1. Indledning Problemfelt Problemformulering: Begrebsafklaring:... 5

Transkript

1 Abstract This project aims to investigate how urban agriculture is related to sustainable development. Secondly, we will investigate how an urban garden could facilitate empowerment in Urbanplanen, a socially deprived housing area. By investigating research done about urban agriculture from USA and Canada, where urban gardens have existed for many years, it seeks to get a more general overview of the phenomenon urban agriculture. Our findings and understandings of Urban Agriculture are then linked to a Danish context where the findings are based on interviews with key persons from two urban gardens, as well as the historical context of urban gardening in Denmark. All these findings are then related to an investigation of Urbanplanen which is composed of partly observations and partly qualitative interviews. The project seeks to analyze how the investigated instances of urban gardens relate to empowerment, and if any of the data from Urbanplanen suggests that an urban garden would be a useful tool to improve the area.

2 Indhold 1. Indledning Problemfelt Problemformulering: Begrebsafklaring: Metode Erkendelsesinteresser Metodiske valg ved undersøgelsen af urbane haver i en bæredygtighedskontekst Metodiske valg i undersøgelsen af urbane haver Interviews Fokus på produktionen Social Bæredygtighed Urbanplanen som case Empiriindsamling i Urbanplanen Afgræsning Analysestrategi Videnskabsteori Del Del Opsamling Konstruktionen af rum i narrativ og praksis Den kropslige by Den narrative by Konstruktionen af rum i projektet Den multikulturelle by Bæredygtighed Bæredygtighed: Et tværfagligt, politisk og visionært, perspektiv, slagord og begreb Urbane haver og byøkologi Den byøkologiske fremkomst Kolonihavens historie i Danmark Den nye have Urban Agriculture Urban Agriculture s teoretiske fordele Kritisk undersøgelse af de otte kategorier Opsamling Social bæredygtighed Socialbæredygtighed Operationalisering

3 8.3 Empowerment Praksisfællesskaber Opsamling: Analysedel Introduktion til de to haver Anlayse Opsamling Urbanplanen som case Præsentation af Urbanplanen: Boligsocial indsats: Partnerskabet som empowerment planlægger i Urbanplanen Urbanplanens beboeres trivsel set gennem udvalgte undersøgelser: Feltarbejde i Urbanplanen Analysedel Præsentation af informanter Dyrkning af haver Utryghed, de unge og forestillingerne om haven Fællesskaber Erfaringer med tidligere haver som udgangspunkt Multikulturelle fællesskaber Opsamlende diskussion Konklusion Perspektivering

4 1. Indledning En bæredygtig udvikling forstås som værende en nødvendighed for, at vi i fremtiden har mulighed for at leve et liv, som bare nogenlunde minder om det vi kender det i dag. Samtidig ser vi en voksende interesse for havedyrkning og fødevarerelaterede initiativer i storbyen, som blandt andet afspejles i en udbredelse af fødevarefællesskaber og urbane haver i gadebilledet. Vores forståelse af disse initiativer ses om et ønske fra borgerne om at få mere natur i byen, adgang til økologiske grøntsager og flere rekreative områder. Disse initiativer ses som havende potentiale til at bidrage til en grønnere bæredygtig udvikling, men forstås samtidig som steder med høj koncentration af ressourcestærke brugere, og anskues altså ikke som at rumme den del af befolkningen med få ressourcer. Alligevel spores denne grønne urbane tendens i planlægningen i Urbanplanen, et socialt boligbyggeri på Amager i København, som har formuleret en vision om at gå fra det de kalder ghetto til økologisk landsby 1 og dermed bruge denne udvikling som et redskab i en boligsocial indsats. Dette projekt vil undersøge urbane haver og deres produktion, i forbindelse med havernes potentialer i en bæredygtighedskontekst. Projektet vil ligeledes undersøge hvordan en forestillet have, kan spores i fortællinger fra Urbanplanens beboere. Således indkredses vores forforståelse og udgangspunkt for projektet. 1 Fremgår i prækvalifikationen af helhedsplanen i området, som dog efterfølgende er blevet skrevet ud af den endelige version. 3

5 1.1 Problemfelt At opnå en bæredygtig verden forstås af os selv, såvel som mange andre, som vor tids største udfordring, og som følge af de stigende miljøproblemer, indtænkes bæredygtighed nu også mere og mere i byplanlægningen. Projekter i lokale byområder skal således være med til at løse globale problemer. På kommunalt plan, ses ambitionen hos Københavns kommune, hvor der arbejdes hen imod at København skal være en metropol for grøn vækst, og visionen er at København i år 2025, skal være den første CO2-neutrale hovedstad i verden. Ifølge kommunen skal byudviklingen (...)fortsat være en bæredygtig byudvikling, hvilket vil sige, at den miljømæssige, sociale og økonomiske samfundsudvikling går hånd i hånd (Hjemmeside 4). Forestillingen om den gode by, er således nu med henblik på den bæredygtige by både på det miljømæssige, det økonomiske og ikke mindst det sociale plan. Det sociale aspekt ses blandt andet i kommuneplanen 2011, hvor en af visionerne er, at København også skal være den mest inkluderende storby i Europa, hvor fællesskab og deltagelse fra borgernes side vægtes højt. (Hjemmeside 5) På det økonomiske plan skal byen danne ramme for grøn vækst i form af nye jobs og vidensdeling. Ud at dømme fra Københavns Kommuneplan 2011 vægtes den sociale bæredygtighed højt og der er dermed fokus på Københavnernes trivsel. Kommunen vil i den forbindelse ( ) investere i københavnernes livskvalitet. Det gode hverdagsliv i København skal fastholdes og på nogen områder forbedres( ) mere livskvalitet for byens hjemløse, fokuseret indsats for de socialt udsatte boligområder, tryghed ved fælles hjælp, flere storbyhaver og en grønnere by er blandt nogle af indsatserne (hjemmeside 6). Disse storbyhaver kommunen referer til, skyder ligeledes op på baggrund af borgernes egne initiativer, og det ses at der inden for de sidste par år er dukket lokale haveprojekter op i byrummet. Blandt nogle af disse kan nævnes Ørestadens Urbane Haver 2, Dyrk Nørrebro 3 og Prags have 4. Haverne er nu også blevet så populære blandt borgerne, at der er lange ventelister på at få mulighed for at få fingrene i jorden (Hjemmeside 9) 2 Urban haveforening, hvor folk betaler for plantekasser eller et stykke jord. 3 Urban farming initiativ på et Blågårds skolens tag. 4 Urban have startet af kreative unge på en gammel fabriksgrund. 4

6 Haverne bliver af kommunen italesat som værende en del af en bæredygtig byudvikling, men er de nu også det? Vi mener, at en yderligere undersøgelse om urbane havers produktion er nødvendig. Samtidig finder vi det interessant, hvordan den fokuserede indsats for de socialt udsatte boligområder og ønsket om flere storbyhaver kan kombineres. Herunder ønsker vi blandt andet at undersøge hvilke sammenhænge der er mellem urbane havers produktion og bæredygtighed Problemformulering: Hvordan kan urbane haver placeres i forhold til begrebet bæredygtighed, og hvad kan urbane haver bidrage med i Urbanplanen? Begrebsafklaring: Urbane haver betegner i projektet dyrkning af grøntsager inde i byerne på et fælles areal. Disse haver dyrkes af borgerne, og ses derfor ikke som en del af landbrugsproduktionen. Urbane haver dækker dermed over en variation af begreber hvor eksempelvis byhaver, nyttehaver, urban agriculture, urban gardening også indgår under denne definition. Kolonihaver indgår ikke i denne definition, da man i her oftest har ejerskab over indhegnede lodder adskilt fra hinanden. 5

7 2. Metode I dette kapitel gennemgåes de metodiske overvejelser, som vil blive undersøgt for at nå til en forståelse, som kan gøre os i stand til at besvare projektets problemformulering. Vi opstiller i denne forbindelse en række metodiske udgangspunkter, som vil danne grundlag for, hvordan vi i projektet vil besvare problemformuleringen. Vi har igennem dette projekt arbejdet med vores forforståelser om urbane haver som bidragende til en bæredygtig udvikling 5, hvilket også afspejler sig i vores metodiske valg. Dette afspejles blandt andet i projektets skift fra et fokus på bæredygtighed generelt til et fokus centeret omkring sociale bæredygtighed. 2.1 Erkendelsesinteresser I dette projekt ønsker vi at undersøge en sammenhæng mellem bæredygtighed, og den betydning som urbane haver tildeles i sammenhæng med dette begreb. Projektets erkendelsesinteresse søger derfor ligeledes svar på, hvilken primær produktion der finder sted i urbane haver i Danmark i dag. Er det produktionen af grøntsager der er det mest væsentlige aspekt i denne sammenhæng, er det en forgrønning af byen eller er det andre forhold der gør sig gældende? For at sætte disse erkendelser i spil, vil vi sætte dem i en konkret kontekst - nemlig i forhold til Urbanplanen. Vi ser dette sted som værende en indgangsvinkel til at diskuterer de opnåede erkendelser, og sætte dem i forhold til byboernes egne fortællinger og forestillinger om urbane haver. Projektets fokus på nyttehavers funktion i dag ses, ud over en egen interesse fra gruppens side, også som en del af et større samfundsfokus på bæredygtighed generelt. 2.2 Metodiske valg ved undersøgelsen af urbane haver i en bæredygtighedskontekst For at afdække urbane havers potentialer, finder vi det vigtigt at diskutere dem som bæredygtige fænomener. Vi har derfor via net- og litteratursøgninger, søgt at opnå viden om begrebet bæredygtighed og hvordan dette forstås. 5 Forforståelse- se Indledning 6

8 Afdækningen gribes an gennem generelle overvejelser om, hvad der ligger til grund for begrebet, hvorefter vi forholder os til begrebets tvetydighed og flydende form. Vi tager udgangspunkt i Brundtlands rapportens definition af bæredygtighed som anskuer begrebet som indeholdende tre parametre: den sociale, den økonomiske og den miljømæssige. Gennem vores søgning opnåede vi ligeledes en forståelse for, at denne tredeling er en alment brugt metode til at beskrive dette begreb. 2.3 Metodiske valg i undersøgelsen af urbane haver I undersøgelsen af urbane haver arbejder vi metodisk med spørgsmålet: hvilken produktion finder sted i urbane haver i dag? Dette sker blandt andet på baggrund af den foregående undersøgelse af bæredygtighedsbegrebet. For at undersøge dette, har vi foretaget et litteraturstudie af en to undersøgelser omhandlende produktionen af Urban Agriculture i Nordamerika. Inddragelsen af disse studier skyldes blandt andet, at vi i arbejdet med fænomenet fandt frem til, at der ikke forelægger nogen tilgængelige undersøgelser vedrørende denne type havedyrkning, i en nutidig dansk kontekst. Dog viste det sig at fænomennet er udbredt i Nordamerika og at der derfor foreligger tilgængelige studier af fænomenet. Vi opmærksomme på at disse studier må ses i forhold til deres kontekst, og således ikke ukritisk kan overføres til en dansk kontekst 6. Vi vil i gennemgangen af resultaterne fra disse derfor anlægge et kritisk syn på hvorledes disse kan bruges i dansk kontekst. Da vi ønsker at se på fænomenet i en dansk kontekst finder vi det hensigtsmæssigt at undersøge hvilke tendenser der historisk har været i byhavekulturen i Danmark, blandt andet de danske kolonihaver. Vi fokuserer derfor i afsnittet Byhaver og Byøkologi på byhavers funktion gennem tiden, for senere i analysen at forsøge at placere urbane haver i forhold til en mere generel grøn tendens i byudviklingen Interviews Endvidere har vi i gruppen foretaget interviews med initiativtagerne og projektleder af to urbane haver i København. Disse interviews har til formål at konkretisere erfaringer, 6 Dette vil blive uddybet senere i kapitlet om Urban Agriculture 7

9 potentialer og praksisser, i form af førstehånds empiri, og derved at udvide vores forståelse for urbane haver som fænomen i dansk kontekst. De to undersøgte haver er placeret på henholdsvis Prags Boulevard og Sundholmskvarteret på Amager. Prags Boulevard: Maiken Hviid og Kasper Kjeldgaard, to af initiativtagerne og derfor med til opstarten af haven. Sundholmskvarteret: Mads Faber Henriksen som er projektleder på haven, som et led i den sociale indsats i Sundholms kvarterets områdefornylese. De to haver er valgt, da de kan betegnes som to ekstremer i dansk urban have regi i forhold til brugergrupper og styreform 7. De giver således den størst mulige variation i forhold til at belyse feltet. Vi ser disse interviews som et vigtigt element for projektet, da vi med disse, undersøger haver der allerede eksisterer og derfor kan trække på 'realiserede' erfaringer, i modsætning til vores undersøgelser i Urbanplanen som bygger på forestillinger og fortællinger. De to interviews er foregået som semistrukturerede interviews, hvor spørgsmålene har haft fokus på, på hvilken baggrund haverne er opstået og hvilke visioner der i denne sammenhæng er knyttet til opstarten. Interview er i denne sammenhæng en nyttig metode, da den giver adgang til en viden vi ellers ikke kunne få adgang til. Interviewmetoden har ligeledes været nyttig, da vi med denne selv kunne tilrettelægge vores spørgsmål og derved har opnået en specifik viden i forhold til vores genstandsfelt. I denne sammenhæng forstås resultaterne af disse interviews, som perspektiver på haver, hvor visionerne og ambitionen om haverne især er fremtrædende, grundet informanternes position som ansvarlige aktører i disse processer. Samtidig ses de også som informanter med indsigt i praksisser og erfaringer. Der er dertil spurgt ind til erfaringer fra haverne, hvor også konflikter og ejerskab har været i fokus 8. Formålet med at inddrage overstående teori og empiri er at kunne diskutere, hvordan en urban have kan forstås som bæredygtig, hvor der samtidig opstilles en kritisk relativering af disse potentialer. Således forstås urbane haver i forhold til bæredygtighedsbegrebet. 7 For en yderligere beskrivelse af de to haver se Analyse 1 8 Se bilag 5 for interview guide 8

10 Samtidig undersøges urbane havers produktion gennem erfaringer fra Nordamerika og to haver i dansk kontekst, hvilket leder videre til næste undersøgelsesfase. 2.4 Fokus på produktionen Social Bæredygtighed Vi har igennem projektprocessen opnået en dybere forståelse for, hvilken produktion urbane haver primært menes at kunne bidrage med, hvilket har resulteret i et skærpet fokus på social bæredygtighed frem for økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Begrebsliggørelsen af social bæredygtighed operationaliseres på dette grundlag ved inddragelsen af begrebet empowerment og teorien omkring praksisfællesskaber. Udover disse begreber benytter vi os, på baggrund af vores fænomenologiske tilgang til studiet, af Kirsten Simonsen, for at opnå en forståelse af rummet og den rumlige produktion. Da teorien omkring empowerment ikke beskæftiger sig med rummets dimension og betydning, skal Simonsens teori supplere med denne rumforståelse. En kombination af disse teorier, giver os dermed muligheden for at arbejde med empowerment i en rumlig kontekst. 2.5 Urbanplanen som case I undersøgelsen af urbane haver har vi fra starten været interesseret i Urbanplanen og vil derfor metodisk arbejde ud fra spørgsmålet; hvordan kan vi læse den forestillede produktion af en urban have i Urbanplanen? Vi vil i denne forbindelse arbejde med et tidligt stadie i planlægningsprocessen, da en urban have i Urbanplanen er ikke-eksisterende. Vi vil derfor undersøge haven ud fra de visioner, forestillinger og fortællinger som områdets beboere kan give os. Dette er en vigtig fase i planlægningen, hvor undersøgelsen af netværk, relationer og planlægningsorganer som vil indgå i den konkrete opstart af projektet, vil blive inddraget for at give en forståelse af rummets potentiale. Utopiens rum har i denne del af planlægningen frit spil. For at undersøge denne produktion vil havedyrkning, samt andre tematisk opsatte emner, blive udforsket gennem en narrativ analyse. Vi arbejder i denne forbindelse praksisorienteret med kvalitativ empiriindsamling. Vi mener, at en undersøgelse af narrativer og forståelse for beboernes livsverdener er vigtig for at kunne belyse det metodisk opstillede spørgsmål. 9

11 Baggrunden for dette fokus på Urbanplanen har været et gruppemedlems kontakt med Partnerskabets sekretariat, hvilket er blevet betragtet som en fordelagtig mulighed for adgang til at arbejde med et ressourcesvagt alment boligområde, som fra start har været af interesse. Projektet har derfor fra sin begyndelse haft et specifikt fokus på Urbanplanen som område, hvilket også har defineret mange af de metodiske valg gennem projektarbejdet. Dette fokus har haft både positive og negative konsekvenser for projektet. På den positive side, har adgangen til felten gennem Partnerskabets sekretariat været forholdsvis ukompliceret 9, pga. deres netværk og kendskab til Urbanplanen. På den anden side er projektets problemstilling hele tiden blevet defineret med Urbanplanen som overliggende referenceramme, hvilket metodisk har vist sig at være besværligt i forhold til, hvorledes balancen mellem Urbanplanen som case og Urbanplanen som fokus i projektet til tider har været uklar. Dette afspejles især i vores interviews, hvor fokus på mange måder resulterede i en samtale omhandlende Urbanplanen som sted, og hvor forestillingerne om haven trådte mere i baggrunden. Derudover er det relevant at påpege at vi igennem vores omgang med Partnerskabets sekretariat er blevet påvirket af deres forståelse af område Empiriindsamling i Urbanplanen De efterfølgende afsnit behandler vores empiriindsamling i Urbanplanen. Den indsamlede empiri består af flere forskellige typer data, hvor både interviews, feltarbejde og skriftlige kilder indgår. Vi ser det som en positiv kvalitet for projektet, at der er søgt forskellige datatyper i belysningen af muligheder og barrierer i området, og mener at dette er med til at kvalificere forståelsen af den konkrete situation. Samtidig er vi opmærksomme på, at denne metode kræver et fokus på sammenkoblingen af forskellige former for empiri for at forstå genstandsfeltet Interviews At indsamle narrativer I besvarelsen af vores problemformulering ligger det metodiske fokus på interviews som empirisk hovedvægt i Analysedel 2. Dette fokus argumenteres ud fra projektets rumforståelse 9 Diskussion heraf i afsnittet omhandlende feltarbejde i UP. 10

12 som udtrykt ved Kirsten Simonsens teoretiseringer 10, som beskriver den narrative og kropslige konstruktion af rummet. Hertil skal det pointeres, at vi gennem vores interviews ikke afdækker konkrete kropslige praksisser, men blot opnår en viden omkring disse gennem de narrative fortællinger. For at opnå en forståelse af beboernes livsverden i relation til narrativerne om en forstillet urban have i Urbanplanen, har vi i projektet foretaget en række semistrukturerede interviews med forskellige beboere i Urbanplanen. Disse livsverdensbetragtninger vil blive analyseret i forhold til teoretiske betragtninger af blandt andet socialt bæredygtige effekter af dyrkningen af urbane haver. Ligeledes skal interviewene give os et grundlag for at diskutere, hvorvidt urbane haver i Urbanplanen kan skabe empowerment blandt beboerne, og hvilke begrænsninger og muligheder der knytter sig til forestillingerne om dette. Tematisering af interviewspørgsmål: For at fokusere vores empiri er interviewspørgsmålene inddelt i temaer. Dette er gjort, så vi så vidt muligt opnår en dybdegående viden omkring interviewpersonernes perspektiv på projektets emner. Der kan argumenteres for, at en sådan tematisering af vores undersøgelse strider imod vores fænomenologiske udgangspunkt, idet denne argumenterer for en tilgang til genstandsfeltet uden teoretiske forforståelser. Vi vil i denne forbindelse begrunde denne fokusering af interviewenes udgangspunkter med oprindelsen af disse temaer, som er opsat på baggrund af vores observationer i Urbanplanen, de indsamlede skriftlige kilder og vores ønske om at belyse urbane haver som socialt rum. Temaerne er dermed opsat på baggrund af Urbanplanens tidligere fremtrædelse for os gennem disse observationer og skriftlige kilder, og bunder således ikke i en teoretisk opsat rammeforståelse. Ligeledes skal det pointeres, at temaerne som sådan ikke har været determinerende for interviewenes forløb og hvad der er bliver vægtet og videreført i interviewsne. Fortællingerne vil således følge forskellige fokuseringer henholdt til hvad informanterne finder vigtigt. Temaerne er som følgende; Tema 1: Utryghed På baggrund af de anvendte kvantitative undersøgelser, ses problematikkerne omkring tryghedsfølelsen i området, som et centralt element i forståelsen af Urbanplanen som socialt rum. Derfor ønsker vi at fokusere en del af interviewene omkring informanterne forståelse af dette. Da utrygheden blandt andet skyldes hærværk og trusler, ønsker vi at undersøge om og hvordan disse elementer relateres til forestillingerne om urbane 10 Se kapitel Konstruktionen af rum i narrativ og praksis. 11

13 haver. Vi har, som argumenteret i kapitlet Urbanplanen som case en forståelse af, at de unge drenge i området spiller en rolle i forhold til denne utryghed og dette vil ligeledes indgå som tematik i denne sammenhæng. Tema 2: Fællesskab Med dette tema ønsker vi at undersøge informanternes sociale relationer til andre beboere i Urbanplanen. I hvilke sociale sammenhæng indgår de? Har de venner, familie og bekendte i området? Deltager de i aktiviteter hvor de møder andre af Urbanplanens beboere? Stifter de nye relationer og hvordan? Gennem disse spørgsmål vil vi forsøge at få indblik i interviewpersonernes mere overordnede forståelse af fællesskabet blandt Urbanplanen's beboere, for at anskue grobunden for nye fællesskaber i en have. Dette har yderligere til formål at belyse, hvorvidt der knyttes forestillede fællesskaber til havedyrkning, for derigennem at belyse urbane havers socialt bæredygtige potentialer. Fællesskabstematikken ses derved som en essentiel del af projektets arbejde med urbane havers socialt bæredygtige potentialer i Urbanplanen. Tema 3: Urban havedyrkning Her spørges ind til interviewpersonernes tidligere erfaring med dyrkning af haver og deres motivation for dette. Med denne tematik ønsker vi at undersøge, hvordan interviewpersonerne forholder sig til ideen om en urban have og hvilken interesse de måtte have i at deltage i et sådan projekt. Vi er opmærksomme på, at der ikke eksisterer en have i Urbanplanen, og at vi dermed ikke kan få indsigt i et eksisterende rum, men blot de drømme, forestillinger og forståelser der knytter sig til havedyrkning og hvilke betydninger der knytter sig til disse. Kategorisering og udvælgelse af interviewpersoner: Da et fokus i projektet omhandler, hvad en urban have kan bidrage med som rum til udvikling af Urbanplanen i et socialt perspektiv, vil vi forsøge at indhente empiri fra informanterne som er særligt interessante i forhold til de opsatte temaer; tryghed, fællesskab og urban havedyrkning. Vi har derfor konstrueret tre kategorier hvori vi placerer vores interviewpersoner. Vi vil primært indsamle empiri fra den ressourcesvage del at beboerne, da haven skal undersøges som rum for forbedring i forhold til de ressourcesvage samfundsgrupper, som blandt andet empowerment teorien fokuserer på. 12

14 De tre kategorier er inddelt som følger: Vi har valgt at opstille tre forskellige kategorier, da vi ser det som en fordel at tale med flere forskellige beboere. Kategorierne er skabt på baggrund af trivselsundersøgelserne og vores forståelse af, hvilke beboergrupper der kunne have indflydelse på, hvordan en urban have konstrueres som rum. Kategorierne er som følger: 1. De allerede engagerede: Beboere som er, eller har været, involveret i dyrkning i urbane haver. Vi forstiller os i denne sammenhæng, at denne kategori ville være potentielle brugere af en have i Urbanplanen og samtidig forventes de at have et mere erfaringsbaseret perspektiv at byde ind med. 2. De unge mænd: Unge mænd over 18 år, særligt af anden etnisk baggrund end dansk, som menes at udgøre en årsag til problematikkerne i området. Vi har valgt at inddrage denne kategori, da vi har et ønske om også at høre deres stemme i undersøgelsen. Vi finder især denne kategori interessant i undersøgelsen af potentielle konflikter i forhold til havedyrkning i Urbanplanen - især med henblik på hærværk. Vi finder det dertil interessant, hvorvidt en urban have ville have interesse for dem. 3. Beboere udenfor arbejdsmarkedet: Denne kategori er valgt, da mange beboere i Urbanplanen hører ind under denne 11. Vi har ligeledes en formodning om, at nogle personer fra denne gruppe vil have tid til at engagere sig i en urban have. Denne kategori anskues også som en disempowered gruppe, hvor vores fokus i projektet om social bæredygtighed bliver særlig interessant i denne sammenhæng. Vi er hertil bevidste om, at dette er en bredt konstrueret kategori, som dermed ligger på et stærkt generaliseret plan Feltarbejde Vores feltarbejde i Urbanplanen har spillet en vigtig rolle i vores erkendelse af stedet. Feltarbejdet afspejles i en indledende observation af stedet, samt vores regelmæssige væren i Urbanplanen gennem projektforløbet Se kapitlet Urbanplanen som case 12 Se kapitlet Urbanplanen som case 13

15 Vores indledende observerende feltarbejde den 21. oktober 2011, havde primært til formål at give os et overordnet indtryk af området, da størstedelen af projektgruppen ikke kendte til området og aldrig havde været der. Vi havde derfor som udgangspunkt ikke anlagt en specifik fremgangsmåde, men havde udarbejdet et overordnet arbejdspapir med fem fokuspunkter, som omhandlede udendørsarealernes strukturering og brugen af området 13. Et andet afkast af observationerne, ses som en umiddelbar indsigt i kropslige praksisser i området, som fokuspunkterne også vidner om 14. Igennem vores tilstedeværelse i Urbanplanen har vi været rundt i området adskillige gange, og har dertil også haft mere eller mindre officielle samtaler med folk i området. Disse har medvirket til at give os en fornemmelse af området og har medvirket til at definere opfattelsen af Urbanplanen som sted. Projektet har ikke metodisk tilrettelagt at lave feltarbejde 15 og dette er derfor ikke blevet metodisk teoretiseret. Dog er en relativt stor del af vores projektforløb foregået i Urbanplanen, hvilket man kan argumentere for, har udviklet sig til en form for feltarbejde. Dette forløb har derfor været præget af en ad hoc tilgang, hvor vi har haft mulighed for at undersøge ting vi stødte på, som værende relevante for projektet. Eksempler herpå kunne være opdagelsen af de allerede eksisterende have initiativer i Urbanplanen 16. Vi har haft et godt samarbejde med sekretariatet, som har hjulpet os på forskellig vis gennem projektforløbet. De har blandt andet været en stor hjælp i arbejdet med at finde interviewpersoner, og generelt hjulpet med at dele deres viden og fremtidsplaner for området. Derudover fik vi stillet lokaler til rådighed i Partnerskabets lokater under projektforløbet, hvilket har resulteret i, at vi også har opholdt os en del i Urbanplanen. Samtidig har formen for samarbejdet aldrig været officielt fastlagt, hvortil gruppens arbejde ikke er blevet defineret af Partnerskabets interesser. Denne form har yderligere bevirket, at vi til tider ikke har feltnoteret den information vi har fået gennem disse oplevelser. Dette ses som en konsekvens af at indstillingen aldrig har været at vi har foretaget reelt feltarbejde. I nogle situationer har det medvirket til en uklarhed med hensyn til adskillelse af hvilke oplysninger/forestillinger der kommer fra tilfældige møder med Partnerskabet og hvilke der kommer fra den videnskabeliggjorte indsamlede empiri. 13 Se bilag 7 - Observationsguide 14 Se bilag 6 Indledende observationer i Urbanplanen 15 Feltarbejde: Anvendes som en bred fællesbetegnelse for kvalitative og ofte eksplorative dataindsamlingsmetoder (Kristiansen & Krogstrup 1999:42) 16 Se kapitlet Urbanplanen som case 14

16 Indsamlede dokumenter Vi vil i nærværende afsnit præsentere de udvalgte dokumenter og argumentere for deres relevans og validitet i projektet. Overordnet skal det siges, at undersøgelserne anskues som generelt troværdige i deres form. Vi har i projektet indsamlet en mængde skriftlige kilder. Disse kilder bruges i kapitlet Urbanplanen som case, hvor de fungerer som supplement til en indkredsning af relevante problematikker i Urbanplanen. Kilderne udgør dermed baggrunden for et forståelsesmæssigt udgangspunkt for analysen af vores interviews, og som fundament for et overordnet indblik i feltet. Brugbarheden af disse undersøgelser kræver en relativering med hensyn til deres metodiske udgangspunkt. De anvendte undersøgelser er kvantitative undersøgelser, og de bruges derfor ikke som direkte forklaringsgrundlag i analysen. Dog har disse undersøgelser præget vores forståelse af Urbanplanen som ressourcesvagt område. Dette skal ses sammenhængende med projektets epistemologiske og ontologiske udgangspunkt som værende af den holdning, at kvantitative undersøgelser ikke ses som fyldestgørende forståelses- og forklaringsgrundlag. Derudover har det ikke været muligt at få indsigt i, hvorledes der er blevet spurgt og udvalgt i udarbejdelsen, og vi forholder os derfor kritiske til, i hvor stor grad der kan tolkes på resultaterne. Beboerundersøgelse i Urbanplanen 6 års indsats i partnerskab udgivet af Partnerskabet Oktober Spørgeskema undersøgelse uddelt til alle Urbanplanens beboere. Har til formål at opfange holdninger til væsentlige aspekter ved at bo i Urbanplanen og evaluere på effekten af helhedsorienterede boligsociale indsats i området. Trivselsundersøgelse i Urbanplanen udgivet af Købehavn Kommune Maj En kvantitativ undersøgelse af Urbanplanens beboeres trivsel i området. Er lavet på baggrund af et ønske om at måle udviklingen i området efter opstarten af den boligsociale indsats. 15

17 Boligsocial Helhedsplan for Urbanplanen Udgivet af boligforeningen 3B, Partnerskabets helhedsplan for området. 2.6 Afgræsning Urbane haver I vores undersøgelse af urbane haver er vi opmærksomme på, at disse har været en stor del af bykulturen i mange lande verden over. Dog vil vi fokusere på eksisterende nutidige haver fra de undersøgte studier i Nordamerika og urbane haver i en dansk kontekst. Vi afgrænser os herved fra, at se de nordamerikanske haver i en historisk kontekst eller eksempler fra eventuelle Europæiske lande. 2.7 Analysestrategi Analysedel 1 Denne analysedel har til formål at undersøge, om der ved en implementering af urbane haver i dansk kontekst findes belæg for en bæredygtig udvikling. Ved at tage udgangspunkt i nogle af de produktioner der udspringer fra Urban Agriculture, som erfaret fra studierne i Nordamerika, søger denne analysedel at analysere på baggrund af forrige kapitler - om det er muligt at spore sammenhænge mellem produktionerne fra Nordamerika og haverne i Sundholmskvarteret og på Prags Boulevard. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i otte kategorier som er følgende: Social interaktion, Uddannelse, Planlægning, Økonomisk udvikling, Fritidsaktiviteter, Sundhed, Fødevaresikkerhed og Miljø. Dermed søger dette afsnit altså ligeledes at sætte vores forforståelse omkring urbane havers bæredygtighedspotentiale i spil, i søgen efter at opnå en bredere helhedsforståelse for de danske urbane havers potentiale. Analysedel 2 Denne analysedel beskæftiger sig med vores kvalitative empiri fra Urbanplanen. Analysedelen søger at belyse forestillinger omkring urbane haver i området, for derved at kunne bruge disse i en diskussion om urbane havers potentialer i Urbanplanen og hvad disse ville kunne forestilles at producere. Da dette afsnit har til formål at belyse området gennem beboernes livsverdensforståelser vil vi i denne del af analysen sætte vores egne forforståelser til side og 16

18 lade empirien tale for sig selv, gennem vores fænomenologiske tilgang til denne del af studiet. Disse narrativer fra beboernes livsverdensforståelser har til formål at give os et indblik i de visioner, fortællinger og forestillinger omhandlende en urban have i Urbanplanen. 17

19 3. Videnskabsteori Overordnet set er projektet kvalitativt i sin orientering. Dette har en række implikationer for hvordan de undersøgte fænomener gribes an. Den kvalitative tilgang bygger ikke på standardiserede data, der kan udtrykkes som tal, den forsøger ikke at opstille kausale årsagsforklaringer, den anvender ikke statistik og matematik som væsentlige metoder til at nå frem til undersøgelser omkring sammenhænge mellem de fænomener, der er dens genstand. Derimod søger den ofte forståelse fremfor forklaring (Pedersen & Land, 2001:17). Da projektet er todelt i sin karakter, anskuer vi hver del forskelligt videnskabsteoretisk. Den første del udmønter sig i Analyse 1 og anskues hermeneutisk. I denne del forholder vi os til det indsamlede materiale om bæredygtighed, byplanlægning, Urban Agriculture og de udførte interviews med initiativtagerne til to urbane haver i København. Den anden del relaterer sig til Analyse 2 og ses ud fra en fænomenologisk optik. Her forholder vi os til Urbanplanen, og de interviews vi har foretaget der. Grunden til at vi har valgt at have forskellige tilgange til de to forskellige dele af projektet er, at vi ser de to former for undersøgelser og analyser vi gennemfører, som fundamentalt forskellige. I den første del arbejder vi hovedsageligt med tekster, disse fortolkes og stilles i relation til hinanden. Også de to interviews har et anderledes fokus end de interviews der er foretaget i Urbanplanen, og indgår helt anderledes i analysen. Her er fokus at få indblik i de livsbetingelser og livsverdener der findes i Urbanplanen. 3.1 Del 1. Som allerede beskrevet er formålet med projektet at forstå nyttehaver som et fænomen der skal forstås, overordnet set, i relation til bæredygtighed, og dernæst mere konkret som praktiseret i en Københavnsk kontekst. Dette skaber en vis intern spænding mellem de forskellige analytiske niveauer i projektet, idet vi søger at skabe en forståelse på tværs af flere forskellige sammenhænge og niveauer. Vi finder at en hermeneutisk inspireret tilgang er passende, idet den tillader os at inkorporere flere at disse elementer i vores undersøgelse. 18

20 Hermeneutik er læren om fortolkning, og om at forstå, på hvilken baggrund fortolkning finder sted. Den centrale betragtning inden for hermeneutik er, at menneskelig aktivitet altid er fortolkende og derfor altid skal ses i relation til en større helhed (Højberg, 2009: 311). Som Højberg forklarer skal menneskelig aktivitet altid forstås i relation til en referenceramme (Højberg, 2009: 311). Der findes forskellige former for hermeneutik, vi lægger os op ad den filosofiske hermeneutik, som Hans Georg Gadamer er eksponent for(højberg, 2009: 320). Projektet søger altså at placere nyttehaverne i en fortolkningsmæssig ramme og spørgsmålet bliver derfor: i hvilken fortolkningsmæssig sammenhæng skal urbane haver i København forstås? Et centralt princip inden for hermeneutikken er at anerkende, at virkelighed kan fortolkes forskelligt og at der derfor ikke findes en enkelt korrekt fortolkning. Derfor bliver målet ikke at nå frem til én konklusion, men at være så eksplicit i sine fortolkning som muligt, så læseren af projektet kan følge fortolkningen (Kvale & Brinkmann, 2009:236). Resultatet af denne præmis bliver, at vi ikke forsøger at udtale os om kausale sammenhænge, men derimod peger på forskellige dele af virkelighed, der har en sammenhæng i vores perspektiv. Her er det relevant at tage en kritik af Gadamer op. Idet hans tænkning netop kritiseres for at lede til relativisme. Dette begrundes med, at der ikke metodisk kan skelnes mellem rigtige og forkerte fortolkninger (Højberg, 2009: 332). Til denne kritik svarer Gadamer, at vi i mødet med en samtalepartner og en tekst har en forventning om at denne ønsker at meddeler os noget meningsfuldt (Højberg 2009:332), og hvis denne forventning ikke indfris, mislykkes kommunikationen. Forståelse er altså betinget i lige så høj grad af læseren som af teksten, og skal altså derfor ikke lokaliseres i et på forhånd givet sæt regler, men i mødet mellem de forskellige horisonter som læser og tekst udgør (Højberg 2009:332). Vi finder hermeneutikken meningsfuld som inspirationskilde, fordi vi ikke mener, at det er tilfældigt at de fænomener vi undersøger, eksisterer samtidigt. Vi søger at forstå hvordan de undersøgte fænomener tilskrives mening i forhold til hinanden, idet vi ser tekster og interviewpersoners udlægninger som aktive fortolkninger. I den forstand er vi altså fortolkere af fortolkninger. Dette giver mening i lyset af, at Mennesket er således ikke blot indlejret i en historisk kontekst men mennesket forholder sig konstant som menneske til de historiske betingelser (Højberg, 2009:326). Vi ser altså de anskuede tekster og interviews som 19

21 menneskets forholden sig til de historiske betingelser de befinder sig i. De giver dermed adgang til forståelse af den historicitet der gør sig gældende som teksternes referenceramme. Dette bringer os frem til et centralt begreb inden for hermeneutikken - den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel dækker også over relationen mellem del og helhed, idet at en fortolkning som sagt altid finder sted i en kontekst. Det fortolkede er altså del af en helhed. Forståelsen af delen og helheden er gensidigt afhængige, idet de betinger hinanden (Højberg, 2009: 314). Den hermeneutiske cirkel kan ses som en betingelse for al fortolkning og kan siges at være en bevægelse fra fortolker til fortolket, som derefter påvirker fortolkeren igen (Højberg, 2009: 320). Anskues bæredygtighed i denne optik, kan det siges at bæredygtighed kan fortolkes på mange forskellige måder, men at hver gang en fortolkning aktualiseres, er den med til at definere hvad bæredygtig er og bør fortolkes igen. Der kan identificeres tre hermeneutiske cirkler i projektet. Først bæredygtighed, dernæst dansk byplanlægning og Urban Agriculture 17 som dele af den helhed bæredygtigheden udgør. Sidste hermenutiske cirkel består af de konkrete eksempler på haver i København som dele af den helhed. Disse bruges tilsammen til at udgøre en helhed som Urbanplanen forstås i relation til. Til dette knytter sig uundgåeligt et spørgsmål om hvor høj grad af kompleksitet der skal indgå i fortolkningen, idet det kan hævdes at der ikke er noget der er mere relevant end andet i forbindelse med fortolkningen af et specifikt fænomen. Det er altså nødvendigt at opstille grænser for kompleksiteten for, hvad der opfattes som relevant at inddrage i fortolkningsarbejdet. Dette bringer os til den anden årsag til, at vi finder hermeneutik brugbar som videnskabsteoretisk udgangspunkt. Idet den også kan bruges til at gøre rede for den proces der ligger til baggrund for projektrapporten. Dette gøres ved hjælp af begrebet forforståelse. Forforståelse dækker over det forhold, at vi ( ) aldrig går forudsætningsløst til et socialt fænomen vi ønsker og forventer at forstå. Vores forståelse og mening bygger altid på en allerede given forståelse af verden. (Højberg, 2009:322). Vi har valgt at benytte vores forfoståelse aktivt i projekt som et pejlemærke for vores undersøgelse, derfor beskrives vores forforståelse og dens betydning for projektets form igennem projektet. 17 Som det beskrives i kapitlet og Urban Agriculture er fænomenet ældre end bæredygtighedsbegrebet, men i dag relateres urban agriculture i høj grad til bæredygtighed. 20

22 3.2 Del 2 I det følgende afsnit vil vores videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med undersøgelsen af Urbanplanen, samt fortællinger og forestillinger om dette rum, blive fremlagt. Vi beskæftiger os i afsnittet mod tre hovedelementer, som bygger på den fænomenologiske forståelsesramme - nemlig forståelsen af væren-i-verden, som udfoldet beskriver hvordan sammenhængen mellem subjekt, krop og rum må erkendes. Et fænomenologisk inspireret udgangspunkt for undersøgelsen af Urbanplanen som rum En vigtig grundforståelse i det fænomenologiske udgangspunkt for at studere et givent genstandsfelt, handler om at gå til genstandsfeltet uafhængigt af forindlejret teori og metoder. Vi må således se på den umiddelbare erfaring ud fra hvordan feltet viser sig for os (Rendtorff 2009: 285). Fænomelogiens tilgang er således, at genstandsfeltet skal undersøges uden mellemliggende teorier og spekulationer. Et genstandsfelt skal på denne måde forstås på sine egne præmisser, vores videnskab skal styres af det som ret faktisk forelægger (Zahavi, 2010: 26). I vores tilgang til Urbanplanen som genstandsfelt, foretog vi vores indledende undersøgelser i et løst struktureret feltstudie, foretaget uden nogen form for teoretisk rammeforståelse opsat fra starten. Disse studier blev således foretaget henholdt til vores fænomenologiske udgangspunkt, hvor vi ikke ønskede at gribe feltet an på baggrund af en bestemt teoretisk forståelse, som ellers ville have påvirket hvorledes feltet ville fremtræde for os. I vores undersøgelse af havers potentiale i Urbanplanen, har vi derfor været i og oplevet området både gennem perception af udeområderne og ved, i visse perioder af projektprocessen, at have vores daglige gang i boligområdet, hvor Urbanplanen har vist sig for os. Vi har gennem praksisser i området på denne måde brugt alle vores sanser til at opleve Urbanplanen, med kroppen som en del af erfaringsprocessen. Da vi har haft et ønske om at forstå Urbanplanen som rum, og derigennem hvorledes en en urban have ville passe ind dette område, har vi udviklet vores forståelse af området gennem denne praktiske erfaring med feltet. Vi ser fra vores fænomenologiske udgangspunkt kroppen som levet snarere end erkendt. Dette gøres ud fra forståelsen af, at kroppen er en ubevidst og ureflekteret medspiller, hvor erfaringer opstår i mellemrummet mellem krop og bevidsthed. Praksis bliver på denne måde et væsentlig element af vores erfaringsopsamling (Hansen & Simonsen 2007:145). 21

23 Forståelse af subjektet og rummet Gennem interviews vil vi undersøge Urbanplanen som rum og ser i denne forbindelse, at det oplevede Urbanplanen befinder sig imellem interviewpersonen som subjekt og omverdenen. Ved at vi foretager og benytter interviews som det gøres i projektet, placerer vi os i en videnskabsteoretisk forståelse af den førvidenskablige verden som udgangspunkt for videnskabeligt arbejde. Denne forståelse lægger vægt på subjektivitet og vigtigheden i at anerkende den kropslige, sanselige og praktiske erfaring som meningsfundament i alt forståelse(zahavi, 2010: 30). At erkende den førvidenskabelige verden og subjektivitets rolle i videnskaben, må dog ikke ses som en benægtelse af videnskabens værdi. Betydningen skal findes i at vi modstiller os en forståelse af, at objektivitet er mulig i vidensdannelsen. For at forstå betydningen af fremtrædelserne af fænomenerne, må vi også inddrage de subjekter for hvem denne fremtrædelse eksisterer. Dette betyder, at fænomenets fremtrædelse af noget, altid skal forstås som en fremtrædende for nogen. Gennem interviews placeres vores fokus på subjektet, og på den subjektive oplevelse, og på de forudsætninger der findes i det enkelte subjekts livsverden. Vi fastholder en forståelse af subjektets fortælling som forankret i en kropslighed. Som Zahavi (2010) beskriver skal subjektets eksistens ikke forstås i en kartesiansk forstand som først forankret i sig selv, og så derefter relateret til en omkringliggende verden. Derfor bliver subjektets forhold til omverden ofte forstået som tilværen, altså som en væren-i-verden hvor rummet og subjektet ikke kan ses adskilt (ibid.: 45). Vi forholder os ud fra disse betragtninger til vores interviewpersoner som altid værende i forhold til rum og omverden. Deres kropslige erfaringer og tilbliven vil derfor muliggøre de forestillinger som fremstilles gennem fortællingerne. Vi ser dette videnskabsteoretiske udgangspunkt som stærkt sammenhængende med Kirsten Simonsens teoretiseringer, hvor vi vil dykke længere ned i kropslige og narrative konstruktion af rum. 3.3 Opsamling Vi mener at det giver mening at have to forskellige tilgange idet genstandsfelterne i de to dele er fundamentalt forskellige, i den første undersøges hovedsageligt tekster, og de interviews der inddrages handler primært om visioner og generelle erfaringer, dette har altså en mere andenhånds karakter. Derfor finder vi den mere generelt orienterede hermeneutiske tilgang 22

24 brugbar. I anden del inddrages empirien fra Urbanplanen som har karakter af en mere direkte undersøgelse, her tales der med de interviewede om deres oplevelser, ønsker og erfaringer. Derfor mener vi at en fænomenologisk tilgang er mere passende til at anskue denne del. 23

25 4. Konstruktionen af rum i narrativ og praksis Vi beskæftiger os i projektet med rum og forståelsen af dette i forholdt til vores undersøgelse af Urbanplanen og urbane nyttehaver i forbindelse med denne. Undersøgelsen af dette genstandsfelt vil være fænomenologiske inspireret og vil tage udgangspunkt i en praksisorienteret rumforståelse. Nærværende afsnit har således til hensigt at fastlægge projektets overordnede anskuelse af rum, her anvendes primært kulturgeografen Kirsten Simonsens værk Byens mange ansigter til at udvikle denne rumforståelse. Den grundlæggende rumopfattelse hos Simonsen kan betegnes som socialontologisk (Hansen & Simonsen 2004: 173). Rum forstås som social rumlighed hvor samspillet mellem det materielle, kropslige, sociale og symbolske, skaber rum i menneskers hverdagsliv gennem praksis og fortælling (Simonsen 2005: 209). Simonsen beskæftiger sig i værket med konstruktionen af byens rum, og har derved byen som teoretisk genstandsfelt. Der lægges i afsnittet vægt på hovedbegreberne 'den kropslige by' og 'den narrative by'. Dertil anvendes også forskellige narrative egenskaber i analysen, disse egenskaber præsenteres i sammenhæng med gennemgangen af Simonsens koncept den narrative by. Projektet bruger den narrative fortælling, i form af interviews, som empirisk udgangspunkt for analysen. Afsnittet præciserer således den teoretiske baggrund for hvordan disse narrativer er med til at forme Urbanplanen som sted. Udover narrativer arbejder Simonsen med kroppen og den praksis hvori den indgår, som analyseudgangspunkt for at forstå subjekter og rumligheder. Et vigtigt element i denne tilgang er sammenhængen mellem den kropslige og narrative by. Der forelægger i denne forståelse en tæt forbindelse mellem fortællinger og praksisser, da narrativer er funderet i kropslige praksisser, som erfarede hændelser. 4.1 Den kropslige by Med begrebet den kropslige by refererer Simonsen til den kropslige praksis som grundlag for erfaring. Hendes ontologiske standpunkt er således at subjektet formes i praksis, og det er 24

26 dermed gennem kropslig handling og gøren at vores opfattelse af omverdenen bliver skabt. Hverdagspraksissen og vores såkaldte væren-i-verden er dermed hvad der forstås for at forklare vores tanker og handling (Simonsen 2005: 53). I denne optik ses bevidsthed og kropslighed ikke som adskilte, hvor kroppen er et redskab som styres af bevidstheden, men derimod grundlag for skabelsen af handling og tanker. Den kropslige by handler dog ikke kun om kroppen som udgangspunkt for erfaring, det forklares at det er igennem sociale kroppes tilegnelse af rum at disse konstrueres(ibid: 58). Mens en forudgiven rumlig orden kan organisere et sæt af muligheder eller begrænsninger, så aktualiserer eller realiserer fodgængeren nogle af disse muligheder i praksis (...)Fodgængeren skaber således både sammenhæng og adskillelse, hvad enten det sker i form af valg mellem forskellige betegnere i det rumlige sprog eller i form af ændringer gennem måden de bruges på.(...) [rumlig praksis] fremstiller på den måde en både forbindende og adskillende artikulation af steder (ibid: 61). I citatet beskrives hvorledes kropslige praksisser skaber bestemte koder for hvordan man agerer i rum. Samtidig forstås det at der i mødet mellem kroppe sker en konstant artikulering og reartikulering af muligheder og begrænsninger for ageren i rum. Derved forstås den rumlige konstruktion ikke som definitivt etableret men som en dynamisk konstruktions process (ibid: 63). I denne sammenhæng forstås det dertil, at der foregår en gensidig konstruktion mellem krops-subjekter og rummet. Mennesket skaber rummet samtidig med at rummet skaber mennesket. For at udfolde denne pointe nærmere, er bestemmelsen af hvorledes kropssubjekterne ikke kan forstås isoleret, men i kraft af andre, essentiel(ibid: 53). Kroppen i rum er både et middel til perception og et perciperet objekt(ibid.). Og subjektets opmærksomhed på denne 'objektificering' beskriver Simonsen som havende en påvirkning på bevægelsesmønstre, forhold til omgivelserne og tilegnelsen af rum(ibid: 64). Hertil pointeres det at især kroppe der afviger normen påvirkes af disse forhold, hvortil køn, hudfarve og alder nævnes som kategorier som giver anledning til bestemte praktiske og symbolske rumligheder(ibid.). 25

27 4.2 Den narrative by Simonsen fokuserer på narrativer som praktiserede fortællinger. Disse fortællinger forstås som artikulerede repræsentationer af verden i en bestemt kontekst, og man må med denne forståelse også fokusere på afleverings formen og de aktive deltagere(ibid.: 69). Narrativer skal forstås i bred betydning, som indeholdende alt fra hverdagslige fortællinger og offentlige diskurser til myter, hvor alle disse niveauer spiller sammen i den narrative produktion af rum. I beskrivelsen af narrativers rumligt konstruerende karakter, er Simonsens forståelse for narrativer som social symbolsk handling grundlæggende. Narrative fortællinger er af betydning i dannelsen af den sociale kontekst, som et meningsrum de sociale aktører handler indenfor(ibid.: 68). De har således betydning for forståelsen af verden, samtidig med at de er med til at definere denne verden. Der er således altid indlejret mere generelle manuskripter eller konventioner, i det som Simonsen beskriver som det partikulære(ibid.: 69). En anden vigtig forståelse er narrativers tidslige dimension. For at forstå narrativer må sammenhængen mellem fortid, fremtid og nutid holdes for øje. Simonsen forklarer hvordan denne sammenhæng skaber en trefoldig nutid (ibid.: 70). Dette sker på baggrund af placeringen af fremtid og fortid i praktiserede narrativer. I den narrative fortælling trækkes der på minder og forventninger, og disse får derfor betydning for hvorledes rum forstås i nutiden. Minder og forventninger hos forskellige bymæssige agenter konstituerer performative talehandlinger i produktionen af urbane forestillinger (ibid.: 72). I arbejdet med narrativer er det således vigtigt at forstå denne tidslige dimension som betydningsfuld for narrativernes forestillinger om rummet. Simonsen drager på de Certeaus metafor 'det kognitive kort', som beskrivelse af rumliggørende narrative handlinger. Rum og steder omdannes og organiseres af de narrativer som omhandler dem, nogle gange allerede før en fysisk tilstedeværelse(ibid.:73-74). Der skabes altså en forståelse af rummet gennem den blotte repræsentation. Det er også i denne sammenhæng at følelser og mening knyttes til bestemte steder, hvor narrativer gør steder beboelige og tillidvækkende, og organiserer usynlige betydninger(ibid.: 77). Igennem denne rumliggørelse står det derfor klart at narrativer har en konstruerende magt. Til sammenligning med den kropslige by konstruerer narrativer ligeledes normer og praksisser for opførsel og 26

28 handlemuligheder i rum. I denne sammenhæng pointerer Simonsen hvorledes narrativer er med til at autorisere etableringen, forskydningen og overskridelsen af grænser i rum(ibid.:75). Den narrative by er således konstitueret gennem en mangfoldighed af fortællinger om det urbane liv, fortalt af en række fortællere, der skaber forskellige sociale, tidslige og rumlige kontekster (ibid.:78). 4.3 Konstruktionen af rum i projektet Vi benytter os af den narrative fortælling som teoretisk grundlag til at forstå hvorledes en forestillet urban have i Urbanplanen forstås og betydningstilskrives. Da narrativer altid vil være forbundet med den kropslige væren i verden, vil narrativerne i denne sammenhæng trække på kropslige praksisser og erfaringer i disse forestillinger, hvortil vi igennem dette mener at kunne indkapsle noget af den kropslige by's dimensioner. Målet med denne form for analytisk tilgang er således at opfange Urbanplanens beboeres narrative mangfoldighed, og på denne måde opnå et differentieret syn på urbane havers potentialer. 4.4 Den multikulturelle by I Simonsens empiriske arbejde om byen fremhæves bestemte temaer, hvor vi i projektet vil trække på nogle af forståelserne herfra. Mere specifikt det hun betegner 'den multikulturelle by'. Baggrunden for dette er sammenhægende med projektets forståelse af UP som et sted med mange forskellige kulturer, hvor Simonsens perspektiv på dette inddrages for at belyse en urban haves potentialer i denne sammenhæng. I relation til den ovennævnte beskrivelse af narrativers magtudøvende karakter, vil vi i dette afsnit fokusere på den dikotomiske konstruktion af 'den fremmede' hvor Simonsens fokus på overskridelse af denne grænsedragning vægtes. Figurationen omhandler mødet mellem forskellige kulturer i byens rum, og Simonsen analyserer sine empiriske resultater gennem to diskurser: den orientalistiske og den humanistiske diskurs. Disse diskurser baseres på to grundlæggende teoretiske tankesæt, postkolonialisme og kosmopolitisme. Der ligges i afsnittet mest vægt på en uddybning af 27

29 postkolonialisme og orientalismen, da denne tankegang også indgår i Simonsens egen begrebssætning af den narrative by(ibid.:76), og da vi mener at det er mest relevant for vores eget analysearbejde i forhold til forståelsen af narrativ grænsedragning og magt i rum. Simonsen definerer ikke hendes forståelse af diskurs i bogen, men benytter begrebet flere gange. En tilnærmelsesvis definition findes dog i beskrivelsen af den narrative produktion af rum, hvor narrative figurer i mere systematisk form kaldes diskurs (ibid.:74). I beskrivelsen af postkolonial tænkning drager Simonsen på Edward Saids begreb Orientalisme som grundlæggende forståelsesramme(ibid.:76,130,156). Orientalismen belyser ifølge Simonsen repræsentationernes vold, hvor vestens repræsentation af Orienten som mindreværdig modpol ses som en måde at legitimere magtudøvelse på(ibid.). Tankegangen har altså en klar narrativ dimension, hvor konstruktionen af det dikotomiske forhold os/dem sættes under kritik. Et vigtigt element bliver også i denne sammenhæng, hvorledes disse diskursive dikotomier er en måde at definere sin identitet som modsætning til noget andet. Kategoriseringen og betydningstillæggelsen af denne andethed bliver derfor vigtig i forståelsen af sig selv(ibid.:76, ). Simonsen begrunder relevansen af dette perspektiv, da hun ser udbredte processer der på forskellig vis konstruerer andethed og forestillede geografier(ibid.:76). Disse processer sammenstilles med racialiserede og segregerede geografier i Danmark, hvor perspektivet blandt andet sætter fokus på skabelsen af disse(ibid.:127). Den orientalistiske diskurs' konstruktion af en mindreværdig andethed, sammenlignes med den danske ghetto debat, hvortil det beskrives som indeholdende et element af symbolsk vold(ibid.:127). Steder, herunder ghettoer, bliver i denne sammenhæng en rumliggjort andethed, som kategoriserer de mennesker der bebor dem. Samtidig er dette med til at definere et fællesskab for dem som bor udenfor disse områder, som forskellige fra andetheden. Hvortil det også skal nævnes at der skabes et fællesskab internt i ghettoerne, som afskærmning for den omgivende fjendtlige kultur (ibid.:127). Den multikulturelle by er således på dagsordenen i hverdagsbevidstheden, i den politiske diskurs og i den akademiske litteratur(ibid.:126). Man kan i denne sammenhæng sige at Simonsen her giver narrativerne tilskrivning af strukturel betydning. Forstået som at ovenliggende diskurser og fortællinger i argumentationen får en næsten determinerende kraft på subjektet. Dette giver Simonsens teoretiseringer en ambivalens i forståelsen af diversiteten i byens konstruktion. Understregelsen af denne 28

30 pluralitet er et af Simonsens erklærede mål, samtidig erklærer hun dog at narrative konstruktioner er gennemsyret af magt konstituerende modsætninger, hegemonier og narrative hierakier (ibid.:78). Dette skal ses som en forvirring hos gruppen om hvorledes Simonsen positionerer sig i forhold til hvor meget, eller i hvilken grad, subjektet defineres af disse narrative diskurser. Den humanistiske diskurs beskrives som orientalismens modstilling. Den refererer til universelle værdier og appellerer til en normativ danskhed med basis i tolerance, lighed og humanisme (ibid.:130). Her arbejdes der, som i orientalismen, også med en os/dem dikotomi hvor hverdagslige transkulturelle relationer ikke afspejles(ibid.:157). Simonsens beskriver hvorledes begge diskurser står til rådighed for folk, hvor hun pointerer at hun gennem sit empiriske arbejde har genkendt begge disse diskurser, men også har set dem udfoldet i mere differentierede versioner. I denne sammenhæng er det vigtigt at afrunde med Simonsens fastsættelse af eksistensen af mellemrum for de konstruerede grænser: [Grænser] er også tærskler, der kan overskrides, konstruktion af mellemrum og udvikling af gråzoner, hvor kulturelle identiteter konfronteres og genforhandles. Det er netop i sådan overlaps-zoner, at vi kan finde udviklinger, enten af den levede multikulturalitet eller af agressioner og frygt (ibid.:158). De udefinerede overlaps-zoner forstås derfor som feltet hvor der gives plads til forandring og forbedring af sociale forhold, og som samtidig også kan være der hvor disse grænser cementeres. Den teoretiske forståelse af den multikulturelle by bruges til at fokusere på og diskutere nogle aspekter af kulturel forhandling i interview narrativerne. Der vil således ikke blive spurgt direkte ind til disse i interviewene, da sådanne forestillinger vil vise sig implicit i fortællingerne. 29

31 5. Bæredygtighed Det er i vor tid bredt anerkendt, at vi står overfor klimaforandringer, og at vi i fremtiden må finde globale løsninger på dette stigende problem. Samtidig er der også en erkendelse af at klodens ressourcer er begrænsede og at den stigende globale befolkning yder et stigende pres på disse. Hvordan disse forhold skal håndteres, og hvor stor en trussel de udgør, er meget omdiskuteret. Der er dog en vis enighed om at et niveau af handling er nødvendigt, hvilket kan ses på fx Brundtland Rapporten, Rio erklæringen, FN's agenda 21 og COP møderne. En fællesbetegnelse for hvordan disse udfordringer kan imødekommes er bæredygtighed, eller bæredygtig udvikling. Bæredygtighedsideen har sin rod i en bevidsthed om sammenhængen mellem miljøproblemer og menneskelig aktivitet, men rækker i dag langt ud over denne betragtning. På baggrund af vores problemformulering finder vi det nødvendigt, at forstå hvordan urbane haver er indlejret i dette begreb. Dette afsnit vil derfor reflektere over begrebet bæredygtighed. Formålet med dette kapitel er ikke at give en entydig definition af begrebet, men i stedet at opridse nogle af de diskussioner og forskellige fortolkninger, der knytter sig til begrebet. Dette vil sætte os i stand til at drage paralleller mellem disse og de fænomener vi anskuer. At undlade at definere begrebet entydigt er en fordel, fordi at operere med en fast definition ville udelukke alt der faldt uden for rammerne af denne. 5.1 Bæredygtighed: Et tværfagligt, politisk og visionært, perspektiv, slagord og begreb. Det første der er vigtigt at gøre sig klart omkring bæredygtighed, er at begrebet indgår i mange forskellige sammenhænge, i mange forskellige diskurser om man vil. Det kan have en stærk politisk ladning og det kan til tider være lidt svært, at skelne mellem hvornår nogle videnskabsfolk forholder sig kritisk, og hvornår de bliver mere polemiske i deres brug af begrebet. Forvirringen opstår, som med så mange andre ord og begreber, som fx natur og samfund, fordi det bruges så hyppigt og naturaliseret, at det næsten tømmes for mening. Bæredygtighed benyttes både af videnskabsfolk, politikere, bureaukrater og 30

32 samfundsdebattører. Helt centralt for forståelsen af begrebet er det altså, som Mckenzie påpeger, at bæredygtighed er lige så meget et socialt og politisk projekt som et videnskabeligt (Mckenzie 2004: 10). Vi vil i dette projekt forholde os til bæredygtighed som et ideal, eller en fortælling, der påvirker, og har påvirket både planlægningen og borgernes selvforståelse. Med andre ord mener vi, at urbane haver (og alle mulige andre aktiviteter for den sags skyld), får en særlig betydning fordi de indgår i et samfund hvor der eksisterer en fortælling om bæredygtighed, som fungerer som referenceramme for disse. Der er endvidere ikke entydighed i begrebets skala eller fokus, for nogle handler bæredydighed mest om miljøproblematikker, for andre om social retfærdighed og lige adgang til klodens ressourcer (McKenzie, 2004:6). For nogle skal bæredygtighed opnås igennem globale tiltag, og for andre giver det mere mening at operere indenfor en lokal kontekst. Men selvom begrebet ikke kan defineres entydigt findes der dog nogle generelle træk. Helt centralt er en anerkendelse af at kausalitet er en kompleks og sammenhængende størrelse, hvilket implicerer at miljø, mennesker og udvikling ikke skal ses som separate enheder, men som indbyrdes afhængige. Der findes mange forskellige bud på hvordan det temmeligt diffuse begreb kan operationaliseres, et af de mest benyttede er trekantsmodellen, eller de tre cirkler. De tre cirkler repræsenterer henholdsvis miljø, samfund og økonomi. Economy refers to jobs and wealth; environment to environmental qualities, biodiversity, and nature s resources; and society to health, social cohesion, and opportunities for self-development attributable to education and freedom. (Kemp & Martens, 2007). Før man kan nå til henholdsvis miljø, økonomisk og social bæredygtighed skal der eksistere en grundlæggende base for dem alle på samme tid (Kemp & Martens 2007). F.eks. som beskrevet i Brundtland rapporten, kan mennesker først tage stilling til miljøproblemer, når deres basale behov er dækket. Fattigdom ses her som en forhindring til social og miljømæssig forbedring ( Vallance et. Al. 2011: 344). Se figur. 1 31

33 Figur 1 En af de mere indflydelsesrige definitioner af bæredygtig udvikling, kommer fra Brundtland rapporten og lyder: Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs (McKenzie, 2004:2). Både Brundtland definitionen og trekantsmodellen har det tilfælles at de er meget vage og Brundtland definitionen har da også ifølge McKenzie mødt megen kritik for netop det(mckenzie, 2004:2). For at kunne tage begrebet i brug i en konkret sammenhæng kræves der altså en kvalificering. Denne kvalificering er i ifølge Kemp og Martens i høj grad er et spørgsmål om kontekstualitet. Sustainable development derives from social consensus on what we consider to be unsustainable and what constitutes progress, perspectives that will differ across nations and localities. The substantial content of sustainable development cannot be scientifically determined as objective knowledge, but will always incorporate normative valuations that only become ascertained in the process of social interaction (Kemp & Martens 2007). 32

34 Der er forskel på hvilke behov der er for udvikling forskellige steder, for eksempel giver det mening at skelne mellem hvilken form for udvikling der er hensigtsmæssig i henholdsvis U- og I- lande. Et andet vigtigt spændingsfelt ligger mellem det lokale og det globale. One might say that sustainability is about locally suited options that are globally sustainable, but it is also about contextual awareness and behavior. Conflicts are likely to occur between localism and globalism, characterized by different mindsets and different logics for action, as noted by Rosenau (2003). The tensions are difficult to reconcile, as the controversy over globalization shows (Kemp & Martens 2007). Når fortolkninger af bæredygtig udvikling aktualiseres er det ofte med et fokus på de mere kvantitative aspekter. Dette skyldes til dels et historisk overvejende økonomiske og naturvidenskabelige fokus, samt det faktum at de kvantificerbare mål er lettere at inkorporere i politiske målsætninger (McKenzie 2004:7). Ifølge McKenzie er det først for nyligt at en mere social forståelse af begrebet er blevet inkluderet i bæredygtighedstænkningen.(mckenzie 2004: 11) Det er med dette, mere det sociale perspektiv på bæredygtig udvikling dette projekt opererer med, da vi gennem kvalitative metoder ønsker at anvende begrebet til at belyse fænomenet urbane haver. 33

35 6. Urbane haver og byøkologi Som nævnt i indledningen er der i Københavns kommune kommet fokus på den grønne by, som menes at kunne være en del af svaret på de globale klimaproblemer, og at storbyhaver i denne forbindelse nævnes som et initiativ der kan bidrage til en positiv udvikling i byudviklingen. Det er i det hele taget kommet fokus på grønne initiativer i byplanlægningen i form af fx grønne tage, urbane haver og grønne mødesteder. Dette afsnit vil kort belyse den byøkologiske fremkomst og derefter give et kort indblik i urbane havers historie og fremtid i Danmark. Dette gøres da vi mener, at være nødvendigt for derefter at diskuterer urbane haver som en del af den grønne tendens i byudviklingen. 6.1 Den byøkologiske fremkomst For at kunne forstå den grønne tendens i byudviklingen, finder vi det relevant kort at se på byøkologiens fremkomst, da denne ses som bidragende til det fokus der er på den bæredygtige byudvikling i dag. Helt tilbage til havebybevægelsen 18 i 1900 tallet og funktionalismen i efterkrigstiden har grønne områder været en del af planerne om den gode by. Idealet i havebybevægelsen var blandt andet at alle i byen skulle have bolig med egen have. Under funktionalismen var tanken bag fingerplanen i København (1947), ligeledes at alle skulle kunne nå et grønt område til fods (Kjærsdam 1997: ). De velplejede græsplæner i den funktionalistiske planlægning symboliserede desuden et velfungerende og rigt samfund ( ) hvor ingen behøvede at dyrke deres grøntsager selv (ibid; 116). Grønne arealer var således medtænkt i byplanlægningen som en rekreativ eller symbolsk værdi i sig selv. Med 1960 ernes økonomiske boom opstod et større fokus på byudvikling, der førte til drømmene om egen havebolig (Knudstrup 1999:72), hvilket resulterede i parcelhusenes opgang. Dog var velstandssamfundet udelukkende baseret på en økonomisk optik, hvor det 18 Garden City modellen, hvor den traditionelle landsbys dimensioner, organisering og ikke mindst nærheden til haver og grønne arealer var idealet. (van Deurs 2010:89) 34

36 handlede om at fordele de økonomiske ressourcer, altså [m]ålestokken har været økonomi og, målet har været materielle goder (Marling et al 1999: 20). Senere da miljøproblemerne viste sig blev den økonomiske målestok nu suppleret med en økologisk målestok og dermed bliver synsvinklen en anden (ibid 20). Med FN s Brundtland rapport i 1987, kom der et yderligere fokus på byøkologiske bestræbelser i by- og landskabsplanlægningen. Den byøkologiske planlægning skulle forme byerne, så deres funktions- og miljøproblemer formindskes lokalt (Kjærsdam 1997: 138). Dermed skulle løsninger til miljøproblemerne på lokalt plan være en del af løsningen på globalt plan (ibid:138). Dette betød en fokusering på byens karakter og borgernes livsstil, i form at værdier, adfærd og holdninger, fremfor byens fysiske struktur og borgernes sociale stilling. Således ændrede planlægningen sig til at borgenes livstil, byens form og byens økologi skulle betragtes i relation til hinanden (ibid 21). I praksis betød dette, at byfornyelsen blev ensbetydende med kvarterløft og helhedsplaner, da disse netop ikke kun tog hånd om de fysiske forhold men også fokuserede på de sociale forhold (ibid.22). 6.2 Kolonihavens historie i Danmark Der har siden sen-middelalderen i 1700 tallet eksisteret urbane haver og disse har igennem tiden haft forskellige formål og betydning. De første haver var relativt små og lå uden for fæstningsmurene. Her kunne byboerne dyrke grøntsager og haverne blev i den forbindelse kaldt abildgårde eller humle- og kålhaver. Denne tids havedyrkning hører sammen med et natursyn, som anses som værende lige så gammelt som agerdyrkning selv, kaldet det nytteprægede natursyn, hvor naturen deles op i det der kan drages nytte af og hvad der ikke kan(hansen 1989: 13). Senere i 1800 tallet var formålet med haverne at være en slags fattighjælp, blandt andet at forebygge alkoholmisbrug og i det hele taget ( )mildne kårene for fattigfolk (Hjemmeside 3). I starten af 1900-tallet blev der ( ) anlagt kollektive foreningsanlæg, som drives efter demokratiske regler med bestyrelser og general forsamlinger. (Hjemmeside 3) 35

37 Men allerede i 1884 så Danmark de første kolonihaver, som man kender dem i dag. Kolonihaverne blev lejet ud til borgerne af Arbejderforeningen af 1865 og haverne skulle give byboerne, især arbejderne, en mulighed for at komme væk og ud i ( )lys og luft og væk fra de trange lejligheder (Knudstrup 1999: 72). Derfor udsprang kolonihaverne fortrinsvis ved de store industribyer(van Deurs 2010: 69) og kolonihaverne blev mest et fristed for arbejderne. Derudover var haverne ikke mindst et sted, hvor der var mulighed for at dyrke og eventuelt tjene lidt ekstra ved at sælge grøntsager og kolonihavebevægelsen udspringer da også fra ideen om at blive selvforsynende (van Deurs 2010: 237). Men med industrialiseringen kom det funktionalistiske natursyn, idet folk flyttede fra landet til byen og mistede kontakten med naturen. Haver skulle nu være parker som borgerne ikke selv skulle være med til at passe, men i stedet skulle de selv betale andre for a gøre det (Hensen 1989: 20). Derudover kom også en markant opdeling af forståelsen mellem fritid og arbejde som medførte at dyrkning af grøntsager i kolonihaven nedprioriteres til fordel for rekreation. Da velstanden steg i Danmark mistede kolonihaven derved sit formål som tilskud til indkomsten. I stedet blev kolonihaven omdannet til en fritidshave med flagstang og blomsterbede. Dette afspejles i, at lejemålene i 1930érne blev ændret fra at være korte lejemål på 12 måneders tid, til lejemål på helt op til 40 år. Haverne gik derfor fra at være nyttehaver til at ligne parcelhusenes prydhaver. I takt med at byen voksede, var der brug for at bygge flere huse og veje, hvilket resulterede i, at mange kolonihaver blev jævnet med jorden (Hansen 1989: 52). 6.3 Den nye have Nutidens have har fået et nyt formål. Dens funktion er ikke længere kun at producere grøntsager eller skabe frirum i byen, men ses i dag ligeledes som et fælles grønt mødested for forskellige mennesker. Københavns kommune støtter fx lokale, grønne initiativer ved at miljøministeriet har afsat 30. mio. kr. til såkaldte grønne partnerskaber 19, da de mener at Det er de nære, grønne oplevelser med planter og natur, der kan være med til at fremme lokalt byliv og fællesskab, der hvor du bor, som er i centrum. (Hjemmeside 3) De opfordrer altså grupper og foreninger til i fælleskab at etablere grønne mødesteder, haver o.lign. (hjemmeside 7) for at 19 Lokale grønne partnerskaber er en bestemt måde at arbejde sammen på, når en fælles opgave skal løses. (Hjemmeside 8) 36

38 fremme trivslen i byen. Den nye have ses altså som værende med til at kunne fremme det lokale fællesskab ved at fungere som et mødested. Den samme tankegang kan spores i Kolonihaveudvalgets rapport 20 som foreslår at kolonihavens formål nu er at producerer sociale relationer i mellem brugerne af haverne. Det anbefales blandt andet, at kolonihaver i fremtiden kan bruges som en metode til at fremme integrationen mellem borgere med etnisk dansk baggrund og borgere med anden etnisk bagrund end dansk; Kolonihaveudvalget konkluderer, at anvendelsen af kolonihaver til integration af indvandrere langt de fleste steder synes at have været succesfuld, selvom startfasen ikke har været lige smertefrit alle steder. (Bilag 12: 24). Derudover vurderer kolonihavernes rapport også mulighederne for haven som et redskab til at fremme et socialt belastet område. Kolonihaveudvalget vurderer at der ikke er nok empiri til at konkludere om kolonihaver ville kunne ( )bidrage til genoprettelsen af socialt belastede og nedslidte områder (bilag 12: 29). Dog skønner, som de selv skriver det, udvalget at kolonihavene kunne være med til at starte en positiv udviklingsproces, da kolonihaverne danner grobund for fællesskab, netværk og bæredygtighed (ibid:29).. De traditionelle kolonihaver lever dog stadig i bedste velgående. Alene i Skovlunden kolonihaveforening i Århus er der 1200 på venteliste til en have (Hjemmeside 9). En af grundene er at kolonihaverne for mange byboere stadig er et ( )væsentlig supplement til udeopholdsmulighederne i mangel af direkte tilgang til egen have( ) (van Deurs 2010: 69). En af de mest populære kolonihaveforeninger i København ved Christianshavns vold har op til 25 års ventetid på et kolonihavehus (van Deurs 2010: 69). Dog er det et problem at mange lavtlønnede ikke længere har ressourcer til at eje en kolonihave, pga. prisstigninger og derfor ikke har mulighed for at være med i dette fællesskab. Det kan i denne forbindelse være oplagt at undersøge alternativer til kolonihaven, som kan bidrage med nogle af de samme kvaliteter. I denne sammenhæng ses Urban Agriculture, som placerer haven centralt i lokalområderne. Urban Agriculture vil blive undersøgt i det følgende kapitel. 20 Allerede for 10 år siden nedsatte den daværende miljø- & energimisteren Svend Auken Kolonihaveudvalget, der havde til formål at undersøge kolonihavers fremtid. I den forbindelse kom de med alternative bud på hvad kolonihaver kan bruges til. 37

39 7. Urban Agriculture Urban Agriculture kan defineres som beplantning og dyrkning af planter og træer inden for en urban zone. Ligeledes kan Urban Agriculture være at holde dyr til produktion af fødevarer inden for et urbant område(duchemin et al., 2009:43). Denne rapport vil dog kun forholde sig til Urban Agriculture som dyrkning af vegetation i byen. Formålet med dette afsnit er at opnå viden omkring hvilken produktion det kan forventes i urbane haver i en dansk kontekst. Urbane haver og Urban Agriculture betegner i projektet derfor ikke det samme, Urban Agriculture referer således til fænomenet mere generelt i Nordamerika, hvorimod urbane haver referer til byhaver i Danmark. Urbane haver er ikke et særligt udbredt fænomen i Danmark, og der foreligger derfor umiddelbart heller ikke litteratur omkring dette i dansk sammenhæng. For at undersøge feltet er det derfor oplagt at søge over Atlanten og kigge på Urban Agriculture initiativer i USA og Canada hvor såkaldte community gardens har eksisteret siden efter Første Verdens Krig (Armstrong, 2000:319), og det er blevet en populær tilgang inden for byplanlægning. Da der er en forskel på bl.a. velfærdssystemerne i USA, Canada og Danmark må vi, i vores arbejde med en dansk case, være opmærksomme på, at der også er en forskel i grundlaget for Urban Agriculture initiativer. Dette vil have betydning for hvorvidt denne viden fra Nordamerika kan overføres til en dansk kontekst. Det er derfor vigtigt, at forholde sig til disse forskelle når der vurderes hvorvidt Urban Agriculture initiativer implementeret i Danmark ville få den samme betydning som i USA og Canada. Vi mener dog, at der er tilstrækkeligt med ligheder imellem Nordamerika og Danmark til at det er relevant at foretage denne undersøgelse. 7.1 Urban Agriculture s teoretiske fordele I en nordamerikansk kontekst, hvor urbane haver har eksisteret længe, foreligger der en del forskning omkring Urban agriculture s effekter og potentialer. Der forskes blandt andet i om haverne kan fremme sundheden(armstrong 2000), og om de kan ses som værktøjer til social fremme i fattige kvarterer (Duchemin et al. 2009). Det illustreres i forskningsrapporten: Urban 38

40 agriculture: multidimentional tools for social development in poor neighbourhoods med denne model: Figur 2. fra Duchemin et al Ifølge Duchemin et al. er der altså stort potentiale i Urban Agriculture (Duchemin et al., 2009:44), hvilket kommer til udtryk i de otte kategorier i modellen. I teksten gennemgås disse dog ikke systematisk, og forfatteren forholder sig ikke til modellen overhoved. Vi finder dog modellen anvendelig som udgangspunkt da de 8 kategorier kan danne baggrund for videre undersøgelse. Derfor benytter vi disse 8 kategorier som tematikker, under hvilke vi diskuterer hvad urban agriculture kan medføre inden for det givne felt. Alle 8 kategorier har én ting til fælles, de dækker over forhold der er fuldstændig afhængige af kontekst og udførsel. For eksempel nævnes biodiversitet under miljø i modellen som en af fordelene ved urban agriculture, men det er jo langt fra sikkert at biodiversiteten øges, bare fordi der dyrkes på et givent areal. Ryddes der for eksempel et krat, for at der kan dyrkes to forskellige afgrøder, sker der derimod en reduktion af biodiversiteten. På baggrund af dette ligger der i havedyrkning altså både potentialet til at forbedre eller forværre omstændighederne inden for det givne felt, ydermere afgøres det hvorvidt en udvikling skal ses som en forbedring eller en forværring af anskuerens ideologiske standpunkt. 39

41 I det følgende afsnit diskuteres Urban Agricultures produktion gennem modellens otte kategorier: Education (uddannelse), Social Interaction (social interaktion), Environment(Miljø), Food Security(fødevaresikkerhed), Health(sundhed), Leisure activities(fritidsaktiviteter), Economic development (økonomisk udvikling), Urban Planning (byplanlægning). 7.2 Kritisk undersøgelse af de otte kategorier Social interaktion I rapporterne er det sociale samvær i haverne et centralt omdrejningspunkt, det afdækkes hvordan haverne påvirker sociale interaktioner i og omkring sig. Baseret på rapporterne kan havernes påvirkning på den sociale interaktion deles op i to kategorier. Imellem havens brugere internt, og imellem de øvrige beboere i det omkringliggende område og brugerne af haven. Samtidig pointerer rapporten at motivationen for at indgå i havearbejdet ikke altid er sammenhængende med et ønske om nye sociale relationer, men at dette ofte bliver et resultat af aktiviteten(duchemin et al., 2009:47). Først relationerne mellem havens forskellige deltagere. Ifølge Duchemin et al. danner haverne i høj grad ramme om social interaktion på mange niveauer. Ifølge dem svarede 80% af alle adspurgte gartnere at de udvekslede råd omkring dyrkningen, og mange udvekslede frø ( Duchemin et al., 2009:47). I nogle haver findes en meget involverende tilgang til det at deltage i havearbejdet: This is what I tell new gardeners, that this is the way we are; we try to be a family. ( Duchemin et al., 2009:47). Der peges også på at folk der ellers ikke har en særligt stor omgangskreds og måske ellers ville være ensomme, har mulighed for at få nye venner( Duchemin et al., 2009:47). I nogle af de undersøgte haver ses det, at folk mødes på tværs af kulturelle og socioøkonomiske skel: It is a place where a number of people, from every social class, get together to grow vegetables and end up exchanging tips and socializing. It's just at pretext, but it is a great way to socialize ( Duchemin et al., 2009:47). Duchemin et al. konkluderer på baggrund af deres undersøgelse at Although not exclusive, the data presented here reveal that the initiatives are socially inclusive, that is, they encourage diversity in the gardens and therefore avoid excluding or stigmatizing certain groups of people. Moreover, this diversity fosters social support.(duchemin et al., 2009: 49) Med hensyn til relationerne mellem havens brugere og de øvrige beboere i det omkringliggende område nævnes der en del eksempler i rapporterne. Nogle haver var meget active, når det kom 40

42 til at facilitere arrangementer. the organizations conducted numerous workshops on horticulture, nutrition and cooking. In 2007, for example, Nutri-Centre LaSalle held 432 workshops ( Duchemin et al., 2009:44). Nogle haver skabte meget nære bånd til lokalområdet ved at afholde arrangementer af varierende art, for eksempel musik og teater. (Armstrong, 2000: 320) Mange steder delte haverne også ud af de producerede fødevarer til naboer, folkekøkkener og ældrecentre(armstrong, 2000:320). I byerne blev nogle haver udsat for hærværk, dog ikke i højere grad end andre områder i kvarteret, og nogle steder undgik de helt hærværk(armstrong, 200:320). Som det fremgik, kan selve aktiviteten havedyrkning faciliterer fællesskaber, idet der er en konkret aktivitet at samles om. Men ifølge nogle af initiativtagerne kan haverne også danne ramme om en bred ramme af aktiviteter samtidigt, The best method is to learn while working, playing, doing something. (...) And that is what a garden is, a place where people can breathe, chat, work, learn, listen to others, express their emotions, in other words, do it all. ( Duchemin et al., 2009: 48). Uddannelse I mange af de undersøgte haver indgik der forskellige undervisningsprogrammer som aktiviteter tilknyttet haverne(duchemin et al., 2009:44,47)(Armstrong, 2000:320,321). Og mange af organisationerne bag haverne har det som erklæret mål at bruge haverne med henblik på uddannelse(duchemin et al., 2009:46). Miljø Som byer vokser, ødelægger de ikke kun deres eget økosystem men også økosystemer i andre områder, eftersom de er afhængige af mad, energi og andre ressourcer, som går langt ud over deres egen bygrænse og samtidig ofte eksporterer meget af deres affald til disse områder(mougeot, 2006:28). Det hævdes at Urban Agriculture kan bidrage til en reducering af denne ødelæggelse (...)urban agriculture can play a strong role in enhancing food security for the urban poor, greening the city and improving the urban climate, while stimulating the productive reuse of urban organic wastes and reducing the urban energy footprint. (de Zeeuw 2011:39). Som miljøfordele nævnes i modellen: øgning af biodiversiteten, mulighed for kompostering af affald og genbrug af vand. Med hensyn til øgning af biodiversiteten diskuteres det ikke i rapporterne om hvorvidt biodiversiteten øges afgøres af hvad arealet bruges til før omlægningen til have, og i hvor høj grad dette prioriteres i udvalget af afgrøder. 41

43 Både med hensyn til kompostering og vandsamling er disse fuldkomment afhængige af om det i praksis er muligt at indføre dem, hvilket både omfatter kapacitet til at organisere, og evne til at skabe tilslutning til projektet blandt brugerne. De miljømæssige fordele, kan altså hurtigt gå hen og blive det modsatte, hvis ikke der samtidig oprettes en kontrol af haverne, da et eventuelt overforbrug af kunstgødning og pesticider vil medføre miljøskadelige konsekvenser. Dermed vil de miljømæssige fordele også være knap så betydningsfulde. I nogle tilfælde vil de urbane haver endda blive implementeret i områder hvor der i forvejen er grønt. Så med mindre der bliver revet asfalt eller beton op for at lave en have i en meget stor skala, vil den mest betydningsfulde miljømæssige fordel altså være at der produceres fødevarer lokalt. Fødevaresikkerhed Evnen til at skabe fødevaresikkerhed bliver fremhævet som en vigtigt faktor ved Urban agriculture, og ifølge Duchemin et al. har de 6 undersøgte haver det til fælles at de alle har det som et af deres erklærede mål at give brugerne fødevaresikkerhed (Duchemin et al., 2009:45&46). Duchemin et al. inkluderer en model i rapporten med resultater fra de forskellige haver i undersøgelsen. Men den oversigt der gives er hverken en særlig systematisk eller overskuelig gennemgang. Der konkluderes dog at mængden af afgrøderne fra haverne udgør hvad der svarer til ca. 70% af den gennemsnitlige canadiers årlige konsumering af grøntsager.(duchemin et al., 2009:46). De konkluderer, at der i undersøgelsen er tydelig forskel på hvor produktive individuelle og kollektive haver er. Det viser sig at de individuelt drevne haver var mere effektive(duchemin et al., 2009:47). At hævde at urban agriculture skaber fødevaresikkerhed på baggrund af de givne tal, må siges at være misvisende, idet det implicerer at produktionen fra haverne skulle kunne erstatte fødevarer fra andre kilder. I stedet kan urban agriculture fremhæves som givende supplement i høstperioden, hvilket kan være relevant for grupper med en træng økonimi. Sundhed Armstrong fremhæver forskellige helbredsmæssige fordele ved at dyrke have, hun argumenterer især for havedyrkning som en gavnlig form for motion (Armstrong, 2000: 320). Havedyrkning fremhæves også som gavnligt for det mentale helbred (Armstrong, 2009: 319). 42

44 Formår man at dyrke i store nok mængder, kan det også føre til en højere andel af grøntsager i kosten og ifølge undersøgelserne betød deltagelse i haverne for mange et øget indtag af grøntsager og for nogle et fald i indtagelsen af sukkerholdige fødevarer(armstrong, 2000: 319). Fritidsaktiviteter I rapporterne fremhæves Urban Agriculture initiativer som, steder hvor der finder mange forskellige aktiviteter sted, mange af disse er gratis eller forbundet med meget lave udgifter og gør det dermed muligt for folk med lave indkomster at deltage. Man kan sige at havedyrkningen i sig selv er en fritidsaktivitet. Urban Agriculture kan også danne ramme om undervisning af forskellig art. Og giver som nævnt mulighed for at arrangere mange andre aktiviteter (f.eks. folkekøkkener). Dertil nævnes kontakt med naturen og afslapning som en del af interaktionen med haven (Duchemin et al. 2009:44). Økonomisk udvikling Rapporterne tager udgangspunkt i haver som et værktøj til at opnå forskellige mål i fattige områder. Netop fordi der er ret lave omkostninger forbundet med havedyrkning. Der en hvis udgift forbundet med opstarten, men udover det kan omkostningerne, forudsat haverne drives rigtigt, holdes lave. Medmindre det er nødvendigt at ansætte folk til at vedligeholde haverne, er det primært udgifter til værktøj der gør sig gældende. Hvis der komposteres kan gødning overflødiggøres og der kan være mulighed for at indhente gratis gødning fra lokalområdet. Der kan også spares på udgifter til vanding, hvis der oprettes effektiv vandopsamling. Men disse punkter forudsætter et vist niveau af know-how og organisering. Forudsat at dyrkningen er succesfuld giver Urban Agriculture adgang til gratis eller i hvert fald billige fødevarer, som kan fungere som økonomisk supplement One project estimated savings of between $50 and $250 per season in food costs for community gardeners (Armstrong, 2000:320). Om dette har nogen reel betydning er et spørgsmål om skala og diskuteres under fødevaresikkerhed. Urban Agriculture giver også mulighed for gratis eller billige fritidsaktiviter (se fritidsaktiviteter). Dog er mange af disse fordele afhængige af det areal der er til rådighed. Byplanlægning Der er ifølge Duchemin et al. god grund til at beskæftige sig med Urban Agriculture initiativer i forhold til et løft af den sociale sammenhængskraft i et område. Dog ligger der en udfordring i opstarten, blandt andet med at implementere nye aktiviteter og få beboernes støtte og 43

45 engagement. Men får man det til at virke, har studier vist, at det - som nedenstående citat påpeger - kan bidrage til en forbedring af forholdende i ressourcesvage boligområder. Urban agriculture combines agricultural issues with those related to the city development. It has a direct and indirect impact on the various aspects of the citizens quality of life. Agriculture in Urban areas is generally seen as a resource that contributes to food security for families and communities and the improvement of conditions for poor neighborhoods in developing countries (Duchemin et al., 2009:43). Urban Agriculture bruges af initiativtagere og koordinatorer som en bevidst strategi, til at sikre empowerment og social inklusion i beboerområder. I mange af de undersøgte haver knytter der sig som sagt også andre lokale initiativer, såsom undervisning, workshops og fælleskøkkener (Duchemin et al., 2009:44&45). I mange af initiativerne indgår der offentligt ansatte på forskellige niveauer, lokale virksomheder og NGO'er er også involveret, hvilket skaber en kobling mellem mange forskellige aktører i samfundet(armstrong 2000:323). Urban Agriculture kan også føre til øget organisering imellem beboere, Community gardens that were located in low-income neighborhoods were four times as likely as gardens not in low-income areas, to lead to other issues in the neighborhood being addressed (Armstrong 2000:324). Dette ses specielt i lav-indkomst områder, hvor disse haver samtidig dannede en fysisk ramme for socialisering og på baggrund af denne en yderligere organisering af nye aktiviteter i området(ibid:325). Efter at have lavet disse undersøgelser, vurderer Armstrong at the ability of the gardens to serve as a catalyst for residents to begin to address some issues collectively may represent an important public health strategy to facilitate community organization and empowerment( ) and to increase community capacity( ) (ibid:325). 7.3 Opsamling Som det oftest forholder sig er det umuligt at give et entydigt svar på hvorvidt Urban Agriculture er et bæredygtigt fænomen, og derfor også hvorvidt en dansk udgave ville være det. Som allerede nævnt kan urbane haver, hvis de ikke reguleres passende, på det miljømæssige og det økonomiske felt potentielt have en negativ effekt i forhold til kriterierne indbygget i bæredygtighedsidealet. Højst sandsynligt vil de dog ikke have nogen nævneværdig effekt i forhold til disse to kriterier hvis man sammenligner dem med andre tiltag. 44

46 I studiet af Urban Agriculture fremgår det, at der er opstået en form for social udvikling blandt brugerne, da arbejdet i nyttehaven åbner for muligheden for at indgå i sociale forhold med øvrige brugere og dermed udvide deres sociale netværk(duchemin et al., 2009:47). Studier i New York og Canada viser altså at Urban Agriculture initiativer i lav-indkomst områder, ud over at skabe fødevaresikkerhed, kan have positive påvirkninger på de sociale relationer blandt brugerne. En yderligere fundering over undersøgelsernes kontekst synes dog nødvendig, eftersom samfundsstrukturerne i USA, Canada og Danmark som tidligere påpeget, er forskellige. På baggrund af en antagelse om, at fødevaresikkerheden i Danmark ikke er lige så udsat som i fx upstate New York, vil haver i danske sociale boligområder formodentlig foregå i langt mindre skala, eftersom afgrøderne ikke er en nødvendighed for at få adgang til sund kost. Det er altså umiddelbart ikke de miljømæssige fordele der vejer tungest på vægtskålen ved en implementering af Urban Agriculture, men derimod kunne der argumenteres for, at denne type initiativer har en masse sociale fordele at bidrage med. Initiativer som disse er endnu et nyt fænomen i Danmark. Dog er det ikke utænkeligt at Urban Agriculture initiativer ville have en lignende effekt i lav-indkomst områder i Danmark, som i lavindkomst områder New York og Canada. Som man kan se ud fra modellen er hovedparten af de otte former for produktion i haven indlejret i den sociale dimension. Dette tyder på at urbane havers primære produktion er af social karakter. 45

47 8. Social bæredygtighed Gennem vores fortolkningsarbejde med begrebet bæredygtighed og undersøgelsen af Urban Agriculture, finder vi det relevant at fokusere på social bæredygtighed i vores undersøgelse af urbane havers produktion. Dette kapitel har til formål at definere begrebet social bæredygtighed og operationaliseringen af dette. 8.1 Socialbæredygtighed Som beskrevet i kapitlet Bæredygtighed, ligger der ikke i begrebet bæredygtighed en bestemt definition, hvor dette anskues som både et socialt, politisk og videnskabeligt begreb. Bæredygtighed er dermed til forhandling og det kommer i denne sammenhæng an på bl.a. interesse, position og holdninger hvorledes noget forstås som bæredygtigt. Grundet kompleksiteten i begrebet, ses en grundig analyse af alle dimensioner som en uhåndgribelig størrelse. Der ligger dog med denne forståelse en grundlæggende ide om, at initiativer med socialt bæredygtigt fokus, også må holde de andre dimensioner for øje. En stor del af litteraturen om social bæredygtighed er centreret om udviklingslande, kaldet the brown agenda, hvor social bæredygtighed handler om at sikre menneskers basale behov såsom mad og rent drikkevand. I andre lande er der tale om såkaldte higher-order needs, som ofte dækker over social sammenhæng og social udstødning (Valance et. al. 2011: 343). Yderligere indebærer den sociale dimension, ifølge FN, blandt andet, at velfærden øges, menneskerettigheder respekteres og et ønske om effektivisering af borgerengagement i beslutningsprocesser (UNDESA 2001:7) Vi vil tage udgangspunkt i Andersen og Larsens definition om, at social bæredygtighed handler om, at overlevere en velfunderet og velfungerende solidarisk og demokratisk praksis til kommende generationer (Andersen & Larsen 2001: 1). Og: demokratisk bæredygtighed handler om at vedligeholde et engagement i forhold til fælles anliggender og at modvirke magtesløshed og ligegyldighed (ibid.). Social bæredygtighed undersøges i projektet gennem handlinger på lokalt niveau og i planlægningskontekst. Dog skal disse relativt små skalaer ses som sammenhængende med langt større skalaer, hvor 'fælles anliggender' kan forstås som 46

48 engagement på regionalt, nationalt som globalt niveau 21. Som vi senere får diskuteret i afsnittet om empowerment, er socialt bæredygtighed dermed et strukturelt og samfundstransformativt perspektiv, som foregår i mange skalaer. Samtidig forstås begrebet i denne definition som et idealiseret mål, som en konstant proces man må arbejde hen imod. 8.2 Operationalisering Operationaliseringen af social bæredygtighed gøres gennem teorier som bruges i byplanlægningen i borgerindragelses processer. Vi har valgt at anvende disse perspektiver, da de ses som relaterbare til begrebsdefinitionen af socialbæredygtighed. Gruppen har dertil et ønske om at diskutere urbane haver som socialt bæredygtige i en planlægningssammenhæng. Man kan her sige, at projektet ser planlægning som en måde at højne social bæredygtighed på. Empowerment inddrages som teori i denne sammenhæng og udfolder et perspektiv på socialt fremmende processer, som vi mener at kunne afspejle vores definition af social bæredygtighed. Projektet anvender John Andersens begrebsliggørelse. Dertil forstår vi, ud fra kapitlet Urbanplanen som case, at Partnerskabet i Urbanplanen bruger denne form for processer. Vi har derfor har en formodning om at empowerment planlægning vil finde sted ved oprettelsen af en eventuel have i Urbanplanen, i hvilken grad er ikke projektets formål at afdække. Derudover ligger den nedenstående teori tæt op ad gruppens forforståelse, som præsenteret i Indledningen. Vi inddrager ligeledes John Andersen og Flemming von Halden Løves praksisfællesskaber som forståelsesramme for skabelsen af fællesskabers interne handlingskapacitet. Dette perspektiv udfolder en mere nuanceret forståelse for fællesskabers dynamiske karakter, som vi mener bidrager til empowerment teorien. 8.3 Empowerment Empowerment processer er de processer hvor underprivilegerede sociale grupper og lokalsamfund forbedrer deres evne til at skabe, overskue, kontrollere og håndtere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer (Andersen 2007: 46) 21 Eksempelvis i forholdet mellem 'the global north' og 'the global south' 47

49 Empowermentbegrebet er således bredt defineret og rummer også en variation af underdefinitioner. Vi vil komme ind på nogle af disse i det nedenstående. Empowerment relaterer sig til den subjektive oplevelse af omverdenen såvel som til denne omverdens realiteter. Det handler således om individers eller gruppers oplevelse af at kunne handle og forandre deres livssituation, og om det reelle handlingsrum i form af samfundets strukturer (Andersen & Løve 2007: 73 og Andersen 2007: 51). Empowerment består af to dele, hvor der i selve empowermentprocessen skabes ressourcer og handlemuligheder for mennesker. I anden del, målet, bruges de skabte muligheder til forbedre og håndtere de vilkår man lever under (Andersen & Løve 2007: 73). Begrebet vil blive inddraget i en analyse af personlige fortællinger og deres fremstilling af individuelle livsverdener. Der vil derfor fokuseres på empowerment som et redskab til at forstå, hvilke sociale processer der kan være med til at udvide handlingskapaciteten hos subjekter og sociale grupper. I planlægningskontekst kaldes processer som har til formål at styrke individet i dennes håndtering af egen livssituation for subjektiv hverdagsempowerment (Andersen 2007: 51). Selv om vi ikke direkte beskæftiger os med empowerment planlægningen og faciliteringen af denne, vil vores fokus altså ligge på disse muligheder for empowermentprocesser i hverdagen på lokalt niveau. I dette projekt vil det være relevant at se på to begreber indenfor empowerment: vertikal empowerment og horisontal empowerment. Den horisontale empowerment, fokuserer på at styrke handlingskapaciteten internt mellem aktører eller grupper på samme niveau 22, eksempelvis mellem aktører i et underprivilegeret boligområde. Denne empowerment skal ske på tværs af meningsforskelle og grupperinger med forskellige interesser. Horisontal empowerment handler derfor om at borgere, ved at indgå i tværgående netværk, bliver i stand til at erkende forskellige fællesskaber trods forskellige kulturer og sociale omstændigheder(andersen & Løve 2007:75-77). Der er i vertikal empowerment tale om sociale gruppers adgang til højerestående magtpositioner og indflydelse i beslutningsprocesser. Ligeledes handler denne form for empowerment om, at have adgang til at deltage i forhandlinger med magtpositioner opad og 22 Brugen af ordet niveau lægger sig op af en planlægningskontekst hvor man typisk snakker om subjekt, lokalt, regionalt, nationalt og globalt niveau. 48

50 udad(andersen 2007:50). Et eksempel herpå kunne være ressourcesvage beboeres mulighed for at påvirke beslutninger vedrørende Urbanplanen gennem eksempelvis beboerdemokratier, partnerskabet eller andre beslutningsdygtige organer. Begrebssætningen af empowerment arbejder således i forskellig skala, hvor den vertikale empowerment rækker op i kommunalt, regionalt, nationale og måske endda videre på internationale niveauer. Vellykkede empowerment processer er forstærkende over tid og udvikles i et samspil mellem horisontal og vertikal empowerment (ibid.: 50). Dette forstås som at jo mere handlekompetence en given gruppe eller individ oplever, jo mere handlingskompetente bliver de, da erfaringen i sig selv er selvforstærkende. I denne forbindelse taler man ligeledes om, at en bæredygtig empowerment proces, som værende et forhold hvor mobilisering nede fra, såkaldt bottom-up, sker i samspil med facilitering oppe fra, top-down, da dette sammenspil skaber et stærkere grundlag for succesfulde empowerment processer. (ibid.: 52) Empowermentbegrebet må altid forstås i en større samfundskontekst da betydningen og formålet med empowerment afhænger af dette. Empowerment processer forudsætter, i denne rapports forståelse, disempowerment. I denne sammenhæng skal det præciseres, at begrebet empowerment, som det vil blive brugt i denne rapport, forudsætter en forståelse af samfundet som havende en strukturel ulige fordeling af status, magt og ressourcer (ibid.: 48). I dette perspektiv eksisterer der derfor marginaliserede grupper i samfundet (ibid.: 52). Empowerment må forstås i en normativ ramme, inden for hvilken anerkendelsen af alles rettigheder til social velfærd, kan beskrives som værende centralt (ibid.). Disse ulighedsskabende strukturer ses ikke som universelle, men som menneskeskabte, og ses derved som mulige at forandre (Andersen & Løve 2007:75). Denne tilgang til empowerment ligger sig således inden for den samfundstransformative variant, som fokuserer på dialektikken mellem levevilkår og rettigheder. Målet med empowermentprocesser er i denne tilgang ikke kun at skabe muligheder for dialog og møder på tværs, men en mere fundamental ændring af asymmetriske magtrelationer(andersen 2007: 47). Dette samfundssyn kan ses som en modsætning til en neoliberalorienteret tilgang, hvor privatisering og en afskaffelse af sociale rettigheder i velfærdssystemet ses som elementer i empowermentprocesser (ibid.: 47). Ifølge Andersen er den samfundstransformative empowerment en forståelse hvor mobilisering af underprivilegerede grupper er i fokus. Dette betyder af marginalisering, segregering og ekskluderende former for social mobilisering, er processer som strider mod empowermentforståelsen. Disse former for uholdbare sociale processer, ses ifølge Andersen blandt andet i forbindelse med fremmedfjendske tendenser, hvor stigmatisering og 49

51 konstrueringen af ikke dansk etniske grupper i samfundet som ansvarlige for øget kriminalitet, utryghed og uroligheder i byrummet (ibid.: 52). Empowerment er et redskab til at modvirke disse tendenser, da mangfoldighed og diversitet i det sociale liv ses som en styrke for en handlekraftig politisk kultur (Andersen & Løve 2007:72). Empowerment er således en betegnelse for forskellige processer som skaber kapacitet, ressourcer, rettigheder, evner og selvforståelse for mennesker. Processerne handler om at mobilisere visioner og fantasier og om at skabe øgede handlemuligheder, som kan benyttes individuelt eller kollektivt(andersen 2007:48) 8.4 Praksisfællesskaber Andersen og Løve (2007) beskriver med Wengers begreb praksisfællesskaber, som de relationer mennesker indgår i gennem deltagelse. Praksisfællesskaber beskrives som fællesskaber, hvor læringsprocesser foregår i et dynamisk forhold mellem på den ene side individualisering og identitetsskabelse, og på den anden side en kollektivisering og konstruktion af mening i sociale fællesskaber (Andersen & Løve 2007: 79). Under denne definition indgår både foreninger og beboerdemokratier, men også mere socialt og kulturelt baserede fællesskaber, som har mere uformelt forhandlede regler (ibid.:80). Man kan ud fra denne definition sige, at urbane haver kan forstås som et praksisfællesskab, da man indgår i et fællesskab gennem havedyrkning og organiseringen af denne. Læringsprocesser defineres ikke specifikt i sammenhængen med praksisfællesskaber, men vi forstår læring som et bredt begreb, hvor nye forståelser skabes igennem sociale processer. Disse forståelser kan i denne sammenhæng også være empowerment skabende, da man individuelt eller kollektivt lærer, hvordan man kan organisere sig gennem erfaringer knyttet til et specifikt projekt. Et praksisfællesskab opbygger således egne kollektive fortællinger og forestillinger(andersen & Løve 2007:80). Og den fælles praksis forhandles og forandres gennem ind- og udskiftning af medlemmer og gennem de forandrende narrativer der produceres (ibid.:79). Praksisfællesskaber ses derfor som en dynamisk størrelse, hvor den konkrete praksis ses som det bærende fundament for fællesskabet. Dette kan også ses som sammenhængende med Kirsten Simonsens teoretiseringer, hvor praksisser forstås som grundlaget for den dynamiske konstruktion af det sociale rum. Praksis forstås derfor også som kilden til sammenhæng. Sammenhæng defineres her som relationen mellem begreberne: Gensidigt engagement, fælles praksis og fælles repertoire (ibid: 80). 50

52 Det er i denne forbindelse det gensidige engagement i en gruppe, som er definerende for tilhørsforholdet til et fællesskab. Dette forklares på baggrund af, at gensidigt engagement skabes i ønsket om at deltage og ikke på baggrund af andre årsager som eksempelvis ansættelse i en organisation eller lignende (Andersen & Løve 2007: 80). Der er altså tale om et praksisfællesskab, når medlemmerne aktivt deltager i et projekt engageret i et fælles mål(ibid.). Fælles praksis forstås som de opgaver som holder praksisfællesskabet sammen (ibid:81). Disse opgaver er til forhandling i et fællesskab, hvor fællesskabet udgør selve forhandlingen mellem forskellige individer (ibid.). Målet er i denne sammenhæng ikke at skabe fuldstændig enighed, men at blive enige om en fælles måde at opfylde opgaverne på. Disse forhandlinger foregår ligeledes i praksis, hvor meningstilskrivelsen opstår (ibid.). Fælles repertoire beskrives som rutiner, redskaber, måder at udføre opgaver på, historier, symboler, handlinger, og diskurser eller begreber, som fællesskabet har produceret eller indoptaget ( ) som herefter er blevet en del af fællesskabets praksis (ibid.:81). Vi forstår i denne sammenhæng, fælles repertoire, som den forståelse og opfattelse af gruppens funktion, som knytter sig til den fælles praksis. Med denne forståelse af praksisfællesskaber forstås det, at der i et fællesskab med et stærkt fælles repertoire, skabes grænser for inklusionen af nye medlemmer, da disse først skal tilegne sig dette forståelsesrepertoire for at kunne være en del af sammenhængen. Dertil kan der være variationer af både engagement og problematikker i forhandlingen af den fælles praksis. Praksisfællesskaber er derfor hverken gode eller dårlige, men må forstås som en forståelse for måden man handler på sammen socialt. Dertil kan man dog sige, at praksisfællesskaber er grobunden for handling og at de dermed også kan være med til at styrke handlemuligheder. Dermed bliver praksisfællesskaber en måde at skabe empowerment på. Man kan i denne sammenhæng kalde disse fællesskaber for handlingsfællesskaber (ibid.:106). Dermed er praksisfællesskaber en måde at belyse, hvordan man gennem fælles repertoire, gensidigt engagement og fælles praksis kan styrke sin position som gruppe i gennem handlingsfællesskaber. 8.5 Opsamling: I de følgende analyseafsnit vil vi se på, hvorvidt de forskellige karaktertræk ved disse empowermentprocesser og praksisfællesskaber er mulige at spore i de narrativer som er 51

53 indsamlet blandt beboere i Urbanplanen, brugere af Prags Boulevards have og Sundholmskvarterets have. Empowerment bruges i projektet til at sætte fokus på, hvorledes underprivilegerede grupper gennem fællesskaber og netværk på horisontalt niveau kan have en effekt på, hvorledes man opfatter handlemuligheder og derigennem ser sin egen situation. Samtidig kan denne form for relationer danne grobund for udvidelse af handlekompetencer på det vertikale niveau, da man handler gennem et fællesskab som styrker individerne. Praksisfællesskaber ses som en måde at opnå empowerment, da man gennem opbygningen af fællesskaber skaber engagement for handling. 52

54 9. Analysedel 1 Som følge af erkendelserne gjort gennem de foregående kapitler fokuserer projektet primært på det sociale aspekt i en bæredygtighedskontekst. Vi kalder dette social bæredygtighed. Social bæredygtighed er en specificering af hvordan bæredygtighed kan bruges med et udelukkende socialt fokus, med det i mente, at den sociale bæredygtighed stadig er tæt forbundet med det økonomiske og miljømæssige aspekt. Ligesom bæredygtighed er social bæredygtighed et meget åbent defineret begreb. Empowerment og Praksisfællesskaber er projektets operationalisering af dette, og ses som brugbare teorier til at beskrive hvordan socialt bæredygtige processer kan opstå igennem havedyrkning. Empowerment begrebet beskæftiger sig med mange af de elementer som social bæredygtighed omhandler, da det menes at alle har ret til social velfærd og de ulige strukturer ikke er universelle, men menneskeskabte. Således kan empowerment bruges som et værktøj, der kan bidrage til en social bæredygtig udvikling, herunder social inklusion i et lokalt område. Praksisfællesskaber er et mindre normativt ladet bud på hvordan handlefællesskaber kan forstås. Efter at have arbejdet med undersøgelserne fra Nordamerika er vi ikke overbevidst om, at Urban Agriculture kan bidrage med meget på det miljømæssige og det økonomiske område i en dansk kontekst, men til gengæld vurderes det, at der er belæg for at forvente gode resultater på det sociale område. Vi har som nævnt i metoden udført interviews med initiativtagerne bag to forskellige urbane haver i København. Følgende afsnit vil undersøge om der findes belæg for at lignende processer ville finde sted i en dansk kontekst. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i de otte kategorier fra erfaringsopsamlingen fra Nordamerika og derigennem analysere interviewene med kontaktpersonerne fra haverne i Sundholmskvarteret og på Prags Boulevard. Denne struktur ses som en måde at kategorisere vores empiri og kunne sammenholde det med de foregående kapitler, for dermed at belyse urbane havers potentialer i Danmark. 53

55 Slutteligt vil vi reflektere over om der er noget vi har overset ved at anvende disse otte punkter og lave en opsamlende diskussion af vores erkendelser. 9.1 Introduktion til de to haver 23 SundholmsKvarteret: Sundholmskvarteret har historisk set været et sted hvor de socialt marginaliserede blev sendt hen. Nu huser kvarteret forskellige offentlige instanser, så som et ungdomsfængsel, natcafe for hjemløse, bo center for socialt udsatte og et jobcenter. Området er afgrænset fra resten af Amager med en slags bymur, der danner en lille lukket by i byen. Der skal i de kommende år bygges nye boliger og kvarteret skal i den forbindelse åbnes op for andre borgere og brugere. I den forbindelse har områdefornyelsens sekretariatet skabt en urban have, som i fremtiden skal blive et mødested for de forskellige borgere i området. Haven er på nuværende tidspunkt en del af et socialt aktiveringsprojekt, hvor hjemløse, stofmisbrugere og alkoholikere arbejder i haven som en del af aktiveringen og dermed også får retten til offentlig støtte i form af bistand. Projektet omtales som en måde at øge og fremme den sociale bæredygtighed i området. Sundholmskvarterets sekretariat arbejder ud fra en generel forståelse om bæredygtig udvikling som bestående af sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Prags have: Prags have blev startet som et forsøg på at skabe en særlig form for byrum, hvor der leges med byen, i det initiativfolkene er en del af gruppen givrum.nu, hvis interesser er at tage tomme bygninger og pladser i brug for at lave positiv og kreativ byudvikling 24. Inspirationen er hentet fra Urban Agriculture fænomenet og fra et besøg i en have i Berlin. Urban Agriculture beskrives som en rigtig god ramme for de ambitioner gruppen havde. Med haven prøver initiativtagerne at skabe et inkluderende rum med højt til loftet hvor alle er velkomne til at være med. Initiativtagerne er en gruppe på ti mennesker som alle har forskellige interesser i forbindelse med haven, nogle går op i bæredygtighed og havedyrkning og andre har et mere socialt fokus, andre igen har mere fokus på de designmæssige aspekter. Derfor er det svært at udpege et enkelt formål med haven. Et meget overordnet ønsket kan siges at være at skabe et mangfoldigt rum. 23 Se transskription af de anvendte citater se bilag 3&4 på cd eller hør interview

56 9.2 Anlayse 1. Social interaktion Omkring Sundholmskvarterets have fortæller Mads Henriksen, at ambitionen med haven er at den skal fungere som et mødested for de socialt udsatte og de nye borgere der kommer til at flytte ind i området. Dog er haven endnu ikke blevet et mødested for andre end de hjemløse og det er dermed svært at sige, om haven kunne blive et inkluderende mødested for mange forskellige borgergrupper. ( )[haven] har det formål at øge eller sikre den sociale bæredygtighed, altså balancere den kulturelle og social balance på det område. Hmm og det gør den ved at skabe et mødested og hvor der er noget fælles og noget for nogle grupper, der er deres( )Haven alene kunne ikke gøre det og kunne måske give anledning til problemer. (08:44-09:16). Og vi gik jo ind og prøvede at kvalificere, okay hvad er det så man kan lave herinde uden at ødelægge den her sociale balance ik, for man kan sagtens lukke hele café latte segmentet ind, og så smutter de hjemløse, det har man jo set mange gange, i mange omdannelsesprojekter (13:44-14:03). I citatet problematiseres det om haven ville skabe konflikter, dette er et forhold omkring urbane haver som vi ikke tidligere i rapporten har berørt. Der påpeges, at en problemstilling der skal tages højde for er risikoen for, at der vil ske en gentrificering i området, hvilket ville ødelægge den sociale balance og skubbe de oprindelige brugere af haven ud. Som beskrevet i empowerment afsnittet er dette ikke ønskværdigt, da teorien vægter mangfoldighed og diversitet. På den anden side kunne latte segmentet forventes at bidrage med netop denne mangfoldighed, da denne betegnelse oftest bruges om en mere ressourcestærk gruppe. Dermed kan man formode at denne gruppe ville kunne bidrage med kompetencer og ressourcer til området. Mads Henriksen pointerer at haven har evnen til at kunne øge den sociale bæredygtighed i Sundholmskvarteret, på trods af en mulig gentrificering. Hvor social bæredygtighed her ifølge Henriksen primært handler om naboskaber. Da haven er et midlertidig projekt, er der i denne sammenhæng mere fokus på de relationer og netværk den er med til at skabe end selve haven; 55

57 Det der er permanent, er de relationer vi prøver at skabe - de her naboskaber. (08:18-08:21). Relationerne ses således som et mål for haven og samtidig et middel til at fremme området. I Prags have er målet at skabe et mangfoldigt rum og ifølge initiativtagerne kommer der da også en bred vifte af brugere fra mange forskellige steder i byen og fra lokalområdet. De samlede kategorier der nævnes som deltagere er; børn, børnefamilier, ældre, Østebroborgere, unge Vesterbro borgere på deres fixe cykler og Tyrkiske familier fra nærområdet. Det er i denne sammenhæng interessant at mange af disse kategorier afspejles i gruppens forforståelse (se indledningen) af at brugerne i mange af de for nyligt opståede urbane haver hører til de mere ressourcestærke borgere. Man kan i denne sammenhæng rejse tvivl om potentialet for empowerment i området, da empowerment forudsætter disempowerment. Brugerne har mange forskellige tilgange til at komme i haven, og som det også påpeges i afsnittet om Urban Agriculture er motivationen for at deltage i havearbejdet ikke altid forbundet med sociale relationer. 2. Uddannelse Haven på Prags Boulevard forklares i interviewet som sted for forskellige læringsprocesser, hvor brugerne deler deres kompetencer med andre. Eksempelvis fortælles der en om en mand som er meget dygtig til at dyrke og som kommer i haven og lærer fra sig. Derudover ses læringspotentialerne ikke udelukkende som erfaringsudvekslinger, da de også ser selve dyrkningen som en læringsproces. (...)og lige som også gøde jorden for en læring som børn i dag står foruden omkring hvor kommer fødevarerne fra og hvordan smager en hjemmelavet gulerod i forhold til en spansk gulerod og så videre(...) (24:39-24:52). Initiativtagerne har dannet en forening med en bestyrelse, men på sigt er visionen at få nogle fra lokalområdet til at tage over, så projektet bliver forankret i området. Men dette forklares som værende en svær proces hvor ( ) det handler om at lige så stille at få folk til at begynde at tage mere ansvar og ejerskab (21:18-21:22) Det vi forsøger virkelig meget det er og få de folk der startede med at komme ( ) til at få dem til at gå længere ind og tage den rolle på sig også, så det også bliver dem der sætter retning på det ( )(18:48-19:11). Der er opbygget en struktur omkring haven, hvor initiativtagerne har påtaget sig ansvaret. Disse roller er initiativtagerne ikke interesserede i at beholde, hvorfor de ønsker en forandring af det eksisterende praksisfællesskab hen imod en bredere deltagelse i beslutningsprocesserne om havens fremtid. I denne sammenhæng fortælles det at det ofte er initiativtagerne der sætter en aktivitet i gang, 56

58 hvortil der sættes fokus på, at der skal være plads til frit initiativ og til at brugerne kan gøre tingene på deres egen måde. Det fremhæves hvordan det er spændende at alle komme med deres kompetencer og at alle bidrager med hvad de kan. Også i Sundholmskvarteret ses læringsprocesser i haven: Hm, men det er også et meget styret projekt, altså det er social beskæftigelse og med hver hjemløs er der en medarbejder, fordi de har behov for at få hjælp med mange forskellige ting. Men det det har vist er at de ikke har behov for særlig meget social pædagogisk opsyn eller altså de har behov for at blive instrueret i nogle ting, i hvordan planter man, hvordan gør man tingene. Men de lærer, tydeligvis og kan gøre det selv og man gør og trækker ukrudt op, men bare det i deres tilstand(...) (0:44-01:30). Mads Henriksen påpeger hvorledes aktiveringen af brugerne ikke blot foregår gennem vejledning, men at de husker det og lærer. Denne læringsproces peger på en kompetenceudvikling og en livskvalitets forbedring hos brugerne. Denne kan ses som en hverdagsempowermentprocess hvor brugernes hverdag i haven er med til at styrke deres håndtering af deres egne livssituationer, idet deres praksisser i haven har været med til at reducere deres misbrug. Ifølge Mads Henriksen bliver brugerne ( )roligere og de misbruger mindre,(og) sågar begynder indbyrdes at tale om, at de skal holde op med at misbruge eller i hvert fald skrue ned for misbruget for det de siger er jo vi er på arbejde (...) men de får større selvværd og derfor er der færre konflikter når de kommer derfra. (02:29-03:03). 3. Planlægning Ideen med haven i Sundholmskvarteret kommer, ifølge Mads Henriksen, blandt andet fra at kommunens planlægning ændrede sig fra en vision om at anlægge flere lommeparker til, at der i stedet skulle planlægges byhaver og såkaldte grønne partnerskaber. Da parker administreres og vedligeholdes af kommunen, skulle byhaverne på den anden side fremme borgernes frivillighed og dermed danne et mere spændende rum. parker er jo sådan noget kommunen laver og så kommer der en kommunalmand og klipper og det hele kan blive lidt kedeligt, så lod man sig inspirerer af tendensen med community gardening og noget af det man gør i andre byer og så skulle det så hedde byhaver og andre grønne partnerskaber (22:01-22:22). 57

59 Dette resulterede i at borgerrepræsentationen i 2009 afsatte penge til byhaveprojekter og grønne partnerskaber, som sikrede finansieringen af haven i Sundholmskvarteret. Ifølge Mads Henriksen er projektet meget styret og har en fast struktur, da de nuværende brugere er ( ) de aller svageste man kan forestille sig (00:40). Han pointerer at haven som projekt skal forankres i en struktur, så ikke det hele går op i røg og forsvinder igen.. (28:24). Mads Henriksen tror ikke på, at projektet vil kunne fortsætte uden, hvilket højst sandsynsligt har meget at gøre med brugergruppens tilstand. Det menes altså, at jo mere ressourcesvage brugere, jo mere struktur er der brug for. Som empowerment teorien også beskriver er bæredygtige empowermentprocesser ofte kendetegnet ved et samspil mellem top-down facilitering og bottom-up mobilisering, hvilket ses i visionerne for planlægningen i Sundholmskvarteret. I afsnittet om Urban Agriculture står der ligeledes at haver indtænkes i planlægningen som en måde at skabe empowerment og inklusion. 4. Økonomisk udvikling Da vi har valgt at fokusere på den sociale dimension som begrundet ovenfor, har vi ikke yderligere pointer end der står beskrevet i afsnittet om Urban Agriculture (reference). 5. Fritidsaktiviteter I haven på Prags Boulevard ses der mange forskellige aktiviteter knyttet til havedyrkningen. Af disse nævnes eksempelvis brugen af de dyrkede grøntsager til fællesspisning, at bygge et udendørs køkken og plantekasserne, som blev bygget under de frivillige arbejdsweekender. Udover disse aktiviteter knytter Majken Hviid også andre betydninger til haven, som et rum hvor der er plads til rekreation og kontakt med naturen. Hun tillægger i denne sammenhæng haven en særlig kvalitet på grund af dens placering midt i byen (...) altså vi har slet ikke været inde i alt det med stress og den slags, altså haver kan mange ting ik os, men man kan sige at det betyder da også noget at folk kommer ind i det her grønne rum altså og måske bare kan slappe af på en anden måde og være omkring noget natur og sådan, de ting har bare været gevinster for os i forhold til hvad det er for et rum der blev skabt, altså hvad det er for et type rum man går hen bare selvom det ligger lige ved en rundkørsel med store veje og sådan noget så kan det være sådan lidt oase agtigt (34:41-35:11). 58

60 I haven i Sundholmskvarteret bruges rummet i andre sammenhænge end aktivering, da brugerne opholder sig i haven i deres fritid. Dette vidner om brugernes oplevelse af haven som meningsfuld og deres engagement omkring denne. (...) de sidder dernede efter arbejdstid, nu er der arbejdstid kun 4 timer for det er det de kan klare ik. Men så bliver de siddende dernede og der er nogen af dem der, ligesom vi så i dag, så trisser de lidt rundt altså det er der de hører til, det er deres arbejde, deres lille have og det giver meget mening for dem, har vi, får vi af vide, at de er rigtig glade for det, for mange andre projekter der mister de hurtigt interessen og forsvinder væk og kommer ind i alle de problemer der nu ellers er i deres liv. ( 03:10-03:42). 6. Sundhed I Sundholmskvarteret ses haven som et rum der har en positiv effekt på brugerne, og kan i dette perspektiv ses som et redskab til at løse sociale problemer for en udsat samfundsgruppe. Men ifølge Henriksen skal det ikke forstås som en løsning; Men det en lille smule det man kalder harm reduction, de misbruger lidt mindre og kommer ud i færre konflikter og de har noget de godt kan lide at lave. Og det er jo meget menneskeligt, så har man det da en lille smule bedre ik(...) (03:44-03:55). Haven er altså med til at forbedre brugernes hverdag ved at øge deres livskvalitet en smule. Udover dette ses der ikke andre former for sundhedsfremmende aspekter i de to haver, dog kan man i afsnittet om Urban Agriculture se visse potentialer. 7. Fødevaresikkerhed Fødevare sikkerhed prioriteres ikke på Prags Boulevard: (...) det her er jo et projekt hvor vi involverer de her mennesker fra lokalområdet og vi skal ikke bare gå ind, vi skal også gå ind og beskytte det der er fint ved det nu og ikke bare lave det til et kæmpe landbrug (25:55-26:30). Som det her udtrykkes er det den sociale produktion og ikke fødevareproduktionen der er havens formål. I Sundholmskvarteret er dette heller ikke i fokus, hvor det igen er det sociale der vægtes. Men det nævnes at dette aspekt måske har interesse på længere sigt: 59

61 Men indtil videre har det ikke været i så stor skala at det har kunnet brødføde flere. Øh men det kan det jo blive og det har da bestemt et aspekt, men der hvor vi er i processen er vi ikke nået til at tænke (39:03-39:23). 8. Miljø I Sundholmskvarterer fortæller Mads Henriksen om hvorledes haven ses som bæredygtig på andre fronter end det sociale: ( )men det kan være lidt svært og operationalisere, også at skulle kunne det hele på én gang. Altså der er grønt ud over det hele kan man sige, men hovedgrebet er ikke at lave grønt, altså ikke det miljømæssige i det her projekt, øh det er et højt vægtet hensyn. (31:02-31:23). Han har en forståelse for bæredygtighedstankegangen som helhed, men har valgt blot at favne om det sociale aspekt af bæredygtighed. På Prags Boulevard ses haven, af initiativtagerene som stående i relation til bæredygtigheds begrebet, samtidig er der også en vis ydmyghed forbundet med havens potentialer. Vi er ikke dogmatiske omkring det bæredygtige, men vi går vildt meget op i at forsøge det alternative også til fødevare spild og til affaldshåndtering og alle sådanne ting. Og vi vil helt vildt gerne afprøve alle mulige ting, og vi vil helt vildt gerne afprøve alle mulige løsninger (22:23-22:56). Prags have ses i denne sammenhæng som et sted hvor der eksisterer en del overvejelser i forbindelse med bæredygtighedsbegrebet, hvor også miljø initiativer spiller en rolle i denne sammenhæng. Der fokuseres på de nære og praktiske løsninger, hvor perspektivet om at de behøver at være ( ) bæredygtige indtil mindste detalje( )(22:23) er i fokus. 9.3 Opsamling De to undersøgte haver forstås som to meget forskellige bud på, hvordan urbane haver kan realiseres. De har dog netop det til fælles at havedyrkning viser sig som en aktivitet der har et stort socialt potentiale. Igennem de udførte interviews fokuserer de også begge på den sociale produktion i havens rum og samtidig har de begge den mere generelle bæredygtighedstænkning som referenceramme. De to haver som cases er interessante idet det herigennem er muligt at anskue hvor forskellige urbane haver kan være, da de forstås som værende to yderligheder af urbane haver. Haven i Sundholmskvarteret er totalstyret med støttepædagoger, der holder øje med brugerne som alle er ressourcesvage i aktivering. Modsat stiler Prags Have efter en minimal styreform og har ikke 60

62 en bestemt målgruppe. Haven i Sundholmskvarteret kan derfor ses som et eksempel på et klassisk top-down styret projekt hvor Prags Have ses som en typisk bottom-up projekt. De to haver viser således også to forskellige slags haver med to forskellige rumlige produktioner, som vi vil samle op på i det nedenstående: I Sundholmskvarterts have kan relationerne mellem brugerne i haveprojektet ses som praksisfællesskaber. Praksisfællesskabet viser sig i deres fælles praksis nemlig havearbejdet, engagementet i det de er glade for haveprojektet og deres fælles repertoire i form af at der er opstået enighed omkring at mindske deres misbrug for de er jo på arbejde. Samt det at brugerne mødes og hygger sig sammen i haven når de har fri. Så praksisfællesskabet i Sundholmskvarterets have kan ses som den måde brugerne handler sammen socialt, altså et handlingsfællesskab der kan være med til at styrke de hjemløses position og peger således mod et empowermentskabende fælleskab. Den kompetenceudvikling og livskvalitets forbedring der ses hos brugerne kan ligeledes ses som en hverdagsempowerment proces, hvor brugernes hverdag i haven er med til at styrke håndteringen af deres egne livssituationer, idet deres praksisser i haven kan ses som et sted hvor de kan udvikle deres egne og fællesskabets evner til at begå sig i samfundet. Haven tænkes også ind i en større kontekst hvor målsætningen er, at den skal fungere som et mødested for mere ressourcestærke tilflyttere og de nuværende brugere. Der håbes altså på at haven kan skabe forbindelse mellem forskellige socioøkonomiske lag, og samtidig er ambitionen at fastholde de ressourcesvages tilhørsforhold til dette rum, der ifølge Mads Henriksen ellers ofte bliver skubbet væk som følge af kommunale planer. Der ligges derved op til et bredere fællesskab i haven. På Prags Boulevard har der været stor opbakning fra lokalområdet og haven har fungeret som et mødested for forskellige grupper. Haven kan derfor siges at være et inkluderende rum med praksisfællesskaber på tværs. Her er der kun et minimalt niveau af styring og der er ikke en defineret målgruppe eller plan for, hvordan området skal bruges. Det ligger dog fast at det er en have og at grøntsagerne er fælles og derfor ikke kan tages med hjem af de enkelte brugere. Samtidig peger analysen på at der er et behov for mere engagement fra de forskellige brugeres side i de mere overordnede beslutninger omkring haven. I Prags have betyder den løse struktur blandt andet at brugerne kan få lov til at have deres egne projekter de selv igangsætter, de kan altså være med til at bestemme over og ændre rummet. 61

63 (...) folk lærer meget meget hurtigt at det er en omsorg der skal drages for det her sted og for den her plante og på en eller anden måde bliver det så til en eller anden omsorg for det her område. Den der omsorg, man skal passe på det her ting, det får du heller ikke med bowling og der kan haven også noget helt specielt, altså langt hen ad vejen klarer planterne det selv, men det bliver sgu endnu bedre hvis man nurser lidt(...) (34:10-34:36). Citatet peger på et emne der ikke berøres i de ovenstående analyseafsnit, hvor omsorg for havens omkringliggende område kobles sammen med praksisserne omkring dyrkningen. Dette kan forstås sammenhængende med at man i dyrkningen selv er med til at skabe sine omgivelser, og det tolkes at der igennem det kropslige arbejde med rummet, skabes et stærkere tilhørsforhold og ejerskab omkring dette. Denne indflydelse kan også bidrage til at brugerne oplever handlingskompetencer, hvilket kan ses som grobund for en empowermentproces. Der er også god grund til at antage at der ville kunne ske horisontale empowermentprocesser i Prags Have, da rummet ligger op til at brugernes handlingskapacitet styrkes internt, blandt andet igennem de sociale relationer der skabes på tværs af de forskellige brugere af haven. Dog skal det i denne sammenhæng præciseres, at den nuværende brugergruppe ikke ses som særlig disempowered. Hvor man i denne sammenhæng måske nærmere ser et praksisfællesskab. Uden anden baggrund end interviews med initiativtagerne, er det ikke muligt at vurdere om de forskellige brugere faktisk oplever et fællesskab og om de socialiserer på tværs af diverse skel. Det at befinde sig i det samme rum forstås af gruppen ikke nødvendigvis som det samme som at opleve et godt fællesskab, hvor forskellige rumlige grænser kan forekomme, eksempelvis som udtrykt ved Kirsten Simonsen. Dette perspektiv skal også ses i forhold til haven i Sundholmskvarteret. En sidste ting vi mener, er på sin plads at berøre i dette afsnit er emnet hærværk. Der var ifølge Majken Hviid en del hærværk på den fabriksgrund hvor Prags have ligger, som stoppede da haven blev skabt. Hun mener at haven har været medvirkende til dette da ( ) bøllernes mødre og små søskende kommer ned i vores have( ) ( 28:32-29:15). Dette ses som en følge af ( ) at folk har fået et lidt andet forhold til området dernede gennem haven, (de) føler sig lidt mere som en del af det, frem for at have lyst til at smadre det (28:32-29:15). Dette kan også ses sammenhængende med ovenstående pointe om ejerskab og tilhørsforhold til haven. Men ifølge Kasper Kjeldgaard skal dette ikke være argumentet for inddragelsen af folk i haven, da det 62

64 handler om at ( ) give nogen noget der har værdi eller nogen glæder, frem for at være et eller andet trick til at mindske hærværk( ) (29:13-29:42). Gennem vores fortolkningsarbejde i dette og i de foregående kapitler, mener vi, at det er relevant at fokusere på urbane havers socialt bæredygtige potentialer. Og mener dermed at den primære produktion fra urbane haver findes i det sociale spektrum. Som vores to cases viser, er urbane haver et bredt koncept hvor der findes forskellige produktioner af rum, motivationer og brugere. Derfor skal det præciseres, at vi ikke mener, at kunne udtale os om hvorvidt sunde praksisfælleskaber er forbundet med urbane haver, og mener i denne sammenhæng heller ikke vi kan udtale os om de er socialt bæredygtige. 63

65 10. Urbanplanen som case 10.1 Præsentation af Urbanplanen: Urbanplanen ligger på Vestamager og betegner et almennyttigt boligbyggeri opført i af den daværende socialdemokratiske overborgmester Urban Hansen, som også har lagt navn til området. Urbanplanen udgør et af Københavns størst sammenhængende boligområder med over 5000 lejere og omkring 2400 lejemål. Urbanplanens lejemål er af almen karakter og hjem for et større antal af Københavns ressourcesvage borgere. Dette anskues ud fra Københavns kommunes kvantitiative målinger, som er baseret på socio-økonomiske indikatorer. Vi har i projketgruppen valgt at acceptere denne præmis, da vi ikke har haft en et ønske om selv at undersøge dette forhold. ** Opgjort 1/ Indkomsterstattende ydelser dækker midlertidige ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, øvrige dagpenge, kontanthjælp samt revaliderings- og aktivitetsydelser og varige ydelser i form af pension, førtidspension og efterløn. ***Opgjort 1/ Fra Trivselsundersøgelse i Urbanplanen af Københavns Kommune, side 1. Tabellen ovenfor illustrerer beboerne i Urbanplanen set i forhold til gennemsnittet i Københavns kommune. Argumentet for hvorleds Urbanplanen ses som ressourcesvagt 64