Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet"

Transkript

1 Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet Erhvervsrelateret projekt Studerende: Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Afleveringsdato: d. 5 januar 2010 Vejleder: Henrik Jochumsen Projektansvarlig: Sanne Caft fra Østerbro Bibliotek Antal ord:

2 Abstract Dette erhvervsrelaterede projekt er blevet til i samarbejde med Østerbro Bibliotek og tager udgangspunkt i problemformuleringen: Hvordan kan Østerbro Bibliotek og andre folkebiblioteker implementere nye tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet? For at undersøge nye tendenser er der foretaget observationsbesøg på udvalgte biblioteker i Danmark og London. Kendetegnet ved de besøgte biblioteker er, at de alle er nybyggede eller nyindrettede indenfor de seneste ti år. Derudover er der foretaget observationer på andre kulturinstitutioner og steder fra detailhandlen for at se på tendenser udenfor biblioteksverdenen. Teorien bygger på forskere og fagfolk inden for discipliner som marketing, sociologi, biblioteksforskning og kulturpolitik for at få en bredere tilgang til emnet. På baggrund af observationer samt teoretisk læsning er der udarbejdet et idékatalog, der med tekst og billeder præsenterer nye tendenser indenfor indretning og formidling i det fysiske rum. Der konkluderes, at biblioteker med fordel kan lade sig inspirere af andre kulturinstitutioner samt detailhandlen og dermed skabe en mere dynamisk og levende indretning og formidling. 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING M. PROBLEMFORMULERING (fælles)...5 METODE (fælles)...5 TEORI (fælles)...7 Biblioteksprofiler...7 Biblioteket som det tredje sted...7 Biblioteker med inspiration fra boghandlere...8 Menneskets købeadfærd og -vaner...8 Brugerdreven innovation og brugerinddragelse...9 Oplevelsesøkonomi på bibliotekerne...9 Serendipitet i biblioteksrummet...10 IDÉKATALOGET...11 Udvælgelse af observationssteder (Anne)...11 Tanker om opbygningen af idékataloget (Anne)...12 Idékataloget i sin endelige form (Anne)...12 Afgrænsning (Anne)...13 Idékatalogets otte temaer...14 Fusion (Signe)...14 Fleksibilitet (Anne)...15 Rummelighed (Signe)...16 Vejviser (Anne)...17 Shopping (Anne)...18 Fordybelse (Signe)...20 Oplevelse (Signe)...21 Brugerdreven innovation og brugerinddragelse (Anne)...22 DISKUSSION (fælles)...23 EVALUERING...25 Valg af projektsted, emne og produkt (Signe)...25 Ændring i projektplan (Anne)...25 Brug af metode og teori (Signe)

4 Andre interessante temaer til idékataloget (Signe)...26 Respons fra Østerbro Bibliotek (fælles)...27 KONKLUSION (fælles)...29 BILAG...32 Bilag 1: Projektplan...32 Bilag 2: Observationsbesøg...35 Bilag 3: Billeder fra Østerbro Bibliotek med ændringer...36 Bilag 4: Idékataloget Nye tendenser i biblioteksrummet 4

5 Indledning m. problemformulering Biblioteksrummet har de senere år gennemgået store forandringer og rundt omkring i ind- og udland ser nye biblioteker dagens lys, mens de eksisterende biblioteker nyindrettes. Det stigende fokus på nyindrettede og nyopførte biblioteker hænger bl.a. sammen med samfundets generelle udvikling samt informationsteknologiens hastige fremskridt. Udviklingen af bibliotekernes internettjenester mm. sætter spørgsmålstegn ved eksistensberettigelsen af bibliotekerne, og derfor ses der en fornyet interesse for det fysiske bibliotek og dets ændrede rolle. I dag kan brugere klare mange forespørgsler og søgninger online, og derfor skal biblioteksrummet tilbyde andet og mere end de traditionelle biblioteksydelser. Bibliotekerne er et af de sidste offentlige frirum, og derfor er det vigtigt at sætte fokus på det fysiske bibliotek, så brugerne stadig finder det interessant at besøge. Biblioteker bør ikke kun skele til egne rækker, når et nyt bibliotek skal indrettes, eller etablerede biblioteker trænger til forandring. Der kan være store fordele ved at lade sig inspirere af andre kulturinstitutioner eller detailhandlen. Dette erhvervsrelaterede projekt har til formål at afdække nye tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet. Det er et samlet bud på store såvel små ideer, bibliotekerne kan lade sig inspirere af. Projektet er tilrettelagt sammen med Østerbro Bibliotek, og problemformuleringen lyder derfor som følgende: Hvordan kan Østerbro Bibliotek og andre folkebiblioteker implementere nye tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet? Metode Produktet, som er et idékatalog, tager udgangspunkt i tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet. For at kunne undersøge tendenserne er der foretaget inspirationsbesøg på en række kulturinstitutioner og steder fra detailhandlen. Empirien består af observationer fra besøg på biblioteker i Danmark og i London, museer, boghandlere, supermarkeder og IKEA i perioden fra 13. oktober til 13. november På besøgene er der taget billeder til idékataloget for at dokumentere 5

6 tendenserne indenfor indretning og formidling. For at få en umiddelbar oplevelse og et upåvirket indtryk af bibliotekerne er interviews med personale fravalgt. De besøgte biblioteker er enten nybyggede eller nyindrettede indenfor de seneste ti år. Bibliotekerne ligger hovedsageligt i Hovedstadsregionen på nær Næstved Hovedbibliotek og Hjørring Bibliotek. I London er der foretaget observationer på tre nybyggede lokalbiblioteker for at finde tendenser og gode ideer fra udlandet. Teoriafsnittet er opbygget af begreber hentet fra markedsføring, sociologi, kulturpolitik og biblioteksforskning for at få en bredere vinkel på indretning og formidling. Teoriafsnittet bygger på en række forskere og fagfolk inden for de forskellige discipliner. Grundlæggeren af analyseinstituttet Envirosell, Inc., Paco Underhill, beskæftiger sig med købeadfærd. Han er desuden forfatter til Why we buy The Science of Shopping fra 1999 og repræsenterer sammen med Jeannette Woodward, B. Joseph Pine II og James H. Gilmore en markedsorienteret tilgang. Woodward er bibliotekar og forfatter og står bag Creating the Customer-Driven Library. Building on the Bookstore Model fra 1992, som beskæftiger sig med, hvordan biblioteker kan lære af den kommercielle boghandel. Økonomerne Pine og Gilmore udgav i 1999 The Experince Economy. Work is a Theatre & Every Business a Stage, der undersøger, hvordan man ved at tilføre oplevelser til et produkt kan skabe økonomisk vækst. Sociologen Ray Oldenburg har i The Great Good Place fra 1991 beskrevet begrebet det tredje sted og repræsenterer en sociologisk tilgang til biblioteket. Kulturministeriets rapport reach out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden fra 2008 bliver i teorien inddraget som en kulturpolitisk vinkel på biblioteket. Dorte Skot-Hansen, der er leder ved Center for Kulturpolitiske Studier, repræsenterer med Byen som scene - Kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet fra 2007 en markedsrelateret vinkel på kulturinstitutioner, mens Det lokale bibliotek udvikling eller afvikling, som Skot-Hansen sammen med Marianne Andersson skrev i 1994 tager udgangspunkt i biblioteksforskning. Biblioteksforskeren Lennart Björneborn har undersøgt begrebet serendipitet - uplanlagte fund - i forbindelse med biblioteker i artiklen Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek fra

7 I den analytiske del inddrages teorierne i gennemgangen af idékatalogets temaer. Teorien er en kort redegørelse af de forskellige tilgange til biblioteksrummet og ikke en kritisk diskussion. Rapporten lægger især vægt på evaluering og refleksion over forløbet og produktet, dvs. idékatalogets, udformning. Teori Biblioteksprofiler Der er større fokus på det fysiske bibliotek, og flere større byer er enten i gang med eller skal i gang med at bygge nye hovedbiblioteker. Fælles for byggerierne er, at bibliotekerne bliver bygget sammen med andre institutioner. Lokal/filialbibliotekerne fusionerer også i højere grad med andre institutioner, så de indgår i større sammenhænge. Mange biblioteker har en bestemt profil som fx videnscenter eller værested afhængig af lokalområdet eller byen. Tankegangen bag fusioneringen af flere institutioner, og hvilken rolle biblioteket skal have i samfundet har Andersson og Skot-Hansen beskæftiget sig med. De forskellige profiler er blevet udviklet i Det lokale bibliotek afvikling eller udvikling. Her opstiller de en analysemodel, der kan anvendes til at beskrive og diskutere, de(n) profil(er) et lokalbibliotek har eller skal have. Modellen inddeler biblioteket i fire hovedfunktioner som kulturcenter, videnscenter, informationscenter og socialcenter. 1 I dag bygger de fleste biblioteker på Andersson og Skot-Hansens analysemodel fra 1994, og den præger stadig udviklingen af fremtidens biblioteker. Biblioteket som det tredje sted Biblioteket er ét af de sidste offentlige fristeder, og her er der plads til alle. Brugerne kan komme og gå, som de har lyst til (indenfor åbningstiderne), og alle er ligeværdige. Biblioteket har karakter af det tredje sted, der i følge Oldenburg er kendetegnet ved at være et frirum mellem arbejde og hjem. Det er et offentligt sted på neutral grund, hvor mennesker kan mødes helt uformelt og på lige vilkår. Dårligt 1 Andersson og Skot-Hansen 1994:

8 humør og problemer skal afleveres ved døren, for det tredje sted er repræsenteret af højt humør og god stemning. 2 Det er her man mødes, snakker, læser avis og diskuterer. På biblioteket er der ingen pligter eller arbejdsopgaver, der venter, så der er plads og tid til at gå rundt at kigge efter materialer, læse et blad eller falde i snak med andre brugere. Biblioteket er stedet, hvor man møder folk med vidt forskellige baggrunde, forudsætninger og behov, fordi det som tredje sted indbyder til, at alle er velkomne. Biblioteker med inspiration fra boghandlere Woodward sammenligner biblioteker med boghandlere og er derfor yderst relevant at inddrage, når det drejer sig om, hvordan biblioteker kan hente inspiration fra detailhandlen. I sammenligningen gør Woodward opmærksom på, at biblioteker kan lære meget af, hvordan boghandlere fungerer. For det første fremhæver hun lokaliseringen og de demografiske forhold 3, som også Andersson og Skot-Hansen gør opmærksom på. Hvad er det for nogle brugere, der benytter biblioteket, og hvilke forudsætninger og behov har de? Et andet område, som boghandlere i følge Woodward har langt bedre styr på, er skiltningen, og hun opfordrer derfor bibliotekerne til at gennemgå deres skiltning og gøre den mere overskuelig og tydelig, som den fremstår hos boghandlerne. Woodward mener, at bibliotekerne har en tendens til at glemme, at brugerne ikke er inde i biblioteksfaglige termer og dermed ikke har samme overblik over opstilling af materialer, som fagfolk har. 4 Menneskets købeadfærd og -vaner Underhill beskæftiger sig med købeadfærd og -mønstre på et overordnet plan og opererer dermed ikke med biblioteker, men mange af hans ideer og tanker kan med fordel blive overført til biblioteksrummet. Det fysiske rum skal i følge Underhill tilrettelægges efter menneskets anatomi og vaner. Når en person fx nærmer sig en dør, tænker vedkommende kun over, hvor dørhåndtaget befinder sig og registrerer ikke de omkringliggende omgivelser. Og når 2 Oldenburg 1989: 21, 39 3 Woodward 2005: 43-53, Woodward 2005: 87, 118 8

9 personen dernæst er kommet ind i rummet, vil der oftest ske det, at vedkommende vælger at gå til højre, for det ligger i menneskets natur. Derefter begynder vedkommende at kigge sig omkring, men oftest kigger personen lige ud, fordi dét er det naturlige fokus for øjet. Underhill fremhæver også, at brugen af indkøbskurve og vogne kan afhjælpe brugere, der med jakken i den ene hånd og tasken i den anden fysisk har svært ved at bære en stor stak materialer. 5 Underhills teser om menneskets adfærd kan overføres til bibliotekerne og deres måde at formidle og indrette biblioteksrummet på. Brugerdreven innovation og brugerinddragelse Kulturministeriet udgav i 2008 rapporten Reach Out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden, der lægger op til, hvordan biblioteker med fordel kan inddrage brugerne og gøre dem mere medbestemmende. Rapporten er tiltænkt en bred vifte af kulturinstitutioner og herunder også biblioteket. Brugerdreven innovation handler om at indsamle viden om brugernes behov, vaner og ønsker for at kunne fastslå, hvad brugerne ønsker af biblioteksrummet. Brugerinddragelse indebærer, at brugerne deltager aktivt. Dette kan både være i forbindelse med beslutningsprocesser, eller at det fysiske rum lægger op til, at brugerne kan interagere med interaktive installationer. 6 Brugerinddragelse og brugerdreven innovation er forholdsvis nye begreber, der bliver mere og mere udbredte i kulturelle sammenhænge bl.a. fordi, kulturinstitutionerne ikke alene skal fastholde deres kernebrugere, men også tiltrække nye brugergrupper. Og der er ikke blot indbyrdes konkurrence mellem de mere traditionelle kulturinstitutioner - også oplevelsescentre og forlystelsesparker melder sig på banen i kampen om forbrugerne. Oplevelsesøkonomi på bibliotekerne Biblioteker medtænker i dag i højere grad oplevelser i deres formidling og indretning. Biblioteket skal ikke bare være et sted, hvor man kan låne og aflevere materialer - biblioteksbesøget skal også være en oplevelse. Oplevelseselementet har eksisteret i lang tid i bibliotekerne, men elementet har ændret sig. Før var bøgerne og kulturelle 5 Underhill 2009: 40-54, 77-78, Reach Out! 2008:

10 aktiviteter en oplevelse, men i dag kræver brugerne mere, og der er derfor kommet nye tendenser indenfor oplevelsesdimensionen. Biblioteker skal ligesom andre kulturinstitutioner konkurrere om opmærksomheden for at tiltrække flere besøgene, og derfor har bibliotekerne suppleret deres produkter og service med en oplevelsesdimension. Pine og Gilmore introducerer begrebet oplevelsesøkonomi i The Experience Economy. De ser oplevelser ud fra et økonomisk perspektiv og mener, at økonomien skabes igennem oplevelser. Skot-Hansen har i Byen som scene Kultur- og byplanlægning beskrevet tre måder oplevelse kan bruges på: oplevelse som strategisk værktøj, oplevelse som iscenesættelse og oplevelse som indhold. 7 Oplevelse som strategisk værktøj bruges som strategi med henblik på at sælge et produkt. Oplevelser ses som en ekstra dimension og tilføjes et produkt og service for enten at få et større udbytte, flere besøgene eller et større publikum. Oplevelse som iscenesættelse handler om at skabe rammer og iscenesætte et produkt. Iscenesættelsen kan være i form af opsigtsvækkende bygninger eller en spændende indretning, som er en oplevelse i sig selv. Oplevelse som indhold er meget subjektivt, og det er indholdet i sig selv der en oplevelse. Derfor kan det være svært at planlægge, hvad en god oplevelse er, da det afhænger af den enkeltes vurdering af oplevelser. I analysen vil de tre måder blive anvendt for at se på, hvordan biblioteker bruger oplevelsesdimensionen i deres indretning og formidling. Serendipitet i biblioteksrummet Björneborn har undersøgt, hvordan man kan medtænke serendipitet i indretning og formidling i det fysiske rum, og hans undersøgelser danner grundlag for brugen af begrebet i idékataloget. Serendipitet - eller uplanlagte fund - gælder om at stimulere brugernes nysgerrighed i form af uventede informationer og fund. Biblioteksrummet kan ikke indrettes efter uplanlagte fund, da det uventede er subjektivt, men rummet kan indbyde til 7 Skot-Hansen 2007:

11 serendipitet. Björneborn har i sin undersøgelse fundet frem til ti faktorer, der kan skabe rammer for serendipitet. 8 Bibliotekerne kan anvende nogle af faktorerne til serendipitive fund i deres indretning og formidling, men anvendelsen skal være harmonisk. Det må ikke være for oplagt, fordi det kan have den modsatte effekt hos brugerne og kan dermed udelukke muligheden for uplanlagte fund. Serendipitet er med til at give brugerne en oplevelse, hvis brugerne opdager noget, de ikke havde forventet. Idékataloget Udvælgelse af observationssteder De besøgte biblioteker i Danmark består både af hovedbiblioteker og lokalbiblioteker. De er primært valgt, fordi de enten er nybyggede eller nyindrettede inden for de sidste ti år. Men derudover er de også blevet udvalgt på baggrund af deres forskellige profiler. Der er besøgt i alt otte danske biblioteker (se bilag 2). De to Idea Stores i London og biblioteket i Downham 9 er alle bygget efter 2002 og repræsenterer dermed samme periode som de danske biblioteker. De er interessante at inddrage, fordi de fungerer som Community Centre og er beliggende i forholdsvis socialt belastede kvarterer. Idea Stores konceptet så dagens lys i 1999, og tre år efter stod den første Idea Store klar til at modtage brugere. Idea Stores er biblioteker, men de kombinerer det traditionelle bibliotek med voksenundervisning, karriererådgivning, mødelokaliteter, cafe, kunst og meget andet. For at tiltrække flere og nye brugerne har de fået navnet Idea Stores, og planen er at omdøbe syv af Londons biblioteker til Idea Stores. Foreløbig er der fem. 10 For at finde inspiration uden for bibliotekerne blev Dansk Arkitektur Center udvalgt, da de på daværende tidspunkt havde en udstilling omhandlende tendenser i byrummet. 11 Også Historiecenter Dybbøls Banke samt Kunstindustrimuseet er blevet besøgt for at finde inspiration i andre kulturinstitutioner. Det er meget forskellige museer med hver deres indretning og formidling. 8 Björneborn 2008: 43,

12 Derudover er steder fra detailhandlen som IKEA og Arnold Busck udvalgt for at undersøge, om det er muligt at hente ideer fra andre steder end de traditionelle kulturinstitutioner. IKEA er udvalgt på baggrund af størrelse og den store kundekreds, mens Arnold Busck er valgt på baggrund af deres koncept med at kombinere boghandel og café. Tanker om opbygningen af idékataloget Grundtanken med idékataloget er, at det skal præsentere tendenser og gode ideer for danske folkebiblioteker og dermed være en form for vidensdeling. Rundt omkring på folkebibliotekerne, i IKEA, på udstillinger, i butikker og mange andre steder er der gode ideer, der med større eller mindre midler, kan realiseres af andre og virke som inspirationskilde. Dette idékatalog har til formål at indsamle et udpluk af gode ideer og tendenser og samle dem i et overskueligt katalog, der bliver præsenteret for en udvalgt gruppe af danske folkebiblioteker. Målgruppen for idékataloget er Østerbro Bibliotek, der får både trykte eksemplarer og et elektronisk eksemplar. Derudover består målgruppen af samtlige folkebiblioteker i Københavns Kommune, da idékataloget efter aftale med biblioteksleder Sanne Caft lægges på bibliotekernes intranet, hvortil alle folkebibliotekerne i Københavns Kommune har adgang. Idékataloget er tilrettelagt med målgruppen for øje. Idékataloget skal bestå af både tekst og billeder. Det skal være enkelt og let at gå til og skal virke som inspirationskilde for bibliotekerne. Derfor er det vigtigt, at teksterne er korte og suppleret med mange billeder. Det grafiske layout er i den forbindelse også vigtigt, da idékataloget visuelt skal virke indbydende og skal opfordre til at blive læst og kigget i. Idékataloget i sin endelige form Idékataloget er opbygget af tekst på den ene side og billeder på den anden side. Teksterne er efter planen holdt i en kort og letlæselig form, der indbyder til at blive læst, og som ikke tager en uoverskuelig tid at komme igennem. Billedsiderne er inddelt i nogle overordnede linjer, så hver billedside fremstår stort set identisk med den forrige for at skabe et ensartet visuelt udtryk. De billeder, der er anvendt i opgaven er blot et lille udpluk af en stor mængde billedmateriale taget på de 12

13 forskellige observationsbesøg. Østerbro Bibliotek har efter ønske fået de resterende billeder til inspiration. I begyndelsen af kataloget findes en introduktionstekst og en indholdsfortegnelse og allerbagerst en billedoversigt. Derudover har det trykte eksemplar sort for- og bagside i pap samt en sort spiralryg, hvilket får kataloget til at fremstå meget enkelt og minimalistisk. Arbejdet med idékataloget er foregået i Adobe InDesign og er derefter konverteret til en pdf-fil. Vester Kopi har stået for trykningen af de fysiske eksemplarer for at opnå det bedste resultat hvad angår papir, tryk og indbinding. Det overordnede tema for idékataloget er indretning og formidling i det fysiske rum. Temaet dækker over mange forskellige aspekter i biblioteksrummet, og for at gøre idékataloget så overskueligt som muligt er det inddelt i en række temaer. Udstillingen Rundt om hjørnet tendenser i danske byrum på Dansk Arkitektur Center i København er inspirationskilde for opdelingen af idékataloget. Udstillingen er inddelt i temaer, der går på tværs af byens rum, og dette var oplagt at overføre til idékataloget, så de forskellige temaer ikke er opdelt i henholdsvis indgangsparti, børneafdeling, voksenafdeling mm., men netop går på tværs af de forskellige områder i biblioteket. Idékataloget er i sin endelige form opdelt i otte temaer, der er udvalgt på baggrund af de mange observationsbesøg og læsning. De otte temaer er henholdsvis fusion, fleksibilitet, rummelighed, vejviser, shopping, fordybelse, oplevelse samt brugerdreven innovation. De otte temaer vil i de følgende analytiske afsnit blive omtalt nærmere. D. 31 november 2009 blev idékataloget trykt og afleveret til personalet på Østerbro Bibliotek. Desuden har Sanne Caft fået sit eget eksemplar. Idékataloget er pr. 11 december 2009 tilgængeligt på Københavns Kommunes intranet under Kultur- og Fritidsforvaltningen og har dermed fået en noget bredere målgruppe. Derudover vil andre folkebiblioteker i Danmark sagtens kunne hente inspiration i idékataloget, men det er desværre indtil videre ikke tilgængeligt for dem, og målgruppen er derfor begrænset til Københavns Kommune. Afgrænsning Da det er et forholdsvis bredt emne, har det været nødvendigt med mange fravalg. Først og fremmest er det indretning og formidling i det fysiske rum, der er 13

14 omdrejningspunktet for idékataloget og derfor er alt, hvad der indebærer computere og andre digitale medier fravalgt. Dette inkluderer også den virtuelle formidling via bibliotekernes hjemmesider og andre nettjenester. Hvad angår det fysiske rum har det også været nødvendigt at afgrænse emnet, og derfor er belysning, placering af stikkontakter samt farver på inventar og vægge heller ikke medtaget. Desuden er alle rum, der ikke er offentligt tilgængelige for biblioteksbesøgende såsom kontorer og personalerum ikke med i idékataloget. Disse fravalg har været nødvendige for at kunne gå mere i dybden med de otte udvalgte temaer. Idékatalogets otte temaer Fusion Fusion handler om, at biblioteker bliver integreret med andre institutioner og dermed bliver en del af fx kulturhuse eller indkøbscentre. Hjørring Bibliotek er fx placeret på 1. sal i Bycenteret Metropol, og Næstved Hovedbibliotek ligger ovenpå et supermarked (se billede 1 og 2 i idékataloget). Flere lokalbiblioteker bliver til kulturhuse eller informationscentre med borgerservice, og dette er en tendens, der ses i hele landet. Der er tale om såkaldte fusionsbiblioteker, og ofte skifter de forskellige biblioteker betegnelse alt efter, hvilken sammenhæng de indgår i. Det nye hovedbibliotek i Århus kommer fx til at hedde Multimediehuset, og hovedbiblioteket i Helsingør bliver en del af Kulturværftet, der samler en række kulturelle aktiviteter under ét tag. Fusionsbiblioteker har den fordel, at bibliotekerne får en bredere profil ved at indgå i samarbejde med forskellige partnere. Biblioteket bliver mere tilgængeligt ved at samle flere funktioner i samme hus, og det kan også være med til at tiltrække flere besøgene. Det er vigtigt, at bibliotekerne synliggør sig ved at have bestemte profiler, fordi det moderne menneske har behov for at kunne identificere sig og er vant til at vælge mellem forskellige muligheder og tilbud. Bibliotekernes profil og sammenslutning med andre institutioner skal tilpasses lokalbefolkningens behov og ønsker. Nørrebro Bibliotek prioriterer rollen som socialcenter og videnscenter. Biblioteket har et læringscenter, hvor brugerne kan få hjælp til lektier, jobsøgning, retslige problemer, informationssøgning mm. (se billede 3 i idékataloget). Biblioteket danner ramme om 14

15 hverdagens sociale liv og fungerer også som socialt møde- og værested, hvor folk frit kan benytte sig af biblioteksrummet. Ordrup Bibliotek og Downham Library har begge fokus på sundhed og idræt. Downham Library ligger midt i Downham Health and Leisure Centre, hvor der er svømmehal, fitnesscenter, lægehus og tandlæge (se billede 4 i idékataloget). Biblioteket fungerer både som et informationscenter og som kulturcenter. Ordrup Bibliotek er integreret i et hus, som rummer en idrætshal (se billede 5 i idékataloget) og undervisningslokaler. Biblioteket er både et filialbibliotek, men også et gymnasiebibliotek og er med til formidle læring, idræt og kultur under samme tag. Downham Library og Ordrup Bibliotek ligger begge i huse, der rummer mange forskellige funktioner, og det kan være med til at tiltrække nye brugere. Fleksibilitet Et fleksibelt biblioteksrum lægger op til, at indretningen let kan ændres og forandres og dermed tilpasses de tendenser, der er fremme. Underhills mange iagttagelser af menneskets vaner bør bibliotekerne have in mente, når de ændrer deres indretning og formidling. Indretningen kan være nok så interessant og spændende, men hvis den ikke er formidlet hensigtsmæssigt, eller den befinder sig på et forkert sted, falder den til jorden. Reoler på hjul (se billede 8 i idékataloget) er én måde, hvorpå biblioteker hurtigt kan ændre indretningen, og derfor giver reoler på hjul en større frihed i forhold til implementering af nye tendenser i biblioteksrummet. Reoler på hjul har også den fordel, at man ved at stille dem på tværs kan skabe mindre rum, og dermed kan reolerne virke afskærmende og gøre plads til f.eks. studerende, der ønsker en afsides læsekrog. Udstillingsborde på hjul kan - ligesom reoler på hjul - nemmere flyttes fra rum til rum og ændre bibliotekets udtryk. Dette skaber mere inspirerende og foranderlige omgivelser, der både kommer de besøgende, men også de ansatte til gavn. Formidlingen af materialer skal også være fleksibel, så brugerne ikke oplever, at de bliver mødt af de samme materialer, hver gang de træder ind på biblioteket. Én måde hvorpå det er let at implementere ændringer er ved at have skiftende udstillinger. Biblioteket kan fx udstille materialer holdt i samme farver (se billede 7 i idékataloget), hvilket skaber et blikfang, eller det kan beholde de mere traditionelle 15

16 udstillinger inddelt i temaer. I følge Underhill er endevægge et godt sted at udstille materialer, da mennesket går ligeud og desuden ser lige frem. Ved at have udstillinger på endevægge behøver brugerne ikke gå sidelæns, men kan bevare fokus. Endevægge kan endvidere ses fra lang afstand og virker derfor tillokkende. Hvis Underhills teser om menneskets vaner overføres til biblioteksrummet, betyder det bl.a., at loftshylder og gulvhylder bør fjernes. Mange biblioteker gør stadig brug af de helt høje reoler, hvor bøgerne på øverste hylde står så højt, at mange har svært ved at nå dem. Og desuden er nogle reoler så lave, at man skal helt ned på gulvet for at hente en bog fra den nederste hylde. Formidling på den øverste og nederste hylde er ergonomisk ikke hensigtsmæssigt, og hvis man desuden har in mente, at øjets fokus er ligeud og hverken oppe eller nede, giver lofts- og gulvhylder ingen mening. Næstved Bibliotek har flere steder fjernet alle materialer fra øverste og nederste hylde (se billede 6 i idékataloget), hvilket gør reolerne mere overskuelige. Men fordi, de ikke har fjernet de tomme hylder, kan det dog også give indtrykket af, at der simpelthen mangler bøger at fylde hylderne ud med. Bibliotekerne bør derfor være mere konsekvente og fjerne hylderne helt, så de ikke står tomme. Fleksibilitet betyder også længere åbningstider, hvilket Woodward fremhæver som én fordel ved boghandlerne, som bibliotekerne kan lade sig inspirere af. 12 Længere åbningstider og færre lukkedage betyder, at alle har mulighed for at komme på biblioteket. Biblioteket i Downham er det bibliotek, der i forbindelse med observationerne forud for denne opgave, har de længste åbningstider (se billede 10 i idékataloget). Rummelighed Biblioteket skal kunne rumme alle, og der skal være plads til brugernes forskellige behov og forudsætninger. Nogle ønsker fx at bruge biblioteket som studieplads, mens andre kommer der for at slappe af eller for at være sammen med deres børn. Alle disse behov, der findes i lokalområdet, bør bibliotekerne kunne dække med deres alsidighed. Biblioteksrummet skal indbyde til at være det tredje sted, hvor brugerne kan komme og gå, som de har lyst til. Det skal være et rum, der appellerer til, at man bliver der. Mange biblioteker har oprettet områder i biblioteksrummet, der gør det muligt for 12 Woodward 2005: 18 16

17 brugere at sætte sig ned med fx en avis og drikke en kop kaffe. Denne funktion har tidligere været begrænset til kaffeautomater, men efterhånden har flere biblioteker erstattet automaterne med caféer (se billede 12, 13 og 14 i idékataloget). Biblioteksrummet bliver mere tilgængeligt ved at have områder, hvor brugerne kan slappe af og sætte sig ned med en kop kaffe. Dette kan være med til, at folk opholder sig længere tid på biblioteket, og at folk tager på biblioteket netop for at få sig en kop kaffe. Biblioteket er et frirum, hvor der mulighed for udvikling, læring og kulturel aktivitet. Det skal være rummeligt og indbyde til mangfoldighed ved at have forskellige arrangementer og tiltag, der appellerer til lokalbefolkningen. Nørrebro bibliotek har i deres indgang hængt globusser op i loftet for at signalere mangfoldighed og rummelighed (se billede 15 i idékataloget). Idea Store Bow, Idea Store Whitechapel og Nørrebro Bibliotek fungerer alle som socialcentre, og de signalerer, at der er plads til alle ved at tilbyde funktioner som lektiehjælp og computerhjælp og ved at skilte på fremmedsprog (se billede 17 i idékataloget). Biblioteket skal indrettes efter lokalbefolkningens behov og ønsker, hvilket Andersson og Skot-Hansen også er inde på. Vejviser Skiltningen guider brugerne rundt på biblioteket og hjælper dem med at finde de ønskede materialer, og derfor er en tydelig skiltning vigtig. Stormagasiner har længe haft oversigtskort ved indgange og rulletrapper, så kunder lettere kan finde den ønskede sal. Lignende oversigtskort ses på de store hovedbiblioteker (se billede 20 og 21 i idékataloget), hvor det kan være nødvendigt med en oversigt over etagerne, men også mindre lokalbiblioteker og deres brugere kan have gavn af oversigtskort. Oversigtskortene står ved indgangen og giver brugerne et overblik over biblioteket og dets materialer, og gør det lettere for brugerne at navigere rundt. Skiltningen er i følge Woodward en meget vigtig del af bibliotekets formidling, og hvis man kombinerer hendes antagelse med Underhills viden om, at mennesket fokuserer på det, der er lige frem, har placeringen af skiltningen en afgørende betydning for, om brugerne synes de er informerede. Det kræver dermed ikke blot en god skiltning; det kræver også den rette placering. Ud fra Woodward og Underhills 17

18 antagelser er den ideelle skiltning lokaliseret i øjenhøjde på endevægge, og med en skriftstørrelse, der er så tilpas stor, at den kan læses fra lang afstand. Det er vigtigt, at skiltningen gennem hele biblioteksrummet har et ensartet præg og er let genkendelig. Mange biblioteker vælger en minimalistisk skiltning holdt i sorte, grå og hvide nuancer. Denne type skiltning er forholdsvis tidløs og passer til de fleste biblioteksrum. Desuden er denne form for skiltning let at læse og derfor meget brugervenlig. Hjørring Bibliotek (se billede 18 i idékataloget) og Ordrup Bibliotek (se billede 19 i idékataloget) benytter sig af den minimalistiske skiltning, og de to biblioteker har endvidere benyttet skiltningen på reolernes endevægge, så brugerne fra lang afstand kan læse skiltene. Skiltningen på Brønshøj Biblioteks befinder sig i skarp kontrast til den stringente sort/hvide skiltning. Brønshøj Bibliotek har benyttet sig af en mere kunstnerisk skiltning, hvor hvert enkelt skilt er skåret ud i træ og malet i forskellige farver. Det er en helt anden form for skiltning end de ellers så minimalistiske skilte. Den vækker opsigt, men den er desværre ikke særlig brugervenlig, da flere af skiltene er meget svære at tyde (se billede 22 i idékataloget). En kreativ skiltning, der skiller sig ud enten ved farver eller andet, kan være en god idé, men biblioteket skal have in mente, at skiltenes funktion vejer tungere end det æstetiske udtryk. Det traditionelle sprogbrug i bibliotekernes skiltning er ved at ændre sig, og derfor dukker skilte som hent og bring og gamle nyheder (se billede 23a og 23d i idékataloget) op rundt omkring på bibliotekerne. Det kreative sprogbrug virker som blikfang, men bibliotekerne bør dog ikke være alt for kreative i deres sprogbrug, så brugerne ikke længere kan tyde meningen bag skiltningen. Shopping Biblioteker begynder i stigende grad at hente inspiration fra bl.a. boghandlere og supermarkeder, og derfor er der flere biblioteker, der gør brug af indkøbsvogne og kurve (se billede 25 og 26 i idékataloget). Indkøbskurve og vogne er oplagte at indføre på bibliotekerne. Brugere, der i forvejen er godt belæsset og gerne vil låne en stor stak bøger med hjem, vil få glæde af denne ekstra service. Hvis indkøbskurvene og vognene er lokaliseret i indgangen er det dog i følge Underhill højst sandsynligt, at brugerne ikke vil få øje på dem, og det er nok også de færreste, der overhovedet har brug for en kurv, lige når de træder ind på biblioteket. Indkøbskurvene bør i stedet 18

19 fordeles rundt omkring på biblioteket, så de er indenfor rækkevidde, når bunken af materialer bliver for tung for brugeren. Også slogans fra detailhandlen som andre der har købt dette produkt har også købt kan videreudvikles og overføres til bibliotekerne i form af noget der ligner og netop afleveret (se billede 29 i idékataloget). Her får brugerne lejlighed til at se, hvad andre brugere har lånt og kan blive fristet til at tage nogle ekstra materialer med hjem. Biblioteker kan også lade sig inspirere af bl.a. boghandleres måde at formidle materialer på. Boghandlere formidler langt flere forsider end bibliotekerne. Forsider fungerer som blikfang og virker desuden meget mere lokkende end en række af bogrygge. Derfor bør bibliotekerne stræbe efter at formidle så mange forsider som muligt. Når det handler om formidling af musik og film kan musikforretninger være inspirationskilde. Dette kommer bl.a. til udtryk i Londons Idea Stores, der bærer præg af, at man i musik- og filmafdelingerne har skelet til pladeforretningerne, når det kommer til udstilling af materialer (se billede 28 i idékataloget). Et besøg i deres musik- og filmafdeling er netop som at træde ind i en pladeforretning. Formidlingen er baseret på udstilling af forsider og gør samtidig brug af top 20 -lister. Forretninger har for vane at udstille de nyeste varer forrest for at lokke kunderne ind i butikken, og denne tankegang kan overføres til bibliotekerne, så det er de allernyeste materialer, der står forrest. Nye materialer sælger bedre end slidte, brugte eksemplarer, og derfor skal de nyeste materialer frem i forreste række, hvor der bliver lagt mærke til dem. I følge Underhill har mennesket for vane ikke at registrere indgangspartiet, men kun have øje for dørhåndtaget. Derfor skal biblioteker ikke benytte indgangen til vigtige informationer, nye bøger eller andet, de gerne vil formidle. Det er spild af tid og kræfter, for de fleste brugere vil alligevel ikke lægge mærke til det. Biblioteker bør i stedet trække disse ting længere ind i rummet, for det er først her, brugerne begynder at sondere omgivelserne og er åbne for input. At mennesket har en tendens til at bevæge sig mod højre, når det kommer indenfor betyder, at biblioteker skal være bedre til at udnytte den højre side af biblioteket. Her kunne 14-dages lån eller udstillinger være placeret eller andre materialer, som biblioteket ønsker at fremhæve og gøre opmærksom på. 19

20 Mange biblioteker har afleveringsautomater og reserverede materialer ved indgangen til biblioteket, hvilket betyder, at brugerne kan nøjes med at opholde sig i indgangspartiet. Bibliotekerne vil gerne have, at brugerne benytter sig af de forskellige bibliotekstilbud, og at de bliver længere tid på biblioteket, og derfor er det oplagt at flytte afleveringsautomaterne og de reserverede materialer længere ind i biblioteket, så brugeren er tvunget til at bevæge sig ind i biblioteksrummet. Hermed stiger sandsynligheden for at brugerne får lyst til at tage et par materialer med sig hjem. Det kan sammenlignes med, at de fleste supermarkeder har flaskeautomater langt inde i butikken, og når man som kunde alligevel er inde i butikken for at aflevere flasker, øges sandsynligheden for, at man kommer hjem med en stak varer. Fordybelse Der skal være plads og rum til fordybelse i biblioteksrummet, og disse områder skal medtænkes i indretningen. Det er vigtigt med steder, hvor brugerne kan opholde sig næsten uforstyrrede, og hvor der ikke er for meget larm. Biblioteket skal indrette områder til fordybelse, der er tilpasset børn og voksnes forskellige behov. Børn har ofte brug for at gemme sig enten alene eller sammen med et par andre børn. Næstved Hovedbibliotek har opstillet en hyggekrog til børn i form af kahytten på et skib (se billede 32 i idékataloget), og her er der plads til, at flere børn kan slænge sig i de store puder og læse bøger. Idea Store Bow har i børneafdelingen langs den ene væg hyggekroge, hvor børnene kan trække sig lidt tilbage og sidde på teaterlignende bænke (se billede 35 i idékataloget). Voksne kan derimod ofte nøjes med en god stol eller en sofa, så længe placeringen er afsides eller afskærmet fra resten af biblioteksrummet. På Nørrebro Bibliotek er der allerbagerst ved magasinet et område, hvor man kan sidde nogenlunde uforstyrret (se billede 34 i idékataloget). Der er mange biblioteker, der gør brug af lytteposter, hvor man kan sidde og fordybe sig i musik. Næstved Bibliotek har i musikafdelingen placeret en lyttepost for voksne (se billede 33 i idékataloget), mens Ordrup Bibliotek har opstillet en lyttepost i børneafdelingen (se billede 31 i idékataloget). Begge biblioteker har et åbent og stort biblioteksrum, men har formået at skabe, steder hvor man kan sidde lidt afsides. 20

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris bilag 1 Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris Life Cycle Stage Ansvarlig Touch Type Statisk Interaktiv Stickers "Drive-In"-bruger "Entusiast"-bruger Ankomst Velkomst Selvbetjening Shopping

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole Danmarks Biblioteksskole 30. september 2009 1 Projektplan Målbeskrivelse: Køgebibliotekerne består af et hovedbibliotek samt fem lokalbiblioteker hvoraf to af disse er af lidt mindre størrelse. Igennem

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Gruppebeskrivelse MULTIZONEN 3 FLERE MATERIALER

Gruppebeskrivelse MULTIZONEN 3 FLERE MATERIALER BOGLDEN (RØD) I rollespillet spiller I de unge fra gruppen Bogladen. I mener, at biblioteket skal tilbage til at et sted, hvor det handler om bøger. Så mange bøger som muligt! Det vigtigste er, at man

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere

Medieinformation KONTAKT. Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk

Medieinformation KONTAKT. Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk Medieinformation 2016 KONTAKT Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk OM AARHUS PANORAMA Aarhus Panorama er et lokalt gratismagasin, der med nysgerrighedens lygte søger

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

COPENHAGEN. Opgaven. Kunden. Målgruppe. Layout 1. GRAFISK DESIGN // METTE-MARIE RANDSKOV

COPENHAGEN. Opgaven. Kunden. Målgruppe. Layout 1. GRAFISK DESIGN // METTE-MARIE RANDSKOV COPENHAGEN Opgaven Kunden The Organic Bakery er en voksende bagerkæde i Storkøbenhavn med hovedsæde på Østerbro. Bageriet beskæftiger sig med økologisk bagværk, herunder brød og kager. Det, de er mest

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Infographic Klasse arbejdsmiljø

Infographic Klasse arbejdsmiljø Infographic Klasse arbejdsmiljø Skitse af vores tidlige design Rapport af : 1/7 Målgruppen Målgruppen for vores infographic er generelt eleverne som der går på ZBC i Vordingborg, dog skal det ikke undlades

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler

Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler Præsentation Generelle udfordringer Velkomst Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler Tryghed Selvbetjening Inspiration Nye aktiviteter og roller Spørgsmål Oplæg ved Gry Dinesen, møbelarkitekt

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad

Læs mere

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet Høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet I et partnerskab skal der være tale om win-win -situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for bibliotekets brugere. Folketingets

Læs mere

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring Quick Guide til bedre online markedsføring RESPONS Få flere henvendelser via dit b2b website Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing 1 Lign en forretning Produktet

Læs mere

Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion

Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion Bibliotekspressen nr. 1, 2008 Lennart Björneborn og Eva Brendstrup Dette er den afsluttende artikel om en

Læs mere

Maria Sjøblom. Marianne Agger, Birgit Kastbjerg, Rikke Agnes Bach

Maria Sjøblom. Marianne Agger, Birgit Kastbjerg, Rikke Agnes Bach Til Kopi til Fra Børnebibliotekarer Områdeledere / Biblioteker på Toppen Maria Sjøblom. Marianne Agger, Birgit Kastbjerg, Rikke Agnes Bach 12-05-2010 Sagsnr.: 2009-29583 Dok.nr.: 2010-136888 Indtryk fra

Læs mere

DIALOG MED BRUGERE!

DIALOG MED BRUGERE! ------------------------------------------------------------------------------------------ den 21. juni 2007 på Det Kongelige Bibliotek ved: Rune Nielsen Arkitekt MAA, Partner Kollision http://www.kollision.dk

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Forside 1: Bagside og bogryg:

Forside 1: Bagside og bogryg: Bagside og bogryg: Bagsiden og bogryggen er lavet i de samme farver som forsiden for at opnå et gennemgående og sammendhængende look. Stregen som skal forestille jernbanen er også fortsat på både bogryggen

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Fremtidens betjening i borgernes hus

Fremtidens betjening i borgernes hus Fremtidens betjening i borgernes hus Indledning - hvad står vi på? Både bibliotek og borgerservice er i disse år stærkt presset af udviklingen i samfundet. Biblioteket, som er en århundredgammel institution,

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Ny politik for perioden 2015-18

Ny politik for perioden 2015-18 Ny politik for perioden 2015-18 X Kulturudvalgets hovedtemaer for politikken Digitalisering og kanalstrategi Lokale tilbud medborgercentre Læring, viden, dannelse, medborgerskab og demokrati E-materialer

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Case: http://www.julius-nielsen.dk/

Case: http://www.julius-nielsen.dk/ Case: http://www.julius-nielsen.dk/ Hjemmesidens formål og målgruppe Formålet med hjemmesiden må være at informere potentielle kunder om firmaet, da hjemmesiden indeholder informationer om firmaets historie,

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Grafisk Design Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Opgaven gik ud på at lave et postkort, der skulle reklamere for et åbent hus-arrangement på Aarhus Tech. Opgaven er lavet i samarbejde med skolens

Læs mere

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 PROGRAM 1. Overordnede målsætninger med KulturRummet 2. Præsentation af KPF/Rødbro

Læs mere

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

ZBC og spil i undervisningen

ZBC og spil i undervisningen ZBC og spil i undervisningen faglærer Nina Schrøder Som en del af undervisningen på HG har jeg igennem de sidste 3 år udviklet følgende spil: ü Spil på PC ü Destroyer ü Racer-spillet ü Fire på stribe 1.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Afsluttende rapport, januar 2012 Af projektleder Anne Hvilsted Andersen, Greve Bibliotek Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere