Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner, folkeskoler, SFO samt fritids- og ungdomsklubtilbud. Børne- og Skoleudvalget er endvidere ansvarlige for specialskoler og specialundervisning til børn, Ungdomsskolen samt sociale foranstaltninger og forebyggende opgaver rettet mod sårbare og udsatte børn og unge. Reduktion i antallet af anbringelser Antallet af anbringelser samt udgiften til dem har været et fokusområde på området for børn, unge og familier med særlige behov. Både med henblik på at reducere de samlede udgifter på området og for at kunne omlægge til en mere forebyggende indsats, så anbringelser ikke bliver nødvendige. Antallet af anbringelser toppede i løbet af 2013 med 265 anbringelser. Med udgangen af 2014 var antallet reduceret til 234. Det var samtidig ambitionen for budget 2014 at reducere udgifterne på anbringelser med cirka 14 millioner kroner i forhold til forbruget i På trods af det kraftige fald i antallet af anbringelser lykkedes det ikke at reducere udgifterne med mere end cirka 8 millioner kroner. Der arbejdes videre med at etablere alternativer til anbringelser, at opnå målet med anbringelser hurtigere og at øge andelen af anbringelser, der sker i plejefamilier. Folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler Hele foråret 2014 arbejdede skolerne fokuseret med at forberede folkeskolereformen, der skulle træde i kraft den 1. august. Center for Uddannelse iværksatte sammen med et konsulentfirma uddannelse af skoleledelserne med efterfølgende sparringsforløb således, at ledelserne kunne havde de bedste forudsætninger for implementering af reformen sammen med lærerne og pædagogerne. Samtidig med reformen har lærerne fået nye arbejdstidsregler, hvilket har betydet en stor omvæltning for den enkelte lærer i måden at tilrettelægge arbejdet på. Al arbejde skal som udgangspunkt ske på skolen. Det har betydet, at der på alle skoler er indrettet arbejdspladser til lærerne, så de kan forberede sig til undervisningen. Med reformen skal eleverne have længere skoledage. Indførelse af reformen i Næstved koster cirka 46 millioner kroner årligt. Omkring halvdelen af denne øgede udgift er betalt af, at

2 lærerne skal undervise i flere timer og dermed have mindre tid til forberedelse og andre opgaver. I erkendelse af, at det er store forandringer, som skolerne står overfor, og at planlægningen af skoleåret derfor var uhyre vigtig, udarbejdede Center for Uddannelse sammen med de faglige organisationer nogle Anbefalinger til god planlægning, som skolerne skulle følge. Disse anbefalinger er netop blevet evalueret og skærpet til Fælles forståelse således, at skolerne fra næste skoleår har endnu klarere retningslinjer at planlægge efter. Det er meget positivt, at de faglige organisationer og Center for Uddannelse har dette gode samarbejde. Implementering af reformens pædagogiske intentioner er en lang proces. Folkeskoleloven og reformen udstikker de overordnede mål og politiske pejlemærker, men for at sikre implementeringen har Byrådet vedtaget en Skolepolitik for Næstved Kommune. Skolepolitikken er den lokale vision og udfoldelse af reformen, det er den, skolerne målretter deres pædagogiske indsatser efter. Siden reformens ikrafttræden den 1. august har ledelser og medarbejdere arbejdet ihærdigt på at få alt det nye til at lykkes. Det øgede samarbejde mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning går mange steder rigtig godt, og skolerne arbejder på, at dette samarbejde får bedre vilkår. Der foregår megen nytænkning i forhold til, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter hver dag, både i timerne og i pauserne. Den frivillige lektiestøtte volder nogle udfordringer i forhold til reelt både at være lektiestøtte og give mulighed for faglig fordybelse. En af intensionerne med reformen er, at fremtidens elever skal være mere innovative og iværksættende. Center for Uddannelse søgte og fik midler fra A.P. Møller fonden til et projekt om innovation og entreprenørskab. Et projekt der rummer uddannelse af lærere og pædagoger, inspiration til skoleledelser og en innovationskonference for alle skoler. Projekter spiller fint sammen med skolernes arbejde med den åbne skole, hvor skolerne f.eks. samarbejder med erhvervsvirksomheder, musikskolen og ungdomsuddannelserne. Derudover har A.P. Møller fonden givet midler til et projekt om Visible Learning på Ll. Næstved og Holsted Skole. Skolestruktur I budgetforliget for 2015 blev det som opfølgning på skolestrukturændringen i 2011 og den nye folkeskolereform besluttet, at der skulle ske en justering af skole- og klubstrukturen, og at strukturændringen skulle sikre mest mulig læring for pengene. Strukturen skulle være så robust, at den ville være økonomisk, pædagogisk og ledelsesmæssigt bæredygtig. Den skulle endvidere tilbyde varierede læringsformer - ikke mindst i udskolingen - bidrage til inklusionsindsatsen, sikre den løbende kompetenceudvikling og bredden i lærernes undervisningsfag. Forligspartierne var enige om, at der snarest skulle skabes klarhed over den nye struktur, således at unødig usikkerhed kunne undgås blandt forældre, elever, ansatte og ledelse. Begrundelsen var, at undervisningsområdet resursemæssigt i de kommende fire år vil blive reduceret med cirka 40 millioner kroner. Der vil være en forventet nedgang i elevtallet, som bør medføre strukturelle tilpasninger med henblik på at tilpasse bygningskapacitet og struktur til de fremtidige økonomiske rammer.

3 Processen gik i gang i forsommeren og resulterede i en analyserapport vedrørende skole-, SFO- og klubstrukturen. Rapporten blev præsenteret og gennemgået i en række fora. Rapporten anviste en lang række forslag til ændringer af skolestrukturen. De politiske drøftelser gjorde, at der efterfølgende blev regnet på alternative versioner. Ved de præsentationer og dialogmøder, der blev gennemført, blev der fra skolebestyrelser og lokalråd først og fremmest rejst kritik af, at der primært var taget udgangspunkt i, at der skulle indhøstes et økonomisk rationale i stedet for at fokusere på kvaliteten i undervisningen. Der blev i processen gjort opmærksom på, at folkeskolereformen stiller nye krav til undervisningen, både hvad angår indhold, tilbud og fysiske rammer. Der skal f.eks. kunne gives mulighed for at eksperimentere i laboratorier eller i værkstedslokaler, hvor der kan arbejdes med mere konkret og praktisk tilgang til undervisningen. Sådanne lokaler er dyre i etablering, og drift og skolens volumen er derfor vigtig for en rationel udnyttelse. Flere valgmuligheder i overbygningen/linjer kræver, at overbygningseleverne samles på færre matrikler. Tre klasser pr. årgang er et minimum. IT-understøttelse af reformen stiller krav om et teknologisk opdateret personale og sammen med det en, til enhver tid, opdateret infrastruktur. Større enheder giver bedre muligheder for kollegial sparring og supervision, og færre matrikler betyder færre udgifter til vedligehold og udskiftning af IT-netværk på skolerne. Efter en lang proces besluttede Byrådet i efteråret umiddelbart ikke at ændre skolestrukturen, men at iværksætte en proces, som skal involvere alle folkeskolens interessenter. Processen har til formål at skabe gode betingelser for udvikling af skolernes undervisningspraksis, så den og skolerne udvikles til at være både kvalitetsmæssigt og økonomisk bæredygtige institutioner, f.eks. gennem samarbejde og/eller samdrift med andre kommunale servicefunktioner og således, at også lokalsamfundene styrkes. Dette arbejde er i fuld gang. Fokus på kvalitet og udvikling af dagtilbudsområdet Socialmininister Manu Sareen besøgte den 1. september 2014 Næstved. Ministeren blev blandt andet. præsenteret for, hvordan der arbejdes med læreplaner i dagtilbuddene i Næstved, og var meget begejstret. Ministeren har efterfølgende inddraget Næstved i arbejdet med en kommende reform for dagtilbud. Barnet i centrum Det nationale forskningsprojekt Barnet i centrum, som Næstved deltog i, er afsluttet, og institutioner og dagpleje har udarbejdet en række spændende redskaber i form af video, pjecer med mere, der kan inspirere personalet i arbejdet med de 0-3 årige. De gode muligheder, der har været for at afholde rotationsprojekter, er blevet flittigt brugt i pædagoger har gennemført et års diplomuddannelse, hvor ledige pædagoger er blevet ansat i institutionerne, mens pædagogerne har været på uddannelse. Samtidig blev endnu fire moduler planlagt inden for rotationsmodellen, som afvikles i Der blev afholdt afslutningskonference for Barnet i centrum den 3. december 2014.

4 Områdestruktur 2014 har også været året, hvor der er arbejdet med ny struktur på dagtilbudsområdet.det betyder, at der ved årsskiftet 2014/15 er ansat fire områdeledere, der hver har ansvaret for institutioner. Dette medfører en masse spændende og udfordrende processer i 2015 for både ansatte og forældre for at få implementeret den ny struktur. Børne- og Skoleudvalgets økonomi På Børne- og Skoleudvalgets område administreres økonomien på politikområderne Børn og Unge, Dagpasning samt Undervisning. Drift Nedenstående tabel viser budget og forbrug på Børne- og Skoleudvalgets politikområder. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Børn og Unge 248,1 245,5 259,6 14,1 Dagpasning 298,0 300,7 300,7 0,1 Undervisning 768,4 778,5 773,0-5,4 Der var i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på 1.324,7 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev samlet 1.333,4 millioner kroner og dermed et merforbrug på 8,8 millioner kroner.

5 Sådan fordelte udgifterne sig på Børne- og Skoleudvalgets område i 2014, millioner kroner Bidrag til statslige og private skoler, efterskoler mv. 54,1 SFO og klubber 74,2 Ungdomsskolen, Ungdommens uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser 31,4 Øvrige undervisningsudgifter, kørsel 52,7 Pædagogisk psykologisk rådgivning, sundhedstjeneste og særlige dagtilbud mv. 60,5 Plejefamilier, opholdssteder, døgninstitutioner mv. 155,1 Forebyggende foranstaltninger 44,0 Specialundervisning 158,6 Dagpleje 64,3 Vuggestue, børnehaver og integrerede institutioner 199,6 Folkeskoler 402,0 Tilskud til private pasningsordninger samt øvrige dagpasningsudgifter 36,8 Der har i 2014 været merforbrug på Børn og Unge på 14,1 millioner kroner, hvilket primært skyldes anbringelsesudgifter og et overført merforbrug fra 2013 på 5,8 millioner kroner. Resultatet på Dagpasning er stort set lig budgettet. Resultatet dækker over henholdsvis et merforbrug på pædagogiske assistentelever og mindreforbrug på henholdsvis centrale konti vedrørende dagpasning samt på daginstitutionernes selvforvaltningsaftaler. Undervisning har haft et mindreforbrug på 5,4 millioner kroner, der primært skyldes mindreforbrug på centrale konti vedrørende undervisning samt på skolernes selvforvaltningsrammer. Mindreforbrugene på selvforvaltning og centrale konti bliver overført til Det samme bliver merforbruget vedrørende Børn og Unge. Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk.

6 Anlæg Der har i 2014 været budgetteret med nettoanlægsudgifter på 33,5 millioner kroner på Børneog Skoleudvalgets område. Der har i 2014 været afholdt anlægsudgifter for samlet 26,8 millioner kroner og dermed 6,7 millioner kroner mindre end budgetteret. Det uforbrugte anlægsbeløb er søgt overført til 2015 primært til Indskolings- og SFO afsnit på Susålandets skole. I 2014 har der på Børne- og Skoleudvalgets område primært været afholdt anlægsudgifter på politikområde Undervisning, hvor der er anvendt 22,0 millioner kroner. Nogle af projekterne er: Anlægsprojekt Forbrug i 2014, millioner kroner Renovering af Susålandets skole 21,9 Ombygning af Sjølundsskolen 3,3 Nøgletal på Børne- og Skoleudvalgets område Antal indskrevne børn: Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab Dagpleje 0-2 år Vuggestue 0-2 år* Børnehave 3-5 år* SFO** SFO2** Klassekvotient bh.kl.-9. kl. gennemsnit inkl. specialklasser** 20,2 19,9 20,1 Klassekvotient 10. klasse** 25,2 24,8 25,5 Antal børn i kommunens folkeskoler 6-16 år** Antal privatskoleelever** Antal efterskoleelever** Antal anbragte børn uden for hjemmet, heraf - antal børn i familiepleje antal børn i andre anbringelser * Både vuggestue og integrerede institutioner 0-2 årige samt både børnehave og integrerede institutioner 3-5 årige, opgjort pr. 1. marts i det pågældende år. ** Opgjort pr. 5. september i det pågældende år

7 Målopfølgning på Børne- og Skoleudvalgets område Børne- og Skoleudvalgets mål Er fagudvalgs-målet nået? Redegørelse for konsekvenserne af målopfyldelsen Fremme børns læring i dagtilbud og skole, så resultaterne bliver bedre Ændring af anbringelsesmønstret Med udgangspunkt i hjemmelæringsmiljøets betydning for barnets læring og udvikling samt en brugerundersøgelse i 2012, hvor resultatet var 49 %, var målet for 2014 sat til, at 82 % af forældrene skulle opleve sig inddraget i det pædagogiske arbejde. Ved brugerundersøgelsen i 2014 var oplevelsen på 61 %. Vi må erkende, at det har været for ambitiøst et mål i forhold til den korte tid til at kunne opnå en så stor forbedring. Derfor er målet i Resultataftalen for 2015 justeret. Alle distrikter har i 2014 sat mål for udvikling af forældresamarbejdet med fokus på udvikling af hjemmelæringsmiljøet Antallet af anbringelser ved udgangen af 2014 skulle være minimum 2 % lavere end ved udgangen af Faldet i antallet af anbringelser var på 7 % i 2014 fra 252 til 234. Gennemsnitsprisen på anbringelser skulle ved udgangen af 2014 være minimum 2 % lavere end ved udgangen af Den samlede gennemsnitspris er faldet med cirka 1 %. Gennemsnitsprisen på familiepleje og opholdssteder er ikke faldet. Gennemsnitsprisen på eksterne døgntilbud er faldet med godt 10 %. Der er ikke i fuldt omfang sket den forandring fra dyrere anbringelser til billigere anbringelser, da det store fald i antallet af anbringelser først og fremmest er sket blandt de billigste anbringelsestyper.