Praktiknet Viborg Flere elev- og lærlingepladser gennem nye tilrettelæggelsesformer

Transkript

1 Ansøgning til Det lokale beskæftigelsesråd Viborg 1. Resume En af de væsentligste barrierer i forhold til målet om at 95 % af alle unge får en ungdomsuddannelse er problemerne med at skaffe elev- og praktikpladser. Projektet ønsker at arbejde med denne udfordring ved at skabe et lokalt netværk til formidling af praktikpladser i Viborg. Netværkets mål vil være at 1. arbejde for udbredelse af nye, fleksible tilrettelæggelsesformer af praktikforløb. Der er for flere år siden skabt mulighed for nye elevforløb som kombiforløb, flex-forløb m.v., men disse ordninger har stadig i dag en alt for ringe anvendelse. Bl.a. i Schweiz og Norge kan der hentes spændende erfaringer med praktikpladsformidling organiseret i oplæringskontorer eller oplæringsnetværk. Projektet ønsker at undersøge muligheden for at bruge disse erfaringer som inspiration til at skabe en lokal ny organisering i forbindelse med praktikplads-formidlingen i Viborg. 2. knytte ejerskab og ansvar for etablering af praktikpladser tættere på Viborgs lokale virksomheder. Norske erfaringer med virksomhedsejede oplæringskontorer viser, at den tætte kontakt til erhvervslivet fremmer løsninger, der i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes ønsker og behov, og at den samtidig giver større mulighed for at appellere og stille krav om medvirken fra de lokale virksomheder. Aktiviteter: Projektet opdeles i 2 faser som tænkes søgt i 2 omgange. Nærværende ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd vedrører kun projektets fase 1: Fase 1: Forundersøgelse Forventet varighed 4 måneder. Start september Forud for etablering af et lokalt Praktiknetværk i Viborg gennemføres en forundersøgelse for at indhente detaljeret viden om danske og udenlandske modeller skabe tæt dialog med lokale virksomheder for at udbrede kendskabet til de nye tilrettelæggelsesformer og for at undersøge motivationen til at indgå i et netværk danne en organisering, der kan stå bag et forsøg med og dermed som ansøger til projektets fase 2. LBR-ansøgning side 1

2 Ved afslutning af fase 1 udarbejdes et statusnotat om erfaringer og fremtidsperspektiver. Hvis der viser sig interesse for at dannelse af et vil statusnotatet danne baggrund for en ansøgning til finansiering af projektets fase 2 f eks via Puljen til særlige udviklingsopgaver under KompetenceMidt: Fase 2: Etablering af Forventet varighed 2 år. Start primo 2012 Med inspiration fra de norske oplæringskontorer etableres et netværk, der samler lokale virksomheder, erhvervsorganisationer, fagbevægelse, uddannelsesinstitutioner, jobcenter mv. i et fælles ansvar for 1. etablering af et tilstrækkeligt antal lærlinge- og elevpladser i lokalområdet 2. hjælp og støtte til oplæringen i elevforløbene 3. hjælp og støtte til koordinering og administration især af kombi-forløb 2. Baggrund: 2.1.Status: Primo 2011 stod unge i kø for at få en lærlinge- eller elevplads. Regeringen har forsøgt at få flere virksomheder til at tage lærlinge, blandt andet ved at øge den økonomiske bonus fra til kroner. Alligevel mangler der 700 praktikpladser mere i dag, end der gjorde i januar Der kan peges på en række forskellige årsager til problemet: Især små virksomheder mener ikke, at de kan skabe de nødvendige rammer omkring elevforløb I en undersøgelse primo 2011 siger 39 % at de ikke har tilstrækkelige ressourcer, 52 % mener ikke at de har tilstrækkelige arbejdsopgaver Virksomhederne er ordrestyrede og især i de seneste år meget underlagt konjunktur-udsving. I mange brancher arbejder man med en samlet tidshorisont på 2-3 år, og det kan derfor være vanskeligt at overskue at indgå langvarige lærekontrakter (DELundersøgelse af barrierer for praktikforløb) Virksomhederne har ingen tradition for at have elever. En del ejere og medarbejdere især i små og mellemstore virksomheder har en mere eller mindre autodidakt baggrund og er dermed meget fremmede overfor at have elever Hvad skal vi bruge en lærling til? Enkelte uddannelser især indenfor social- og sundhedsområdet stiller krav om praktik på flere forskellige institutionstyper. Det kan gøre det meget vanskeligt at placere arbejdsgiveransvaret for det samlede udannelsesforløb. LBR-ansøgning side 2

3 2.2. Nye danske erfaringer med fleksible uddannelsesaftaler: I et forsøg på at løse problematikken blev der for et par år siden skabt nye fleksible rammer for uddannelsesaftaler, der bedre skulle tilgodese virksomhedernes behov og dermed skabe flere praktikpladser. I dag kan et elev- eller lærlingeforløb tilrettelægges som Almindelig aftale hvor en godkendt virksomhed og en elev aftaler et helt forløb med alle praktik og skoleforløb Kort uddannelsesaftale hvor en godkendt virksomhed kun binder sig for en kortere periode minimum 1 skoleperiode og 1 praktikperiode. Aftalen kan forlænges. Kombinationsaftale hvor 2 eller flere godkendte eller delvist-godkendte virksomheder deler en lærling. Hele uddannelsesforløbet aftales på forhånd Fleks-kombinationsaftale. Der er tale om en forsøgsordning for meget specialiserede virksomheder, der kun kan tilbyde dele af uddannelsen. Hele forløbet er ikke aftalt på forhånd og kan evt. suppleres med skolepraktik. Selv om ordningerne således både er mangfoldige og meget fleksible har de nye tilrettelæggelsesformer hidtil ikke været særligt udbredt, og primo 2011 er der kun 126 lærlinge i lære i to eller flere virksomheder ud af i alt aftaler Udenlandske erfaringer: Schweiz: Erhvervsuddannelserne i Schweiz er ligesom i Danmark et vekseluddannelsessystem (dualt system), med 3-4-årige uddannelser der skifter mellem praktik og skoleophold. Som i Danmark har virksomhederne det primære ansvar for oplæringen og betaler løn under uddannelsen. Systemet har især et element, der kunne være af stor interesse i det danske system: Der er i Schweiz en mulighed for at en række virksomheder slutter sig sammen i et Oplæringsforbund ( Lehrbetriebsverbund ) der supplerer hinanden med hensyn til de kompetencer og opgaver, som de kan tilbyde eleverne. På den måde kan selv meget små eller specialiserede virksomheder tilbyde (dele af) et elevforløb. En af virksomhederne, en erhvervsskole eller en brancheorganisation får på vegne af oplæringsforbundet godkendelse til at oplære elever og har hovedansvaret for det samlede praktikforløb. Derudover kan der være tilknyttet en ekstern partner, der varetager de administrative opgaver med planlægning, koordinering og støtte til virksomhederne. Eleven har en fast kontaktperson og støttes desuden i de øvrige praktikvirksomheder af praktikoplærere, der har gennemgået et lovpligtigt oplærerkursus. En evaluering fra det schweiziske undervisningsministerium anslår at ca praktikpladser i Schweiz udbydes igennem oplæringsforbund. Undersøgelsen viser, at 60 % af virksomhederne i oplæringsforbundene har øget deres udbud af praktikpladser, og 10 % havde slet ikke kunnet udbyde praktikpladser uden at deltage. Det schweiziske system er interessant bl.a. fordi det løser en af de store barrierer i forhold til de danske kombinationsudddannelser. Når eleven starter i sin første praktikperiode skal virksomheden bruge ressourcer på den grundlæggende oplæring - en investering, der kommer igen længere henne i forløbet hvor eleven har større værdi som arbejdskraft. Ved kombiforløbene bliver det derfor nemt til et problem hvem der skal have eleven først og investere i oplæring, og hvem der skal have udbyttet af eleven senere i forløbet. LBR-ansøgning side 3

4 Systemet vil især være interessant indenfor det offentlige område, hvor f. eks Social- og Sundhedsuddannelsen stiller krav om praktikperioder på forskellige institutionstyper. Den uddannelsesansvarlige arbejdsgiver(f eks en kommune) kan således risikere først at møde sin elev i den sidste af 3 praktikperioder. Norge: Erhvervsuddannelserne er også vekseluddannelser, og Norge har indenfor de seneste 15 år oplevet en stærk vækst i antal af lærlinge. En væsentlig årsag til den vækst kan findes i den udbredte anvendelse af oplæringskontorer eller oplæringsringe som redskab til at rekruttere lærlinge. Oplæringskontorer ejes i fællesskab af en gruppe virksomheder i et lokalområde eller en region. Virksomhedernes deltagelse er frivillig. Antal deltagere er typisk mellem 10 og 15 virksomheder. Kontorerne kan være håndværksfaglige - ved stor koncentration af håndværksvirksomheder i et lokalområde branchebaserede de mest udbredte, ca 60 % af alle forener uddannelsesinteresser i en bestemt branche eller i en by/lokalområde tværfaglige mest almindelige i tyndt befolkede (udkants-)områder med forholdsvis få virksomheder Oplæringskontorerne arbejder løbende aktivt på at finde nye medlemsvirksomheder, der vil oprette praktikaftaler. I forhold til små virksomheder kan oplæringskontoret selv være part i lærlingekontrakten og stå inde for den praktiske del af udannelsen. Hvis en virksomhed ikke kan give en passende oplæring, er oplæringskontoret forpligtet til at skaffe et passende alternativ. Oplæringskontoret tager sig af alle de administrative formaliteter omkring lærlingen og har også et formelt ansvar for uddannelsen. Der er sket en markant udvidelse af antallet af praktikpladser efter introduktionen af modellen. Fordele ved modellen er at oplæringskontoret varetager en række funktioner, der i det danske system en svagt forankret: Oprettelsen og formidlingen af praktikaftaler er her i landet overladt til den enkelte elev og virksomhed i Norge er det oplæringskontoret, der sørger for at få oprettet og formidlet et tilstrækkeligt antal elvepladser. Kontoret har ansvar for udvikling og forbedring af den praktiske kvalitet i virksomhedernes oplæring. Og endelig aflaster oplæringskontoret især små og mellemstore virksomheder i de administrative opgaver omkring lærlingen Lokal virksomhedsforankring: Det er en klar konklusion på den norske model, at netop det forhold, at oplæringskontoret er ejet af virksomhederne i et lokalområde er med til at fremme virksomhedernes engagement og ansvarlighed omkring kontorets aktiviteter. Disse erfaringer ønsker vi at overføre og udnytte i. Målet er at skabe en fælles ramme der er forankret i virksomhederne og hvor arbejdsmarkedets parter arbejder sammen med erhvervsskolerne. LBR-ansøgning side 4

5 Hensigten er at supplere den individuelle indsats, der i dag sker for at hjælpe den enkelte elev eller lærling til en praktikplads med en mere kollektiv indsat rettet mod fremskaffelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser i lokalområdet Viborg. Der eksisterer allerede i dag forskellige netværk blandt praktikvejledere mv. der med udgangspunkt i erhvervsskolerne gennemfører en stor virksomhedsrettet indsats for at skabe nye elev- og lærepladser. Der mangler imidlertid efter vor opfattelse en samarbejdspartner for dette netværk en fælles arbejdsgiverorganisering, der på et mere generelt plan kan tegne virksomhederne i et lokalområde og arbejde med virksomhedernes udfordringer i forhold til at modtage elever. Denne rolle håber vi at det nye vil kunne udfylde, sådan at det i samarbejde med skolernes praktik-netværk vil kunne introducere nye modeller og løsningsforslag og dermed i sidste ende skabe flere elev- og lærlingepladser i Viborg-området 3. Projektbeskrivelse fase 1: 3.1. Mål at undersøge om der er tilstrækkelig interesse og opbakning til ideen om et Praktiknetværk blandt lokale virksomheder i Viborg og omegn Delmål: Vi ønsker igennem forprojektet at: indhente detaljeret viden om danske og udenlandske modeller Igennem desk research samt opsøgende arbejde undersøges fordele og ulemper ved nye danske og udenlandske tilrettelæggelsesformer omkring praktik- og elevforløb. Konkret inviteres relevante videnspersoner fra virksomheder, fagbevægelse og undervisningsverdenen til Viborg til inspirationsmøder for lokale virksomheder og andre interessenter. skabe tæt dialog med lokale virksomheder for at udbrede kendskabet til de nye tilrettelæggelsesformer og for at undersøge motivationen til at indgå i et netværk Forprojektets vigtigste aktivitet er kortlægning af lokale virksomheders gode og dårlige erfaringer omkring praktikpladsetablering. Igennem et stort antal virksomhedsbesøg samt møder undersøges erfaringer og udfordringer omkring elev-og lærlingeforløb, og nye tilrettelæggelsesformer introduceres og diskuteres. Skabe tæt dialog med lokale erhvervs- og uddannelsesinstitutioner. Der skabes ligeledes tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesystemet, så deres erfaringer kan inddrages i udviklingen af Praktiknet Viborg Etablere en organisering, der eventuelt kan drive Praktiknet Viborg og dermed stå som ansøger til projektets fase Aktiviteteter: Vidensindsamling (desk research mv.) gennemføres af projektmedarbejder tilknyttet erhvervskontoret. Der udarbejdes en skriftlig oversigt over viden og modeller som er relevant i Viborgsammenhæng. LBR-ansøgning side 5

6 Virksomhedsopsøgende arbejde Projektmedarbejder tager i perioden kontakt til min. 50 virksomheder og gennemfører interviews omkring o Hvilke barrierer de oplever omkring elev- og lærlingeforhold o Hvad der skal til for at de tager/tager flere elever ind o Deres holdning til ideerne omkring Informations- og inspirationsmøder Der gennemføres i perioden 1 eller flere møder for virksomheder og andre hvor relevante videnspersoner introducerer nye modeller og erfaringer. Udarbejdelse af statusnotat: Ved afslutning af fase 1 udarbejdes et statusnotat der samler erfaringer og mulige perspektiver omkring praktiknettet. Statusnotatet fremsendes til LBR som evaluering og danner eventuelt grundlag for en ansøgning til fase Organisering: Følgegruppe Der etableres en lokal følgegruppe, der repræsenterer uddannelsesinstitutioner, erhvervsog arbejdsmarkedsorganisationer, fagbevægelse samt kommune/jobcenter. Gruppen følger projektet og er med til at vurdere den videre relevans samt sikrer den mere overordnede lokale forankring i organisationer og det politiske system Projektgruppe - ansøgerkreds. Hvis der viser sig interesse for at arbejde videre med projektideen afsluttes forprojektet med etablering af en ansøgerkreds, der kan stå bag fortsat projektaktivitet i fase 2. Projektansvarlig Ansvarlig for projektets aktiviteter samt økonomisk ansvarlig ansøger er VIBORGegnens Erhvervsråd. Desk research, virksomhedsopsøgende arbejde samt udarbejdelse af statusnotat vil blive varetaget af erhvervskontorets konsulenter samt evt. specifikt tilknyttet projektmedarbejder Ansvar for projektets gennemførelse: Projektchef Svend Aage Møller, VIBORGegnens Erhvervsråd Økonomi og regnskab: Økonomichef Kit Pedersen, VIBORGegnens Erhvervsråd Kontaktperson vedr. ansøgningen: Svend Aage Møller, svam@ver.dk, tlf / VIBORGegnens Erhvervsråd Den 4. august 2011 Svend Aage Møller Projektchef - Projektbudget vedlagt LBR-ansøgning side 6