Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet"

Transkript

1 Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet Erhvervsrelateret projekt Studerende: Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Afleveringsdato: d. 5 januar 2010 Vejleder: Henrik Jochumsen Projektansvarlig: Sanne Caft fra Østerbro Bibliotek Antal ord:

2 Abstract Dette erhvervsrelaterede projekt er blevet til i samarbejde med Østerbro Bibliotek og tager udgangspunkt i problemformuleringen: Hvordan kan Østerbro Bibliotek og andre folkebiblioteker implementere nye tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet? For at undersøge nye tendenser er der foretaget observationsbesøg på udvalgte biblioteker i Danmark og London. Kendetegnet ved de besøgte biblioteker er, at de alle er nybyggede eller nyindrettede indenfor de seneste ti år. Derudover er der foretaget observationer på andre kulturinstitutioner og steder fra detailhandlen for at se på tendenser udenfor biblioteksverdenen. Teorien bygger på forskere og fagfolk inden for discipliner som marketing, sociologi, biblioteksforskning og kulturpolitik for at få en bredere tilgang til emnet. På baggrund af observationer samt teoretisk læsning er der udarbejdet et idékatalog, der med tekst og billeder præsenterer nye tendenser indenfor indretning og formidling i det fysiske rum. Der konkluderes, at biblioteker med fordel kan lade sig inspirere af andre kulturinstitutioner samt detailhandlen og dermed skabe en mere dynamisk og levende indretning og formidling. 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING M. PROBLEMFORMULERING (fælles)...5 METODE (fælles)...5 TEORI (fælles)...7 Biblioteksprofiler...7 Biblioteket som det tredje sted...7 Biblioteker med inspiration fra boghandlere...8 Menneskets købeadfærd og -vaner...8 Brugerdreven innovation og brugerinddragelse...9 Oplevelsesøkonomi på bibliotekerne...9 Serendipitet i biblioteksrummet...10 IDÉKATALOGET...11 Udvælgelse af observationssteder (Anne)...11 Tanker om opbygningen af idékataloget (Anne)...12 Idékataloget i sin endelige form (Anne)...12 Afgrænsning (Anne)...13 Idékatalogets otte temaer...14 Fusion (Signe)...14 Fleksibilitet (Anne)...15 Rummelighed (Signe)...16 Vejviser (Anne)...17 Shopping (Anne)...18 Fordybelse (Signe)...20 Oplevelse (Signe)...21 Brugerdreven innovation og brugerinddragelse (Anne)...22 DISKUSSION (fælles)...23 EVALUERING...25 Valg af projektsted, emne og produkt (Signe)...25 Ændring i projektplan (Anne)...25 Brug af metode og teori (Signe)

4 Andre interessante temaer til idékataloget (Signe)...26 Respons fra Østerbro Bibliotek (fælles)...27 KONKLUSION (fælles)...29 BILAG...32 Bilag 1: Projektplan...32 Bilag 2: Observationsbesøg...35 Bilag 3: Billeder fra Østerbro Bibliotek med ændringer...36 Bilag 4: Idékataloget Nye tendenser i biblioteksrummet 4

5 Indledning m. problemformulering Biblioteksrummet har de senere år gennemgået store forandringer og rundt omkring i ind- og udland ser nye biblioteker dagens lys, mens de eksisterende biblioteker nyindrettes. Det stigende fokus på nyindrettede og nyopførte biblioteker hænger bl.a. sammen med samfundets generelle udvikling samt informationsteknologiens hastige fremskridt. Udviklingen af bibliotekernes internettjenester mm. sætter spørgsmålstegn ved eksistensberettigelsen af bibliotekerne, og derfor ses der en fornyet interesse for det fysiske bibliotek og dets ændrede rolle. I dag kan brugere klare mange forespørgsler og søgninger online, og derfor skal biblioteksrummet tilbyde andet og mere end de traditionelle biblioteksydelser. Bibliotekerne er et af de sidste offentlige frirum, og derfor er det vigtigt at sætte fokus på det fysiske bibliotek, så brugerne stadig finder det interessant at besøge. Biblioteker bør ikke kun skele til egne rækker, når et nyt bibliotek skal indrettes, eller etablerede biblioteker trænger til forandring. Der kan være store fordele ved at lade sig inspirere af andre kulturinstitutioner eller detailhandlen. Dette erhvervsrelaterede projekt har til formål at afdække nye tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet. Det er et samlet bud på store såvel små ideer, bibliotekerne kan lade sig inspirere af. Projektet er tilrettelagt sammen med Østerbro Bibliotek, og problemformuleringen lyder derfor som følgende: Hvordan kan Østerbro Bibliotek og andre folkebiblioteker implementere nye tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet? Metode Produktet, som er et idékatalog, tager udgangspunkt i tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet. For at kunne undersøge tendenserne er der foretaget inspirationsbesøg på en række kulturinstitutioner og steder fra detailhandlen. Empirien består af observationer fra besøg på biblioteker i Danmark og i London, museer, boghandlere, supermarkeder og IKEA i perioden fra 13. oktober til 13. november På besøgene er der taget billeder til idékataloget for at dokumentere 5

6 tendenserne indenfor indretning og formidling. For at få en umiddelbar oplevelse og et upåvirket indtryk af bibliotekerne er interviews med personale fravalgt. De besøgte biblioteker er enten nybyggede eller nyindrettede indenfor de seneste ti år. Bibliotekerne ligger hovedsageligt i Hovedstadsregionen på nær Næstved Hovedbibliotek og Hjørring Bibliotek. I London er der foretaget observationer på tre nybyggede lokalbiblioteker for at finde tendenser og gode ideer fra udlandet. Teoriafsnittet er opbygget af begreber hentet fra markedsføring, sociologi, kulturpolitik og biblioteksforskning for at få en bredere vinkel på indretning og formidling. Teoriafsnittet bygger på en række forskere og fagfolk inden for de forskellige discipliner. Grundlæggeren af analyseinstituttet Envirosell, Inc., Paco Underhill, beskæftiger sig med købeadfærd. Han er desuden forfatter til Why we buy The Science of Shopping fra 1999 og repræsenterer sammen med Jeannette Woodward, B. Joseph Pine II og James H. Gilmore en markedsorienteret tilgang. Woodward er bibliotekar og forfatter og står bag Creating the Customer-Driven Library. Building on the Bookstore Model fra 1992, som beskæftiger sig med, hvordan biblioteker kan lære af den kommercielle boghandel. Økonomerne Pine og Gilmore udgav i 1999 The Experince Economy. Work is a Theatre & Every Business a Stage, der undersøger, hvordan man ved at tilføre oplevelser til et produkt kan skabe økonomisk vækst. Sociologen Ray Oldenburg har i The Great Good Place fra 1991 beskrevet begrebet det tredje sted og repræsenterer en sociologisk tilgang til biblioteket. Kulturministeriets rapport reach out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden fra 2008 bliver i teorien inddraget som en kulturpolitisk vinkel på biblioteket. Dorte Skot-Hansen, der er leder ved Center for Kulturpolitiske Studier, repræsenterer med Byen som scene - Kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet fra 2007 en markedsrelateret vinkel på kulturinstitutioner, mens Det lokale bibliotek udvikling eller afvikling, som Skot-Hansen sammen med Marianne Andersson skrev i 1994 tager udgangspunkt i biblioteksforskning. Biblioteksforskeren Lennart Björneborn har undersøgt begrebet serendipitet - uplanlagte fund - i forbindelse med biblioteker i artiklen Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek fra

7 I den analytiske del inddrages teorierne i gennemgangen af idékatalogets temaer. Teorien er en kort redegørelse af de forskellige tilgange til biblioteksrummet og ikke en kritisk diskussion. Rapporten lægger især vægt på evaluering og refleksion over forløbet og produktet, dvs. idékatalogets, udformning. Teori Biblioteksprofiler Der er større fokus på det fysiske bibliotek, og flere større byer er enten i gang med eller skal i gang med at bygge nye hovedbiblioteker. Fælles for byggerierne er, at bibliotekerne bliver bygget sammen med andre institutioner. Lokal/filialbibliotekerne fusionerer også i højere grad med andre institutioner, så de indgår i større sammenhænge. Mange biblioteker har en bestemt profil som fx videnscenter eller værested afhængig af lokalområdet eller byen. Tankegangen bag fusioneringen af flere institutioner, og hvilken rolle biblioteket skal have i samfundet har Andersson og Skot-Hansen beskæftiget sig med. De forskellige profiler er blevet udviklet i Det lokale bibliotek afvikling eller udvikling. Her opstiller de en analysemodel, der kan anvendes til at beskrive og diskutere, de(n) profil(er) et lokalbibliotek har eller skal have. Modellen inddeler biblioteket i fire hovedfunktioner som kulturcenter, videnscenter, informationscenter og socialcenter. 1 I dag bygger de fleste biblioteker på Andersson og Skot-Hansens analysemodel fra 1994, og den præger stadig udviklingen af fremtidens biblioteker. Biblioteket som det tredje sted Biblioteket er ét af de sidste offentlige fristeder, og her er der plads til alle. Brugerne kan komme og gå, som de har lyst til (indenfor åbningstiderne), og alle er ligeværdige. Biblioteket har karakter af det tredje sted, der i følge Oldenburg er kendetegnet ved at være et frirum mellem arbejde og hjem. Det er et offentligt sted på neutral grund, hvor mennesker kan mødes helt uformelt og på lige vilkår. Dårligt 1 Andersson og Skot-Hansen 1994:

8 humør og problemer skal afleveres ved døren, for det tredje sted er repræsenteret af højt humør og god stemning. 2 Det er her man mødes, snakker, læser avis og diskuterer. På biblioteket er der ingen pligter eller arbejdsopgaver, der venter, så der er plads og tid til at gå rundt at kigge efter materialer, læse et blad eller falde i snak med andre brugere. Biblioteket er stedet, hvor man møder folk med vidt forskellige baggrunde, forudsætninger og behov, fordi det som tredje sted indbyder til, at alle er velkomne. Biblioteker med inspiration fra boghandlere Woodward sammenligner biblioteker med boghandlere og er derfor yderst relevant at inddrage, når det drejer sig om, hvordan biblioteker kan hente inspiration fra detailhandlen. I sammenligningen gør Woodward opmærksom på, at biblioteker kan lære meget af, hvordan boghandlere fungerer. For det første fremhæver hun lokaliseringen og de demografiske forhold 3, som også Andersson og Skot-Hansen gør opmærksom på. Hvad er det for nogle brugere, der benytter biblioteket, og hvilke forudsætninger og behov har de? Et andet område, som boghandlere i følge Woodward har langt bedre styr på, er skiltningen, og hun opfordrer derfor bibliotekerne til at gennemgå deres skiltning og gøre den mere overskuelig og tydelig, som den fremstår hos boghandlerne. Woodward mener, at bibliotekerne har en tendens til at glemme, at brugerne ikke er inde i biblioteksfaglige termer og dermed ikke har samme overblik over opstilling af materialer, som fagfolk har. 4 Menneskets købeadfærd og -vaner Underhill beskæftiger sig med købeadfærd og -mønstre på et overordnet plan og opererer dermed ikke med biblioteker, men mange af hans ideer og tanker kan med fordel blive overført til biblioteksrummet. Det fysiske rum skal i følge Underhill tilrettelægges efter menneskets anatomi og vaner. Når en person fx nærmer sig en dør, tænker vedkommende kun over, hvor dørhåndtaget befinder sig og registrerer ikke de omkringliggende omgivelser. Og når 2 Oldenburg 1989: 21, 39 3 Woodward 2005: 43-53, Woodward 2005: 87, 118 8

9 personen dernæst er kommet ind i rummet, vil der oftest ske det, at vedkommende vælger at gå til højre, for det ligger i menneskets natur. Derefter begynder vedkommende at kigge sig omkring, men oftest kigger personen lige ud, fordi dét er det naturlige fokus for øjet. Underhill fremhæver også, at brugen af indkøbskurve og vogne kan afhjælpe brugere, der med jakken i den ene hånd og tasken i den anden fysisk har svært ved at bære en stor stak materialer. 5 Underhills teser om menneskets adfærd kan overføres til bibliotekerne og deres måde at formidle og indrette biblioteksrummet på. Brugerdreven innovation og brugerinddragelse Kulturministeriet udgav i 2008 rapporten Reach Out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden, der lægger op til, hvordan biblioteker med fordel kan inddrage brugerne og gøre dem mere medbestemmende. Rapporten er tiltænkt en bred vifte af kulturinstitutioner og herunder også biblioteket. Brugerdreven innovation handler om at indsamle viden om brugernes behov, vaner og ønsker for at kunne fastslå, hvad brugerne ønsker af biblioteksrummet. Brugerinddragelse indebærer, at brugerne deltager aktivt. Dette kan både være i forbindelse med beslutningsprocesser, eller at det fysiske rum lægger op til, at brugerne kan interagere med interaktive installationer. 6 Brugerinddragelse og brugerdreven innovation er forholdsvis nye begreber, der bliver mere og mere udbredte i kulturelle sammenhænge bl.a. fordi, kulturinstitutionerne ikke alene skal fastholde deres kernebrugere, men også tiltrække nye brugergrupper. Og der er ikke blot indbyrdes konkurrence mellem de mere traditionelle kulturinstitutioner - også oplevelsescentre og forlystelsesparker melder sig på banen i kampen om forbrugerne. Oplevelsesøkonomi på bibliotekerne Biblioteker medtænker i dag i højere grad oplevelser i deres formidling og indretning. Biblioteket skal ikke bare være et sted, hvor man kan låne og aflevere materialer - biblioteksbesøget skal også være en oplevelse. Oplevelseselementet har eksisteret i lang tid i bibliotekerne, men elementet har ændret sig. Før var bøgerne og kulturelle 5 Underhill 2009: 40-54, 77-78, Reach Out! 2008:

10 aktiviteter en oplevelse, men i dag kræver brugerne mere, og der er derfor kommet nye tendenser indenfor oplevelsesdimensionen. Biblioteker skal ligesom andre kulturinstitutioner konkurrere om opmærksomheden for at tiltrække flere besøgene, og derfor har bibliotekerne suppleret deres produkter og service med en oplevelsesdimension. Pine og Gilmore introducerer begrebet oplevelsesøkonomi i The Experience Economy. De ser oplevelser ud fra et økonomisk perspektiv og mener, at økonomien skabes igennem oplevelser. Skot-Hansen har i Byen som scene Kultur- og byplanlægning beskrevet tre måder oplevelse kan bruges på: oplevelse som strategisk værktøj, oplevelse som iscenesættelse og oplevelse som indhold. 7 Oplevelse som strategisk værktøj bruges som strategi med henblik på at sælge et produkt. Oplevelser ses som en ekstra dimension og tilføjes et produkt og service for enten at få et større udbytte, flere besøgene eller et større publikum. Oplevelse som iscenesættelse handler om at skabe rammer og iscenesætte et produkt. Iscenesættelsen kan være i form af opsigtsvækkende bygninger eller en spændende indretning, som er en oplevelse i sig selv. Oplevelse som indhold er meget subjektivt, og det er indholdet i sig selv der en oplevelse. Derfor kan det være svært at planlægge, hvad en god oplevelse er, da det afhænger af den enkeltes vurdering af oplevelser. I analysen vil de tre måder blive anvendt for at se på, hvordan biblioteker bruger oplevelsesdimensionen i deres indretning og formidling. Serendipitet i biblioteksrummet Björneborn har undersøgt, hvordan man kan medtænke serendipitet i indretning og formidling i det fysiske rum, og hans undersøgelser danner grundlag for brugen af begrebet i idékataloget. Serendipitet - eller uplanlagte fund - gælder om at stimulere brugernes nysgerrighed i form af uventede informationer og fund. Biblioteksrummet kan ikke indrettes efter uplanlagte fund, da det uventede er subjektivt, men rummet kan indbyde til 7 Skot-Hansen 2007:

11 serendipitet. Björneborn har i sin undersøgelse fundet frem til ti faktorer, der kan skabe rammer for serendipitet. 8 Bibliotekerne kan anvende nogle af faktorerne til serendipitive fund i deres indretning og formidling, men anvendelsen skal være harmonisk. Det må ikke være for oplagt, fordi det kan have den modsatte effekt hos brugerne og kan dermed udelukke muligheden for uplanlagte fund. Serendipitet er med til at give brugerne en oplevelse, hvis brugerne opdager noget, de ikke havde forventet. Idékataloget Udvælgelse af observationssteder De besøgte biblioteker i Danmark består både af hovedbiblioteker og lokalbiblioteker. De er primært valgt, fordi de enten er nybyggede eller nyindrettede inden for de sidste ti år. Men derudover er de også blevet udvalgt på baggrund af deres forskellige profiler. Der er besøgt i alt otte danske biblioteker (se bilag 2). De to Idea Stores i London og biblioteket i Downham 9 er alle bygget efter 2002 og repræsenterer dermed samme periode som de danske biblioteker. De er interessante at inddrage, fordi de fungerer som Community Centre og er beliggende i forholdsvis socialt belastede kvarterer. Idea Stores konceptet så dagens lys i 1999, og tre år efter stod den første Idea Store klar til at modtage brugere. Idea Stores er biblioteker, men de kombinerer det traditionelle bibliotek med voksenundervisning, karriererådgivning, mødelokaliteter, cafe, kunst og meget andet. For at tiltrække flere og nye brugerne har de fået navnet Idea Stores, og planen er at omdøbe syv af Londons biblioteker til Idea Stores. Foreløbig er der fem. 10 For at finde inspiration uden for bibliotekerne blev Dansk Arkitektur Center udvalgt, da de på daværende tidspunkt havde en udstilling omhandlende tendenser i byrummet. 11 Også Historiecenter Dybbøls Banke samt Kunstindustrimuseet er blevet besøgt for at finde inspiration i andre kulturinstitutioner. Det er meget forskellige museer med hver deres indretning og formidling. 8 Björneborn 2008: 43,

12 Derudover er steder fra detailhandlen som IKEA og Arnold Busck udvalgt for at undersøge, om det er muligt at hente ideer fra andre steder end de traditionelle kulturinstitutioner. IKEA er udvalgt på baggrund af størrelse og den store kundekreds, mens Arnold Busck er valgt på baggrund af deres koncept med at kombinere boghandel og café. Tanker om opbygningen af idékataloget Grundtanken med idékataloget er, at det skal præsentere tendenser og gode ideer for danske folkebiblioteker og dermed være en form for vidensdeling. Rundt omkring på folkebibliotekerne, i IKEA, på udstillinger, i butikker og mange andre steder er der gode ideer, der med større eller mindre midler, kan realiseres af andre og virke som inspirationskilde. Dette idékatalog har til formål at indsamle et udpluk af gode ideer og tendenser og samle dem i et overskueligt katalog, der bliver præsenteret for en udvalgt gruppe af danske folkebiblioteker. Målgruppen for idékataloget er Østerbro Bibliotek, der får både trykte eksemplarer og et elektronisk eksemplar. Derudover består målgruppen af samtlige folkebiblioteker i Københavns Kommune, da idékataloget efter aftale med biblioteksleder Sanne Caft lægges på bibliotekernes intranet, hvortil alle folkebibliotekerne i Københavns Kommune har adgang. Idékataloget er tilrettelagt med målgruppen for øje. Idékataloget skal bestå af både tekst og billeder. Det skal være enkelt og let at gå til og skal virke som inspirationskilde for bibliotekerne. Derfor er det vigtigt, at teksterne er korte og suppleret med mange billeder. Det grafiske layout er i den forbindelse også vigtigt, da idékataloget visuelt skal virke indbydende og skal opfordre til at blive læst og kigget i. Idékataloget i sin endelige form Idékataloget er opbygget af tekst på den ene side og billeder på den anden side. Teksterne er efter planen holdt i en kort og letlæselig form, der indbyder til at blive læst, og som ikke tager en uoverskuelig tid at komme igennem. Billedsiderne er inddelt i nogle overordnede linjer, så hver billedside fremstår stort set identisk med den forrige for at skabe et ensartet visuelt udtryk. De billeder, der er anvendt i opgaven er blot et lille udpluk af en stor mængde billedmateriale taget på de 12

13 forskellige observationsbesøg. Østerbro Bibliotek har efter ønske fået de resterende billeder til inspiration. I begyndelsen af kataloget findes en introduktionstekst og en indholdsfortegnelse og allerbagerst en billedoversigt. Derudover har det trykte eksemplar sort for- og bagside i pap samt en sort spiralryg, hvilket får kataloget til at fremstå meget enkelt og minimalistisk. Arbejdet med idékataloget er foregået i Adobe InDesign og er derefter konverteret til en pdf-fil. Vester Kopi har stået for trykningen af de fysiske eksemplarer for at opnå det bedste resultat hvad angår papir, tryk og indbinding. Det overordnede tema for idékataloget er indretning og formidling i det fysiske rum. Temaet dækker over mange forskellige aspekter i biblioteksrummet, og for at gøre idékataloget så overskueligt som muligt er det inddelt i en række temaer. Udstillingen Rundt om hjørnet tendenser i danske byrum på Dansk Arkitektur Center i København er inspirationskilde for opdelingen af idékataloget. Udstillingen er inddelt i temaer, der går på tværs af byens rum, og dette var oplagt at overføre til idékataloget, så de forskellige temaer ikke er opdelt i henholdsvis indgangsparti, børneafdeling, voksenafdeling mm., men netop går på tværs af de forskellige områder i biblioteket. Idékataloget er i sin endelige form opdelt i otte temaer, der er udvalgt på baggrund af de mange observationsbesøg og læsning. De otte temaer er henholdsvis fusion, fleksibilitet, rummelighed, vejviser, shopping, fordybelse, oplevelse samt brugerdreven innovation. De otte temaer vil i de følgende analytiske afsnit blive omtalt nærmere. D. 31 november 2009 blev idékataloget trykt og afleveret til personalet på Østerbro Bibliotek. Desuden har Sanne Caft fået sit eget eksemplar. Idékataloget er pr. 11 december 2009 tilgængeligt på Københavns Kommunes intranet under Kultur- og Fritidsforvaltningen og har dermed fået en noget bredere målgruppe. Derudover vil andre folkebiblioteker i Danmark sagtens kunne hente inspiration i idékataloget, men det er desværre indtil videre ikke tilgængeligt for dem, og målgruppen er derfor begrænset til Københavns Kommune. Afgrænsning Da det er et forholdsvis bredt emne, har det været nødvendigt med mange fravalg. Først og fremmest er det indretning og formidling i det fysiske rum, der er 13

14 omdrejningspunktet for idékataloget og derfor er alt, hvad der indebærer computere og andre digitale medier fravalgt. Dette inkluderer også den virtuelle formidling via bibliotekernes hjemmesider og andre nettjenester. Hvad angår det fysiske rum har det også været nødvendigt at afgrænse emnet, og derfor er belysning, placering af stikkontakter samt farver på inventar og vægge heller ikke medtaget. Desuden er alle rum, der ikke er offentligt tilgængelige for biblioteksbesøgende såsom kontorer og personalerum ikke med i idékataloget. Disse fravalg har været nødvendige for at kunne gå mere i dybden med de otte udvalgte temaer. Idékatalogets otte temaer Fusion Fusion handler om, at biblioteker bliver integreret med andre institutioner og dermed bliver en del af fx kulturhuse eller indkøbscentre. Hjørring Bibliotek er fx placeret på 1. sal i Bycenteret Metropol, og Næstved Hovedbibliotek ligger ovenpå et supermarked (se billede 1 og 2 i idékataloget). Flere lokalbiblioteker bliver til kulturhuse eller informationscentre med borgerservice, og dette er en tendens, der ses i hele landet. Der er tale om såkaldte fusionsbiblioteker, og ofte skifter de forskellige biblioteker betegnelse alt efter, hvilken sammenhæng de indgår i. Det nye hovedbibliotek i Århus kommer fx til at hedde Multimediehuset, og hovedbiblioteket i Helsingør bliver en del af Kulturværftet, der samler en række kulturelle aktiviteter under ét tag. Fusionsbiblioteker har den fordel, at bibliotekerne får en bredere profil ved at indgå i samarbejde med forskellige partnere. Biblioteket bliver mere tilgængeligt ved at samle flere funktioner i samme hus, og det kan også være med til at tiltrække flere besøgene. Det er vigtigt, at bibliotekerne synliggør sig ved at have bestemte profiler, fordi det moderne menneske har behov for at kunne identificere sig og er vant til at vælge mellem forskellige muligheder og tilbud. Bibliotekernes profil og sammenslutning med andre institutioner skal tilpasses lokalbefolkningens behov og ønsker. Nørrebro Bibliotek prioriterer rollen som socialcenter og videnscenter. Biblioteket har et læringscenter, hvor brugerne kan få hjælp til lektier, jobsøgning, retslige problemer, informationssøgning mm. (se billede 3 i idékataloget). Biblioteket danner ramme om 14

15 hverdagens sociale liv og fungerer også som socialt møde- og værested, hvor folk frit kan benytte sig af biblioteksrummet. Ordrup Bibliotek og Downham Library har begge fokus på sundhed og idræt. Downham Library ligger midt i Downham Health and Leisure Centre, hvor der er svømmehal, fitnesscenter, lægehus og tandlæge (se billede 4 i idékataloget). Biblioteket fungerer både som et informationscenter og som kulturcenter. Ordrup Bibliotek er integreret i et hus, som rummer en idrætshal (se billede 5 i idékataloget) og undervisningslokaler. Biblioteket er både et filialbibliotek, men også et gymnasiebibliotek og er med til formidle læring, idræt og kultur under samme tag. Downham Library og Ordrup Bibliotek ligger begge i huse, der rummer mange forskellige funktioner, og det kan være med til at tiltrække nye brugere. Fleksibilitet Et fleksibelt biblioteksrum lægger op til, at indretningen let kan ændres og forandres og dermed tilpasses de tendenser, der er fremme. Underhills mange iagttagelser af menneskets vaner bør bibliotekerne have in mente, når de ændrer deres indretning og formidling. Indretningen kan være nok så interessant og spændende, men hvis den ikke er formidlet hensigtsmæssigt, eller den befinder sig på et forkert sted, falder den til jorden. Reoler på hjul (se billede 8 i idékataloget) er én måde, hvorpå biblioteker hurtigt kan ændre indretningen, og derfor giver reoler på hjul en større frihed i forhold til implementering af nye tendenser i biblioteksrummet. Reoler på hjul har også den fordel, at man ved at stille dem på tværs kan skabe mindre rum, og dermed kan reolerne virke afskærmende og gøre plads til f.eks. studerende, der ønsker en afsides læsekrog. Udstillingsborde på hjul kan - ligesom reoler på hjul - nemmere flyttes fra rum til rum og ændre bibliotekets udtryk. Dette skaber mere inspirerende og foranderlige omgivelser, der både kommer de besøgende, men også de ansatte til gavn. Formidlingen af materialer skal også være fleksibel, så brugerne ikke oplever, at de bliver mødt af de samme materialer, hver gang de træder ind på biblioteket. Én måde hvorpå det er let at implementere ændringer er ved at have skiftende udstillinger. Biblioteket kan fx udstille materialer holdt i samme farver (se billede 7 i idékataloget), hvilket skaber et blikfang, eller det kan beholde de mere traditionelle 15

16 udstillinger inddelt i temaer. I følge Underhill er endevægge et godt sted at udstille materialer, da mennesket går ligeud og desuden ser lige frem. Ved at have udstillinger på endevægge behøver brugerne ikke gå sidelæns, men kan bevare fokus. Endevægge kan endvidere ses fra lang afstand og virker derfor tillokkende. Hvis Underhills teser om menneskets vaner overføres til biblioteksrummet, betyder det bl.a., at loftshylder og gulvhylder bør fjernes. Mange biblioteker gør stadig brug af de helt høje reoler, hvor bøgerne på øverste hylde står så højt, at mange har svært ved at nå dem. Og desuden er nogle reoler så lave, at man skal helt ned på gulvet for at hente en bog fra den nederste hylde. Formidling på den øverste og nederste hylde er ergonomisk ikke hensigtsmæssigt, og hvis man desuden har in mente, at øjets fokus er ligeud og hverken oppe eller nede, giver lofts- og gulvhylder ingen mening. Næstved Bibliotek har flere steder fjernet alle materialer fra øverste og nederste hylde (se billede 6 i idékataloget), hvilket gør reolerne mere overskuelige. Men fordi, de ikke har fjernet de tomme hylder, kan det dog også give indtrykket af, at der simpelthen mangler bøger at fylde hylderne ud med. Bibliotekerne bør derfor være mere konsekvente og fjerne hylderne helt, så de ikke står tomme. Fleksibilitet betyder også længere åbningstider, hvilket Woodward fremhæver som én fordel ved boghandlerne, som bibliotekerne kan lade sig inspirere af. 12 Længere åbningstider og færre lukkedage betyder, at alle har mulighed for at komme på biblioteket. Biblioteket i Downham er det bibliotek, der i forbindelse med observationerne forud for denne opgave, har de længste åbningstider (se billede 10 i idékataloget). Rummelighed Biblioteket skal kunne rumme alle, og der skal være plads til brugernes forskellige behov og forudsætninger. Nogle ønsker fx at bruge biblioteket som studieplads, mens andre kommer der for at slappe af eller for at være sammen med deres børn. Alle disse behov, der findes i lokalområdet, bør bibliotekerne kunne dække med deres alsidighed. Biblioteksrummet skal indbyde til at være det tredje sted, hvor brugerne kan komme og gå, som de har lyst til. Det skal være et rum, der appellerer til, at man bliver der. Mange biblioteker har oprettet områder i biblioteksrummet, der gør det muligt for 12 Woodward 2005: 18 16

17 brugere at sætte sig ned med fx en avis og drikke en kop kaffe. Denne funktion har tidligere været begrænset til kaffeautomater, men efterhånden har flere biblioteker erstattet automaterne med caféer (se billede 12, 13 og 14 i idékataloget). Biblioteksrummet bliver mere tilgængeligt ved at have områder, hvor brugerne kan slappe af og sætte sig ned med en kop kaffe. Dette kan være med til, at folk opholder sig længere tid på biblioteket, og at folk tager på biblioteket netop for at få sig en kop kaffe. Biblioteket er et frirum, hvor der mulighed for udvikling, læring og kulturel aktivitet. Det skal være rummeligt og indbyde til mangfoldighed ved at have forskellige arrangementer og tiltag, der appellerer til lokalbefolkningen. Nørrebro bibliotek har i deres indgang hængt globusser op i loftet for at signalere mangfoldighed og rummelighed (se billede 15 i idékataloget). Idea Store Bow, Idea Store Whitechapel og Nørrebro Bibliotek fungerer alle som socialcentre, og de signalerer, at der er plads til alle ved at tilbyde funktioner som lektiehjælp og computerhjælp og ved at skilte på fremmedsprog (se billede 17 i idékataloget). Biblioteket skal indrettes efter lokalbefolkningens behov og ønsker, hvilket Andersson og Skot-Hansen også er inde på. Vejviser Skiltningen guider brugerne rundt på biblioteket og hjælper dem med at finde de ønskede materialer, og derfor er en tydelig skiltning vigtig. Stormagasiner har længe haft oversigtskort ved indgange og rulletrapper, så kunder lettere kan finde den ønskede sal. Lignende oversigtskort ses på de store hovedbiblioteker (se billede 20 og 21 i idékataloget), hvor det kan være nødvendigt med en oversigt over etagerne, men også mindre lokalbiblioteker og deres brugere kan have gavn af oversigtskort. Oversigtskortene står ved indgangen og giver brugerne et overblik over biblioteket og dets materialer, og gør det lettere for brugerne at navigere rundt. Skiltningen er i følge Woodward en meget vigtig del af bibliotekets formidling, og hvis man kombinerer hendes antagelse med Underhills viden om, at mennesket fokuserer på det, der er lige frem, har placeringen af skiltningen en afgørende betydning for, om brugerne synes de er informerede. Det kræver dermed ikke blot en god skiltning; det kræver også den rette placering. Ud fra Woodward og Underhills 17

18 antagelser er den ideelle skiltning lokaliseret i øjenhøjde på endevægge, og med en skriftstørrelse, der er så tilpas stor, at den kan læses fra lang afstand. Det er vigtigt, at skiltningen gennem hele biblioteksrummet har et ensartet præg og er let genkendelig. Mange biblioteker vælger en minimalistisk skiltning holdt i sorte, grå og hvide nuancer. Denne type skiltning er forholdsvis tidløs og passer til de fleste biblioteksrum. Desuden er denne form for skiltning let at læse og derfor meget brugervenlig. Hjørring Bibliotek (se billede 18 i idékataloget) og Ordrup Bibliotek (se billede 19 i idékataloget) benytter sig af den minimalistiske skiltning, og de to biblioteker har endvidere benyttet skiltningen på reolernes endevægge, så brugerne fra lang afstand kan læse skiltene. Skiltningen på Brønshøj Biblioteks befinder sig i skarp kontrast til den stringente sort/hvide skiltning. Brønshøj Bibliotek har benyttet sig af en mere kunstnerisk skiltning, hvor hvert enkelt skilt er skåret ud i træ og malet i forskellige farver. Det er en helt anden form for skiltning end de ellers så minimalistiske skilte. Den vækker opsigt, men den er desværre ikke særlig brugervenlig, da flere af skiltene er meget svære at tyde (se billede 22 i idékataloget). En kreativ skiltning, der skiller sig ud enten ved farver eller andet, kan være en god idé, men biblioteket skal have in mente, at skiltenes funktion vejer tungere end det æstetiske udtryk. Det traditionelle sprogbrug i bibliotekernes skiltning er ved at ændre sig, og derfor dukker skilte som hent og bring og gamle nyheder (se billede 23a og 23d i idékataloget) op rundt omkring på bibliotekerne. Det kreative sprogbrug virker som blikfang, men bibliotekerne bør dog ikke være alt for kreative i deres sprogbrug, så brugerne ikke længere kan tyde meningen bag skiltningen. Shopping Biblioteker begynder i stigende grad at hente inspiration fra bl.a. boghandlere og supermarkeder, og derfor er der flere biblioteker, der gør brug af indkøbsvogne og kurve (se billede 25 og 26 i idékataloget). Indkøbskurve og vogne er oplagte at indføre på bibliotekerne. Brugere, der i forvejen er godt belæsset og gerne vil låne en stor stak bøger med hjem, vil få glæde af denne ekstra service. Hvis indkøbskurvene og vognene er lokaliseret i indgangen er det dog i følge Underhill højst sandsynligt, at brugerne ikke vil få øje på dem, og det er nok også de færreste, der overhovedet har brug for en kurv, lige når de træder ind på biblioteket. Indkøbskurvene bør i stedet 18

19 fordeles rundt omkring på biblioteket, så de er indenfor rækkevidde, når bunken af materialer bliver for tung for brugeren. Også slogans fra detailhandlen som andre der har købt dette produkt har også købt kan videreudvikles og overføres til bibliotekerne i form af noget der ligner og netop afleveret (se billede 29 i idékataloget). Her får brugerne lejlighed til at se, hvad andre brugere har lånt og kan blive fristet til at tage nogle ekstra materialer med hjem. Biblioteker kan også lade sig inspirere af bl.a. boghandleres måde at formidle materialer på. Boghandlere formidler langt flere forsider end bibliotekerne. Forsider fungerer som blikfang og virker desuden meget mere lokkende end en række af bogrygge. Derfor bør bibliotekerne stræbe efter at formidle så mange forsider som muligt. Når det handler om formidling af musik og film kan musikforretninger være inspirationskilde. Dette kommer bl.a. til udtryk i Londons Idea Stores, der bærer præg af, at man i musik- og filmafdelingerne har skelet til pladeforretningerne, når det kommer til udstilling af materialer (se billede 28 i idékataloget). Et besøg i deres musik- og filmafdeling er netop som at træde ind i en pladeforretning. Formidlingen er baseret på udstilling af forsider og gør samtidig brug af top 20 -lister. Forretninger har for vane at udstille de nyeste varer forrest for at lokke kunderne ind i butikken, og denne tankegang kan overføres til bibliotekerne, så det er de allernyeste materialer, der står forrest. Nye materialer sælger bedre end slidte, brugte eksemplarer, og derfor skal de nyeste materialer frem i forreste række, hvor der bliver lagt mærke til dem. I følge Underhill har mennesket for vane ikke at registrere indgangspartiet, men kun have øje for dørhåndtaget. Derfor skal biblioteker ikke benytte indgangen til vigtige informationer, nye bøger eller andet, de gerne vil formidle. Det er spild af tid og kræfter, for de fleste brugere vil alligevel ikke lægge mærke til det. Biblioteker bør i stedet trække disse ting længere ind i rummet, for det er først her, brugerne begynder at sondere omgivelserne og er åbne for input. At mennesket har en tendens til at bevæge sig mod højre, når det kommer indenfor betyder, at biblioteker skal være bedre til at udnytte den højre side af biblioteket. Her kunne 14-dages lån eller udstillinger være placeret eller andre materialer, som biblioteket ønsker at fremhæve og gøre opmærksom på. 19

20 Mange biblioteker har afleveringsautomater og reserverede materialer ved indgangen til biblioteket, hvilket betyder, at brugerne kan nøjes med at opholde sig i indgangspartiet. Bibliotekerne vil gerne have, at brugerne benytter sig af de forskellige bibliotekstilbud, og at de bliver længere tid på biblioteket, og derfor er det oplagt at flytte afleveringsautomaterne og de reserverede materialer længere ind i biblioteket, så brugeren er tvunget til at bevæge sig ind i biblioteksrummet. Hermed stiger sandsynligheden for at brugerne får lyst til at tage et par materialer med sig hjem. Det kan sammenlignes med, at de fleste supermarkeder har flaskeautomater langt inde i butikken, og når man som kunde alligevel er inde i butikken for at aflevere flasker, øges sandsynligheden for, at man kommer hjem med en stak varer. Fordybelse Der skal være plads og rum til fordybelse i biblioteksrummet, og disse områder skal medtænkes i indretningen. Det er vigtigt med steder, hvor brugerne kan opholde sig næsten uforstyrrede, og hvor der ikke er for meget larm. Biblioteket skal indrette områder til fordybelse, der er tilpasset børn og voksnes forskellige behov. Børn har ofte brug for at gemme sig enten alene eller sammen med et par andre børn. Næstved Hovedbibliotek har opstillet en hyggekrog til børn i form af kahytten på et skib (se billede 32 i idékataloget), og her er der plads til, at flere børn kan slænge sig i de store puder og læse bøger. Idea Store Bow har i børneafdelingen langs den ene væg hyggekroge, hvor børnene kan trække sig lidt tilbage og sidde på teaterlignende bænke (se billede 35 i idékataloget). Voksne kan derimod ofte nøjes med en god stol eller en sofa, så længe placeringen er afsides eller afskærmet fra resten af biblioteksrummet. På Nørrebro Bibliotek er der allerbagerst ved magasinet et område, hvor man kan sidde nogenlunde uforstyrret (se billede 34 i idékataloget). Der er mange biblioteker, der gør brug af lytteposter, hvor man kan sidde og fordybe sig i musik. Næstved Bibliotek har i musikafdelingen placeret en lyttepost for voksne (se billede 33 i idékataloget), mens Ordrup Bibliotek har opstillet en lyttepost i børneafdelingen (se billede 31 i idékataloget). Begge biblioteker har et åbent og stort biblioteksrum, men har formået at skabe, steder hvor man kan sidde lidt afsides. 20

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris bilag 1 Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris Life Cycle Stage Ansvarlig Touch Type Statisk Interaktiv Stickers "Drive-In"-bruger "Entusiast"-bruger Ankomst Velkomst Selvbetjening Shopping

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse

Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse Center for Kulturpolitiske Studier 1. juli 2009 Danmarks Biblioteksskole Forskningsprojekt Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse Formål Det er dette forskningsprojekts overordnede

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Naturen trækkes ind i salonen

Naturen trækkes ind i salonen Naturen trækkes ind i salonen Personlig og en unik atmosfære har været kodeordene for René Beck, da han skulle indrette Uné ved Skodsborg Kurhotel og Spa. Dyrehaven og Øresund er inspirationskilderne i

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Brugerundersøgelse på BRANDTS - september-december 2009 Lidt om undersøgelsen Formål > Hvem er det, der kommer torsdag aften? > Hvad motiverer gæsterne

Læs mere

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces

HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces HERLEV BIBLIOTEK Koncept for en forandringsproces 2020 INDHOLD Indledning Bygningsrammen I gadebilledet Det indre rum Rumlige muligheder Bindeled til byen Synlighed og eksponering Visuel kontakt Flow og

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Eksempler fra Dekorations kurset

Eksempler fra Dekorations kurset Che Bello Design Eksempler fra Dekorations kurset Hermed kan du se uddrag fra forskellige moduler på Dekorationskurset. Side1 Uddrag af: Modul 2 Dekorationskursus Velkommen til modul 2 i Bello Academy

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Afsluttende rapport, januar 2012 Af projektleder Anne Hvilsted Andersen, Greve Bibliotek Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark.

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. LOKAL markedsføring Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. trygt og frit Indledning Lejefremmende kommunikation Er tomme boliger og tynde ventelister

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse

Bilag 1 Projektbeskrivelse Bilag 1 Projektbeskrivelse Kilde: Databasen over udbudte erhvervsrelaterede projekter http://studienet.db.dk/public/7sem/ Brugerevaluering af nyindretning af det fysiske bibliotek Status: Endelig aftale

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne og andre it-undervisningssteder

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Grafisk Design Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Opgaven gik ud på at lave et postkort, der skulle reklamere for et åbent hus-arrangement på Aarhus Tech. Opgaven er lavet i samarbejde med skolens

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Grafisk Design 70% Skitser

Grafisk Design 70% Skitser Grafisk design Grafisk 2 PRODUKT Som et led i den online markedsføring af BBQ Wing it, har jeg valgt at lave et website, med fokus på information. Det er et website, der er baseret ud fra lærte funktioner

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vodskov Det åbne bibliotek. Det erhvervsrelaterede projekt. Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vodskov Det åbne bibliotek. Det erhvervsrelaterede projekt. Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole Udarbejdet af: Studie: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Hold/Årgang: 2 / 2005 Titel: Fag: Vejleder: Kontaktperson: Vodskov Det åbne bibliotek Det erhvervsrelaterede projekt Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Dekoration Modul 9. Side 2 Dekorations Kursus Modul 9 2011 Che Bello Design

Dekoration Modul 9. Side 2 Dekorations Kursus Modul 9 2011 Che Bello Design Dekoration Modul 9 Velkommen til det niende og sidste modul i dit dekorationskursus. Du har nu været igennem en bred vifte af grundlæggende dekorations viden. Med den viden du nu har samt de opgaver du

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Temarapport. Danske gartneriers markedsføring 2009. Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S

Temarapport. Danske gartneriers markedsføring 2009. Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S Temarapport Danske gartneriers markedsføring 2009 Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemformulering... 1 1.3. Metode... 2 1.4

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms GPS, kommunikation Mål Målet med dagen er, at give deltagerne en god oplevelse med fokus på samarbejde, kommunikation hvor alle uanset fysisk form har mulighed for at deltage. GPS, kommunikation Gruppen

Læs mere