Udsat til børneforsorg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsat til børneforsorg"

Transkript

1 Frank Ebsen Udsat til børneforsorg Om etablering af familiepleje, børneanstalter og indsats i hjemmet for udsatte børn i Danmark LUND DISSERTATIONS IN SOCIAL WORK Lunds universitet

2 Udsat til børneforsorg Om etablering af familiepleje, børneanstalter og indsats i hjemmet for udsatte børn i Danmark Frank Ebsen Lund Dissertations in Social Work 45

3 Forsidens tegning forestiller Det kongelige opforstringshus segl Frank Ebsen 2012 Tryck: Mediatryck, Lunds universitet, Lund Utgiven av: Lunds universitet, Socialhögskolan Box 23, Lund Telefon: (vxl) ISSN ISBN

4 Indhold FORORD EN PERMANENT INDSATS INDLEDNING GAMLE TEMAER GÅR IGEN EN GRUNDLOV FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Love i 1900-tallet Barnets reform og Lov om forbryderske og forsømte børn fra 2010 til Dansk forskning om 1905-loven Nordisk forskning love om udsatte børn og unge Temaer i forskning om 1905-loven AFHANDLINGENS SPØRGSMÅL Læsevejledning METODOLOGI OG TEORI PERSPEKTIV Analytisk niveau Nutid og fortid Skiftende forståelser skiftende fænomener KONTINUITET OG BRUD Indledning Stiafhængighed Sandhedsregimer - at være i det sande Analyser af sandhedsregimer - diskurser Om brud og kontinuitet Afhandlingens brud, forandring og kontinuitet DISKURSER OM IDEER, INSTITUTIONER OG SOCIALE TEKNOLOGIER Forskning om 1905-loven Både ideer og institution Regulering af befolkningen Ideer Institutioner, organisationer og væsner

5 Sociale teknologier AFHANDLINGENS METODOLOGI BARNDOM BARNDOM OG BØRNS VILKÅR Barndom Familier Fattigdom Sygdom og sundhed BØRN SOM BØRN Følsomhed Nationens børn OPBRUD OG SKIFT LOVE OM UDSATTE BØRN OG UNGE OM LOVE OG LOVANALYSE FORANSTALTNINGER DEFINITIONER AF BØRN OG UNGE ORGANISERING AF INDSATSEN OVERFOR UDSATTE BØRN OG UNGE REGELSAMMENHÆNG OG RETSUDØVELSE FATTIGVÆSNET INDLEDNING IDEER OM FATTIGVÆSEN Hjælp til fattige Differentiering af fattige Ansigt til ansigt hjælp - velgørenhed Familien Indespærring og forbedring FATTIGVÆSNETS INSTITUTIONER Sortering Forbedring i hjemmet - filantropi Forbedringsinstitutioner - arbejdsanstalter, fattiggårde og fængsler 126 FATTIGVÆSNETS INSTITUTIONER OG TEKNOLOGIER

6 6. SKOLEVÆSNET INDLEDNING IDEER OG LOVE OM SKOLE OG UNDERVISNING Hjemmets betydning Skolens mål Undervisningsformer og metoder SKOLEN SOM INSTITUTION FOR ALLE BØRN Kirkens skoler Nationens skoler Lærerne dannes SKOLEVÆSNETS SOCIALE TEKNOLOGIER SUNDHEDSVÆSEN FYSISK SYGDOM Lokalisering af fysisk sygdom Fødsler Barnepleje Medicinske institutioner Hospitaler og sygehuse Hjemmets læger SINDSSYGDOM Fra gale til sindssyge Asyler for sindssyge FOREBYGGELSE AF SYGDOM Strategier for befolkningen Organisering af sundhedsvæsnet Hjemmet og filantropi SUNDHEDSVÆSNETS SOCIALE TEKNOLOGIER BØRNEFORSORGEN INDLEDNING OP TIL REFORMATIONEN DE FØRSTE BØRNEFORSORGSINSTITUTIONER FAMILIEPLEJE BØRNEANSTALTER Børneanstalter som en bevægelse

7 Børnehjem SORTERING Hjemmet Sortering til behandlingssteder IDEER OM BØRNEFORSORGEN Filantropen C.C.Møller De forbryderske børn De forsømte børn INSTITUTIONER OG SOCIALE TEKNOLOGIER I BØRNEFORSORGEN BØRNEFORSORG TIL EVIG TID BØRNEFORSORGENS STATSLIGGØRELSE DANNELSE AF BØRNEFORSORG Udsatte børn og unge nye kategorier Børneforsorgens foranstaltninger De tre væsner og børneforsorgen BØRNEFORSORGEN I 1905 OG KILDEFORTEGNELSE SUMMARY

8 Forord I 1984 tog jeg toget til Birkerød station for at begynde på mit første arbejde som nyuddannet akademiker fra Handelshøjskolen. Jeg skulle følge socialrådgiveres arbejde med unge arbejdsløse, udvikle samarbejdet på tværs af forvaltninger og afdelinger og medvirke til etablering af en lokalområdeforvaltning. Men først og fremmest blev det en introduktion til et langt bekendtskab med socialforvaltninger og socialt arbejde, og dermed den interesse, som har givet lyst til at skrive afhandlingen. I min tid i socialforvaltningen var der konstant kritik af, hvad vi lavede, og hele tiden for få penge. Der var altid et spænd mellem kritik, manglende ressourcer og de mennesker som skulle støttes, bistås, behandles osv. Et spænd som aldrig kunne udtrykkes i en ensartet styring eller et samlet kompleks af handlinger, men varierede afhængig af typen af personer, typen af lov, typen af medarbejder osv., som konstant skulle håndteres i forhold til politikker, økonomi og lokalitet. Den gode erfaring blev, at det kunne lade sig gøre at forandre et system i den retning, der så rigtig ud. Der var hands on hver dag uagtet, at der skulle laves økonomistyring, juridiske vurderinger og ikke mindst håndteres borgere, personale og politikere. Da jeg forlod kommunearbejdet kom tvivlen. Tvivlen på om jeg og vi havde handlet rigtigt, selv om de fleste havde gjort det bedste de kunne, og uagtet, at vi havde fundet nye løsninger og vundet respekt for dem. Denne tvivl er retningsgivende for afhandlingen, fordi det må handle om at skabe de bedst mulige forhold for de individer, som står nederst i det danske samfund. Det er derfor nødvendigt at sende et kritisk blik ind på, hvad der sker i socialforvaltningernes arbejde med henblik på at forstå, forklare og forbedre. Tvivlen og det kritiske blik skal ses som udtryk for respekt for de som i dag står i frontlinjen, også når de handler uheldigt og uhensigtsmæssigt. Men netop derfor er det vigtigt at blive klogere og vide bedre. Tvivlen omfatter også den forskning, som foregår på området, som ikke altid har blik for årsager til, at der handles som der gøres. De fleste undersøgelser undgår at tage stilling til, at menneskers behandling af andre mennesker er et kompliceret fænomen, som ikke kan reduceres til 7

9 en socialarbejders personlige antipatier eller en gold systemfejl. På samme måde som ansatte i statslige styrelser og interesseorganisationer ofte er parat med kritik og en lang række forslag til, hvad der bør gøres. Ofte uden erfaring med og indsigt i det komplekse arbejde, og ikke mindst, hvor bøvlet det er at styre i en bestemt retning. Tvivl og kritik har været ledetråde i formuleringen af afhandlingen, som samtidig har været drevet af en nysgerrighed for at finde en forståelse for den aktuelle behandling af børn og unge, som har mistet deres forældre, er blevet forsømt, omsorgssvigtet, dårligt behandlet i skolen, af deres kammerater osv. En afhandling kommer ikke af sig selv omend det kan føles sådan her i sidste time inden afleveringen. En række forudsætninger skal være opfyldt for, at det lykkes. Jeg har haft det held, at kunne lære og få vejledning på Socialhögskolan ved Lunds Universitet. Det har været en berigende fornøjelse, så tak til de mange gode undervisere, hvoraf Claes Levin og Marcus Knutagård bidrog med gode kommentarer undervejs. Tak til Tine Egelund for grundige, konstruktive kommentarer ved slutseminaret. Dertil tak til de godt diskuterende, skægge og venlige svenske studerende jeg startede med for godt 8 år siden. En særlig tak skal selvfølgelig rettes til mine altid tålmodige, kloge og ind imellem irriterende inspirerende vejledere Sune Sunesson og Arne Kristiansen. Der skal også rettes en tak til Professionshøjskolen Metropol for de tre måneders orlov, som har betydet, at afhandlingen kunne blive færdig. En særlig tak til kolleger Idamarie Leth Svendsen, Edith Nikolajsen, Helle Johansen, Jens Guldager, Helle Schjellerup Nielsen, Cecilie Moesby Jensen og altid opmuntrende Elsebeth Mortensen, som undervejs har læst og kritiseret. Tak til Aalborg gruppen med Merete Monrad, Morten Ejrnæs og Marianne Skytte og til erfarne Inger Pedersen Davis. Og de mange andre som altid interesseret har spurgt og lyttet. Også bibliotekarerne Trine Azbi, Annemette Fage Bang og Anette Forsman for altid venlig og professionel hjælp til at finde mærkelige gamle bøger. En speciel tak skal lyde til to gamle lærere fra folkeskolen, Lene og H.C. Andersen som tilbage i Herfølge gav mig inspiration til at åbne øjnene og interessere mig for mennesker, samfund og historie. 8

10 Endelig en ydmyg og kærlig tak til den kæreste Eva, som har båret over med min distraktion, det manglende havearbejde, og er kommet med mange vigtige korrigerende kommentarer. Det er herligt, når det lykkes. Frank Ebsen Søborg, maj

11 10

12 1. En permanent indsats Indledning Denne afhandling handler om behandlingen af udsatte børn og unge, hvis forældre ikke er i stand til at tage sig af dem 1. Det er børn og unge, som er forsømte og hvor nogle betragtes som farlige. Nogle bliver anbragte. Nogle modtager bistand, medens de bor hjemme, bl.a. ved at deres forældre får hjælp. Aktuelt er det knap børn og unge i Danmark, som er omfattet af den indsats, som jeg i det følgende vil kalde for børneforsorgen. Den omfatter den indsats, som udføres i familiepleje, i døgninstitutioner, i børns hjem og ikke mindst af de sociale myndigheder, som tager stilling til hvilke børn og unge, som må eller skal omfattes af børneforsorgens arbejde. Afhandlingen vil undersøge børneforsorgens opkomst og etablering som en del af samfundet og som en omfattende offentlig virksomhed. Den vil se på, hvordan der historisk er dannet spor, som fortsat har stor betydning for behandlingen af udsatte børn og unge. 1 I det følgende bruges hovedsageligt termen udsatte om de børn og unge, som er børneforsorgens målgruppe. Det passer med den oprindelige betydning om, at børn blev sat ud, når de blev efterladt af fattige forældre eller blev forældreløse. Så kunne andre tage sig af dem eller lade dem dø. I nutiden dækker betegnelsen over, at de er udsat for andres overgreb eller befinder sig i udsatte sociale positioner. Det er således trods den semantiske forandring fortsat en dækkende term. Yderligere vil jeg flere steder blot omtale dem som børn, da de kan afgrænses på mange måder. Børnealderen svinger historisk fra før 12 år til før 15 år og myndighedsalderen fra 18 år til 23 år. I hovedtræk mangler fremstillingen en særlig diskussion af ungdom, hvilket dels skyldes tidsmæsig afgrænsning, dels at ungdomsbegrebet kun sjældent indgår i begrundelsen for børneforsorgens institutioner. 11

13 Gamle temaer går igen Udgangspunktet for afhandlingen var en undersøgelse af, hvordan lovgivning om børn og unge med behov for særlig støtte havde udviklet sig fra begyndelsen af 1990 erne og frem til 2007 (Ebsen, 2007). Det så ud til, at lovændringer blev tematiseret på samme måde. Der var i alle større ændringer mål om at lave en tidlig indsats i forventning om, at det ville sikre bedre muligheder for udsatte børn og unge. Socialrådgiveres, pædagogers, skolelæreres og sundhedsplejerskers opmærksomhed skulle skærpes, så de hyppigere underrettede om børn og unge, der kunne have behov for særlig støtte. Tværfagligt samarbejde blev et tilbagevendende tema. Endelig blev børn/unges rettigheder blev udvidet og forældres efter en udvidelse indskrænket. I undersøgelsen kunne det konstateres, at børneforsorgens indsats ved alle lovændringer blev tematiseret i tre spor: Familiepleje, anbringelser på døgninstitutioner/opholdssteder og indsats i eget hjem (under betegnelsen forebyggende foranstaltninger) (Ebsen, 2007). Intentionen var at øge indsatsen i hjemmet og mindske indsatsen på især døgninstitutioner uden at slække på krav om at varetage børn og unges tarv. Gentagelse af temaer og indsatsformer førte til en nysgerrighed efter at vide, hvordan de blev dannet, og hvordan indsatsen tilsyneladende trods mål om reform og forandring fortsat blev struktureret i de samme institutionsformer over en 20-årig periode. En grundlov for udsatte børn og unge Love i 1900-tallet Da udgangspunktet for nysgerrigheden var en analyse af loven siden 1990, var det nærliggende at kigge tidligere love igennem for at undersøge, om de behandlede de samme temaer. Forløberen for den nuværende lovgivning var Bistandsloven, som blev sat i værk i Her er området beskrevet i 5 paragraffer under 12

14 overskriften Særlige regler for børn og unge 2. Der skal ydes særlig vejledning og støtte, når barnet har vanskeligheder i forhold til forældre, jævnaldrende, skole, m.m. eller lever under utilfredsstillende forhold. Forældre skal vejledes og rådgives, og der kan i givet fald meddeles pålæg om at forbedre barnets tilstand, gives en personlig rådgiver (især til unge) og foretages anbringelse udenfor hjemmet. I loven om børne- og ungdomsforsorg fra 1964 er området beskrevet i 115 paragraffer, hvoraf lidt over halvdelen handler om udsatte børn og unge. Der indgår først familievejledning for børn i eget hjem. Dernæst følger et omfattende afsnit om særlige børneværnsforanstaltninger med detaljerede angivelser af offentligt ansatte underretningspligt, om undersøgelse af barnets forhold og hjælpeforanstaltninger. Det rummer muligheden for anbringelse udenfor hjemmet, men også en indsats, hvor barnet opholder sig i hjemmet, hvor forældre kan pålægges særlige opdragelseskrav, beskikkelse af tilsynsværge og økonomisk hjælp. Loven fra 1933 om offentlig forsorg beskriver i det andet afsnit Børneværn med 99 paragraffer. Der beskrives det forebyggende børneværn, der kan udstede advarsler, beskikke tilsynsværger og pålægge forældre, hvordan det skal behandle barnet. Hvis de forebyggende foranstaltninger skønnes utilstrækkelige kan barnet anbringes. Der omtales særlige institutioner bl.a. for handicappede, og børn, som ikke har en vanskelig karakter, kan anbringes i familiepleje. En omfattende del af loven er regler om tilsyn med institutioner for anbragte børn og unge. I alle de nævnte love om udsatte børn og unge er det næsten de samme termer, der kendetegner de foranstaltninger, som myndighederne kan tage i anvendelse: Anbringelse udenfor hjemmet hos familier eller på hjem/anstalter samt indsats i hjemmet (den forebyggende indsats). Den væsentligste forskel fremstår med bistandsloven fra 1976, hvor antallet af regler minimeres, og retsudøvelsen eksplicit kommer til at bero på kommuners og socialarbejderes professionalitet. 2 Bistandsloven har yderligere 9 paragraffer om amtskommunens ansvar for drift af døgninstitutioner og 10 paragraffer om anbringelse af barnet uden forældres samtykke. 13

15 Den første lov, der kun handler om børneforsorgen, er fra 1905, og hedder Lov om forbryderske og forsømte børn og unge. Den bliver betragtet som grundlæggende for de efterfølgende love (Egelund, 1997; Jacobsen, 1989; Bryderup, 2003; Horsten, 1973; Haarløv-Petersen, 1952). Barnets reform og Lov om forbryderske og forsømte børn fra 2010 til 1905 Den umiddelbare kontinuitet fra 1905 til 2011 førte til at se nærmere på de to love i forhold til hvilke børn, hvilke foranstaltninger og hvilken type af viden, byggede på. Hvilke børn? Målsætningerne i Barnets reform fra 2010 rummer definition og afgrænsning af hvilke børn og unge loven omfatter. Lovforslaget bliver i 2009 begrundet med: Det er en central samfundsopgave at støtte disse børn og deres familier, så børnene på trods af vanskeligheder og svære vilkår kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. I et velfærdssamfund som det danske skal vi ikke acceptere, at nogle børn vokser op under rammer, som giver dem dårligere forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, opnå vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet og skabe sig et velfungerende familieliv. (Regeringens forslag, 2009:1) Loven om forsømte og forbryderske børn og unge fra 1905 blev fremsat på grundlag af en betænkning fra 1895, hvori det hedder: og der kan ikke tvivles om, at ligesom statens forpligtelse til at våge over den opvoksende slægts moralske opdragelse uden videre er forudsat i kommissoriet, således vil samfundet i det hele på den ene side vedkende sig denne sin pligt til så vidt muligt at værge børnene mod moralsk vanrøgt eller vanart, og det vil på den anden side hævde sin ret til at værge sig selv imod, at børnene på grund af deres nærmeste opdrageres mangel på god vilje eller evne opvokse således, at de med vished kunne ventes at skulle udvikle sig til byrde og skade for 14

16 samfundet. (Betænkning om statstilsyn med børneopdragelsen, 1895:8, kaldes i det følgende Bet.1895) I begge tilfælde er målet, at sikre børn med vanskeligheder og svære vilkår eller så vidt muligt værge børnene mod moralsk vanrøgt og vanart. Deres opvækst må ikke bero på forældre, der ikke magter rollen med at opdrage dem til at blive velfungerende borgere, så de risikerer at blive til byrde og skade for samfundet. Et eksplicit mål for loven i 1905 var, at en statslig tvangsopdragelse skulle hindre børns kriminalitet. Opdragelsen skulle omfatte børn og unge, som havde eller i fremtiden kunne forventes at begå kriminalitet. Der angives en grænse for en kriminel lavalder til 15 år, og der tilføjes for kriminelle unge mellem 15 og 18 år: Under særlige omstændigheder, og i reglen kun efter forældre og værgers begæring, kan denne regel også anvendes på unge personer... navnlig når disse på grund af forsinket eller mangelfuld udvikling øjensynlig mangle den for deres alder almindelige modenhed. (1905-loven: 1) I 2011 beslutter Folketinget at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år. Regeringens begrunder det med: at unges kriminalitet bør mødes med konsekvens og fasthed, og dette sker efter regeringens opfattelse bedst inden for det strafferetslige system, og at barnet fra den alder antages at have opnået den fornødne modenhed til, at det er forsvarlig at anvende strafferetslige sanktioner. (fra bemærkninger til loven, maj 2010) 3 Det er i begge lovgivninger barnets modenhed, der er den centrale begrundelse for hvorvidt et barn skal straffes med fængsel. I begge love skal der tages hensyn til de betingelser barnet er vokset op under, og dermed om det i stedet skal opdrages af dertil indrettede anstalter. De to eksempler illustrerer, at der med 100 års mellemrum og mange mellemliggende lovændringer er opfattelser og mål, der i høj grad ligner hinanden. Det er fortsat de forsømte og forbryderske børn 3 Folketingets opposition påpeger, at argumentet om tidligere modenhed ikke er begrundet, og står i modsætning til anbefalingerne fra regeringens egen ungdomskommission (2009). 15

17 og unge, som skal håndteres som børn/unge med behov for særlig støtte og kriminelle børn/unge. Hvilke foranstaltninger? Hvis vi ser på foranstaltninger, kan der i 1905-loven findes angivelser af indgreb i forældres opdragelse, medens børn opholder sig hjemme, og indgreb hvor de placeres i familiepleje og på børnehjem under et offentligt tilsyn. Loven giver grundlag for at øge statens finansiering af anstalter og børnehjem, og yderligere for, at der etableres nye forbedringsanstalter for unge, som tidligere afsonede i fængsler. I 2010-loven er der detaljerede angivelser af foranstaltninger for børn og unge, som fortsat opholder sig i hjemmet. Yderligere angives, at børn og unge kan placeres på døgninstitution eller i plejefamilie, og i særlige tilfælde på sikrede anstalter. I loven fra 1905 angives, at udvalgte borgere skal undersøge børns situation ved at besøge hjemmene, og i loven fra 2010 er der detaljerede regler for de elementer, der skal indgå i undersøgelsen. I begge tilfælde er undersøgelse af forældre og børn grundlag for beslutningen om foranstaltning. Det illustrerer, at 1905-lovens beslutningsprocedure og foranstaltningsvifte fortsat er aktuel og forankret i den nuværende indsats. Hvilken viden? I forbindelse med loven om Barnets reform i 2010 er der en række henvisninger til undersøgelser. De koncentrerer sig om anbragte børn, børns hverdagsliv og tidligere anbragte børns oplevelser af behandlingen 4, men omfatter ikke familiepleje og indsatsen i hjemmet. 4 Der henvises til: Børneforløbsundersøgelse af anbragte børn, SFI, 2008 (Egelund et al, 2008), Anbragte børn og unge, en forskningsoversigt, SFI, 2009 (Egelund et al, 2009), 11-årige børns hverdagsliv og trivsel, resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af årgang 1995, SFI, 2008 (Egelund et al, 2008). Endelig indgår tidligere anbragte børns oplevelser fra projektet Tabuka (Egelund Nielsen, 2005) som begrundelse for regeringens forslag i

18 Det er karakteristisk for loven, at den ikke forholder sig til de seneste årtiers udvikling i typer og omfang af børn og unge med behov for særlig støtte. Simple opgørelser fra Danmarks Statistik ville vise, at der er en svag stigning i andelen af anbragte fra 1993 til Der er en kraftig stigning i antallet af børn og unge, hvor der ydes hjælp i hjemmet 6. Samlet er antallet af børn og unge der modtager særlig støtte på halvandet årti steget med mere end 30 procent, hvis der korrigeres for befolkningsforskydninger. Når lovgiverne ikke tager udgangspunkt i denne udvikling, er det vanskeligt at forholde sig til årsager til stigningen. Lovgiverne foretager ikke en kobling til de eksisterende undersøgelser af børns vilkår, der indikerer en forandring og et muligt behov for andre typer af indsatser 7. I 1905-loven var den altoverskyggende årsag til loven i udgangspunktet ungdomskriminaliteten (Petersen, 1904; Jønsson, 2008). Der konstateres ud fra undersøgelser af antallet af dømte en kraftig stigning i antallet af unge kriminelle (Betænkning om statstilsyn med børneopdragelsen, 1895). Efter 1895 blev diskussionen koncentreret om forsømte børn. I den forbindelse kom især socialdemokratiske politikere med kritiske eksempler på, hvordan børn blev behandlet på private døgninstitutioner og i familiepleje, og stillede krav om et statsligt finan- 5 I 2005 laves statistikken om. Indtil da viser Danmarks Statistiks tal, at andelen af anbragte stiger fra 1,16 procent til 1,21 procent af de børn mellem 0-17 år. Perioden er valgt ud fra at ny lovgivning sættes i gang i Allerede i Finansministeriets 2010 plan blev der redegjort for, at antallet steg fra i 1993 til i 2000 (Finansministeriet, 2002). I Danmarks Statistiks opgørelser fra kan det opgøres at andelen af børn og unge som bor hjemme og modtager hjælp er steget fra 0,55 procent i 1993 til 1,27 procent i Der kan fx henvises til, at antallet af fattige børn er steget (Deding et al, 2009). Antallet af børn, som modtager psykiatrisk behandling og medicin er steget (se fx Sundhedsministeriets redegørelse fra 2006). Antallet af borgere som modtager Ritalin medicin for ADHD er steget fra lidt over 1000 i 1997 til godt i 2010, hvor langt de fleste modtagere er børn og unge (Lægemiddelstyrelsen, 2010). 17

19 sieret væsen og regler om et øget offentligt tilsyn med de anbragte (Nielsen, 1986). Den viden, der tages i brug i lovgivningsprocessen, virker i begge tilfælde selektiv, og bidrager til at opfylde foruddefinerede mål fx om formindsket brug af fængsler eller døgnanbringelser. Det tyder på, at lovgiverne ikke bestemmer udviklingen, men måske i højere grad følger den. Måske har børneforsorgen i sig selv større betydning, så lovgiverne regulerer på marginaler, medens børneforsorgen udvider sin indsats til flere børn og unge og fortsat udvikler sig som familiepleje, døgnanbringelser og indsats i hjemmet. Dansk forskning om 1905-loven Loven fra 1905 har været genstand for en vis udforskning. I forbindelse med 1905-loven udgiver den aktive forkæmper for børnenes sag, juristen Axel Petersen, en bog om, hvordan loven skal fortolkes (Petersen, 1905). Han indleder med at gennemgå optakten til loven, hvor han refererer til en hospitalsforvalter i et fængsel (Stuckenberg), der i 1878 peger på, at forsømte og forvildede børn og unge burde udsættes for statslig opdragelse frem for at sidde i fængsel (Petersen, 1905). Dermed angives et ønske om at finde bedre midler til at dæmme op imod en voksende kriminalitet, som det anføres af en gruppe af jurister, politi og fængselsfolk ( kriminalister ). Petersen (1905) angiver, at der ti år senere kom en henvendelse fra en gruppe skolefolk ( lærerstanden ), som var bekymrede over hjemløse og forsømte børn, som levede under forhold, hvor de kunne gå til grunde, og gerne så staten støtte udbygningen af filantropiens børnehjem og anstalter. Børnene beskrives som de hjemløse og forladte børn påkaldte sig barmhjertigheden de forbryderske børn, der trængte til med tugt at bøjes til lydighed mod samfundsordenen... /---/ de forsømte og forvildede (Petersen, 1905:1). Der ligger således i lighed med Petersens bog fra året før om Samfundet og børnene en moralsk appel om at gribe ind for at opdrage og hjælpe de pågældende børn (Petersen, 1904). Petersen (1904) gennemgår de love, som tidligere håndterede de pågældende børn, især straffeloven. Hovedargumentet er, at mange for- 18

20 sømte børn og unge befinder sig i en situation, de ikke selv er skyld i. De bør derfor ikke straffes, men opdrages, og Petersen er tydeligvis tilhænger af etablering af en statslig tvangsopdragelse for såvel forsømte som børn og unge, som begår forbrydelser. Petersen (1904) redegør for, hvordan netop børneforsorgens hjem og anstalter kan hindre, at forsømte og forbryderiske børn udvikler sig i en kriminel og samfundsnedbrydende retning. Han er derved tydeligt imod kriminalisternes inhumane synsvinkel samtidig med, at han medgiver, at børns forbryderske handlinger skal stoppes. Opdragelsen i børneforsorgen opfattes som mere effektiv end at sætte børn og unge i fængsler. Endelig argumenterer Petersen (1904) for, at den mangfoldighed, som består af de mange børnehjem, børneanstalter og forældreplejere, bør bringes under en samlet styring. Staten bør ved lov etableres som en instans, der skaber enhed og overblik ved at forny samarbejdet mellem stat og det private initiativ. Horsten (1973) anfører, at den væsentligste grund til at gennemføre 1905 loven var manglen på en særlig organiseret, med sagkundskab udrustet myndighed til behandling af spørgsmålet om forbryderiske, forsømte og vanartede børns opdragelse og retledning (ibid.: 5). I en analyse af den politiske proces i Rigsdagen dokumenterer Jønsson (2008) i lighed med Petersen (1905), hvordan først kriminalister og siden lærere får indflydelse på lovgivningen, så den kommer til at omfatte både de forbryderske og de forsømte. Det fører til en konsensus om nødvendigheden af statsopdragelse af begge grupper af børn og en kriminel lavalder på 15 år. Derimod opstår der uenighed om indgreb overfor forældre, som ikke er fattighjælpsmodtagere 8 (Jønsson, 2008). Da regeringen bøjer sig for flertallet, følges det af bemærkninger om, at loven kun bør bringes i anvendelse ved de groveste forsømmelser. Det bliver understreget, at økonomisk fattigdom må afhjælpes, hvis det er årsag til forsømmelse af 8 Jønsson (2008:45) citerer fra Rigsdagstidende et udsagn fra Justitsminister Alberti i (spm 2844):... man skal også tage hensyn til de fattige forældres følelser, hvis børn blive dem fratagne og som næst i alle tilfælde påstå og ville påstå, at det er med urette, børnene tages fra dem.. 19

21 barnet 9. Yderligere skal de kommende værgeråd sørge for hjælp i hjemmet, før barnet bliver fjernet. Forældres rettigheder bliver sikret med en regel om, at anbringelser skal godkendes i overværgerådet. Jønsson (2008) skriver som Horsten (1973) og Petersen (1905), at en vigtig årsag til, at der kom en lov, var behovet for, at staten finansierede de private organisationers arbejde. I den forbindelse blev der stillet krav om forbedring af statens tilsyn med anbragte børn og unge (Jønsson, 2008). Målet var at sikre, at børn ikke unødigt blev straffet eller led overlast, samtidig med at der var stor respekt for forstanderes mulighed for at træde i forældres sted uden indblanding fra myndighederne. Netop forstanderne fra de private organisationer fik iflg. Jønsson (2008) indflydelse på lovens udformning. Hun antyder, at det er et tegn på en begyndende professionalisering af området. Yderligere mener hun, at især de socialdemokratiske indslag er led i en generel indsats mod børnearbejde og for bedre sundhed og ernæring af børn. Haarløv (1952) bygger på Petersen (1904). Han angiver, at en væsentlig begrundelse for 1905-loven var, at der ikke fandtes regler for at gribe ind overfor børn, hvis forældre var uden væsentlig skyld i barnets fordærv. Og tilføjer Derimod bærer den historiske udvikling af reglerne for børns fjernelse fra deres hjem, hvortil de såkaldte forebyggende foranstaltninger (beskikkelse af tilsynsværge, o. lign) slutter sig, præg af usikkerhed og tilfældighed (Haarløv 1952:102 hans kursiv). Han er således kritisk overfor indsats i hjemmet, som opfattes som et nyt element i loven. Haarløv (1952) angiver, at årsagerne til valget af en værgerådsmodel efter norsk forbillede skyldes mangler ved de kommunale råd. De savner den fornødne ekspertise, og vil have tilbøjelighed til at lade sig 9 Jønsson (2008) redegør for debatten om 10, hvor den endelige formulering hedder, at når slette økonomiske forhold i hjemmet skønnes at være den egentlige årsag til børnenes vanrøgt (1905-loven 10) at sikre, at familien bliver hjulpet inden loven bringes i anvendelse. Uenigheden handler om, hvorvidt det kan føre til, at dovne forældre udnytter loven til at få tilskud for at undgå at arbejde. 20

22 påvirke af hensynet til den kommunale økonomi. Haarløv (1952) refererer fra debatten om 1905-loven, at modellen vil samle ekspertise fra flere kilder. Det er en fordel i forhold til den alternative domstolsmodel, der vil virke langsommelig og kræve en omfattende lønnet stab af embedsmænd. Løkke (1990) ser på filantropien med udgangspunkt i den mest dominerende børnesagsforening (Kristelig forening til bistand for børn og unge) og lovprocessen op til Hun opsummerer argumenterne for loven til: Kriminalister og fængselsfolk ønsker en effektiv strafferet, der hindrer fortsat kriminalitet. Lærere og skolefolk ønsker at fjerne de vanskeligste og dårligst begavede børn for at skabe bedre ro og disciplin i skolen. Borgerskabet m.fl. ønsker ikke, at børn blev udsat for prygl og led i fængslerne, hvilket illustrerer en større sensibilitet for børn, der blev opfattet som uskyldige væsner. Borgerskabet m.fl. ønsker at skabe ro for arbejderklassens børn, som ikke blev opdraget tilstrækkeligt, bl.a. fordi forældrene begge var på arbejde og enlige mødre måtte forsømme deres børn, når de arbejdede. Disse argumenter løber iflg. Løkke (1990) sammen og danner baggrund for den enige vedtagelse af loven. Løkke (1990) tydeliggør, at et vigtigt udgangspunkt for loven bunder i borgerskabets angst for arbejderklassens børn og unge og den dermed forbundne kriminalitet. Indsatsen mod de kriminelle unge sker i samklang med ønsket om at udvikle indsatsen overfor forsømte børn og unge og fritage dem for fængselsstraf. Samtidig godtgør Løkke (1990) i en undersøgelse af børnesager efter 1905, at mange af arbejderklassens børn og unge reelt var forsømte og på forskellige måder led overlast. En af Løkkes (1990) væsentligste pointer er, at 1905-loven fører til, at langt flere børn og unge end tidligere bliver en del af børneforsorgen. Børneforsorgen udbredes efterfølgende med stadig flere institutioner, 21

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Forandringskraft muligheder og begrænsninger:

Forandringskraft muligheder og begrænsninger: Danske Døgninstitutioner Nyborg oktober 2008 Forandringskraft muligheder og begrænsninger: Hvad styrer socialt arbejde Udvikling i styring af socialt arbejde Ledere og styring i socialt arbejde Ebsen 1

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Indsigt: Tvangsfjernelser

Indsigt: Tvangsfjernelser Indsigt: Tvangsfjernelser INDSIGT Erik Jappe Indsigt: Tvangsfjernelser Frydenlund Indsigt: Tvangsfjernelse 1. udgave, 1. oplag, 2004 Erik Jappe og Frydenlund ISBN: 87-7887-334-7 Tryk: Frydenlund grafisk

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere