Færre på offentlig forsørgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre på offentlig forsørgelse"

Transkript

1 Notat Dato JBJ Side 1 af 22 Revideret Færre på offentlig forsørgelse - En tæt, tidlig og rehabiliterende indsats Der skal tænkes nyt på beskæftigelsesområdet. Vi skal forhindre en udvikling med stadig flere på offentlig forsørgelse. Der skal tænkes i tidlige, tværfaglige og koordinerede indsatser, der er tilpasset den enkelte ledige eller sygemeldte. Kun på den måde, kan vi mindske andelen af mennesker uden for fællesskabet. Aktive rehabiliteringsforløb Indsatsen på sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet skal tænkes som en helhed og dermed sikre, at aktive rehabiliteringsforløb bliver en mulighed for den enkelte ledige eller sygemeldte. Et aktivt rehabiliteringsforløb er en langvarig, koordineret, tværfaglig indsats, der kombinerer sundheds- og genoptræningsindsatser, psykiatrisk udredning og behandling, løsning af belastende sociale problemer samt beskæftigelsestilbud som revalidering, kompetenceudvikling, støttet beskæftigelse mv. Netværk, frivillige organisationer og civilsamfundet skal også medtænkes i den rehabiliterende indsats. En socialfaglig uddannet rehabiliteringskoordinator er tovholder på indsatserne, således at borgeren kan koncentrere sig om at nærme sig arbejdsmarkedet. Med en tidlig, sammenhængende tilgang kan det lykkes at få flere tilbage på arbejdsmarkedet og forebygge, at flere bliver langtidssygemeldte eller ligefrem ender på førtidspension. Se desuden bilag 1 for en nærmere beskrivelse af forløbene. Styrkelse af sammenhængen Kommunernes jobcentre bør fortsat være udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen. Dermed kan man sikre sammenhæng over for de borgere, der har behov for flere indsatser på tværs af områder. For at sikre en god sammenhæng i indsatsen over for bl.a. kontanthjælpsmodtagere er der behov for at fjerne de vandtætte skotter mellem jobcentrene og de øvrige forvaltninger, så man kan tale om andre emner end beskæftigelse i jobcentrene. Kommunerne skal have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen så et kvalificeret tværsektorielt samarbejde kan finde sted. Det kan ske ved at ændre Beskæftigelsesansvarslovens 14 og lovbemærkningerne hertil. Det vil være en forudsætning for, at en rehabiliterende indsats kan finde sted over for personer langt fra arbejdsmarkedet. For at forstærke indsatsen for at flere af de personer, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, kan komme i arbejde, og forebygge, at flere ender

2 Side 2 af 22 uden for arbejdsmarkedet, er der desuden en række præmisser, der skal opfyldes: Arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt end tilfældet er i dag, og der er behov for at stille krav til virksomhederne om at løfte deres del af ansvaret. Ellers bliver det ikke en realitet. Etableres der ikke et mere rummeligt arbejdsmarked, har vi ingen steder at placere de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet og som skal have en chance mere for at komme ind i fællesskabet. Beskæftigelses- og sundhedsindsatsen skal spille bedre sammen. Det gælder ikke mindst på det psykiatriske område, da mange borgere har psykiske problemstillinger ud over ledighed. Der skal gøres op med den stærke tradition for kontrol og processtyring, som beskæftigelsessystemet har lidt under i en årrække. Der skal laves regelforenklinger, gives mere frihed til de ansattes faglige indsats og måles på, hvad der kommer ud af indsatsen ikke hvilke skridt, der tages undervejs jf. regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen. Finansieringssystemet skal understøtte denne ændrede faglige tilgang til ledige og sygemeldte, så refusionssystemet skal ændres. Man kan med fordel tage udgangspunkt i den tænkning, der ligger i Arbejdsmarkedskommissionens rapport. Endelig skal ret og pligt-tankegangen opdateres til 2012: Vi skal stille krav, vise tillid, sikre sammenhæng og måle på resultatet. Det er nøglen til at flere mennesker får en plads på arbejdsmarkedet.

3 Side 3 af 22 Indhold Dansk Socialrådgiverforenings konkrete forslag til hhv. sygedagpenge-, kontanthjælps- og førtidspensionsreformen findes på de følgende sider under disse overskrifter. 1. Sygedagpengereform 1.1 Helhedsorienteret rådgivning og rehabiliterende indsats Ændring af sygedagpengelovens formålsparagraf Visitation af risikosager i uge Grundig afklarende samtale for risikogruppen Helhedsorienteret opfølgningsplan Oprettelse af rehabiliteringsteam i jobcentret Mere fleksibilitet i opfølgningsreglerne 1.2 Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge 1.3 Mindre proceskontrol 2. Kontanthjælpsreform 2.1 Styrket indsats over for unge kontanthjælpsmodtagere Øjeblikkelig brug af aktive tilbud Pligt til uddannelse for unge under Kommunale ungeenheder 2.2 De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere Oprettelse af rehabiliteringsteam i jobcentret Aktive rehabiliteringsforløb Udviklingsjobs Revalidering Socialøkonomi 2.3 Optjening af ret til dagpenge 2.4 Øget kvalitet i sagsbehandlernes arbejde nedsatte sagstal 3. Førtidspensionsreform 3.1 Tilgangen til førtidspension skal mindskes Aktive rehabiliteringsforløb 3.2 En ændret indsats for nuværende førtidspensionister Førtidspensionsbevis Et årligt tilbud om samtale med kommunen 3.3 Afskaffelse af seniorførtidspension 4. Bilag 1. Aktive rehabiliteringsforløb 2. Udsatte unge 3. Socialøkonomi 4. Ændret finansiering af sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension

4 Side 4 af Sygedagpengereform Dansk Socialrådgiverforening skal indledningsvis understrege, at man ikke kan gøre flere personer raske ved at ændre på sygedagpenge- eller beskæftigelseslovgivningen. Behandlingssystemet spiller hovedrollen. Derfor er der behov for, at også sundhedsområdet tænkes med ind i dette arbejde for at gøre flere arbejdsdygtige. Her tænker vi bl.a. på en psykiatrireform jf. regeringsgrundlaget. Det nuværende sygedagpengesystem kan dog i højere grad end i dag bidrage til, at den sygemeldte får en lettere vej tilbage på arbejdsmarkedet via tidlig og bedre udredning og behandling af eventuelle andre problemstillinger. I sygedagpengelovgivningen bør der være fokus på en tidlig, helhedsorienteret og individuel tilgang til den sygemeldte. Det forudsætter tværsektorielt samarbejde på tværs af faggrænser med en klar rollefordeling. De sygemeldte, som har et ukompliceret sygdomsforløb, skal ikke følges lige så tæt som sygemeldte med komplicerede problemstillinger, der rækker ud over sygdommen, eller langtidssygemeldte, som er i risiko for at udvikle følgelidelser eller sociale problemer som følge af deres sygdom. Ressourcerne skal prioriteres. Der er ligeledes brug for regelforenkling, og der skal gøres op med en række kontrolmekanismer, som også lægger beslag på medarbejdernes tid og ressourcer. Ressourcer, der kan bruges bedre på de sygemeldte. Det kræver et opgør med styring via kontrol og procesregulering af kommunernes sagsarbejde. Kommunerne skal have friere metode- og procesvilkår, og i højere grad måles på resultater af indsatsen. Dansk Socialrådgiverforening foreslår følgende: Helhedsorienteret rådgivning og rehabiliterende indsats o Ændring af sygedagpengelovens formålsparagraf o Visitation af risikosager i uge 4 o Grundig afklarende samtale for risikogruppen o Helhedsorienteret opfølgningsplan o Organisering af rehabiliteringsteam i jobcentret o Mere fleksibilitet i opfølgningsreglerne Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge Mindre proceskontrol

5 Side 5 af ) Helhedsorienteret rådgivning og rehabiliterende indsats En af de store udfordringer i beskæftigelsessystemet er at sikre sammenhæng for de sygemeldte. De skal have en helhedsorienteret løsning, der sikrer, at sygemeldte med flere problemer eller risiko for langtidssygemelding får taget hånd om hele deres sag. Denne udfordring kræver nytænkning i form af en rehabiliterende tilgang til den sygemeldte. Der bør arbejdes med en bred og sammenhængende rehabiliteringsindsats over for sygemeldte, der kombinerer beskæftigelsesrettede indsatser med sundhedsfaglig behandling, genoptræningsindsatser, løsning af sociale problemer, kompetenceudvikling og psykologisk behandling mv. samt inddrager netværk og pårørende, hvor det er relevant. De mange forskellige instanser, der er inde over en borgers sag, skal arbejde tættere sammen og koordineres bedre, så borgeren får en sammenhængende indsats på tværs af sektorer, forvaltninger og fagskel ) Ændring af sygedagpengelovens formålsparagraf Den helhedsorienterede og rehabiliterende tilgang over for den sygemeldte skal kunne ses allerede i formålsparagraffen til sygedagpengeloven. Der bør derfor formuleres en fjerde litra i formålsparagraffen i sygedagpengeloven (sygedagpengelovens 1), som sammen med de tre allerede eksisterende skal understrege en mere tværsektoriel tilgang til sygemeldte, herunder mulighed for rehabiliteringsforløb, for at forhindre langtidssygemeldinger og følgesygdomme eller psykosociale problemer som følge af sygdom. Den nye litra kunne indeholde følgende: 4) At sikre, at den sygemeldte modtager en helhedsorienteret rådgivning og rehabiliterende indsats i forbindelse med sin sygdom, som skal sikre, at den sygemeldte kommer godt igennem sin sygdom og får støtte til en hurtig tilbagevenden til arbejdslivet. Lovbemærkningerne skal tydeliggøre, at den nye litra betyder, at kommunerne skal yde en helhedsorienteret rådgivning og indsats, hvor det er nødvendigt, som ud over den sundhedsmæssige indsats kan involvere både netværk, sociale og beskæftigelsesmæssige problemstillinger, vurdering af generelle ressourcer, rådgivning om økonomi etc.

6 Side 6 af ) Visitation af risikosager i uge 4 Mange sygemeldte er kun kortvarigt sygemeldt og vender uden problemer tilbage til deres arbejde. Derfor skal man finde den gruppe sygemeldte, hvor der er risiko for, at deres sygemelding bliver langvarig eller er af en sammensat karakter, for at kunne yde dem en tidligere, koordineret og mere grundig indsats. Anmeldelsesfristen på 4 uger bør bibeholdes. Mens fristen på 8 uger for hvornår kommunen handler på sagerne, med fordel kan rykkes frem. Derfor foreslår DS, at kommunerne på baggrund af det sygemeldingsskema, de modtager fra den sygemeldte allerede ved 4. uge finder frem til dem, de vurderer, er i risikogruppen (Kategori 2) og indkalder dem til en grundig udredningssamtale umiddelbart derefter. De, der ikke er i risikogruppen, kan vente med en samtale til uge 8. Det kan præciseres i 13 i sygedagpengeloven, at der skal afholdes samtaler umiddelbart efter screening i 4. uge af dem, der er i risikogruppen, mens de andre kan vente til 8. uge ) Grundig afklarende samtale for risikogruppen Til den grundige samtale med alle kategori 2-sygemeldte (risikogruppen) kan udarbejdes et udredningsværktøj. Erfaringerne fra TTA-projektet vedr. projektets benyttede screeningsværktøj bør opsamles, og de kan danne grundlag for et udredningsværktøj, som kommunerne kan benytte sig af. Et udredningsværktøj kan medvirke til, at alle førstegangs samtaler indeholder en række centrale emner, og at sagsbehandlerne rådgiver de sygemeldte om deres muligheder ud fra en helhedsorienteret betragtning, der fx inddrager netværk, taler om CV og ressourcer, behandling, gældsrådgivning, vejledning i forsikring vedr. kritisk sygdom osv. Det er vigtigt, at alle de relevante medarbejdere er uddannet i det, og at alle bruger det samme. Hvis første samtale er grundig, kan man finde de sygemeldte, der har behov for en mere grundig udredning hos et rehabiliteringsteam eller skal visiteres til et rehabiliteringsforløb. Dermed kan man forebygge, at følgevirkninger af sygdommen bliver et problem i sig selv. (Læs mere i afsnit og bilag 1). Udredningsværktøjet kan skrives ind i vejledningen til sygedagpengelovens 15, når det er udarbejdet.

7 Side 7 af ) Helhedsorienteret opfølgningsplan Det skal sikres, at også opfølgningsplanen ( 16, sygedagpengeloven) bidrager til at tænke helhedsorienteret. Derfor skal der tilføjes til vejledningen, at kommunen, når det er relevant, skal medtænke netværk, civilsamfundet etc. og have en helhedsorienteret tilgang til den sygemeldte. Sygedagpengevejledning pkt. 16 (arbejdsdir. Vejl. Nr af 25/6 2008) 1.1.5) Oprettelse af rehabiliteringsteam i jobcentret For at understøtte det rehabiliterende fokus på de sygemeldte skal der oprettes rehabiliteringsteams i alle jobcentre. Disse bør bestå af følgende faggrupper: psykolog, fysioterapeut/ergoterapeut, arbejdsmediciner, psykiater og jobkonsulent. Teamet er ressourcepersoner for sagsbehandlerne, som har ansvaret for sagerne og for koordineringen i dem. For at fungere som rehabiliteringskoordinatorer bør de være socialfagligt uddannet som fx socialrådgivere. Målgruppen for indsatsen er sygemeldte i kategori 2 med flere problemer eller diagnoser. Gennem ligeværdigt samarbejde og sparring yder rehabiliteringsteamet en helhedsorienteret tværfaglig indsats for at udrede, afklare og hjælpe borgeren tilbage til arbejdet. Fordelen ved at etablere et sådant team inhouse er, at alle taler samme sprog og har fælles udgangspunkt for arbejdet. Det er rehabiliteringskoordinatorerne i jobcenteret, der har beslutningskompetencen i det tværfaglige arbejde. Rehabiliteringskoordinatoren sikrer flow og fremdrift i den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet. Alt efter borgerens sygdomsforløb inddrages de forskellige faggrupper i teamet, og de kan bygge bro til de forskellige behandlingssystemer, virksomheder eller andre instanser, der er relevante i den pågældende sag. Har borgeren behov for et længerevarende forløb med en håndholdt indsats, fordi der er meget komplicerede problemstillinger, der gør, at vedkommende er i risiko for at blive ansøger til førtidspension, henvises til et egentligt rehabiliteringsforløb (se bilag 1). Brug af rehabiliteringsteams kan skrives ind i sygedagpengelovgivningens kapitel 6, fx som en ny paragraf 17 a. Desuden kan der skrives en henvisning i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik i kapitel 7 om individuelle kontaktforløb til den nye paragraf i sygedagpengelovgivningen.

8 Side 8 af ) Mere fleksibilitet i opfølgningsreglerne Der holdes for mange meningsløse samtaler i sygedagpengeopfølgningen, da megen opfølgning handler mere om at afholde samtalen og kunne sætte flueben ved det, end den handler om kvalitet i opfølgningen. Der skal mere fokus på kvaliteten i indsatsen og på, at opfølgningen skal ske ved behov. Opfølgningsreglerne skal derfor ændres, så der kommer fokus på indholdet af opfølgningen og ikke på antallet af samtaler på særligt fastsatte dage. Der skal følges op et fornuftigt antal gange. Vi forestiller os, at det er mellem 8-12 gange årligt som minimum. Hvornår den enkelte opfølgning finder sted, hvad den indeholder og hvilket indhold den har, er op til kommunens faglige vurdering af den sygemeldtes behov. Der hvor det er fagligt meningsfuldt for tilbagevenden til arbejdslivet, skal man følge endnu tættere op. Opfølgning er ikke nødvendigvis det samme som at afholde fysiske samtaler med den ledige. Opfølgning kan også være indhentning af nye oplysninger, (special)lægeerklæring, telefonisk kontakt, kontakt til behandlingssted, samtaler med anden aktør, rundbordssamtaler og lign. Der skal føres journal på opfølgningen. Opfølgningen skal handle om både behandlingen og de eventuelt omkringliggende problemer for at sikre, en helhedsorienteret opfølgning på indsatserne. Og indsatserne må gerne være sideløbende og ikke kun én ad gangen. En ændring af opfølgningsreglerne som skitseret vil desuden betyde en afbureaukratisering af reglerne. Sygedagpengelovens 13 stk. stk. 3 og stk. 4 skal ophæves. Desuden skal følgende linje ophæves i stk. 2: Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3. måned. Ovenstående forslag skrives ind i stedet for. 1.2) Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge Nogle sygemeldte med særlige lidelser eller sygdomsforløb falder for varighedsbegrænsningen med den konsekvens, at deres forsørgelse er uafklaret. De skal sikres en forsørgelse, som er uafhængig af ægtefællens

9 Side 9 af 22 økonomi, så de ikke midt i sygdom og livskrise skal bekymre sig om deres økonomi. Der er mange faglige vinkler på spørgsmålet om, hvorvidt man bør fjerne varighedsbegrænsningen eller ej. Derfor har Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse truffet beslutning om, ikke at have en konkret holdning, men vælge at redegøre for de faglige argumenter, der er for hhv. at bevare eller afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Dansk Socialrådgiverforenings tilgang til sygedagpengeloven, herunder varighedsbegrænsningen og indsatsen overfor de sygemeldte bygger på en række forudsætninger: - Sygedagpenge er en midlertidig ydelse og Dansk Socialrådgiverforening tilslutter sig sygedagpengelovens 7 som slår fast, at retten til sygedagpenge er betinget af uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom. Hvis man har varige og omfattende begrænsninger i sin arbejdsevne, er man som udgangspunkt berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension. - Sygemeldte skal sikres et forsørgelsesgrundlag. - Kommunerne skal sætte tidligt og relevant ind med støtte til de sygemeldte, så andelen af syge, der når de 52 uger, bliver mindst mulig. DS foreslåede ændringer i visitation af risikosager, den tidlige og helhedsorienterede indsats og opfølgning i rehabiliteringsteam skal bidrage til at mindske andelen af syge, som ikke kan afklares inden for 52 uger. - Ventetiden i sundhedsvæsenet skal mindskes, så sygemeldte ikke falder for varighedsbegrænsningen pga. ventetid til undersøgelse, afklaring og behandling. Argumenter for bevarelse af varighedsbegrænsningen: Der er en række erfaringer og faglig tilgange, der peger på, at varighedsbegrænsningen bør bevares: - Problemet i forbindelse med varighedsbegrænsningen, er ikke varighedsbegrænsningen som sådan, men at nogle sygemeldte falder for varighedsbegrænsningen, mens de stadig er syge, uden at være omfattet af de syv forlængelsesbestemmelser. Det er dem, der falder mellem disse to stole der skal gøres noget for. Det behøver ikke indebære, en afskaffelse af varighedsbegrænsningen. - En undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet fra 2008 viser, at jo længere tid man er sygemeldt, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

10 Side 10 af 22 - Det er rimeligt, at man som sygemeldt i udgangspunktet afklares inden for 52 uger ift. hvad der skal ske med mig. Derfor skal man som borger have den rettighed, at man skal undersøges, afklares og behandles eller visiteres til et ressourceforløb indenfor 52 uger. Det kan ske uden at ophæve varighedsbegrænsningen - Varighedsbegrænsningen har for nogle sygemeldte en positiv psykologisk effekt i forhold til, når de 52 uger nærmer sig, at rette fokus mod at skulle i gang med at arbejde igen. Det vil være uheldigt i forhold til denne effekt at fjerne varighedsbegrænsningen. - En afskaffelse af varighedsbegrænsningen kan betyde at mange flere forbliver i sygedagpengesystemet i længere perioder, selv om deres situation kunne afklares. - Uden varighedsbegrænsningen bliver der øget fokus på socialrådgiverens vurdering af, hvornår sygedagpengene skal standses efter 7. Det vil øge presset på de socialrådgivere som arbejder med sygedagpengesager. Argumenter for ophævelse af varighedsbegrænsningen: Der er en række erfaringer og faglig tilgange, der peger på, at varighedsbegrænsningen bør ophæves: - Varighedsbegrænsningens ophævelse vil ikke betyde, at flere er langvarigt på sygedagpenge. Det skyldes, at sygedagpengelovens 7 sikrer, at kommunerne fra første til sidste sygedag kan anvende denne paragraf, såfremt de finder, at en borger ikke længere er omfattet af sygedagpengeloven dvs. ikke længere kan vurderes uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil kræve en velbegrundet socialfaglig vurdering at standse sygedagpenge med henvisning til 7, men en sådan kan socialrådgiverne godt lave. Det er en del af socialrådgivernes faglighed. - Varighedsbegrænsningen er en kunstig fastsat grænse og det er en belastning for allerede hårdt ramte sygemeldte, at de i sygeforløbet risikerer at miste deres forsørgelse. - Når sygemeldte ender uden forsørgelse fordi de falder for varighedsbegrænsningen, kan det skyldes flere forhold. Det kan dels handle om mangelfuld opfølgning i sundhedssystemet eller i kommunen, som ikke har sikret en indsats og en afklaring tidligt i forløbet. Det kan også skyldes, at sygdommen er langvarig og måske tilbagevenden, som det f.eks. ses med visse kræfttilfælde.

11 Side 11 af 22 Det må ikke være den enkelte syge, som skal bære konsekvenserne af ovenstående, uanset hvad begrundelsen for det lange forløb er. - De syv forlængelsesmuligheder i sygedagpengelovens 27 er ikke dækkende for behovet, En del sygemeldte, som falder for varighedsbegrænsningen ender på langvarig kontanthjælp, mens et stigende antal ender helt uden forsørgelse. De der ender med en kontanthjælpsydelse risikerer bl.a. at skulle hæve deres pensioner, herunder arbejdsmarkedspensioner, med store tab, hvilket gør dem fattige, når de engang skal forlade arbejdsmarkedet på grund af alder. - Socialrådgivernes erfaringer viser, at sygemeldtes udsigt til at falde for varighedsbegrænsningen kan skabe bekymring for den fremtidige økonomi, der negativt kan påvirke motivationen for og/eller overskuddet til at indgå i behandling mv. Dette taler for en afskaffelse af varighedsbegrænsningen, så de der er i langvarige sygeforløb, kan bruge deres kræfter på at blive raske, i stedet for at bruge kræfter på at finde forsørgelse til sig selv og familien. 1.3) Mindre proceskontrol Generelt er det vigtigt at ophøre med den tætte proceskontrol, det såkaldte fluebenstyranni. En vigtig forudsætning for det er en finansieringsreform, der erstatter de mange detaljerede refusionsmuligheder, som er afhængige af, at kommunerne dokumenterer en nøje overholdelse af frister og procedurer. En finansieringsreform bør tage udgangspunkt i de principper, der ligger i Arbejdsmarkedskommissionens forslag. De indebærer en ensartet refusionsprocent for alle forsørgelsesudgifter, der aftrappes gradvist over tid. Den konkrete model må fastlægges, så man undgår at ramme kommuner med mange førtidspensionister og (langtids)ledige, og så man forebygger social eksport. I bilag 4 er overvejelserne om en ændret finansieringsmodel nærmere beskrevet. Kontrolsystemet skal derudover bestå i ledelsesmæssig opfølgning i den enkelte kommune, samt Ankestyrelsens praksisundersøgelser, som ud over borgernes retssikkerhed og retskrav i høj grad skal fokusere på resultatet af indsatsen og ikke på overholdelsen af proceskrav jf. tankerne i regeringsgrundlaget. 2. Kontanthjælpsreform En kontanthjælpsreform skal særligt fokusere på to udfordringer: De unge kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere længst fra arbejdsmarkedet. Begge målgrupper har behov for en individuelt

12 Side 12 af 22 tilrettelagt indsats. En reform skal fremme, at de unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 hurtigst muligt kommer i uddannelse eller beskæftigelse. De unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 og særligt match 3 kan have behov for en anderledes håndholdt indsats. Her er det vigtigt, at kommunerne får mulighed for at tilrettelægge deres arbejde, så de kan sætte den unge i fokus og ikke systemet. Det betyder, at de vandtætte skotter mellem de forskellige forvaltninger skal brydes ned, så der kan oprettes særlige ungeenheder med én indgang til alle relevante indsatser for den unge. Ligeledes skal reformen fremme, at kontanthjælpsmodtagere længst fra arbejdsmarkedet får en sammenhængende, grundig og rehabiliterende indsats, der sætter ind over for alle de udfordringer, der virker som barrierer for at komme nærmere det ordinære arbejdsmarked. Her kan rehabiliteringsforløb være en mulighed. For mange kontanthjælpsmodtagere er vejen meget lang, og delmålet for dem kan derfor være en socialøkonomisk virksomhed, der kan fungere som springbræt til det ordinære arbejdsmarked. Der er behov for at oprette udviklingsjobs og lave ændringer i revalideringsbestemmelserne, så det igen bliver et værktøj, der kan benyttes, når det vurderes fagligt relevant. Derfor foreslår Dansk Socialrådgiverforening følgende: Styrket indsats over for unge kontanthjælpsmodtagere o Øjeblikkelig brug af aktive tilbud o Pligt til uddannelse for unge under 30 o Kommunale ungeenheder De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere o Oprettelse af rehabiliteringsteam i jobcentre o Udviklingsjobs o Revalidering o Socialøkonomi o Aktive rehabiliteringsforløb Optjening af ret til sygedagpenge Øget kvalitet i sagsbehandlernes arbejde nedsatte sagstal 2.1) Styrket indsats over for unge kontanthjælpsmodtagere Et centralt led i en kontanthjælpsreform er at sikre en bedre indsats over for unge, der er eller er på vej til at komme på kontanthjælp. Der er flere elementer i en bedre indsats.

13 Side 13 af ) Øjeblikkelig brug af aktive tilbud Kommunerne bør sætte ind over for arbejdsmarkedsparate unge med aktive tilbud øjeblikkeligt, når de melder sig på jobcentret. Forpligtelsen til en øjeblikkelig indsats bør fremgå eksplicit af loven ift. unge, der er indsats- og aktiveringsklare. Jobcentret må sammensætte et tilbud til dem med udredning, rådgivning, praktikforløb, mentorer og andre relevante aktive tilbud, der peger frem mod uddannelse eller beskæftigelse. UUvejlederen bør inddrages fra start og være med til at udarbejde en plan for den unge. Indsatsen skal være et aktivt og imødekommende tilbud til disse unge, som kan afklare og motivere dem til at lægge en plan for, hvordan de kommer videre, og som skal give dem forudsætninger og færdigheder til at tage fat på de opgaver, de står over for. Kommunernes forpligtelse til øjeblikkeligt at tilbyde unge aktive tilbud, kan føjes ind i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, kapitel 17 i afsnittet om ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år ) Pligt til uddannelse for unge under 30 Uddannelse skal have høj prioritet i arbejdet med unge kontanthjælpsmodtagere. Alle, der har forudsætninger for at uddanne sig, bør spores i den retning. Det er en af grundene til at bruge aktive tilbud øjeblikkeligt, det er en vigtig mulighed, når der visiteres til socialøkonomiske virksomheder, jf. afsnit 2.2.7, og det er et centralt element i de fleste rehabiliteringsforløb, jf. afsnit Trods målsætningen om uddannelse til unge kontanthjælpsmodtagere, så mener Dansk Socialrådgiverforening ikke, at man kan indføre et system, som fratager alle unge, også dem der ikke er uddannelsesparate, muligheden for at få kontanthjælp, hvis de ikke uddanner sig. Det kan være i strid med Grundlovens 75, der garanterer alle, der ikke selv kan forsørge sig, ret til hjælp fra det offentlige. Målet om uddannelse må derfor nås ved at koble de forskellige indsatser tættere sammen, ved et intensiveret motivationsarbejde af de unge, ved samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionerne, ved en gennemtænkt brug af aktive tilbud mv. En forudsætning for at kunne det er etablering af særlige ungeenheder i kommunerne ) Kommunale ungeenheder

14 Side 14 af 22 En del unge får i dag et utilstrækkeligt og usammenhængende tilbud, og de risikerer ikke at komme i uddannelse eller arbejde. Gruppen spænder fra unge, der bare er arbejdsløse og ikke i gang med en uddannelse, til meget udsatte, der i værste fald kan blive pensionskandidater. De unge kan have sammensatte problemer med svag familiebaggrund, dårlige skolekundskaber, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, uheldigt netværk, misbrug, psykisk sygdom, kriminalitet mv., og de skal derfor hjælpes langt mere sammenhængende og kontinuert, end i dag, hvor de kan falde mellem flere stole, fordi de kommunale og regionale systemer giver dem en opdelt hjælp. Indsatsen brydes også af et markant skift fra unge- til voksen-system, når de bliver 18. Derfor er der behov for nytænkning. De unge skal hjælpes varieret og individuelt af et offentligt system, der er knyttet sammen i et tæt net, omfattende beskæftigelsesområdet, det sociale område og psykiatrien. Uddannelsesinstitutioner kan tilknyttes med samarbejdsaftaler. Tidsmæssigt skal rammen gå fra 15 til 25 år. De tværfaglige rehabiliteringsteam, der er nævnt i afsnit 2.2.3, skal kunne inddrages i arbejdet med de unge. Alle lovgivningsmæssige barrierer for en sådan nytænkning må fjernes, og en omstilling i den retning må fremmes mest muligt - afpasset efter den enkelte kommunes situation. Omstillingen af den kommunale ungeindsats uddybes i bilag 2. Adskillelsen mellem jobcenter, ydelseskontor og socialforvaltning må fjernes som nævnt i afsnit 1.1. Servicelovens regler om handleplaner og særlig støtte til udsatte unge må ændres, så de kan kobles med indsatsen fra jobcentret helt op til 25 år. 2.2) De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere 2.2.1) Oprettelse af rehabiliteringsteam i jobcentret Det er ikke kun sygemeldte, der kan have behov for et kommunalt rehabiliteringsteam, som det er foreslået i afsnit også

15 Side 15 af 22 kontanthjælpsmodtagere kan være i målgruppen. Særligt, hvis der er problemer af fysisk, psykisk eller social karakter ud over deres problem med ledighed. Efter en socialfaglig vurdering visiteres de kontanthjælpsmodtagere, der har behov, til rehabiliteringsteams. Alle, der visiteres til rehabiliteringsteamet, får en rehabiliteringskoordinator, som er sagsbehandler i sagen og benytter rehabiliteringsteamet som ressourcepersoner, der kan trækkes ind efter behov. For at fungere som rehabiliteringskoordinatorer bør man være socialfagligt uddannet som fx socialrådgiver. En rehabiliteringskoordinator fungerer som tovholder, så det ikke er den enkelte borger, der skal holde styr på alle indsatser. For at læse mere om rehabiliteringsteamet se afsnit Brug af rehabiliteringsteams kan skrives ind i sygedagpengelovgivningens kapitel 6, fx som en ny paragraf 17 a. Desuden kan der skrives en henvisning i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik i kapitel 7 om individuelle kontaktforløb til den nye paragraf i sygedagpengelovgivningen ) Aktive rehabiliteringsforløb De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere i match 3 og match 2 i risikogruppen har ofte flere og mere komplekse problemstillinger end blot ledighed. De har derfor brug for en særlig indsats, der kombinerer sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige indsatser i et sammenhængende forløb. Det er således oplagt at tildele denne gruppe kontanthjælpsmodtagere aktive rehabiliteringsforløb, der har til formål at udvikle den enkeltes arbejdsevne igennem en koordineret og håndholdt indsats i en længerevarende periode. (For yderligere information om de aktive rehabiliteringsforløb, se bilag 1). Aktive rehabiliteringsforløb skal beskrives i et selvstændigt kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, svarende til de nuværende kapitler Kapitlet skal beskrive: forløbenes formål, målgruppe, visitationskriterier, varighed, ydelse, kravet om aktiv deltagelse, rettigheder og pligter mv.

16 Side 16 af 22 Kapitlet skal præcisere, at alle parter (sundhedssektoren, forvaltninger, faggrupper og borgeren) er forpligtet til at medvirke i de aktive rehabiliteringsforløb. For at sikre, at både sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og borgere på førtidspension kan blive visiteret til aktive rehabiliteringsforløb, skal der bl.a. i sygedagpengeloven, lov om social pension og Sundhedsloven skrives henvisninger til det nye kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats for at forpligte alle parter til at deltage ) Udviklingsjobs En række kontanthjælpsmodtagere vil have større motivation for at gennemføre en uddannelse eller opkvalificering via praktik, hvis de ved, at der venter et arbejde til dem. Derfor skal der oprettes udviklingsjobs. Tanken er inspireret af elevkontrakter, hvor man aftaler med en virksomhed, at når eleven har gennemført uddannelse/kursus og har været i praktik, så er der ret til ansættelse i en periode på ordinære vilkår. Det samme skal gøre sig gældende for den ledige. Det skal være rettet mod virksomheder, der ønsker at løfte et socialt ansvar, men samtidig får kvalificeret arbejdskraft, da virksomheden er med til at bestemme hvilken uddannelse eller opkvalificering, der er behov for inden og under praktikken. Dette kræver en kontrakt mellem virksomheden og jobcentret. Klausulen om en periodes ordinær beskæftigelse er afhængig af, om den ledige får gennemført den aftalte uddannelse/opkvalificering. Udviklingsjob kan skrives ind i kapitel 8, Tilbudsmuligheder, fx som en del af ) Revalidering Antallet af personer, der får tildelt revalidering er mere end halveret siden Principperne for vurdering af revalidering har været uændrede siden bistandslovens indførelse i 1976, og de nuværende regler i aktivloven fra 1997 om revalidering er heller ikke ændret væsentligt. Alligevel er der langt færre personer, der anses for revalideringsberettiget i dag. Dette skyldes, at principperne for at tildele revalidering har ændret sig som følge af principafgørelser fra Ankestyrelsen. Her kan særligt nævnes pædagog-sagen (A-11-08), der har skabt præcedens for, at arbejdsevnen skal være betydeligt og nærmest varigt nedsat, før der kan tildeles revalidering.

17 Side 17 af 22 Da revalidering er et godt værktøj til at hjælpe personer med nedsat arbejdsevne tilbage til arbejdsmarkedet, er det ikke hensigtsmæssigt, at principperne for tildelingen langsomt er blevet forringet. Revalidering er med til at forebygge og hindre, at en person med nedsat arbejdsevne havner i fleksjob eller på førtidspension. Det skal derfor være en indsats, der aktivt kan bruges over for dem, der er i risiko for at havne på fleksjob eller førtidspension. Der kan ændres i kapitel 6 i Lov om aktiv socialpolitik for at imødegå de uhensigtsmæssigheder, som Ankestyrelsens principafgørelser har medført ) Socialøkonomi Socialøkonomiske virksomheder og projekter er både et tilskud til samfundet og en mulighed for de mest udsatte borgere. De kan have en vigtig forebyggende rolle for dem og åbne for, at de kommer videre mod uddannelse og arbejde på normale vilkår. Kontanthjælpsmodtagere skal kunne visiteres til socialøkonomisk beskæftigelse, men det skal ske ud fra frivillighed og motivation, da det er en forudsætning for, at borgerne udvikler sig personligt ift. arbejde og uddannelse. Civilsamfundet skal inddrages ved et samarbejde med de frivillige organisationer, som har lang tradition for at mobilisere frivillige til socialøkonomiske aktiviteter. Der er behov for en gennemtænkt civilsamfundsstrategi, som kan fremme samarbejdet med organisationerne. Kommunerne skal spille ud til dem og være med til at finansiere udgifterne, og de må være tovholdere for indsatsen og opbygge frivilligcentre med frivilligkoordinatorer for at fremme udviklingen. Stive regler om udbud må ikke stå i vejen for, at frivillige organisationer får ansvaret for relevante opgaver. Brugen af socialøkonomiske virksomheder uddybes i bilag 3. Øget inddragelse af socialøkonomi ift. kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte hænger sammen med en civilsamfundsstrategi, der forløser de frivillige organisationers potentiale.

18 Side 18 af 22 Udviklingen af socialøkonomi vil også kræve, at kommunerne investerer i projekter og virksomheder, og at der afsættes centrale puljer til det. Regler om, at offentlige opgaver sendes i udbud med omfattende krav til tilbudsgivning, opgaveløsning og dokumentation må fjernes, så frivillige organisationer ikke afskæres fra at deltage i løsningen af relevante opgaver. 2.3) Optjening af ret til dagpenge Med en forkortet dagpengeperiode og en høj ledighed vil flere og flere opleve at falde ud af dagpengesystemet. Derfor er der behov for bedre muligheder for at genoptjene retten til dagpenge. Desuden er der behov for, at de personer, der ikke blev medlem af en A-kasse, kan optjene ret til at blive en del af det fællesskab. Følgende ændringer bør overvejes: Optjeningskravet ændres til 26 uger fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år mod de nuværende 52 uger. Såfremt regeringen vælger at indføre kontanthjælpsjobs, bør disse arbejdstimer også medvirke til optjening af dagpengeret. Det skal være muligt at optjene dagpengeret på de udviklingsjob, som er foreslået tidligere i afsnittet. 2.4) Øget kvalitet i sagsbehandlernes arbejde - nedsatte sagstal Forsøg i bl.a. Odense og Aabenraa har vist, at der er penge at spare ved at sætte antallet af sager pr. sagsbehandler på kontanthjælpsområdet ned. Det skyldes, at nedsatte sagstal højner kvaliteten i indsatsen. Når den enkelte sagsbehandler har færre sager, er der mere tid til at gå i dybden med hver enkelt sag og følge tættere op, hvor der er behov for det. Derfor bør der igangsættes initiativer, der kan medvirke til, at sagstallet på kontanthjælpsområdet nærmer sig Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på sager pr. sagsbehandler.

19 Side 19 af Førtidspensionsreform En reform af førtidspensionen har et tosidet formål: For det første at udvikle arbejdsevnen hos dem, der er i risiko for at få tilkendt en førtidspension og for det andet at optimere mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for dem, der har fået tilkendt en førtidspension. Begge tiltag har til hensigt at mindske tilgangen til og antallet af personer på langvarig passiv social ydelse. Dansk Socialrådgiverforening foreslår følgende: Tilgangen til førtidspension skal mindskes o Aktive rehabiliteringsforløb En ændret indsats for nuværende førtidspensionister o Førtidspensionsbevis o Et årligt tilbud om samtale med kommunen Afskaffelse af seniorførtidspension 3.1) Tilgangen til førtidspension skal mindskes Tilgangen til førtidspension skal fremover mindskes ved en sygedagpengereform og kontanthjælpsreform, som tidligere beskrevet. Det vil forhåbentlig sikre, at mange, der ellers ville få førtidspension, bliver opsporet og hjulpet i retning af uddannelse eller arbejde tidligt i deres ledighedsperiode/sygdomsforløb og dermed undgår en førtidspensionering. Det er også af stor betydning, at behandlingspsykiatrien arbejder tæt sammen med de kommunale jobcentre, samt at der sikres en tværgående og helhedsorienteret indsats for de udsatte unge som foreslået i afsnit ) Aktive rehabiliteringsforløb For de borgere, der på den ene eller anden måde ikke kan samles op via en forbedret indsats på sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet, er der brug for nytænkning. Her bliver et vigtigt værktøj til at mindske tilgangen til førtidspension et kvalificeret forsøg på at udvikle dele af deres arbejdsevne ved aktive rehabiliteringsforløb. Et sådan forløb er en målrettet, langsigtet og koordineret indsats, som kombinerer og sammentænker sociale, sundhedsfaglige og beskæftigelsesmæssige tiltag, der alle har til formål at udvikle dele af borgerens arbejdsevne. Forløbet skal tilrettelægges ud fra de individuelle behov, og de konkrete indsatser kan derfor ændre sig undervejs. Forløbene skal således have en fleksibel varighed, der kan spænde fra et halvt år til forløb af flere års varighed, dog max 5 år. Til hvert forløb knyttes en forløbskoordinator, der skal være den gennemgående kontaktperson i forløbet. Forløbskoordinatoren har ansvaret for at koordinere forløbets

20 Side 20 af 22 indsatser samt sikre, at der er progression i borgerens udvikling, og at de opstillede mål opnås. Med det aktive rehabiliteringsforløb skal følge en rehabiliteringsydelse, der svarer til sygedagpengeniveau og som gives til borgeren under hele forløbet. Herudover skal borgeren fritages fra den rådighedsforpligtigelse, der ellers gør sig gældende i den aktive beskæftigelsespolitik. Derimod skal der være en forpligtelse til aktivt at deltage i rehabiliteringsforløbet, dvs. f.eks. at henvende sig til gældsrådgivningen, gå til egen læge, deltage i behandling etc. Overholdes dette ikke, kan rehabiliteringsforløbet og dermed rehabiliteringsydelsen stoppes. For yderligere information om det aktive rehabiliteringsforløb, se bilag 1. De aktive rehabiliteringsforløb skal også kunne tildeles førtidspensionister, der oplever en bedring af deres tilstand og dermed har brug for hjælp til at udvikle og genvinde dele af deres arbejdsevne. Aktive rehabiliteringsforløb skal beskrives i et selvstændigt kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, svarende til de nuværende kapitler Kapitlet skal beskrive: forløbenes formål, målgruppe, visitationskriterier, varighed, ydelse, kravet om aktiv deltagelse, rettigheder og pligter mv. Kapitlet skal præcisere, at alle parter (sundhedssektoren, forvaltninger, faggrupper og borgeren) er forpligtet til at medvirke i de aktive rehabiliteringsforløb. For at sikre, at både sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og borgere på førtidspension kan blive visiteret til aktive rehabiliteringsforløb, skal der bl.a. i sygedagpengeloven, lov om social pension og Sundhedsloven skrives henvisninger til det nye kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats for at forpligte alle parter til at deltage. Muligheden for at tildele aktive rehabiliteringsforløb til førtidspensionister, der på sigt har mulighed for at genvinde dele af deres arbejdsevne, skal skrives ind i lov om social pension. Dette kan skrives ind i en selvstændig paragraf efter 21, der skal beskrive opfølgningen af førtidspensionssager. 3.2) En ændret indsats for nuværende førtidspensionister Det skal fremover være nemmere for dem, der har fået tilkendt en førtidspension, at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de efter en årrække opnår en bedring og har mulighed for at genvinde dele af deres arbejdsevne.

En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform

En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform Notat Dato 28. marts 2012 JBJ - ESDH-sag: 10616 Revideret 23. maj 2012 Side 1 af 11 En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform En kontanthjælpsreform

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet Side 1 af 10 DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet (Rehabiliteringsforløb svarer til det, som regeringen kalder ressourceforløb i udspillet til en førtidspensionsreform

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede Notat Dato 17. december 2013 MEB Side 1 af 8 Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede indsats Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i samarbejdet med Mandag Morgen

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning N OT AT Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning Dette notat erstatter det tidligere notat Arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning af februar 2006.

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Vækst og velfærd hviler på et

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 AABENRAA KOMMUNE Næsten hver fjerde borger i den arbejdsduelige alder i Aabenraa Kommune var på offentlig forsørgelse i 2013. Det vil Byrådet og LBR ændre. Beskæftigelsesplan 2015

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen Sygedagpengereform - s høringssvar 24.03.2014 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om sygedagpengereform.

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere