Vi har ikke siddet på skødet og fået knus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi har ikke siddet på skødet og fået knus"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Vi har ikke siddet på skødet og fået knus - En antropologisk analyse af et værested for tidligere anbragte Charlotte Cécile Renard Nr. 282/2011 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 282/2011 Vi har ikke siddet på skødet og fået knus Charlotte Cécile Renard ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Vi har ikke siddet på skødet og fået knus - En antropologisk analyse af et værested for tidligere anbragte Charlotte Cécile Renard Kandidatspeciale Vejleder: Tine Tjørnhøj-Thomsen Institut for Antropologi Københavns Universitet Afleveringsdato: 1. november 2010.

4 Vi har ikke siddet på skødet og fået knus. - En antropologisk analyse af et værested for tidligere anbragte [...] Da jeg var færdig med at være anbragt efter alle de her år og skulle ud og klare mig i samfundet, så var det ligesom at gå i land på et koralrev, [ ] det skær man sig faktisk på...og det var farefuldt og det var meget svært at gå i land. [ ] Det at være tidligere anbragt, det er jo [ ] ligesom man kunne forstille sig med en plante, man planter ude i haven. Og så går der et halvt år, så finder man faktisk ud af, at den plante den skal flyttes over til det andet hjørne af haven. Sådan gør man, og så et halvt år yderligere, og så ved vi alle, hvordan det går med sådan en plante, at den har ikke særlig gode vækstbetingelser, fordi rodnettet og vand og alt det her... og det eneste vi faktisk laver i Baglandet, det er, at vi tager os af de planter, som faktisk har et et lidt dårligt rodnet, og dem prøver vi at passe og pleje og give omsorg, så de også bliver voksne og fine træer, som kan bidrage til vores samfund. (Uddrag fra Baglandets leder, Lorentz Lindemanns, takketale ved overrækkelsen af en af Kronprinseparrets små Sociale Priser til Baglandet København d. 30. september 2010). Forsideillustration af: Louise Christensen og Mads Danker Danielsen 1

5 Tak Tak til Baglandet, ansatte såvel som baglændere, der tog imod mig med gæstfrihed og knus. Tak for den tillid I har vist mig ved at åbne døren til jeres sted, jeres verden, jeres tanker og jeres glæder såvel som bekymringer og tillod mig at udføre feltarbejde hos jer. Også tak til min vejleder Tine Tjørnhøj-Thomsen, der fra begyndelsen af har vist interesse og engagement for projektet, og hvis altid konstruktive kritik har været en stor hjælp. 2

6 Information og læsevejledning Alle personer i dette studie optræder under pseudonymer med undtagelse af Baglandet Københavns stifter og leder, Lorentz Lindemann. Hvor der ikke er en særlig pointe i, at der er tale om lederen, benævnes han som en ansat på lige fod med de øvrige ansatte. Kursiv markeringer anvendes ved introduktion af analytiske begreber samt ved egne særlig fremhævelser. Dobbelte anførselstegn anvendes ved lokale termer og citater. 3

7 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning På vandring i Baglandet Problemfelt Vejen gennem specialet Kontekst Introduktion til Baglandet Den regionale kontekst Danske anbringelsestraditioner i en skandinavisk kontekst Landet omkring Baglandet Metode og etik At mestre den lokale fortælleform Den svære tillid Den intersubjektive arena og positionerne Fortællerum som analysemetode Historiefortællingens rum Den tidligere anbragthed og forestillingen om den fælles fortid Groteske fortællinger og fællesskab Fortællerum 1: de groteske fortællinger Case: A Case: B Det groteske som norm Grænsedragning og kategorisering Identifikation og anormalitet Den liminale refleksion Betwixed og between Kammeratskab, mødet med det groteske og refleksion Opsamling Vejrmelding og personskabelse Fortællerum 2 Vejrmeldingen Personskabelse i fællesskabet Fortælleformen og det psykologiserede rum Opsamling Hjemlighedens dobbeltheder Skabelse af hjemlighed Fællesspisning Slægtskabsterminologi Knus og kram Fortællerum 3: modbilleder på hjemlighed Den lukkede dør De ansattes dobbeltrolle Opsamling Ufortalte fortællinger og brugernes hverdag Fortællerum 4: De ufortalte fortællingers rum Jeg har fandeme klaret mig i år alene! Fra gode intentioner til klientgørelse Baglandet i verden - diskussion af socialpolitiske væresteder Opsamling Konklusion Abstract Litteratur

8 11.1 Hjemmesider Avisartikler

9 1. Indledning 1.1 På vandring i Baglandet Baglandet København er et værested for unge og voksne, der har været anbragt uden for hjemmet som børn; tidligere anbragte kalder de sig selv. Baglandet har til huse i en stor, højtliggende stuelejlighed i indre København og her mødes baglænderne 1 og de ansatte, tre gange om ugen og spiser, snakker og drikker kaffe. Det er her, jeg har lavet feltarbejde. Det første jeg ser, når jeg træder ind i Baglandets store entré, er et sofaarrangement med sofabord og lænestole. På væggene i entréen hænger to store billedrammer med kollager af hhv. nuværende og tidligere baglændere. Jeg kaster altid et blik på dem, når jeg kommer, og jeg betragter dem også ofte i løbet af dagen. Med tiden kan jeg genkende de fleste af dem, der fra billedrammerne smiler ned til mig. Også folk, jeg ikke har mødt, er blevet præsenteret for mig af forskellige baglændere, når jeg har bedt dem om at fortælle mig om billederne. Jeg kan genkende billedet af Ane, der om nogen har gjort det klart for mig, hvor svært det er som udefra kommende at skabe tillid til baglænderne. Hun er en af mine hovedinformanter, og jeg kan mærke, at hun gerne vil dele sine synspunkter med mig, selvom hun har svært ved at have tillid til nye mennesker. Det er noget, hun ikke lægger skjul på, og nogle dage vinder usikkerheden, og jeg kan mærke, at hun trækker sig væk fra mig. Andre dage svarer hun glædeligt på mine spørgsmål og fortæller mig yderligere, hvad hun anser for relevant, at jeg undersøger. Jeg flytter blikket fra billedet af Ane til billedet af en smilende ung kvinde, Sandra. Jeg mindes vores samtale om, at det er en integreret del af den måde, man omgås i Baglandet, at give knus. Hun illustrerede betydningen af det fysiske fællesskab for mig og var også med til at sætte fokus på den ambivalens mange baglændere i starten oplever i forhold til at give knus. Fra Sandra falder mit blik på billedet af Jens. Han italesatte som den første af mange betydningen af, at baglænderne og de ansatte på mange måder har en fælles fortid, som bevirker, at han føler sig 1 Baglændere er den identitetsskabende betegnelse for brugerne af Baglandet. En betegnelse, der er valgt for at signalere, at Baglandet er deres sted og for at lægge afstand til ord som klient og bruger. 6

10 tilpas i Baglandet. Alle har oplevelser, der gør dem i stand til at forstå de andre. Karina, Sigrid og flere andre rettede mit fokus på både indholdet og formen af de måder, historier fortælles i fællesrummet. Jeg hænger min jakke på stumtjeneren og kaster et blik på billederne af Stine og Dina, der med deres kritiske fortællinger om stedet bl.a. satte fokus på, at der eksister en dobbelthed både i den måde hjemlighed forstås og i selve organiseringen af væresteder. Fra entréen kigger jeg til venstre ind i den store stue for at se, om der er nogen. I stuen står det store spisebord, som bliver brugt ved højtiderne - til julemiddagen og påskefrokosten. Til dagligt sidder der nogle gange baglændere rundt om det og snakker, hvis de da ikke sidder i køkkenet. I stuen står også tv'et, der ikke er sat til, og på væggene hænger to store billedrammer med flere fotos. Fra hver sin side af stuen går døre ind til de ansattes kontorer. Dørene er altid åbne, hvis der altså ikke er en samtale derinde. På kontorerne står de ansattes skrivebord og computer samt nogle personlige ejendele. Det er her de private samtaler med baglænderne foregår, så der er også ekstra stole. I dag er der ikke nogen i stuen, så jeg kigger kort ind i bestyrelseslokalet, hvor døren står åben. Her holder Baglandets bestyrelse sine møder, men til hverdag bliver det brugt af baglænderne til at tage en lur på sofaen alene med lukket dør, selvom flere baglændere også benytter sig af sofaen i entréen til at tage en lur, fordi de her kan høre vores andres rumsteren. Fra entréen går jeg ned ad den lange gang til køkkenet, hvorfra jeg kan høre stemmer. På vejen kommer jeg forbi det halvtomme computer-/lektierum. Her føles altid halvkoldt og halvmørkt, selvom lyset er tændt og væggene udsmykket med farverige malerier, malet af baglændere gennem tiden. Fra computerrummet kan man gå direkte ind i malerrummet, et lille rum fuld af diverse malergrej. Den lange gang fører også forbi det bitte lille toilet, som er husets eneste. For enden af gangen ligger køkkenet, der er livsnerven i huset. Der er altid lunt og rundt om det lille spisebord sidder næsten altid folk og snakker, spiser og drikker te eller kaffe. I dag er ingen undtagelse. Køleskabet er altid bugnende fuldt, og alle er velkomne til at smøre sig en mad, når de 7

11 kommer. Faciliteterne til madlavning er ikke særlig gode. Der er et par kogeplader, der ikke virker optimalt og ingen rigtig ovn 2. Alligevel er det her, at størstedelen af tiden bliver tilbragt og også her, at dagens hovedbegivenhed, fællesspisningen, foregår. Jeg går rundt om spisebordet og giver knus til de tilstedeværende, inden jeg tager en kop, sætter mig ned og spørger: Er der varmt vand på kanden?. 1.2 Problemfelt Nogle unge ved ikke, hvordan de skal vaske tøj, søge om boligsikring, eller hvordan de færdes i andre af de systemer, som samfundet er bygget op omkring, og som forekommer elementære for os andre. Derfor skal vi have et større fokus på tiden efter, at de unge er anbragt og bygge videre på de initiativer, som vi ved, virker, udtaler Socialminister Benedikte Kiær i en artikel i Berlingske Tidende d. 24. august Artiklen tager afsæt i Rockwool Fondens rapport 3 om anbragte børn, der blandt andet berører, hvordan anbragte børn og unge klarer sig senere i livet. Rapporten viser, at unge, der havde været anbragt generelt har en kortere uddannelse, bliver mere arbejdsløse, har ringere helbred og oftere ender i kriminalitet end andre unge (Berlingske Tidende, 24. august, 2010). I artiklen kan man læse, at Socialminister Benedikte Kiær over de næste fire år vil afsætte 80 millioner kroner fra Satspuljen 4 til efterværnsprojekter 5, der skal hjælpe de unge til at etablere deres voksenliv. Konkret vil Socialministeren etablere 9 kommunale forsøgsprojekter, der skal sætte ind allerede fra den unge er 16 år. Til forslaget kommenterer socialordfører for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, der også ønsker et øget fokus på efterværn, at: Vi bruger årligt 14 milliarder kroner på at anbringe børn, så det er langtfra nok at afsætte 80 millioner over de næste fire år til at forbedre efterværnet. Det kommer ikke til at gøre en forskel og virker som endnu et af de her små projekter, der ikke vil føre til noget. Jeg synes egentlig, at de her børn fortjener 2 Køkkenet blev renoveret i slutningen af min feltarbejdsperiode. Nu er der derfor både ovn og velfungerende kogeplader. 3 Rapporten blev offentliggjort i maj Satspuljen fordeles hvert år i oktober-november måned af de partier, der har indgået forlig om den: Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance. Den første lov om Satspuljen kom i juni Den er blevet ændret flere gange siden, senest i maj (Socialministeriets hjemmeside). 5 Efterværn er en fællesbetegnelse for de tilbud, der findes til unge op til og efter anbringelsestidens ophør. 8

12 bedre end det (Berlingske Tidende, 24. august, 2010). Senere i samme uge udtaler Tine Egelund 6 til avisen 24timer: [...] på stort set alle områder klarer børn og unge, der tidligere har været anbragt sig dårligere end andre. Det er bare svært at sige, om deres problemer har noget at gøre med det, der skete før anbringelsen, under anbringelsen, eller om det skyldes en kombination heraf (24timer 27. august, 2010). Debatten viser, at selvom der blandt forskere og politikere i øjeblikket synes at være opmærksomhed på, hvordan børn og unge, der tidligere har været anbragt uden for hjemmet, klarer sig i deres videre liv, er der forskellige holdninger til, hvordan man bedst støtter de unge i overgangstiden. I 2006 blev det lovpligtigt for kommunerne at tilbyde unge, der fraflytter deres anbringelsessteder, det såkaldte efterværn. Mindst 6 måneder før den unge fylder 18år, skal kommunerne i samråd med den unge udarbejde en plan for den unges nære fremtid (Bengtsson og Jakobsen 2007:75). Efterværn kan eksempelvis bestå i hjælp til at finde en praktikplads, studieplads, bolig eller en aftale om, at den unge en gang om måneden kan besøge sit tidligere anbringelsessted 7 (Ebsen 2007:17-16). Satspuljen, der skal finansiere de 9 forsøgsprojekter foreslået af Socialministeren, financierer også andre socialpolitiske tilbud herunder Baglandet København, der er et sted for tidligere anbragte, og som er omdrejningspunktet for nærværende studie. Puljemidler har gennem de senere år finansieret sociale tilbud for såkaldte socialt udsatte herunder væresteder. Væresteder er som sådan ikke et nyt fænomen og er ifølge Finn Kenneth Hansen 8 et af de mest traditionelle sociale tilbud, som specielt private hjælpeorganisationer og kirkelige, sociale organisationer har haft som tilbud til fattige, hjemløse, psykisk syge og misbrugere (Hansen 1996:7). Nyt er det dog, at der i dag er tale om en statsligt støttet socialpolitisk indsats til udvikling af væresteder. Fra Socialministeriet lyder det, at der foruden de 9 forsøgsprojekter om efterværn, også skal 6 Professor og programleder for forskning om børn på SFI. 7 Nogle døgninstitutioner for anbragte børn og unge har også tilknyttet ungdomshybler, hvor unge kan bo i deres udslusningsfase. 8 Finn Kenneth Hansen er samfundsforsker ved Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), hvor han forsker i udsatte grupper, særligt hjemløse. 9

13 iværksættes undersøgelser, der helt konkret peger på, hvordan de unge bedst hjælpes. For det er en mangelvare (Berlingske Tidende 24. august, 2010). I dette lys er det relevant at studere de eksisterende socialpolitiske væresteder for unge og voksne, der har været anbragt uden for hjemmet, for derigennem at opnå yderligere indsigt i og viden om, hvordan sådanne væresteder kan bidrage til efterværnsindsatsen. Der findes en del danske, antropologiske studier af anbragte børn (eksempelvis Højlund 2009, Kristiansen & Højlund 2005, Stokholm 2007, Sommer 2008), men der er langt mellem studier af unge og voksne, der har været anbragt. Derimod er der lavet flere studier af socialt udsattes møder med det offentlige danske system, hvoraf flere beskæftiger sig med magtforholdet i mødet mellem offentlige velfærdsinstitutioner og brugeren af disse institutioner (eksempelvis Järvinen & Mik-Meyer 2003, Mik-Meyer 2004, Asmussen & Jöhncke 2004, Egelund 2004). Disse studier kaster lys over, hvordan der eksisterer en indbygget magtrelation, hvor kontrol af brugeren er en integreret del af den institutionelle praksis, også i forbindelse med sociale hjælpeforanstaltninger og tilbud. Mit ærinde I dette speciale er med etnografisk udgangspunkt i, hvordan brugerne, kaldet baglændere, af det socialpolitiske værested Baglandet København, ser deres eget behov for stedet, og hvilken rolle det spiller i deres hverdag. Nærværende studie er således en undersøgelse af Baglandet København som socialt tilbud til tidligere anbragte og min problemformulering lyder: Gennem en analyse af, hvordan et socialt fællesskab kontinuerligt skabes blandt brugere og ansatte i Baglandet København, vil jeg studere stedet, som socialpolitisk tilbud med fokus på, hvilken rolle stedet spiller i brugernes hverdag. Mit fokus på det sociale fællesskab som indgangsvinkel til at forstå, hvilken rolle Baglandet København (herefter: Baglandet) spiller i baglændernes hverdag og mere generelt til at sige noget om væresteder, er resultatet af, at netop fællesskabet har en central placering i baglændernes fortællinger om, hvorfor de kommer i Baglandet. Igen og igen centrerede fortællingerne sig om beskrivelser af tilknytning, identifikation, samt at blive mødt, rummet og forstået af de øvrige 10

14 baglændere. Fortællingerne understøttedes af praksisser i det sociale fællesskab, som jeg vil behandle senere. Fællesskabet forekom dermed at være essentielt i baglændernes forhold til stedet, hvorfor det i et studie af Baglandet som socialpolitisk værested og det tilbud, der udbydes, er relevant og nødvendigt at undersøge, hvordan dette fællesskab etableres og opretholdes. I min analyse af fællesskab inddrager jeg foruden analyser af, hvordan fællesskabet som helhed afgrænser sig, også hvordan personskabelse finder sted i fællesskabet, idet jeg argumenterer for, at personer og fællesskab skabes på en og samme tid. Endvidere udforsker jeg dobbeltheden forbundet med væresteder som Baglandet, idet de på én gang skal møde brugernes basale behov for socialt samvær og samtidig skal udvikle, ansvarliggøre og integrere dem i det såkaldte normalsamfund (Grytnes 2004:150). Jeg viser, hvordan dobbeltheden har konsekvenser for udformningen af Baglandet, og hvordan især de ansattes roller er præget af denne dobbeltrolle, hvor de både skal fungere som erstatningsforældre og samtidig være professionelle rådgivere. 1.3 Vejen gennem specialet Specialet er opbygget omkring en introducerende, en metodisk og en teoretisk og analytisk del. Først vil jeg i kapitel 2 præsentere Baglandet, stedet hvor feltarbejdet fandt sted og dernæst kontekstualisere sted og tema gennem en introduktion til Baglandet, Danmark som region og anbringelser i en dansk og skandinavisk kontekst. Endvidere vil jeg kort skitsere landet omkring Baglandet og de lignende sociale indsatser. I kapitel 3 lægger jeg mine metodiske og etiske overvejelser frem i lyset, med særligt fokus på de metodiske forhold, der har kendetegnet min felt og har været vigtige både for den empiri, der ligger til grund for specialet, samt for de analyser, jeg foretager. I kapitel 4 beskriver og argumenterer jeg for valget af min analysemetode og trækker på nogle udvalgte antropologiske forståelser af historiefortælling for at beskrive, hvordan historiefortællingen, som min analyse bygger på, skal forstås, ligesom jeg præsenterer egne centrale begreber, der har betydning for analysen. I den analytiske del, som består af fire kapitler, vil jeg i kapitel 5 analysere, hvordan ansatte og baglændere gennem historiefortælling skaber et socialt 11

15 fællesskab, der afgrænser sig i relation til verden uden for som en anormal kategori af tidligere anbragte. Dernæst analyserer jeg i kapitel 6, hvordan person og fællesskab skabes på samme tid, og studerer den psykologiserede fortælleform, der anvendes ved særlige fortællinger, som jeg argumenterer for, er et udtryk for baglændernes berøring med det offentlige system gennem deres opvækst - et system, som de samtidig taler sig op imod. Herefter vender jeg i kapitel 7 fokus mod en analyse af, hvordan de ansattes bestræbelser på at skabe hjemlighed i Baglandet skaber forbundethed samt problematiserer samme hjemlighed gennem baglændernes egne fortællinger om stedet. Jeg viser, at der eksisterer en dobbelthed i måden, hvorpå hhv. nogle baglændere og de ansatte forstår hjemlighed. Jeg peger på nogle årsager og konsekvenser ved denne dobbelthed. I sidste analysekapitel, kapitel 8, retter jeg blikket mod Baglandet som socialpolitisk værested og viser, at dobbeltheden, som blev tydelig i kapitel 7, er indlejret i tanken om væresteder. Slutteligt diskuterer jeg, hvorvidt Baglandet kan betragtes som et vellykket værested med udgangspunkt i hvilken rolle, stedet spiller i baglændernes hverdag. Disse temaer bringer mig ud i et krydsfelt af antropologisk litteratur om fællesskab og personskabelse, historiefortælling, hjemlighed og forbundethed samt om socialpolitik og velfærdsstaten. Jeg inddrager endvidere etnografisk, historisk samt anden samfundslitteratur om Danmark til mine kontekstbeskrivelser. 2. Kontekst Den regionale kontekst for nærværende studie er Danmark eller i en lidt bredere definition: Skandinavien. Konteksten formes, ligesom analysen, af antropologen selv og findes dermed ikke i verden, men i vores forestillinger om forbindelser og mangler på samme [ ] den opstår i og med fortolkerens opfattelse af relevans og grænser (Hastrup 2003c:413). I mit studie af Baglandet anser jeg det for nødvendigt at forstå den danske kontekst for socialpolitiske væresteder og Baglandets placering i denne, ligesom en beskrivelse af anbringelsesområdet lovmæssigt og historisk er 12

16 relevant i et studie af et socialt tilbud til tidligere anbragte 9. Jeg vil derfor 1) introducere Baglandet, 2) kort skitsere nogle af kendetegnene ved Danmark/Skandinavien som region og velfærdsstat, inden jeg går videre til 3) anbringelsesområdet, og sidst 4) det jeg benævner landet omkring Baglandet, som er en kort opridsning af lignende sociale tilbud. 2.1 Introduktion til Baglandet Baglandet omtales til dagligt som et sted for tidligere anbragte. Ordet sted rummer her flere betydninger: netværkssted, rådgivningssted eller værested. Baglandet kan siges at være alle tre. Jeg anvender betegnelsen socialpolitisk værested, idet jeg anser værested som rummende muligheder for både netværksdannelse og rådgivningsvirksomhed. Baglandet blev etableret i 1999 på initiativ af Lorentz Lindeman, der forsat er leder af stedet. Han har selv været anbragt fire forskellige steder i sin barn- og ungdom, og Baglandet er inspireret af hans egen oplevelse af at mangle et bagland, da han som 18årig fraflyttede den institution, han havde boet på. Han fortæller, at han som ung var stofmisbruger og begik kriminalitet, men samtidig higede efter noget andet og bedre. Da han blev stoffri, påbegyndte han arbejdet for at etablere Baglandet, som skulle være et sted, hvor tidligere anbragte kunne komme og få opbakning, råd og vejledning. Tanken i Baglandet er, at behovet for efterværn ikke stopper kort efter man bliver 18år, 23år eller for den sags skyld 45år. Tidligere anbragte vil resten af livet have et mangelfuldt socialt netværk og behovet for et bagland forsvinder ikke, fordi man bliver voksen. Mange af baglænderne har ikke haft nogen form for efterværn, så for dem er Baglandet deres efterværn. Flere af de unge baglændere, der har fået tilbuddet om efterværn, fortæller, at hjælpen ikke har været tilstrækkelig eksempelvis fortæller en baglænder, at hendes efterværn bestod i en times samtale om måneden på det tidligere anbringelsessted, hvilket ikke i praksis fungerede, idet hun ofte havde brug for hjælp til konkrete problemstillinger, som ikke kunne vente. En anden fortæller, at hendes efterværn bestod i kommunale kurser i tøjvask, madlavning og husholdningsbudgettering noget hun allerede havde 9 Jeg sætter citationstegn om tidligere anbragte, idet det er udtryk for en lokal term. Jeg ønsker hermed at gøre opmærksom på, at det er en kategori, der anvendes af de lokale i Baglandet. 13

17 lært på institutionen. Flere understreger, at det er voksenkontakten, de reelt manglede. Nogen de kunne spørge til råds om alt fra praktiske gøremål til følelsesrelaterede emner. Baglandet har en fast siddende, professionel bestyrelse og den daglige drift forestås af to ansatte, lederen og en anden samt evt. i kortere eller længere perioder suppleret af en madmor 10. Baglandet har åbent tre af ugens hverdage fra kl. 12, 13 eller 14 afhængig af dagen og til kl. 22 om aftenen og i dette tidsrum kan baglænderne opholde sig i lokalerne og efter aftale, har de mulighed for at få en privat samtale med en af de ansatte. Der er stor aldersspredning blandt baglænderne og mine informanter spænder fra 17-55år. De største grupperinger var dog, mens jeg opholdt mig i Baglandet, folk i 20'erne og 40'erne, og langt størstedelen af baglænderne er kvinder. Uddannelsesmæssigt er baglænderne en broget flok, hvor få har lange videregående eller mellemlange uddannelser, men størstedelen har korte uddannelser eller kun folkeskolens afgangseksamen. Fællesskab i Baglandet er primært stedligt forankret idet de færreste af baglænderne ser hinanden jævnligt uden for Baglandet. Lejligheden, som danner rammerne om Baglandet, danner derfor også i høj grad rammerne om fællesskabet. Jævnligt går de ansatte og baglænderne i samlet flok på café eller på restaurant, i de tilfælde bevæger fællesskabet sig sammen uden for dets stedlige forankring. 2.2 Den regionale kontekst Flere forskere 11 har peget på, at der i Skandinavien eksisterer et ligheds- og enshedsideal, der er dybt forankret i både de skandinaviske befolkninger og velfærdsstaterne, og som er udtryk for en magtfuld kulturel antagelse (Jöhncke 2007:37), der influerer på, hvordan vi anskuer samfundet og vores konkrete opbygning af dette (Jöhncke 2007:37) Efter mit feltarbejdes afslutning har bestyrelsen yderligere ansat en studerende, der hjælper med at løfte de administrative og økonomiske opgaver i forbindelse med den daglige drift f.eks. Gullested 1991, Olwig & Liep 1994, Steffens 1994, Salamon

18 Disse grundlæggende idealer om enshed og lighed udmønter sig konkret i socialpolitikken, hvor der ifølge Steffen Jöhncke eksisterer en normativ antagelse om, at integration af det, der opfattes som anormalt grundlæggende er positivt og ligefrem nødvendigt for samfundets opretholdelse (Jöhncke 2007:39). Antagelsen resulterer i, at alt, der falder uden for idealet om enshed og lighed bliver kategoriseret som anormalt og derfor skal integreres eller reintegreres i det såkaldte normalsamfund. Kategorier som utilpassede unge, socialt udstødte eller misbrugere signalerer, at disse mennesker har en livsførelse, der er i uoverensstemmelse med de fremherskende normer i samfundet (Järvinen & Mik-Meyer 2004:12). Det sociale arbejdes formål er netop derfor at integrere dem i normalsamfundet. Jeg vil i kapitel 8 gennem en analyse af den nutidige socialpolitik vende tilbage til dette, og nu i stedet rette blikket mod anbringelsesfeltet. 2.3 Danske anbringelsestraditioner i en skandinavisk kontekst Relevant for mit studie af Baglandet er, at anbringelsersfeltet i Danmark gennem historien har været præget af to dominerende idealer om hhv. hjem og professionalisme. Disse idealer præger forsat danske døgninstitutioner, men også den førte socialpolitik i relation væresteder som Baglandet. De konkrete konsekvenser af denne dobbelthed vil blive tydelige gennem specialet. I Danmark har anbringelsesfeltet gennem mange år været domineret af kristne principper om den lille, hjemlignende, private institution inspireret af den tyske præst Johann Hinrich Wichern, der i 1833 oprettede institutionen, Das Rauhe Haus, for hjemløse, forladte og fattige børn. I Danmark var Harald Stein 12 central i udbredelsen af Wicherns idéer (Højlund 2009:58). Også i dag er flere anbringelsessteder drevet efter kristne principper, således driver f.eks. Bethesta anbringelsessteder. Synspunkter om, at institutioner for anbragte børn skulle være hjemlige med afsæt i barnets ret til hjem og idealet om det kristne hjem, prægede tiden omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet (Højlund 2009:59). 12 Teolog og præst ved Diakonissestiftelsen i København og senere biskop i Odense (Højlund 2009:58). 15

19 Relevant for min kontekstualisering er de karakteristiske kendetegn ved det danske anbringelsessystem sammenlignet med eksempelvis anbringelsestraditioner og -lovgivning i de øvrige skandinaviske lande. Den danske anbringelsespraksis adskiller sig på væsentlige punkter fra andre skandinaviske lande, hvilket har stor indflydelse på de anbragte børns opvækst. Jeg trækker i min redegørelse på Tea Torbenfeldt Bengtsson og Turf Böcker Jakobsens 13 undersøgelse (2007) af lovgrundlaget og udviklingstendenser i anbringelser i Norden. Den første danske Børnelov kom i 1905 og fastsatte for første gang principper om, at staten havde mandat til at gribe ind og fratage forældre deres forældremyndighed, noget der hidtil ikke havde været muligt. Med loven blev det klargjort, at staten og kommunerne også havde et ansvar for børn og unges opdragelse og eventuelle anbringelse uden for hjemmet (Bengtsson og Jakobsen 2007:67). På daværende tidspunkt udgjorde alle anbringelser uden for hjemmet tvangsanbringelser, hvor forældrene samtidig mistede forældremyndigheden. Dette gjaldt helt frem til forsorgslovens revision i Ved revisionen af forsorgsloven i 1958 blev det muligt at foretage frivillige anbringelser. Samtidig ændredes fokus i anbringelserne fra opdragelse mod behandling af børnene, hvorfor der i institutionerne kom øget fokus på psykologfaglig ekspertise og behandling af børn og unge med sociale og følelsesmæssige problemer, som ikke kunne rummes i de almindelige skoletilbud (Bengtsson og Jakobsen 2007:68-69) 14. Langt størstedelen af alle anbringelser i Danmark er frivillige anbringelser 15, altså anbringelser med samtykke. Unge over 15 år anbragt efter Servicelovens 52 samt forældremyndighedshaveren kan fri ophæve en frivillig anbringelse efter Servicelovens 68. Lovgivningen giver dog mulighed for, at børn og unge-udvalget i den pågældende kommune kan forlænge en frivillig anbringelse med op til 6 måneder for at sikre, at 13 Tea Torbenfeldt Bengtsson og Turf Böcker Jakobsen er forskere ved SFI, afdelingen for børn og familie. 14 Bistandslovens indførelse i 1976 markerede et skift i ansvaret for anbringelsesområdet. Fra at have været et statsligt anliggende blev ansvaret i 1976 flyttet ud hos de sociale udvalg i kommunerne, som stadig i dag bærer det primære ansvar for langt de fleste opgaver og funktioner inden for det såkaldte børne- og ungeområde, herunder også anbringelsesområdet. Det overordnede ansvar ligger hos Indenrigs- og Socialministeriet, som har ansvaret for udarbejdelse af lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger på området samt for at sikre, at disse efterleves i kommunerne (Bengtsson og Jakobsen 2007:69,73). 15 Bengtsson og Jakobsen opregner eksempelvis kun tvangsanbringelser til at udgøre omkring 8% af det samlede antal af anbringelser af 13-17årige unge. I dette tal er inkluderet anbringelse via ungdomssanktionen som en strafferetlig dom til unge mellem 15 og 18år (Bengtsson og Jakobsen 2007:79). 16

20 barnet eller den unge ikke brat rives ud af et velfungerende anbringelsesforløb (Bengtsson og Jakobsen 2007:77). Bengtsson og Jakobsen konkluderer på baggrund af tal fra Ankestyrelsen, at denne mulighed bliver dog yderst sjælden anvendt i praksis. I 2006 blev der kun truffet seks afgørelser om udskydelse af hjemgivelse (Bengtsson og Jakobsen 2007:77). Det danske anbringelsessystem bygger altså i høj grad på frivillighed og samarbejde mellem kommunen og forældrene omkring anbringelsen, hvilket også afspejles i lovgivningen, hvor det fulde forældreansvar og den fulde forældremyndighed under enhver form for anbringelse forbliver hos forældrene. Her adskiller Danmark sig fra de fleste andre skandinaviske lande, hvor dele af forældremyndigheden juridisk overdrages til staten ved anbringelse (Bengtsson og Jakobsen 2007:81). Netop dette og muligheden for at kunne bringe en anbringelse med samtykke til ophør er særligt vigtigt at bemærke i forhold til baglænderne, idet mange i deres barn- og ungdom har oplevet flere skift bl.a. fordi deres forældre i en periode har ønsket dem hjem. Når dette så i mange tilfælde ikke har fungeret, er de atter blevet anbragt på samme eller en ny institution. Sammenligner man anbringelseslovgivningerne i de skandinaviske lande, bliver det tydeligt, at der netop i landenes vægtning mellem frivillighed og tvang i forhold til anbringelser er væsentlige forskelle. Bengtsson og Jakobsen begrunder forskellene med, hvorvidt man i landene anskuer barnets interesser som samstemmende eller modstridende med forældrenes i anbringelsessager (Bengtsson og Jakobsen 2007:15). Uanset landet er formålet med anbringelseslovgivningen formuleret som en sikring af barnets bedste, afgørende er derfor, hvordan de enkelte lande udfører den opgave. Bengtsson og Jakobsen belyser, hvordan der i Danmark og Grønland eksisterer en opfattelse af, at barnets interesser er sammenfaldende med forældrenes - selv ved tvangsanbringelser. Som konsekvens af denne opfattelse er brugen af tvangsanbringelser begrænset i Danmark og Grønland (Bengtsson og Jakobsen 2007:15). I Finland, Island og Norge er opfattelsen derimod, at der eksisterer en indbygget interessekonflikt mellem barnet og forældrene i forbindelse med anbringelser. Derfor betragtes tiltag, der rummer elementer af tvang, og hvor hverken forældrene eller barnet/den unge selv har 17

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder Døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: baggrundsviden til underviseren

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning.

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning. Undervisernoter: Læring gennem registrering og indberetning Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til undervisningen Del 1: Baggrund

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter Tilsynsrapport 2010 Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode...

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Inspiration til fremtidens e-sundhedsvæsen

Inspiration til fremtidens e-sundhedsvæsen Inspiration til fremtidens e-sundhedsvæsen Erfaringer fra ældre, it-svage borgeres overgang til Digital Post og offentlig digital selvbetjening Signe Lund Tovgaard, cand.scient.anth Disposition Tre udfordringer

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Nyhedsbrev December 2015

Nyhedsbrev December 2015 Nyhedsbrev December 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier Her, hvor vi nærmer os årets slutning vil vi gerne sige tak for jeres dygtige og engagerede indsats gennem året, som er forudsætningen for at

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform)

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indenrigs- og Socialministeriet boern@ism.dk Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indledning LOS

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 12. november 2015

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 12. november 2015 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 12. november 2015 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Plejecenterleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere