Modellering af systemer indeholdende H 2 O (K +, Na +, H +, Ca 2+ ) (Cl -, HSO 4-, SO 4
|
|
|
- Stine Lindholm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Working up phosphate from ashes ForskEL projekt nr Rapport vedrørende første projektbidrag fra Aqueous Solutions Aps: Modellering af systemer indeholdende H O (K +, Na +, H +, Ca + ) (Cl -, HSO -, SO -, OH -, CO, HCO 3-, CO 3 -, H 3 PO, H PO -, HPO -, PO 3- ) Søborg, 1. Juli Kaj Thomsen, [email protected] Aqueous Solutions Aps CVR nummer 31 3 Side 1
2 Introduktion I dette projekt udarbejdes en termodynamisk model til beskrivelse af ligevægtsforhold i systemer bestående af H O, (K +, Na +, H +, Ca + ) (Cl -, HSO -, SO -, OH -, CO, HCO 3 -, CO 3 -, H 3 PO, H PO -, HPO -, PO 3- ) som hovedkomponenter. Andre komponenter som senere vil blive modelleret i dette projekt er fluoridioner, aluminiumioner, jern(iii) ioner, kobberioner og cadmiumioner. Denne første del af projektet blev gennemført i tre stadier. I det første trin blev modelparametre bestemt for systemer bestående af H O, (K +, Na +, H +, Ca +, Mg + ) (Cl -, HSO -, SO -,OH -, NO 3 - ). I andet trin blev komponenterne CO, HCO 3 -, og CO 3 - tilføjet og i det tredie trin blev H 3 PO, H PO -, HPO - og PO 3- tilføjet. De nye modelparametre bestemt i dette arbejde erstatter tidligere parametre, der kun delvist dækkede systemet. Den tidligere model blev beskrevet i min phd afhandling 1 og i en artikel af Christensen og Thomsen. Den tidligere model var baseret på en begrænset datamængde og kunne for eksempel ikke anvendes ved høje. Bestemmelse af parametre i modellen foregår ved at eksperimentelle data fundet i litteraturen sammenlignes med modelberegningerne. Modellen indeholder et antal parametre, der gradvist forbedres ved at minimere forskellen mellem eksperimentelle og beregnede data. Denne proces fortsætter indtil der er tilstrækkelig god overensstemmelse mellem eksperimentelle data og model. De eksperimentelle data findes i IVC-SEP s databank for elektrolytopløsninger. Denne databank blev stillet til rådighed for projektet i kraft af Kommunekemis medlemskab af IVC-SEPs konsortium. De eksperimentelle data var målt ved temperaturer fra opløsningernes frysepunkt og op til C. De fleste data gælder dog temperaturer under opløsningernes kogepunkt ved atmosfæretryk. Modellens gyldighedsinterval vil derfor være fra opløsningernes frysepunkt og op til 1-1 C. Termodynamisk model Den termodynamiske model anvendt i dette arbejde er modellen, er tidligere beskrevet i litteraturen 1,, 3,, 5. Modellen er en aktivitetskoefficientmodel og består af følgende tre led: 1. Et Debye-Hückel led, som beskriver de elektrostatiske interaktioner mellem ioner i opløsningen. Et UNIQUAC led, som beskriver interaktionerne mellem ioner og vand, samt ikke-elektrostatiske interaktioner mellem ioner 3. Et Soave-Redlich-Kwong led, der beskriver en gasfases afvigelse fra idealitet. Dette sidste led er kun relevant når der optræder en gasfase i ligevægt med saltopløsningen. modellens præstation er for nylig blevet sammenlignet med præstationerne af de to mest kendte og mest anvendte modeller for saltopløsninger. Disse to modeller er OLI MSE modellen fra OLI systems og enrtl modellen fra AspenTech. Rapportens konklusion er at modellen og OLI modellen begge kan reproducere faseforholdende i diverse testopløsninger med sammenlignelig præcision, mens enrtl modellen halter en del bagefter. Det var modellen med de gamle parametre der blev sammenlignet. Det forventes at de nye parametre bestemt i dette projekt ville klare sig endnu bedre i sammenligning. 1 K. Thomsen, Aqueous Electrolytes, model parameters and process simulation, Ph.D. Thesis, IVC-SEP, Technical University of Denmark (1997) Søren Gregers Christensen and Kaj Thomsen, Modeling of Vapor-Liquid-Solid Equilibria in Acidic Aqueous Solutions, Ind. Eng. Chem. Res. (3)- 3 K. Thomsen P. Rasmussen, and R. Gani, Correlation and prediction of thermal properties and phase behaviour for a class of electrolyte systems, J. Chem. Eng. Science, 51(199)375-3 K. Thomsen and P. Rasmussen, Modeling of Vapor-liquid-solid equilibrium in gas-aqueous electrolyte systems, Chemical Engineering Science, 5(1999) Kaj Thomsen, Modeling Electrolyte Solutions with the extended universal quasichemical (UNIQUAC) model, Pure and Applied Chemistry, 77(5)531-5 Yi Lin, Antoon ten Kate, Miranda Mooijer, Javier Delgado, Philip Loldrup Fosbøl, Kaj Thomsen, Comparison of activity coefficient models for electrolyte systems. To be submitted for publication in AIChE Journal. Side
3 salt fraction Systemet HO, (K +, Na +, H +, Ca +, Mg + ) (Cl -, HSO -, SO -, OH -, NO3 - ) Dette system kan betegnes som kernen i modellen. Magnesiumionen og nitrationen er egentlig ikke med i projektet, men blev alligevel medtaget med henblik på muligheden for en senere udvidelse af modellen. Der findes mange eksperimentelle data i litteraturen med disse to ioner. Anvendelsen af disse data bidrog til at gøre kernen i modellen så korrekt som muligt. Til bestemmelse af parametrene for dette kernesystem anvendtes 73 eksperimentelle data i temperaturområdet fra opløsningernes frysepunkt til C. De anvendte data bestod af faseligevægtsdata for fast stof væske og damp væske ligevægte. Desuden anvendtes et stort antal data for aktivitetskoefficienter, varmefylder og blandingsvarmer. Et eksempel på en beregning af et fasediagram i dette system vises i Figure 1. Sammen med det beregnede fasediagram vises nogle af de eksperimentelle data, der blev brugt til at bestemme parametre i modellen. Dette fasediagram har temperaturen på førsteaksen og saltfrakton på andenaksen. Saltfraktionen er i dette tilfælde mol Na SO per total mol salt, mol Na SO + K SO. Det ses at der overalt i diagrammet er god overensstemmelse mellem eksperimentelle og beregnede data. KSO NaSO Na SO 1HO Na SO Glaserit, NaK 3 (SO ) K SO Temperature, C Figure 1: Fasediagram for K SO -Na SO -H O systemet fra det eutektiske punkt til 15 C. Eksperimentelle data er markeret med cirkler. Side 3
4 Mens Figure 1 giver information om hvilke forskellige faste faser der optræder ved de forskellige temperaturer i det pågældende system, kan man ikke aflæse koncentrationer i fasediagrammet. Saltforholdet er angivet, men vandindholdet kan ikke aflæses. For at danne sig det fulde overblik over systemet kan man se på en række isotermer, der svarer til vertikale snit i Figure 1. Et eksempel på en sådan opløselighedsisoterm er vist på Figure, hvor en opløselighedsisoterm for 75 C er afbildet. På figuren ses eksperimentelle data afbildet sammen med den beregnede opløselighedskurve. Der ses igen en god overensstemmelse mellem eksperimentelle og beregnede data til trods for en vis spredning i de eksperimentelle data. Som det ses fra Figure 1, må denne opløselighedsisoterm bestå af tre dele: en, der svarer til opløsninger mættede med Na SO, en anden der svarer til opløsninger mættede med NaK 3 (SO ) og en tredie, der svarer til opløsninger mættede med K SO. De tre grene på opløselighedskurven er markerede på Figure. Det gøres opmærksom på at opløselighedsisotermer let kan beregnes ved hjælp af det medfølgende software (IVCKKEM7.DLL). T= 75. C 1 1 HO 9 K SO + mættet væske 3 Na SO + mættet væske Glaserit + mættet væske NaSO Figure : Opløselighedsisoterm ved 75 C for systemet H O - Na SO - K SO. Eksperimentelle data er markeret med cirkler. KSO Side
5 NaCO3 salt fraction NaCl Tilføjelse af CO, HCO3 -, og CO3 - I andet trin blev carbonat tilføjet til systemet. 13 eksperimentelle data blev anvendt til at bestemme interaktionsparametrene mellem de forskellige ioner og de tre carbonat specier. Som et eksempel på en beregning i dette system vises i Figure 3 et fasediagram for systemet Na CO 3 NaCl H O i temperaturintervallet fra -1 til 1 C. NaCl HO 1.9 NaCl Calculated NaCO3 1HO NaCO3 HO NaCO3 Ice.3..1 NaCO3 7HO Temperature, C Figure 3: Fasediagram for Na CO 3 -NaCl-H O systemet fra -1 til 1 C. Eksperimentelle data er markeret med cirkler. En isoterm for dette system beregnet ved 5 C er vist i Figure. De to figurer, Figure 3 og Figure viser at der også for carbonatsystemerne er en glimrende overensstemmelse mellem eksperimentelle og beregnede data. 1 HO T= 5. C Na CO 3 1H O Na CO 3 7H O NaCl NaCO3 Figure : Opløselighedsisoterm ved 5 C i systemet Na CO 3 NaCl H O. Eksperimentelle data er markeret med cirkler. Side 5
6 Tilføjelse af H3PO, HPO -, HPO - og PO 3- Parametre for fosfat blev bestemt til sidst. Der var 39 eksperimentelle datapunkter til rådighed for bestemmelse af parametrene i fosfatsystemet. Der dannes et stort antal forskellige faste faser i dette system. Alene i NaOH H 3 PO H O systemet kan der udfældes forskellige faste faser. For at illustrere resultatet af parameterestimeringen blev det fundet fordelagtigt at udtrykke alle koncentrationer i NaOH H 3 PO H O systemet som mængder af de tre oxider, Na O, P O 5 og H O. Tilsvarende blev alle concentrationer i det tilsvarende system med kalium udtrykt som mængder af de tre oxider K O, P O 5 og H O og i calciumsystemet CaO, P O 5 og H O. Denne omskrivning af koncentrationer kan illustreres ved at omskrive angivelsen af nogle fosfater: Fosforsyre H 3 PO = 3H O + P O 5 Fosforsyre hemihydrat: H 3 PO ½H O = H O + P O 5 Trinatriumfosfat: Na 3 PO = 3Na O + P O 5 Dinatriumfosfat dodecahydrat: Na HPO 1H O = Na O + P O 5 + 5H O Omskrivningen foregår ved at man tæller atomerne i saltet og derved bestemmer hvor meget af hvert oxid det svarer til. På denne måde kan alle de faste faser i NaOH H 3 PO H O systemet udtrykkes som mængder af oxider. De faste faser i Na O, P O 5, H O systemet er udtrykt i vægtprocenter indplaceret i diagrammet i Figure 5. Det ses at for eksempel hydraterne af mononatriumfosfat (NaH PO ) ligger på den rette linie der forbinder mononatriumfosfat og vand. 1 H O Na HPO 1H O NaOH 3½H O 7 H 3 PO ½H O H 3 PO NaH PO H 3 PO NaH PO H O NaH PO H O NaH PO Na 3 PO 1H O (Na 3 PO 1H O) H O Na HPO 7H O Na 3 PO H O Na HPO NaH PO H O Na HPO NaH PO Na 3 PO H O Na HPO H O Na HPO Na 3 PO ½H O Na3PO 5 NaOH H O 3 NaOH 1 P O Na O Figure 5: De faste faser i H 3 PO NaOH H O systemet udtrykt ved mængden af de tre oxider P O 5, Na O og H O. De faste faser er placeret i dette trekantsdiagram svarende til deres vægtprocent af de tre oxider. Som eksempel består trinatriumfosfat hexahydrat (Na 3 PO H O) af ca vægt % P O 5, 3 vægt % Na O og vægt % H O. Side
7 mol HO/mol salt Na3PO 1HO De forskellige faste faser nævnt ovenfor optræder ved varierende temperaturer og Na O P O 5 blandingsforhold. I Figure vises et diagram for opløselighed i Na O P O 5 H O systemet ved C som funktion af Na O fraktionen på molbasis. Som ordinat anvendes mol vand per (mol Na O + mol P O 5 ). Punkter der ligger meget højt på opløselighedskurven er punkter som kræver meget vand for at opløses, altså relativt tungt opløselige salte. Det ses at ved C er dinatriumfosfat dodecahydrat klart det tungest opløselige salt i dette system. I Figure er de afgrænsende bindelinier (tie lines) indtegnet. Dette er de stiplede linier, der altså viser yderpunkterne for udfældelse af hver af de faste faser. For dinatriumfosfat dodecahydrat starter de stiplede linier i det punkt der svarer til fast Na HPO 1H O (koordinaterne /3, /3 i diagrammet) og ender på opløselighedskurven. Hele den spids der dannes af opløselighedskurven fra ca x =.5 til x =.75 svarer således til opløseligheden af Na HPO 1H O. I Figure er der tre lodrette linier der markerer sammensætningen af de tre salte mononatriumfosfat, dinatriumfosfat og trinatriumfosfat. Det ses at kur ven, der har akse til højre foretager spring (omslag) i netop de sammensætninger der svarer til disse tre salte. I de efterfølgende figurer (Figure 7 til Figure 11) er tilsvarende opløselighedisotermer ved andre temperaturer afbildet. De tilsvarende diagrammer for P O 5 K O H O systemet er vist i figurerne Figure 1 til Figure 17. I alle diagrammerne er de eksperimentelle data, der blev brugt til parameterestimeringen, markeret sammen med de beregnede opløselighedskurver. NaHPO NaHPO Na3PO C Solids composition NaHPO 1HO 1 5 (Na3PO 1HO) NaOH NaHPO HO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure : Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved C Side 7
8 NaHPO NaHPO HO NaHPO NaHPO NaHPO HO NaHPO 7HO mol HO/mol salt Na3PO 1HO NaHPO NaHPO HO NaHPO NaHPO HO mol HO/mol salt Na3PO 1HO NaHPO NaHPO Na3PO C Solids composition (Na3PO 1HO) NaOH NaHPO 1HO 1 NaHPO H3PO NaHPO HO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure 7: Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved 5 C NaHPO NaHPO Na3PO C Solids composition (Na3PO 1HO) NaOH H3PO NaHPO H3PO NaHPO NaHPO HO Na3PO ½HO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure : Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved C Side
9 mol HO/mol salt NaHPO NaHPO HO NaHPO NaHPO Na3PO HO mol HO/mol salt NaHPO NaHPO HO NaHPO NaHPO Na3PO HO Na3PO ½HO (Na3PO 1HO) NaOH Na3PO HO Na3PO HO NaHPO NaHPO Na3PO C Solids composition 1 1 NaHPO NaHPO HO NaHPO H3PO NaHPO HO Na3PO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure 9: Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved C 1 NaHPO NaHPO Na3PO 1 1 C Solids composition Na3PO HO Na3PO ½HO 1 1 Na3PO NaHPO NaHPO HO NaHPO H3PO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure 1: Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved C Side 9
10 mol HO/ mol salt mol HO/mol salt NaHPO NaHPO HO NaHPO NaHPO Na3PO ½HO Na3PO HO Na3PO ½HO 1 NaHPO NaHPO Na3PO C Solids composition NaHPO Na3PO 3 NaHPO H3PO NaHPO mol NaO/(mol NaO + mol PO5) Figure 11: Opløselighedsisoterm for Na O - P O 5 - H O systemet ved 1 C KHPO KHPO K3PO 5 C 1 Solids composition KHPO 1 H3PO ½HO KHPO H3PO KHPO HO K3PO 7HO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 1: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved C Side 1
11 KHPO 3HO KHPO K3PO 7HO mol HO/ mol salt mol HO/ mol salt 35 5 C KHPO KHPO K3PO Solids composition KHPO 1 H3PO ½HO 5 H3PO KHPO H3PO KHPO 3HO K3PO 7HO K3PO 3HO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 13: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved 5 C 3 KHPO KHPO K3PO 3 C 1 5 Solids composition KHPO 1 1 K3PO 3HO 5 H3PO KHPO H3PO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 1: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved 3 C Side 11
12 KHPO 3HO KHPO K3PO 7HO mol HO/ mol salt KHPO 3HO KHPO K3PO 7HO mol HO/ mol salt KHPO KHPO K3PO 5 35 C 1 Solids composition KHPO 1 1 K3PO 3HO 5 H3PO KHPO H3PO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 15: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved 35 C 5 KHPO KHPO K3PO C 1 Solids composition KHPO 1 1 K3PO 3HO 5 KHPO H3PO H3PO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 1: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved C Side 1
13 KHPO KHPO 3HO KHPO mol HO/ mol salt KHPO KHPO K3PO 5 C Solids composition KHPO 1 5 KHPO H3PO K3PO 3HO KOH HO mol KO/(mol KO + mol PO5) Figure 17: Opløselighedsisoterm for K O - P O 5 - H O systemet ved 5 C For CaO P O 5 H O systemet er det vanskeligere at lave denne type diagrammer da forskellen i opløselighed mellem de sure salte som monocalciumfosfat, Ca(H PO ) H O og basiske salte som tricalciumfosfat, Ca 3 (PO ) og til dels dicalciumfosfat dihydrat, CaHPO H O er ektremt stor. Disse diagrammer er derfor udformede således at kun de områder af opløselighedsisotermerne hvor der var eksperimentelle data til rådighed bliver vist. Ved nogle temperaturer betyder det at diagrammerne er afbildet i flere diagrammer med forskellig skala for at få det hele med. Side 13
14 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) Ca 3 (PO ) C CaHPO H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 1: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5 C. 1 Ca 3 (PO ) C 3 CaHPO H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 19: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 15 C. Side 1
15 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) 1 7 Ca 3 (PO ) C 3 1 Ca(H PO ) H O CaHPO H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure : Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5 C CaHPO H O C 15 Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 1: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5 C. Detalje vedrørende intervallet for monocalciumfosfat monohydrat og dicalciumfosfat dihydrat. Side 15
16 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) 7 Ca 3 (PO ) C 3 CaHPO H O 1 Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure : Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5 C. Detalje vedrørende intervallet for dicalciumfosfat dihydrat, CaHPO H O. 7 1 Ca 3 (PO ) C CaHPO H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 3: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 37.5 C. Detalje vedrørende intervallet for dicalciumfosfat dihydrat, CaHPO H O. Side 1
17 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) C CaHPO H O Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure : Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved C. Detalje vedrørende intervallet for monocalciumfosfat monohydrat og dicalciumfosfat dihydrat. 3 1 Ca 3 (PO ) 5 1 C CaHPO H O Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 5: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved C. Detalje vedrørende intervallet for dicalciumfosfat dihydrat. Side 17
18 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) C CaHPO H O 1 1 Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure : Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5.7 C. Detalje vedrørende intervallet for monocalciumfosfat monohydrat og dicalciumfosfat dihydrat C 3 1 Ca(H PO ) H O CaHPO H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 7: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved 5.7 C. Side 1
19 mol HO/(mol CaO + mol PO5) mol HO/(mol CaO + mol PO5) CaHPO H O C Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure : Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved C. Detalje vedrørende intervallet for monocalciumfosfat monohydrat og dicalciumfosfat dihydrat C CaHPO H O Ca(H PO ) H O mol CaO/(mol CaO + mol P O 5 ) Figure 9: Opløselighedsisoterm i P O 5 CaO H O systemet ved C. Detalje vedrørende intervallet for monocalciumfosfat monohydrat og dicalciumfosfat dihydrat. Side 19
20 Temperature C Resultater af parameterestimeringen vises også i form af en række fasediagrammer for følgende binære systemer: Fosforsyre vand systemet (H 3 PO-H O), Figure 3. Det ses at opløselighedskurven for fosforsyre er retroflex, det vil sige at man ved temperaturer mellem 3 og C har tre tal for opløseligheden af fosfosyre. Mononatriumfosfat vand systemet (NaH PO H O), Figure 31 Dinatriumfosfat vand systemet (Na HPO H O), Figure 3 Trinatriumfosfat vand systemet (Na 3 PO H O), Figure 33 Monokaliumfosfat vand systemet(kh PO H O), Figure 3 Dikaliumfosfat vand systemet (K HPO H O), Figure 35 Trikaliumfosfat vand systemet (K 3 PO H O), Figure 3 H 3 PO H 3 PO ½H O - Ice Mass % H 3 PO Figure 3: Opløselighedskurve for fosforsyre I temperaturintervallet fra - til C. Side
21 Temperature, C Temperature C 1 1 NaHPO NaHPO HO NaHPO HO HO (s) Ice - Mass % NaHPO Figure 31: opløseligheden af mononatriumfosfat fra -1 til 1 C 9 7 NaHPO HO 5 NaHPO 7HO 3 NaHPO 1HO Mass % NaHPO Figure 3: Opløseligheden af dinatriumfosfat ved temperaturer fra -5 til 9 C Side 1
22 Temperature, C Temperature C Na 3 PO Na 3 PO ½H O Na 3 PO H O Na 3 PO 1H O 15 Ice Mass % Na 3 PO Figure 33: Opløseligheden af trinatriumfosfat fra -5 til 19 C KHPO Mass % KHPO Figure 3: Opløseligheden af monokaliumfosfat fra -1 til 1 C Side
23 Temperature C Temperature C 1 1 KHPO KHPO 3HO KHPO HO Mass % KHPO Figure 35: Opløseligheden af dikaliumfosfat ved temperaturer fra -15 til 1 C 9 7 K3PO 3HO K3PO 7HO Mass % K3PO Figure 3: Opløseligheden af trikaliumfosfat i temperaturintervallet fra -3 til 1 C I det følgende vises også nogle fasediagrammer for ternære systemer. I systemet Na HPO K HPO H O dannes der et dobbeltsalt ved temperaturer under C. Dette er illustreret i Figure 37 og i Figure 3. Side 3
24 1 HO T=. C 1 9 Na HPO 1H O K HPO H O 7 NaKHPO 5H O 3 NaHPO Figure 37: Opløselighedsisoterm ved C for dinatriumfosfat dikaliumfosfat vand systemet. Dobbeltsaltet NaKHPO 5H O er stabilt ved denne temperatur. KHPO 1 HO T= 5. C Na HPO 1H O Na HPO 7H O NaKHPO 5H O 3 NaHPO K HPO 3H O Figure 3 Opløselighedsisoterm ved 5 C for dinatriumfosfat dikaliumfosfat vand systemet. Dobbeltsaltet NaKHPO 5H O er stabilt ved denne temperatur. KHPO Side
25 CaSO solubility, mol/kg water Opløseligheden af gips, CaSO H O af hemihydrat, CaSO ½H O og af anhydrit, CaSO påvirkes af tilstedeværelsen af fosforsyre. Effekten kommer sandsynligvis på grund af at sulfationer ændres til hydrogensulfationer i dette miljø. Dette er illustreret i Figure 39 der gælder ved 5 C og i Figure der gælder ved C..1.1, CaSO, CaSO ½HO, CaSO HO.1. 5 C.. CaSO H O. CaSO CaSO ½H O H 3 PO mol/kg water Figure 39: Opløseligheden af gips, hemihydrat og anhydrite ved 5 C som funktion af den tilsatte mængde fosforsyre. Side 5
26 CaSO solubility, mol/kg water. CaSO H O, CaSO, CaSO ½HO, CaSO HO C.15 CaSO ½H O.1.5 CaSO H 3 PO mol/kg water Figure : Opløseligheden af gips, hemihydrat og anhydrite ved C som funktion af den tilsatte mængde fosforsyre. Beregning af Beregning af bliver foretaget i programmet som log1(a H+ ). Overensstemmelsen mellem beregnede og målte værdier fremgår af Figure 1. De fleste af de målte værdier gælder i de primære standarder der bruges til at definere. Disse opløsninger er typisk bufferopløsninger bestående af ganske fortyndede natriumcarbonat-natriumbicarbonatopløsninger eller monokaliumfosfat-dinatriumfosfatopløsninger. Nogle af de målte værdier fra Figure 1 gælder koncentrerede fosforsyreopløsninger med lavere end nul. Desværre er der ikke mange målte værdier for koncentrede opløsninger at finde i litteraturen. Side
27 Calculated Figure 1: Beregnede værdier som function af målte værdier. Ved fuld overensstemmelse mellem beregnede og målte værdier vil alle punkter ligge på den indtegnede diagonal. Konklusion I dette projekt er modelparametre for en termodynamisk model til beskrivelse af ligevægtsforhold i systemer bestående af H O, (K +, Na +, H +, Ca + ) (Cl -, HSO -, SO -, OH -, CO, HCO 3 -, CO 3 -, H 3 PO, H PO -, HPO -, PO 3- ) som hovedkomponenter blevet bestemt. I denne rapport er det vist at modellen med stor nøjagtighed kan reproducere de data der er anvendt til bestemmelse af parametre i modellen. Et stort antal eksperimentelle data blev anvendt i dette arbejde. Modellen anses derfor som værende velegnet til at beskrive faseforhold i opløsninger indeholdende ovenstående ioner. Hvis flere eksperimentelle data dukker op i løbet af dette projekt vil det løbende blive afprøvet om disse data er i overensstemmelse med modellens forudsigelser. Hvis nye data kan anvendes til at forbedre modellen yderligere vil dette blive gjort og en ny version af programmet IVCKKEM*.DLL blive genereret. Side 7
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
TERMODYNAMISK MODELLERING AF SYSTEMER MED AMMONIUMIONER
TERMODYNAMISK MODELLERING AF SYSTEMER MED AMMONIUMIONER (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O 175 Extended UNIQUAC Temperatur C 125 75 Eksperimentel 25 Is (NH 4 ) 2 SO 4 25 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Vægt % (NH 4
Test din viden D-forløb
Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle
Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG
Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten
Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram
Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand
Opgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
For E 249 og E 250, kaliumnitrit og natriumnitrit, er maksimumværdien i EU-listen udtrykt som natriumnitrit. 1 g stof svarer til Nr.
Beregningstabeller for visse tilsætningsstoffer Det er ikke altid muligt at vurdere den anvendte mængde tilsætningsstof, idet udgangsstoffet kan være et andet molekyle end det, der er fastsat maksimumgrænseværdier
Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.
OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage
AKTIVITETSKOEFFICIENTMODEL
AKTIVITETSKOEFFICIENTMODEL FOR SALTOPLØSNINGER Udvikling af et nyt parametersæt for ammoniumionen til Extended UNIQUAC Bachelorafhandling 2010 Thomas Bisgaard (s072213) Adam Samir Kadhim (s072192) Vejleder:
Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
6534/FU4206 Alkaligenanvendelse fra bioflyveaske Marts 2006
Kaj Thomsen, DTU Jørgen Peter Jensen, Energi E2 Peter Simonsen, Energi E2 Bo Sander, ELSAM Slutrapport for PSO F&U-Projekt 6534/FU4206 Alkaligenanvendelse fra bioflyveaske Marts 2006 PSO F&U projekt FU4206
Kontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg
Kontrol af anlæg Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg Kontrol - Overvågning De 4 faktorer Koncentration Titrering, Konduktivitet Datalogning
maj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.
Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo
reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner
8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige
[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2
ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K
Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f
Saltes opløselighed i vand. Af: Ulrich Olsen 1e Tirsdag 11/9-2001 Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med
Kemiaflevering uge 37
Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det
IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Spar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Syrer, baser og salte
Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter
Atomets opbygning. Keminote 2010
Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af
6. Regression. Hayati Balo,AAMS. 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1
6. Regression Hayati Balo,AAMS Følgende fremstilling er baseret på 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1 6.0 Indledning til funktioner eller matematiske modeller Mange gange kan
Syrer, baser og salte
Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger
Evaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Salte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Der ønskes udarbejdet en ny malkecentral, som skal være mere effektiv og have et bedre design end den nuværende model, som benyttes af SAC.
Indledning Ved introduktionsmødet på virksomheden S. A. Christensens hovedkontor på Ndr. Havnevej 2 i Kolding, blev emnet for projektet præsenteret af SAC s Tekniske direktør Per Sandholdt. Her blev SAC
Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi
Vand, saltvand og negativt tryk Jens Skak-Nielsen, Marselisborg Gymnasium I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel
Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse
Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen
Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris
Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS
Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold
Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration
Kemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne
Selektiv ionbytning af phosphat
Selektiv ionbytning af phosphat Ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S 1 Almindelig ionbytning: Her fjernes alle ioner i vandet 2 Ionbytningsprincip 3 Hvad er selektiv ionbytning? Ved selektiv ionbytning
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen
TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de
C Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?
DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent
Kvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund
NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat
Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet
Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:
Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Korrosion på affaldsanlæg
Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg
Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi
1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.
Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen
Grønland Matematik A Højere teknisk eksamen Onsdag den 12. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres
Matematisering af redoxprocessers afstemning 1
Matematisering af redoxprocessers afstemning 1 Eksempel 1 Br + Cl 2 Cl + Br 2 Problem, målsætning En afstemning går ud på at bestemme (naturlige) tal a, b, c, d så: a Br + b Cl 2 c Cl + d Br 2 Metode Tallene
Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper
Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper 1. Udfyld følgende skema ved afkrydsning (du må gerne bruge Det Periodiske System som hjælp). STOF SALT MOLE- STOF SALT MOLE- H 2 O NH 3 HBr H 2 KBr NO 2 Na CaO CO
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Kort gennemgang af polynomier og deres egenskaber. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Syrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.
Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan
Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):
Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Driftsmanual vandkvalitet
Driftsmanual vandkvalitet Til kedler af aluminium Til installatøren Logamax plus GB162 Logano plus GB202 Logano plus GB312 Logano plus GB402 Læs vejledningen før installation og servicearbejde. 6 720 642
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, [email protected] Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, [email protected] Morten Rasmussen GEO, Danmark, [email protected] Abstract: I forbindelse
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Bilag 1: Data fra adsorptionsforsøg (Tilsætning af Cd)
Indeks over bilag Bilag : Data fra adsorptionsforsøg (Tilsætning af Cd) Bilag 2: Data fra adsorptionsforsøg (Tilsætning af Pb) Bilag 3: Vandindhold i dansk og grønlandsk ler Bilag 4: ph i væskefasen efter
Analyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
for matematik på C-niveau i stx og hf
VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler
Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler Bachelorprojekt skrevet af: S062162 Vejleder: 22.01.2010 DTU kemiteknik Danmarks Tekniske Universitet 1 Abstrakt I dette projekt
Lossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas
Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet
DNA smeltepunktsbestemmelse
DNA smeltepunktsbestemmelse Troels Linnet Christine Hartmann Mads Topp 29. november 2006 Resumé DNA smeltepunktet bestemmes teoretisk og praktisk til sammenligning. Ved opvarmning forventes et højere smeltepunkt
Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode
1/9 Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode - fra www.borgeleo.dk Figur 1: Tre datapunkter og den bedste rette linje bestemt af A, B og C Målepunkter og bedste rette linje I ovenstående koordinatsystem
Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift
H. JESSEN JÜRGENSEN A/S - alt til klima- og køleanlæg Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift ST-610-2 Indholdsfortegnelse: 1. Generelt. 2. Driftsprincip. 3. Designvariationer. 4. Anbefalinger
Uorganisk kemi - Kemisk ligevægt
Vejledning til laboratorieøvelser Uorganisk kemi - Kemisk ligevægt Navn: Revision 2011 Kemisk Institut Århus Universitet Rita Hazell & J.-E. Jørgensen 2 Uorganisk kemi - kemisk ligevægt Formålet med dette
Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
VægtAgenten Betjeningsvejledning Version 3.0
Download og installation Dagligt brug Side 1 af 6 Trin 1: Denne vejledning beskriver, hvordan du Downloader og installerer VægtAgenten Vigtigt! Bruger du Windows 95 eller 98 så se her: Før du installerer
Anvendelse af lineære ligningssystemer
Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Grete Ridder Ebbesen Virum 23. august 2005 Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Indhold Afstemning af reaktionsskemaer. De almindelige metoder....................2
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
