Modellering af systemer indeholdende H 2 O (K +, Na +, H +, Ca 2+ ) (Cl -, HSO 4-, SO 4

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modellering af systemer indeholdende H 2 O (K +, Na +, H +, Ca 2+ ) (Cl -, HSO 4-, SO 4"

Transkript

1 Working up phosphate from ashes ForskEL projekt nr Rapport vedrørende første projektbidrag fra Aqueous Solutions Aps: Modellering af systemer indeholdende H O (K +, Na +, H +, Ca + ) (Cl -, HSO -, SO -, OH -, CO, HCO 3-, CO 3 -, H 3 PO, H PO -, HPO -, PO 3- ) Søborg, 1. Juli Kaj Thomsen, Aqueous Solutions Aps CVR nummer 31 3 Side 1

2 Introduktion I dette projekt udarbejdes en termodynamisk model til beskrivelse af ligevægtsforhold i systemer bestående af H O, (K +, Na +, H +, Ca + ) (Cl -, HSO -, SO -, OH -, CO, HCO 3 -, CO 3 -, H 3 PO, H PO -, HPO -, PO 3- ) som hovedkomponenter. Andre komponenter som senere vil blive modelleret i dette projekt er fluoridioner, aluminiumioner, jern(iii) ioner, kobberioner og cadmiumioner. Denne første del af projektet blev gennemført i tre stadier. I det første trin blev modelparametre bestemt for systemer bestående af H O, (K +, Na +, H +, Ca +, Mg + ) (Cl -, HSO -, SO -,OH -, NO 3 - ). I andet trin blev komponenterne CO, HCO 3 -, og CO 3 - tilføjet og i det tredie trin blev H 3 PO, H PO -, HPO - og PO 3- tilføjet. De nye modelparametre bestemt i dette arbejde erstatter tidligere parametre, der kun delvist dækkede systemet. Den tidligere model blev beskrevet i min phd afhandling 1 og i en artikel af Christensen og Thomsen. Den tidligere model var baseret på en begrænset datamængde og kunne for eksempel ikke anvendes ved høje. Bestemmelse af parametre i modellen foregår ved at eksperimentelle data fundet i litteraturen sammenlignes med modelberegningerne. Modellen indeholder et antal parametre, der gradvist forbedres ved at minimere forskellen mellem eksperimentelle og beregnede data. Denne proces fortsætter indtil der er tilstrækkelig god overensstemmelse mellem eksperimentelle data og model. De eksperimentelle data findes i IVC-SEP s databank for elektrolytopløsninger. Denne databank blev stillet til rådighed for projektet i kraft af Kommunekemis medlemskab af IVC-SEPs konsortium. De eksperimentelle data var målt ved temperaturer fra opløsningernes frysepunkt og op til C. De fleste data gælder dog temperaturer under opløsningernes kogepunkt ved atmosfæretryk. Modellens gyldighedsinterval vil derfor være fra opløsningernes frysepunkt og op til 1-1 C. Termodynamisk model Den termodynamiske model anvendt i dette arbejde er modellen, er tidligere beskrevet i litteraturen 1,, 3,, 5. Modellen er en aktivitetskoefficientmodel og består af følgende tre led: 1. Et Debye-Hückel led, som beskriver de elektrostatiske interaktioner mellem ioner i opløsningen. Et UNIQUAC led, som beskriver interaktionerne mellem ioner og vand, samt ikke-elektrostatiske interaktioner mellem ioner 3. Et Soave-Redlich-Kwong led, der beskriver en gasfases afvigelse fra idealitet. Dette sidste led er kun relevant når der optræder en gasfase i ligevægt med saltopløsningen. modellens præstation er for nylig blevet sammenlignet med præstationerne af de to mest kendte og mest anvendte modeller for saltopløsninger. Disse to modeller er OLI MSE modellen fra OLI systems og enrtl modellen fra AspenTech. Rapportens konklusion er at modellen og OLI modellen begge kan reproducere faseforholdende i diverse testopløsninger med sammenlignelig præcision, mens enrtl modellen halter en del bagefter. Det var modellen med de gamle parametre der blev sammenlignet. Det forventes at de nye parametre bestemt i dette projekt ville klare sig endnu bedre i sammenligning. 1 K. Thomsen, Aqueous Electrolytes, model parameters and process simulation, Ph.D. Thesis, IVC-SEP, Technical University of Denmark (1997) Søren Gregers Christensen and Kaj Thomsen, Modeling of Vapor-Liquid-Solid Equilibria in Acidic Aqueous Solutions, Ind. Eng. Chem. Res. (3)- 3 K. Thomsen P. Rasmussen, and R. Gani, Correlation and prediction of thermal properties and phase behaviour for a class of electrolyte systems, J. Chem. Eng. Science, 51(199)375-3 K. Thomsen and P. Rasmussen, Modeling of Vapor-liquid-solid equilibrium in gas-aqueous electrolyte systems, Chemical Engineering Science, 5(1999) Kaj Thomsen, Modeling Electrolyte Solutions with the extended universal quasichemical (UNIQUAC) model, Pure and Applied Chemistry, 77(5)531-5 Yi Lin, Antoon ten Kate, Miranda Mooijer, Javier Delgado, Philip Loldrup Fosbøl, Kaj Thomsen, Comparison of activity coefficient models for electrolyte systems. To be submitted for publication in AIChE Journal. Side

3 salt fraction Systemet HO, (K +, Na +, H +, Ca +, Mg + ) (Cl -, HSO -, SO -, OH -, NO3 - ) Dette system kan betegnes som kernen i modellen. Magnesiumionen og nitrationen er egentlig ikke med i projektet, men blev alligevel medtaget med henblik på muligheden for en senere udvidelse af modellen. Der findes mange eksperimentelle data i litteraturen med disse to ioner. Anvendelsen af disse data bidrog til at gøre kernen i modellen så korrekt som muligt. Til bestemmelse af parametrene for dette kernesystem anvendtes 73 eksperimentelle data i temperaturområdet fra opløsningernes frysepunkt til C. De anvendte data bestod af faseligevægtsdata for fast stof væske og damp væske ligevægte. Desuden anvendtes et stort antal data for aktivitetskoefficienter, varmefylder og blandingsvarmer. Et eksempel på en beregning af et fasediagram i dette system vises i Figure 1. Sammen med det beregnede fasediagram vises nogle af de eksperimentelle data, der blev brugt til at bestemme parametre i modellen. Dette fasediagram har temperaturen på førsteaksen og saltfrakton på andenaksen. Saltfraktionen er i dette tilfælde mol Na SO per total mol salt, mol Na SO + K SO. Det ses at der overalt i diagrammet er god overensstemmelse mellem eksperimentelle og beregnede data. KSO NaSO Na SO 1HO Na SO Glaserit, NaK 3 (SO ) K SO Temperature, C Figure 1: Fasediagram for K SO -Na SO -H O systemet fra det eutektiske punkt til 15 C. Eksperimentelle data er markeret med cirkler. Side 3

4 Mens Figure 1 giver information om hvilke forskellige faste faser der optræder ved de forskellige temperaturer i det pågældende system, kan man ikke aflæse koncentrationer i fasediagrammet. Saltforholdet er angivet, men vandindholdet kan ikke aflæses. For at danne sig det fulde overblik over systemet kan man se på en række isotermer, der svarer til vertikale snit i Figure 1. Et eksempel på en sådan opløselighedsisoterm er vist på Figure, hvor en opløselighedsisoterm for 75 C er afbildet. På figuren ses eksperimentelle data afbildet sammen med den beregnede opløselighedskurve. Der ses igen en god overensstemmelse mellem eksperimentelle og beregnede data til trods for en vis spredning i de eksperimentelle data. Som det ses fra Figure 1, må denne opløselighedsisoterm bestå af tre dele: en, der svarer til opløsninger mættede med Na SO, en anden der svarer til opløsninger mættede med NaK 3 (SO ) og en tredie, der svarer til opløsninger mættede med K SO. De tre grene på opløselighedskurven er markerede på Figure. Det gøres opmærksom på at opløselighedsisotermer let kan beregnes ved hjælp af det medfølgende software (IVCKKEM7.DLL). T= 75. C 1 1 HO 9 K SO + mættet væske 3 Na SO + mættet væske Glaserit + mættet væske NaSO Figure : Opløselighedsisoterm ved 75 C for systemet H O - Na SO - K SO. Eksperimentelle data er markeret med cirkler. KSO Side

5 NaCO3 salt fraction NaCl Tilføjelse af CO, HCO3 -, og CO3 - I andet trin blev carbonat tilføjet til systemet. 13 eksperimentelle data blev anvendt til at bestemme interaktionsparametrene mellem de forskellige ioner og de tre carbonat specier. Som et eksempel på en beregning i dette system vises i Figure 3 et fasediagram for systemet Na CO 3 NaCl H O i temperaturintervallet fra -1 til 1 C. NaCl HO 1.9 NaCl Calculated NaCO3 1HO NaCO3 HO NaCO3 Ice.3..1 NaCO3 7HO Temperature, C Figure 3: Fasediagram for Na CO 3 -NaCl-H O systemet fra -1 til 1 C. Eksperimentelle data er markeret med cirkler. En isoterm for dette system beregnet ved 5 C er vist i Figure. De to figurer, Figure 3 og Figure viser at der også for carbonatsystemerne er en glimrende overensstemmelse mellem eksperimentelle og beregnede data. 1 HO T= 5. C Na CO 3 1H O Na CO 3 7H O NaCl NaCO3 Figure : Opløselighedsisoterm ved 5 C i systemet Na CO 3 NaCl H O. Eksperimentelle data er markeret med cirkler. Side 5

6 Tilføjelse af H3PO, HPO -, HPO - og PO 3- Parametre for fosfat blev bestemt til sidst. Der var 39 eksperimentelle datapunkter til rådighed for bestemmelse af parametrene i fosfatsystemet. Der dannes et stort antal forskellige faste faser i dette system. Alene i NaOH H 3 PO H O systemet kan der udfældes forskellige faste faser. For at illustrere resultatet af parameterestimeringen blev det fundet fordelagtigt at udtrykke alle koncentrationer i NaOH H 3 PO H O systemet som mængder af de tre oxider, Na O, P O 5 og H O. Tilsvarende blev alle concentrationer i det tilsvarende system med kalium udtrykt som mængder af de tre oxider K O, P O 5 og H O og i calciumsystemet CaO, P O 5 og H O. Denne omskrivning af koncentrationer kan illustreres ved at omskrive angivelsen af nogle fosfater: Fosforsyre H 3 PO = 3H O + P O 5 Fosforsyre hemihydrat: H 3 PO ½H O = H O + P O 5 Trinatriumfosfat: Na 3 PO = 3Na O + P O 5 Dinatriumfosfat dodecahydrat: Na HPO 1H O = Na O + P O 5 + 5H O Omskrivningen foregår ved at man tæller atomerne i saltet og derved bestemmer hvor meget af hvert oxid det svarer til. På denne måde kan alle de faste faser i NaOH H 3 PO H O systemet udtrykkes som mængder af oxider. De faste faser i Na O, P O 5, H O systemet er udtrykt i vægtprocenter indplaceret i diagrammet i Figure 5. Det ses at for eksempel hydraterne af mononatriumfosfat (NaH PO ) ligger på den rette linie der forbinder mononatriumfosfat og vand. 1 H O Na HPO 1H O NaOH 3½H O 7 H 3 PO ½H O H 3 PO NaH PO H 3 PO NaH PO H O NaH PO H O NaH PO Na 3 PO 1H O (Na 3 PO 1H O) H O Na HPO 7H O Na 3 PO H O Na HPO NaH PO H O Na HPO NaH PO Na 3 PO H O Na HPO H O Na HPO Na 3 PO ½H O Na3PO 5 NaOH H O 3 NaOH 1 P O Na O Figure 5: De faste faser i H 3 PO NaOH H O systemet udtrykt ved mængden af de tre oxider P O 5, Na O og H O. De faste faser er placeret i dette trekantsdiagram svarende til deres vægtprocent af de tre oxider. Som eksempel består trinatriumfosfat hexahydrat (Na 3 PO H O) af ca vægt % P O 5, 3 vægt % Na O og vægt % H O. Side

7 mol HO/mol salt Na3PO 1HO De forskellige faste faser nævnt ovenfor optræder ved varierende temperaturer og Na O P O 5 blandingsforhold. I Figure vises et diagram for opløselighed i Na O P O 5 H O systemet ved C som funktion af Na O fraktionen på molbasis. Som ordinat anvendes mol vand per (mol Na O + mol P O 5 ). Punkter der ligger meget højt på opløselighedskurven er punkter som kræver meget vand for at opløses, altså relativt tungt opløselige salte. Det ses at ved C er dinatriumfosfat dodecahydrat klart det tungest opløselige salt i dette system. I Figure er de afgrænsende bindelinier (tie lines) indtegnet. Dette er de stiplede linier, der altså viser yderpunkterne for udfældelse af hver af de faste faser. For dinatriumfosfat dodecahydrat starter de stiplede linier i det punkt der svarer til fast Na HPO 1H O (koordinaterne /3, /3 i diagrammet) og ender på opløselighedskurven. Hele den spids der dannes af opløselighedskurven fra ca x =.5 til x =.75 svarer således til opløseligheden af Na HPO 1H O. I Figure er der tre lodrette linier der markerer sammensætningen af de tre salte mononatriumfosfat, dinatriumfosfat og trinatriumfosfat. Det ses at kur ven, der har akse til højre foretager spring (omslag) i netop de sammensætninger der svarer til disse tre salte. I de efterfølgende figurer (Figure 7 til Figure 11) er tilsvarende opløselighedisotermer ved andre temperaturer afbildet. De tilsvarende diagrammer for P O 5 K O H O systemet er vist i figurerne Figure 1 til Figure 17. I alle diagrammerne er de eksperimentelle data, der blev brugt til parameterestimeringen, markeret sammen med de beregnede opløselighedskurver. NaHPO NaHPO Na3PO C Solids composition NaHPO 1HO 1 5 (Na3PO 1HO) NaOH NaHPO HO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure : Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved C Side 7

8 NaHPO NaHPO HO NaHPO NaHPO NaHPO HO NaHPO 7HO mol HO/mol salt Na3PO 1HO NaHPO NaHPO HO NaHPO NaHPO HO mol HO/mol salt Na3PO 1HO NaHPO NaHPO Na3PO C Solids composition (Na3PO 1HO) NaOH NaHPO 1HO 1 NaHPO H3PO NaHPO HO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure 7: Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved 5 C NaHPO NaHPO Na3PO C Solids composition (Na3PO 1HO) NaOH H3PO NaHPO H3PO NaHPO NaHPO HO Na3PO ½HO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure : Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved C Side

9 mol HO/mol salt NaHPO NaHPO HO NaHPO NaHPO Na3PO HO mol HO/mol salt NaHPO NaHPO HO NaHPO NaHPO Na3PO HO Na3PO ½HO (Na3PO 1HO) NaOH Na3PO HO Na3PO HO NaHPO NaHPO Na3PO C Solids composition 1 1 NaHPO NaHPO HO NaHPO H3PO NaHPO HO Na3PO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure 9: Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved C 1 NaHPO NaHPO Na3PO 1 1 C Solids composition Na3PO HO Na3PO ½HO 1 1 Na3PO NaHPO NaHPO HO NaHPO H3PO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure 1: Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved C Side 9

10 mol HO/ mol salt mol HO/mol salt NaHPO NaHPO HO NaHPO NaHPO Na3PO ½HO Na3PO HO Na3PO ½HO 1 NaHPO NaHPO Na3PO C Solids composition NaHPO Na3PO 3 NaHPO H3PO NaHPO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure 11: Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved 1 C KHPO KHPO K3PO 5 C 1 Solids composition KHPO 1 H3PO ½HO KHPO H3PO KHPO HO K3PO 7HO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 1: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved C Side 1

11 KHPO 3HO KHPO K3PO 7HO mol HO/ mol salt mol HO/ mol salt 35 5 C KHPO KHPO K3PO Solids composition KHPO 1 H3PO ½HO 5 H3PO KHPO H3PO KHPO 3HO K3PO 7HO K3PO 3HO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 13: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved 5 C 3 KHPO KHPO K3PO 3 C 1 5 Solids composition KHPO 1 1 K3PO 3HO 5 H3PO KHPO H3PO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 1: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved 3 C Side 11

12 KHPO 3HO KHPO K3PO 7HO mol HO/ mol salt KHPO 3HO KHPO K3PO 7HO mol HO/ mol salt KHPO KHPO K3PO 5 35 C 1 Solids composition KHPO 1 1 K3PO 3HO 5 H3PO KHPO H3PO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 15: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved 35 C 5 KHPO KHPO K3PO C 1 Solids composition KHPO 1 1 K3PO 3HO 5 KHPO H3PO H3PO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 1: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved C Side 1

13 KHPO KHPO 3HO KHPO mol HO/ mol salt KHPO KHPO K3PO 5 C Solids composition KHPO 1 5 KHPO H3PO K3PO 3HO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 17: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved 5 C For CaO P O 5 H O systemet er det vanskeligere at lave denne type diagrammer da forskellen i opløselighed mellem de sure salte som monocalciumfosfat, Ca(H PO ) H O og basiske salte som tricalciumfosfat, Ca 3 (PO ) og til dels dicalciumfosfat dihydrat, CaHPO H O er ektremt stor. Disse diagrammer er derfor udformede således at kun de områder af opløselighedsisotermerne hvor der var eksperimentelle data til rådighed bliver vist. Ved nogle temperaturer betyder det at diagrammerne er afbildet i flere diagrammer med forskellig skala for at få det hele med. Side 13

14 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) Ca 3 (PO ) C CaHPO H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 1: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5 C. 1 Ca 3 (PO ) C 3 CaHPO H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 19: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 15 C. Side 1

15 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) 1 7 Ca 3 (PO ) C 3 1 Ca(H PO ) H O CaHPO H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure : Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5 C CaHPO H O C 15 Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 1: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5 C. Detalje vedrørende intervallet for monocalciumfosfat monohydrat og dicalciumfosfat dihydrat. Side 15

16 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) 7 Ca 3 (PO ) C 3 CaHPO H O 1 Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure : Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5 C. Detalje vedrørende intervallet for dicalciumfosfat dihydrat, CaHPO H O. 7 1 Ca 3 (PO ) C CaHPO H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 3: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 37.5 C. Detalje vedrørende intervallet for dicalciumfosfat dihydrat, CaHPO H O. Side 1

17 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) C CaHPO H O Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure : Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved C. Detalje vedrørende intervallet for monocalciumfosfat monohydrat og dicalciumfosfat dihydrat. 3 1 Ca 3 (PO ) 5 1 C CaHPO H O Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 5: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved C. Detalje vedrørende intervallet for dicalciumfosfat dihydrat. Side 17

18 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) C CaHPO H O 1 1 Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure : Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5.7 C. Detalje vedrørende intervallet for monocalciumfosfat monohydrat og dicalciumfosfat dihydrat C 3 1 Ca(H PO ) H O CaHPO H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 7: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5.7 C. Side 1

19 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) CaHPO H O C Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure : Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved C. Detalje vedrørende intervallet for monocalciumfosfat monohydrat og dicalciumfosfat dihydrat C CaHPO H O Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 9: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved C. Detalje vedrørende intervallet for monocalciumfosfat monohydrat og dicalciumfosfat dihydrat. Side 19

20 Temperature C Resultater af parameterestimeringen vises også i form af en række fasediagrammer for følgende binære systemer: Fosforsyre vand systemet (H 3 PO-H O), Figure 3. Det ses at opløselighedskurven for fosforsyre er retroflex, det vil sige at man ved temperaturer mellem 3 og C har tre tal for opløseligheden af fosfosyre. Mononatriumfosfat vand systemet (NaH PO H O), Figure 31 Dinatriumfosfat vand systemet (Na HPO H O), Figure 3 Trinatriumfosfat vand systemet (Na 3 PO H O), Figure 33 Monokaliumfosfat vand systemet(kh PO H O), Figure 3 Dikaliumfosfat vand systemet (K HPO H O), Figure 35 Trikaliumfosfat vand systemet (K 3 PO H O), Figure 3 H 3 PO H 3 PO ½H O - Ice Mass % H 3 PO Figure 3: Opløselighedskurve for fosforsyre I temperaturintervallet fra - til C. Side

21 Temperature, C Temperature C 1 1 NaHPO NaHPO HO NaHPO HO HO (s) Ice - Mass % NaHPO Figure 31: opløseligheden af mononatriumfosfat fra -1 til 1 C 9 7 NaHPO HO 5 NaHPO 7HO 3 NaHPO 1HO Mass % NaHPO Figure 3: Opløseligheden af dinatriumfosfat ved temperaturer fra -5 til 9 C Side 1

22 Temperature, C Temperature C Na 3 PO Na 3 PO ½H O Na 3 PO H O Na 3 PO 1H O 15 Ice Mass % Na 3 PO Figure 33: Opløseligheden af trinatriumfosfat fra -5 til 19 C KHPO Mass % KHPO Figure 3: Opløseligheden af monokaliumfosfat fra -1 til 1 C Side

23 Temperature C Temperature C 1 1 KHPO KHPO 3HO KHPO HO Mass % KHPO Figure 35: Opløseligheden af dikaliumfosfat ved temperaturer fra -15 til 1 C 9 7 K3PO 3HO K3PO 7HO Mass % K3PO Figure 3: Opløseligheden af trikaliumfosfat i temperaturintervallet fra -3 til 1 C I det følgende vises også nogle fasediagrammer for ternære systemer. I systemet Na HPO K HPO H O dannes der et dobbeltsalt ved temperaturer under C. Dette er illustreret i Figure 37 og i Figure 3. Side 3

24 1 HO T=. C 1 9 Na HPO 1H O K HPO H O 7 NaKHPO 5H O 3 NaHPO Figure 37: Opløselighedsisoterm ved C for dinatriumfosfat dikaliumfosfat vand systemet. Dobbeltsaltet NaKHPO 5H O er stabilt ved denne temperatur. KHPO 1 HO T= 5. C Na HPO 1H O Na HPO 7H O NaKHPO 5H O 3 NaHPO K HPO 3H O Figure 3 Opløselighedsisoterm ved 5 C for dinatriumfosfat dikaliumfosfat vand systemet. Dobbeltsaltet NaKHPO 5H O er stabilt ved denne temperatur. KHPO Side

25 CaSO solubility, mol/kg water Opløseligheden af gips, CaSO H O af hemihydrat, CaSO ½H O og af anhydrit, CaSO påvirkes af tilstedeværelsen af fosforsyre. Effekten kommer sandsynligvis på grund af at sulfationer ændres til hydrogensulfationer i dette miljø. Dette er illustreret i Figure 39 der gælder ved 5 C og i Figure der gælder ved C..1.1, CaSO, CaSO ½HO, CaSO HO.1. 5 C.. CaSO H O. CaSO CaSO ½H O H 3 PO mol/kg water Figure 39: Opløseligheden af gips, hemihydrat og anhydrite ved 5 C som funktion af den tilsatte mængde fosforsyre. Side 5

26 CaSO solubility, mol/kg water. CaSO H O, CaSO, CaSO ½HO, CaSO HO C.15 CaSO ½H O.1.5 CaSO H 3 PO mol/kg water Figure : Opløseligheden af gips, hemihydrat og anhydrite ved C som funktion af den tilsatte mængde fosforsyre. Beregning af Beregning af bliver foretaget i programmet som log1(a H+ ). Overensstemmelsen mellem beregnede og målte værdier fremgår af Figure 1. De fleste af de målte værdier gælder i de primære standarder der bruges til at definere. Disse opløsninger er typisk bufferopløsninger bestående af ganske fortyndede natriumcarbonat-natriumbicarbonatopløsninger eller monokaliumfosfat-dinatriumfosfatopløsninger. Nogle af de målte værdier fra Figure 1 gælder koncentrerede fosforsyreopløsninger med lavere end nul. Desværre er der ikke mange målte værdier for koncentrede opløsninger at finde i litteraturen. Side

27 Calculated Figure 1: Beregnede værdier som function af målte værdier. Ved fuld overensstemmelse mellem beregnede og målte værdier vil alle punkter ligge på den indtegnede diagonal. Konklusion I dette projekt er modelparametre for en termodynamisk model til beskrivelse af ligevægtsforhold i systemer bestående af H O, (K +, Na +, H +, Ca + ) (Cl -, HSO -, SO -, OH -, CO, HCO 3 -, CO 3 -, H 3 PO, H PO -, HPO -, PO 3- ) som hovedkomponenter blevet bestemt. I denne rapport er det vist at modellen med stor nøjagtighed kan reproducere de data der er anvendt til bestemmelse af parametre i modellen. Et stort antal eksperimentelle data blev anvendt i dette arbejde. Modellen anses derfor som værende velegnet til at beskrive faseforhold i opløsninger indeholdende ovenstående ioner. Hvis flere eksperimentelle data dukker op i løbet af dette projekt vil det løbende blive afprøvet om disse data er i overensstemmelse med modellens forudsigelser. Hvis nye data kan anvendes til at forbedre modellen yderligere vil dette blive gjort og en ny version af programmet IVCKKEM*.DLL blive genereret. Side 7

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

TERMODYNAMISK MODELLERING AF SYSTEMER MED AMMONIUMIONER

TERMODYNAMISK MODELLERING AF SYSTEMER MED AMMONIUMIONER TERMODYNAMISK MODELLERING AF SYSTEMER MED AMMONIUMIONER (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O 175 Extended UNIQUAC Temperatur C 125 75 Eksperimentel 25 Is (NH 4 ) 2 SO 4 25 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Vægt % (NH 4

Læs mere

Test din viden D-forløb

Test din viden D-forløb Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

AKTIVITETSKOEFFICIENTMODEL

AKTIVITETSKOEFFICIENTMODEL AKTIVITETSKOEFFICIENTMODEL FOR SALTOPLØSNINGER Udvikling af et nyt parametersæt for ammoniumionen til Extended UNIQUAC Bachelorafhandling 2010 Thomas Bisgaard (s072213) Adam Samir Kadhim (s072192) Vejleder:

Læs mere

For E 249 og E 250, kaliumnitrit og natriumnitrit, er maksimumværdien i EU-listen udtrykt som natriumnitrit. 1 g stof svarer til Nr.

For E 249 og E 250, kaliumnitrit og natriumnitrit, er maksimumværdien i EU-listen udtrykt som natriumnitrit. 1 g stof svarer til Nr. Beregningstabeller for visse tilsætningsstoffer Det er ikke altid muligt at vurdere den anvendte mængde tilsætningsstof, idet udgangsstoffet kan være et andet molekyle end det, der er fastsat maksimumgrænseværdier

Læs mere

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

6534/FU4206 Alkaligenanvendelse fra bioflyveaske Marts 2006

6534/FU4206 Alkaligenanvendelse fra bioflyveaske Marts 2006 Kaj Thomsen, DTU Jørgen Peter Jensen, Energi E2 Peter Simonsen, Energi E2 Bo Sander, ELSAM Slutrapport for PSO F&U-Projekt 6534/FU4206 Alkaligenanvendelse fra bioflyveaske Marts 2006 PSO F&U projekt FU4206

Læs mere

Forenklet PC-SAFT et nyt redskab i polymertermodynamik

Forenklet PC-SAFT et nyt redskab i polymertermodynamik Forenklet PC-SAFT et nyt redskab i polymertermodynamik Der er udviklet en tilstandsligning for blandinger, der indeholder polymerer. Det langsigtede mål er at udvikle en model til beregning af faseligevægte

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f Saltes opløselighed i vand. Af: Ulrich Olsen 1e Tirsdag 11/9-2001 Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med

Læs mere

Kontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg

Kontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg Kontrol af anlæg Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg Kontrol - Overvågning De 4 faktorer Koncentration Titrering, Konduktivitet Datalogning

Læs mere

Kemiaflevering uge 37

Kemiaflevering uge 37 Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton

Læs mere

) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi

) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi Vand, saltvand og negativt tryk Jens Skak-Nielsen, Marselisborg Gymnasium I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Selektiv ionbytning af phosphat

Selektiv ionbytning af phosphat Selektiv ionbytning af phosphat Ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S 1 Almindelig ionbytning: Her fjernes alle ioner i vandet 2 Ionbytningsprincip 3 Hvad er selektiv ionbytning? Ved selektiv ionbytning

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der ønskes udarbejdet en ny malkecentral, som skal være mere effektiv og have et bedre design end den nuværende model, som benyttes af SAC.

Der ønskes udarbejdet en ny malkecentral, som skal være mere effektiv og have et bedre design end den nuværende model, som benyttes af SAC. Indledning Ved introduktionsmødet på virksomheden S. A. Christensens hovedkontor på Ndr. Havnevej 2 i Kolding, blev emnet for projektet præsenteret af SAC s Tekniske direktør Per Sandholdt. Her blev SAC

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper 1. Udfyld følgende skema ved afkrydsning (du må gerne bruge Det Periodiske System som hjælp). STOF SALT MOLE- STOF SALT MOLE- H 2 O NH 3 HBr H 2 KBr NO 2 Na CaO CO

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler

Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler Bachelorprojekt skrevet af: S062162 Vejleder: 22.01.2010 DTU kemiteknik Danmarks Tekniske Universitet 1 Abstrakt I dette projekt

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Uorganisk kemi - Kemisk ligevægt

Uorganisk kemi - Kemisk ligevægt Vejledning til laboratorieøvelser Uorganisk kemi - Kemisk ligevægt Navn: Revision 2011 Kemisk Institut Århus Universitet Rita Hazell & J.-E. Jørgensen 2 Uorganisk kemi - kemisk ligevægt Formålet med dette

Læs mere

3. april 2014 Task B. Alt om salt. - Svarark - Country and Team No. Denmark Team:

3. april 2014 Task B. Alt om salt. - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: 3. april 2014 Task B Alt om salt - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Name Name Signature Signature Signature 1 Opgave B1 Opgave B.1.1 Målinger af den Optiske Densitet (OD 750 ) 7 Marks

Læs mere

6. Regression. Hayati Balo,AAMS. 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1

6. Regression. Hayati Balo,AAMS. 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1 6. Regression Hayati Balo,AAMS Følgende fremstilling er baseret på 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1 6.0 Indledning til funktioner eller matematiske modeller Mange gange kan

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip

Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip 151 Risikoanalyse Olie- og kemikalieforurening i danske farvande Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip Kattegat Syd Øresund Storebælt Møn Øresund

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Kort gennemgang af polynomier og deres egenskaber. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Matematisering af redoxprocessers afstemning 1

Matematisering af redoxprocessers afstemning 1 Matematisering af redoxprocessers afstemning 1 Eksempel 1 Br + Cl 2 Cl + Br 2 Problem, målsætning En afstemning går ud på at bestemme (naturlige) tal a, b, c, d så: a Br + b Cl 2 c Cl + d Br 2 Metode Tallene

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:

Læs mere

Driftsmanual vandkvalitet

Driftsmanual vandkvalitet Driftsmanual vandkvalitet Til kedler af aluminium Til installatøren Logamax plus GB162 Logano plus GB202 Logano plus GB312 Logano plus GB402 Læs vejledningen før installation og servicearbejde. 6 720 642

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Test din viden A-forløb

Test din viden A-forløb Test din viden A-forløb Har du styr på A-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser og mængdeberegninger. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der

Læs mere

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d461315

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d461315 In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E14 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171 Efterår 2014 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Navngiv HBrO 4 hydrogenbromat perbromsyre

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015 Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for C, P, Zn 2+ og I. 2% 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende

Læs mere

VægtAgenten Betjeningsvejledning Version 3.0

VægtAgenten Betjeningsvejledning Version 3.0 Download og installation Dagligt brug Side 1 af 6 Trin 1: Denne vejledning beskriver, hvordan du Downloader og installerer VægtAgenten Vigtigt! Bruger du Windows 95 eller 98 så se her: Før du installerer

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

DNA smeltepunktsbestemmelse

DNA smeltepunktsbestemmelse DNA smeltepunktsbestemmelse Troels Linnet Christine Hartmann Mads Topp 29. november 2006 Resumé DNA smeltepunktet bestemmes teoretisk og praktisk til sammenligning. Ved opvarmning forventes et højere smeltepunkt

Læs mere

Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole.

Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. I forbindelse med mit ph.d. projekt Materialedreven 3d digital formgivning. Eksperimenterende

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 13 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 13 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015 Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 13 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for C, P, Zn 2+ og I. C: [He]2s 2 2p 2 P: [Ne]3s 2 3p 3 Zn 2+ : [Ar]3d 10 I : [Xe] 1.2 Molekylorbitalteori.

Læs mere

Kemiøvelser (til læreren)

Kemiøvelser (til læreren) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 23 Januar 2008 kl. 900 1300 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering

Læs mere