Workshop om indkøb af systembærende egenskaber. Erritsø, 23. februar 2016

Transkript

1 Workshop om indkøb af systembærende egenskaber Erritsø, 23. februar

2 Dagsorden 1. Velkomst 2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra Behovet for systembærende egenskaber 2016 & Sommerudbud af systembærende egenskaber Det langsigtede markedsdesign 6. Evt. 2

3 2. Håndtering af statsstøtteproblematik i indkøbet af systembærende egenskaber og erfaringer fra 2015 Workshop d. 23. februar Søren Klinge 3

4 Indhold 1. Status på dialog med markedets aktører 2. Energinet.dks forslag til ændringer i udbudsbetingelser 3. Den videre proces 4. Evt. 4

5 Status for dialog omkring statsstøtteproblematik Dialogmøder med alle leverandører gennemført i december og januar. Igennem dialogen har Energinet.dk fået en række konstruktive kommentarer til de foreslåede ændringer i indkøbet. 5

6 Indhold 1. Status på dialog med markedets aktører 2. Energinet.dks forslag til ændringer i udbudsbetingelser 3. Den videre proces 4. Evt. 6

7 Ændringer i udbudsbetingelser Den primære ændring i udbudsmaterialet vil være en skilning mellem situationer med og uden konkurrence. 1. Situationer med konkurrence Håndteres via udbud på samme vilkår som i dag - Vurderingskriteriet: Tilbud fra mere end én leverandør 2. Situationer uden konkurrence - I disse situationer vil indkøbet udgøre statsstøtte Udbud aflyses og afregningspris beregnes på baggrund af oplysninger fra leverandøreni henhold til en cost+ -model. - Afregningsprisen vil blive indrapporteret til EU Kommissionen - Vurderingskriteriet: Tilbud fra kun én leverandør Det er Energinet.dksforventning, at støtten skal anmeldes til Kommissionen efter EUF-traktatens artikel 106, stk. 2, jf. rammebestemmelserne for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste eller efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 3 som energistøtte. 7

8 Procedure for gennemførelse af udbud Udbud Konkurrence Ingen konkurrence 8

9 Procedure for gennemførelse af udbud I situationer med konkurrence og tilbud fra mere end én leverandør vil der ikke være ændringer i udbudsbetingelserne i forhold til i dag. Udbud bliver gennemført efter de eksisterende udbudsbetingelser. I situationer med konkurrence er det Energinet.dks vurdering, at indkøbet opfylder de såkaldte Altmark-kriterier og dermed ikke udgør statsstøtte. Indkøbet i disse situationer vil derfor ikke være inkluderet i rapporteringen hvert andet år til Kommissionen. 9

10 Procedure for gennemførelse af udbud Udbud Konkurrence Ingen konkurrence 10

11 Håndtering af situationer uden konkurrence Udbudsbetingelserne vil fremadrettet skelne mellem situationer med og uden konkurrence for at opfylde kravene i statsstøtteretten, da indkøbet i situationer uden konkurrence efter Energinet.dksvurdering vil blive betragtet som statsstøtte. I situationer uden konkurrence aflyses udbuddet og der gennemføres en kontrakttildeling, som afregnes på baggrund af oplysninger fra leverandøren efter en cost+ -model. Udbudsbetingelserne vil indeholde principperne for afregningen. Kriteriet for mangel på konkurrence er tilbud fra kun én leverandør. Dvs. dette kan også indbefatte situationer med flere tilbud fra samme leverandør. Ændringen vil være genstand for en metodegodkendelse hos Energitilsynet, og der forventes en sekretariatsafgørelse. (Se sidste planche). 11

12 Håndtering af situationer uden konkurrence Principperne for afregningen: Direkte og indirekte omkostninger forbundet med levering af systembærende egenskaber kan inkluderes. a) Udøver den pågældende virksomhed ikke andre aktiviteter end systembærende egenskaber, kan der tages hensyn til alle omkostningerne herved, b) Udøver virksomheden også andre aktiviteter, der falder uden for systembærende egenskaber, tages der kun hensyn til omkostningerne ved systembærende egenskaber, c) De omkostninger, der henføres under systembærende egenskaber, kan omfatte alle direkte omkostninger ved udførelsen af denne tjenesteydelse og et rimeligt bidrag til de omkostninger, der er fælles for både systembærende egenskaber og andre aktiviteter. d) Omkostningerne ved investeringer, bl.a. i infrastruktur, kan medregnes, når de er nødvendige for udførelsen af systembærende egenskaber. 12

13 Håndtering af situationer uden konkurrence Principperne for afregningen fortjeneste: Ved rimelig fortjenesteforstås den forrentning af kapitalen, som en gennemsnitsvirksomhed vil betinge sig, hvis den skal udføre den givne tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i hele overdragelsesperioden, og som tager hensyn til virksomhedens risiko. Ved forretning af kapital forstås den interne rente af den investerede kapital, som virksomheden tjener i løbet af overdragelsesperioden. Risikoniveauet afhænger af den berørte sektor, typen af tjenesteydelse og kompensationens karakteristika. 13

14 Håndtering af situationer uden konkurrence Dokumentation af omkostninger: Som dokumentation for, at Energinet.dk modtager oplysninger om tilbudsgivers direkte og indirekte produktionsomkostninger attesteres oplysningerne af en revisor, der er udpeget af FSR (Foreningen Statsautoriserede Revisorer). Det vil være op til leverandøren at sørge for, at omkostningerne bliver attesteres af en tredjepart. Energinet.dk påtager sig intet ansvar i forbindelse med et eventuelt krav fra EU Kommissionen omkring tilbagebetaling af ulovligt modtaget statsstøtte. Krav om tilbagebetaling af ulovligt modtaget statsstøtte er udelukkende tilbudsgivers ansvar. 14

15 Indhold 1. Status på dialog med markedets aktører 2. Energinet.dks forslag til ændringer i udbudsbetingelser 3. Den videre proces 4. Evt. 15

16 Den videre proces - statsstøtte Tidsplan: 23. feb. 25. feb. ultimo feb. Medio april Workshop Anmeldelse til Energitilsynet Høring hos Energitilsynet Ca. 2-3 uger Sekretariatsafgørelse hos Energitilsynet Orientering af Kommissionen 16

17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra Behovet for systembærende egenskaber 2016 & Sommerudbud af systembærende egenskaber Det langsigtede markedsdesign 6. Evt. 17

18 Behov for systembærende egenskaber i DK Bidrag til aktør WS 23. februar Udkast v PMO NA 18

19 Disposition behovsanalyse 23. februar Disposition Ændringer i elsystemets sammensætning Afledt ændring i respons fra systemet mest betydende faktorer: Kabellægning af 150 kv Nye 400 kv ledninger Nye udlandsforbindelser i form af VSC HVDC anlæg Mængden af ældre vindmøller uden FRT Arbejdspunkt for ældre vindmøller (uddybes) Yderligere automatisering og håndtag Resultater fra behovsanalyse DK DK Ændringer i forudsætninger Næste skridt i arbejdet med behovsanalyserne Skal ikke med i den endelige præsentation NA 19

20 Ændringer i elsystemets sammensætning Ændringer som påvirker behovet for systembærende egenskaber Kabellægning af 150 kv og flere 400 kv luftledninger. Ændring i populationen af decentraliseret produktion i form af: færre decentrale kraftvarmeværker, flere moderne (inverter baserede) møller, færre ældre møller uden fault ride through (FRT) baseret på asynkrongeneratorer. Ældre møller på de bedste vindsites erstattes med moderne møller. Stærkere udlandsforbindelser, både AC og DC. Øget automation. NA 20

21 Ændringer i elsystemets respons Ændringer i respons fra systemet (1/2) Kabellægning af 150 kv og flere 400 kv lufteledninger Nettet bliver tættere koblet spændingsfald i forbindelse med netfejl bliver dybere længere væk fra fejlstedet. Kabelægning gør spændingsgenopbygningen i forbindelse med fejl, mere træg. Ændring i populationen af decentraliseret produktion i form af: færre decentrale kraftvarmeværker mindre produktionsudfald i forbindelse med fejl. flere moderne (inverter baserede) møller falder ikke ud i forbindelse med fejl og hjælper med spændingsstøtte under netfejl og spændingsgenopbygningen efter netfejl. færre ældre møller uden faultride through(frt) baseret på asynkrongeneratorer. Ældre møller på de bedste vindsites erstattes med moderne møller falder ud hvis spændingsfaldet i tilslutningspunktet er dybt nok kombineret med høj produktion på møllen, og falder ligeledes ud, hvis ikke spændingen genopbygges hurtigt nok. NA 21

22 Ændringer i elsystemets respons Ændringer i respons fra systemet (2/2) Stærkere udlandsforbindelser, både AC og DC Flere AC forbindeler mod synkronområdet gør de danske systemer stærkere. Nye DC forbindelser bygges baseret på VSC teknologi. Øget automation Passive komponenter, som reaktorer og kondensatorer, anvendes i stigende grad aktivet gennem automatisk ind- og udkobling. NA 22

23 Behovet for systembærende egenskaber Gennemførelse af tilbundsgående analyser til kortlægning af elsystemets dynamiske egenskaber og respons, er en meget omfattende opgave. Eksisterende analyser for DK2 er nyere end for DK1 og vurderes derfor mere retvisende. Energinet.dk har derfor prioriteret gennemførelsen af en ny tilbundsgående analyse for DK1. Det kommende udbud for systembærende egenskaber vil: o for DK2 bygge på behovet som efterspurgt i 2015, o for DK1 være baseret på resultaterne af den nye behovsanalyse. DK1 analyserne omfatter o 2016 meget detaljeret med inddragelse af konkret netrevisionsplan. o 2020 meget detaljeret med inddragelse af sandsynlige netmangler. o 2025 detaljeret, med fokus de ømme punkter identificeret i 2020 analyserne. NA 23

24 Systembærende enheder i DK1 2016, 2020, 2025 TJE G1 (SC) SK4 (VSC) NVV3 (CP) VHA G1 (SC) SSV4 (CP) SSV3 (CP) Systembærende enheder i DK1 fordelt på: Centrale kraftværker (CP), Kraftværker ombygget til synkronkompensator (CP-SC), Synkronkompensatorer (SC), VSC HVDC konvertere (VSC). De systembærende enheder drives sammen med passive systemkomponenter, som reaktorer og kondensatorer. CO1 (VSC) SKV3 (CP) FYV7 (CP) ESV3 (CP) ENV3 (CP-SC) FGD G1 (SC) VL1 (VSC) VL2 (VSC) NA 24

25 Lakmusprøven principskitse Rotorvinkelstabilitet? Anvendte driftsikkerhedskriterier SBE 1 SBE 3 SBE 2 3-faset 400 kv kortslutning Driftsforstyrrelse Spændingsstabilitet? SBE 4 SBE 5 Produktionsudkobling? SBE Systembærende enhed Ikke til rådighed (eks. revision) Havari Netfejl Udkobling < 700 MW NA 25

26 Anvendte forudsætninger nyt net i kv netudbygninger: Dobbeltsystem IDU-TJE IDU KT52 Enkeltsystem LAG-REV Dobbeltsystem EDR-REV Dobbeltsystem FLE-KAS NA 26

27 Forudsætninger for behovsanalysen Undersøgte fejlforløb Fejl ID Fejlsted Fejlramt komponent Beskrivelse Fejl 1 0 km fra station Audorf AUD_400_FBT_1 Fejl 2 0 km fra station Kassø KAS_400_LAG Fejl 3 0 km fra station Landerupgård Fejl 4 0 km fra station Tjele LAG_400_MAL FER_400_TJE Fejl 5 0 km fra station Trige FER_400_TRI Fejl 6 0 km fra station Idumlund IDU_400_TJE_1 Fejl 7 0 km fra station Kassø KAS_400_REV_1 100 [ms] 3-faset kortslutning med definitiv udkobling af fejlramt komponent. Fejl 8 0 km fra station Ferslev FER_400_VHA Fejl 9 0 km fra station Fraugde FGD_400-LAG NA 27

28 Kombinering af forudsætninger De nødvendige dynamiske analyser er omfattende Der skal et meget stort antal dynamiske beregninger til for at være sikker på, at der ikke er uheldige kombinationer, vi overser. I teorien laves der ca dynamiske kørsler for det givne år der ses på. I praksis udvælges de værste ud fra screeningsanalyser (de er omfattende). Hver kørsel skal opsættes manuelt og tager ca timer for en computer at regne igennem. Efterfølgende skal resultaterne tolkes og dokumenteres. Parameter Antal Effektbalancer 9 Kritiske netmangler fra revisionsplan SBE mangler 4 3-faset 400 kv netfejl 9 I alt ca kombinationer NA 28

29 Dimensionerende faktorer Det viser sig, at behovet for systembærende egenskaber i DK1, ud over systemets eget bidrag, i grove træk kan indsnævres til et behov for dynamisk spændingsregulering. Maksimalbehovet for dynamisk spændingsregulering, er defineret af det behov, som under og efter en 3-faset 400 kv kortslutning, er nødvendigt for at reducere udfaldet af decentraliseret produktion til et acceptabelt niveau. o Decentraliseret produktion i form af decentral kraftvarme og specielt ældre vindmøller uden FRT, når disse ligger i et højt arbejdspunkt (capacity factor, CF). Ovenstående konklusion har foranlediget en detaljeret kortlægning af de ældre vindmøllers: o Produktionsmønstre, o Re-powering og skrotning af de ældre vindmøller. NA 29

30 Produktionsudfald - hvad er problemet? Spænding [pu] 50 ms 1,0 pu 0,7 pu Decentrale kraftvarmeværker Spænding [pu] Tid [ms] 500 ms 1,0 pu 0,7 pu Relateret til spændingsgenopbygning efter fejl Vindmøller uden FRT Tid [ms] Strøm [pu] 2,0 pu Max 2 pu i 50 ms 1,0 pu Relateret til hvor dybt spændingen falder kombineret med møllernes driftspunkt Vindmøller uden FRT Tid [ms] NA 30

31 Ældre vindmøller capacity factor Erkendelsen af, at det er de ældre vindmøller som pt. udgør den væsentligste udfordring ved dimensionering af systembærende egenskaber, har foranlediget en detaljeret analyse af disse møllers driftsmønstrer, samt forventninger til re-powering/skrotning. Driftsmønster o Hidtil: har den samlede population af vindmøller udgjort grundlaget for analyseforudsætningerne, men nye møller er mere effektive og har højere capacity factor (CF) end ældre møller. er der anvendt et års-maksimum (vinter) CF, tillagt en vis sikkerhedsmargin for hele året. o Nu: anvendes datagrundlaget for populationen af ældre vindmøller generelt lavere CF og de seneste års/igangværende re-powering/skrotning, sker primært i områderne med de bedste vindforhold. Dette bidreager yderligere til lavere CF for ældre møller i forhold til nye møller. differentiering i forhold til årstid anvendelse af en sommer CF (CF S ) og en vinter CF (CF V ). betydning af regional forskel i CF er kvantificeret usikkerhedsmargin er kvantificeret og indgår i fastsættelsen af CF S og CF V. NA 31

32 Ældre vindmøller - CF S og CF V CF S : Som det fremgår af tabellen, overstiger gennemsnitlige CF om sommeren ikke 0,83. Men, da den lokale distribution af CF i nogle timer har en mulig forstærkende effekt på størrelsen af udfaldet i forbindelse med en netfejl, så tillægges 2 procentpoint for at tage højde herfor ved fastsættelse af gennemsnitlig CF S. CF S = 0,85 DK1 CF S Rå statistik Antal timer Rå statistik % af timer Over 85 % 0 0,000% Over 84 % 0 0,000% Over 83 % 0 0,000% Over 82 % 4 0,045% Over 81 % 5 0,056% Over 80 % 6 0,068% Over 79 % 11 0,124% Over 78 % 15 0,169% Over 77 % 18 0,203% Over 76 % 22 0,248% Over 75% 28 0,316% CF V : Som det fremgår af tabellen, er det yderst sjældent, at den gennemsnitlige CF om vinteren ligger helt oppe i toppen. Endvidere har den lokale distribution af CF en ringe eller ingen effekt i dette område og tillægges ikke vægt i CF V. CF V = 0,90 DK1 CF V Rå statistik Antal timer Rå statistik % af timer Over 92 % 0 0,000% Over 91 % 3 0,020% Over 90 % 12 0,079% Over 89 % 24 0,158% Over 88 % 45 0,296% Over 87 % 75 0,493% Over 86 % 112 0,736% Over 85 % 143 0,940% Version A NA 32

33 Ældre vindmøller - CF S og CF V CF S : Som det fremgår af tabellen, overstiger gennemsnitlige CF om sommeren ikke 0,83. Men, da den lokale distribution af CF i nogle timer har en mulig forstærkende effekt på størrelsen af udfaldet i forbindelse med en netfejl, så tillægges 2 procentpoint for at tage højde herfor ved fastsættelse af gennemsnitlig CF S. CF S = 0,85 CF V : Som det fremgår af tabellen, er det yderst sjældent, at den gennemsnitlige CF om vinteren ligger helt oppe i toppen. Endvidere har den lokale distribution af CF en ringe eller ingen effekt i dette område og tillægges ikke vægt i CF V. CF V = 0,90 Version B NA 33

34 Ældre vindmøller re-powering/skrotning Erkendelsen af den betydning, som forudsætningerne for udfasningen af de ældre møller har på behovsanalysen, har ledt til gennemførelsen af en ny og mere detaljeret kortlægning af forventningerne til udfasningen af de ældre vindmøller. Resultatet vil indgå i en kommende opdatering af de officielle analyseforudsætninger DK1 DK2 NA 34

35 Systembærende egenskaber 2016 behov DK1 De gennemførte analyser har påvist følgende behov for systembærende enheder i sommerperioden 2016: Én driftsklar enhed ud over ENDK enheder. o Behovet vil kunne realiseres med en vilkårlig kraftværksenhed i Jylland/Fyn. 1-2 specifikke enheder i forbindelse med planlagt revision af transmissionsnettet, hvor re-etableringstiden er længere end 4 timer. Behovet forventes ikke at ændre sig væsentligt frem til og med Afklares: Hvad svares der ved spørgsmål vedr. vinter 2016 Som jeg husker, vi kan ikke kompensere dem når de alligevel kører NA 35

36 Systembærende egenskaber 2020 behov DK1 De gennemførte analyser har påvist følgende behov for systembærende enheder i 2020 (2019): 1-2 specifikke enheder i forbindelse med specifikke planlagte revisioner af transmissionsnettet, hvor re-etableringstiden er længere end 4 timer. Behovet forventes ikke at stige efter o Tværtimod vil re-powering af ældre møller mindske behovet og endnu en AC-forbindelse mod Tyskland og 2xVSC-konvertere på Viking Link, vil øge systemets eget potentiale for dynamisk spændingsregulering. Automation af passive komponenter forventes at blive mere udbredt frem mod NA 36

37 Systembærende egenskaber risici? Er vi gået til kanten med systemsikkerheden? Nej, det er vi ikke. Der skal indtræffe en boltet, 3-faset, 400 kv kortslutning det, for driftssituationen, værste sted i systemet Kombineret med en specifik for driftssituationen: værste balance, typisk lavlast og wheeling eller stort nord/sydgående transit, og høj vindproduktion, og mangel af mere end 2 systembærende enheder. Konsekvensen er ikke spændingskollaps og brown/blackout, men tab af produktion og deraf følgende ubalance på AC-forbindelserne til synkronområdet. Internationale aftaler forpligter ENDK til at holde en sådan ubalance på et acceptabelt niveau. NA 37

38 Systembærende egenskaber usikkerheder? Evt. usikkerhed på følgende parametre har størst betydning for behovet: Re-powering/skrotning af ældre vindmøller, herunder også hvor repowering/skrotning gennemføres. Kortslutningsbidrag fra Tyskland, dog er der i 2020 analyserne regnet med forudsætninger, der giver et forholdsvist lavt bidrag. Realisering af planlagt 400 kv udbygning og i mindre grad 150 kv kabellægning. Øget anvendelse af automation i transmissionssystemet. (Brug af alternative håndtag, som stop af ældre vindmøller når det blæser meget). DK2 CF for ældre møller vil formentlig ligger lavere end i DK1. NA 38

39 Behovsanalyse - det videre forløb DK1 Færdiggøre 2025 analyserne. Omsætte den opdaterede viden om systemet til driftsinstrukser. Analysere muligheder for øget anvendelse af automation. DK2 Gennemføre analyser for sommeren Gennemføre analyser for Gennemføre supplerende analyser for NA 39

40 Systembærende egenskaber opsamling Omfattende og detaljerede analyser af DK1 elsystemets dynamiske respons har vist, at det er udfald af decentraliseret produktion (decentral kraftvarme og ældre møller uden FRT), som er dimensionerende for systembærende egenskaber i form af dynamisk spændingsstøtte under og efter en netfejl. Systemets dynamik har ændret sig i mange mindre og større ryk, som følge af de seneste års store forandringer elsystemet har undergået. Dette påvirker ikke kun det samlede resulterende dynamiske respons fra elsystemet i forbindelse med netfejl, men påvirker ligeledes betydningen af de forskellige parametre og forudsætninger som anvendes. Energinet.dk har, med gennemførelsen af de omfattende analyser, fået bedre indsigt i konsekvenserne for det dynamiske respons, som forandringerne har medført og som kommende forandringer forventes at medføre. En af de væsentlige analyseparametre knytter sig til de ældre vindmøller uden fault ride through (FRT). I situationer hvor disse møller ligger i et højt driftspunkt, og der indtræder en 3-faset 400 kv kortslutning, er det afledte produktionsudfald dimensionerede for behovet for dynamiske spændingsstøtte. Der er ikke tale om spændingskollaps, men tab af produktion. Da de ældre møllers følsomhed er relateret til, hvor højt et driftspunkt de ligger i når en evt. 3- faset 400 kv kortslutning indtræder, har ENDK undersøgt driftsmønstret for disse specifikke møller. Resultaterne af disse undersøgelser har ledt til justering af den hidtil anvendte analyseparameter for disse møller og er, i kombination med et tættere koblet transmissionsnet (150 kv kabler og 400 kv luftledninger), den primære årsag til, at behovet for systembærende egenskaber i DK1 har ændret sig. NA 40

41 Dagsorden 1. Velkomst 2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra Behovet for systembærende egenskaber 2016 & Sommerudbud af systembærende egenskaber Det langsigtede markedsdesign 6. Evt. 41

42 Systembærende egenskaber sommer 2016 Indkøb af systembærende egenskaber og procedure for opstart af Driftsklart anlæg Peter Bruhn, Systemoptimering 42

43 Definitioner Anlæg i drift Aktivt producerende anlæg, som er tilsluttet direkte på transmissionsnettet og som minimum kører på minimumslast. Driftsklart anlæg Anlæg, som er tilsluttet direkte på transmissionsnettet og klar til at starte med et varsel på maksimalt 10 timer. 43

44 ANLÆG I DRIFT Navn på kraftværksblok / synkronkompensator Tilbudsskema ANLÆG I DRIFT Periode (begge dage inkl.) DRIFTSKLART ANLÆG Navn på kraftværksblok / synkronkompensator DRIFTSKLART ANLÆG Periode (begge dage inkl.) I grønne felter indtastes navn på den kraftværksblok / synkronkompensator, der gives tilbud på. I blå felter indtastes tilbudsprisen for den pågældende periode (begge dage inkl.) for den pågældende kraftværksblok / synkronkompensator. VESTDANMARK (DK1) Ovenfor kan der kun afgives tilbud på de angivne perioder, bemærk at perioderne er begge datoer inkl. Evt. bloktilbud og alternative periodeinddelinger kan angives i felterne nedenfor. Perioder skal angives tydeligt efter samme format som ovenfor. Priser skal være begge datoer inkl. ANLÆG I DRIFT - BLOKTILB Navn på kraftværksblok / synkronkompensator ANLÆG I DRIFT - BLOKTILBUD Periode (begge dage inkl.) DRIFTSKLART ANLÆG - BL Navn på kraftværksblok / synkronkompensator DRIFTSKLART ANLÆG - BLOKTILBUD Periode (begge dage inkl.) 44

45 Havari Havari: Der vil blive modregnet, men ikke være krav om garanti for levering. Dvs. leverandøren er ikke forpligtet til selv at holde reserve for det aftalte anlæg. 45

46 Opstart af Driftsklart anlæg Opstart af Driftsklart anlæg: Hvis det vurderes at driftssituationen tillader det, vil et Driftsklart anlæg ikke blive beordret startet, blot fordi et Anlæg i drift havarerer. Hvis der allerede kører anlæg i markedet og disse dækker behovet, vil det Driftsklare anlæg ikke blive startet. Hvis det vurderes billigere at beordre et Anlæg i drift til at fortsætte vil det Driftsklare anlæg ikke blive startet. Hvis det vurderes billigere at beordre et andet anlæg end det Driftsklare anlæg i drift, vil det Driftsklare anlæg ikke blive startet. 46

47 Dagsorden 1. Velkomst 2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra Behovet for systembærende egenskaber 2016 & Sommerudbud af systembærende egenskaber Det langsigtede markedsdesign 6. Evt. 47

48 Det langsigtede markedsdesign for indkøbet af systembærende egenskaber Workshop, Erritsø 23. februar 2016 Søren Klinge 48

49 Håndtering af Energinet.dkssynkronkompensatorer 1. Langsigtet markedsdesign - De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører 3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces 6. Evt. 49

50 1. Det langsigtede markedsdesign I henhold til Elreguleringsudvalgets anbefalinger vil Energinet.dk højne transparensen i behovet for og indkøbet af systembærende egenskaber. Anbefalingen fra Markedsmodel 2.0: At Energinet.dk laver en analyse, der præcist skal afdække, hvilke tekniske, kritiske egenskaber og funktionaliteter, der bliver behov for i det fremtidige system, og i hvilket omfang. På baggrund af analysen arbejdes der på, at behovene markedsgøres, afregnes eller forsat dækkes vederlagsfrit.( ) 50

51 1. De overordnede rammer for systembærende egenskaber Udbud/indkøb Beordringer Anvendes til langsigtede indkøb Anvendes til kortsigtet håndtering af driftssituationer og ved geografisk behov Lovramme ELF 27b stk. 1 og stk. 3 og ELF 31 stk. 1 Lovramme ELF 27c stk. 4 Afregning i henhold til udbudspriser og statsstøtteretlige rammer Afregning i henhold til forskrift Administrative procedurer for driftsmæssig håndtering af elproduktionsanlæg 51

52 1. Definition af statsstøtte Hvorvidt et statsligt indkøb vil blive betegnet som statsstøtte afhænger af om indkøbet opfylder en række kriterier, som er opstillet i artikel 107 i EUF-traktaten. Kriterierne i EUF-traktatens artikel 107: 1. Der skal foreligge en økonomisk fordel 2. Fordelen skal være finansieret ved hjælp af statsmidler, idet brugen af disse midler skal kunne tilregnes staten 3. Fordelen skal tilfalde en afgrænset gruppe af modtagere 4. Modtageren skal selv udøve økonomisk virksomhed 5. Der skal foreligge en fordrejning af konkurrencen 6. Samhandlen mellem EU s lande skal være påvirket 52

53 1. Udviklingen i statsstøttereglerne Juli 2014 April 2015 Efterår

54 1. Altmark-kriterierne Følgende kriterier skal være opfyldt, før der ikke foreligger en økonomisk fordel, og et indkøb dermed ikke er statsstøtte, jf. definition på forrige planche. 1. Den pågældende virksomhed skal faktisk være pålagt at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste, og disse forpligtelser skal være klart defineret. Generelt indebærer overdragelsen af en»særlig offentlig tjeneste«udbud af tjenester, som en virksomhed på rent forretningsmæssigt grundlag ikke ville påtage sig i samme omfang eller på samme vilkår. -> Forudsætning: Markedssvigt 2. De kriterier, der er grundlaget for beregningen af kompensationen, skal være fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde. 3. Kompensationen må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for helt eller delvis at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne. 4. Størrelsen af den nødvendige kompensation skal enten fastsættes inden for rammerne af en procedure for tildeling af offentlige kontrakter eller på grundlag af en analyse af de omkostninger, som en veldrevet gennemsnitsvirksomhed ville have haft til at kunne opfylde de stillede krav til den offentlige tjeneste 54

55 1. Muligheder for udbud Statsstøtteretten Driftsmæssig vurdering Markedsmæssige rammer Indkøb af systembærende egenskaber? Markedssvigt Intet markedssvigt Definition af behov Intet behov Udbud 55

56 1. Håndtering af driftsklare anlæg Udbuddet vil omfatte to typer ydelser/kategorier: - Anlæg i drift - Driftsklare anlæg (kun i sommerperioden) Håndtering af anlæg indkøbt som driftsklare: Indkøb af driftsklare anlæg Opstartstid i henhold til tilslutningsbetingelser Sikrer opfyldelse af N-1-1 princippet i sommerperioden Havari på enhed i transmissionsnettet Oftest vil flere havarier være nødvendige før driftsklare anlæg skal aktiveres. Behovet for aktivering afhænger af den enkelte driftssituation. Beordring af driftsklart anlæg Beordring sker af de tilgængelige anlæg efter ELF 27c stk. 4. Anlæg indkøbt som driftsklart har ikke forrang i forhold til andre tilgængelige anlæg. Energinet.dk er pålagt at omkostningsminimere, jf. ELF. Beordringer vil ske efter Elforsyningslovens bestemmelser, jf. ELF 27c stk

57 Håndtering af Energinet.dkssynkronkompensatorer 1. Langsigtet markedsdesign - De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører 3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces 6. Evt. 57

58 2. Håndtering af synkronkompensatorer Status på dialog med markedets aktører: Dialogmøder gennemført med alle aktører i december og januar. Dialogen omhandlede bl.a. Energinet.dks forslag til håndtering af anlæggene fra workshop d. 6. nov. En række konstruktive kommentarer er fremkommet igennem dialogen. 58

59 Håndtering af Energinet.dkssynkronkompensatorer 1. Langsigtet markedsdesign - De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører 3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces 6. Evt. 59

60 3. Den ejerskabsmæssige håndtering Energinet.dks synkronkompensatorer er defineret som netkomponenter i den europæiske regulering, som dermed er en del af den overordnede infrastruktur, som Energinet.dk varetager ejerskabet af, jf. lov om Energinet.dk. Godkendelse af investeringerne i synkronkompensatorerne i henhold til 4 i Lov om Energinet.dk er betinget et Energinet.dk ejerskab. En ændret ejerskab forventes ikke at kunne medføre samfundsøkonomiske gevinster i forhold til fremskaffelse af de nødvendige egenskaber til transmissionssystemet. Energinet.dks oplæg er derfor, at der ikke vil ske ejerskabsmæssige ændringer for anlæggene. 60

61 Håndtering af Energinet.dkssynkronkompensatorer 1. Langsigtet markedsdesign - De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører 3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces 6. Evt. 61

62 4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg Håndtering i dag: Indgår som en del af nettet i forhold til fastsættelse af behovet. De relevante anlæg er Energinet.dk ssynkronkompensatorer. Fremadrettet: Det er Energinet.dksforslag, at synkronkompensatorerne fremadrettet bliver en del af udbuddet. Dette vil ske ved, at anlæggene bliver budt ind i udbuddet efter offentliggjorte forudsætninger. Det vil kunne ske efter de udbudsretlige regler om Eget bud, hvor Energinet.dk på baggrund af de offentliggjorte forudsætninger vil vurdere, hvilke enheder, der mest omkostningseffektiv kan levere de nødvendige systembærende egenskaber. 62

63 4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg Energinet.dksHVDC VSC-anlæg leverer også systembærende egenskaber til transmissionsnettet i form af f.eks. spændingsregulering. Anlæggene er aktive pga. den grænseoverskridende udveksling og det er ikke muligt at opgøre omkostningerne til systembærende egenskaber separat. Det er derfor Energinet.dksoplæg, at anlæggene ikke bliver inkluderet i udbuddet af systembærende egenskaber. Energinet.dksVSC-anlæg: - Skagerrak-4 forbindelsen - COBRA-forbindelsen (forventet idriftsat ultimo 2018) 63

64 4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg Det er Energinet.dks oplæg, at de udbudsretlige regler om Eget bud skal anvendes til at byde anlæggene ind i udbuddet. Reglerne giver mulighed for, at en virksomhed kan vælge, hvorvidt leveringen af en ydelse skal ske fra eksterne leverandører eller fra egne produktionsmuligheder. Forudsætningerne for udregning af omkostninger fra egne anlæg offentliggøres i udbuddet. Vælges virksomhedens egne anlæg annulleres udbuddet for den del af leverancen, som de egne anlæg opfylder. 64

65 4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg Forudsætninger for aktiveringen af anlæggene i udbuddet: Faste omkostninger - Afskrivninger baseret på historisk antal driftstimer - Vedligehold - Øvrige faste omkostninger fastsættes i henhold til Energinet.dks regnskabspraksis. Aktiveringsomkostninger - Fastsættes ud fra det faktiske energiforbrug på hvert anlæg. 65

66 4. Procedure for gennemførelse af udbud under nye rammer Under nye rammer vil udbud blive gennemført på samme måde som i dag. Tidshorisonten for indkøbet kan variere, dvs. være både på uge-, månedsbasis og på længere sigt. Udmelding af behov vil ske, såfremt det vurderes nødvendigt at gennemføre udbud. Egne anlæg indgår på samme måde i beregningen af behovet som eksterne anlæg. Forudsætning: Udbud vil blive gennemført når der kan forventes at optræde markedssvigt. 66

67 Håndtering af Energinet.dkssynkronkompensatorer 1. Langsigtet markedsdesign - De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører 3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces 6. Evt. 67

68 5. Den videre proces Metodegodkendelse hos Energitilsynet omhandlende principperne for vilkårene for inkludering af synkronkompensatorerne, dvs.: - Metoden for indregning af egne enheder i behovet på samme måde som eksterne enheder. - Fastsættelse af faste omkostninger, - herunder f.eks. kriterier for afskrivninger - Vedligehold - Aktiveringsomkostninger 68

69 5. Den videre proces - synkronkompensatorer Foreløbig tidsplan: 23. feb. Ultimo marts April/Maj Efterår 2016 Workshop Høring hos Energinet.dk Anmeldelse hos Energitilsynet Afgørelse hos Energitilsynet 69

70 5. Den videre proces #2 Tilpasning af markedsdesign for at opnå en langsigtet løsning: Regulatoriske forhold Tidshorisont Tilpasning i forhold til statsstøtteregler Ejerskabsmæssige problemstillinger Procedure for markedsmæssige håndtering af synkronkompensatorer Metodegodkendelse Forår Vinter 2016 Metodegodkendelse Efterår 2016/vinter 2017 Langsigtet udvikling - Marked for aktivering - Ny Elforsyningslov og Network Codes Skal afklares når ny lovhjemmel er fastlagt

71 Back-up 27 b. Transmissionsanlæg stillet til Energinet.dk s rådighed og elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet.dk. Med henblik på opretholdelsen af forsyningssikkerheden kan Energinet.dk mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket. Stk. 3. Såfremt Energinet.dk vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes holdt driftsklare ifølge stk. 2, kan Energinet.dk kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet.dk. Meromkostninger, der knytter sig til at holde et anlæg driftsklart, betales af Energinet.dk. 27 c. Stk. 4. Energinet.dk kan efter godkendelsen af planerne påbyde elproduktionsvirksomheder at ændre produktionsomfang eller igangsætte produktion, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden. 71