerne er gode og intakte, samt at meget frostsprængte sten udskiftes. Facadens hovedtræk samt bygningsdetaljer som karnapper, altaner og udsmykninger bør bevares ved ombygninger og renoveringer for at fastholde bygningens arkitektur. Det er vigtigt at bygningens fagdeling også kan opfattes i stueetagen selv om der er butikker. Store butiksvinduer over mange fag bør undgås. Facadebeklædning skjuler bygningens arkitektur og bør undgås. Kongensgade 66. Jyllandsgade 61. Skolegade 14, Palads Hotel. Østergade

11 Kongensgade 80, murværksdetalje. Murede ydervægge I Esbjerg har teglværkerne i Måde været storleverandør til husbyggerier indtil teglværkerne lukkede sidst i 60 erne. Teglværkerne havde et stort udvalg både i almindelige mursten og formmursten. Udsmykket murværk ses derfor på mange bygninger i Esbjerg. I dag er det muligt at købe en del af formmurstenene igen hos andre teglproducenter. For bare år siden var det næsten umuligt og derfor blev mange udsmykninger hugget ned og facaderne blev dækket med puds eller cementplader. Det kan oftest betale sig at få renoveret beskadiget murværk frem for at vandskure eller at pudse facaderne. Især vandskurede, men også efterpudsede facader vil kræve hyppig overfladebehandling og kan derfor på sigt blive dyrere i vedligehold end en renovering af fuger og sten. Blank murværk bør bibeholdes. Renoveret murværk Strandbygade 31, Svanekøkkenet. Pudset murværk De store pudsede huse som Axelborg og Esbjerghus er opført med en puds, der har haft farvestof tilsat således at farven ikke var en maling men en del af pudsen. Farven bleges gennem årene så bygningen ser mere cementgrå ud efterhånden. Det vil være umuligt at reparere revner i disse facader uden at der vil opstå farveforskelle. Esbjerghus, Kongensgade Englandsgade 8. Bygningsudsmykning og detaljer skal søges bevaret. Det er vigtigt at vælge en overfladebehandling der ikke ser malet ud til bygninger, der er opført med indfarvet pudslag. Farver skal harmonere med bygningens arkitektur og nabobygningerne. 11

12 Vinduer og døre Vinduer og døre er meget vigtige for en bygnings udseende. De enkelte arkitekturperioder markerer sig ofte stærkt ved ændring af udformningen af vinduer og døre. Bedre Byggeskikperioden var eksempelvis karakteriseret ved småsprossede vinduer mens den funktionalistiske periode havde helt usprossede vinduer ofte lavet af stål. Det samme forhold gør sig gældende med udformningen af døre. I en periode for nogle år siden blev mange vinduer og døre udskiftet, især for at forbedre isoleringen i huset. Mange af de vinduer og døre, der blev udskiftet passede ikke til de huse de blev sat i. I dag er det muligt at få nye vinduer og døre, der i udformningen svarer fint til de originale. Vinduer og døre kan udskiftes til nye, der i form, farve og materiale svarer til det oprindelige udseende. Plast- eller aluminiumsvinduer kan godkendes, hvis det ikke skæmmer bygningen eller omgivelserne. Hjørnet af Willemoesgade og Niels Juels gade. Eksempler på vinduer og døre: øverst fra venstre: Nygårdsvej 75, Østergade 18, Kongensgade 32, Englandsgade 10, Kirkegade 63, nederst fra venstre: Skjoldsgade 38, Islandsgade 44, Torvegade 47, Finsensgade

13 Tage, tårne, kviste, altaner Synlige tage er en vigtig del af bygningernes arkitektur. I Esbjerg indre by blev de fleste gamle etagehuse opført med naturskifertag medens de mindre huse og villaer oftest havde tegltage. Det er karakteristisk at hjørnebygninger ofte blev markeret ved flotte tårne, hvoraf mange er bevaret. Kviste kan være en del af bygningens oprindelige arkitektur. De fleste kviste er dog først kommet til, når tagetagerne er blevet udnyttet. Naturskifer er det tagmateriale, der har længst levetid af alle tagmaterialer. I dag kan man stadig købe Port Madoc naturskifer med 100 års garanti på skifermaterialet og det er jo værd at tage med i sine overvejelser, når tagets skal udskiftes, selv om skifer er dyrere at anskaffe. Måde teglværk fremstillede i sin tid nogle karakteristiske røde blødt svungne falsteglsten, som desværre ikke fremstilles i dag. Men andre danske og tyske fabrikker fremstiller i dag tagsten, der minder meget om Måde tegl. Der fås i dag billigere tagmaterialer end skifer og tegl men ofte er levetiden kortere for disse materialer samtidig med at de ikke i samme grad passer til bygningernes arkitektur. I de senere år er glaserede tagsten blevet forholdsmæssigt billige og spredes på må og få ud over huse i hele landet men ofte klæder de ikke husene. Glaseret tegl blev oprindeligt brugt på meget statelige og fornemme huse, der havde en tilsvarende arkitektur. Tagets hovedform bør bevares. Ved udskiftning af tagbelægning anvendes som hovedregel samme materiale som oprindeligt eller et materiale tæt på det oprindelige. Ikke synlige tagflader eller tagflader mod gårdsider kan eventuelt udføres i andre materialer end oprindeligt. Oprindelige tårne og kviste bør bevares. Nye kviste og tårne tilpasses bygningens arkitektur og omgivelserne og må ikke dominere tagfladen. Mod gårdsiden kan godkendes større kviste. Ovenlysvinduers størrelse tilpasses bygningens arkitektur og tagfladens størrelse og må ikke virke dominerende. Over hanebånd godkendes kun små tagvinduer i et begrænset antal. Der kan mod gårdsiden tillades større ovenlysvinduer. Nye altaner og tagterrasser i tagfladen skal normalt etableres mod gårdfacaden og tilpasses bygningen og omgivelserne. Skorstene bør bevares, hvis de har markant betydning for bygningens arkitektur. Eksempler på bygningsdetaljer: øverst: Skolegade 60, Tordenskjoldsgade 4, Nørregade 59, Nygårdsvej 11, nederst: Finsensgade 9, Stormgade 72, Finlandsgade

14 Helheder nye bygninger og ændringer I registranten Historiske huse i Esbjerg og i Kommuneatlas for Esbjerg er der vist eksempler på områder i Esbjerg, hvor bygningerne tilsammen danner smukke eller harmoniske helheder. Helheder kan være gadestrækninger i Kongensgade med store gamle byhuse, det kan være en gruppe byggeforeningshuse som i Kirkegade eller en række Petersvillaer som i Skjoldsgade. En helhed kan også være et dobbelthus oprindeligt ens opført. En bygning, der ligger i en sådan helhed er en nødvendig brik for at helheden opstår og opfattes. Det betyder, at der vil blive stillet større krav til bevaring af bygningen, så der ikke sker uheldige ændringer af helheden. Hvis der skal opføres nye huse i eller ved siden af en arkitektonisk eller kulturhistorisk helhed, bør det nye hus tilpasse sig helheden. På bygninger, der indgår i en helhed med en eller flere ejendomme, må udvendige ændringer ikke forringe helhedsindtrykket eller bygningens oprindelige arkitektur, Tage, vinduer, murværk og facadelinier samt farver bør tilpasses til nabobebyggelsen så helhedsindtrykket fastholdes. Skjoldsgade 22, 24, 26 og 28 er en helhed tegnet af arkitekt Peters. Sjællandsgade 3 og 5 udgør en helhed sammen med hjørnet Sjællandsgade 1. Islandsgadehuse udgør en helhed, selv om de er forskellige. Fynsgade udgør en helhed i rødt murværk. 14

15 Farver og materialer Eksempel på et markant farvevalg der klæder huset. Englandsgade 10. Det vestjyske klima er hård ved murværket og derfor kan det være nødvendigt at vandskure gavle eller facader men det er en løsning, der skal vedligeholdes, hvis det skal forblive pæne flader. Frie gavle ønskes i nogle tilfælde beklædt og isoleret udvendigt. Det er oftest på store etageejendomme med vejrudsatte gavle at ønsket opstår, fordi murværket er dyrt at vedligeholde. Hvis gavlen ligger i skel mod naboejendommen er der mange formaliteter der skal bringes i orden herunder accept fra ejeren af naboejendommen. Derfor bør andre løsninger som renovering af murværket og indvendig isolering tages med i overvejelserne. Med hensyn til materialer til gavlbeklædninger vurderes zink-, eternit- og stålpladebeklædning ikke at forskønne gadebilledet. Bedst klæder det bybilledet, hvis der bruges isoleringsmateriale, der kan pudses med mørtel. Udvendige beklædninger bør ikke bruges på bevaringsværdige villaer. Ved valg af gavl- og facadefarver bør man ikke kun tage hensyn til hvad der vil klæde det enkelte hus men også se på hvordan farverne står til nabobygninger og gadebilledet. Farver der klæder hinanden i Skolegade Ny facadebeklædning af granit og zink på en tidligere grim facade, Kongensgade 28. Flere lyse farver klæder hinanden. Huse i Kirkegade. Facadebeklædning bør undgås. Tilladelse til facadebeklædning vil kun gives på baggrund af en konkret helhedsplan for bygningens facader, der kan tilføje bygningens arkitektur og omgivelser noget positivt. Gavle kan med særlig tilladelse beklædes, hvis det kan tilpasses bygningens arkitektur. Facade- og gavlfarver skal tilpasses bygningens arkitektur og omgivelser. Stærke og dominerende farver må kun bruges på begrænsede flader. 15

16 Skiltning For få år siden var dominerende og uskøn skiltning et stort problem i den indre by. I dag er situationen anderledes. Der er generelt stor velvilje og ønske om at sætte pæne og veltilpassede skilte op hos forretningsdrivende og bygningsejere i den indre by. Udgangspunktet for god skiltning er, at skiltet har en god informationsværdi, en letlæselig tekst måske suppleret med et visuelt smukt logo og et pænt design. Skilteformen bør passe til bygningens arkitektur og gadens miljø. Det betyder at skilte bør udformes så der opstår en god helhedsvirkning med husfacadens arkitektur og farver ligeledes med nabobygningernes farver og skiltning, således at der bliver en rimelig sammenhæng i hele gaden og ingen butikker tager magten i gadebilledet til gene for nabobygningerne. Indre bys gader er forskellige. Kongensgade er gågade og Torvegade er gå- og sivegader mens Strandbygade, Frodesgade og Jernbanegade er trafikgader. Skiltestørrelsen kan være en lidt større i trafikgaderne end i gå- og sivegaderne. Skiltningens omfang bør begrænses til det nødvendige dvs. butiksnavn samt evt logo. Der skal værre sammenfald mellem ejendommens anvendelse og skiltningen. Der må normalt ikke opsættes skiltning for enkeltprodukter. Signalfarver bør ikke anvendes hvis de virker dominerende på omgivelserne og aldrig på større flader. De enkelte skilte bør tilpasses bygningens størrelse, arkitektur og gadestrækningens arkitektoniske udtryk med hensyn til form, materiale og farver. Skiltebånd må ikke være gennemgående i hele facadens længde men skal opdeles svarende til facadens fagdeling. Ved anvendelse af lysskilte, lysbånd, enkelte lyskakler m.v skal det tilstræbes at kun teksten eller bomærket fremstår belyst. Placering af skilte fra forskellige virksomheder på samme facade bør samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning. Skiltning på faste baldakiner bør undgås. Der bør kun skiltes på stueetagens facade. Skilte bør ikke skjule udsmykning på facaden. Skilte, lysindretninger og lignende må ikke anbringes på eller i forbindelse med færdselstavler, lyssignalanlæg m.v. og kan kræves fjernet af politiet. I Strandbygade giver de mange forskellige skilte et rodet gadebillede. En overskiltet facade, der med den gule farve virker for dominerende på omgivelserne. Butikken er nu lukket. Eksempler på at en kort skiltetekst og et enkelt logo opfattes tydeligt i gadebilledet. Skolegade. 16

17 Skiltning på facader God skiltning kan udføres på mange forskelige måder. 17

18 Særlige skiltetyper udhængsskilte Udhængsskilte Udhængsskilte er gode til at fange den passerendes opmærksomhed. For mange udhængsskilte eller udhængsskilte der er for store eller dækker for naboskiltene har den modsatte effekt informationer fra skiltene går tabt og gadebilledet bliver rodet. Det er derfor kun når skiltet kan tilpasses den enkelte bygning og nabobygninger på en pæn måde at der gives tilladelse til udhængsskilte. Laugskilte som bagerkringlen eller frisørskiltet har været brugt i byerne i mange år. Laugskilte bruges stadig men de fleste større firmaer benytter i dag et symbol eller et logo som en del af deres markedsføring. Logoer er velegnet som udhængsskilte i modsætning til lange firma- eller butiksnavne. Jyllandsgade 31. Udhængsskilte kræver tilladelse og skal tilpasses facaden og nabobygningerne. Der gives kun tilladelse til 1 skilt pr. facade og det bør placeres ved stueetagen. Udhængsskiltene må normalt ikke være større end 80 x 80 cm opsat på en kort arm. Der skal være en fri højde på 2,50 m under et udhængsskilt. Det skal tilstræbes, at kun logo eller tekst fremstår belyst eller lysende. Kongensgade 82. Skolegade 27. Torvet 18. Kongensgade 41. Gl. Færgevej

19 andre skilte afdækninger af vinduer o.l. Kongensgade 59. Skolegade/Englandsgade 16. Skiltning på vinduer og døre Nogle butikker ligger i bygninger, hvor der ikke kan sættes skilte op på facaden. Det kan skyldes at facaden er meget udsmykket eller at der sidder altaner eller karnapper, hvor skiltet skulle sidde. I disse tilfælde er det en ide at placere skiltningen på butiksvinduerne. Det er ikke godt for gadebilledet og bymiljøet, hvis glasarealer tildækkes og bygningen fremstår lukket mod omverdenen. Hvis store dele eller hele glasarealer fyldes med skiltning eller glasarealerne afdækkes og lukkes skal der indhentes tilladelse hos Esbjerg Kommune. På butiksvinduer kan der monteres navn på forretningen uden at det kræver tilladelse. Hvis mere end 1/3 af glasarealet dækkes, skal der indhentes tilladelse og ansøgningen vil blive behandlet i henhold til retningslinierne for facadeskiltning. Aflukning og afdækning af vinduer kan ikke forventes imødekommet. Kongensgade 70. Andre skiltetyper I dag kan der ved hjælp af moderne teknik laves mange forskellige skiltetyper. Der kan laves skilte med løbende tekst, eller skilte der viser skiftende reklamer. Der er set eksempler på skiltning som lysprojektioner på gadebelægninger og fremmede mure eller som lysprojektioner indefra på egne butiksvinduer. Der kan ophænges store balloner, opsendes laserlys eller der kan afspilles reklamefilm med lyd fra højtaler som reklame for en butik eller aktivitet. Ud over ovennævnte eksempler er der sikkert mange flere og fremtiden vil bringe endnu flere. Ingen af ovennævnte skiltetyper passer til bymiljøet for den indre by og kan derfor ikke forventes godkendt. Kongensgade 3. 19

20 Gavle og facader, billboardskilte Ud over den mere traditionelle skiltning, har der altid været eksempler på, at man forsøger at tiltrække sig opmærksomhed ved anderledes og mere aggressiv skiltning. Det handler om at bruge gadebilledet som en reklamescene. Bygninger, og især gavle, der har en meget synlig og markant beliggenhed, udstyres med store skilte eller billboardskilte som ikke har noget at gøre med den pågældende bygnings brug. For naboer og bymiljøet er det en belastning at reklamer dominerer omgivelserne. I gamle dage var især gavlreklamer for øl noget der dukkede op på markante store gavle. I dag er det udskiftelige skilte i store rammer (billboards) der i perioder ses i gadebilledet. Reklamering og skiltning bør have direkte tilknytning til ejendommens anvendelse. Påmaling af gavlreklamer og større facadereklamer bør undgås. Billboardskilte mod offentlige vej eller pladser kan ikke forventes godkendt. På interne parkeringspladser o.l. kan der med særlig godkendelse gives tilladelse til opsætning af mindre billboardskilte. Kunstnerisk udsmykning af gavle eller facader der er tilpasset bygningen og omgivelserne betragtes ikke som skiltning men kræver tilladelse i forhold til retningslinierne for bebyggelsens ydre fremtræden. Udskiftlige billboardskilte. Udsmykning af gavl i Skolegade. Udskifteligt skilt. Udsmykning af gavl i Englandsgade. 20

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Facader og skilte. Hadsten Midtby

Facader og skilte. Hadsten Midtby V e j l e d n i n g Facader og skilte Hadsten Midtby Sløjfen Indledning 2 Denne vejledning for Skilte og Facader i Hadsten Midtby er udarbejdet som opfordrende retningslinier for byens politikere og andre

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Når du søger om virksomhedsskiltning i by- og sommerhusområde undersøger kommunen (Afd. Byg & Miljø) følgende trin, som kan indeholde beskrivelse af

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.

Læs mere

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet

Læs mere

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Ølbycentret. Skilteregler

Ølbycentret. Skilteregler Ølbycentret Skilteregler 00 Regler for skilte og andet facadeudstyr i Ølbycentret Om skilte og skilteregler Formålet med skilteregler er at fremme god skiltning. God skiltning God skiltning opnås gennem

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Det gælder også for erhvervskvartererne, som jo er en del

Læs mere

En rundtur i Lyset på godt og ondt

En rundtur i Lyset på godt og ondt En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang

Læs mere

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Indhold Indledning - Baggrund og hovedformål 3 1 Butiksfacader 4 2 Farver 4 3 Skiltetyper

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631 Pkt.nr. 8 Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14forbud 342631 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og

Læs mere

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 Arkitektonisk 4 Miljømæssig 5 Originalitet 4 Samlet bevaringsværdi 4 Udpeget i år: 2008, rev. 2011 Ejendomsnr.: 3309 Matrikelnr.: 1aq Adresse: Vestergade

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. oktober 2011 J.nr.: NMK-33-00379 Ref.: SSC AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7 Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord

Læs mere

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem SKÆLSKØR KOMMUNE Vandrerhjem milde Campingplads Rekonvalescenthjem ///. '/s // Bryggen Spegerbprg/ft emnj, MARTS 1991 LOKALPLAN NR. 62 RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE En lokalplan er en plan, hvori

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade Gråsten Kommune Lokalplan nr. 32 Boligformål, Skolegade Vedtaget: 27.09.1990 REDEGØRELSE Gråsten kommune er tildelt en kvote på 20 almennyttige boliger. Byrådet er sammen med Gråsten Andelsboligforening

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 LOKALPLANFOLDER Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 Bestyrelsen ønsker med denne lokalplanfolder er at tydeliggøre den del af lokalplanen, som vedrører Hvidkildehusene.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden. November 2004 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden. November 2004 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 726 Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden 23 og 25, Århus Midtby KONGSBAK INFORMATIK November 2004 Århus Kommune Lokalplan nr.: Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden

Læs mere

Regulativ for. i Kolding Kommune

Regulativ for. i Kolding Kommune REGULATIV 2008 Regulativ for i Kolding Kommune Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune 2008 37 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL OG HENSIGT 4 1.2 REGULATIVETS OPBYGNING OG BRUG 4 1.3 LOVHJEMMEL

Læs mere

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt.

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt. Edisonsvej 12 (ejerboligforening) Bygherre: Ejerforeningen Edisonsvej 12 Rådgiver: Falkon A/S Administrator: Husen Advokater Dato: 28-04-2014 Matr. nr. 30m, Frederiksberg Opførelsesår: 1891 Etager: 4 SAVE-værdi:

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 334 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hasselvænget Vanløse Bevaring m.v. Boligområde Februar 2001 Lokalplan nr. 334 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

Skilte- og facadevejledning

Skilte- og facadevejledning - Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 26. maj 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:15 Medlemmer: Fraværende: Formand: Jacob Bjerregaard

Læs mere

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i og 91A samt med henblik på sammenligning Nye Bestemmelser i i forhold til gældende lokalplaner er markeret med fremhævet skrift i kolonnerne for

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender 1. Andelsboligforeningen Kyndby Huse Resumé af høringssvar a. Det ønskes slettet at DONG Energy skal høres inden beslutning

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder...

Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder... Indholdsfortegnelse Bygningers ydre fremtræden...1/25 Facader og skilte...2/25 Generelle rammer...7/25 Grundstørrelser i boligområder...8/25 Individuel udvendig teknik...9/25 Opholdsarealer...10/25 Parkeringsarealer...12/25

Læs mere

Svar vedr. høring af indsigere Engtoftevej 1, Frederiksberg C Matrikelnr. 25fv journal nr

Svar vedr. høring af indsigere Engtoftevej 1, Frederiksberg C Matrikelnr. 25fv journal nr 1 - Svar_vedr_høring_20160114 3 1 GWITT/ v. Gunhild Witt Arkitekt MAA Nyhavn 42A, 5 tv. 1051 København K Kbh. d. 14. januar 2016 Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø-afdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltevejledningen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg januar 2013 2012 - opsætning af solfangere og solcelleanlæg Byggeloven I henhold til bygningsreglementet er der ikke en fast grænse for, hvornår der skal søges om tilladelse til opsætning af solfangere

Læs mere

Facadevejledning. for Løgstør midtby

Facadevejledning. for Løgstør midtby Facadevejledning for Løgstør midtby FORORD Lidt væk fra Limfjorden og beskyttet af de yderste husrækker ligger Løgstør bymidte som stedet, hvor menneskene, bygningerne, butikkerne og trafikken m.m. tilsammen

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg

Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg Ejendom: Opført i 1921 Forslag til Privat udlejningsejendom med 9 lejemål Ejendommen ligger og af kulturmiljøet Boulevardkvarteret, og har en vis sammenhæng hertil. Ejendommen

Læs mere

Den bevarende lokalplan. Værktøjskassen - redskaber til udarbejdelse af lokalplaner

Den bevarende lokalplan. Værktøjskassen - redskaber til udarbejdelse af lokalplaner Den bevarende lokalplan Værktøjskassen - redskaber til udarbejdelse af lokalplaner Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for bl.a. sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Olufsvej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Olufsvej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 104 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Olufsvej ndre Østerbro Fastlægger anvendelsen m.v. Boligområde KONGSBAK NFORMATK April 1987 LOKALPLAN

Læs mere

Designmanual for bygninger og arealer

Designmanual for bygninger og arealer Designmanual for bygninger og arealer KAJ 180 M SYDHAVNSUDVIDELSE ETAPE 3 OFFSHORE KAJ 180 M SYDHAVNSUDVIDELSE ETAPE 2 (2008-2011) HOLMEKAJ 180 M, 10 M VANDDYBDE FÆRGELEJE Byhavn Blandet service, liberalt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Generelle rammer...1/28

Indholdsfortegnelse. PDF startside Generelle rammer...1/28 Indholdsfortegnelse PDF startside Generelle rammer...1/28 Generelle rammer...2/28 Bygningers ydre fremtræden...3/28 Detailkort farveplancher...6/28 Facader og skilte i centerområder...7/28 Farveplanche

Læs mere

Lokalplan nr for Roskildevej 53-55

Lokalplan nr for Roskildevej 53-55 Lokalplan nr. 148 for Roskildevej 53-55 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer m.v. inden for planens geografiske område. En lokalplan fastlægger de

Læs mere

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø)

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø) Lokalplan 1.150 Helsingør Bykerne afstemning Forslag til ændringer fra de konservative vist Side 34 rød Pkt. 3.1 ønskes tilføjet Offentlige formål undtagen i stueetagerne på hovedstrøgene, samt Offentlige

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL

LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL STENLØSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 5 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 Vedtaget endeligt af Byrådet den 25. august

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 LOKALPLAN FOR KULTURMILJØ I BYMIDTEN C5 August 2005 HVAD ER EN LOKALPLAN? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner (lokalplaner).

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8.

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8. Skiltemanual 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltemanualen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs Kommune. Der er tidligere

Læs mere

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Digitale skilte er en ny type skilte i bybilledet. Skiltene tiltrækker sig stor opmærksomhed og har større synlighed end de almindelige analoge skilte. Hjørring

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede Indpasset facade, Kolding. Skiltning i forbindelse med indgangsparti, Kolding. Skiltning på vindue, Christiansfeld. 2 BYMIDTER I bymidterne er skiltningen mindst i omfang og antal. Bykarakteren opleves

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder

VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER i Næstved Kommunes byområder 1 2 INDHOLD INTRODUKTION 5 ANSØGNING OM TILLADELSE OG GODKENDELSE 6 1. GENERELT FOR SKILTE OG REKLAMER 8 2. NÆSTVED BYMIDTE 9 FACADESKILTE

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN

SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN HVAD ER EN LOKALPLAN. TILVEJEBRINGELSE. Byrådet står for tilvejebringelse af lokalplaner, evt.

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Antennevejledning Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2011 VEJLEDNING Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune FORMÅL

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... Indledning... 3. 1. Vejledning... 6

Indholdsfortegnelse. Forord... Indledning... 3. 1. Vejledning... 6 Indholdsfortegnelse SIDE Forord... l Indledning... 3 1. Vejledning... 6 1.1. Facadeudformning... 6 1.2. Vinduer... 8 1.3. Kviste og ovenlysvinduer... 10 1.4. Markiser og baldakiner... 12 1.5. Facadeskilte...

Læs mere

ANVENDELSE AF GÅGADER TORVE PLADSER FORTOVE SKIVE KOMMUNE

ANVENDELSE AF GÅGADER TORVE PLADSER FORTOVE SKIVE KOMMUNE ANVENDELSE AF GÅGADER TORVE PLADSER FORTOVE SKIVE KOMMUNE Side 2 Gågaderegulativ for Skive er udarbejdet af Skive Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med COWI A/S Januar 2007 Fælles spilleregler

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER

REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER SLAGELSE KOMMUNE REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER INDLEDNING. Slagelse Kommune vil med disse skilteregler søge at få en smukkere skiltning på virksomhederne

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere