Dansk Rygdatabase. DaRD Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Præliminær Årsrapport

Transkript

1 Dansk Rygdatabase DaRD Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase Præliminær Årsrapport Opgørelsesperiode: 1. januar december 2017 Opfølgningsperiode: 1. januar december 2018 Offentliggjort version

2 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Formand for databasen professor, overlæge Berit Schiøttz- Christensen og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) - Afdeling for databaseområde 3: Psykiatri, Gynækologi/obstetrik og Kroniske Sygdomme, datamanager Frank Kjeldsen og klinisk epidemiolog Tanja Gram Petersen. Afdeling for databaseområde 3 er ansvarlig for analyser og epidemiologiske kommentarer i rapporten. Databasens styregruppe er ansvarlig for faglige kliniske kommentarer, konklusion og anbefalinger. Databasens kontaktperson er Esra Öztoprak ved Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) - Afdeling for databaseområde 3. Kontakt til Databasens via RKKP kontaktperson: Kvalitetskonsulent Esra Öztoprak, cand.scient.san Afdeling for databaseområde 3: Psykiatri, Gynækologi/obstetrik og Kroniske Sygdomme Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Besøgsadresse: Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N ESROEZ@rkkp.dk Tlf.:

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord Grundlag for databasen, konklusioner og anbefalinger Konklusion Anbefalinger Indikator 1 Sektorovergang Indikator 2 MR-scanning Indikator 3 Genoptræningsplan Indikator 4 Rygoperationer Indikator 5 Spinalstenoseoperation Indikator 6 Discusprolapsoperation Indikator 7 Opioider Indikator 8 Cancer Indikator 9 Arbejdsmarked Beskrivelse af sygdomsområdet Rygområdet og DaRD Indikatorer Datagrundlag og metode Datagrundlag Dækningsgrad Datakomplethed og datakvalitet Statistiske metoder Styregruppens medlemmer pr Regionale kommentarer Appendiks 1: Læsevejledning Appendiks 2: Indikatordefinitioner Appendiks 3: Betydningen af ændrede beregningsregler Appendiks 4: Supplerende analyser

4 1.0 Forord Det er med stor ydmyghed, at Dansk Rygdatabase herved præsenterer den præliminære årsrapport. Vejen har været planlagt gennem flere år, men rejsen har været udfordret af ansøgninger, tilladelser, omlægninger og ny organisation. Vi er langt fra i mål, men vil meget gerne indbyde til overvejelser og diskussion, ja også gode råd og løsningsforslag. Rygsmerter opleves af mange og en stor del, af de der oplever rygsmerter, opsøger behandling i primærsektor. Lindres smerterne ikke, så den enkelte kan genoptage vanlig funktion, henvises til vurdering i hospitalsregi, hvilket ofte medfører MR-scanning evt. operation og/eller henvisning til længerevarende genoptræningsforløb i kommunalt regi. Forløbene bliver ofte langvarige og hver enkelt patient kommer i kontakt med mange forskellige fagpersoner. Herved risikeres ventetider, manglende sammenhæng og det kan være svært at holde fast i målet: at genopnå vanligt funktionsniveau. Det er opfattelsen, at forløbene på tværs af regioner planlægges forskelligt, at tilbuddene varierer og at tiden til at den enkelte genopnår vanlig funktion varierer. Denne antagelse er grundlag for etablering af Dansk Rygdatabase. Styregruppen for databasen er bredt sammensat og repræsenterer mange faggrupper, sektorer og ikke mindst patienterne. Der foreligger flere nationale kliniske retningslinjer på området, men meget få klare monitoreringspunkter, der naturligt vil kunne danne grundlag for en klinisk kvalitetssikringsdatabase. Derfor har styregruppen ud fra bedste viden identificeret 9 indikatorer, der er fokus i det indledende arbejde. Vi har brugt tiden fra oprettelse til denne årsrapport på at indhente relevante tilladelser og data og der er nu rapport fra 2 år og derved er grundlaget for indledende benchmarking etableret. Vi kan nu præsentere resultater for de første indikatorer for kontakter i 2017, som følges ind i Flere vil tilkomme, når vi har adgang til relevante data. Stor tak til alle i styregruppen og sekretariatet for kæmpe tålmodighed i hele forløbet. Vi ser frem til mange konstruktive diskussioner til gavn for rygpatienten og alle der engageret arbejder i feltet. Berit Schiøttz-Christensen Styregruppeformand 2.0 Grundlag for databasen, konklusioner og anbefalinger Patienten, der oplever længerevarende eller recidiverende rygsmerter, har i forløbet mange tværfaglige og tværsektorielle kontakter. Det overordnede formål med Dansk Rygdatabase (DaRD) er at beskrive det tværsektorielle forløb for rygpatienter for at forbedre behandlingen af rygpatienter i Danmark og at etablere et grundlag for benchmarking for aktører på området. Målet er at opbygge en database, der indhenter oplysninger på tværs af sektorer. Fase 1: Der tages udgangspunkt i incidente (ny-diagnosticerede) rygpatienter i sekundærsektoren, som identificeres ud fra deres første sygehuskontakt på en dansk hospitalsafdeling, hvortil der er registreret en rygdiagnose i Landspatientregisteret (LPR). Denne population benævnes sygehus-populationen. Fase 2: På sigt vil rygpatienter set i andre sektorer også blive inkluderet i DaRD, hvor der vil blive taget udgangspunkt i det patientforløb, der initieres ved første kontakt i primærsektoren, og patienterne vil blive fulgt gennem primærsektoren, sekundærsektoren og kommunale tilbud i tråd med forløbsbeskrivelserne på lænderyg-området. For sygehus-populationen defineres rygdiagnosen ved den aktionsdiagnose (A-diagnose), som det incidente forløb er beskrevet ved i hospitalsregi, og som er den A-diagnose, der er anvendt ved afslutning af forløb. Dette styrker databasens sensitivitet, da kun sandt positive bliver inkluderet, fordi rygpatienter bliver identificeret ud fra den diagnose, der er mest beskrivende efter udredningsforløb. Men denne tilgang reducerer til gengæld databasens specificitet, idet patienter, der kodes ved uspecifik diagnose eller ved obs. pro-diagnose ikke inkluderes. Diagnoselisten er defineret relativt bredt, hvorfor det vurderes, at langt hovedparten af patienter, der ses i 4

5 sekundærsektor er inkluderet i populationen, samtidig udfordres den variation, der beror på misklassifikation, hvis kodepraksis varierer betydeligt. Dette forhold vil være grundlag for fortsatte analyser. Diagnosekoder og fordelingen mellem diagnosekoder er opgjort nationalt og for hver region (Tabel A2). Der ses variation i fordelingen af anvendte koder regioner imellem, hvilket kan skyldes patientgrundlag og kodepraksis. Variationen vil være fokus for supplerende analyser. Dette er den 2. version af den præliminære årsrapport for DaRD. Der blev udarbejdet en version af rapporten i 2017, som blev udsat, idet der i mellemtiden er sket store omlægninger i RKKP. Ved fornyet gennemgang er beregningsreglerne for DaRD blevet justeret, hvilket primært har haft betydning for, hvilken periode incidente kontakter identificeres i og for opfølgningsperioden af rygpatienterne. Afsnittet Datagrundlag og Metode giver en nærmere beskrivelse af populationsafgrænsning for indeværende rapport og i Appendiks 3 er betydningen af de ændrede beregningsregler uddybet. For opgørelsesperioden d. 1. januar december 2017 er der identificeret > prævalente rygpatienter via LPR, hvilket stemmer godt overens med, hvad der er rapporteret i tidligere befolkningsundersøgelser. Heraf er i alt (Tabel A2) incidente rygpatienter inkluderet i sygehus-populationen, der defineres som rygpatienter uden en foregående rygdiagnose inden for 365 dage før første kontakt i opgørelsesperioden. Disse følges til og med 31. december Det er bemærkelsesværdigt, at et meget stort antal afdelinger ser mere end 50 rygpatienter per år. De afdelinger, der modtager rygpatienter til 1. undersøgelse på sygehus, er overvejende medicinske rygenheder, akutafdelinger og ortopædkirurgiske afdelinger. De øvrige afdelinger fremstår ikke alle som relevante ryg-afdelinger, hvilket vil være fokus mhp fremover at kunne undgå unødig misklassifikation. Definitionen af at patienten relateres til første kontaktafdeling bibeholdes, men der rapporteres ved afdelinger, der modtager over 50 patienter. De øvrige afdelinger samles som andre afdelinger. Herved bevares fokus på patientens kontakter i det samlede forløb. Patientpopulationen er næsten ligeligt fordelt i aldersgrupperne 18-44, og 65+. Der er overvægt af kvinder 56% (Tabel A2). Den relative fordeling af patienter regionerne imellem viser, at der ses mellem 118,0 og 169,4 patient pr indbygger 18 år i regionerne, hvor der ses færrest i Region Nord og flest i Region Syd (Tabel A4). Mellem 11,4 og 36,2 % af regionernes rygpatienter ses uden for bopælsregion eller på privathospital. Region Sjælland er den region, hvor der er den største andel af patienter, der ses i anden region eller i privathospitalsregi (Tabel A3). For denne præliminære rapport er der afrapporteret resultater for seks indikatorer, der vedrører forløb i sekundærsektoren. Frekvensen varierer relativt regionerne imellem i forhold til kontakter til sygehus, hvor Region Midt henviser en relativt stor del til genoptræning (GOP) og Region Nord ser relativt flere patienter med spinalstenose og relativt færre patienter med discusprolaps end de andre regioner. Epidemiologiske og faglige kliniske kommentarer til de enkelte indikatorer findes nedenfor ved resultaterne for hver enkelt indikator, og Tabel 6a viser indikatorresultaterne relativt i forhold til baggrundsbefolkningen. Overvejelser og forhold vedrørende udvikling af Dansk Rygdatabase Der foreligger ikke data, der beskriver forløbet for rygpatienter i Danmark. Analysearbejdet i DaRD indledes derfor med definition af populationer og dernæst en beskrivelse, der skal danne grundlag for fremadrettet benchmarking. 5

6 I fase ét er målet at beskrive patientforløbet for patienter, der er set på sygehus. På nuværende tidspunkt defineres den incidente kontaktdato, som den dato patienterne har den første kontakt på en vilkårlig hospitalsafdeling. Det kan være relevant at beskrive den første kontakt som den incidente kontaktdato på en defineret rygafdeling. Det vil blive drøftet i forbindelse med kommende årsrapporter. Dette vil have indflydelse på, hvad det er for en patientpopulation indikatorerne opgøres for og for indikatoropfyldelsen, idet vi ved denne ændring først vil følge patienterne fra de har haft en kontakt på en relevant rygafdeling. En sådan ændring kræver dog en større kodemæssig omstrukturering af databasen og bør overvejes nøje før den implementeres. Aktuelt ses nærmere på forskelle i kodepraksis hos afdelinger med over og under 50 incidente rygpatienter. I fase to er målet at beskrive patientforløbet på tværs af sektorer. For at data fra primærsektoren kan leveres til RKKP og dermed DaRD og Indikator 1 vedr. sektorovergang kan afrapporteres, afventes at forskellige aftaler mellem aktører og tekniske løsninger er på plads for indberetning af diagnosekoder. Se nærmere beskrivelse under Indikator 1. Indikator 7 vedrører brug af opioider og vil være baseret på data fra Dansk Receptdatabase. Opioider er fokus for debat omkring forbrug; herunder et betydeligt stigende forbrug. Der afventes data for at kunne opgøre indikatoren, fx mangler information omkring dosis, og der arbejdes på en løsning for, hvordan DaRD kan få løbende levering af recept data. Indikator 9 vedrører tilbagevendelse til arbejdsmarkedet og vil blive baseret på data fra DREAM, som er en forløbsdatabase, der indeholder oplysninger om offentlige ydelser og beskæftigelse. DREAM data er nu tilgængelig for DaRD ved manuel hentning af data, men der arbejdes på en automatiseret løsning, således data kan leveres løbende. Denne indikator har første prioritet, når DaRD videreudvikles til at inkludere data for flere af de planlagte indikatorer. Der igangsættes udvalgsarbejde vedr beskrivelse af denne indikator. I takt med at der indrapporteres data vedr. forløb i kommunalt regi, herunder for genoptræning og forebyggelse, inkluderes disse oplysninger i beskrivelsen af forløb. Indhentning af disse data er fortsat en udfordring. Overgangen fra LPR2 til LPR3 vil sandsynligvis påvirke DaRD, idet LPR3 er mere forløbsorienteret end LPR2, som i højere grad bygger på kontakter. Dette kan betyde, at patientforløb i DaRD skal redefineres. Der afventes mere klarhed omkring det præcise indhold og opbygning af LPR3, før der kan tages stilling til, hvordan DaRD skal tilpasses LPR Konklusion Fokus for aktuelle årsrapport er at beskrive metode, demografi, og henvisningsmønster nationalt og regionalt, samt kontaktmønster til privathospital mhp. at opnå grundlag for benchmarking. Rapporten viser, at der ses mange incidente rygpatienter på danske sygehuse, at der er relativt stor variation regionerne imellem ved antal henviste patienter. Der er mange afdelinger, der diagnosticerer rygpatienter, men hovedparten af rygpatienterne ses som ventet på relevant rygafdeling. Der er betydelig forskel i brug af genoptræningsplaner og antallet af operationer varierer. Der ses variation i typen af operation, som kan tillægges variation i den bagvedliggende demografi, men det kan også skyldes varierende kodepraksis. 6

7 Der er mod forventning relativt lav hyppighed af gentagne MR-scanninger efter modtagelse, hvilket afkræfter at de scanninger, der udføres før 1. undersøgelse IKKE kan anvendes i det videre forløb. Efter næste årsrapport overvejs om indikator 2 skal suppleres vedr rapportering af brug af røntgen og gentagne MR-scanninger. Der identificeres ikke ukendte eller omfattende antal incidente cancertilfælde efter undersøgelse for rygsmerter. Det vurderes, at registeroplysninger, som de her præsenterede, kan anvendes til fremtidig vurdering af forløbet for rygpatienter, men kodepraksis skal vurderes mhp omfanget af misklassifikation på baggrund af diagnosekoder registreret i LPR. Det anbefales, at der overvejs audit mhp mere ensartet kodepraksis. Det er planen at etablere en rygpopulation, hvor incidente patienter identificeres i primærsektor, men det kræver, at der etableres diagnosekodning i praksis. Det er aktuelt ikke lovkrav. Populationen vil blive etableret i takt med, at der oprettes kodepraksis, men populationen vil ikke kunne stå alene, hvorfor vi fortsat vil følge begge populationer. Der er igangværende overvejelser i almen praksis omkring kodepraksis sammenholdt med den enkelte patients integritet. Der er løbende dialogen med DSAM via MBJ. I kiropraktorpraksis kodes specifikke forløb vedr. nakke- og lænde-prolapser samt spinalstenose. Når disse kodninger optræder i ydelsessystemet kan der etableres forløb for disse patienter. I fysioterapipraksis kodes aktuelt ikke. I speciallægepraksis diagnosekodes, men koderne fremgår endnu ikke af ydelsessystemet. Det er planlagt at inkludere PRO-data for udvalgte patientpopulationer, når databasen er veletableret. Opgørelser fra DaRD rapporteres i ledelsessystemet LIS. Målet er, at der etableres benchmarking på gruppeniveau og brugerniveau. Herved sikres, at afdelinger og individuelle klinikker kan relatere egne data til benchmarking opgjort på regionalt og nationalt niveau. Denne første årsrapport giver ny viden ved at kortlægge en del af patientforløbet for rygpatienter, der henvises til undersøgelse på sygehus. Der ses Stor forskel i kontakter regioner imellem Der er mange kontaktafdelinger for denne patientgruppe hvilket kan understøtte meget varierende forløb Der henvises mange til genoptræning i kommunalt regi Der er angiveligt forskel i kodepraksis Der dukker ikke uventede cancerformer op i perioden efter første kontakt pga rygsmerter. Henvisning inden udløser ikke massiv antal ekstra MR Privathospitaler dækker angiveligt manglende kapacitet i sygehusregi Det vurderes, at registrene kan anvendes til kortlægninger som aktuelle, men der bør følges op mhp grad af varierende kodepraksis. Fremover er det målet at etablere relevant benchmarking og ud fra denne identificere niveau for indikatorerne. Der er opmærksomhed omkring fremadrettet tilbagemelding til hver enkelt kliniker mhp at denne oplever at få noget ud af den omfattende kvalitetssikring. 7

8 2.2 Anbefalinger Der foreligger i de nationale kliniske retningslinjer ikke indikatorer for rygforløb, hvorfor vi i den aktuelle rapport har valgt klinisk relevante indikatorer og har på baggrund af registeroplysninger beskrevet disse. I forbindelse med næste årsrapport vil det være muligt at vurdere udvikling og styregruppen vil formulere mål for de foreslåede indikatorer. 8

9 2.3 Indikatoroversigt Tabel 2.0 Indikatoroversigt Indikator nummer Navn Beskrivelse Type Standard 1 Sektorovergang Afventer data, der vil forekomme, når praksis indgår aftale om indrapportering af diagnoser og tekniske løsninger for levering af data er på plads. 2 MR-scanning Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen, der har mindst to MR-scanninger i en periode på 90 dage omkring datoen for første rygdiagnose, hvoraf mindst én MR-scanning ligger før inddato og mindst en MR-scanning ligger efter inddato. - Proces Ingen fastsat 3 Genoptræningsplan Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med relevant Proces Ingen fastsat aktionsdiagnose, der modtager en genoptræningsplan inden for 90 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). 4 Rygoperationer Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med relevant Proces Ingen fastsat aktionsdiagnose, der har fået foretaget en rygoperation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). 5 Spinalstenoseoperation Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med spinalstenose Proces Ingen fastsat (nervetryk), der har fået foretaget en spinalstenoseoperation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). 6 Discusprolapsoperation Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med Proces Ingen fastsat discusprolaps, der har fået foretaget en discusprolapsoperation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). 7 Opioider Afventer data fra lægemiddelstyrelsen (Recept databasen) - 8 Cancer Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen uden 2 års Proces Ingen fastsat forudgående cancer diagnose, der inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato) har fået stillet en relevant cancer diagnose. 9 Arbejdsmarked Afventer data fra DREAM - 9

10 3.1 Indikator 1 Sektorovergang Tabel Indikatorresultater Indikatoren kan ikke opgøres, idet data ikke er tilgængelige på nuværende tidspunkt. Det overordnede formål med indikatoren er at kunne identificere en incident rygpopulation, der primært ses i primærsektor, og hvor en del fortsætter i sygehusregi i medicinsk eller kirurgisk regi. Hensigten er til dels at se, i hvilken grad patienten er set hos egen læge inden henvisning til sygehus, og i hvilken grad patienten ses af kiropraktor og/eller fysioterapeut. Herudover er hensigten at undersøge i hvilken grad og hvor hyppigt rygpatienter ses af speciallæger. I takt med, at egen læge, kiropraktor og fysioterapeut i primærsektor koder for rygsmerte/sygdom, og der indrapporteres til ydelsesregisteret, vil oplysninger om kontakt til primærsektor inddrages. I overenskomsten for praktiserende læger er der åbnet op for indrapportering af diagnosekode med ICPC systemet, og der arbejdes på løsninger med systemhusene for, hvordan data skal leveres til RKKP på seks sygdomsområder. Først når dette er oppe at køre, vil der arbejdes på en løsning for levering af data på rygområdet fra almen praksis til RKKP og dermed DaRD. I overenskomsten for kiropraktorer er der indført indberetningspligt, hvis patienten opfylder kriterier for behandling af rodtryk eller spinalstenose og det vurderes, at der er behov for udvidet forløb. Det ønskes undersøgt i hvor høj grad denne del af overenskomsten udmøntes. Information omkring disse ydelser kan indhentes til DaRD via Ydelsesregisteret. Fysioterapeuter diagnosekoder ikke på nuværende tidspunkt. Det overvejes om information omkring kontakt med fysioterapeuter kan indhentes via henvisningssystemet. Hos speciallæger er der forpligtigelse til at diagnosekode med ICD10 systemet, hvorfor rygpatienter let kan identificeres, men der afventes en teknisk løsning på, hvordan data kan leveres til RKKP og dermed DaRD. 10

11 3.2 Indikator 2 MR-scanning Definition: Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen, der har mindst to MR-scanninger i en periode på 90 dage omkring datoen for første rygdiagnose, hvoraf mindst en MR-scanning ligger før inddato og mindst en MR-scanning ligger efter inddato. Nævner population: Kontakter der indgår i sygehus-populationen Tæller population: Kontakter med mindst en MR-scanning (UXME*) 90 dage før inddato og 90 dage efter inddato Standard: Endnu ikke fastlagt Tabel 2.2 Indikatorresultater DARD_02_001, Nævner > 50 (Afdelingsnavn SKS-kode) Danmark Std. % Opfyldt Tæller/ nævner 1694 / Uoplyst Antal (%) Aktuelle år 1/1/17-31/12/17 Andel (95% CI) 0 (0) 3 (3-3) Region Hovedstaden 292 / (0) 2 (2-2) Region Sjælland 104 / (0) 2 (1-2) Region Syddanmark 399 / (0) 3 (2-3) Region Midtjylland 537 / (0) 5 (4-5) Region Nordjylland 123 / (0) 2 (2-3) Privathospitaler 239 / (0) 3 (2-3) Region Hovedstaden 292 / (0) 2 (2-2) Akut modtageafd. AMA, Bispebjerg Hospital / (0) 0 (0-1) Akut overafdeling / (0) 1 (0-1) Akutmodtagelse Overafdeling # 0 (0) # # Arbejds- og Miljømedicinsk Overafdeling, Bispebjerg Hospital / (0) 0 (0-2) Endokrinologisk Overafdeling I / 51 0 (0) 0 (0-7) HI Kard-Nefro-Endo Overafd / (0) 1 (0-3) HI Lunge- & Infmed. Overafd / (0) 2 (1-6) HI Neurologisk overafdeling / (0) 6 (2-12) HI Ortopædkirurgisk Overafd / 54 0 (0) 0 (0-7) HI Reumatologisk Overafdeling / (0) 3 (2-4) Kirurgisk afdeling / (0) 3 (1-6) MEDICINSK OVERAFDELING C, GE / (0) 3 (2-3) Medicinsk Overafdeling Amager # 0 (0) # # Medicinsk Overafdeling, FRH / (0) 0 (0-1) Medicinsk afdeling O Overafd / (0) 1 (0-3) Medicinsk afdeling/endokrinologi, Hvidovre Hospital # 0 (0) # # Medicinsk overafd., M GLO / (0) 1 (0-1) 11

12 Neurologisk afd. N, Bispebjerg Hospital # 0 (0) # # Ortopædkirurgisk Klinik, U / (0) 13 (9-18) Ortopædkirurgisk afd. M, Bispebjerg Hospital / (0) 0 (0-3) Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital / (0) 0 (0-3) Ortopædkirurgisk overafd. T # 0 (0) # # Overafd. Akutmodtagelsen A # 0 (0) 0 (0-1) Reumatologisk Overafdeling, FRH / (0) 2 (1-3) Skadestue, Hvidovre Hospital # 0 (0) # # Traumecenter og Akut Modtagelse, TC / 92 0 (0) 3 (1-9) Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR / (0) 3 (3-4) Øvrige afdelinger, Hovedstaden 8 / (0) 1 (1-3) Region Sjælland 104 / (0) 2 (1-2) HOL Akutafdeling 3800H9 4 / (0) 1 (0-3) HOL Medicin 3800H0 9 / (0) 1 (1-3) HOL Ortopædkirurgi 3800J4 # 0 (0) # # KOE Akutafdeling 3800D8 4 / (0) 1 (0-2) KOE Medicin 3800D0 0 / 65 0 (0) 0 (0-6) KOE Ortopædkirurgi 3800E2 18 / (0) 2 (1-4) KOE Reumatologi og Rehab. 3800D5 11 / (0) 2 (1-3) NAE Reumatologi og Rehab. 3800N5 15 / (0) 4 (2-6) NFS Akutafdeling 3800W4 3 / (0) 1 (0-2) NFS Ortopædkirurgi 3800X0 0 / 53 0 (0) 0 (0-7) SLA Akutafdeling 3800R8 7 / (0) 1 (0-2) SLA Neurologi 3800R7 # 0 (0) # # SLA Reumatologi og Rehab. 3800R5 23 / (0) 3 (2-4) Øvrige afdelinger, Sjælland 7 / (0) 2 (1-5) Region Syddanmark 399 / (0) 3 (2-3) Arbejds- og Miljømed. klinik, Odense Universitetshospital / 74 0 (0) 0 (0-5) FRI Medicinsk Afdeling (Grindsted) / (0) 0 (0-2) Hovedorto område Esbjerg # 0 (0) # # Medicinsk afd / 73 0 (0) 4 (1-12) Medicinsk område Esbjerg / (0) 1 (1-3) Neurokirurgisk afd. U, Odense Universitetshospital / (0) 6 (4-9) Neurologisk Afdeling N, OUH / 96 0 (0) 4 (1-10) OUH Fælles Akut Modtagelse (Svendborg) / (0) 0 (0-3) OUH FællesAkutModtag (Odense) / (0) 1 (0-2) OUH Medicinsk Afd. (Svendborg) / 88 0 (0) 6 (2-13) Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH / (0) 2 (1-4) Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital / (0) 4 (1-8) Rygcenter Middelfart / (0) 3 (3-3) SHS Fælles Akut Modtagelse (FAM) / (0) 2 (1-4) SHS Hjerne- og Nervesygdomme / 90 0 (0) 6 (2-12) 12

13 SHS Ortopædkirurgi / (0) 2 (0-7) SLB Akutafdelingen (Kolding) / (0) 1 (0-2) SLB Medicinske Sygdomme (Kolding) # 0 (0) # # SLB Ortopædkirurgi (Kolding) / 91 0 (0) 0 (0-4) SLB Ortopædkirurgisk Afdeling (Vejle) # 0 (0) # # SVS Afdeling for Fælles Akut Modtagelse # 0 (0) # # SVS Arbejdsmedicinsk afdeling # 0 (0) # # Øvrige afdelinger, Syddanmark 8 / (0) 3 (1-6) Region Midtjylland 537 / (0) 5 (4-5) Akutafdeling / (0) 2 (1-3) Akutafdeling / (0) 2 (1-4) Akutafdelingen - Randers / (0) 3 (2-5) Akutafdelingen / (0) 1 (0-3) Akutafdelingen, Overafdeling - RHH / (0) 1 (0-2) Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgi / (0) 0 (0-3) Diagnostisk Center Medicin / (0) 4 (1-8) Hjerne- og Rygkirurgi / (0) 7 (6-8) Led- og Bindevævssygdomme / (0) 4 (2-6) Medicinsk - Randers # 0 (0) # # Medicinsk afdeling / (0) 2 (0-5) Neurologi # 0 (0) # # Ortopædkirurgi / (0) 6 (4-8) Ortopædkirurgi / (0) 5 (3-7) Ortopædkirurgi, Overafdeling - RHH / 77 0 (0) 0 (0-5) Regional Rygklinik / (0) 6 (5-6) Øvrige afdelinger, Midtjylland 11 / (0) 3 (1-5) Region Nordjylland 123 / (0) 2 (2-3) Alb Akut- og Traumecenter / (0) 1 (0-2) Alb Neurokir. Område / (0) 5 (4-6) Alb Ortopædkirurgisk Område / (0) 1 (1-2) Alb Reumatologisk Område / (0) 1 (1-2) Far Medicinsk område / (0) 4 (2-9) Thy Akutmodtagelsen # 0 (0) # # Ven Akutmodtagelsen FAM / (0) 0 (0-1) Ven Medicinsk Center / 72 0 (0) 0 (0-5) Ven Reumatologisk område # 0 (0) # # Øvrige afdelinger, Nordjylland 8 / (0) 4 (2-7) Privathospitaler 239 / (0) 3 (2-3) 13

14 Figur 2.2. CI-plot 14

15 Klinisk epidemiologiske kommentar til Indikator 2 Indikatoren opgør patienter med en incident sygehus-kontakter i Opfølgningstiden er 90 dage for Indikator 2, hvilket betyder, at alle patienter følges 90 dage og patienter med en incident kontakt ved udgangen af 2017 følges tre måneder ind i På landsplan har 3 % af incidente rygpatienter, som bliver set i sygehusregi, fået foretaget mindst to MR-scanning i en periode på 90 dage omkring datoen for første rygdiagnose, hvoraf mindst én MR-scanning ligger før og mindst én MRscanning ligger efter datoen for første kontakt. På regionalt plan varierer andelen mellem 2 % og 5 % - med lavest andel i Region Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland og med højest andel i Region Midtjylland. Indikatorværdien ligger generelt jævnt blandt afdelingerne, dog skiller Ortopædkirurgisk Klinik, U under Region Hovedstaden sig ud med en indikatorværdi på 13 %. Faglig klinisk kommentar til Indikator 2 Henvisningspraksis til MR er ændret i de fem regioner gennem 7 år. Der er åbnet for henvisningsretten til MR fra egen læge og kiropraktor. Det er målet at vurdere om antallet af scanninger udført ved henvisning fra egen læge, kiropraktor eller som er udført på privathospital medfører et øget antal supplerende scanninger ved første undersøgelse på sygehus. Antallet af supplerende MR-scanninger i relation til undersøgelse på sygehus er højest i Region Midt efterfulgt af Region Nord, hvilket tillægges visitationspraksis og udmelding omkring forventning om, at der foreligger MR-scanning, som i flere tilfælde må gentages eller suppleres i højere grad end, der suppleres med ekstra scanninger pga. utilstrækkelig primærscanning. Anbefaling til Indikator 2 Ved næste årsrapport overvejes ændring af indikator. Følgende fokus overvejes: Udvikling i MR-rate fra år til år Andel af henvisninger til MR fra egen læge/kiropraktor vs sygehusafdeling? Brug af røntgen i relation til MR 15

16 3.3 Indikator 3 Genoptræningsplan Definition: Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med relevant aktionsdiagnose, der modtager en genoptræningsplan inden for 90 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). Nævner population: Kontakter der indgår i sygehus-populationen Tæller population: Kontakter fået en genoptræningsplan (ZZ0175*) inden for 90 dage efter inddato Standard: Endnu ikke fastlagt Tabel Indikatorresultater DARD_03_001, Nævner > 50 (Afdelingsnavn SKS-kode) Danmark Std..% Opfyldt Tæller/ nævner / Uoplyst Antal (%) Aktuelle år 1/1/17-31/12/17 Andel (95% CI) 0 (0) 19 (18-19) Region Hovedstaden 2452 / (0) 14 (14-15) Region Sjælland 563 / (0) 10 (9-10) Region Syddanmark 3690 / (0) 25 (24-25) Region Midtjylland 4235 / (0) 37 (36-37) Region Nordjylland 780 / (0) 16 (15-17) Privathospitaler 186 / (0) 2 (2-2) Region Hovedstaden 2452 / (0) 14 (14-15) Akut modtageafd. AMA, Bispebjerg Hospital / (0) 7 (5-8) Akut overafdeling / (0) 5 (4-6) Akutmodtagelse Overafdeling / (0) 10 (7-14) Arbejds- og Miljømedicinsk Overafdeling, Bispebjerg Hospital / (0) 3 (1-7) Endokrinologisk Overafdeling I / 51 0 (0) 14 (6-26) HI Kard-Nefro-Endo Overafd / (0) 9 (6-12) HI Lunge- & Infmed. Overafd / (0) 13 (8-19) HI Neurologisk overafdeling / (0) 20 (13-29) HI Ortopædkirurgisk Overafd / 54 0 (0) 20 (11-34) HI Reumatologisk Overafdeling / (0) 33 (30-36) Kirurgisk afdeling / (0) 11 (8-16) MEDICINSK OVERAFDELING C, GE / (0) 35 (33-37) Medicinsk Overafdeling Amager / (0) 5 (3-7) Medicinsk Overafdeling, FRH / (0) 13 (10-16) Medicinsk afdeling O Overafd / (0) 23 (18-28) Medicinsk afdeling/endokrinologi, Hvidovre Hospital / (0) 9 (6-14) Medicinsk overafd., M GLO / (0) 6 (5-8) Neurologisk afd. N, Bispebjerg Hospital / 53 0 (0) 11 (4-23) 16

17 Ortopædkirurgisk Klinik, U / (0) 25 (20-31) Ortopædkirurgisk afd. M, Bispebjerg Hospital / (0) 7 (4-13) Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital / (0) 16 (10-24) Ortopædkirurgisk overafd. T / (0) 12 (7-19) Overafd. Akutmodtagelsen A / (0) 5 (4-7) Reumatologisk Overafdeling, FRH / (0) 12 (10-14) Skadestue, Hvidovre Hospital / (0) 3 (2-5) Traumecenter og Akut Modtagelse, TC / 92 0 (0) 10 (5-18) Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR / (0) 16 (15-17) Øvrige afdelinger, Hovedstaden 57 / (0) 9 (7-12) Region Sjælland 563 / (0) 10 (9-10) HOL Akutafdeling 3800H9 46 / (0) 13 (10-17) HOL Medicin 3800H0 17 / (0) 3 (2-4) HOL Ortopædkirurgi 3800J4 14 / 81 0 (0) 17 (10-27) KOE Akutafdeling 3800D8 73 / (0) 14 (11-17) KOE Medicin 3800D0 5 / 65 0 (0) 8 (3-17) KOE Ortopædkirurgi 3800E2 109 / (0) 15 (13-18) KOE Reumatologi og Rehab. 3800D5 68 / (0) 9 (7-12) NAE Reumatologi og Rehab. 3800N5 11 / (0) 3 (1-5) NFS Akutafdeling 3800W4 45 / (0) 12 (9-16) NFS Ortopædkirurgi 3800X0 7 / 53 0 (0) 13 (5-25) SLA Akutafdeling 3800R8 64 / (0) 9 (7-12) SLA Neurologi 3800R7 3 / 69 0 (0) 4 (1-12) SLA Reumatologi og Rehab. 3800R5 36 / (0) 4 (3-6) Øvrige afdelinger, Sjælland 65 / (0) 23 (18-28) Region Syddanmark 3690 / (0) 25 (24-25) Arbejds- og Miljømed. klinik, Odense Universitetshospital / 74 0 (0) 4 (1-11) FRI Medicinsk Afdeling (Grindsted) / (0) 6 (3-10) Hovedorto område Esbjerg / 99 0 (0) 17 (10-26) Medicinsk afd / 73 0 (0) 10 (4-19) Medicinsk område Esbjerg / (0) 5 (3-8) Neurokirurgisk afd. U, Odense Universitetshospital / (0) 25 (21-30) Neurologisk Afdeling N, OUH / 96 0 (0) 19 (12-28) OUH Fælles Akut Modtagelse (Svendborg) / (0) 21 (14-28) OUH FællesAkutModtag (Odense) / (0) 18 (15-21) OUH Medicinsk Afd. (Svendborg) / 88 0 (0) 10 (5-19) Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH / (0) 10 (8-13) Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital / (0) 15 (9-22) Rygcenter Middelfart / (0) 30 (29-31) SHS Fælles Akut Modtagelse (FAM) / (0) 12 (9-15) SHS Hjerne- og Nervesygdomme / 90 0 (0) 13 (7-22) 17

18 SHS Ortopædkirurgi / (0) 16 (10-23) SLB Akutafdelingen (Kolding) / (0) 8 (6-11) SLB Medicinske Sygdomme (Kolding) / 59 0 (0) 17 (8-29) SLB Ortopædkirurgi (Kolding) / 91 0 (0) 32 (22-42) SLB Ortopædkirurgisk Afdeling (Vejle) / (0) 9 (6-12) SVS Afdeling for Fælles Akut Modtagelse / (0) 10 (7-13) SVS Arbejdsmedicinsk afdeling / 58 0 (0) 17 (9-29) Øvrige afdelinger, Syddanmark 44 / (0) 18 (13-23) Region Midtjylland 4235 / (0) 37 (36-37) Akutafdeling / (0) 22 (19-25) Akutafdeling / (0) 16 (12-19) Akutafdelingen - Randers / (0) 20 (16-24) Akutafdelingen / (0) 20 (15-25) Akutafdelingen, Overafdeling - RHH / (0) 17 (13-21) Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgi / (0) 37 (29-45) Diagnostisk Center Medicin / (0) 17 (11-24) Hjerne- og Rygkirurgi / (0) 24 (22-26) Led- og Bindevævssygdomme / (0) 59 (54-64) Medicinsk - Randers / 52 0 (0) 25 (14-39) Medicinsk afdeling / (0) 16 (11-23) Neurologi / 76 0 (0) 12 (6-21) Ortopædkirurgi / (0) 19 (16-23) Ortopædkirurgi / (0) 53 (48-57) Ortopædkirurgi, Overafdeling - RHH / 77 0 (0) 12 (5-21) Regional Rygklinik / (0) 48 (47-49) Øvrige afdelinger, Midtjylland 70 / (0) 17 (14-21) Region Nordjylland 780 / (0) 16 (15-17) Alb Akut- og Traumecenter / (0) 11 (8-14) Alb Neurokir. Område / (0) 12 (11-14) Alb Ortopædkirurgisk Område / (0) 17 (15-19) Alb Reumatologisk Område / (0) 16 (13-19) Far Medicinsk område / (0) 11 (7-17) Thy Akutmodtagelsen / (0) 17 (12-23) Ven Akutmodtagelsen FAM / (0) 25 (20-30) Ven Medicinsk Center / 72 0 (0) 25 (16-37) Ven Reumatologisk område / (0) 15 (10-22) Øvrige afdelinger, Nordjylland 66 / (0) 30 (24-36) Privathospitaler 186 / (0) 2 (2-2) 18

19 Figur 2.3. CI-plot 19

20 Klinisk epidemiologiske kommentar til Indikator 3 Analogt med Indikator 2 opgør Indikator 3 patienter med en incident sygehus-kontakter i 2017, og alle patienter følges 90 dage, således patienter med en incident kontakt ved udgangen af 2017 følges tre måneder ind i På landsplan er 19 % af incidente rygpatienter, der er set i hospitalsregi, henvist til genoptræning ved genoptræningsplan inden for 90 dage efter datoen for første rygdiagnose. Der er betydelig regional variation i indikatorværdi, hvor Region Sjælland ligger lavest med en indikatorværdi på 10 % og Region Midtjylland ligger højest med en Indikatorværdi på 37 %. Ligeledes er der stor variation afdelingerne imellem. På privathospitalerne er det samlet set kun 2 % af de incidente patienter, der får en genoptræningsplan inden for 90 dage. De regionale forskelle må tilskrives varierende kriterier for, hvornår rygpatienterne bliver set på et sygehus, hvilke tilbud der tilbydes på sygehuset og hvilken kultur, der er opbygget mhp brug af kommunalt tilbud.. I Appendiks Tabel A12 er Indikator 3 opgjort på bopælskommune. Her ses det, at det er større forskel i andelen af rygpatienter i de forskellige kommuner, der er henvist til genoptræning, regionerne imellem end inden for samme region. Faglig klinisk kommentar til Indikator 3 Antallet af genoptræningsplaner varierer betydeligt regionerne imellem. Kommunalreformen og forventningen om, at generel genoptræning skal foregå i kommunalt regi, hvis patienten som følge af aktuelle sygdomsforløb oplever betydeligt funktionstab, har betydet, at et større antal patienter henvises til genoptræning. Tilbuddet forventes dog at være ligeligt fordelt regionerne imellem. Den lave henvisningsandel fra privatsygehus skyldes henvisningspraksis, idet patienter ikke kan henvises fra privatsygehus til kommunalt tilbud og det må vurderes, at meget få privathospitaler benytter sig af muligheden for at kunne henvise til kommunal genoptræning via henvisning til sygehus mhp dette. Anbefaling til Indikator 3 Forskelle mellem regioner bør belyses ved gennemgang af anbefalingen i det for regionen gældende rygforløbsprogram. Der anbefales en nøjere analyse af fra hvilken afdelingen patienten henvises og i hvor høj grad henvisningen efterfølger operation og om de regionale forskelle skyldes at patienten behandles i andet regi eksempelvis i fysioterapipraksis. Aktuelt indgår oplysninger om det forløb der tilbydes i kommunen ikke, hvilket bør belyses, når data fra kommunalt regi tilgår DaRD. 20

21 3.4 Indikator 4 Rygoperationer Definition: Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med relevant aktionsdiagnose, der har fået foretaget en rygoperation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). Nævner population: Kontakter der indgår i sygehus-populationen Tæller population: Kontakter der har fået fortaget en rygoperation (KABC1*, KABC20, KABC21, KABC23, KABC26, KABC3*, KABC4*, KABC5*, KNAG0*, KNAG3*, KNAG4*, KNAG6*, KNAG7*, KNAK4*) inden for 365 date efter inddato Standard: Endnu ikke fastlagt Tabel Indikatorresultater DARD_04_001, Nævner > 50 (Afdelingsnavn SKS-kode) Danmark Region Hovedstaden Std..% Opfyldt Tæller/ nævner 8629 / / Uoplyst Antal (%) Aktuelle år 1/1/17-31/12/17 Andel (95% CI) 0 (0) 14 (13-14) 0 (0) 9 (9-10) Region Sjælland 641 / (0) 11 (10-12) Region Syddanmark Region Midtjylland 1830 / / (0) 12 (12-13) 0 (0) 15 (15-16) Region Nordjylland 777 / (0) 15 (14-16) Privathospitaler 2046 / (0) 22 (21-23) Region Hovedstaden 1540 / (0) 9 (9-10) Akut modtageafd. AMA, Bispebjerg Hospital / (0) 2 (1-3) Akut overafdeling / (0) 3 (2-4) Akutmodtagelse Overafdeling / (0) 5 (3-9) Arbejds- og Miljømedicinsk Overafdeling, Bispebjerg Hospital / (0) 3 (1-6) Endokrinologisk Overafdeling I # 0 (0) # # HI Kard-Nefro-Endo Overafd / (0) 3 (2-6) HI Lunge- & Infmed. Overafd / (0) 9 (5-15) HI Neurologisk overafdeling / (0) 20 (13-29) HI Ortopædkirurgisk Overafd # 0 (0) # # HI Reumatologisk Overafdeling / (0) 17 (15-19) Kirurgisk afdeling / (0) 22 (17-28) MEDICINSK OVERAFDELING C, GE / (0) 11 (9-12) Medicinsk Overafdeling Amager / (0) 3 (2-4) Medicinsk Overafdeling, FRH / (0) 5 (3-6) 21

22 Medicinsk afdeling O Overafd / (0) 4 (2-7) Medicinsk afdeling/endokrinologi, Hvidovre Hospital # 0 (0) # # Medicinsk overafd., M GLO / (0) 3 (2-5) Neurologisk afd. N, Bispebjerg Hospital / 53 0 (0) 9 (3-21) Ortopædkirurgisk Klinik, U / (0) 30 (24-36) Ortopædkirurgisk afd. M, Bispebjerg Hospital / (0) 2 (0-6) Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital # 0 (0) # # Ortopædkirurgisk overafd. T / (0) 3 (1-8) Overafd. Akutmodtagelsen A / (0) 2 (1-3) Reumatologisk Overafdeling, FRH / (0) 8 (6-9) Skadestue, Hvidovre Hospital / (0) 1 (0-1) Traumecenter og Akut Modtagelse, TC / 92 0 (0) 8 (3-15) Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR / (0) 20 (18-21) Øvrige afdelinger, Hovedstaden 25 / (0) 4 (3-6) Region Sjælland 641 / (0) 11 (10-12) HOL Akutafdeling 3800H9 31 / (0) 9 (6-12) HOL Medicin 3800H0 78 / (0) 13 (10-15) HOL Ortopædkirurgi 3800J4 4 / 81 0 (0) 5 (1-12) KOE Akutafdeling 3800D8 36 / (0) 7 (5-9) KOE Medicin 3800D0 # 0 (0) # # KOE Ortopædkirurgi 3800E2 171 / (0) 24 (21-27) KOE Reumatologi og Rehab. 3800D5 89 / (0) 12 (10-15) NAE Reumatologi og Rehab. 3800N5 56 / (0) 15 (11-19) NFS Akutafdeling 3800W4 16 / (0) 4 (3-7) NFS Ortopædkirurgi 3800X0 6 / 53 0 (0) 11 (4-23) SLA Akutafdeling 3800R8 33 / (0) 5 (3-7) SLA Neurologi 3800R7 7 / 69 0 (0) 10 (4-20) SLA Reumatologi og Rehab. 3800R5 95 / (0) 11 (9-13) Øvrige afdelinger, Sjælland 17 / (0) 6 (4-9) Region Syddanmark Arbejds- og Miljømed. klinik, Odense Universitetshospital / (0) 12 (12-13) 0 / 74 0 (0) 0 (0-5) FRI Medicinsk Afdeling (Grindsted) / (0) 8 (4-13) Hovedorto område Esbjerg / 99 0 (0) 7 (3-14) Medicinsk afd / 73 0 (0) 5 (2-13) Medicinsk område Esbjerg / (0) 3 (1-5) Neurokirurgisk afd. U, Odense Universitetshospital / (0) 32 (27-37) Neurologisk Afdeling N, OUH / 96 0 (0) 16 (9-24) OUH Fælles Akut Modtagelse (Svendborg) # 0 (0) # # OUH FællesAkutModtag (Odense) / (0) 6 (5-8) OUH Medicinsk Afd. (Svendborg) / 88 0 (0) 0 (0-4) Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH / (0) 11 (9-14) 22

23 Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital / (0) 4 (1-8) Rygcenter Middelfart / (0) 14 (13-15) SHS Fælles Akut Modtagelse (FAM) / (0) 7 (4-9) SHS Hjerne- og Nervesygdomme / 90 0 (0) 4 (1-11) SHS Ortopædkirurgi / (0) 6 (2-11) SLB Akutafdelingen (Kolding) / (0) 6 (4-8) SLB Medicinske Sygdomme (Kolding) # 0 (0) # # SLB Ortopædkirurgi (Kolding) / 91 0 (0) 21 (13-31) SLB Ortopædkirurgisk Afdeling (Vejle) / (0) 6 (4-9) SVS Afdeling for Fælles Akut Modtagelse / (0) 5 (3-8) SVS Arbejdsmedicinsk afdeling # 0 (0) # # Øvrige afdelinger, Syddanmark 9 / (0) 4 (2-7) Region Midtjylland 1795 / (0) 15 (15-16) Akutafdeling / (0) 8 (6-10) Akutafdeling / (0) 9 (7-13) Akutafdelingen - Randers / (0) 8 (6-12) Akutafdelingen / (0) 6 (4-10) Akutafdelingen, Overafdeling - RHH / (0) 5 (3-7) Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgi / (0) 23 (17-31) Diagnostisk Center Medicin / (0) 4 (1-8) Hjerne- og Rygkirurgi / (0) 31 (28-33) Led- og Bindevævssygdomme / (0) 5 (3-7) Medicinsk - Randers / 52 0 (0) 8 (2-19) Medicinsk afdeling / (0) 7 (4-13) Neurologi / 76 0 (0) 13 (6-23) Ortopædkirurgi / (0) 42 (38-47) Ortopædkirurgi / (0) 23 (19-26) Ortopædkirurgi, Overafdeling - RHH / 77 0 (0) 10 (5-19) Regional Rygklinik / (0) 14 (13-15) Øvrige afdelinger, Midtjylland 24 / (0) 6 (4-9) Region Nordjylland 777 / (0) 15 (14-16) Alb Akut- og Traumecenter / (0) 4 (2-6) Alb Neurokir. Område / (0) 27 (25-29) Alb Ortopædkirurgisk Område / (0) 16 (14-18) Alb Reumatologisk Område / (0) 11 (8-13) Far Medicinsk område / (0) 7 (3-12) Thy Akutmodtagelsen / (0) 3 (1-7) Ven Akutmodtagelsen FAM / (0) 5 (2-8) Ven Medicinsk Center # 0 (0) # # Ven Reumatologisk område / (0) 5 (3-10) Øvrige afdelinger, Nordjylland 18 / (0) 8 (5-13) Privathospitaler 2046 / (0) 22 (21-23) 23

24 Figur 2.4. CI-plot 24

25 Klinisk epidemiologiske kommentar til Indikator 4 Ved Indikator 4 følges patienter med en incident sygehus-kontakt i løbet af dage, hvilket betyder, at indikatoren opgør rygoperationer, der har fundet sted ind til udgangen af 2018 for patienter med en incident kontakt sent i opgørelsesåret (2017). Det samme gør sig gældende for indikator 5-6. På landsplan har 14 % af alle incidente rygpatienter, som er set i hospitalsregi, fået foretaget en rygoperation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose. Samlet set er der en betydelig større andel af rygpatienter, der får foretaget rygoperationer i privat regi (22 %) sammenlignet med i regionalt regi (9-15 %). Men forventeligt er der stor variation mellem de enkelte afdelinger på regionssygehusene, hvor patienter, der har en slutdiagnose på en ortopædkirurgiske eller neurokirurgiske afdeling, får foretaget den største andel af rygoperationer. Da kriterierne for hvornår rygpatienter ses på hospital varier regionerne imellem, er der også stor variation i behovet for rygoperationer blandt de patienter, der ses i hospitalsregi, hvilket har konsekvenser for indikatoropfyldelsen. Det ses dog, at Region Sjælland, hvor relativt færrest rygpatienter ses på hospital i forhold til hvor mange der bor i regionen, har den næst laveste andel af rygoperationer, hvilket er modsat end forventet (Tabel A6). Faglig klinisk kommentar til Indikator 4 Der er betydelig variation i antallet af rygoperationer i forhold til undersøgte patienter. Dette er en direkte følge af de varierende rygforløbsprogrammer, men angiveligt også den lokale organisation. At der er relativt flere, der opereres på privatsygehus er ventet som følge af henvisningspraksis, men kan også være påvirket af casemix.. Anbefaling til Indikator 4 Opgørelsen af operationsraten suppleres ved antal operationer i forhold til baggrundspopulationen. Betydningen af henholdsvis henvisningspraksis og den lokale organisation kan med fordel belyses via audit. 25

26 3.5 Indikator 5 Spinalstenoseoperation Definition: Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med spinalstenose (nervetryk), der har fået foretaget en operation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). Nævner population: Kontakter der indgår i sygehus-populationen med aktionsdiagnosen DM48.0 (spinalstenose) eller DM43.1 (spondylitese) Tæller population: Kontakter der har fået fortaget en spinalstenoseoperation (KABC3*, KABC5*) inden for 365 dage efter inddato Standard: Endnu ikke fastlagt Tabel Indikatorresultater DARD_05_001, Nævner > 50 Aktuelle år (Afdelingsnavn SKS-kode) Std..% Tæller/ Uoplyst 1/1/17-31/12/17 Opfyldt nævner Antal (%) Andel (95% CI) Danmark 2310 / (0) 31 (30-32) Region Hovedstaden 392 / (0) 21 (19-23) Region Sjælland 200 / (0) 26 (23-30) Region Syddanmark 442 / (0) 29 (27-31) Region Midtjylland 598 / (0) 30 (28-33) Region Nordjylland 221 / (0) 42 (38-46) Privathospitaler 457 / (0) 49 (46-52) Region Hovedstaden 392 / (0) 21 (19-23) HI Reumatologisk Overafdeling / (0) 16 (13-19) Kirurgisk afdeling / 60 0 (0) 40 (28-53) MEDICINSK OVERAFDELING C, GE / (0) 27 (21-33) Reumatologisk Overafdeling, FRH / (0) 13 (8-19) Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR / (0) 28 (25-31) Øvrige afdelinger, Hovedstaden 21 / (0) 10 (6-15) Region Sjælland 200 / (0) 26 (23-30) HOL Medicin 3800H0 37 / (0) 35 (26-44) KOE Ortopædkirurgi 3800E2 76 / (0) 33 (27-39) KOE Reumatologi og Rehab. 3800D5 24 / 97 0 (0) 25 (17-35) NAE Reumatologi og Rehab. 3800N5 24 / 98 0 (0) 24 (16-34) SLA Reumatologi og Rehab. 3800R5 25 / (0) 17 (11-24) Øvrige afdelinger, Sjælland 14 / 77 0 (0) 18 (10-29) Region Syddanmark 442 / (0) 29 (27-31) Neurokirurgisk afd. U, Odense Universitetshospital / 66 0 (0) 32 (21-44) Neurologisk Afdeling N, OUH / 52 0 (0) 13 (6-26) Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH / (0) 19 (13-25) Rygcenter Middelfart / (0) 33 (31-36) Øvrige afdelinger, Syddanmark 17 / (0) 12 (7-19) Region Midtjylland 598 / (0) 30 (28-33) Hjerne- og Rygkirurgi / (0) 34 (26-43) 26

27 Ortopædkirurgi / (0) 52 (45-58) Ortopædkirurgi / 79 0 (0) 58 (47-69) Regional Rygklinik / (0) 26 (24-28) Øvrige afdelinger, Midtjylland 33 / (0) 23 (17-31) Region Nordjylland 221 / (0) 42 (38-46) Alb Neurokir. Område / (0) 45 (39-51) Alb Ortopædkirurgisk Område / (0) 46 (39-54) Øvrige afdelinger, Nordjylland 16 / 73 0 (0) 22 (13-33) Privathospitaler 457 / (0) 49 (46-52) Figur 2.5. CI-plot 27

28 Klinisk epidemiologiske kommentar til Indikator 5 På landsplan har 31 % af incidente rygpatienter, der er diagnosticeret som spinalstenose og som ses i hospitalsregi, fået foretaget en spinalstenoseoperation, inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (se endvidere Tabel A13). Andelen er dobbelt så høj i Region Sjælland (42 %) sammenlignet med Region Hovedstaden (21 %). For privathospitaler er andelen på 49 %. Patienter som har spinalstenose som slut diagnose fordeler sig over relativt få afdelinger med mere end 50 rygpatienter, og andelen af patienter, som har fået foretaget spinalstenoseoperation er generelt høj på disse afdelinger. Analogt med foregående indikatorer, er indikatorværdierne for Indikator 5 påvirket af de forskellige regionale kriterier, der gælder for, hvornår rygpatienter ses i hospitalsregi. Faglig klinisk kommentar til Indikator 5 Forholdet mellem patienter diagnosticeret som havende spinalstenose og at de opereres for dette varierer betydeligt, hvilket tillægges varierende kodepraksis både vedr diagnosekode og operationskode. Anbefaling til Indikator 5 Der laves supplerende analyser for at belyse den relative incidens af spinalstenosediagnose og operation, mhp at vurdere om forskellene kan tillægges demografisk variation. Der anbefales audit mhp diagnose- og procedurekodning. 28

29 3.6 Indikator 6 Discusprolapsoperation Definition: Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med discusprolaps, der har fået foretaget en operation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). Nævner population: Kontakter der indgår i sygehus-populationen med aktionsdiagnosen DM51.1 (lumbal eller torakal discusprolaps med radikulopati). Tæller population: Kontakter der har fået fortaget en discusprolapsoperation lumbalt (KABC16, KABC26) inden for 365 dage efter inddato Standard: Endnu ikke fastlagt Tabel Indikatorresultater DARD_06_001, Nævner > 50 Aktuelle år (Afdelingsnavn SKS-kode) Std..% Tæller/ Uoplyst 1/1/17-31/12/17 Opfyldt nævner Antal (%) Andel (95% CI) Danmark 1536 / (0) 23 (22-24) Region Hovedstaden 206 / (0) 15 (13-17) Region Sjælland 59 / (0) 15 (11-18) Region Syddanmark 437 / (0) 28 (25-30) Region Midtjylland 318 / (0) 21 (19-23) Region Nordjylland 77 / (0) 16 (13-20) Privathospitaler 439 / (0) 35 (32-38) Region Hovedstaden 206 / (0) 15 (13-17) HI Reumatologisk Overafdeling / (0) 18 (13-24) MEDICINSK OVERAFDELING C, GE / (0) 9 (5-13) Reumatologisk Overafdeling, FRH / (0) 11 (7-16) Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR / (0) 19 (16-23) Øvrige afdelinger, Hovedstaden 28 / (0) 14 (10-20) Region Sjælland 59 / (0) 15 (11-18) HOL Medicin 3800H0 8 / 86 0 (0) 9 (4-18) KOE Ortopædkirurgi 3800E2 21 / 95 0 (0) 22 (14-32) SLA Reumatologi og Rehab. 3800R5 8 / 92 0 (0) 9 (4-16) Øvrige afdelinger, Sjælland 22 / (0) 17 (11-24) Region Syddanmark 437 / (0) 28 (25-30) Neurokirurgisk afd. U, Odense Universitetshospital / 51 0 (0) 18 (8-31) Rygcenter Middelfart / (0) 28 (26-31) Øvrige afdelinger, Syddanmark 36 / (0) 25 (18-32) Region Midtjylland 318 / (0) 21 (19-23) Hjerne- og Rygkirurgi / (0) 34 (28-40) Led- og Bindevævssygdomme / (0) 6 (2-12) Ortopædkirurgi / (0) 33 (24-43) Regional Rygklinik / (0) 18 (16-21) Øvrige afdelinger, Midtjylland 21 / (0) 17 (11-25) Region Nordjylland 77 / (0) 16 (13-20) 29

30 Alb Neurokir. Område / (0) 21 (16-26) Alb Reumatologisk Område / (0) 11 (6-17) Øvrige afdelinger, Nordjylland 5 / 71 0 (0) 7 (2-16) Privathospitaler 439 / (0) 35 (32-38) Figur 2.6. CI-plot Klinisk epidemiologiske kommentar til Indikator 6 På landsplan har 23 % af incidente rygpatienter med discusprolaps, som ses i hospitalsregi, fået foretaget en discusprolapsoperation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (se endvidere Tabel A14). Region Hovedstaden og Sjælland har den laveste andel af discusprolapsoperationer (15 % for begge regioner). Andelen af discusprolapsoperationer er ligeledes lav i Region Nordjylland (16 %), som ellers var den region med den største andel af spinalstenoseoperationer. Region Midtjylland er den region med den største andel af discusprolapsoperationer (28 %). På privathospitaler har 35 % af rygpatienter diagnosticeret med discusprolaps fået foretaget en discusprolapsoperation inden for 365 dage. Som det også er tilfældet ved foregående indikatorer, er indikatorværdierne for Indikator 6 påvirket af de forskellige regionale kriterier, der gælder for, hvornår rygpatienter ses i hospitalsregi. Patienter som har discusprolaps som slut diagnose fordeler sig over relativt få afdelinger med mere end 50 rygpatienter. Der større variation i indikatorværdi for discusprolapsoperationer afdelingerne imellem sammenlignet med spinalstenoseoperation. 30

31 Faglig klinisk kommentar til Indikator 6 Forholdet mellem patienter diagnosticeret som havende discusprolaps og at de opereres for dette varierer betydeligt, hvilket tillægges varierende kodepraksis både vedr diagnosekode og operationskode. Anbefaling til Indikator 6 Der laves supplerende analyser for at belyse den relative incidens af discusdiagnose og operation, mhp at vurdere om forskellene kan tillægges demografisk variation. Der anbefales audit mhp diagnose- og procedurekodning. 31

32 3.7 Indikator 7 Opioider Tabel Indikatorresultater Indikatoren kan ikke opgøres data ej tilgængelige på nuværende tidspunkt. Klinisk epidemiologiske kommentar til Indikator 7 Faglig klinisk kommentar til Indikator 7 Anbefaling til Indikator 7 32

33 3.8 Indikator 8 Cancer Definition: Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen uden 2 års forudgående cancer diagnose, der inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato) har fået stillet en relevant cancer diagnose. Nævner population: Kontakter der indgår i sygehus-populationen, og som ikke har haft aktions- eller bidianose DC* i 730 dage før eller samme dag som inddato - dog med undtagelse for DC44 (anden hudkræft). Tæller population: Kontakter der inden for 365 dage efter inddato får en cancer diagnose (DC*) - Dog ikke gældende for kontakter med anden hudkræft (DC44). Standard: Endnu ikke fastlagt Tabel 2.8 Indikatorresultater DARD_08_001, Nævner > 50 (Afdelingsnavn SKS-kode) Danmark Std..% Opfyldt Tæller/ nævner 1082 / Uoplyst Antal (%) Aktuelle år 1/1/17-31/12/17 Andel (95% CI) 0 (0) 2 (2-2) Region Hovedstaden 285 / (0) 2 (2-2) Region Sjælland 132 / (0) 2 (2-3) Region Syddanmark 244 / (0) 2 (1-2) Region Midtjylland 215 / (0) 2 (2-2) Region Nordjylland 95 / (0) 2 (2-2) Privathospitaler 111 / (0) 1 (1-1) Region Hovedstaden 285 / (0) 2 (2-2) Akut modtageafd. AMA, Bispebjerg Hospital / (0) 1 (0-2) Akut overafdeling / (0) 1 (1-2) Akutmodtagelse Overafdeling / (0) 2 (1-5) Arbejds- og Miljømedicinsk Overafdeling, Bispebjerg Hospital / (0) 0 (0-2) HI Kard-Nefro-Endo Overafd / (0) 4 (2-7) HI Lunge- & Infmed. Overafd / (0) 3 (1-7) HI Neurologisk overafdeling # 0 (0) # # HI Reumatologisk Overafdeling / (0) 2 (2-4) Kirurgisk afdeling / (0) 1 (0-4) MEDICINSK OVERAFDELING C, GE / (0) 2 (1-3) Medicinsk Overafdeling Amager / (0) 1 (1-2) Medicinsk Overafdeling, FRH / (0) 2 (1-4) Medicinsk afdeling O Overafd / (0) 2 (1-5) Medicinsk afdeling/endokrinologi, Hvidovre Hospital / (0) 3 (1-7) Medicinsk overafd., M GLO / (0) 2 (1-3) Ortopædkirurgisk Klinik, U / (0) 6 (3-11) Ortopædkirurgisk afd. M, Bispebjerg Hospital # 0 (0) # # Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital # 0 (0) # # 33

34 Ortopædkirurgisk overafd. T # 0 (0) # # Overafd. Akutmodtagelsen A / (0) 2 (1-3) Reumatologisk Overafdeling, FRH / (0) 1 (1-2) Skadestue, Hvidovre Hospital / (0) 1 (0-1) Traumecenter og Akut Modtagelse, TC # 0 (0) # # Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR / (0) 2 (1-2) Øvrige afdelinger, Hovedstaden 21 / (0) 3 (2-5) Region Sjælland 132 / (0) 2 (2-3) HOL Akutafdeling 3800H9 10 / (0) 3 (1-5) HOL Medicin 3800H0 18 / (0) 3 (2-5) HOL Ortopædkirurgi 3800J4 # 0 (0) # # KOE Akutafdeling 3800D8 9 / (0) 2 (1-3) KOE Medicin 3800D0 # 0 (0) # # KOE Ortopædkirurgi 3800E2 17 / (0) 2 (1-4) KOE Reumatologi og Rehab. 3800D5 19 / (0) 3 (2-4) NAE Reumatologi og Rehab. 3800N5 4 / (0) 1 (0-3) NFS Akutafdeling 3800W4 8 / (0) 2 (1-5) NFS Ortopædkirurgi 3800X0 # 0 (0) # # SLA Akutafdeling 3800R8 16 / (0) 3 (1-4) SLA Neurologi 3800R7 0 / 63 0 (0) 0 (0-6) SLA Reumatologi og Rehab. 3800R5 19 / (0) 2 (1-4) Øvrige afdelinger, Sjælland 8 / (0) 4 (2-7) Region Syddanmark 244 / (0) 2 (1-2) Arbejds- og Miljømed. klinik, Odense Universitetshospital / 72 0 (0) 0 (0-5) FRI Medicinsk Afdeling (Grindsted) / (0) 0 (0-2) Hovedorto område Esbjerg # 0 (0) # # Medicinsk afd / 70 0 (0) 0 (0-5) Medicinsk område Esbjerg / (0) 5 (3-8) Neurokirurgisk afd. U, Odense Universitetshospital / (0) 1 (0-3) Neurologisk Afdeling N, OUH # 0 (0) # # OUH Fælles Akut Modtagelse (Svendborg) / (0) 7 (3-13) OUH FællesAkutModtag (Odense) / (0) 3 (2-5) OUH Medicinsk Afd. (Svendborg) / 84 0 (0) 5 (1-12) Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH / (0) 1 (1-3) Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital / (0) 2 (0-7) Rygcenter Middelfart / (0) 1 (1-2) SHS Fælles Akut Modtagelse (FAM) / (0) 2 (1-4) SHS Hjerne- og Nervesygdomme # 0 (0) # # SHS Ortopædkirurgi # 0 (0) # # SLB Akutafdelingen (Kolding) / (0) 1 (1-3) SLB Medicinske Sygdomme (Kolding) # 0 (0) # # SLB Ortopædkirurgi (Kolding) # 0 (0) # # 34

35 SLB Ortopædkirurgisk Afdeling (Vejle) / (0) 2 (1-4) SVS Afdeling for Fælles Akut Modtagelse / (0) 2 (1-4) SVS Arbejdsmedicinsk afdeling / 57 0 (0) 0 (0-6) Øvrige afdelinger, Syddanmark 5 / (0) 3 (1-6) Region Midtjylland 215 / (0) 2 (2-2) Akutafdeling / (0) 3 (2-4) Akutafdeling / (0) 4 (2-6) Akutafdelingen - Randers / (0) 3 (1-5) Akutafdelingen / (0) 2 (1-5) Akutafdelingen, Overafdeling - RHH / (0) 2 (1-4) Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgi / (0) 4 (1-8) Diagnostisk Center Medicin / (0) 4 (1-8) Hjerne- og Rygkirurgi / (0) 1 (1-2) Led- og Bindevævssygdomme / (0) 2 (1-4) Medicinsk afdeling / (0) 3 (1-8) Neurologi / 72 0 (0) 6 (2-14) Ortopædkirurgi / (0) 3 (2-5) Ortopædkirurgi / (0) 1 (0-3) Ortopædkirurgi, Overafdeling - RHH # 0 (0) # # Regional Rygklinik / (0) 1 (1-2) Øvrige afdelinger, Midtjylland 12 / (0) 3 (1-5) Region Nordjylland 95 / (0) 2 (2-2) Alb Akut- og Traumecenter / (0) 3 (1-5) Alb Neurokir. Område / (0) 2 (1-3) Alb Ortopædkirurgisk Område / (0) 2 (1-3) Alb Reumatologisk Område / (0) 1 (1-3) Far Medicinsk område # 0 (0) # # Thy Akutmodtagelsen / (0) 5 (2-9) Ven Akutmodtagelsen FAM / (0) 3 (1-6) Ven Medicinsk Center / 68 0 (0) 4 (1-12) Ven Reumatologisk område # 0 (0) # # Øvrige afdelinger, Nordjylland 4 / (0) 2 (1-5) Privathospitaler 111 / (0) 1 (1-1) 35

36 Figur 2.8. CI-plot Klinisk epidemiologiske kommentar til Indikator 8 I alt indgår rygpatienter i nævner populationen, da Indikator 8 kun opgøres for patienter uden cancerdiagnose (på nær DC44*) inden for 730 dage før datoen for første kontakt i opgørelsesperioden. For Indikator 8 følges patienterne i 365 fra den incidente sygehus-kontakt, hvilket betyder, at indikatoren opgør cancerdiagnoser ind til udgangen af 2018 for patienter med en incident kontakt sent i opgørelsesåret (2017). På landsplan har 2 % af incidente rygpatienter (uden 2 års forudgående cancer diagnose) fået stillet en relevant cancer diagnose inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose. Indikatorværdien er ligeledes 2 % i alle fem regioner, mens den er lidt lavere (1 %) for privathospitaler. Patienter der får stillet en relevant cancer diagnose fordeler sig over mange afdelinger og indikatorværdien ligger generelt lavt. Enkelte afdelinger afviger dog med moderat højere indikatorværdier, men der er intet fællestræk i forhold til afdelingstype blandt disse afdelinger. Faglig klinisk kommentar til Indikator 8 Der er ikke tegn på at rygpatienter i efterforløbet af et rygforløb får diagnosticeret en cancertype der ikke er forventet. Anbefaling til Indikator 8 Indikatoren bibeholdes og suppleres med baggrundsdata for de enkelte cancerformer. 36

37 3.9 Indikator 9 Arbejdsmarked Tabel Indikatorresultater Indikatoren kan ikke opgøres data ej tilgængelige på nuværende tidspunkt. Klinisk epidemiologiske kommentar til Indikator 9 Faglig klinisk kommentar til Indikator 9 Anbefaling til Indikator 9 Der igangsættes arbejdsgruppe mhp at definere opgørelsesmåde af grad af tilknytning til arbejdsmarkedet mhp analyser i næste årsrapport. 37

38 4.0 Beskrivelse af sygdomsområdet 4.1 Rygområdet og DaRD Der ses i sygehusregi op mod rygpatienter hvert år. Der opereres ca På landsplan tilgår hvert år ca patienter til gruppen af patienter med kronisk rygsygdom og ca. 3 % bliver i året langtidssygemeldte eller førtidspensionister. Patienterne repræsenterer alle aldersgrupper og behandles i både medicinsk og kirurgisk regi. Der foreligger regionale retningslinjer for udredning og behandling, som oftest udføres i tværfagligt og tværsektorielt regi. Der udføres MR-scanning på de fleste patienter, der ses i sygehusregi. Den typiske patient har degenerativ rygsygdom, der kræver vejledning og evt. operation, hvorefter behandlingen oftest fortsætter i primærsektor enten på baggrund af vejledning eller i kommunalt regi, som følge af genoptræningsplan. Dansk Rygdatabase er nyoprettet med driftsstart maj 2017 og har på baggrund af tilgængelige registerdata til formål at beskrive det tværsektorielle forløb for rygpatienter, hvor fokus indledningsvist er henvisningsmønster til sygehus, brug af MR, operationsrate, diagnosticering af cancer, brug af opioider og genoptræningsplaner samt grad af afgang fra arbejdsmarkedet. Målet er at forbedre behandlingen af rygpatienter i Danmark og at etablere grundlag for benchmarking for aktører på området. Fokus er valgt idet der er store regionale forskelle på henvisning til specialafdeling, MR og operationsrate, samt brug af genoptræningsplaner. Patienten, der oplever længerevarende eller recidiverende rygsmerter, har i forløbet mange tværfaglige og tværsektorielle kontakter. Målet er at opbygge database, der indhenter oplysninger på tværs af sektorer. I fase ét er primære fokus forløb, der relateres til sygehuskontakt. Kontakter i primærsektor kobles for denne gruppe patienter til forløbsbeskrivelsen. I fase to er det målet at patientforløbet initieres fra første kontakt i primærsektor, hvilket er muligt så snart data indberettes. 4.2 Indikatorer Indikatorer er defineret af styregruppen med fokus på at dække behandlingskvalitet i primærsektor, sekundærsektor og kommunerne. Indikatorerne er identificeret på baggrund af de foreliggende forløbsprogrammer fra hver af de fem regioner, publicerede årsrapporter fra LPR og DaneSpine. Dernæst med udgangspunkt i kendte arbejder med DREAM og Recept databasen. Indikatorerne fokuser derfor indledningsvist på henvisningsmønster til sygehus, brug af MR, operationsrate, diagnosticering af cancer, brug af opioider og genoptræningsplaner samt grad af afgang fra arbejdsmarkedet. I første fase identificeres rygpatienter ved kontakt til sekundærsektor, idet der her diagnosekodes (ICD10). Brug af diagnosekoden gør det muligt at identificere patienten her og derfra beskrive forløbet før og efter kontakt til sygehuset. I anden fase er det målet at identificere patienterne ved første kontakt til primærsektor. Dette mål kan nås, når der indledes systematisk diagnosekodning hos egen læge, kiropraktor og fysioterapeut og tekniske løsninger vdr. levering af data til databasen er på plads. Det forventes at der for udvalgte grupper vil indledes kodning i løbet af

39 5.0 Datagrundlag og metode 5.1 Datagrundlag I denne første fase er DaRD baseret på data fra sekundærsektoren fra Landspatientregistret (LPR). Patienter med en af følgende a-diagnoser inkluderes i DaRD: DM42*, DM43*, DM47*, DM48*, DM495, DM50*, DM51*, DM53*, DM54*, DM809C, DM96*, DM99*, DS13*. For beskrivelse af LPR s opbygning omkring registrering af kontakter henvises til Appendiks 1 - læsvejledning og/eller i dokumentationen af LPR Fællesindhold Data til den præliminære årsrapport er udtrukket d. 15. maj Af nedenstående flowchart fremgår det, at der i alt er identificeret patienter i LPR med en rygdiagnose i opgørelsesåret, som har aktivt CPR-nummer og bopæl i Danmark. Da det ønskes kun at inkludere incidente rygpatienter, er der ekskluderet patienter, som har haft en kontakt med rygdiagnose inden for 365 dage før første kontakt i opgørelsesåret. Herudover er 3118 patienter under 18 år ekskluderet. Sygehus-populationen omfatter således patienter. Figur 5.1. Flowchart for dannelse af sygehus-population: 39

40 Som illustreret i nedenstående figur opereres der med en opgørelsesperiode for incidente kontakter, som i den præliminære årsrapport går fra til Herudover opereres der med en opfølgningsperiode, som går fra datoen for patientens første kontakt ( inddato ) til 90 (Indikator 2 og 3) eller 365 (indikator 4,5,6 og 8) dage efter denne dato til og med 31/ Figur 5.2. Kontakt og opfølgningsperiode i DaRD for den præliminære årsrapport: 1/ / / Opgørelsesperiode for incidente kontakter Opfølgningsperiode Indikator 2 og 3: Ingen rygdiagnoser inden for 365 dage før inddato Inddato 90 dages opfølgning Indikator 4, 5, 6, 8 : Ingen rygdiagnoser inden for 365 dage før inddato Inddato 365 dages opfølgning 40

41 Indikatorer En indikator i en klinisk kvalitetsdatabase er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere behandlingskvaliteten. DaRD har i alt 9 indikatorer, der skal anvendes til at overvåge og følge kvaliteten af den sundhedsfaglige opfølgning og indsats af patienterne. Der er i 2016/2017 udarbejdet beregningsregler for indikatorerne, som blev justeret primo Beskrivelse af indikatorerne og beregningsregler kan findes på samt er beskrevet i Appendiks 2. Enhedsresultater For indeværende rapport opgøres indikatorerne på enhedsniveau for det regionale sundhedsvæsen. Det er den behandlende enhed på tidspunkt for identifikation af LPR-kontaktens a-diagnose (dvs. ved udskrivning), som definerer det organisatoriske tilhørsforhold. Indikatorresultater er afrapporteret separat for alle afdelinger med mere end 50 incidente rygpatienter, mens indikatorresultater for afdelinger med mindre end 50 incidente rygpatienter er afrapporteret samlet. Da der ikke er standarder på området, er alle indikatorer markeret med Ja til angivelse af om standarden er opfyldt. I offentliggjorte indikatortabeller vil symbolet # forekomme, som indikerer, at resultatet af diskretionshensyn er fjernet, da der er et eller to patienter/forløb i tæller eller nævner. Ligeledes kan resultater af diskretionshensyn være fjernet fra grafer. 41

42 5.2 Dækningsgrad Dækningsgraden er andelen af patienter, der er indberettet til databasen i forhold til samtlige patienter, der opfylder databasens inklusionskriterier. Dækningsgrad betegnes af Sundhedsstyrelsen som tilnærmelsesvis fuldstændig ved en dækningsgrad der er større end 90%. Dækningsgraden i DaRD er per definition 100%, grundet anvendelsen af LPR og der er ikke på nuværende tidspunkt er et relevant sammenligningsgrundlag via alternativ kilde. 5.3 Datakomplethed og datakvalitet Datakompletheden er opgjort for alle indikatorer. Datakompletheden er tilfredsstillende eftersom LPR kan betragtes som et komplet register uden manglende data. Der er i forbindelse med opstart af databasen lavet to separate sammenligninger mellem LPR og to relevante enheder, hvor antallet af patienter med relevante ICD-10 a-diagnosekoder i LPR blev sammenholdt med antallet af patienter identificeret via udtræk fra de lokale enheders administrative system. Resultat af sammenfald mellem systemerne blev vurderet tilfredsstillende. 5.4 Statistiske metoder Indikatorer er beregnet som proportioner med angivelse af eksakte binomial 95% konfidensintervaller (CI) for at få et indtryk af den statistiske sikkerhed (præcision). Data i tekst, tabeller og grafer er præsenteret som antal patienter eller som procent af antal patienter. 42

43 6.0 Styregruppens medlemmer pr Udpegede af de faglige selskaber og regioner - Berit Schiøttz-Christensen, Dansk Reumatologisk Selskab (Formand) - Lone Donbæk Jensen, Region Midtjylland, Dansk selskab for Arbejds- og Miljømedicin - Nils-Bo de Vos Andersen, Danske Fysioterapeuter - Thomas Maribo, Dansk Selskab for Folkesundhed - Martin Bach Jensen, Dansk Selskab for Almen Medicin - Carsten Bruun, Sundhed Danmark, Forening af danske sundhedsvirksomheder - Henrik Wulff Christensen, Dansk selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik - Mikkel Østerheden Andersen, Region Syddanmark, Rygkirurgisk Selskab - Gilles Ludger Fournier, Region Hovedstaden, Dansk Reumatologisk selskab - Mats Johansson, Region Sjælland, Yngre Reumatologer - Nina Dufour, Danske Reumatologers og Fysiurgers Organisation - Thomas Andersen, Region Hovedstaden, Dansk Rygkirurgisk Selskab - Zoreh Rastiemadabadi, Region Hovedstaden, Dansk Radiologisk Selskab - Jesper Cramer-Hansen, Vejle Kommune, KL Udpeget af interesseorganisation (Patientforening) - Lena Andersen, Patientrepræsentant for Gigtforeningen Udpegede af RKKP - Esra Öztoprak, Kontaktperson, Afdeling for databaseområde 3: Psykiatri, Gynækologi/obstetrik og Kroniske Sygdomme, repræsentant for den dataansvarlige myndighed Region Midtjylland - Frank Kjeldsen, Datamanager, Afdeling for databaseområde 3: Psykiatri, Gynækologi/obstetrik og Kroniske Sygdomme - Tanja Gram Petersen, Klinisk epidemiolog, Afdeling for databaseområde 3: Psykiatri, Gynækologi/obstetrik og Kroniske Sygdomme 43

44 7.0 Regionale kommentarer Den præliminære årsrapport har været i høring i de fem regioner, hvor Region Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland har tilkendegivet, at de ikke har nogen kommentarer til rapporten. 44

45 Appendiks 1: Læsevejledning Kontakter i Landspatientregistret: I Landspatientregistret2 (LPR2) anvendes en kontaktmodel. Når der indberettes individbaserede data til LPR sker det via patientkontakter (LPR-kontakt), hvorved der forstås enten en indlæggelse eller en ambulant kontakt (besøg og ydelser). I LPR2 opdeles patientforløb i forbindelse med indberetningen i mindre dele LPR-kontakter. Dette betyder eksempelvis, at et normalt patientforløb med ambulante besøg, indlæggelse og efterfølgende ambulante besøg bliver til i alt tre LPR-kontakter. Det betyder også, at en sammenhængende ambulant LPR-kontakt kan bestå af såvel flere fysiske besøg med forskellige procedurer eller af procedurer der er udført via telefon mv.. Den ambulante LPR-kontakt kan derfor strække sig over længere tid. Derfor skal aktionsdiagnosen (og eventuelle bidiagnoser) på en sådan LPR-kontakt til enhver tid være dækkende for hele LPR-kontakten, dvs. at diagnosen eller diagnoserne skal belyse den gældende opfattelse af en patients sygdom. Kontaktmodel i LPR2: Se endvidere uddybende beskrivelse af kontaktmodellen mv. i Fællesindhold 2017 for Landspatientregistret. ( LPR3 blev indført primo LPR3 giver bedre mulighed for dannelse af ægte patient forløb, hvor alle procedurer og ydelser, der vedrører samme forløb, kan kobles sammen. Der er stadig uklarhed omkring, hvad LPR3 vil have af konsekvenser for DaRD og hvordan patientforløb skal redefineres i DaRD. 45

46 Appendiks 2: Indikatordefinitioner INDIKATOR 1. sektorovergang ANTAL PATIENTFORLØB (NÆVNER) ANTAL PATIENTFORLØB (TÆLLER) DATAKOMPLETHED Standard: ikke fastlagt Bemærkning: Afventer data fra primærsektor 2. MR-Scanning Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen, der har mindst to MR-scanninger i en periode på 90 dage omkring datoen for første rygdiagnose, hvoraf mindst en MR-scanning ligger før inddato og mindst en MR-scanning ligger efter inddato. Standard: ikke fastlagt Kontakter der indgår i sygehus-populationen dvs. incidente rygpatienter. Kontakter med mindst en MR-scanning 90 dage før inddato og 90 dage efter inddato: Procedurekode: UXME* Bemærk: Flere procedure (UXME) på samme dato, indgår som en procedure i denne indikator. Ingen 100% datakomplethed 3. Genoptræningsplan Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med relevant aktionsdiagnose, der modtager en genoptræningsplan inden for 90 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). Kontakter der indgår i sygehus-populationen dvs. incidente rygpatienter. Kontakter fået en genoptræningsplan inden for 90 dage efter inddato: Procedurekode: ZZ0175* Ingen 100% datakomplethed Standard: ikke fastlagt 4. Rygoperationer Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med relevant aktionsdiagnose, der har fået foretaget en Kontakter der indgår i sygehus-populationen dvs. incidente rygpatienter. Kontakter der har fået fortaget en rygoperation inden for 365 date efter inddato: Procedurekode: Ingen 100% datakomplethed

47 INDIKATOR rygoperation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). Standard: ikke fastlagt ANTAL PATIENTFORLØB (NÆVNER) ANTAL PATIENTFORLØB (TÆLLER) KABC1*, KABC20, KABC21, KABC23, KABC26, KABC3*, KABC4*, KABC5*, KNAG0*, KNAG3*, KNAG4*, KNAG6*, KNAG7*, KNAK4* DATAKOMPLETHED 5. Spinalstenoseoperation Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med spinalstenose (nervetryk), der har fået foretaget en operation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). Standard: ikke fastlagt Kontakter der indgår i sygehus-populationen dvs. incidente rygpatienter med aktionsdiagnosen DM48.0 (spinalstenose) eller DM43.1 (spondylitese). *= alle underkoder på dette cifferniveau medtages Antal kontakter der har fået fortaget en spinalstenoseoperation inden for 365 dage efter inddato : Procedurekode: KABC3*, KABC5* Ingen 100% datakomplethed 6. Discusprolapsoperation Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen med discusprolaps, der har fået foretaget en operation inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato). Standard: ikke fastlagt Kontakter der indgår i sygehus-populationen dvs. incidente patienter med aktionsdiagnosen DM51.1 (lumbal eller torakal discusprolaps med radikulopati). Antal kontakter der har fået fortaget en discusprolapsoperation lumbalt inden for 365 dage efter inddato : Procedurekode: - KABC16, KABC26 Ingen 100% datakomplethed 7. Opioider Standard: ikke fastlagt Bemærkning: Afventer data 47

48 INDIKATOR ANTAL PATIENTFORLØB (NÆVNER) ANTAL PATIENTFORLØB (TÆLLER) DATAKOMPLETHED 8. Cancer Andelen af rygpatienter i sygehus-populationen uden 2 års forudgående cancer diagnose, der inden for 365 dage efter datoen for første rygdiagnose (inddato) har fået stillet en relevant cancer diagnose. Standard: ikke fastlagt Kontakter der indgår i sygehus-populationen, og som ikke har haft aktions- eller bidianose DC* i 730 dage før eller samme dag som inddato - dog med undtagelse for DC44 (anden hudkræft). Antal kontakter der inden for 365 dage efter inddato får en cancer diagnose: Aktionsdiagnosen: DC* Dog ikke gældende for kontakter med DC44 (anden hudkræft). Ingen 100% datakomplethed 9. Arbejdsmarked Standard: ikke fastlagt Bemærkning: Afventer data fra DREAM 48

49 Appendiks 3: Betydningen af ændrede beregningsregler Beregningsreglerne for DaRD blev ændret i starten af Følgende ændringer er blevet indført, som har betydning for populationsafgrænsningen: 1. For alle rygpatienter inkluderet i DaRD, er den incidente patient defineret, som en rygpatient uden forudgående rygdiagnose inden for 365 dage. Før beregningsreglerne blev ændret, blev der anvendt to forskellige definitioner af den incidente patient. For Indikator 2-3 blev den incidente patient defineret ud fra, at der ikke måtte have været nogen forudgående diagnose inden for 90 dage, og for Indikator 4-6 og 8 blev den incidente patient defineret ud fra, at der ikke måtte have været nogen forudgående diagnose inde for 365 dage. 2. Opgørelsesperiode, hvor den incidente kontakt identificeres, er forskudt et år tilbage i forhold til opfølgningsperioden (se Figur under Datagrundlag og Metode). Dette er for at sikre, at indikatorresultaterne kan opgøres for kontakter i løbet af et helt år, og for at sikre, at alle patient kan følges så lang tid som opfølgningsperioden defineret i beregningsreglerne for indikatorerne siger. Før beregningsreglerne blev justeret, blev Indikator 4-6 og Indikator 8 kun opgjort for incidente kontakter i løbet af en 8 måneders periode (fra 1.1. til 31.8.), og patienter med en incident kontakt sent i opgørelsesperioden havde kun fire måneders opfølgning (fx fra til ) og ikke 1års opfølgning, som det ellers er ønsket ved disse indikatorer. 3. Eksklusionskriterier er droppet vdr. død og emigration efter dato for første kontakt. Denne ændring blev foretaget for (1) at gøre beregningsreglerne mere simple, (2) fordi kun omkring 350 patienter blev ekskluderet ved disse kriterier, og (3) for at minimere risikoen for bias, som kan opstå, når man betinger for forhold efter baseline/i løbet af opfølgningstiden. Tabel A.1 Sammenligning af population og indikatorresultater version 1 (gamle beregningsregler) og 2 (nye beregningsregler) af præliminær rapport: Indikatorresultater version 1 Indikatorresultater version 2 Indikator Tæller Nævner Andel Tæller Nævner Andel *Bemærk, at data for version 1 og 2 af den præliminære rapport er udtrukket på forskellige tidspunker, hvilket også har en mindre indflydelse på forskellen i antallet af patienter inkluderet i de to versioner af rapporten Nævner populationen for indikator 2-3 er mindre med de nye beregningsregler sammenlignet med de gamle. Dette skyldes hovedsageligt, at flere patienter bliver ekskluderet ved de nye beregningsregler, fordi det nu er et krav, at der ikke har været en forudgående diagnose inden for et 365 dage, hvor det før, med de gamle beregningsregler, kun var inden for 90 dage. Nævner populationen for indikator 4-6, 8 er større med de nye beregningsregler, hvilket hovedsageligt skyldes, at disse indikatorer bliver opgjort for kontakter i løbet af et helt år i modsætning til 8 måneder før beregningsreglerne blev justeret. 49

50 Sammenligning af flowcharts ved eksklusion af rygpatienter med forudgående rygdiagnose hhv. 90 og 365 dage før første kontakt i opgørelsesåret *Begge flowcharts tager udgangspunkt i dataudtræk, som er anvendt til version 2 (denne version med nye beregningsregler) af den præliminære rapport 50