Resultater og målopfyldelse for Børne- og Skoleudvalget i perioden

Transkript

1 Sagsnr G Dato Sagsbehandler Resultater og målopfyldelse for Børne- og Skoleudvalget i perioden Dagtilbud År Overskrift på sager Resultat - mål Tilpasning af kapaciteten på dagtilbudsområdet På baggrund af de aktuelle børnetal i kommunen og forventninger til det kommende års udvikling forelægges der hvert år et forslag til, hvordan kapaciteten kan tilpasses det stadig faldende børnetal. I løbet af den 4 årige periode er der som konsekvens af det faldende børnetal lukket flere institutioner: 2 i område Vest 3 i Område Nord 1 i Område Øst 2 i Område Syd. En kraftig reduktion på ca. 1/3 af dagplejere Forslag til ny struktur på dagtilbudsområdet 2014 Behandling af forslag til ny struktur på dagtilbudsområdet efter afsluttet høring 2015 Forslag til evaluering af områdestruktur Af budgetforliget for 2014 fremgår det, at der skal udarbejdes et forslag til ny struktur på dagtilbudsområdet. Formålet er, at der skabes en større bæredygtighed, fleksibilitet og robusthed på området. Baggrunden er det faldende børnetal, som jf. prognoserne forventes at fortsætte de kommende 3 4 år. Det fremgår af forliget: Næstved Kommune har igennem de senest år ændret og styrket ledelsesstrukturen på en række områder. På dagtilbudsområdet er der foretaget få tilpasninger af ledelsesstrukturen i f.m. naturlig fratrædelse af ledere siden kommunesammenlægningen. I takt med det fortsat faldende børnetal og de reduktioner, der allerede er sket i børnetal og de fysiske rammer (kapaciteten), er der behov for, at der udarbejdes et forslag til hvordan strukturen kan ændres. Forslag til en ny struktur er udarbejdet på baggrund af budgetforliget for budget 2014 og på baggrund i et kommissorium, som er godkendt af Økonomiudvalget. Med baggrund i høringssvarene forslås det at der gennemføres et alternativt forslag med 4 områdeinstitutioner i stedet for 6 områder, som hver vil svare til den nuværende inddeling af kommunen i 4børneområder. Hvert område må vurdere, om der er behov for en særlig tildeling af tid til ledelse af ressourcetilbuddene og om der, indenfor den samlede ledelsestid til et område, kan prioriteres tid til hver matrikel. Pr. 1. januar 2015 er der indført ny struktur på dagtilbudsområdet. Det er sket på baggrund af et faldende børnetal og et ønske om robusthed, større bæredygtighed samt fleksibilitet. Den nye struktur implementeres med udgangspunkt i det enkelte områdes fusionsplaner, som bliver forelagt Børne- og Skoleudvalget til godkendelse inden sommerferien Derudover er det besluttet, at der skal gennemføres en evaluering af implementeringen af den nye struktur, og følgende temaer vil indgå i evalueringen Økonomisk kvalitet Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet Brugeroplevet kvalitet 2015 Fusionsplan for De fire områder har med baggrund i tidligere beslutning i byrådet Side 1 af 9

2 implementering af den nye områdestruktur på dagtilbudsområdet 2015 Orientering om status vedrørende de godkendte besparelser ved indførelse af områdeledelse 2016 Status på Områdestrukturen for dagtilbudsområdet 2017 Evaluering af områdestruktur på dagtilbudsområdet udarbejdet forslag til en fusionsplan for hvert område. Formålet med fusionsplanen er at skabe overblik over de processer og aktiviteter, der igangsættes i de enkelte områder, med henblik på at få skabt bæredygtige, fleksible og robuste områder. Skabelonen er et fælles redskab, der kan bruges konkret i forhold til eget område. Det har været vigtigt at sikre, at der kan arbejdes systematisk med fusionsplanen, hvorfor der er en fælles ramme, men med plads til forskellighed. Det er områdelederen i de enkelte områder, der har haft ansvaret for udarbejdelse af planen og som skal sikre implementeringen. Det har været vigtigt, at daglige ledere, medarbejdere og forældrerepræsentanter har været medinddraget i udarbejdelsen og får indflydelse på det mere konkrete indhold og udmøntningen. Fusionsplan omhandler følgende: Vision for området Værdigrundlag for området Pædagogisk udvikling Ledelsesteam Økonomisk bæredygtighed og ressourceudnyttelse Forældreindflydelse Medarbejderindflydelse Kompetenceudvikling Opbygning af ny fælles kultur Administrativt arbejde I forbindelse med byrådets godkendelse af, at der fra 1. januar 2015 blev indført områdeledelse på daginstitutionsområdet, blev det også besluttet, at der skulle "indhøstes" en række økonomiske gevinster. I 2015 var bruttobesparelsen på kr. I 2016 udgør den kr. og i 2017 er der fuld indfasning med i alt kr. Besparelsen skal først og fremmest findes ved, at ledelsestid til afdelingsledere og souschefer fremover skal anvendes som pædagogtid lønnen til de daglige ledere nedsættes der spares ledelsesløn i f.m. fremtidige fratrædelser og ved sammenlægning af institutioner der spares ledelsesløn, når institutioner i fremtiden nedlægges og der spares bygningsdrift, når institutioner nedlægges i f.m. det faldende børnetal. Områdestrukturen på Daginstitutionsområdet har eksisteret siden januar 2015, og efter ønske på sidste udvalgsmøde deltager de 4 områdeledere for at give en status med særlig fokus på: Samarbejdet i de nye ledelsesteams Samarbejde med forældrebestyrelsen og de tillidsvalgte Økonomi/bæredygtighed Faglig udvikling/fællesskab i området Status på arbejdet med brobygning Administrationen igangsætter en egentlig evaluering her i slutningen af 2016, som færdiggøres i begyndelse af Udvalget har tidligere godkendt indholdet i evalueringen, som forventes færdig og kan forelægges ca. april I sidste kvartal af 2016 og første kvartal 2017 blev en evaluering af implementeringen af den nye struktur på dagtilbudsområdet gennemført. Evalueringen skal vise, hvor langt arbejdet med den nye struktur er kommet i forhold til at leve op til områdeledelsens formål og mål. Evalueringen er foretaget efter det politisk godkendte koncept omkring evalueringens indhold og med øje for resultater i forhold til formålet med den ny struktur.

3 Denne opdeling sammenholdt med målsætningen giver et billede af, hvordan det er gået med indførelsen af den nye dagtilbudsstruktur. Indførelse af områdeledelse i Næstved er lykkedes på mange parametre. Dette gælder i forhold til økonomisk kvalitet, faglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og brugeroplevet kvalitet. Der er dog områder, som tiltrækker sig opmærksomhed under alle temaer Evaluering af Forskningsprojektet Barnet i Centrum 2016 Nyt pædagogisk grundlag 2016 Nyt brobygningsmateriale for brobygning mellem daginstitution og skole 2016 Orientering om nyt IT system til booking af pladser til børn Forskningsprojektet "Barnet i Centrum" startede i februar 2013 og er afsluttet i december Der har deltaget 18 kommuner i projektet, sammen med Aarhus universitet, heraf er Næstved den ene. Målet har været, at forskere og praktikere sammen skulle udvikle kvaliteten og den pædagogiske praksis på 0-3 års-området til gavn for børnene. Det er sket ved at forene et stort antal praktiske erfaringer med den nyeste viden. Nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal formulere og foreslå et revideret pædagogisk grundlag, der skal være gældende for det pædagogiske arbejde med de 0-6 årige i Næstved Kommune fremover med udgangspunkt i følgende:, den gældende Børne- og Ungepolitikken det fælles læringssyn på børneområdet I Næstved Kommune, vil administrationen foreslå at der nedsat en arbejdsgruppe det nuværende arbejds- og strategigrundlag, ministeriets pædagogiske grundlag Master for en styrket pædagogisk læreplan, samt evt. ny lovgivning, Forslaget forventes færdigt i april 2017, hvorefter der tages stilling til, om der er yderligere elementer fra ministeriets arbejdsgrupper og evt. ny lovgivning, der skal indarbejdes, inden det pædagogiske grundlag i Næstved kan færdiggøres, og godkendes. Brobygning mellem dagtilbud og skole er i fokus i forhold til sikring af børns udvikling og trivsel. Brobygningsmaterialet, der har været brugt som grundlag siden 2011, er nu i forbindelse med ændret struktur, ny forskning og viden blevet revideret i et samarbejde mellem Center for Uddannelse (CUD) og Center for Dagtilbud (CDA). Ud fra et ønske om at skabe bedre sammenhæng for børn i overgangen fra børnehave til skole, er der med udgangspunkt i ny forskning og viden på området udarbejdet et revideret brobygningsmateriale, til anvendelse som grundlag for brobygningen mellem daginstitutioner og skoler i Næstved. Materialet skal danne baggrund for arbejdet med børnene i primært det sidste år op til skolestart og det skal, i samspil med læreplansarbejdet og i samarbejde med forældrene, sikre at børnene trives og udvikler sig så godt som de kan. Fra 1. januar 2017 tages et nyt IT system på Pladsanvisningen i Center for Dagtilbud i brug. Det nye system vil ændre måden forældrene opskriver børn, ventelisteinddeling og visitering af børn til pladser i kommunens institutioner, SFO I og II i forhold til det, der hidtil har været gældende i mange år. Samtidig skiftes det nuværende børneintra ud, så der er en større integration mellem systemerne. Undervisning År 2014 Folkeskolereformen Folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler: Hele foråret arbejdede skolerne fokuseret med at forberede folkeskolereformen, der skulle træde i kraft den 1. august. Center for Uddannelse iværksatte sammen med et konsulentfirma uddannelse af

4 skoleledelserne med efterfølgende sparringsforløb således, at ledelserne kunne havde de bedste forudsætninger for implementering af reformen sammen med lærerne og pædagogerne. Samtidig med reformen fik lærerne nye arbejdstidsregler, hvilket betød en stor omvæltning for den enkelte lærer i måden at tilrettelægge arbejdet på. Al arbejde skulle som udgangspunkt ske på skolen. Det betød, at der på alle skoler skulle indrettes arbejdspladser til lærerne, så de kunne forberede sig til undervisningen. Med reformen skulle elevernes have længere skoledage, dette gjorde, at indførelse af reformen i Næstved kostede ca. 46 mio. kr. Omkring halvdelen af denne øgede udgift blev betalt af, at lærerne skulle undervise i flere timer og dermed have mindre tid til forberedelse og andre opgaver. Fælles Forståelse Skolepolitik I erkendelse af at det var store forandringer, som skolerne stod overfor, og at planlægningen af skoleåret derfor var uhyre vigtig, udarbejdede Center for Uddannelse sammen med de faglige organisationer nogle Anbefalinger til god planlægning som skolerne skulle følge. Disse anbefalinger er i foråret 2015 blevet evalueret og skærpet til Fælles forståelse således, at skolerne fremadrettet har endnu klarere retningslinjer at planlægge efter. Det er meget positivt, at de faglige organisationer og Center for Uddannelse har dette gode samarbejde. Implementering af reformens pædagogiske intentioner er en lang proces. Folkeskoleloven og reformen udstikker de overordnede mål og politiske pejlemærker, men for at sikre implementeringen har byrådet vedtaget en Skolepolitik for Næstved Kommune. Skolepolitikken er den lokale vision og udfoldelse af reformen, det er den, skolerne målretter deres pædagogiske indsatser efter. Folkeskolereformen trådte i kraft 1. august og ledelser og medarbejdere arbejdede ihærdigt på at få alt det nye til at lykkes. Det øgede samarbejde mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning gik mange steder rigtig godt. Der foregik megen nytænkning i forhold til, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter hver dag, både i timerne og i pauserne. Den frivillige lektiestøtte voldte nogle udfordringer i forhold til reelt både at være lektiestøtte og give mulighed for faglig fordybelse. A.P. Møller projekt om innovation og entreprenørskab Skolestruktur En af intensionerne med reformen er, at fremtidens elever skal være mere innovative og iværksættende. Derfor søgte og fik CUD midler fra A.P. Møller fonden til et projekt om innovation og entreprenørskab. Et projekt der rummer uddannelse af lærere og pædagoger, inspiration til skoleledelser og en innovationskonference for alle skoler. Projektet spillede fint sammen med skolernes arbejde med den åbne skole, hvor skolerne fx samarbejder med erhvervsvirksomheder, musikskolen og ungdomsuddannelserne. I budgetforliget var det besluttet, at der skulle ske en justering af skole- og klubstrukturen, og at strukturændringen skulle sikre mest mulig læring for pengene, strukturen skulle være så robust, at den ville være økonomisk, pædagogisk og ledelsesmæssigt bæredygtig, den skulle tilbyde varierede læringsformer - ikke mindst i udskolingen, den skulle bidrage til inklusionsindsatsen, den skulle sikre den løbende kompetenceudvikling og bredden i lærernes undervisningsfag. Forligspartierne var enige om, at der snarest skulle skabes klarhed over den nye struktur, således at unødig usikkerhed kunne undgås blandt forældre, elever, ansatte og ledelse. Begrundelsen var, at undervisningsområdet resursemæssigt i de

5 2015 Fritidshjem og fritidsklubbers overgang til SFO2 kommende 4 år vil blive reduceret med ca. 60 mio. kr. Der vil være en forventet nedgang i elevtallet, som bør medføre strukturelle tilpasninger med henblik på at tilpasse bygningskapacitet og struktur til de fremtidige økonomiske rammer. Processen gik i gang i forsommeren 2014 og resulterede i en analyserapport vedr. skole-, SFO- og klubstrukturen. Rapporten blev præsenteret og gennemgået i en række fora. Rapporten anviste en lang række forslag til ændringer af skolestrukturen. De politiske drøftelser gjorde, at der efterfølgende blev regnet på alternative versioner. Ved de præsentationer og dialogmøder, der blev gennemført, blev der fra skolebestyrelser og lokalråd først og fremmest rejst kritik af, at der primært var taget udgangspunkt i, at der skulle indhøstes et økonomisk rationale i stedet for at fokusere på kvaliteten i undervisningen. Efter en lang proces blev det ved byrådets behandling i efteråret besluttet ikke umiddelbart at ændre skolestrukturen men at iværksætte en proces, som skal involvere alle folkeskolens interessenter. Processen skulle have til formål at skabe gode betingelser for udvikling af skolernes undervisningspraksis så den og skolerne udvikles til at være både kvalitetsmæssigt og økonomisk bæredygtige institutioner, fx gennem samarbejde og/eller samdrift med andre kommunale servicefunktioner og således at også lokalsamfundene styrkes. Den altoverskyggende udfordring i 2015 var skolernes økonomi. Det blev besluttet, at fritidshjemmet og klubberne omlægges til SFO2 d. 1. januar Der blev truffet beslutning om fortsættelsen af læringsprojekterne for Smakken og HG klubben, forlængelse af projekt fuldt forældrefinansieret SFO2 på Ll. Næstved Skole Kvalitet og økonomi i skolevæsenet I januar besluttede udvalget en tids- og procesplan med inddragelse af skolebestyrelser, lokalråd, erhvervs- og kulturliv samt faglige organisationer. Der skulle ses på: Faglig kvalitet De økonomiske rationaler De lokale interesser, de kommunale planrammer og udfordringer Bl. a. blev der holdt et stormøde med deltagelse af 110 interessenter. Der kom i alt 156 forslag og udsagn. De 71 forslag vedrørte struktur og organisering af skolerne, 25 om kvalitet i undervisningen, 18 om samarbejde, 7 om visioner og branding og endelig 35 andre forslag. Skoleårets planlægning Skolernes trængte økonomi viste sig i resultatet af skoleårets planlægning 2015/16, da det ikke var muligt at planlægge med den politisk besluttede garantiprocent på 5 %. Derfor måtte procenten for det kommende skoleår sænkes til 4 % således, at enhver skole som minimum blev tildelt økonomi til det lovpligtige undervisningsomfang plus 4 % lokal prioritering til holddannelse, pædagogisk læringscenter/skolebibliotek osv. Endvidere måtte 12 ud af de 17 skoler på økonomisk garantiordning for at kunne levere den undervisning de skulle ifølge folkeskoleloven.

6 Brugertilfredshedsun dersøgelse på skoleområdet Alle forældre blev spurgt om deres tilfredshed med deres barns skole. Svarprocenten var 41,5. Svarene viste, at 87 procent af forældrene samlet set er meget tilfredse, tilfredse eller hverken tilfredse eller utilfredse med deres børns skole. Kvalitet og økonomi i skolevæsenet Omorganisering af skolerne Vedrørende kvalitet og økonomi på skoleområdet ønskede udvalget et forslag til ændring af ledelsesstrukturen som en del af en fremtidig tilpasning af skolevæsnet. De forskellige lederposter og ledelsesprofiler, der ville være aktuelle i en ændret struktur blev beskrevet. Det blev vurderet, at en organisation af skolevæsnet i 6 store distrikter vil give mulighed for på sigt at reducere udgifterne til ledelse med 5 til 6 mio. kr. om året. Der blev gjort opmærksom på, at implementeringen af folkeskolereformen stiller ekstraordinært store krav til ledelseskraft og ledelsesresurser, da reformen forudsætter større ledelsesmæssigt nærvær i forhold til skolens kerneydelse. I juni holdt byrådet et temamøde. Drøftelserne tog udgangspunkt i ønsket om at skabe mere ensartede betingelser for skolerne at arbejde ud fra samtidig med, at der både var en økonomisk og en kvalitetsmæssig dagsorden. Drøftelserne fokuserede meget på den manglende økonomi, og der var en generel erkendelse af de økonomiske udfordringer. Efter en lang proces med inddragelse af alle interessenter besluttede byrådet den 15. december en omorganisering af skolerne fra 17 skoler til 6. Målet var: at styrke de faglige resultater på skolerne set i lyset af reformen, at styrke ledelsen af skolerne ved at samle overordnede ledelsesfunktioner på færre personer og styrke den daglige pædagogiske ledelse, at sikre, at skoler og skolevæsen har et økonomisk råderum 2016 Omorganisering af skolerne Omorganiseringen indebar, at der ikke blev lukket matrikler, men på nogle skoler blev klasser flytter til en anden afdeling, således at klasseoptimering blev mulig. Omorganiseringen skulle træde i kraft pr. 1. august 2016 På baggrund af den besluttede omorganisering af skolerne skulle der hen over foråret tages beslutning om en række ting: En ny resursefordelingsmodel for tildeling til skolerne Placering af ledere Placering af medarbejdere Placering af modtageklasser Nye ansættelsesbreve til alle på skolerne Utallige praktiske ting fx ændringer: af kontoplaner, busruter, tilpasning af administrative systemer, telefoner osv. Ikke mindst var lederne på skolerne udfordret ved både at skulle opbygge 6 nye skoler fra grunden og planlægge et helt skoleår på en ny sammenlagt skole sammen med medarbejdere, de ikke kendte. Samtidig skulle de drifte og afvikle den skole, de var på og gøre processen tryg for alle deres medarbejdere både de gamle og de kommende.

7 De 5 mål for 2020 For at sikre kvaliteten i skolernes kerneydelse og sikre endnu bedre faglige resultater blev der opstillet 5 mål for For hver mål blev der oprettet et netværk bestående af en leder fra hver skole og med en konsulent fra CUD som tovholder. Netværkene mødes hver måned. Det nye tættere samarbejder skolerne imellem og mellem skolerne og CUD skulle sikre, at de 6 nye skoler kom godt fra start og at målene nås. Mål 1: Faglighed: Målet er, at alle skoler senest i skoleåret 2017/18 har positiv undervisningseffekt på de bundne prøvefag ved 9. klasses prøver. Mål 2: Økonomi: Målet er, at alle skoler skal have sorte tal på bundlinjen fra 31. juli 2016 og frem Mål 3: Trivsel: Målet er positiv udvikling i trivselsmålinger for både elever og medarbejdere på folkeskolerne. Mål 4: Inklusion: Målet for 2020 er 94,5 % Mål 5: Overgang til ungdomsuddannelserne Læringsløftet: Et løft til alle et løfte om læring For at sætte så meget fokus som muligt på at øge elevernes læring søgte og modtog CUD 10,2 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden. Læringsløftet kort: Uddannelse af 150 læringsagenter til at understøtte lærernes og pædagogernes læring Lærere og pædagoger får kurser i målstyret undervisning, klasseledelse og inkluderende differentieret undervisning over tre år Kurserne har fokus på elevernes læring, på synlighed om deres fremskridt og på at styrke deres trivsel Læringsløftet er unikt, fordi vi som de første i Danmark kobler kurserne med feedback og uddanner læringsagenter, som vil give lærere og pædagoger feedback på deres undervisning/aktiviteter Årlige workshops for læringsagenter og ledelser Årlige ledelsesinternater for at understøtte og udvikle projektet Læringsløftet trådte i kraft på skolerne pr. 1. august samtidig med opstarten af de 6 nye skoler. Strategi og handleplanen Flere unge i uddannelse og job de unge er Næstveds fremtid I dec vedtog byrådet en 5-årig strategi og handleplan, der har til formål at få flere unge i Næstved Kommune i uddannelse og job. Baggrunden for arbejdet er de mange nye reformer på uddannelsesog beskæftigelsesområdet, som gør, at vi i kommunerne er nødsaget til dels at ændre på vores praksis og dels at øge det tværgående samarbejde både internt og eksternt. Strategi og handleplanen har indtil nu resulteret i et øget samarbejde med Center for Arbejdsmarked senest med en sammenfinansiering af intensive læringsforløb for 200 unge fra 8. kl. til og med det 17 år og et øget samarbejde mellem folkeskolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, byens fire ungdomsuddannelser, Center for Arbejdsmarked og Center for Børn og Unge. Sidstnævnte har sammen valgt at sætte fokus på syv indsatser. Det er Frafaldstruede elever i indskolingen og på mellemtrinet Det obligatoriske emne i folkeskolen Uddannelse og job Obligatorisk brobygning Øget viden til folkeskolelærerne om ungdomsuddannelserne Vidensdeling mellem læse- og matematikvejledere på tværs af folkeskoler og ungdomsuddannelser Frafaldstruede unge i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse

8 Samarbejdskatalog Alle indsatser på nær Samarbejdskatalog bliver implementeret fra skoleåret 2017/2018. Fremadrettet kommer regeringens udspil Tro på dig selv det gør vi formentlig til at få stor betydning for området og samarbejdet mellem bl.a. førnævnte parter. Åben skole I forbindelse med skolereformens krav om den åbne skole blev der i januar 2016 etableret et tværgående samarbejde mellem daværende CUD, CSU og CKB i form af en åben skole-arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har fungeret som koordinerende omdrejningspunkt for samarbejdet samt for udviklingen af forskellige tiltag med det mål at bidrage til at realisere intentionerne i den åbne skole om, at børn og unge modtager tilbud, som er relevante for deres læring fra foreninger, kulturinstitutioner og erhvervsliv. I CKB ansatte man en åben skole konsulent, som bindeled til foreninger og kulturinstitutioner, og som koordinerende kraft i redaktionsgruppen. Blandt gruppens opgaver er blandt andet facilitering af ambassadørnetværk, udvikling af modeller for systematisk og strategisk samarbejde med eksterne aktører, synlighed på skolerne, udbredelse af evalueringsmetodikker, ekstern financiering samt udvikling og drift af en IT-platform. Platformen er netop lanceret i forbindelse med kommunens første åben skole messe for lærere, pædagoger og skoleledelser. I samarbejde med skolernes pædagogiske ledere står arbejdsgruppen over for at implementere et bud på en model for systematisk åben skole samarbejde, som har fået navnet Åben skole raketten. Arbejdet med den åbne skole er således i stabil fremdrift. Nyt brobygningsmateriale for brobygning mellem dagtilbud og skole Se venligst under dagtilbud Ny centerstruktur Resursetildelingsmodeller Der blev i efteråret beslutte en ny centerstruktur, hvor Center for Uddannelse og Center for dagtilbud er sammenlagt pr. 1. januar I forbindelse med omorganiseringen af skolerne blev der besluttet en ny resursefordelingsmodel for skolernes almenundervisning. Der blev ikke ændret i forhold til SFO og Det skete derfor ved dette års planlægning af skoleåret 2017/18. For SFO sker fordelingen efter en model, der sikrer resurser til, at også små SFO- afdelinger i landområderne kan have mindst en medarbejder i hele åbningstiden. Vedrørende specialundervisning (20.2) sker fordelingen i henhold til en ny Epinionberegning (med anvendelse af de nationale socialfaktorer) dog således, at der sker en udligning på 50 % i 2017/18 i forhold til udsvingene. Og som noget specielt i år sker der en yderligere udjævning på 20.2 området ud fra en konkret vurdering af skolernes udfordringer Studietur til New Zealand Formålet med turen var at studere Synlig læring i praksis i det land, der er længst fremme på området, og dermed har den største viden på området og herefter implementere metoderne på skolerne i Næstved Kommune for at forbedre elevernes læringsudbytte. Hermed

9 understøttes arbejdet med 2020-planen for skoleområdet og Læringsløftet. Der var et intensivt fagligt program, hvor fokus var på Synlig læring i praksis. Det var en kombination af Synlig læring i teori og praksis med besøg hos Cognition Education, Education Review Office og University of Auckland som det teoretiske grundlag og besøg på skoler for at studere teorierne ført ud i praksis. Anlæg Godkendelse af projektforslag til ombygning 1, Susålandets Skole Anlægsregnskab - Ll. Næstved Skole, Karrebækvej - hal og terrænarbejder I Skoleudbygningsplanen for Susålandets Skole er der afsat midler til ombygning af den Gule Cafe samt ombygning af den eksisterende gymnastiksal. År Anlægsbevilling Forbrug 2014 Anlægsregnskab - Ll. Næstved Skole, Karrebækvej - fagfløj for musisk, kreative fag I alt År Anlægsbevilling Forbrug I alt