Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 1

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for projektet Om evalueringen Datagrundlag Kvalitative data Kvantitative data Øvrigt tilgængeligt skriftligt materiale Læsevejledning Opbygning af netværkssamarbejde Formål med netværkssamarbejde Kortlægning af tilbud Skabelse af netværk Information og markedsføring Brugen af ungeprofilerne Faglige oplæg, temadage og netværksseminarer Brugen af etablerede netværk Kurser i samtaler efter Vækstmodellen Anvendelsen af koordinationsgruppen Et bredt netværk Formalisering af samarbejde Delkonklusion Gennemførelse af sundhedsfremmende aktiviteter Formål med sundhedsfremmende aktiviteter KRAM-aktiviteter Sammensætningen af aktiviteter Lokal forankring af aktiviteter Virkningsmekanismer hos de unge Understøtte udvikling af sunde rammer Vækstmodelforløb for unge Opbygning af forløb Resultater ved gennemførelse af forløb Udfordringer ved gennemførelse af forløb Perspektiver for Vækstmodellen Udarbejdelse af kommunal sundhedsprofil for unge Ungdomscoaching Delkonklusion Kompetenceløft for fagpersoner mv Formål med kompetenceløft Inspiration til at arbejde med unge og sundhedsfremme Oplæring i Vækstmodellen Udbytte af kompetenceudviklingsforløb Udfordringer ved brug af model fra undervisernes perspektiv Perspektiver for kompetenceudviklingsforløb om Vækstmodellen Rollemodelstanken Inddragelse af foreningsliv Delkonklusion... 21

3 5. Konklusioner, perspektiveringer og anbefalinger Konklusioner Netværkssamarbejde Indsatser for unge Kompetenceløft Perspektiveringer og anbefalinger Bilag Resultater fra survey blandt kursister i Vækstmodellen Resultater fra undersøgelsen... 25

4 1. Indledning 1.1 Baggrund for projektet Unge i Vækst har igennem cirka tre år iværksat og understøttet aktiviteter i Haderslev Kommune med det formål at give flest mulige unge et sundhedsmæssigt løft. Støttemidlerne kommer fra satspuljen, som udmøntes af Sundhedsstyrelsen, der med Ung og Sund-indsatsen sætter fokus på, at unge opnår redskaber og viden til bedre at håndtere egen sundhed, hvilket forventes at give dem øgede muligheder for at opnå fodfæste på en uddannelse og/eller en arbejdsplads. Derudover har Ung og Sund-initiativerne til formål at give de fagpersoner, der er i daglig kontakt med målgruppen, redskaber til at arbejde med sundhedsfremme af udsatte unge. Projektets primære målgruppe var som udgangspunkt de unge, som er uden tilknytning til en ungdomsuddannelse eller arbejdsmarkedet hvilket den stadig er på puljeniveau men i foråret 2009 fik Haderslev Kommune lov til udvide denne definition, så den nu også omfatter folkeskoleelever på alle klassetrin samt unge på ungdomsuddannelser, der ikke nødvendigvis er på vej ud af uddannelsessystemet. Denne nye gruppe af børn og unge bliver involveret i projektet i kraft af gennemførelsen af motiverende udviklingssamtaler efter Vækstmodellen på en række skoler og uddannelsesinstitutioner i kommunen. Generelt har det indholdsmæssige fokus for projektet Unge i Vækst siden projektets opstart i 2008 ændret sig en del i og med, at oplæring i og afholdelse af udviklingssamtaler efter Vækstmodellen efter aftale med Sundhedsstyrelsen er blevet betydeligt opprioriteret. Det vil også komme til udtryk i denne rapport, hvor erfaringerne med Vækstmodellen, som den er anvendt i både folkeskoler, i afklarende undervisningsforløb og på ungdomsuddannelser, vil blive behandlet nøje. 1.2 Om evalueringen Evalueringsarbejdet blev igangsat i 2009, hvor der i tæt samarbejde med projektets koordinator blev opstillet en overordnet programteori for de indsatser, som ligger i projektet. Programteorien ekspliciterer de forventninger og forestillinger, man har til sammenhængen mellem de indsatser, man gennemfører, og det output, de resultater og de langsigtede virkninger, man forventer. Derfor bygger programteorien også i høj grad på den oprindelige projektbeskrivelse med dertil hørende mål og succeskriterier. Opstillingen af programteorien havde ud over at give et stringent udgangspunkt for den løbende evaluering det formål, at den skulle understøtte projektkoordinator i det løbende arbejde med at planlægge og implementere projektets aktiviteter og indsatser. Denne afsluttende evaluering anvender i vid udstrækning projektets programteori og de tilknyttede mål som udgangspunkt for at vurdere i hvilken grad, Unge i Vækst har levet op til forventningerne. Hvor midtvejsevalueringen havde som mål at indsamle og beskrive nogle konkrete erfaringer, der vil kunne give læring til den sidste del af projektperioden, så vil den afsluttende evaluering bidrage med viden om, hvordan man vil kunne videreføre de bedste af de initiativer, udviklingsprojektet har givet mulighed for at afprøve. Dette notat har derfor til formål både at præsentere status for, hvad der gennem projektperioden er opnået i forhold til de tre overordnede evalueringsmål, der er opstillet i programteorien, og at beskrive hvilket potentiale, der fremadrettet vil være for at udnytte den læring, projektet har genereret. Notatet vil derfor både indeholde en vurdering af, i hvor høj grad Unge i Vækst -projektet lever op til de delmål og succeskriterier, der er opstillet, og give nogle perspektiveringer på og anbefalinger til den videre sundhedsfremmende indsats forstået i bredeste forstand rettet mod kommunens børn og unge. NIRAS Konsulenterne 1

5 1.3 Datagrundlag Den afsluttende evaluering bygger på en række kvalitative og kvantitative datakilder samt på relevant tilgængeligt dokumentarisk materiale om projektet og dets indhold (fx nyhedsbreve, projektets egne erfaringsopsamlinger mv.) Kvalitative data Der er i denne omgang gennemført en række kvalitative personlige interview og fokusgruppeinterview enten i forbindelse med evalueringen på puljeniveau i februar 2011 eller i forbindelse med den interne evaluering i december Helt konkret er der gennemført et fokusgruppeinterview med elever på EUC i Haderslev, hvor Vækstmodellen er blevet brugt i forbindelse med både en opstartssamtale og opfølgende samtaler med de elever, der går i en nyoprettet klasse. Derudover er der gennemført fokusgruppeinterview med lærere, elever og forældre fra Gram Skole, hvor alle lærere har været på kursus i Vækstmodellen gennem det seneste år. Der er også gennemført fokusgruppeinterview med en blandet gruppe af unge elever fra bl.a. EUC Syd, EGU og Haderslev Produktionsskole samt med en blandet gruppe af fagprofessionelle fra bl.a. EUC Syd, EGU, Haderslev Produktionsskole, PPR og Vojens Ungdomsskole. Endelig er der naturligvis gennemført et interview med projektets koordinator samt telefoninterviews med fire medlemmer af koordinationsgruppen. Derudover bygger afrapporteringen naturligvis også videre på det materiale, som blev indsamlet i forbindelse med midtvejsevalueringen for et år siden, hvilket bl.a. indbefatter et fokusgruppeinterview med projektets koordinationsgruppe, der har en fagligt bred sammensætning og består af relevante samarbejdspartnere fra fx UC Syd, Ungdommens Uddannelsesvejledning og det lokale SSP-samarbejde Kvantitative data Med udgangspunkt i det projektstøttede kursusforløb i Vækstmodellen er der i to omgange gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kursister. Kursisterne blev bedt om at give deres vurdering af det undervisningsforløb, de har været en del af, og angive, hvilket udbytte de vurderer, de har fået ud af det. Undersøgelsen blev gennemført i hhv. februar 2010, hvor kursisterne var cirka halvvejs gennem forløbet, og i december 2010, hvor kursisterne havde afsluttet forløbet og haft mulighed for at afprøve det i praksis Øvrigt tilgængeligt skriftligt materiale Ud over disse kvalitative og kvantitative datakilder bygger afrapporteringen på det skriftlige materiale, der er blevet tilvejebragt løbende om projektet, og på det indledende evalueringsseminar i maj 2009, der havde deltagelse af relevante personer fra den kommunale forvaltning, og hvor bl.a. projektets delmål blev diskuteret og defineret. 1.4 Læsevejledning Notatet er bygget op omkring projektets tre indsatsområder (udtrykt med hver sin programteori): Opbygning af netværkssamarbejde Sundhedsfremmende tiltag (herunder særligt fokus på erfaringer med Vækstmodellen) Kompetenceudvikling hos fagprofessionelle Notatet afsluttes med afsnittet konklusioner, perspektiveringer og anbefalinger. NIRAS Konsulenterne 2

6 2. Resumé Projekt Unge i Vækst i Haderslev Kommune er en del af den Ung og Sund-indsats, som Sundhedsstyrelsen i 2008 igangsatte for satspuljemidler. Hovedformålet for indsatsen er at udvikle og afprøve nye metoder og dialogredskaber i arbejdet med sundhedsmæssigt udsatte unge, og forventningen var, at projekterne gennem forebyggelse og sundhedsfremme kunne fastholde flere unge i uddannelsessystemet. Unge i Vækst har haft tre overordnede indsatsområder: 1) Opbygning af varige samarbejdsrelationer i det brede netværk omkring de unge 2) Direkte sundhedsfremmende initiativer for de unge 3) Kompetenceudvikling for de fagprofessionelle, der arbejder indenfor området. Projektet har gennem bl.a. faglige oplæg, temadage, netværksmøder samt dialog med etablerede netværk i kommunen skabt gunstige forhold for tværfagligt og -sektorielt samarbejde og tilskyndet relevante parter til at indgå dialog om, hvordan indsatsen for udsatte unge bedst kan tilrettelægges. Resultatet har været, at fagpersoner i projektets netværk i højere grad end før tænker samarbejde og handler ud fra det kendskab til andre personer, de har opnået gennem projektet. Flere netværksdeltagere giver udtryk for, at det har været afgørende, at der i projektet har været en person, som har kunnet følge op på aftaler, udviklingsområder og samarbejdspotentiale. De samarbejdsrelationer, som er blevet understøttet gennem projektperioden af projektkoordinatoren, tænkes fremadrettet forankret og formaliseret i nogle af de blivende netværk, som findes på området. Det andet indsatsområde er direkte sundhedsfremmende aktiviteter rettet for unge i målgruppen. Der er bl.a. gennemført KRAM-aktiviteter (fx motionsaktiviteter, madklubber, foredrag med fokus på KRAM-emner) aktiviteter) og vækstsamtaler efter Vækstmodellen. De fleste aktiviteter er med succes gennemført i et samarbejde mellem Unge i Vækst og de lokale skoler og institutioner. Dermed bliver aktiviteterne også en del af det netværksskabende arbejde, som kan sikre en videreførelse af aktiviteterne efter projektets afslutning. Resultaterne viser, at en stor del af de unge har fået udbytte af aktiviteterne enten i form af gode sundhedsoplevelser, større viden, forbedrede handlekompetencer eller ændret adfærd men erfaringerne viser også, at det er svært at involvere de unge, som mangler motivation eller ikke i forvejen er aktive. Dog er der også på enkelte skoler igangsat obligatoriske aktiviteter og opstillet sundere rammer, som kan medføre virkninger i en bredere målgruppe. Samtaler efter Vækstmodellen har i projektperioden været en stor succes for de fleste unge, som har modtaget tilbuddet. De unge har oplevet et løft i forhold til deres selvværd, en større trivsel og en bedre motivation for faglig forbedring samt redskaber til at omsætte motivation til handling. Det sidste indsatsområde i projektet er kompetenceudvikling af de fagpersoner, som arbejder med målgruppen til dagligt. I denne indsats er bl.a. samarbejdet med UC Syd om udviklingen af en række uddannelsespakker, som skal understøtte det sundhedsfremmende arbejde med udsatte unge. Målet er lige som ved første indsatsområde at styrke det tværfaglige samarbejde og sikre en bedre sammenhæng i indsatsen over for målgruppen ved at de gode metoder i arbejdet med de unge forankres. Resultaterne af indsatsen har udover et direkte fagligt udbytte for deltagerne været, at opbygningen af netværk og tværfaglige samarbejdsrelationer er blevet understøttet. NIRAS Konsulenterne 3

7 3. Opbygning af netværkssamarbejde 3.1 Formål med netværkssamarbejde Med Unge i Vækst har man ønsket at skabe rammerne for et endnu stærkere samarbejde mellem de fagpersoner i Haderslev Kommune, som er i berøring med målgruppen af udsatte unge. Projektet har bl.a. haft til formål og er lykkedes med at synliggøre udviklingspotentialer i det eksisterende samarbejde ved at kortlægge tilbud og initiativer og identificere snitflader mellem sektorer og faggrupper. Projektet har været med til at skabe gunstige forhold for samarbejdet og har tilskyndet relevante parter til at indgå dialog om, hvordan indsatsen for udsatte unge bedst kan tilrettelægges. Ved at understøtte samarbejdet og forsøge at formalisere det i blivende strukturer som fx i Ungenetværket er det ambitionen, at der kan opnås resultater, som rækker ud over projektperioden. Figur 1: Forventninger til output og resultater af samarbejde Indsats Proces/aktiviteter Output / succeskriterier Umiddelbare resultater Virkninger på mellemlang sigt Virkninger på lang sigt Skabe overblik over og dialog med eksisterende sundhedsfremmende foranstaltninger for unge i Haderslev Kommune og formalisere samarbejdet Delmål 1 Kortlægning af tilbud Dialogbaseret spørgeskemaundersøgelse i opholdssteder, uddannelsesinstitutioner, Ungenetværk mv. Dialog - netværk Skabe netværk til eksisterende sundhedsfremmende foranstaltninger for unge i Haderslev Kommune Formalisering af samarbejde En formalisering af samarbejdet mellem de forskellige aktører, som har berøringsflade til denne gruppe unge Alle opholdssteder indgår i helt/delvist samarbejde ¾ af udd.institutioner indgår i helt/delvist samarbejde Indledende møde sættes op med leder af ungdomsklub, ungdomsskole, Ungenetværk og Jobcenter Skabelse af en række samarbejdsrelationer Øget viden i netværk om aktiviteter for målgruppen Oprettelse af styreog koordinationsgruppe Regelmæssig mødeaktivitet med ungdomsinstitutioner og øvrige i bredt netværk Regelmæssig mødeaktivitet i styre- og koordinationsgruppe Kontakten til potentielt netværk skabes Videnniveau om KRAM højnes i potentielt netværk Opmærksomhed skabes om KRAM Videnniveau om projektet og projektets aktiviteter i potentielt netværk højnes Udbredt erfaringsudveksling i potentielt netværk af samarbejdspartnere Sikrer styring og fornuftigt samarbejde på organiseringsplan Sikrer bredt kendskab til projektet Sikrer opbakning til projektet (ift. senere forankringsproces) Større vilje til at indgå i politikformulering på området Større vilje til at iværksætte sundhedsfremmende initiativer Udbredt ønske om at styrke samarbejdsrelationer ift. sundhedsfremme og fastholdelse i uddannelse Der skabes mere kontinuitet i indsats over for de unge og bedre mulighed for forankring Flere unge får mulighed for at forbedre handlekompetencer, sundhedstilstand og evt. tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked Den kommunale indsats over for unge på kanten af uddannelsessystemet kvalificeres og understøttes NIRAS Konsulenterne 4

8 Opbygningen af netværkssamarbejde og prioriteringen af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er gennem projektperioden kommet til at fylde mere og mere i Unge i Vækst. Det er sket ud fra en forventning om, at erfaringsudveksling og vidensdeling i det brede netværk på sigt vil udmønte sig i, at flere unge opnår større trivsel, flere handlekompetencer, bedre sundhedstilstand og evt. større tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked. Derudover vil øget dialog og samarbejde forventeligt skabe større kontinuitet og helhedstænkning i den kommunale indsats. I de følgende afsnit beskrives, hvordan netværkssamarbejdet er søgt opbygget gennem projektperioden fra den indledende kortlægning af tilbud og potentielle samarbejdspartnere til forankringen i etablerede netværk samt hvilke resultater det har givet. 3.2 Kortlægning af tilbud Projektkoordinatoren har i den indledende fase arbejdet intensivt med at skabe kontakten til alle relevante samarbejdspartnere gennem en fuldstændig kortlægning af hvilke tilbud, der fandtes for kommunes unge, og hvilke fagpersoner, som ville være relevante at involvere i det videre netværksarbejde Gennem projektets indledende fase blev der planlagt og skabt kontakt til bl.a. kommunens sociale opholdssteder, produktionsskole, folkeskoler og ungdomsuddannelser med henblik på at kortlægge de tilbud og behov, der var disse steder. Derudover blev der skabt kontakt til bl.a. jobcentret, idet man ønskede at skabe grobund for en fælles mentorordning. Projektkoordinatoren vurderer, at hovedparten af de indledende aktiviteter, der havde til formål at kortlægge de etablerede tilbud, er blevet igangsat, men erkender også, at det har kostet flere kræfter end forventet og taget længere tid. Det hele har taget tid også mere end beregnet. Målet har været at skabe ejerskab blandt både medarbejdere og de unge, og det har vi arbejdet hårdt hen imod i projektets indledende fase. Dette gøres bl.a. ved at involvere koordinationsgruppen, hvor alle vigtige interessenter er repræsenteret. (Projektkoordinator) Overordnet må det dog vurderes, at den indledende indsats med at kortlægge de eksisterende tilbud har været med til at lægge fundamentet for den videre indsats med faglig netværksdannelse og udbredelse af sundhedsfremmende initiativer målrettet de unge. Det opsøgende arbejde har kort sagt været indgangen til et videre samarbejde i flere konkrete tilfælde. I starten havde jeg et spørgeskema, om hvilke tiltag, de havde gjort inden for rygning, kost osv. Det var min måde at få åbnet døren til samarbejdet på. (Projektkoordinator) 3.3 Skabelse af netværk Den helt store udfordring har været at omsætte kendskabet til en samarbejdspartner til en reel kontakt, man kunne få i dialog og få til at spille en rolle. Det er dog evaluators vurdering, at den indledende kortlægning har været med til at give opmærksomhed om Unge i Vækst og sikre opbakning og deltagelse til de netværksskabende initiativer, som efterfølgende er sat i gang. Initiativerne spænder bredt og rummer alt fra udsendelse af informationsmateriale, afholdelse af fyraftensmøder og tilstedeværelse i etablerede netværk til deciderede netværksseminarer, hvor deltagerne har kunnet påbegynde eller udvikle direkte samarbejdsrelationer Information og markedsføring Gennem nyhedsbreve, generel markedsføring og fælles arrangementer har projektkoordinatoren også forsøgt at udvide kendskabet til projektet og dets aktiviteter yderligere. Nyhedsbrevene og det øvrige materiale indeholder bl.a. information om afholdte samt kommende arrangementer og initiativer, faglige indlæg om relevante temaer og henvisning til yderligere uddybende materiale. Det er vurderingen, at kendskabet til Unge i Vækst er bredt udbredt, og at den løbende information har været med til at inspirere, sikre opbakning til arrangementer og kurser og minde samarbejdspartnerne om projektet og deres andel i netværket omkring det. Det skal dog understreges, at informationen om og markedsføringen af projektet er blevet fulgt godt på vej af en ihærdig og engageret indsats fra projektkoordinatoren, som flere nævner som den væsentligste faktor for, at gryden er blevet holdt i kog Brugen af ungeprofilerne Unge i Vækst har også aktivt anvendt den ungeprofilundersøgelse, som er blevet gennemført i Haderslev Kommune i 2010, til at skabe opmærksomhed om sundhed i et ungeperspektiv. Ungeprofilen omhandler bl.a. de unges trivsel og sundhedsadfærd, og den har dermed fungeret perfekt som udgangspunkt for information om de unges faktiske tilstand. NIRAS Konsulenterne 5

9 Ungeprofilen har sat sundhed på dagsordenen i de ældste folkeskoleklasser og på ungdomsuddannelserne og har samtidig gjort op med de flertalsmisforståelser, der hersker på området. Ved at svare på spørgeskemaet har de unge (og deres lærere) fået en anledning til at reflektere over egen sundhedstilstand og -adfærd og tage det op til fælles drøftelse. Flertalsmisforståelser kan have den konsekvens, at de unge tilegner sig uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, fordi de tror, det er det, som de andre unge gør. Og det kan få de mennesker, der arbejder fagligt med de unge, til at fokusere på problemer, som måske udelukkende bunder i forestillinger om virkeligheden. Unge i Vækst har tilbudt interesserede skoler og uddannelsesinstitutioner præsentationer af resultaterne og har givet bud på, hvordan profilen kan inddrages i undervisningen bl.a. ved hjælp af det interaktive undervisningsredskab CPSPulse. Derudover er resultater fra profilen blevet brugt til at perspektivere aktuelle arrangementer, som fx resultaterne om unges søvnvaner i forbindelse med et fagligt oplæg om søvns betydning for de unges trivsel. Selv om det kun er få skoler, som har benyttet sig af muligheden for at få et oplæg om undersøgelsens resultater, så synes kendskabet til ungeprofilen at være meget udbredt, og flere forbinder profilen med de indsatser, der ligger i Unge i Vækst Faglige oplæg, temadage og netværksseminarer Projektet har i høj grad faciliteret oprettelsen af et netværk omkring indsatserne for de sårbare unge. Det har man bl.a. gjort ved at være med til at skabe personlige relationer mellem samarbejdspartnere og konkrete samarbejdsfora, der har været med til at synliggøre, at alle overordnet havde samme fælles mål, og at alle ville kunne bidrage med noget i processen. De sagde, at de havde brug for samarbejde. De kunne ikke bare lave samarbejdsaftaler, hvis ikke de også kendte dem, de skulle lave aftaler med. Så det har vi hjulpet dem med. (Projektkoordinator) Konkret har Unge i Vækst sat temaer som unge og misbrug, uddannelsesparathed og unges handlemønster i uddannelsessystemet på dagsordenen til tværfaglige netværksmøder. Ud over at berige deltagerne med faglige input har møderne også sat samarbejdet på dagsordenen. Netværksmøderne gav større transparens for, hvad der findes af tilbud og muligheder i kommunen. Det var meget interessant for os at deltage, da der blev etableret en faglig platform for dem med et fælles mål. (Koordinationsgruppe) Møderne synliggjorde behovet for et større tværfagligt samarbejde samt et større kendskab til hinandens arbejdsområder og -funktioner. Helt konkret blev der set på initiativer, som går på tværs af unge- og voksengruppen, der normalt ligger i hver sin forvaltningsenhed, og på tværs af offentlig og privat (ift. de selvejende institutioner), hvor samarbejdet tidligere havde været begrænset. "Vi fik øje for nogle sparringspartnere, som havde lyst til at arbejde samme vej. Møderne gav et afsæt for at tænke tværsektorielt og på tværs af normale forretningsgange. (Koordinationsgruppe) Opskriften på succes har helt banalt været at sætte folk sammen på tværs af fagligheder og tilhørsforhold, så netværksdeltagerne har kunnet sætte ansigt på dem, det kunne være relevant at samarbejde med efterfølgende. "Møderne sætter fokus på samarbejdet og samspillet. Førhen var der en manglende viden om, hvordan overlappet skulle være mellem forskellige fagligheder. Det fungerer først, når man får det ned på frontpersonaleniveau. Det er først, når man har tilbragt hele dage sammen, at man pludselig også ringer til hinanden. (Koordinationsgruppe) Det var ikke fordi, det var så pokkers fagligt, men den bagvedliggende dagsorden var at få nedbrudt barrierer mellem forvaltninger og sektorer. (Koordinationsgruppe) Overordnet giver de fleste af deltagerne i det brede netværk udtryk for, at det er netværksseminarerne, som har været katalysatoren for meget af det samarbejde, som er kommet op at stå. Møderne har givet en bevidsthed om deltagernes fælles mål, det har synliggjort behovet for koordination og samarbejde, og så har det sat ansigter på de folk, som var relevante at holde med kontakten med efterfølgende Brugen af etablerede netværk I Unge i Vækst har man også dygtigt brugt de etablerede netværk, som fandtes, til at sætte projektet på dagsordenen og til at få kontakt med alle relevante parter. Projektkoordinatoren har været i dialog med såvel UngeNetværket som 95 % netværket, Ungeteamet på Jobcenteret, Sundhedsfabrikken og Ambassadørkorpset. NIRAS Konsulenterne 6

10 Mange af de konkrete aktiviteter er gennemført i tæt samarbejde med et eller flere af de etablerede netværk, og det har været en bevidst strategi at forsøge at forankre dele af indsatsen i de netværk, som også eksisterede før projektet. Det har bevirket, at vi har fået sæde i nogle af de fora, som kører videre, hvilket giver blivende synlighed fremadrettet [ ] Jeg er dog meget i tvivl om, hvor meget det er personbåret, og hvor meget der kan køre videre i netværket. (Koordinationsgruppe) Kurser i samtaler efter Vækstmodellen De kurser, som er gennemført i brugen af Vækstmodellen, har naturligt nok også fungeret som arena for tværfaglig sparring og videndeling. Kompetenceudviklingen inden for anvendelsen af metoden har udgjort et fælles fundament i arbejdet med de unge. For mange fagprofessionelle har kurset i Vækstmodellen været indgangen til projektet, og det store antal kursister på de gennemførte hold har sikret en god rekrutteringskanal til det brede netværk omkring projektet Anvendelsen af koordinationsgruppen Endelig har projektets koordinationsgruppe samlet flere af de relevante interessenter i en formel struktur omkring projektet, hvilket har været med til at understøtte det store fokus på tværfaglighed i projektet. Projektets koordinationsgruppe fungerer qua sin sammensætning og opgaveportefølje som et formelt netværk for repræsentanter fra de forskellige relevante parter, der arbejder med forskellige aspekter af udsatte unge og sundhedsfremme i kommunen. Gruppen er sammensat af repræsentanter fra de forskellige kommunale forvaltninger og råd, socialpædagogiske opholdssteder, Unge- Netværket, Ungdommens Uddannelsesvejledning, misbrugsrådgivningen, jobcenteret, produktionsskolen og UC Syd, hvilket dækker mange af de vinkler, som er interessante i forhold til en helhedsorienteret sundhedsfremmende indsats over for de unge. Projektkoordinatoren har brugt netværket i koordinationsgruppen til at sparre og videreudvikle på det færdige aktivitetsprogram, inden aktiviteterne blev iværksat. Det vurderes af alle parter, at netværksgruppen er sammensat af de rigtige folk, og at deltagernes personlige kontakter kan bringe projektet langt. Jeg er fuldt ud overbevist om, at uanset hvad jeg står med, kan jeg få hjælp fra enkeltpersoner i det brede netværk, som så kan henvise videre til de rigtige. Det handler om at skabe netværk ved at skabe knuder i fiskenettet.. (Projektkoordinator) Et bredt netværk Samlet set må det konkluderes, at Unge i Vækst gennem mange forskellige initiativer i høj grad er lykkedes med at skabe et netværk omkring indsatsen for sårbare unge. Det er kendetegnende for projektkoordinatorens tilgang, at der hele tiden følges op på de igangsatte aktiviteter, så samarbejdspartnerne i det brede netværk holdes til ilden og tilskyndes til at indgå i dialog med hinanden. Derudover er det prioriteret at følge arrangementer for de professionelle op med KRAMaktiviteter på skoler og institutioner, så netværksdeltagerne har forpligtet sig i samarbejdet og har fået et umiddelbart udbytte af deltagelsen. Det er evaluators vurdering understøttet af en lang række udsagn fra samarbejdspartnere i det brede netværk at Unge i Vækst er lykkedes med at skabe et bredt netværk og nogle tværsektorielle samarbejdsrelationer, som ikke eksisterede før projektet. De fleste netværksdeltagere har været bevidste om potentialet i et samarbejde, men vurderingen er, at der tidligere har manglet en facilitator til at følge det til dørs, samle trådene og holde gryden i kog. Spørgsmålet er, hvorvidt samarbejdsrelationerne er så velunderbyggede, at samarbejdet kan fortsætte selv uden denne facilitator og koordinator, men som det beskrives i det efterfølgende afsnit, er det tilstræbt at få formaliseret samarbejdet i de allerede etablerede netværk. 3.4 Formalisering af samarbejde Unge i Vækst har, som beskrevet i 3.3.4, gjort aktivt brug af de samarbejdsnetværk, der allerede eksisterede på området i kommunen, og det er ifølge både projektkoordinator og koordinationsgruppemedlemmer afgørende, at de eksisterende netværk kan overtage den koordinerende rolle i forhold til det videre samarbejde. Mange af de centrale personer i projektets koordinationsgruppe og det øvrige brede netværk fra projektet sidder også repræsenteret i UngeNetværket, Jobcenterets ungeteam, Netværket, Sundhedsfabrikken og Ambassadørkorpset og vil derfor naturligt kunne videreføre tanker og idéer fra projektet. NIRAS Konsulenterne 7

11 Derudover har projektkoordinatoren også været meget bevidst om, at det har været afgørende også at involvere ledelsesniveauet hos skoler, institutioner, kommunale enheder og øvrige samarbejdspartnere for at sikre, at samarbejdet bliver til andet end løse hensigtserklæringer. Jeg har lavet møder med alle cheferne, men det er svært, når de mener, der allerede er et samarbejde. Man skal dog arbejde på ledelsesniveau og have kontakt til dem, og så skal man gribe de muligheder, der byder sig for at støtte nogle af de initiativer, som kommer fra stederne selv. (Projektkoordinator) Samlet set må det vurderes, at der er gjort mange tiltag for at sikre en formalisering af det samarbejde, som er bygget op gennem projektperioden, hvilket regnes for en forudsætning for, at resultaterne vil kunne forankres. Hvorvidt det er tilstrækkeligt til, at netværket kan være selvbærende, er for tidligt at vurdere, men optimismen for dette er stor blandt både samarbejdspartnere og projektkoordinator. 3.5 Delkonklusion Det er evaluators vurdering, at Unge i Vækst til fulde har indfriet forventningerne om at skabe et netværk omkring indsatsen for sårbare unge på kanten af uddannelsessystemet i Haderslev Kommune. Gennem et netværksopbyggende arbejde med mange elementer, der har understøttet hinanden, er det lykkedes at få hul igennem til de fleste relevante aktører. Særligt effektfuld har de tværfaglige netværksseminarer været, da de har skabt opmærksomhed om det fælles mål, givet anledning til konkrete samarbejdsrelationer og givet deltagerne en fornemmelse af at være en del af en samlet indsats, som mange har efterspurgt. NIRAS Konsulenterne 8

12 4. Gennemførelse af sundhedsfremmende aktiviteter 4.1 Formål med sundhedsfremmende aktiviteter Aktiviteterne for dette delmål om sundhedsfremmende aktiviteter er inddelt i tre grupper: KRAMaktiviteter (eller KRAM-relaterede aktiviteter), vækstsamtaler efter Vækstmodellen og coachingforløb. Det fælles formål for aktiviteterne er dog, at det skal føre til et positivt udbytte hos de unge, som har deltaget, i form af fx større viden om og engagement for sundhedsfremme, forbedrede Figur 2: Forventninger til output og resultater for sundhedsfremmende aktiviteter livs- og handlekompetencer samt øget trivsel, refleksion, selvværd og sundhed blandt de unge i målgruppen. På lang sigt er det forventede resultat naturligvis også her, at flere unge får mulighed for at forbedre handlekompetencer, sundhedstilstand og evt. tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked. Men derudover er det også håbet, at der udvikles metoder, som kan sikre forankring og spredning af gode erfaringer i den kommunale indsats over for unge på kanten af uddannelsessystemet. Indsats Proces/aktiviteter Output / succeskriterier Umiddelbare resultater Virkninger på mellemlang sigt Virkninger på lang sigt Gennemføre sundhedsfremmende projekter i de socialpædagogiske bomiljøer og sammen med ungdomsuddannelserne og ungevejlederne Delmål 2 KRAM-aktiviteter Kostpolitik og madklubber Rygepolitik og rygestopkurser Misbrugspolitik Motionsaktiviteter Søvnvejledning Seksualvejldning Tandpleje Vækstsamtaler Der gennemføres oplæring i Vækstmodellen, og derefter gennemføres der vækstsamtaler i folkeskoler og på ungdomsuddannelser (+ evt. 10 kl. og deres familier) Coaching af unge Der gennemføres coachingforløb for unge med problemstillinger, der går på VUC ¼ af de kontaktede unge deltager i KRAM-aktiviteter ¼ af de unge ønsker indflydelse på aktiviteter ¾ af de unge har fået positivt udbytte af aktiviteterne og er mere motiverede for at tænke sundhed Mindst 3 opholdssteder og ¾ af institutionerne har gennemført 1 aktivitet elever i de udvalgte klasser har gennemført vækstsamtaler ½ af eleverne har fået udbytte af samtalerne ¾ af de adspurgte unge deltager i coachingforløb ¾ af de unge fastholdes i coachingforløb Flere unge får opmærksomhed på sundhed Videnniveau om KRAM højnes blandt de unge Unge får positive sundhedsoplevelser Unge tilegner sig livskompetencer ift. at bo og leve selv Elever udvikler sociale handlekompetencer og får mere selvtillid Elever og lærere inspireres til forskellige måder at udvikle skolearbejdet på De unge udvikler sociale handlekompetencer og får mere selvtillid De unge fastholdes på VUC og får lagt en uddannelessplan Indarbejdelse af gode KRAM-erfaringer i daglig praksis De unge efterspørger sundhedsfremmende aktiviteter Der opnås større overblik over, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter der kan fremme sundhedstilstanden blandt unge Øget trivsel, refleksion, selvværd og sundhed blandt de unge i målgruppen Flere unge får mulighed for at forbedre handlekompetencer, sundhedstilstand og evt. tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked Der udvikles metoder, som kan sikre forankring og spredning af gode erfaringer i den kommunale indsats over for unge på kanten af uddannelsessystemet NIRAS Konsulenterne 9

13 Det er projektets forhåbning, at mindst tre opholdssteder for unge og tre fjerdedele af uddannelsesinstitutionerne har gennemført mindst én aktivitet. Det forventede output for vækstsamtalerne på de udvalgte skoler og indskolingsforløb er deltagelse af mellem 50 og 100 elever og positivt udbytte for mere end halvdelen af disse elever. 4.2 KRAM-aktiviteter I dette afsnit beskrives de aktiviteter, som sætter fokus på KRAM-faktorerne, mens de følgende afsnit beskriver arbejdet med at opbygge sunde rammer, samtaleforløbene efter Vækstmodellen, brugen af den kommunela ungeprofil samt ungdomscoachingforløb på VUC og EUC Syd. Unge i Vækst har afholdt enkelte selvstændige aktiviteter rettet mod de unge, som fx. foredrag, men ellers er fremgangsmåden, at der ydes støtte til lokalt forankrede initiativer på etablerede opholdssteder for unge. Hele vejen igennem projektet er der blevet gennemført en række direkte sundhedsfremmende/- oplysende aktiviteter, som har centreret sig om KRAM-faktorerne. Aktiviteterne har både haft form af længerevarende forløb og mere enkeltstående arrangementer, og som det blev nævnt tidligere har mange af aktiviteterne indirekte været med til at skabe netværk ved at involvere de fagprofessionelle lokalt på skole, institutioner mv Sammensætningen af aktiviteter Af længerevarende forløb kan nævnes organisering af ugentlig frivillig såvel som obligatorisk motion for produktionsskoleelever og madklubben i ungdomsskoleregi. Den obligatoriske motion på produktionsskolen involverer både elever og medarbejdere og er blevet gennemført med stor succes, i det både elever og lærere oplever, at det giver ekstra energi og større fokus at få bevægelse på skoleskemaet. Den frivillige motion har ifølge produktionsskolelederen primært opbakning fra unge som ikke er uvante med motion og bevægelse, men hun oplever også at ikke foreningsvante unge bliver trukket med til den frivillige motion, der er to gange om ugen, og som op imod 30 (ud af cirka 100) elever deltager i. Til motionsaktiviteterne har skolen bevidst valgt at lægge de fleste aktiviteter ude af huset ud fra en forventning om, at det så vil være nemmere for eleverne at fortsætte med motionen, når de stopper på skolen. Madklubben, der bliver gennemført i ungdomsskoleregi, har deltagelse af mellem fem og femten unge hver gang, og det giver deltagerne et andet indblik i hele måltidstilberedningen og måltidssituationen, end hvad de måske er vante til hjemmefra. Vores erfaringer viser, at den unge er mere tilbøjelig til at åbne sig op, når vi fx står og skræller kartofler. Det gør det muligt at opbygge relationer på en helt anden måde end normalt. Derover viser vi dem hvilket sundt og givende fællesskab, måltidssituationen også kan være. (Fagprofessionel) Projektkoordinatoren understreger, at det ikke kun handler om at gennemføre aktiviteter, men i lige så høj grad handler om at få de unge i tale. Fx er mad en god tilgang til at komme i snak med de unge, men det tager tid, før metoden virker. (Projektleder) De fagprofessionelle fra fx opholdssteder og bofællesskaber, som Unge i Vækst samarbejder med, er enige om, at projektet har været med til at sætte et øget fokus på KRAM-faktorerne og de sundhedsfremmende aspekter i de unges liv. Der er blevet skabt fokus på mad og sundhed. Man har naturligvis været bevidste om det før, men nu bliver man ved med at snakke om sundhed, hvad mad indeholder etc. Så det at fastholde snakken om det, virker godt blandt de unge. (Fagprofessionel) Blandt de mere enkeltstående arrangementer har der været afholdt foredrag om forskellige KRAMemner som fx kost, alkohol- og stofmisbrug og motionsvaner samt om emner som sikker sex, gode søvnvaner og sund økonomi. De unge bliver rekrutteret til aktiviteterne gennem de fagprofessionelle, som til dagligt arbejder med målgruppen, samt kommunens SSP-medarbejdere. I projektets indledende fase har der været begrænset opbakning hos de unge til de gennemførte KRAMaktiviteter, men det er oplevelsen, at opbakningen gradvist er blevet bedre. Jeg tror ikke selv, at de enkeltstående arrangementer rykker så meget, men der er stor tilslutning til dem, efterhånden som mit netværk er blevet udvidet. (Projektkoordinator) Samlet set vurderer projektkoordinatoren, at der har været en fin balance mellem de enkelte initiativer i forhold til emner, om end kost og motion har fyldt mest, hvilket bl.a. hænger sammen med, at skoler og institutioner har haft stor indflydelse på valget af aktiviteter, og her regnes kost- og motionsaktiviteter, som de lettest tilgængelige. NIRAS Konsulenterne 10

14 4.2.2 Lokal forankring af aktiviteter I forhold til organiseringen og tilrettelæggelsen af de mange igangsatte sundhedsfremmende aktiviteter har projektkoordinatoren været meget bevidst om, at Unge i Vækst ikke skulle være en konkurrent til etablerede tilbud, men skulle supplere og støtte de tilbud, som allerede fandtes for de unge. Det er en balance mellem at tage initiativ og ikke at søsætte noget, der allerede eksisterer. Vi håber, vi kan supplere de eksisterende aktiviteter. (Projektkoordinator) Projektkoordinatoren har således allieret sig med de fagprofessionelle og lederne på de samarbejdende skoler og gennemført aktiviteterne sammen med de fagprofessionelle og lederne og ikke i stedet for de fagprofessionelle og lederne. Det gør, at de selv kommer med input til aktiviteten, og den bliver deres. På et tidspunkt tænker de, at projektet er noget, de selv har opfundet. (Projektkoordinator) Det er evaluators vurdering, at det har været en væsentlig styrke ved de sundhedsfremmende aktiviteter i forhold til forankringspotentialet at samarbejdsskolerne og -institutionerne har fået et stort medansvar. Aktiv deltagelse i aktiviteterne har skærpet motivationen lokalt og indebærer konkret i forhold til produktionsskolen, at der er ressourcepersoner i lærergruppen, som kører aktiviteterne videre, selv efter Unge i Vækst er stoppet og støttemidlerne forsvundet. Hun [projektkoordinatoren] har været flink til at lade os komme med idéerne. Og hvis bare idéerne holdt, så skulle hun nok være der med pengene. (Fagprofessionel) Hele tanken bag uddelegeringen af ansvar er naturligvis, at fagprofessionelle lokalt skal føle sig ansvarlige og føle ejerskab for de aktiviteter, der bliver sat i gang, da det er dem, som er tilbage efter endt projektperiode og ikke projektkoordinatoren. Jeg laver sjældent nogle aktiviteter selv, men har altid lænet mig op af nogle andre. Det gør, at det bliver deres projekter [ ] Jeg har været med til at sætte det i gang og sat mit fingeraftryk på det, men man skal altså gribe de ting, som andre siger, at de godt kunne tænke sig, og så følge op. (Projektkoordinator) Projektet Unge i Vækst har i vid udstrækning fungeret som paraplyprojekt for en lang række aktiviteter, der har været forankret på lokale skoler og institutioner forstået på den måde, at man har givet aktiviteter økonomisk støtte og været med til at skabe kontakter, men ansvaret for gennemførelsen har i høj grad ligget lokalt. Denne tilgang har til dels medført, at det kan være svært at se en rød tråd i projektet, og at enkelte aktiviteter er overrepræsenterede fx kost og motion men den har omvendt også skabt nogle tilbud og initiativer, som har en realistisk chance for at blive videreført efter projektets afslutning Virkningsmekanismer hos de unge Unge i Vækst har været med til at synliggøre, hvilke mekanismer der i spil, når sundhedsfremmende aktiviteter virker. Oparbejdelse af en sund kultur, der understøttes af de voksne, samt ung-tilungdialog er fx to faktorer, som er meget afgørende for resultatet af aktiviteterne. De fleste fagprofessionelle erfarer, at hovedparten af de unge ønsker et sundt liv, og at deres interesse for sundhed derfor nemt kan vækkes gennem dialog. Dialogen kan både være med de voksne og indbyrdes mellem de unge. De unge motiverer hinanden gennem en positiv form for gruppepres, og dermed skaber det fællesskab og relationer omkring sundhedsfremme. Ideelt set skal de unge være rollemodeller for hinanden, og det virker allerede godt. (Fagprofessionel) Fagprofessionelle, der til dagligt arbejder med de unge, vurderer, at projektet har været med til at skabe en kultur, hvor de unge snakker med hinanden om sundhed. Motivationen er fx meget høj blandt mange af de unge på Produktionsskolen, hvilket bl.a. skyldes de sociale relationer, der er skabt. Det giver sig fx udslag i, at de unge er blevet bedre til at holde hinanden op på at møde op til frivillig motion, når de har tilmeldt sig. Også på UngeCenteret ses denne tendens, hvilket dette citat udtrykker: De unge har fundet andre ting at være sammen om i stedet for at ryge hash eller købe fastfood. Nu bliver de unge også efter aftensmaden og hjælper til med madlavning og opvask, hvor de før i tiden gik lige efter, de havde fået noget i maven. (Fagprofessionel) De fagprofessionelle spiller i den sammenhæng en vigtig rolle, da det er personalet, der skal præsentere projektet for de unge. Fagpersonerne giver udtryk for, at man har arbejdet meget aktivt med at inddrage de unge i planlægningen af aktiviteterne. NIRAS Konsulenterne 11

15 Det gælder også om at få dem til at tage det første skridt, og så kommer de mere og mere med. De unge vil gerne selv træffe deres valg og ønsker bestemt ikke at få noget trukket ned over hovedet. (Fagprofessionel) Fagpersonerne oplever, at det, der virker for de unge, er at aktivere og engagere dem, hvilket foredrag og oplysningskampagner ikke nødvendigvis gør. Det er evaluators vurdering, at de unge på flere skoler og institutioner gennem projektet er blevet mere opmærksomme på og snakker om, hvad der er sundt. De største effekter synes at være hos de unge, som har fået lagt hele deres dagligdag og ikke bare deres skolegang i mere faste rammer. Samlet set er det flere steder igangsat en kulturændring i forhold til at have mere fokus på sund kost og motion, at det bliver et positivt mål og socialt accepteret blandt de unge. De unge oplever på et tidspunkt, at nu går det ikke længere, og så er det med at tage fat i sig selv. (Fagprofessionel) De unge, som har taget aktiv del i KRAM-aktiviteter, vurderer også, at deres viden om sundhed er blevet højnet på flere områder. Det kan gives flere eksempler på, at den tilegnede viden for enkelte af de unge også omsættes i ændret adfærd, men samlet set er det tvivlsomt, i hvor høj grad KRAM-aktiviteterne i sig selv kan skabe varige forandringer på sigt. Jeg er blevet bedre til at handle ind til sund og god morgenmad fx yoghurt og frugt og groft brød, hvor jeg førhen prioriterede det billige frem for det sunde. (Ung) Ud over den konkrete viden giver mange unge også udtryk for, at deres medvirken i aktiviteterne har styrket deres selvtillid og livsglæde. Jeg er blevet meget mere glad af at deltage, selv om det nu ikke kun er projektets skyld. Jeg kan mærke, at når jeg har levet sundt en hel dag, bliver jeg glad og har meget mere energi. (Ung) Jeg tror, at min nye dagsrytme kan være med til, at jeg nemmere kan finde et job. (Ung) Samlet set er det evaluators vurdering, at mange af projektets mål med de KRAM-orienterede aktiviteter er blevet indfriet for den kerne af målgruppen, som har deltaget i flest aktiviteter og udvist størst engagement. Denne gruppe af unge må regnes som de mest ressourcestærke, og det er dem, som i forvejen havde de bedste forudsætninger, for at tilegne sig sundere adfærd. Omvendt det store fokus på KRAM-faktorer højnet det generelle videnniveau hos målgruppen bredt set, hvilket alt andet end lige må højne sundheden og styrke handlekompetencer hos gennemsnittet. 4.3 Understøtte udvikling af sunde rammer En af pointerne fra Forebyggelseskommissionens hovedrapport fra 2009 (s. 226) er, at Sunde rammer skal gøre det sunde valg til det lette valg de steder, hvor vi færdes. 1 Med det menes, at det skal være lettere og mere attraktivt og inspirerende at træffe de sunde valg, hvad enten det omhandler kost, bevægelse, pausefællesskaber mv. Unge i Vækst har været med til at understøtte en række initiativer, som giver sundere rammer på samarbejdsskolerne. Ikke alle tiltag er direkte støttet af projektet, men en afledt effekt af den kulturforandringsproces, som har forløbet parallelt med Unge i Vækst. Eksempler på sunde rammer som er afledt direkte eller indirekte af projektet er regler for i hvilket omfang, rygning må have lov til at fylde noget på skolerne, herunder opstilling af rygeskure og retningslinjer for rygepauser, udarbejdelsen af kost- og sodavandspolitikker, opstilling af koldtvandsautomater samt mærkningsordninger for sund mad i kantinerne. Både projektkoordinator og samarbejdspartnere på skolerne fortæller, at det har en meget direkte effekt at ændre på rammerne på en skole, fordi det involverer alle og bliver en del af det faste koncept, når man går på den skole. Selv om fagprofessionelle umiddelbart kan frygte, hvordan der bliver taget imod tiltagene, så er der så relativt stor gennemstrømning på skolerne, at det hurtigt bliver noget, som eleverne tager for givet. Det, som vi kalder for sundhed, skal være hverdag for dem det skal ikke være noget ekstraordinært. Produktionsskolen bliver sikkert model for det nu. (Projektkoordinator) Rygepolitikken er blevet mere tydelig. Nu ryger man på bestemte områder på bestemte tidspunkter. Og det er ikke noget, der bliver stillet spørgsmålstegn ved. (Fagprofessionel) Og de fleste fagprofessionelle peger på, at det har nogle ret slående resultater, som også slår igen- 1 Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere - Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. NIRAS Konsulenterne 12

16 nem i undervisningssituationen og sikrer en bedre indlæring. Rammerne er blevet ændret, så man spiser sammen og går til motion sammen, så det er en naturlig del af det at gå her på skolen [ ] Da vi startede med at servere morgenmad, frugt og frokost og morgenmad, kunne vi holde to lektioner uden pauser. Inden den tid kunne de klare 30 minutter, og så begyndte de at falde hen. (Fagprofessionel) 4.4 Vækstmodelforløb for unge I dette afsnit sættes fokus på erfaringerne med Vækstmodellen, der i særlig grad er kommet til at kendetegne projekt Unge i Vækst. Forløbene efter Vækstmodellen er gennemført på forskellige niveauer med børn og unge i forskellige aldersgrupper Opbygning af forløb Vækstmodellen er en samtalemodel baseret på en værdsættende og anerkendende tankegang, hvor der sættes fokus på det enkelte individs ressourcer i bestræbelsen på at skabe positive forandringer. Tanken bag Vækstmodellen er, at modellen i vanskelige situationer og samtaler skal skabe nye muligheder, forståelser, energi, begejstring og glæde til at arbejde med det vanskelige, det svære, det vigtige og det væsentlige. Det sættes således med Vækstmodellen fokus på det, der virker, og det, der går godt, med det formål at skabe klare, konkrete aftaler og handlinger (Grønbæk & Pors, 2009: 17). Vækstmodellen var fra begyndelsen af projekt Unge i Vækst tiltænkt en betydningsfuld rolle, men modellen er i løbet af projektperioden blevet yderligere opprioriteret, da projektets parter har fundet modellen yderst brugbar og relevant. Der er i forbindelse med projektet ikke defineret en særlig målgruppe, over for hvem Vækstmodellen kan anvendes, da alle målgrupper vurderes potentielt at kunne have gavn af samtaler baseret på Vækstmodellen. Ud fra et ønske om også at bruge Vækstmodellen forebyggende har man derfor søgt Sundhedsstyrelsen om lov til at udvide projektets målgruppe, hvilket har muliggjort, at man i projektregi har kunnet gennemføre forløb i folkeskoleklasser. Dette sker netop for at forebygge, at folkeskoleeleverne kommer i en situation, hvor de har lavt selvværd og dårlige handlekompetencer, hvilket i sidste ende kan medføre, at de dropper ud af uddannelsessystemet. Det ville være godt, hvis man kunne få fat i de unge i en tidligere alder. Fx fra 13-årsalderen eller endnu tidligere, da det især er fra teenageårene, de begynder at styre deres eget liv. Så jo tidligere indsatsen er, jo bedre forventer vi, det virker. (Projektkoordinator) For at understøtte udbredelsen af Vækstmodellen og ruste kommunens lærere og undervisere i folkeskoler såvel som på ungdomsuddannelser til at anvende den anerkendende og motiverende vækstsamtalemetode har cirka 250 lærere og undervisere fordelt på syv kursusforløb i løbet af projektperioden modtaget undervisning i anvendelse af Vækstmodellen. Modellen bruges således i dag som et aktiv redskab i samtaler med elever på flere af kommunens undervisningsinstitutioner. I alt har omkring 70 unge de 25 er 9. klasseelever haft samtaler efter Vækstmodellen. Nedenfor redegøres for de erfaringer, man indtil nu har gjort sig med anvendelse af Vækstmodellen Resultater ved gennemførelse af forløb Det er den gennemgående holdning blandt såvel elever som lærere og forældre, at der er mange positive aspekter ved Vækstmodellen, og at den på flere punkter er en både brugbar og givtig metode. I dette afsnit redegøres for de positive resultater, modellen har genereret, mens de udfordringer og problemstillinger, som er forbundet med modellen, beskrives i det efterfølgende afsnit. Eleverne på de skoler, hvor modellen har været anvendt, har overordnet set været tilfredse med forløbet omkring Vækstmodellen, og de vurderer samstemmende, at det har været en sjov oplevelse i forbindelse med skole-hjemsamtalerne at sætte fokus på egne positive sider. Derudover har flere elever i forbindelse med samtaler, hvor modellen er blevet brugt, oplevet, at metoden har bidraget til at øge deres selvtillid. Som disse elever udtrykker det: Jeg synes, det var rart at komme ud og vide, at man faktisk var god til en masse ting. (Ung) En af de absolutte styrker ved modellen er, at de problemstillinger, som den unge står over for, synes knap så voldsomme, når de bliver anskuet som udfordringer frem for svagheder. På den måde fastholdes motivationen for at agere i stedet for at opgive, hvilket nedenstående citater også udtrykker: Hvis man kun får at vide, hvad man er dårlig til, så gider man ikke. (Ung) NIRAS Konsulenterne 13