1. Indledning Gennemførelse af sundhedsfremmende aktiviteter... 6

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for projektet Om midtvejsevalueringen Datagrundlag Overblik over og dialog med eksisterende tilbud Forventede resultater Indsats og målopfyldelse Kortlægning af tilbud Skabelse af netværk Formalisering af samarbejde Gennemførelse af sundhedsfremmende aktiviteter Forventede resultater Indsats og målopfyldelse KRAM-aktiviteter Vækstsamtaler Ungdomscoaching Kompetenceløft for fagpersoner mv Forventede resultater Indsats og målopfyldelse Kompetenceløft Inddragelse af foreningsliv Planer for forankring og indsatsområder Planer for forankring Forslag til indsatsområder Bilag resultater fra survey blandt kursister i Vækstmodellen Resultater fra undersøgelsen... 15

3 1. Indledning 1.1 Baggrund for projektet Haderslev Kommune har med midler fra Sundhedsstyrelsen igangsat det sundhedsfremmende projekt Unge i Vækst. Projektet har til formål at give flest mulige unge et sundhedsmæssigt løft, så de opnår redskaber og viden til bedre at håndtere egen sundhed, hvilket forventes at give dem øgede muligheder for at opnå fodfæste på en uddannelse og/eller en arbejdsplads. Derudover har projektet til formål at give de fagpersoner, der er i daglig kontakt med målgruppen, redskaber til at arbejde med sundhedsfremme af udsatte unge. Projektets primære målgruppe var som udgangspunkt de unge, som er uden tilknytning til en ungdomsuddannelse eller arbejdsmarkedet, men i foråret 2009 blev den primære målgruppe ændret til også at omfatte folkeskoleelever på alle klassetrin samt unge på ungdomsuddannelser, der ikke nødvendigvis er på vej ud af uddannelsessystemet. Denne nye gruppe af børn og unge bliver involveret i projektet i kraft af gennemførelsen af motiverende udviklingssamtaler efter Vækstmodellen på en række skoler og uddannelsesinstitutioner i kommunen. Projektet løber fra 2008 til 2011, og med det formål at dokumentere projektets resultater bliver der gennemført en intern evaluering af projektet i form af en midtvejsevaluering primo 2010 og en slutevaluering ultimo 2010 eller primo Som grundlag for evalueringsarbejdet er der i samarbejde mellem NIRAS Analyse & Strategi og projektgruppen opstillet en forandringsteori, som tydeliggør evalueringskriterierne dvs. de forhold, som evalueringen skal belyse. 1.2 Om midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen har overordnet som formål at indsamle nogle konkrete erfaringer, der vil give læring til den resterende del af projektperioden og til det videre arbejde efter projektets afslutning. Erfaringerne fra første halvdel af projektperioden vil kunne bruges af både projektgruppe, styregruppe, koordinationsgruppe og eksterne samarbejdspartnere til at reflektere over, hvordan man griber det daglige arbejde an, hvordan man alternativt kunne gøre, og om man anvender de rigtige metodiske tilgange og koncepter. På den måde vil man om nødvendigt kunne korrigere indsatsen, opstille nye mere realistiske delmål eller involvere nye aktører. Hvor erfaringsopsamlingen i form af den faglige refleksion kan være et godt internt arbejdsredskab i projektgruppen, kan det også være anvendeligt til at informere det politiske og administrative niveau om, hvad der opnås af resultater i projektet. Som ledelsesinformation kan en procesevaluering med sine kvalitative case- og metodebeskrivelser være med til at vise, hvordan man i projektet arbejder med en bevidst og fagligt argumenteret plan. I forankringsøjemed er det gunstigt at kunne beskrive, hvad projektet kan bidrage med, hvis det skal køre videre efter den oprindelige projektperiode. Endelig kan dokumentationsarbejdet være anvendeligt i formidlingen af resultater til projektets samarbejdspartnere i det brede netværk, hvilket i sidste ende kan være medvirkende til, at projektet gøres bæredygtigt og forankres. Dette notat har til formål at præsentere status for, hvad der indtil videre er opnået sat i forhold til de tre overordnede evalueringsmål, der er opstillet i programteorien. Notatet vil derfor indeholde en vurdering af, i hvor høj grad Unge i Vækst - projektet lever op til de delmål og succeskriterier, der er opstillet, samt give nogle anbefalinger til, hvordan man vil kunne arbejde videre med nogle af de mest interessante problemstillinger. Det skal bemærkes, at det indholdsmæssige fokus for projektet Unge i Vækst siden projektets opstart i 2008 har ændret sig en del i og med, at oplæring i og afholdelse af udviklingssamtaler efter Vækstmodellen efter aftale med Sundhedsstyrelsen er blevet betydeligt opprioriteret. Denne reelle indholdsmæssige vægtning mellem aktiviteter, der omhandler Vækstmodellen, og NIRAS Analyse & Strategi 1

4 øvrige sundhedsfremmende aktiviteter vil naturligvis blive afspejlet i denne midtvejsrapport. 1.3 Datagrundlag Midtvejsevalueringen bygger på en række kvalitative og kvantitative datakilder samt på det tilgængelige dokumentariske materiale om projektet og dets indhold. Der er gennemført en række kvalitative personlige interview og fokusgruppeinterview enten i forbindelse med evalueringen på puljeniveau i juni 2009 eller i forbindelse med den interne evaluering i marts Der er gennemført fokusgruppeinterview med unge tilknyttet Unge Centeret og elever på VUC, der har benyttet sig af projektets tilbud om ungdomscoaching. Derudover er der gennemført fokusgruppeinterview med fagpersoner, der arbejder med de unge på nogle af byens opholdssteder og bofællesskaber for unge, samt med medlemmerne af projektets koordinationsgruppe, der har en faglig bred sammensætning og består af relevante samarbejdspartnere fra fx UC Syd, Ungdommens Uddannelsesvejledning og det lokale SSP-samarbejde. Endelig er der gennemført interview med den projektansvarlige. Med udgangspunkt i det projektstøttede kursusforløb i Vækstmodellen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kursister. Kursisterne blev bedt om at give deres vurdering af det undervisningsforløb, de er en del af, og angive, hvilket udbytte de indtil videre vurderer, de har fået ud af det. Undersøgelsen blev gennemført i februar 2010, hvor kursisterne er cirka halvvejs gennem forløbet. Ud over disse kvalitative og kvantitative datakilder bygger afrapporteringen på det skriftlige materiale, der er blevet tilvejebragt løbende om projektet, og på det indledende evalueringsseminar i maj 2009, der havde deltagelse af relevante personer fra den kommunale forvaltning, og hvor bl.a. projektets delmål blev diskuteret og defineret. NIRAS Analyse & Strategi 2

5 2. Overblik over og dialog med eksisterende tilbud 2.1 Forventede resultater I projektets programteori er der opstillet en række delmål og succeskriterier, der relaterer sig til indsatsen. Indsatsen både den, som er rettet mod de unge og den, der er rettet mod fagpersoner består af aktiviteter med kortsigtede mål og aktiviteter, der først på lidt længere sigt har som ambition at komme målgruppen til gavn. Det forventede output for det første delmål, der omhandler kortlægning af og dialog med potentielt netværk samt en formalisering af samarbejdet, er bl.a., at alle opholdssteder og flere af uddannelsesinstitutionerne indgår helt eller delvist i et samarbejde med projektet. Derudover er det målet, at der gennem dialog skabes en række samarbejdsrelationer, så netværket omkring projektet får øget viden om projektet. Figur 1: Forventninger til output og resultater for kortlægning og dialog Indsats Proces/aktiviteter Output / succeskriterier Umiddelbare resultater Virkninger på mellemlang sigt Virkninger på lang sigt Skabe overblik over og dialog med eksisterende sundhedsfremmende foranstaltninger for unge i Haderslev Kommune og formalisere samarbejdet Delmål 1 Kortlægning af tilbud Dialogbaseret spørgeskemaundersøgelse i opholdssteder, uddannelsesinstitutioner, Ungenetværk mv. Dialog - netværk Skabe netværk til eksisterende sundhedsfremmende foranstaltninger for unge i Haderslev Kommune Formalisering af samarbejde En formalisering af samarbejdet mellem de forskellige aktører, som har berøringsflade til denne gruppe unge Alle opholdssteder indgår i helt/delvist samarbejde ¾ af udd.institutioner indgår i helt/delvist samarbejde Indledende møde sættes op med leder af ungdomsklub, ungdomsskole, Ungenetværk og Jobcenter Skabelse af en række samarbejdsrelationer Øget viden i netværk om aktiviteter for målgruppen Oprettelse af styreog koordinationsgruppe Regelmæssig mødeaktivitet med ungdomsinstitutioner og øvrige i bredt netværk Regelmæssig mødeaktivitet i styre- og koordinationsgruppe Kontakten til potentielt netværk skabes Videnniveau om KRAM højnes i potentielt netværk Opmærksomhed skabes om KRAM Videnniveau om projektet og projektets aktiviteter i potentielt netværk højnes Udbredt erfaringsudveksling i potentielt netværk af samarbejdspartnere Sikrer styring og fornuftigt samarbejde på organiseringsplan Sikrer bredt kendskab til projektet Sikrer opbakning til projektet (ift. senere forankringsproces) Større vilje til at indgå i politikformulering på området Større vilje til at iværksætte sundhedsfremmende initiativer Udbredt ønske om at styrke samarbejdsrelationer ift. sundhedsfremme og fastholdelse i uddannelse Der skabes mere kontinuitet i indsats over for de unge og bedre mulighed for forankring Flere unge får mulighed for at forbedre handlekompetencer, sundhedstilstand og evt. tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked Den kommunale indsats over for unge på kanten af uddannelsessystemet kvalificeres og understøttes NIRAS Analyse & Strategi 3

6 Endelig forventes outputtet at blive en oprettelse af styre- og koordinationsgrupper og efterfølgende regelmæssig mødeaktivitet. Resultatet på kort sigt vil være, at der kommer mere viden og opmærksomhed om projektet, at der udvikles en kultur for erfaringsudveksling i det brede netværk, at der sikres en fornuftig styring på det organisatoriske niveau, og at der sikres opbakning på det politiske niveau. På lang sigt forventes det dels, at resultatet af indsatsen bliver, at flere unge kommer i kontakt med projektet og får mulighed for at forbedre handlekompetencer, sundhedstilstand og evt. tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked, dels at den kommunale indsats over for unge på kanten af uddannelsessystemet kvalificeres og understøttes også organisatorisk. På lidt længere sigt vil indsatsen forventeligt give mulighed for, at flere aktører deltager i politikformuleringen inden for sundhedsområdet i kommunen, at der generelt er en større vilje til at iværksætte sundhedsfremmende initiativer, og at der skabes større kontinuitet og helhedstænkning i indsatsen. 2.2 Indsats og målopfyldelse Bestræbelserne på at opnå overblik over og dialog med de etablerede tilbud til unge i kommunen kan inddeles i tre faser. I den første gennemføres en grundliggende kortlægning af tilbud, hvilket fører videre til, at der skabes et netværk bestående af de identificerede tilbud, og endeligt at dette samarbejde formaliseres. Nedenfor beskrives, hvordan de enkelte delmål for den indsats, som er rettet mod de etablerede sundhedstilbud og de relevante fagpersoner, er indfriet Kortlægning af tilbud Gennem projektets indledende fase blev der planlagt og skabt kontakt til bl.a. kommunens sociale opholdssteder, produktionsskole, folkeskoler og ungdomsuddannelser med henblik på at kortlægge de tilbud og behov, der var disse steder. Derudover blev der skabt kontakt til bl.a. jobcentret, idet man ønskede at skabe grobund for en fælles mentorordning. Den projektansvarlige vurderer, at hovedparten af indledende aktiviteter, der havde til formål at kortlægge de etablerede tilbud, er igangsat, men erkender også, at det har kostet flere kræfter end forventet og taget længere tid. En af årsagerne er bl.a., at hun har skullet bruge lidt tid på at sætte sig ind i projektbeskrivelsen, som hun ikke selv har været med til at udforme. Det hele har taget tid også mere end beregnet. Målet har været at skabe ejerskab blandt både medarbejdere og de unge, og det har vi arbejdet hårdt hen imod i projektets indledende fase. Dette gøres bl.a. ved at involvere koordinationsgruppen, hvor alle vigtige interessenter er repræsenteret. (Projektleder) Overordnet må det dog vurderes, at den indledende indsats med at kortlægge de eksisterende tilbud har været med til at lægge fundamentet for den videre indsats med faglig netværksdannelse og udbredelse af sundhedsfremmende initiativer målrettet de unge Skabelse af netværk Projektets koordinationsgruppe samler flere af de relevante interessenter i en formel struktur, men ud over dette helt formelle netværk har den projektansvarlige initieret mere uformelle samarbejdsrelationer med bl.a. kommunens ungdomsog erhvervsuddannelser samt VUC. Gennem nyhedsbreve og fælles arrangementer har den projektansvarlige forsøgt at udvide kendskabet til projektet og dets aktiviteter yderligere, og det er vurderingen, at kendskabet til Unge i Vækst er bredt udbredt. På trods af at det er lykkes meget godt at skabe et netværk, er der stadig flere fagpersoner, der arbejder med de unge til dagligt, som efterlyser en mere omfattende videndeling. Der er ikke kommet flere kontakter eller delte erfaringer. Det kunne godt være brugbart med mere løbende videndeling i forløbet. Fx kunne der sagtens være mere dialog mellem de personer, der er i kontakt med målgruppen. (Fagperson) Formalisering af samarbejde Projektets koordinationsgruppe fungerer qua sin sammensætning og opgaveportefølje som et formelt netværk for repræsentanter fra de forskellige relevante parter, der arbejde med forskellige aspekter af udsatte unge og sundhedsfremme i kommunen. Gruppen er sammensat af repræsentanter fra de forskellige kommunale forvaltninger og råd, socialpædagogiske opholdssteder, det lokale SSP-samarbejde, Ungdommens Uddannelsesvejledning, misbrugsrådgivning og UC Syd, hvilket dækker mange af de vinkler, som er interessante i forhold til en helhedsorienteret sundhedsfremmende indsats over or de unge. NIRAS Analyse & Strategi 4

7 Den projektansvarlige har brugt netværket koordinationsgruppen til at sparre og videreudvikle på det færdige aktivitetsprogram, inden aktiviteterne blev iværksat. Det vurderes af alle parter, at netværksgruppen er sammensat af de rigtige folk, og at deltagernes personlige kontakter kan bringe projektet langt. brede netværk, som så kan henvise videre til de rigtige. Det handler om, at skabe netværk ved at skabe knuder i fiskenettet. (Projektleder) Koordinationsgruppen er også tiltænkt en større rolle i implementerings- og forankringsarbejdet, hvilket beskrives nærmere i afsnit 5.1. Jeg er fuldt ud overbevist om, at uanset hvad jeg står med, kan jeg få hjælp fra enkeltpersoner i det NIRAS Analyse & Strategi 5

8 3. Gennemførelse af sundhedsfremmende aktiviteter 3.1 Forventede resultater Aktiviteterne for dette delmål om sundhedsfremmende aktiviteter er inddelt i tre grupper: KRAMaktiviteter (eller KRAM-relaterede aktiviteter), vækstsamtaler efter Vækstmodellen og coachingforløb. Det forventede output af disse aktiviteter omhandler dels deltagelse, dels positivt udbytte hos de unge, som har deltaget. Det er projektets forhåbning, at mindst tre opholdssteder for unge og tre fjerdedele af uddannelsesinstitutionerne har gennemført mindst én aktivitet. Det forventede output for vækstsamtalerne på de udvalgte skoler og indskolingsforløb er deltagelse af mellem 50 og 100 elever, og positivt udbytte for mere end halvdelen af disse elever. Figur 2: Forventninger til output og resultater for sundhedsfremmende aktiviteter Indsats Proces/aktiviteter Output / succeskriterier Umiddelbare resultater Virkninger på mellemlang sigt Virkninger på lang sigt Gennemføre sundhedsfremmende projekter i de socialpædagogiske bomiljøer og sammen med ungdomsuddannelserne og ungevejlederne Delmål 2 KRAM-aktiviteter Kostpolitik og madklubber Rygepolitik og rygestopkurser Misbrugspolitik Motionsaktiviteter Søvnvejledning Seksualvejldning Tandpleje Vækstsamtaler Der gennemføres oplæring i Vækstmodellen, og derefter gennemføres der vækstsamtaler i folkeskoler og på ungdomsuddannelser (+ evt. 10 kl. og deres familier) Coaching af unge Der gennemføres coachingforløb for unge med problemstillinger, der går på VUC ¼ af de kontaktede unge deltager i KRAM-aktiviteter ¼ af de unge ønsker indflydelse på aktiviteter ¾ af de unge har fået positivt udbytte af aktiviteterne og er mere motiverede for at tænke sundhed Mindst 3 opholdssteder og ¾ af institutionerne har gennemført 1 aktivitet elever i de udvalgte klasser har gennemført vækstsamtaler ½ af eleverne har fået udbytte af samtalerne ¾ af de adspurgte unge deltager i coachingforløb ¾ af de unge fastholdes i coachingforløb Flere unge får opmærksomhed på sundhed Videnniveau om KRAM højnes blandt de unge Unge får positive sundhedsoplevelser Unge tilegner sig livskompetencer ift. at bo og leve selv Elever udvikler sociale handlekompetencer og får mere selvtillid Elever og lærere inspireres til forskellige måder at udvikle skolearbejdet på De unge udvikler sociale handlekompetencer og får mere selvtillid De unge fastholdes på VUC og får lagt en uddannelessplan Indarbejdelse af gode KRAM-erfaringer i daglig praksis De unge efterspørger sundhedsfremmende aktiviteter Der opnås større overblik over, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter der kan fremme sundhedstilstanden blandt unge Øget trivsel, refleksion, selvværd og sundhed blandt de unge i målgruppen Flere unge får mulighed for at forbedre handlekompetencer, sundhedstilstand og evt. tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked Der udvikles metoder, som kan sikre forankring og spredning af gode erfaringer i den kommunale indsats over for unge på kanten af uddannelsessystemet NIRAS Analyse & Strategi 6

9 Endelig er det forventede output for coachingforløbet, at tre fjerdedele af de adspurgte elever deltager og fastholdes i deres forløb. På kort sigt vil resultatet forventeligt være større viden om og engagement for sundhedsfremme blandt unge i målgruppen. Derudover vil flere unge forbedre deres livs- og handlekompetencer, få større selvtillid og få flere positive sundhedsoplevelser. På lidt længere sigt vil de unge forventeligt efterspørge flere sundhedsfremmende aktiviteter, og der vil være øget trivsel, refleksion, selvværd og sundhed blandt de unge i målgruppen. Endelig vil de mange aktiviteter og gode erfaringer kunne indarbejdes i daglig praksis på steder, der har med de unge at gøre til dagligt. På lang sigt er det forventede resultat naturligvis også her, at flere unge kommer i kontakt med projektet og får mulighed for at forbedre handlekompetencer, sundhedstilstand og evt. tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked. Men derudover er det også håbet, at der udvikles metoder, som kan sikre forankring og spredning af gode erfaringer i den kommunale indsats over for unge på kanten af uddannelsessystemet. 3.2 Indsats og målopfyldelse Unge i Vækst har afholdt enkelte selvstændige aktiviteter rettet mod de unge, som fx. foredrag, men ellers er fremgangsmåden, at der ydes støtte til lokalt forankrede initiativer på etablerede opholdssteder for unge. Indtil videre er der ydet støtte til en række aktiviteter, som sætter fokus på KRAM-faktorerne. Derudover er der igangsat et undervisningsforløb i Vækstmodellen, som skal ruste undervisere fra folkeskole- til ungdomsuddannelsesniveau til at anvende den anerkendende og motiverende samtalemetode. Endelig er der gennemført en række ungdomscoachingforløb på VUC. Nedenfor beskrives, hvordan de enkelte delmål for indsatsen er indfriet KRAM-aktiviteter Igennem projektets første periode er der blevet gennemført en række aktiviteter, som har fokus på KRAM-faktorerne. Der er udarbejdet kostpolitikker og initieret madklubber, der er igangsat rygestopkurser og afholdt foredrag om bl.a. alkohol- og stofmisbrug, og der er oprettet tilbud om motion til de unge. De unge bliver rekrutteret til aktiviteterne gennem de fagprofessionelle, som til dagligt arbejder med målgruppen, samt kommunens SSP-medarbejder. I projektets indledende fase har der været begrænset opbakning hos de unge til de gennemførte KRAM-aktiviteter, men det er oplevelsen, at opbakningen gradvist er blevet bedre. Den projektansvarlige er meget bevidst om, at Unge i Vækst ikke skal være en konkurrent til etablerede tilbud, men skal supplere og støtte de tilbud, som allerede findes for de unge. Det er en balance mellem at tage initiativ og ikke at søsætte noget, der allerede eksisterer. Vi håber, vi kan supplere de eksisterende aktiviteter. (Projektleder) Målsætningen for projektet er, at man finder ud af, at man godt kan gøre noget for de unge ved at bruge den anerkendende tilgang i KRAM-aktiviteterne. Den projektansvarlige understreger, at det ikke kun handler om at gennemføre rygestopkurser og lignende, men i lige så høj grad handler om at få de unge i tale. Fx er mad en god tilgang til at komme i snak med de unge, men det tager tid, før metoden virker. (Projektleder) De fagpersoner fra fx opholdssteder og bofællesskaber, som Unge i Vækst samarbejder med, er enige om, at projektet har været med til at sætte et øget fokus på KRAM-faktorerne og de sundhedsfremmende aspekter i de unges liv. Der er blevet skabt fokus på mad og sundhed. Man har naturligvis været bevidste om det før, men nu bliver man ved med at snakke om sundhed, hvad mad indeholder etc. Så det at fastholde snakken om det virker godt blandt de unge. (Fagperson) Opskriften på at nå de unge er ifølge fagpersoner at vække deres interesse for sundhed gennem dialog. Derudover lægger man flere steder vægt på en udstrakt grad af ung-til-ungdialog. De unge motiverer hinanden gennem en positiv form for gruppepres, og dermed skaber det fællesskab og relationer omkring sundhedsfremme. Ideelt set skal de unge være rollemodeller for hinanden, og det virker allerede godt. (Fagperson) Fagpersoner, der til dagligt arbejder med de unge, vurderer, at projektet har været med til at skabe NIRAS Analyse & Strategi 7

10 en kultur, hvor de unge snakker med hinanden om sundhed. Motivationen er fx meget høj blandt mange af de unge på Unge Centeret, bl.a. pga. de sociale relationer, der er skabt. Det giver bl.a. udslag i, at de unge er blevet bedre til at holde hinanden op på det, når de har tilmeldt sig en aktivitet. De unge har fundet andre ting at være sammen om i stedet for at ryge hash eller købe fastfood. Nu bliver de unge også efter aftensmaden og hjælper til med madlavning og opvask, hvor de før i tiden gik lige efter, de havde fået noget i maven. (Fagperson) Fagpersonalet spiller i den sammenhæng en vigtig rolle, da det er personalet, der skal præsentere projektet for de unge. Fagpersonerne giver udtryk for, at man har arbejdet meget aktivt med at inddrage de unge i planlægningen af aktiviteterne, men også ladet dem forstå kompromiserne og dermed givet dem forståelse for hinanden. Det gælder også om at få dem til at tage det første skridt, og så kommer de mere og mere med. De unge vil gerne selv træffe deres valg og ønsker bestemt ikke at få noget trukket ned over hovedet. (Fagperson) Fagpersonerne oplever, at det, der virker for de unge, er at aktivere og engagere dem, hvilket foredrag og oplysningskampagner ikke nødvendigvis gør. Generelt oplever fagpersonerne, at de unge er blevet mere opmærksomme på og snakker om, hvad der er sundt. De unge er blevet mere åbne omkring maden og spørger ind til kost i forhold til deres træning. Derudover vurderer fagpersonerne, at det har stor betydning, at de unges dagligdag i manges tilfælde er kommet i mere faste rammer. Enkelte fagpersoner oplever, at der hos nogle er igangsat en kulturændring i forhold til at have mere fokus på sund kost og motion, at det bliver et positivt mål og socialt accepteret blandt de unge. De unge oplever på et tidspunkt, at nu går det ikke længere, og så er det med at tage fat i sig selv. (Fagperson) De unge, som har taget aktiv del i KRAM-aktiviteter, vurderer også, at deres viden om sundhed er blevet højnet på flere områder. Jeg ved meget mere om kondition og kost, og jeg har fået viden om, hvad blodtrykket skal ligge på. (Ung) Jeg er blevet bedre til at handle ind til sund og god morgenmad fx yoghurt og frugt og groft brød, hvor jeg førhen prioriterede det billige frem for det sunde. (Ung) Ud over den konkrete viden giver de unge også udtryk for, at deres medvirken i aktiviteterne har styrket deres selvtillid og livsglæde. Jeg er blevet meget mere glad af at deltage, selv om det nu ikke kun er projektets skyld. Jeg kan mærke, at når jeg har levet sundt en hel dag, bliver jeg glad og har meget mere energi. (Ung) Jeg tror, at min nye dagsrytme kan være med til, at jeg nemmere kan finde et job. (Ung) Samlet set vurderes det, at mange af projektets mål med de KRAM-orienterede aktiviteter er blevet indfriet. Den store fokus på KRAM-faktorer har højnet det generelle videnniveau hos målgruppen og har givet enkelte bedre sundhed og handlekompetencer. Det skal dog bemærkes, at det er evaluators indtryk, at aktiviteternes deltagergruppe er relativt lille, og at mange af de unge, som deltager i forvejen, tog aktiv del i aktiviteter på de etablerede tilbud Vækstsamtaler Vækstmodellen var fra starten af projektperioden tiltænkt en betydningsfuld rolle i projektet, men, som det blev nævnt i indledningen, er modellen blevet yderligere opprioriteret i løbet af projektperioden. Indsatsen omkring Vækstmodellen skulle have været udtænkt og søsat lidt hurtigere. I dag ser jeg Vækstmodellen som den samlende brik, da den også kan bruges på personalets faglige udvikling. Og det er i høj grad også der, at projektet skal rykke noget. (Projektleder) Vækstmodellen er en samtalemodel baseret på den værdsættende tankegang, hvor der sættes fokus på folks ressourcer i bestræbelsen på at skabe positive forandringer. Ved vækstmodellen er målgruppen for indsatsen ikke nogle udvalgte, der bliver trukket ud, fordi de har særligt behov for det. Ved vækstmodellen er der fokus på gruppen og processen, og alle vurderes at kunne have gavn af en vækstsamtale. Da indsatsen med Vækstmodellen først sent er blevet opprioriteret, har kun få unge på nuværende tidspunkt været en del af Vækstsamtaler. Indsatsen har indtil nu i stedet været fokuseret på at oplære undervisere i metoden, så de kan bringe den i anvendelse. Derfor har bl.a. lærere fra folke- NIRAS Analyse & Strategi 8

11 skoler, ungdomsskoler og produktionsskoler deltaget som kursister i et fast tilrettelagt undervisningsforløb, hvor man på nuværende tidspunkt er cirka halvvejs. Baggrunden for også at inddrage folkeskolelærere, som underviser små elever, er, at man ønsker at forebygge, at de som unge kommer i en situation, hvor de har lavt selvværd og dårlige handlekompetencer, hvilket i sidste ende kan medføre, at de dropper ud af uddannelsessystemet. Det ville være godt, hvis man kunne få fat i de unge i en tidligere alder. Fx fra 13 års alderen eller endnu tidligere, da det især er fra teenageårene, de begynder at styre deres eget liv. Så jo tidligere indsatsen er, jo bedre forventer vi, det virker. (Projektleder) Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at selv om hovedparten af kursisterne vurderer, at de før Vækstsamtalekurset var godt nok rustet til at gennemføre samtaler med elever og lærere, så havde rigtig mange en forventning om, at kurset ville give dem nogle nye redskaber og ny inspiration til disse samtaler. Forventningerne gik særligt på, at man ville opnå konkrete redskaber til at klare vanskelige samtaler og fastlåste situationer. Jeg forventede, at jeg fik gode redskaber til at komme videre med fastlåste situationer vedrørende både enkeltelever og klasse. (Kursist i Vækstmodel) At få nye impulser til elev/forældresamtaler således at disse evt. kan få en højere kvalitet. (Kursist i Vækstmodel) En erfaren bruger af Vækstmodellen mener også, at samtalemetoden er rigtig anvendelig i forhold til unge, der har lavt selvværd, fordi der hele vejen igennem uddannelsessystemet er blevet fokuseret på deres mangler frem for deres forcer. Jeg er overbevist om, at Vækstsamtaler hjælper de unge også til gennemførelse af en uddannelse. Der er rigtig mange, som kommer igennem skolesystemet uden at samle på succeser. Forløbet sætter mere selvværd i de unge, fordi fokus går fra fejl til styrke. (Underviser i model) En deltager på kurset angiver også, at tilgangen i Vækstmodellen hvor man fokuserer på folks ressourcer er yderst relevant for folk i undervisningsbranchen. Som underviser kan man godt blive lidt uforsonlig. Det kan være svært at sige noget positivt. Man ser typisk det faglige mål, og man glemmer, at man aldrig vil nå det, hvis ikke det psykiske kommer i orden først. Det er indgroet. (Kursist i Vækstmodel) Halvvejs igennem undervisningsforløbet er omkring to tredjedele af kursisterne generelt tilfredse med undervisningsforløbets faglige indhold. Derudover vurderer alle kursisterne, at undervisningen i en eller anden form er praktisk anvendelig i deres daglige arbejde. To ud fem mener endda, at undervisningen i høj grad er anvendelig. Der er dog også en gruppe på omkring en tredjedel af kursisterne, som ikke er helt tilfredse med undervisningen. Mange af disse mener, at niveauet på kurset i Vækstmodellen er for lavt. Blandt dem, som mener, at niveauet er for lavt, vurderer mange, at der mangler fremdrift i kurset, og at der er for lidt teori og fokus på de svære eksempler. Kursusudbyderen vil ikke forholde sig til, at hendes idé ikke altid kan virke. (Kursist i Vækstmodel) Jeg synes, at vi bruger for meget tid på andre aktiviteter end vækstmodellen. Jeg havde forventet mere teori. (Kursist i Vækstmodel) Blandt de konkrete forslag, som kursisterne nævner, vil kunne forbedre undervisningsforløbets sidste halvdel, er i forlængelse af ovennævnte bl.a., at der anvendes nogle mere komplicerede eksempler på elever med mere udfordrende problematikker. Derudover efterspørger flere, at der tages afsæt i mere grundlæggende teori om den anerkendende tilgang, og at gruppearbejdet tillægges mere vægt. Det bliver brugbart, når eksempler er genkendelige. Der skal skabes billeder, jeg kan se for mig. (Kursist i Vækstmodel) Der måtte gerne være endnu mere gruppearbejde omkring samtaleforløb. Det ville også være fint at se et samtaleforløb gennemført af en person, som har erfaring med Vækstmodellen. (Kursist i Vækstmodel) De sammenhænge, hvor flest kursister indtil videre har bragt den tilegnede viden i anvendelse, er i det daglige arbejde med eleverne. Næsten tre ud af fire vurderer, at de brugt den nye viden i den sammenhæng. Halvdelen af kursisterne angiver også, at de i forbindelse med skole-hjem-samtaler har anvendt deres viden. Kursisterne mener, at NIRAS Analyse & Strategi 9

12 Vækstmodellen i særlig grad kan bidrage til at skabe bedre vilkår for, at elever kan indgå i dialog med hinanden og lærerne. Derudover forventer kursisterne, at modellen vil gøre deres elever bedre til at håndtere udfordringer, som handler om generel social adfærd. Jeg har brugt den i forbindelse med positionering i klasse og grupper, hvor der har været uenigheder, empowering over for svage unge og deres forældre. (Kursist i Vækstmodel) Der var konflikt mellem to klasser i idræt, vi diskuterede ud fra modellen og kom frem til brugbare løsningsforslag. (Kursist i Vækstmodel) Kursisterne peger dog også på, at der kan være en række udfordringer ved at anvende modellen i praksis. Bl.a. nævnes, at det er meget ressourcekrævende at arbejde ud fra modellen ved særligt krævende elever, hvilket kan tage tid fra de øvrige elever. Derudover kræver det stor rutine i spørgeteknik at gennemføre samtalerne. Anvendelsen af Vækstmodellen kræver intens dialog, der ikke altid er opnåeligt i det daglige arbejde. (Kursist i Vækstmodel) Den er meget tidskrævende at anvende. Det, man aftaler, bliver alligevel ikke overholdt hos nogle få elever, selv om der er talt meget om det. (Kursist i Vækstmodel) Man skal have en god spørgeteknik for at udfolde vækstmodellen, og man skal have tid til at gennemføre samtalerne. (Kursist i Vækstmodel) En løsning på den udfordring kunne være en højere grad af supervision fra mere erfarne undervisere, hvilket flere gange er brugt med stor succes. Næsten alle kursister angiver, at de har fået opbakning fra deres ledelse og kollegaer til at bringe Vækstmodellen i praktisk anvendelse. Cirka 80 % af kursisterne forventer, at de i nogen eller høj grad vil anvende Vækstmodellen fremadrettet, når undervisningsforløbet er slut. Det er de undervisere, som har længst undervisningserfaring, der i videst udstrækning forventer at bruge modellen i deres fremtidige arbejde. Derudover viser resultaterne, at lærere, som arbejder med de yngste elever, i højere grad forventer at kunne bringe den tilegnede viden i anvendelse end lærere, som arbejder med lidt ældre elever Ungdomscoaching I forlængelse af Vækstmodellens tankegang om at fokusere på de unges ressourcer frem for begrænsninger, er der gennemført et coachingforløb på VUC i Haderslev for unge, der har mistrivedes eller var på vej til at droppe ud af studiet. De udvalgte unge, som har fået muligheden, har gennem en periode haft samtaler med coachen et par gange om måneden. De unge, som har fået tilbudt coachingforløbet på VUC, har haft et betydeligt udbytte af dette. Coachen har de unges tillid, bl.a. fordi coachen i sin tilgang til de unge ikke stiller kritiske spørgsmål om uddannelsesmæssige mål, men udelukkende fokuserer på de succeser, som den unge opnår. Man får altid noget igen fra coachen, fordi hun fokuserer på det positive og roser én. Det gør, at man har lyst til at forsætte. Der er ikke sarkasme fra coachen, ligesom der er fra mange af lærerne, og det er rart, da det virker på ens selvtillid. (Ung på VUC) Det vurderes som afgørende, at det er en person udefra, som coacher og vejleder de unge, fordi de unge giver udtryk for, at de overordnet set har mistillid til repræsentanter fra systemet i mange tilfælde pga. tidligere svigt og tillidsbrud. De unge fortæller, at coachforløbet har givet dem mulighed for at drøfte nogle problemstillinger af personlig og uddannelsesmæssig karakter, som de ellers ikke ville drøfte med nogen. For nogle af de unge har coachforløbet været med til at give en uddannelsesmæssig afklaring, mens det for andre har medført et højnet selvværd. Coachen er meget åben og sender positive energier, der giver én lyst til at prøve at tage det næste skridt. Hun sidder ikke klar med svarene, men vi snakker os frem til dem sammen. (Ung på VUC) Udviklingen af selvværd og sociale handlekompetencer var, jf. programteorien i Figur 2, netop nogle af de forventede resultater af ungdomscoachingen, hvorfor disse delmål altså må siges at være indfriet. Det skal dog nævnes, at det kun er få elever, som på nuværende tidspunkt har fået tilbud om coaching, men det tænkes udvidet senere i forbindelse med opprioriteringen af Vækstmodellen. NIRAS Analyse & Strategi 10

13 4. Kompetenceløft for fagpersoner mv. 4.1 Forventede resultater De aktiviteter, der er knyttet til dette delmål, er bl.a. kursusaktivitet, foredrag, og dialogmøder med de fagpersoner, som har at gøre med de unge i målgruppen til dagligt. Derudover er det inddragelse af og oplysning til repræsentanter fra kommunes foreningsliv. Det forventede output handler dels om deltagelse af fagpersoner fra de sociale opholdssteder og uddannelsesinstitutioner, dels om, at de nye tillærte kompetencer efterfølgende implementeres. Derudover er det et succeskriterium, at mindst fem relevante foreninger iværksætter aktiviteter, der inddrager de unge i målgruppen.. Figur 3: Forventninger til output og resultater for gennemførelse af kompetenceløft mv. Indsats Proces/aktiviteter Output / succeskriterier Umiddelbare resultater Virkninger på mellemlang sigt Virkninger på lang sigt Gennemføre kompetenceløft for nøglepersoner, der arbejder med udsatte unge og sundhedsfremme samt inddrage foreningslivet i Haderslev Kommune Kompetenceløft Afdække behov for kompetenceløft Kursusaktivitet Foredrag og temadage Dialogmøder Introduktion til KRAM-faktorer, ungdomskultur og sundhedsbegrebet Inddragelse af foreningsliv Der etableres et samarbejde med det lokale foreningsliv gennem inddragelse (skriftlig henvendelse, møder og dialog) og oplysning (kursusdage, foredrag og workshops om KRAM-faktorer, ungdomskultur og sundhedsbegrebet) Mindst 1 person fra hvert socialt opholdssted deltager i kompetenceløft Nye kompetencer implementeres på ¾ af opholdssteder Mindst ¾ af udd.inst. (inkl. UU-vejl.) deltager i kompetenceløft Nye kompetencer implementeres på ¾ af udd.inst. ¾ af alle relevante foreninger med kontakt til de unge kender til projektet Mindst 5 foreninger indgår samarbejde om kompetenceløft med projektet Mindst 4 foreninger iværksætter aktiviteter, der inddrager udsatte unge Varige samarbejdsrelationer om kompetenceudvikling etableres Uddannelsesinstitutioner og opholdssteder får øget interesse for kompetenceudvikling Udbredt ønske om kompetenceløft ift. sundhedsfremme Etablering af samarbejdsrelationer med kommunens foreningsliv Øget interesse i foreningerne for kompetenceløft og for at tilbyde initiativer, der inddrager de unge i projektets målgruppe Udarbejdelse af politikker på udvalgte sundhedsområder Styrke det tværfaglige samarbejde og skabe bedre sammenhæng i indsats Anvendelse af metoder til bedre at motivere de unge til en sundere livsstil Skabe interesse for deltagelse i foreningsliv for de udsatte unge med henblik på forankring af resultater Sundhedsfremme etableres i den daglige drift hos nøglepersoner, der arbejder med sundhedsfremme i kommunen Forankring af gode metoder i arbejdet med de unge ved, at foreningslivet tager initiativ til at iværksætte aktiviteter Delmål 3 NIRAS Analyse & Strategi 11

14 På kort sigt vil resultatet bl.a. være, at uddannelsesinstitutioner og opholdssteder får øget interesse for kompetenceudvikling. Derudover vil der kunne skabes varige samarbejdsrelationer om kompetenceudvikling. På mellemlang sigt vil resultatet forventeligt være en styrkelse af det tværfaglige samarbejde og en bedre sammenhæng i indsatsen over for målgruppen. Derudover vil de unge forventeligt få større interesse i at deltage i foreningslivet. På lang sigt vil resultatet være, at sundhedsfremme etableres i den daglige drift hos nøglepersoner, der arbejder med sundhedsfremme i kommunen, og de gode metoder i arbejdet med de unge forankres ved, at foreningslivet tager initiativ til at iværksætte aktiviteter. 4.2 Indsats og målopfyldelse De aktiviteter, der skal være med til at skabe varige forandringer i den måde, hvorpå man arbejder med de unge, kan inddeles i to kategorier. Den ene er et generelt kompetenceløft blandt fagpersoner og den anden en aktiv inddragelse af foreningslivet, der tilbyder aktivitetsmuligheder til unge på normale vilkår. Nedenfor beskrives, hvordan de enkelte delmål for indsatsen er indfriet Kompetenceløft Den projektansvarlige på Unge i Vækst har en forventning om, at man godt kan kræve af de fagprofessionelle, der arbejder med unge, at de skal agere mere synligt som rollemodeller. De unge mangler synlige voksne og rollemodeller, og fagpersonerne skal være opmærksomme på, hvor givtig deres deltagelse og engagement i aktiviteterne er. Den projektansvarlige mener dog også, at man er nødt til at understøtte de fagprofessionelles arbejde ved at give dem muligheden for kompetenceløft og efteruddannelse. De fagpersoner, som arbejder med unge, anser også selv muligheden for kompetenceløft som et meget vigtigt element i bestræbelserne på at skabe varige forandringer for målgruppen. Det er vigtigt med undervisning og efteruddannelse, så fokus kan holdes, og aktiviteterne kan forankres. Uden kompetenceudvikling kan det være svært at fastholde medarbejderne på projektet og dets formål. (Fagperson) På nuværende tidspunkt har der kun i begrænset omfang været kurser for de fagprofessionelle, og det må der gerne komme mere fokus på, mener de interviewede fagpersoner, da kursusdeltagelse også vil være en vigtig forankringsindsats. De fagpersoner, som arbejder med unge, vurderer, at det er vigtigt at opnå nogle flere redskaber, der ruster dem til at være rollemodeller i forbindelse med de forskellige KRAM-aktiviteter. De unge lægger mærke til alt, hvad personalet gør, og tager det til sig. (Fagperson) Flere fagpersoner fortæller, at projektet har været en øjenåbner i personalegruppen, og projektet er blevet en integreret del i hverdagen, hvilket altså også stiller nogle krav til støtteordninger og efteruddannelse af personalet. Ud over de kurser, som UC Syd i forbindelse med projektet, udbyder til fagpersoner, er undervisningen i Vækstmodellen naturligvis også en væsentlig del af det kompetenceløft, som fagpersonerne tilbydes. De foreløbige resultater af denne indsats er udførligt beskrevet i afsnit Det er forhåbningen, at Vækstmodellen fremadrettet skal udrulles på både folkeskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og VUC i kommunen. Dette vil være med til at indfri de forventninger, som er udtrykt i programteorien Inddragelse af foreningsliv I projektets indledende fase er der gjort flere tiltag for at etablere et samarbejde med kommunens foreningsliv. Selv om der er visse udfordringer forbundet med at få integreret ikke-foreningsvante unge i foreningslivet, kan de fagprofessionelle nævne flere eksempler på unge, der er begyndt at have fritidsinteresser. Der er flere, som får sunde interesser. Det er kulturen, der skal ændres, og de unge skal vænne sig til holdsport, hvor der er mulighed for at få flere venner og sociale kompetencer. (Fagperson) Det er dog også evaluators vurdering, at der stadig er et uudnyttet potentiale i at etablere et link til foreningslivet i kommunen, hvilket ville skabe bedre forudsætninger for en forankring af Unge i Væksts sundhedsfremmende tiltag. NIRAS Analyse & Strategi 12

15 5. Planer for forankring og indsatsområder 5.1 Planer for forankring En midtvejsevaluering er som nævnt i indledningen en god mulighed for at gøre status og vurdere, hvilke tiltag der er værd at bygge videre på også efter projektperioden. I koordinationsgruppen er man allerede i gang med en proces, hvor man vurderer hver enkelt aktivitet og afgør, om den skal udvikles, afvikles eller forsøges forankret. Det primære fokus i koordinationsgruppen er dog at få udviklet netværket af de fagpersoner, som arbejder med de unge. Formålet er at udbrede kendskabet hos relevante fagpersoner til fagområder, institutioner, sektorer, og hinanden. Projektet skal opkvalificere samarbejdet, og en organisation skal skabes. (Koordinationsgruppemedlem) Den projektansvarlige er enig i, at det kræver et fasttømret netværk for at imødekomme de koordinationsvanskeligheder, der kan risikere at opstå, når projekt og tovholder forsvinder. For at forankre projektet skal der skabes et netværk og bygges bro mellem relevante fagpersoner, men hvordan det skal køre uden en koordinator er en udfordring. Ungdommens Uddannelsesvejledning er en vigtig samarbejdspartner, og det samme er kommunens ungeafdeling, men de er ikke de eneste vigtige brikker i forankringen. Derfor er det vigtigt, at de forskellige enheder får lært hinanden at kende og kan arbejde sammen på tværs. (Projektleder) Både den projektansvarlige og koordinationsgruppen er enige om, at udviklingen af det brede blivende netværk omkring de unge tager tid og konstant opmærksomhed at udvikle. Arbejdet tager tid, og opbygningen af relationen tager tid [ ] Men er relationerne først i orden, skal der ikke meget til. Det har vi lært af projektet. Man skal skabe forudsætninger for indsatsen på længere sigt. (Koordinationsgruppemedlem) Projektets koordinationsgruppe har som sin primære rolle at bidrage med faglig sparring til projektgruppen og til at facilitere den netværksdannelse, som er så vigtig for at bringe aktiviteterne fra projekt til drift. Vi er enige om, at projekterne skal forankres i allerede eksisterende fora. Vi har selvfølgelig en rolle i prioriteringen af de aktiviteter, som skal køre videre, men de etablerede tilbud, som fx ungdomsskolen, skal også vurdere, hvad de realistisk kan og vil køre videre med. (Koordinationsgruppemedlem) Den projektansvarlige for Unge i Vækst har i forbindelse med mange af de igangsatte aktiviteter valgt at lade etablerede institutioner og tilbud stå for udmøntningen af tiltagene. Det er forventningen, at dette vil være med til at skabe større ejerskab blandt de etablerede tilbud, hvilket kan sikre forankringen af disse tilbud på længere sigt. Ved at indlejre projektaktiviteter i driftsorganisationer kan man have en begrundet forventning om, at implementeringen af aktiviteterne ikke støder på så mange udfordringer. En af de barrierer i forhold til en succesfuld forankring, som koordinationsgruppen vurderer, man dog skal blive bedre til at overkomme i kommunen, er den forvaltningsmæssige ansvarsdeling, hvor unge under 18 år og unge over 18 år hører til i forskellige forvaltninger. Det vurderes at være en stor barriere for en sammenhængende indsats. Derfor er der fra koordinationsgruppens side også et konkret ønske om at involvere kommunens arbejdsmarkedsforvaltning mere aktivt i indsatsen rettet mod de unge. Det kunne være ideelt med en form for task force, der går på tværs af de forskellige forvaltninger både i forhold til økonomiske ressourcer og kompetencer og som kan sikre en mere helhedsorienteret indsats for de unge. Som det er nu, ender vi altid i diskussionen om, hvem der skal betale. (Koordinationsgruppemedlem) NIRAS Analyse & Strategi 13

16 På de kommende møder i koordinationsgruppen er konkretiseringen af en egentlig programteori programsat, hvorefter fremtidig placering af opgaver og ansvarsfordeling forventeligt vil fremstå mere klart. 5.2 Forslag til indsatsområder På baggrund af de gennemførte interview, spørgeskemaundersøgelsen blandt kursister i Vækstmodellen og øvrig dokumentarisk materiale kan evaluator pege på en række indsatsområder, som man med fordel kunne opprioritere gennem den sidste halvdel af projektet. Det vil naturligvis altid være projektgruppen, der i samarbejde med styregruppe og koordinationsgruppe vil skulle vurdere, hvor de fremadrettede indsatsområder er, men nedenfor er nogle forslag til inspiration: Projektet har haft succes med at inddrage de unge i udformningen af projektet og at arbejde med ung-til-ung-metoden. Denne tilgang vurderes af alle til at give en bedre effekt end traditionelle oplysningsaktiviteter, som fx foredrag, pjecer og kampagner, og kan med fordel videreudvikles og dokumenteres, så den fortsat vil kunne anvendes efter projektets ophør. Flere af de sundhedsfremmende aktiviteter, som er direkte målrettet unge, har i projektets indledende fase haft begrænset opbakning og mange af dem, som har benyttet sig af tilbuddene, har allerede været tilknyttet opholdsstederne. Man kunne med fordel overveje, om nye projektaktiviteter, formidlingsformer eller pr-kampagner kunne udvide kredsen af projektdeltagere. Mange unge har svært ved at overføre de gode intentioner og den tilegnede viden om sundhed til adfærdsændringer, når de er derhjemme. Derfor er det vigtigt at identificere og imødekommet nogle af de barrierer, som gør det svært fx ved at etablere samarbejdsrelationer med kommunens foreningsliv for at lette adgangen for de unge eller ved at fortsætte forankringen af madlavningskurser, idrætsaktiviteter mv. i nogle af kommunens blivende tilbud. Fagpersonernes opbakning til projektet er af afgørende betydning for dets succes og forankringsmuligheder. Derfor må der være fortsat fokus på involvering og inddragelse af medarbejderne og på kompetenceudvikling og uddannelse. Fagpersoner, der arbejder med unge, vil pr. automatik være rollemodeller, hvilket de konstant skal vejledes og understøttes i. Udbredelsen af de konkrete redskaber, der ligger i Vækstmodellen, har fået større prioritet i projektet, og hovedparten af underviserne tager godt imod den metodiske tilgang. Det er dog vigtigt i undervisningen også at anvende nogle mere komplicerede eksempler på elever med mere udfordrende problematikker. Derudover kunne undervisningen tage afsæt i en mere grundlæggende teori om den anerkendende tilgang. Endelig synes det afgørende, at der bliver sat tid af til opfølgning og evt. supervision hos kursisterne, så erfaringerne med anvendelsen af modellen bliver delt mellem udøverne. Der er behov for at lave en udførlig implementeringsstrategi, som giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan opgaver og ansvar skal fordeles efter projektets ophør. Derudover kunne man med fordel gøre sig nogle overvejelser om, i hvilken grad en netværksgruppe/task force for den sundhedsfremmende ungeindsats kunne organiseres. Der er i kommunen eksempler på relativt uformelle netværksgrupper (fx Ungenetværket), som har fungeret godt. NIRAS Analyse & Strategi 14

17 6. Bilag resultater fra survey blandt kursister i Vækstmodellen 6.1 Resultater fra undersøgelsen Nedenfor vises en fuldstændig oversigt over svarfordelingerne på samtlige spørgsmål i det spørgeskema, som kursisterne i Vækstmodellen har fået tilsendt. Af hensyn til sammenligneligheden på tværs af spørgsmål er ved ikke -besvarelser udeladt fra procentueringen. disse svarede 45, hvilket svarer til en svarprocent på 58 %. Spørgeskemaundersøgelsen tænkes gentaget til efteråret, hvor kursisterne har gennemført de sidste undervisningslektioner og har haft en længere periode til evt. at bringe den tillærte viden i spil i undervisnings- og vejledningssituationer. Spørgeskemaundersøgelse var webbaseret, og skemaet blev sendt ud til samtlige 78 kursister. Af Har du været til samtlige undervisnings- og erfaringssamlinger om Vækstmodellen? Ja 83 % Nej, men har været til minimum én 15 % Nej, har slet ikke deltaget i nogen 2 % (n = 48) Hvilket forudgående kendskab havde du til VækstModellen? Intet 41 % Næsten intet 30 % Noget 22 % Godt 7 % Indgående 0 % (n = 46) NIRAS Analyse & Strategi 15