Færre på offentlig forsørgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre på offentlig forsørgelse"

Transkript

1 Notat Dato JBJ Side 1 af 22 Revideret Færre på offentlig forsørgelse - En tæt, tidlig og rehabiliterende indsats Der skal tænkes nyt på beskæftigelsesområdet. Vi skal forhindre en udvikling med stadig flere på offentlig forsørgelse. Der skal tænkes i tidlige, tværfaglige og koordinerede indsatser, der er tilpasset den enkelte ledige eller sygemeldte. Kun på den måde, kan vi mindske andelen af mennesker uden for fællesskabet. Aktive rehabiliteringsforløb Indsatsen på sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet skal tænkes som en helhed og dermed sikre, at aktive rehabiliteringsforløb bliver en mulighed for den enkelte ledige eller sygemeldte. Et aktivt rehabiliteringsforløb er en langvarig, koordineret, tværfaglig indsats, der kombinerer sundheds- og genoptræningsindsatser, psykiatrisk udredning og behandling, løsning af belastende sociale problemer samt beskæftigelsestilbud som revalidering, kompetenceudvikling, støttet beskæftigelse mv. Netværk, frivillige organisationer og civilsamfundet skal også medtænkes i den rehabiliterende indsats. En socialfaglig uddannet rehabiliteringskoordinator er tovholder på indsatserne, således at borgeren kan koncentrere sig om at nærme sig arbejdsmarkedet. Med en tidlig, sammenhængende tilgang kan det lykkes at få flere tilbage på arbejdsmarkedet og forebygge, at flere bliver langtidssygemeldte eller ligefrem ender på førtidspension. Se desuden bilag 1 for en nærmere beskrivelse af forløbene. Styrkelse af sammenhængen Kommunernes jobcentre bør fortsat være udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen. Dermed kan man sikre sammenhæng over for de borgere, der har behov for flere indsatser på tværs af områder. For at sikre en god sammenhæng i indsatsen over for bl.a. kontanthjælpsmodtagere er der behov for at fjerne de vandtætte skotter mellem jobcentrene og de øvrige forvaltninger, så man kan tale om andre emner end beskæftigelse i jobcentrene. Kommunerne skal have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen så et kvalificeret tværsektorielt samarbejde kan finde sted. Det kan ske ved at ændre Beskæftigelsesansvarslovens 14 og lovbemærkningerne hertil. Det vil være en forudsætning for, at en rehabiliterende indsats kan finde sted over for personer langt fra arbejdsmarkedet. For at forstærke indsatsen for at flere af de personer, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, kan komme i arbejde, og forebygge, at flere ender

2 Side 2 af 22 uden for arbejdsmarkedet, er der desuden en række præmisser, der skal opfyldes: Arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt end tilfældet er i dag, og der er behov for at stille krav til virksomhederne om at løfte deres del af ansvaret. Ellers bliver det ikke en realitet. Etableres der ikke et mere rummeligt arbejdsmarked, har vi ingen steder at placere de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet og som skal have en chance mere for at komme ind i fællesskabet. Beskæftigelses- og sundhedsindsatsen skal spille bedre sammen. Det gælder ikke mindst på det psykiatriske område, da mange borgere har psykiske problemstillinger ud over ledighed. Der skal gøres op med den stærke tradition for kontrol og processtyring, som beskæftigelsessystemet har lidt under i en årrække. Der skal laves regelforenklinger, gives mere frihed til de ansattes faglige indsats og måles på, hvad der kommer ud af indsatsen ikke hvilke skridt, der tages undervejs jf. regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen. Finansieringssystemet skal understøtte denne ændrede faglige tilgang til ledige og sygemeldte, så refusionssystemet skal ændres. Man kan med fordel tage udgangspunkt i den tænkning, der ligger i Arbejdsmarkedskommissionens rapport. Endelig skal ret og pligt-tankegangen opdateres til 2012: Vi skal stille krav, vise tillid, sikre sammenhæng og måle på resultatet. Det er nøglen til at flere mennesker får en plads på arbejdsmarkedet.

3 Side 3 af 22 Indhold Dansk Socialrådgiverforenings konkrete forslag til hhv. sygedagpenge-, kontanthjælps- og førtidspensionsreformen findes på de følgende sider under disse overskrifter. 1. Sygedagpengereform 1.1 Helhedsorienteret rådgivning og rehabiliterende indsats Ændring af sygedagpengelovens formålsparagraf Visitation af risikosager i uge Grundig afklarende samtale for risikogruppen Helhedsorienteret opfølgningsplan Oprettelse af rehabiliteringsteam i jobcentret Mere fleksibilitet i opfølgningsreglerne 1.2 Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge 1.3 Mindre proceskontrol 2. Kontanthjælpsreform 2.1 Styrket indsats over for unge kontanthjælpsmodtagere Øjeblikkelig brug af aktive tilbud Pligt til uddannelse for unge under Kommunale ungeenheder 2.2 De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere Oprettelse af rehabiliteringsteam i jobcentret Aktive rehabiliteringsforløb Udviklingsjobs Revalidering Socialøkonomi 2.3 Optjening af ret til dagpenge 2.4 Øget kvalitet i sagsbehandlernes arbejde nedsatte sagstal 3. Førtidspensionsreform 3.1 Tilgangen til førtidspension skal mindskes Aktive rehabiliteringsforløb 3.2 En ændret indsats for nuværende førtidspensionister Førtidspensionsbevis Et årligt tilbud om samtale med kommunen 3.3 Afskaffelse af seniorførtidspension 4. Bilag 1. Aktive rehabiliteringsforløb 2. Udsatte unge 3. Socialøkonomi 4. Ændret finansiering af sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension

4 Side 4 af Sygedagpengereform Dansk Socialrådgiverforening skal indledningsvis understrege, at man ikke kan gøre flere personer raske ved at ændre på sygedagpenge- eller beskæftigelseslovgivningen. Behandlingssystemet spiller hovedrollen. Derfor er der behov for, at også sundhedsområdet tænkes med ind i dette arbejde for at gøre flere arbejdsdygtige. Her tænker vi bl.a. på en psykiatrireform jf. regeringsgrundlaget. Det nuværende sygedagpengesystem kan dog i højere grad end i dag bidrage til, at den sygemeldte får en lettere vej tilbage på arbejdsmarkedet via tidlig og bedre udredning og behandling af eventuelle andre problemstillinger. I sygedagpengelovgivningen bør der være fokus på en tidlig, helhedsorienteret og individuel tilgang til den sygemeldte. Det forudsætter tværsektorielt samarbejde på tværs af faggrænser med en klar rollefordeling. De sygemeldte, som har et ukompliceret sygdomsforløb, skal ikke følges lige så tæt som sygemeldte med komplicerede problemstillinger, der rækker ud over sygdommen, eller langtidssygemeldte, som er i risiko for at udvikle følgelidelser eller sociale problemer som følge af deres sygdom. Ressourcerne skal prioriteres. Der er ligeledes brug for regelforenkling, og der skal gøres op med en række kontrolmekanismer, som også lægger beslag på medarbejdernes tid og ressourcer. Ressourcer, der kan bruges bedre på de sygemeldte. Det kræver et opgør med styring via kontrol og procesregulering af kommunernes sagsarbejde. Kommunerne skal have friere metode- og procesvilkår, og i højere grad måles på resultater af indsatsen. Dansk Socialrådgiverforening foreslår følgende: Helhedsorienteret rådgivning og rehabiliterende indsats o Ændring af sygedagpengelovens formålsparagraf o Visitation af risikosager i uge 4 o Grundig afklarende samtale for risikogruppen o Helhedsorienteret opfølgningsplan o Organisering af rehabiliteringsteam i jobcentret o Mere fleksibilitet i opfølgningsreglerne Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge Mindre proceskontrol

5 Side 5 af ) Helhedsorienteret rådgivning og rehabiliterende indsats En af de store udfordringer i beskæftigelsessystemet er at sikre sammenhæng for de sygemeldte. De skal have en helhedsorienteret løsning, der sikrer, at sygemeldte med flere problemer eller risiko for langtidssygemelding får taget hånd om hele deres sag. Denne udfordring kræver nytænkning i form af en rehabiliterende tilgang til den sygemeldte. Der bør arbejdes med en bred og sammenhængende rehabiliteringsindsats over for sygemeldte, der kombinerer beskæftigelsesrettede indsatser med sundhedsfaglig behandling, genoptræningsindsatser, løsning af sociale problemer, kompetenceudvikling og psykologisk behandling mv. samt inddrager netværk og pårørende, hvor det er relevant. De mange forskellige instanser, der er inde over en borgers sag, skal arbejde tættere sammen og koordineres bedre, så borgeren får en sammenhængende indsats på tværs af sektorer, forvaltninger og fagskel ) Ændring af sygedagpengelovens formålsparagraf Den helhedsorienterede og rehabiliterende tilgang over for den sygemeldte skal kunne ses allerede i formålsparagraffen til sygedagpengeloven. Der bør derfor formuleres en fjerde litra i formålsparagraffen i sygedagpengeloven (sygedagpengelovens 1), som sammen med de tre allerede eksisterende skal understrege en mere tværsektoriel tilgang til sygemeldte, herunder mulighed for rehabiliteringsforløb, for at forhindre langtidssygemeldinger og følgesygdomme eller psykosociale problemer som følge af sygdom. Den nye litra kunne indeholde følgende: 4) At sikre, at den sygemeldte modtager en helhedsorienteret rådgivning og rehabiliterende indsats i forbindelse med sin sygdom, som skal sikre, at den sygemeldte kommer godt igennem sin sygdom og får støtte til en hurtig tilbagevenden til arbejdslivet. Lovbemærkningerne skal tydeliggøre, at den nye litra betyder, at kommunerne skal yde en helhedsorienteret rådgivning og indsats, hvor det er nødvendigt, som ud over den sundhedsmæssige indsats kan involvere både netværk, sociale og beskæftigelsesmæssige problemstillinger, vurdering af generelle ressourcer, rådgivning om økonomi etc.

6 Side 6 af ) Visitation af risikosager i uge 4 Mange sygemeldte er kun kortvarigt sygemeldt og vender uden problemer tilbage til deres arbejde. Derfor skal man finde den gruppe sygemeldte, hvor der er risiko for, at deres sygemelding bliver langvarig eller er af en sammensat karakter, for at kunne yde dem en tidligere, koordineret og mere grundig indsats. Anmeldelsesfristen på 4 uger bør bibeholdes. Mens fristen på 8 uger for hvornår kommunen handler på sagerne, med fordel kan rykkes frem. Derfor foreslår DS, at kommunerne på baggrund af det sygemeldingsskema, de modtager fra den sygemeldte allerede ved 4. uge finder frem til dem, de vurderer, er i risikogruppen (Kategori 2) og indkalder dem til en grundig udredningssamtale umiddelbart derefter. De, der ikke er i risikogruppen, kan vente med en samtale til uge 8. Det kan præciseres i 13 i sygedagpengeloven, at der skal afholdes samtaler umiddelbart efter screening i 4. uge af dem, der er i risikogruppen, mens de andre kan vente til 8. uge ) Grundig afklarende samtale for risikogruppen Til den grundige samtale med alle kategori 2-sygemeldte (risikogruppen) kan udarbejdes et udredningsværktøj. Erfaringerne fra TTA-projektet vedr. projektets benyttede screeningsværktøj bør opsamles, og de kan danne grundlag for et udredningsværktøj, som kommunerne kan benytte sig af. Et udredningsværktøj kan medvirke til, at alle førstegangs samtaler indeholder en række centrale emner, og at sagsbehandlerne rådgiver de sygemeldte om deres muligheder ud fra en helhedsorienteret betragtning, der fx inddrager netværk, taler om CV og ressourcer, behandling, gældsrådgivning, vejledning i forsikring vedr. kritisk sygdom osv. Det er vigtigt, at alle de relevante medarbejdere er uddannet i det, og at alle bruger det samme. Hvis første samtale er grundig, kan man finde de sygemeldte, der har behov for en mere grundig udredning hos et rehabiliteringsteam eller skal visiteres til et rehabiliteringsforløb. Dermed kan man forebygge, at følgevirkninger af sygdommen bliver et problem i sig selv. (Læs mere i afsnit og bilag 1). Udredningsværktøjet kan skrives ind i vejledningen til sygedagpengelovens 15, når det er udarbejdet.

7 Side 7 af ) Helhedsorienteret opfølgningsplan Det skal sikres, at også opfølgningsplanen ( 16, sygedagpengeloven) bidrager til at tænke helhedsorienteret. Derfor skal der tilføjes til vejledningen, at kommunen, når det er relevant, skal medtænke netværk, civilsamfundet etc. og have en helhedsorienteret tilgang til den sygemeldte. Sygedagpengevejledning pkt. 16 (arbejdsdir. Vejl. Nr af 25/6 2008) 1.1.5) Oprettelse af rehabiliteringsteam i jobcentret For at understøtte det rehabiliterende fokus på de sygemeldte skal der oprettes rehabiliteringsteams i alle jobcentre. Disse bør bestå af følgende faggrupper: psykolog, fysioterapeut/ergoterapeut, arbejdsmediciner, psykiater og jobkonsulent. Teamet er ressourcepersoner for sagsbehandlerne, som har ansvaret for sagerne og for koordineringen i dem. For at fungere som rehabiliteringskoordinatorer bør de være socialfagligt uddannet som fx socialrådgivere. Målgruppen for indsatsen er sygemeldte i kategori 2 med flere problemer eller diagnoser. Gennem ligeværdigt samarbejde og sparring yder rehabiliteringsteamet en helhedsorienteret tværfaglig indsats for at udrede, afklare og hjælpe borgeren tilbage til arbejdet. Fordelen ved at etablere et sådant team inhouse er, at alle taler samme sprog og har fælles udgangspunkt for arbejdet. Det er rehabiliteringskoordinatorerne i jobcenteret, der har beslutningskompetencen i det tværfaglige arbejde. Rehabiliteringskoordinatoren sikrer flow og fremdrift i den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet. Alt efter borgerens sygdomsforløb inddrages de forskellige faggrupper i teamet, og de kan bygge bro til de forskellige behandlingssystemer, virksomheder eller andre instanser, der er relevante i den pågældende sag. Har borgeren behov for et længerevarende forløb med en håndholdt indsats, fordi der er meget komplicerede problemstillinger, der gør, at vedkommende er i risiko for at blive ansøger til førtidspension, henvises til et egentligt rehabiliteringsforløb (se bilag 1). Brug af rehabiliteringsteams kan skrives ind i sygedagpengelovgivningens kapitel 6, fx som en ny paragraf 17 a. Desuden kan der skrives en henvisning i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik i kapitel 7 om individuelle kontaktforløb til den nye paragraf i sygedagpengelovgivningen.

8 Side 8 af ) Mere fleksibilitet i opfølgningsreglerne Der holdes for mange meningsløse samtaler i sygedagpengeopfølgningen, da megen opfølgning handler mere om at afholde samtalen og kunne sætte flueben ved det, end den handler om kvalitet i opfølgningen. Der skal mere fokus på kvaliteten i indsatsen og på, at opfølgningen skal ske ved behov. Opfølgningsreglerne skal derfor ændres, så der kommer fokus på indholdet af opfølgningen og ikke på antallet af samtaler på særligt fastsatte dage. Der skal følges op et fornuftigt antal gange. Vi forestiller os, at det er mellem 8-12 gange årligt som minimum. Hvornår den enkelte opfølgning finder sted, hvad den indeholder og hvilket indhold den har, er op til kommunens faglige vurdering af den sygemeldtes behov. Der hvor det er fagligt meningsfuldt for tilbagevenden til arbejdslivet, skal man følge endnu tættere op. Opfølgning er ikke nødvendigvis det samme som at afholde fysiske samtaler med den ledige. Opfølgning kan også være indhentning af nye oplysninger, (special)lægeerklæring, telefonisk kontakt, kontakt til behandlingssted, samtaler med anden aktør, rundbordssamtaler og lign. Der skal føres journal på opfølgningen. Opfølgningen skal handle om både behandlingen og de eventuelt omkringliggende problemer for at sikre, en helhedsorienteret opfølgning på indsatserne. Og indsatserne må gerne være sideløbende og ikke kun én ad gangen. En ændring af opfølgningsreglerne som skitseret vil desuden betyde en afbureaukratisering af reglerne. Sygedagpengelovens 13 stk. stk. 3 og stk. 4 skal ophæves. Desuden skal følgende linje ophæves i stk. 2: Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3. måned. Ovenstående forslag skrives ind i stedet for. 1.2) Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge Nogle sygemeldte med særlige lidelser eller sygdomsforløb falder for varighedsbegrænsningen med den konsekvens, at deres forsørgelse er uafklaret. De skal sikres en forsørgelse, som er uafhængig af ægtefællens

9 Side 9 af 22 økonomi, så de ikke midt i sygdom og livskrise skal bekymre sig om deres økonomi. Der er mange faglige vinkler på spørgsmålet om, hvorvidt man bør fjerne varighedsbegrænsningen eller ej. Derfor har Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse truffet beslutning om, ikke at have en konkret holdning, men vælge at redegøre for de faglige argumenter, der er for hhv. at bevare eller afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Dansk Socialrådgiverforenings tilgang til sygedagpengeloven, herunder varighedsbegrænsningen og indsatsen overfor de sygemeldte bygger på en række forudsætninger: - Sygedagpenge er en midlertidig ydelse og Dansk Socialrådgiverforening tilslutter sig sygedagpengelovens 7 som slår fast, at retten til sygedagpenge er betinget af uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom. Hvis man har varige og omfattende begrænsninger i sin arbejdsevne, er man som udgangspunkt berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension. - Sygemeldte skal sikres et forsørgelsesgrundlag. - Kommunerne skal sætte tidligt og relevant ind med støtte til de sygemeldte, så andelen af syge, der når de 52 uger, bliver mindst mulig. DS foreslåede ændringer i visitation af risikosager, den tidlige og helhedsorienterede indsats og opfølgning i rehabiliteringsteam skal bidrage til at mindske andelen af syge, som ikke kan afklares inden for 52 uger. - Ventetiden i sundhedsvæsenet skal mindskes, så sygemeldte ikke falder for varighedsbegrænsningen pga. ventetid til undersøgelse, afklaring og behandling. Argumenter for bevarelse af varighedsbegrænsningen: Der er en række erfaringer og faglig tilgange, der peger på, at varighedsbegrænsningen bør bevares: - Problemet i forbindelse med varighedsbegrænsningen, er ikke varighedsbegrænsningen som sådan, men at nogle sygemeldte falder for varighedsbegrænsningen, mens de stadig er syge, uden at være omfattet af de syv forlængelsesbestemmelser. Det er dem, der falder mellem disse to stole der skal gøres noget for. Det behøver ikke indebære, en afskaffelse af varighedsbegrænsningen. - En undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet fra 2008 viser, at jo længere tid man er sygemeldt, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

10 Side 10 af 22 - Det er rimeligt, at man som sygemeldt i udgangspunktet afklares inden for 52 uger ift. hvad der skal ske med mig. Derfor skal man som borger have den rettighed, at man skal undersøges, afklares og behandles eller visiteres til et ressourceforløb indenfor 52 uger. Det kan ske uden at ophæve varighedsbegrænsningen - Varighedsbegrænsningen har for nogle sygemeldte en positiv psykologisk effekt i forhold til, når de 52 uger nærmer sig, at rette fokus mod at skulle i gang med at arbejde igen. Det vil være uheldigt i forhold til denne effekt at fjerne varighedsbegrænsningen. - En afskaffelse af varighedsbegrænsningen kan betyde at mange flere forbliver i sygedagpengesystemet i længere perioder, selv om deres situation kunne afklares. - Uden varighedsbegrænsningen bliver der øget fokus på socialrådgiverens vurdering af, hvornår sygedagpengene skal standses efter 7. Det vil øge presset på de socialrådgivere som arbejder med sygedagpengesager. Argumenter for ophævelse af varighedsbegrænsningen: Der er en række erfaringer og faglig tilgange, der peger på, at varighedsbegrænsningen bør ophæves: - Varighedsbegrænsningens ophævelse vil ikke betyde, at flere er langvarigt på sygedagpenge. Det skyldes, at sygedagpengelovens 7 sikrer, at kommunerne fra første til sidste sygedag kan anvende denne paragraf, såfremt de finder, at en borger ikke længere er omfattet af sygedagpengeloven dvs. ikke længere kan vurderes uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil kræve en velbegrundet socialfaglig vurdering at standse sygedagpenge med henvisning til 7, men en sådan kan socialrådgiverne godt lave. Det er en del af socialrådgivernes faglighed. - Varighedsbegrænsningen er en kunstig fastsat grænse og det er en belastning for allerede hårdt ramte sygemeldte, at de i sygeforløbet risikerer at miste deres forsørgelse. - Når sygemeldte ender uden forsørgelse fordi de falder for varighedsbegrænsningen, kan det skyldes flere forhold. Det kan dels handle om mangelfuld opfølgning i sundhedssystemet eller i kommunen, som ikke har sikret en indsats og en afklaring tidligt i forløbet. Det kan også skyldes, at sygdommen er langvarig og måske tilbagevenden, som det f.eks. ses med visse kræfttilfælde.

11 Side 11 af 22 Det må ikke være den enkelte syge, som skal bære konsekvenserne af ovenstående, uanset hvad begrundelsen for det lange forløb er. - De syv forlængelsesmuligheder i sygedagpengelovens 27 er ikke dækkende for behovet, En del sygemeldte, som falder for varighedsbegrænsningen ender på langvarig kontanthjælp, mens et stigende antal ender helt uden forsørgelse. De der ender med en kontanthjælpsydelse risikerer bl.a. at skulle hæve deres pensioner, herunder arbejdsmarkedspensioner, med store tab, hvilket gør dem fattige, når de engang skal forlade arbejdsmarkedet på grund af alder. - Socialrådgivernes erfaringer viser, at sygemeldtes udsigt til at falde for varighedsbegrænsningen kan skabe bekymring for den fremtidige økonomi, der negativt kan påvirke motivationen for og/eller overskuddet til at indgå i behandling mv. Dette taler for en afskaffelse af varighedsbegrænsningen, så de der er i langvarige sygeforløb, kan bruge deres kræfter på at blive raske, i stedet for at bruge kræfter på at finde forsørgelse til sig selv og familien. 1.3) Mindre proceskontrol Generelt er det vigtigt at ophøre med den tætte proceskontrol, det såkaldte fluebenstyranni. En vigtig forudsætning for det er en finansieringsreform, der erstatter de mange detaljerede refusionsmuligheder, som er afhængige af, at kommunerne dokumenterer en nøje overholdelse af frister og procedurer. En finansieringsreform bør tage udgangspunkt i de principper, der ligger i Arbejdsmarkedskommissionens forslag. De indebærer en ensartet refusionsprocent for alle forsørgelsesudgifter, der aftrappes gradvist over tid. Den konkrete model må fastlægges, så man undgår at ramme kommuner med mange førtidspensionister og (langtids)ledige, og så man forebygger social eksport. I bilag 4 er overvejelserne om en ændret finansieringsmodel nærmere beskrevet. Kontrolsystemet skal derudover bestå i ledelsesmæssig opfølgning i den enkelte kommune, samt Ankestyrelsens praksisundersøgelser, som ud over borgernes retssikkerhed og retskrav i høj grad skal fokusere på resultatet af indsatsen og ikke på overholdelsen af proceskrav jf. tankerne i regeringsgrundlaget. 2. Kontanthjælpsreform En kontanthjælpsreform skal særligt fokusere på to udfordringer: De unge kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere længst fra arbejdsmarkedet. Begge målgrupper har behov for en individuelt

12 Side 12 af 22 tilrettelagt indsats. En reform skal fremme, at de unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 hurtigst muligt kommer i uddannelse eller beskæftigelse. De unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 og særligt match 3 kan have behov for en anderledes håndholdt indsats. Her er det vigtigt, at kommunerne får mulighed for at tilrettelægge deres arbejde, så de kan sætte den unge i fokus og ikke systemet. Det betyder, at de vandtætte skotter mellem de forskellige forvaltninger skal brydes ned, så der kan oprettes særlige ungeenheder med én indgang til alle relevante indsatser for den unge. Ligeledes skal reformen fremme, at kontanthjælpsmodtagere længst fra arbejdsmarkedet får en sammenhængende, grundig og rehabiliterende indsats, der sætter ind over for alle de udfordringer, der virker som barrierer for at komme nærmere det ordinære arbejdsmarked. Her kan rehabiliteringsforløb være en mulighed. For mange kontanthjælpsmodtagere er vejen meget lang, og delmålet for dem kan derfor være en socialøkonomisk virksomhed, der kan fungere som springbræt til det ordinære arbejdsmarked. Der er behov for at oprette udviklingsjobs og lave ændringer i revalideringsbestemmelserne, så det igen bliver et værktøj, der kan benyttes, når det vurderes fagligt relevant. Derfor foreslår Dansk Socialrådgiverforening følgende: Styrket indsats over for unge kontanthjælpsmodtagere o Øjeblikkelig brug af aktive tilbud o Pligt til uddannelse for unge under 30 o Kommunale ungeenheder De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere o Oprettelse af rehabiliteringsteam i jobcentre o Udviklingsjobs o Revalidering o Socialøkonomi o Aktive rehabiliteringsforløb Optjening af ret til sygedagpenge Øget kvalitet i sagsbehandlernes arbejde nedsatte sagstal 2.1) Styrket indsats over for unge kontanthjælpsmodtagere Et centralt led i en kontanthjælpsreform er at sikre en bedre indsats over for unge, der er eller er på vej til at komme på kontanthjælp. Der er flere elementer i en bedre indsats.

13 Side 13 af ) Øjeblikkelig brug af aktive tilbud Kommunerne bør sætte ind over for arbejdsmarkedsparate unge med aktive tilbud øjeblikkeligt, når de melder sig på jobcentret. Forpligtelsen til en øjeblikkelig indsats bør fremgå eksplicit af loven ift. unge, der er indsats- og aktiveringsklare. Jobcentret må sammensætte et tilbud til dem med udredning, rådgivning, praktikforløb, mentorer og andre relevante aktive tilbud, der peger frem mod uddannelse eller beskæftigelse. UUvejlederen bør inddrages fra start og være med til at udarbejde en plan for den unge. Indsatsen skal være et aktivt og imødekommende tilbud til disse unge, som kan afklare og motivere dem til at lægge en plan for, hvordan de kommer videre, og som skal give dem forudsætninger og færdigheder til at tage fat på de opgaver, de står over for. Kommunernes forpligtelse til øjeblikkeligt at tilbyde unge aktive tilbud, kan føjes ind i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, kapitel 17 i afsnittet om ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år ) Pligt til uddannelse for unge under 30 Uddannelse skal have høj prioritet i arbejdet med unge kontanthjælpsmodtagere. Alle, der har forudsætninger for at uddanne sig, bør spores i den retning. Det er en af grundene til at bruge aktive tilbud øjeblikkeligt, det er en vigtig mulighed, når der visiteres til socialøkonomiske virksomheder, jf. afsnit 2.2.7, og det er et centralt element i de fleste rehabiliteringsforløb, jf. afsnit Trods målsætningen om uddannelse til unge kontanthjælpsmodtagere, så mener Dansk Socialrådgiverforening ikke, at man kan indføre et system, som fratager alle unge, også dem der ikke er uddannelsesparate, muligheden for at få kontanthjælp, hvis de ikke uddanner sig. Det kan være i strid med Grundlovens 75, der garanterer alle, der ikke selv kan forsørge sig, ret til hjælp fra det offentlige. Målet om uddannelse må derfor nås ved at koble de forskellige indsatser tættere sammen, ved et intensiveret motivationsarbejde af de unge, ved samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionerne, ved en gennemtænkt brug af aktive tilbud mv. En forudsætning for at kunne det er etablering af særlige ungeenheder i kommunerne ) Kommunale ungeenheder

14 Side 14 af 22 En del unge får i dag et utilstrækkeligt og usammenhængende tilbud, og de risikerer ikke at komme i uddannelse eller arbejde. Gruppen spænder fra unge, der bare er arbejdsløse og ikke i gang med en uddannelse, til meget udsatte, der i værste fald kan blive pensionskandidater. De unge kan have sammensatte problemer med svag familiebaggrund, dårlige skolekundskaber, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, uheldigt netværk, misbrug, psykisk sygdom, kriminalitet mv., og de skal derfor hjælpes langt mere sammenhængende og kontinuert, end i dag, hvor de kan falde mellem flere stole, fordi de kommunale og regionale systemer giver dem en opdelt hjælp. Indsatsen brydes også af et markant skift fra unge- til voksen-system, når de bliver 18. Derfor er der behov for nytænkning. De unge skal hjælpes varieret og individuelt af et offentligt system, der er knyttet sammen i et tæt net, omfattende beskæftigelsesområdet, det sociale område og psykiatrien. Uddannelsesinstitutioner kan tilknyttes med samarbejdsaftaler. Tidsmæssigt skal rammen gå fra 15 til 25 år. De tværfaglige rehabiliteringsteam, der er nævnt i afsnit 2.2.3, skal kunne inddrages i arbejdet med de unge. Alle lovgivningsmæssige barrierer for en sådan nytænkning må fjernes, og en omstilling i den retning må fremmes mest muligt - afpasset efter den enkelte kommunes situation. Omstillingen af den kommunale ungeindsats uddybes i bilag 2. Adskillelsen mellem jobcenter, ydelseskontor og socialforvaltning må fjernes som nævnt i afsnit 1.1. Servicelovens regler om handleplaner og særlig støtte til udsatte unge må ændres, så de kan kobles med indsatsen fra jobcentret helt op til 25 år. 2.2) De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere 2.2.1) Oprettelse af rehabiliteringsteam i jobcentret Det er ikke kun sygemeldte, der kan have behov for et kommunalt rehabiliteringsteam, som det er foreslået i afsnit også

15 Side 15 af 22 kontanthjælpsmodtagere kan være i målgruppen. Særligt, hvis der er problemer af fysisk, psykisk eller social karakter ud over deres problem med ledighed. Efter en socialfaglig vurdering visiteres de kontanthjælpsmodtagere, der har behov, til rehabiliteringsteams. Alle, der visiteres til rehabiliteringsteamet, får en rehabiliteringskoordinator, som er sagsbehandler i sagen og benytter rehabiliteringsteamet som ressourcepersoner, der kan trækkes ind efter behov. For at fungere som rehabiliteringskoordinatorer bør man være socialfagligt uddannet som fx socialrådgiver. En rehabiliteringskoordinator fungerer som tovholder, så det ikke er den enkelte borger, der skal holde styr på alle indsatser. For at læse mere om rehabiliteringsteamet se afsnit Brug af rehabiliteringsteams kan skrives ind i sygedagpengelovgivningens kapitel 6, fx som en ny paragraf 17 a. Desuden kan der skrives en henvisning i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik i kapitel 7 om individuelle kontaktforløb til den nye paragraf i sygedagpengelovgivningen ) Aktive rehabiliteringsforløb De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere i match 3 og match 2 i risikogruppen har ofte flere og mere komplekse problemstillinger end blot ledighed. De har derfor brug for en særlig indsats, der kombinerer sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige indsatser i et sammenhængende forløb. Det er således oplagt at tildele denne gruppe kontanthjælpsmodtagere aktive rehabiliteringsforløb, der har til formål at udvikle den enkeltes arbejdsevne igennem en koordineret og håndholdt indsats i en længerevarende periode. (For yderligere information om de aktive rehabiliteringsforløb, se bilag 1). Aktive rehabiliteringsforløb skal beskrives i et selvstændigt kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, svarende til de nuværende kapitler Kapitlet skal beskrive: forløbenes formål, målgruppe, visitationskriterier, varighed, ydelse, kravet om aktiv deltagelse, rettigheder og pligter mv.

16 Side 16 af 22 Kapitlet skal præcisere, at alle parter (sundhedssektoren, forvaltninger, faggrupper og borgeren) er forpligtet til at medvirke i de aktive rehabiliteringsforløb. For at sikre, at både sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og borgere på førtidspension kan blive visiteret til aktive rehabiliteringsforløb, skal der bl.a. i sygedagpengeloven, lov om social pension og Sundhedsloven skrives henvisninger til det nye kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats for at forpligte alle parter til at deltage ) Udviklingsjobs En række kontanthjælpsmodtagere vil have større motivation for at gennemføre en uddannelse eller opkvalificering via praktik, hvis de ved, at der venter et arbejde til dem. Derfor skal der oprettes udviklingsjobs. Tanken er inspireret af elevkontrakter, hvor man aftaler med en virksomhed, at når eleven har gennemført uddannelse/kursus og har været i praktik, så er der ret til ansættelse i en periode på ordinære vilkår. Det samme skal gøre sig gældende for den ledige. Det skal være rettet mod virksomheder, der ønsker at løfte et socialt ansvar, men samtidig får kvalificeret arbejdskraft, da virksomheden er med til at bestemme hvilken uddannelse eller opkvalificering, der er behov for inden og under praktikken. Dette kræver en kontrakt mellem virksomheden og jobcentret. Klausulen om en periodes ordinær beskæftigelse er afhængig af, om den ledige får gennemført den aftalte uddannelse/opkvalificering. Udviklingsjob kan skrives ind i kapitel 8, Tilbudsmuligheder, fx som en del af ) Revalidering Antallet af personer, der får tildelt revalidering er mere end halveret siden Principperne for vurdering af revalidering har været uændrede siden bistandslovens indførelse i 1976, og de nuværende regler i aktivloven fra 1997 om revalidering er heller ikke ændret væsentligt. Alligevel er der langt færre personer, der anses for revalideringsberettiget i dag. Dette skyldes, at principperne for at tildele revalidering har ændret sig som følge af principafgørelser fra Ankestyrelsen. Her kan særligt nævnes pædagog-sagen (A-11-08), der har skabt præcedens for, at arbejdsevnen skal være betydeligt og nærmest varigt nedsat, før der kan tildeles revalidering.

17 Side 17 af 22 Da revalidering er et godt værktøj til at hjælpe personer med nedsat arbejdsevne tilbage til arbejdsmarkedet, er det ikke hensigtsmæssigt, at principperne for tildelingen langsomt er blevet forringet. Revalidering er med til at forebygge og hindre, at en person med nedsat arbejdsevne havner i fleksjob eller på førtidspension. Det skal derfor være en indsats, der aktivt kan bruges over for dem, der er i risiko for at havne på fleksjob eller førtidspension. Der kan ændres i kapitel 6 i Lov om aktiv socialpolitik for at imødegå de uhensigtsmæssigheder, som Ankestyrelsens principafgørelser har medført ) Socialøkonomi Socialøkonomiske virksomheder og projekter er både et tilskud til samfundet og en mulighed for de mest udsatte borgere. De kan have en vigtig forebyggende rolle for dem og åbne for, at de kommer videre mod uddannelse og arbejde på normale vilkår. Kontanthjælpsmodtagere skal kunne visiteres til socialøkonomisk beskæftigelse, men det skal ske ud fra frivillighed og motivation, da det er en forudsætning for, at borgerne udvikler sig personligt ift. arbejde og uddannelse. Civilsamfundet skal inddrages ved et samarbejde med de frivillige organisationer, som har lang tradition for at mobilisere frivillige til socialøkonomiske aktiviteter. Der er behov for en gennemtænkt civilsamfundsstrategi, som kan fremme samarbejdet med organisationerne. Kommunerne skal spille ud til dem og være med til at finansiere udgifterne, og de må være tovholdere for indsatsen og opbygge frivilligcentre med frivilligkoordinatorer for at fremme udviklingen. Stive regler om udbud må ikke stå i vejen for, at frivillige organisationer får ansvaret for relevante opgaver. Brugen af socialøkonomiske virksomheder uddybes i bilag 3. Øget inddragelse af socialøkonomi ift. kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte hænger sammen med en civilsamfundsstrategi, der forløser de frivillige organisationers potentiale.

18 Side 18 af 22 Udviklingen af socialøkonomi vil også kræve, at kommunerne investerer i projekter og virksomheder, og at der afsættes centrale puljer til det. Regler om, at offentlige opgaver sendes i udbud med omfattende krav til tilbudsgivning, opgaveløsning og dokumentation må fjernes, så frivillige organisationer ikke afskæres fra at deltage i løsningen af relevante opgaver. 2.3) Optjening af ret til dagpenge Med en forkortet dagpengeperiode og en høj ledighed vil flere og flere opleve at falde ud af dagpengesystemet. Derfor er der behov for bedre muligheder for at genoptjene retten til dagpenge. Desuden er der behov for, at de personer, der ikke blev medlem af en A-kasse, kan optjene ret til at blive en del af det fællesskab. Følgende ændringer bør overvejes: Optjeningskravet ændres til 26 uger fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år mod de nuværende 52 uger. Såfremt regeringen vælger at indføre kontanthjælpsjobs, bør disse arbejdstimer også medvirke til optjening af dagpengeret. Det skal være muligt at optjene dagpengeret på de udviklingsjob, som er foreslået tidligere i afsnittet. 2.4) Øget kvalitet i sagsbehandlernes arbejde - nedsatte sagstal Forsøg i bl.a. Odense og Aabenraa har vist, at der er penge at spare ved at sætte antallet af sager pr. sagsbehandler på kontanthjælpsområdet ned. Det skyldes, at nedsatte sagstal højner kvaliteten i indsatsen. Når den enkelte sagsbehandler har færre sager, er der mere tid til at gå i dybden med hver enkelt sag og følge tættere op, hvor der er behov for det. Derfor bør der igangsættes initiativer, der kan medvirke til, at sagstallet på kontanthjælpsområdet nærmer sig Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på sager pr. sagsbehandler.

19 Side 19 af Førtidspensionsreform En reform af førtidspensionen har et tosidet formål: For det første at udvikle arbejdsevnen hos dem, der er i risiko for at få tilkendt en førtidspension og for det andet at optimere mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for dem, der har fået tilkendt en førtidspension. Begge tiltag har til hensigt at mindske tilgangen til og antallet af personer på langvarig passiv social ydelse. Dansk Socialrådgiverforening foreslår følgende: Tilgangen til førtidspension skal mindskes o Aktive rehabiliteringsforløb En ændret indsats for nuværende førtidspensionister o Førtidspensionsbevis o Et årligt tilbud om samtale med kommunen Afskaffelse af seniorførtidspension 3.1) Tilgangen til førtidspension skal mindskes Tilgangen til førtidspension skal fremover mindskes ved en sygedagpengereform og kontanthjælpsreform, som tidligere beskrevet. Det vil forhåbentlig sikre, at mange, der ellers ville få førtidspension, bliver opsporet og hjulpet i retning af uddannelse eller arbejde tidligt i deres ledighedsperiode/sygdomsforløb og dermed undgår en førtidspensionering. Det er også af stor betydning, at behandlingspsykiatrien arbejder tæt sammen med de kommunale jobcentre, samt at der sikres en tværgående og helhedsorienteret indsats for de udsatte unge som foreslået i afsnit ) Aktive rehabiliteringsforløb For de borgere, der på den ene eller anden måde ikke kan samles op via en forbedret indsats på sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet, er der brug for nytænkning. Her bliver et vigtigt værktøj til at mindske tilgangen til førtidspension et kvalificeret forsøg på at udvikle dele af deres arbejdsevne ved aktive rehabiliteringsforløb. Et sådan forløb er en målrettet, langsigtet og koordineret indsats, som kombinerer og sammentænker sociale, sundhedsfaglige og beskæftigelsesmæssige tiltag, der alle har til formål at udvikle dele af borgerens arbejdsevne. Forløbet skal tilrettelægges ud fra de individuelle behov, og de konkrete indsatser kan derfor ændre sig undervejs. Forløbene skal således have en fleksibel varighed, der kan spænde fra et halvt år til forløb af flere års varighed, dog max 5 år. Til hvert forløb knyttes en forløbskoordinator, der skal være den gennemgående kontaktperson i forløbet. Forløbskoordinatoren har ansvaret for at koordinere forløbets

20 Side 20 af 22 indsatser samt sikre, at der er progression i borgerens udvikling, og at de opstillede mål opnås. Med det aktive rehabiliteringsforløb skal følge en rehabiliteringsydelse, der svarer til sygedagpengeniveau og som gives til borgeren under hele forløbet. Herudover skal borgeren fritages fra den rådighedsforpligtigelse, der ellers gør sig gældende i den aktive beskæftigelsespolitik. Derimod skal der være en forpligtelse til aktivt at deltage i rehabiliteringsforløbet, dvs. f.eks. at henvende sig til gældsrådgivningen, gå til egen læge, deltage i behandling etc. Overholdes dette ikke, kan rehabiliteringsforløbet og dermed rehabiliteringsydelsen stoppes. For yderligere information om det aktive rehabiliteringsforløb, se bilag 1. De aktive rehabiliteringsforløb skal også kunne tildeles førtidspensionister, der oplever en bedring af deres tilstand og dermed har brug for hjælp til at udvikle og genvinde dele af deres arbejdsevne. Aktive rehabiliteringsforløb skal beskrives i et selvstændigt kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, svarende til de nuværende kapitler Kapitlet skal beskrive: forløbenes formål, målgruppe, visitationskriterier, varighed, ydelse, kravet om aktiv deltagelse, rettigheder og pligter mv. Kapitlet skal præcisere, at alle parter (sundhedssektoren, forvaltninger, faggrupper og borgeren) er forpligtet til at medvirke i de aktive rehabiliteringsforløb. For at sikre, at både sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og borgere på førtidspension kan blive visiteret til aktive rehabiliteringsforløb, skal der bl.a. i sygedagpengeloven, lov om social pension og Sundhedsloven skrives henvisninger til det nye kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats for at forpligte alle parter til at deltage. Muligheden for at tildele aktive rehabiliteringsforløb til førtidspensionister, der på sigt har mulighed for at genvinde dele af deres arbejdsevne, skal skrives ind i lov om social pension. Dette kan skrives ind i en selvstændig paragraf efter 21, der skal beskrive opfølgningen af førtidspensionssager. 3.2) En ændret indsats for nuværende førtidspensionister Det skal fremover være nemmere for dem, der har fået tilkendt en førtidspension, at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de efter en årrække opnår en bedring og har mulighed for at genvinde dele af deres arbejdsevne.

En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform

En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform Notat Dato 28. marts 2012 JBJ - ESDH-sag: 10616 Revideret 23. maj 2012 Side 1 af 11 En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform En kontanthjælpsreform

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service.

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service. Aktiveringsindsatsen i Vejen Kommune - revideret november 2013 (Aktiveringsstrategien er udelukkende revideret i forhold til principper og idegrundlag og termerne for målgrupperne som følge af kontanthjælpsreformen.

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Rehabilitering kan løse sammensatte problemer

Rehabilitering kan løse sammensatte problemer December 2010 MEB Fremtidens rehabiliteringsindsats: Rehabilitering kan løse sammensatte problemer Resume Et stigende antal borgere har sammensatte problemer af både helbredsmæssig, social og beskæftigelsesmæssig

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen NOTAT Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen Carsten Kjærgaard Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november

Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november Ressourceforløb Social- og Sundhedsudvalget, 29. november 2016 www.ballerup.dk Hvorfor en sag om ressourceforløb og netop nu? Vi ønsker fornyet og forstærket politisk signal på tværs af udvalg om den tværsektorielle

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Sygedagpengeindsatsen

Sygedagpengeindsatsen Sygedagpengeindsatsen I lyset af sygedagpengereformen Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygedagpengereform Sygedagpengereformen Forlængelsesmulighed for borgere ramt af livstruende sygdom Baggrund

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb

11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Dato 30. september 2016 HEN + MEB Side 1 af 9 11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for at bringe borgere

Læs mere

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet Side 1 af 10 DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet (Rehabiliteringsforløb svarer til det, som regeringen kalder ressourceforløb i udspillet til en førtidspensionsreform

Læs mere

Forsøg med frikommuner

Forsøg med frikommuner Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

Hvad vil jeg sige noget om?

Hvad vil jeg sige noget om? Hvad vil jeg sige noget om? Beskæftigelsesreformerne: Sygedagpengereformen Kontanthjælpsreformen Den kliniske funktion i førtidspensionsreformen Stor vi overfor et paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet?

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening

Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening De overordnede politiske mål med reformerne Alle skal have en chance Ingen skal parkeres (især ikke de unge) Unge skal have uddannelse Dem, som kan,

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet UDKAST Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 554 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 55 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 116 i

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Telefon

Telefon Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Økonomimodel 1 Anciennitetsbestemt statsrefusion (1. prioritet) Startdato 01.01.2012

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere