Vi har ikke siddet på skødet og fået knus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi har ikke siddet på skødet og fået knus"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Vi har ikke siddet på skødet og fået knus - En antropologisk analyse af et værested for tidligere anbragte Charlotte Cécile Renard Nr. 282/2011 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 282/2011 Vi har ikke siddet på skødet og fået knus Charlotte Cécile Renard ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Vi har ikke siddet på skødet og fået knus - En antropologisk analyse af et værested for tidligere anbragte Charlotte Cécile Renard Kandidatspeciale Vejleder: Tine Tjørnhøj-Thomsen Institut for Antropologi Københavns Universitet Afleveringsdato: 1. november 2010.

4 Vi har ikke siddet på skødet og fået knus. - En antropologisk analyse af et værested for tidligere anbragte [...] Da jeg var færdig med at være anbragt efter alle de her år og skulle ud og klare mig i samfundet, så var det ligesom at gå i land på et koralrev, [ ] det skær man sig faktisk på...og det var farefuldt og det var meget svært at gå i land. [ ] Det at være tidligere anbragt, det er jo [ ] ligesom man kunne forstille sig med en plante, man planter ude i haven. Og så går der et halvt år, så finder man faktisk ud af, at den plante den skal flyttes over til det andet hjørne af haven. Sådan gør man, og så et halvt år yderligere, og så ved vi alle, hvordan det går med sådan en plante, at den har ikke særlig gode vækstbetingelser, fordi rodnettet og vand og alt det her... og det eneste vi faktisk laver i Baglandet, det er, at vi tager os af de planter, som faktisk har et et lidt dårligt rodnet, og dem prøver vi at passe og pleje og give omsorg, så de også bliver voksne og fine træer, som kan bidrage til vores samfund. (Uddrag fra Baglandets leder, Lorentz Lindemanns, takketale ved overrækkelsen af en af Kronprinseparrets små Sociale Priser til Baglandet København d. 30. september 2010). Forsideillustration af: Louise Christensen og Mads Danker Danielsen 1

5 Tak Tak til Baglandet, ansatte såvel som baglændere, der tog imod mig med gæstfrihed og knus. Tak for den tillid I har vist mig ved at åbne døren til jeres sted, jeres verden, jeres tanker og jeres glæder såvel som bekymringer og tillod mig at udføre feltarbejde hos jer. Også tak til min vejleder Tine Tjørnhøj-Thomsen, der fra begyndelsen af har vist interesse og engagement for projektet, og hvis altid konstruktive kritik har været en stor hjælp. 2

6 Information og læsevejledning Alle personer i dette studie optræder under pseudonymer med undtagelse af Baglandet Københavns stifter og leder, Lorentz Lindemann. Hvor der ikke er en særlig pointe i, at der er tale om lederen, benævnes han som en ansat på lige fod med de øvrige ansatte. Kursiv markeringer anvendes ved introduktion af analytiske begreber samt ved egne særlig fremhævelser. Dobbelte anførselstegn anvendes ved lokale termer og citater. 3

7 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning På vandring i Baglandet Problemfelt Vejen gennem specialet Kontekst Introduktion til Baglandet Den regionale kontekst Danske anbringelsestraditioner i en skandinavisk kontekst Landet omkring Baglandet Metode og etik At mestre den lokale fortælleform Den svære tillid Den intersubjektive arena og positionerne Fortællerum som analysemetode Historiefortællingens rum Den tidligere anbragthed og forestillingen om den fælles fortid Groteske fortællinger og fællesskab Fortællerum 1: de groteske fortællinger Case: A Case: B Det groteske som norm Grænsedragning og kategorisering Identifikation og anormalitet Den liminale refleksion Betwixed og between Kammeratskab, mødet med det groteske og refleksion Opsamling Vejrmelding og personskabelse Fortællerum 2 Vejrmeldingen Personskabelse i fællesskabet Fortælleformen og det psykologiserede rum Opsamling Hjemlighedens dobbeltheder Skabelse af hjemlighed Fællesspisning Slægtskabsterminologi Knus og kram Fortællerum 3: modbilleder på hjemlighed Den lukkede dør De ansattes dobbeltrolle Opsamling Ufortalte fortællinger og brugernes hverdag Fortællerum 4: De ufortalte fortællingers rum Jeg har fandeme klaret mig i år alene! Fra gode intentioner til klientgørelse Baglandet i verden - diskussion af socialpolitiske væresteder Opsamling Konklusion Abstract Litteratur

8 11.1 Hjemmesider Avisartikler

9 1. Indledning 1.1 På vandring i Baglandet Baglandet København er et værested for unge og voksne, der har været anbragt uden for hjemmet som børn; tidligere anbragte kalder de sig selv. Baglandet har til huse i en stor, højtliggende stuelejlighed i indre København og her mødes baglænderne 1 og de ansatte, tre gange om ugen og spiser, snakker og drikker kaffe. Det er her, jeg har lavet feltarbejde. Det første jeg ser, når jeg træder ind i Baglandets store entré, er et sofaarrangement med sofabord og lænestole. På væggene i entréen hænger to store billedrammer med kollager af hhv. nuværende og tidligere baglændere. Jeg kaster altid et blik på dem, når jeg kommer, og jeg betragter dem også ofte i løbet af dagen. Med tiden kan jeg genkende de fleste af dem, der fra billedrammerne smiler ned til mig. Også folk, jeg ikke har mødt, er blevet præsenteret for mig af forskellige baglændere, når jeg har bedt dem om at fortælle mig om billederne. Jeg kan genkende billedet af Ane, der om nogen har gjort det klart for mig, hvor svært det er som udefra kommende at skabe tillid til baglænderne. Hun er en af mine hovedinformanter, og jeg kan mærke, at hun gerne vil dele sine synspunkter med mig, selvom hun har svært ved at have tillid til nye mennesker. Det er noget, hun ikke lægger skjul på, og nogle dage vinder usikkerheden, og jeg kan mærke, at hun trækker sig væk fra mig. Andre dage svarer hun glædeligt på mine spørgsmål og fortæller mig yderligere, hvad hun anser for relevant, at jeg undersøger. Jeg flytter blikket fra billedet af Ane til billedet af en smilende ung kvinde, Sandra. Jeg mindes vores samtale om, at det er en integreret del af den måde, man omgås i Baglandet, at give knus. Hun illustrerede betydningen af det fysiske fællesskab for mig og var også med til at sætte fokus på den ambivalens mange baglændere i starten oplever i forhold til at give knus. Fra Sandra falder mit blik på billedet af Jens. Han italesatte som den første af mange betydningen af, at baglænderne og de ansatte på mange måder har en fælles fortid, som bevirker, at han føler sig 1 Baglændere er den identitetsskabende betegnelse for brugerne af Baglandet. En betegnelse, der er valgt for at signalere, at Baglandet er deres sted og for at lægge afstand til ord som klient og bruger. 6

10 tilpas i Baglandet. Alle har oplevelser, der gør dem i stand til at forstå de andre. Karina, Sigrid og flere andre rettede mit fokus på både indholdet og formen af de måder, historier fortælles i fællesrummet. Jeg hænger min jakke på stumtjeneren og kaster et blik på billederne af Stine og Dina, der med deres kritiske fortællinger om stedet bl.a. satte fokus på, at der eksister en dobbelthed både i den måde hjemlighed forstås og i selve organiseringen af væresteder. Fra entréen kigger jeg til venstre ind i den store stue for at se, om der er nogen. I stuen står det store spisebord, som bliver brugt ved højtiderne - til julemiddagen og påskefrokosten. Til dagligt sidder der nogle gange baglændere rundt om det og snakker, hvis de da ikke sidder i køkkenet. I stuen står også tv'et, der ikke er sat til, og på væggene hænger to store billedrammer med flere fotos. Fra hver sin side af stuen går døre ind til de ansattes kontorer. Dørene er altid åbne, hvis der altså ikke er en samtale derinde. På kontorerne står de ansattes skrivebord og computer samt nogle personlige ejendele. Det er her de private samtaler med baglænderne foregår, så der er også ekstra stole. I dag er der ikke nogen i stuen, så jeg kigger kort ind i bestyrelseslokalet, hvor døren står åben. Her holder Baglandets bestyrelse sine møder, men til hverdag bliver det brugt af baglænderne til at tage en lur på sofaen alene med lukket dør, selvom flere baglændere også benytter sig af sofaen i entréen til at tage en lur, fordi de her kan høre vores andres rumsteren. Fra entréen går jeg ned ad den lange gang til køkkenet, hvorfra jeg kan høre stemmer. På vejen kommer jeg forbi det halvtomme computer-/lektierum. Her føles altid halvkoldt og halvmørkt, selvom lyset er tændt og væggene udsmykket med farverige malerier, malet af baglændere gennem tiden. Fra computerrummet kan man gå direkte ind i malerrummet, et lille rum fuld af diverse malergrej. Den lange gang fører også forbi det bitte lille toilet, som er husets eneste. For enden af gangen ligger køkkenet, der er livsnerven i huset. Der er altid lunt og rundt om det lille spisebord sidder næsten altid folk og snakker, spiser og drikker te eller kaffe. I dag er ingen undtagelse. Køleskabet er altid bugnende fuldt, og alle er velkomne til at smøre sig en mad, når de 7

11 kommer. Faciliteterne til madlavning er ikke særlig gode. Der er et par kogeplader, der ikke virker optimalt og ingen rigtig ovn 2. Alligevel er det her, at størstedelen af tiden bliver tilbragt og også her, at dagens hovedbegivenhed, fællesspisningen, foregår. Jeg går rundt om spisebordet og giver knus til de tilstedeværende, inden jeg tager en kop, sætter mig ned og spørger: Er der varmt vand på kanden?. 1.2 Problemfelt Nogle unge ved ikke, hvordan de skal vaske tøj, søge om boligsikring, eller hvordan de færdes i andre af de systemer, som samfundet er bygget op omkring, og som forekommer elementære for os andre. Derfor skal vi have et større fokus på tiden efter, at de unge er anbragt og bygge videre på de initiativer, som vi ved, virker, udtaler Socialminister Benedikte Kiær i en artikel i Berlingske Tidende d. 24. august Artiklen tager afsæt i Rockwool Fondens rapport 3 om anbragte børn, der blandt andet berører, hvordan anbragte børn og unge klarer sig senere i livet. Rapporten viser, at unge, der havde været anbragt generelt har en kortere uddannelse, bliver mere arbejdsløse, har ringere helbred og oftere ender i kriminalitet end andre unge (Berlingske Tidende, 24. august, 2010). I artiklen kan man læse, at Socialminister Benedikte Kiær over de næste fire år vil afsætte 80 millioner kroner fra Satspuljen 4 til efterværnsprojekter 5, der skal hjælpe de unge til at etablere deres voksenliv. Konkret vil Socialministeren etablere 9 kommunale forsøgsprojekter, der skal sætte ind allerede fra den unge er 16 år. Til forslaget kommenterer socialordfører for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, der også ønsker et øget fokus på efterværn, at: Vi bruger årligt 14 milliarder kroner på at anbringe børn, så det er langtfra nok at afsætte 80 millioner over de næste fire år til at forbedre efterværnet. Det kommer ikke til at gøre en forskel og virker som endnu et af de her små projekter, der ikke vil føre til noget. Jeg synes egentlig, at de her børn fortjener 2 Køkkenet blev renoveret i slutningen af min feltarbejdsperiode. Nu er der derfor både ovn og velfungerende kogeplader. 3 Rapporten blev offentliggjort i maj Satspuljen fordeles hvert år i oktober-november måned af de partier, der har indgået forlig om den: Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance. Den første lov om Satspuljen kom i juni Den er blevet ændret flere gange siden, senest i maj (Socialministeriets hjemmeside). 5 Efterværn er en fællesbetegnelse for de tilbud, der findes til unge op til og efter anbringelsestidens ophør. 8

12 bedre end det (Berlingske Tidende, 24. august, 2010). Senere i samme uge udtaler Tine Egelund 6 til avisen 24timer: [...] på stort set alle områder klarer børn og unge, der tidligere har været anbragt sig dårligere end andre. Det er bare svært at sige, om deres problemer har noget at gøre med det, der skete før anbringelsen, under anbringelsen, eller om det skyldes en kombination heraf (24timer 27. august, 2010). Debatten viser, at selvom der blandt forskere og politikere i øjeblikket synes at være opmærksomhed på, hvordan børn og unge, der tidligere har været anbragt uden for hjemmet, klarer sig i deres videre liv, er der forskellige holdninger til, hvordan man bedst støtter de unge i overgangstiden. I 2006 blev det lovpligtigt for kommunerne at tilbyde unge, der fraflytter deres anbringelsessteder, det såkaldte efterværn. Mindst 6 måneder før den unge fylder 18år, skal kommunerne i samråd med den unge udarbejde en plan for den unges nære fremtid (Bengtsson og Jakobsen 2007:75). Efterværn kan eksempelvis bestå i hjælp til at finde en praktikplads, studieplads, bolig eller en aftale om, at den unge en gang om måneden kan besøge sit tidligere anbringelsessted 7 (Ebsen 2007:17-16). Satspuljen, der skal finansiere de 9 forsøgsprojekter foreslået af Socialministeren, financierer også andre socialpolitiske tilbud herunder Baglandet København, der er et sted for tidligere anbragte, og som er omdrejningspunktet for nærværende studie. Puljemidler har gennem de senere år finansieret sociale tilbud for såkaldte socialt udsatte herunder væresteder. Væresteder er som sådan ikke et nyt fænomen og er ifølge Finn Kenneth Hansen 8 et af de mest traditionelle sociale tilbud, som specielt private hjælpeorganisationer og kirkelige, sociale organisationer har haft som tilbud til fattige, hjemløse, psykisk syge og misbrugere (Hansen 1996:7). Nyt er det dog, at der i dag er tale om en statsligt støttet socialpolitisk indsats til udvikling af væresteder. Fra Socialministeriet lyder det, at der foruden de 9 forsøgsprojekter om efterværn, også skal 6 Professor og programleder for forskning om børn på SFI. 7 Nogle døgninstitutioner for anbragte børn og unge har også tilknyttet ungdomshybler, hvor unge kan bo i deres udslusningsfase. 8 Finn Kenneth Hansen er samfundsforsker ved Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), hvor han forsker i udsatte grupper, særligt hjemløse. 9

13 iværksættes undersøgelser, der helt konkret peger på, hvordan de unge bedst hjælpes. For det er en mangelvare (Berlingske Tidende 24. august, 2010). I dette lys er det relevant at studere de eksisterende socialpolitiske væresteder for unge og voksne, der har været anbragt uden for hjemmet, for derigennem at opnå yderligere indsigt i og viden om, hvordan sådanne væresteder kan bidrage til efterværnsindsatsen. Der findes en del danske, antropologiske studier af anbragte børn (eksempelvis Højlund 2009, Kristiansen & Højlund 2005, Stokholm 2007, Sommer 2008), men der er langt mellem studier af unge og voksne, der har været anbragt. Derimod er der lavet flere studier af socialt udsattes møder med det offentlige danske system, hvoraf flere beskæftiger sig med magtforholdet i mødet mellem offentlige velfærdsinstitutioner og brugeren af disse institutioner (eksempelvis Järvinen & Mik-Meyer 2003, Mik-Meyer 2004, Asmussen & Jöhncke 2004, Egelund 2004). Disse studier kaster lys over, hvordan der eksisterer en indbygget magtrelation, hvor kontrol af brugeren er en integreret del af den institutionelle praksis, også i forbindelse med sociale hjælpeforanstaltninger og tilbud. Mit ærinde I dette speciale er med etnografisk udgangspunkt i, hvordan brugerne, kaldet baglændere, af det socialpolitiske værested Baglandet København, ser deres eget behov for stedet, og hvilken rolle det spiller i deres hverdag. Nærværende studie er således en undersøgelse af Baglandet København som socialt tilbud til tidligere anbragte og min problemformulering lyder: Gennem en analyse af, hvordan et socialt fællesskab kontinuerligt skabes blandt brugere og ansatte i Baglandet København, vil jeg studere stedet, som socialpolitisk tilbud med fokus på, hvilken rolle stedet spiller i brugernes hverdag. Mit fokus på det sociale fællesskab som indgangsvinkel til at forstå, hvilken rolle Baglandet København (herefter: Baglandet) spiller i baglændernes hverdag og mere generelt til at sige noget om væresteder, er resultatet af, at netop fællesskabet har en central placering i baglændernes fortællinger om, hvorfor de kommer i Baglandet. Igen og igen centrerede fortællingerne sig om beskrivelser af tilknytning, identifikation, samt at blive mødt, rummet og forstået af de øvrige 10

14 baglændere. Fortællingerne understøttedes af praksisser i det sociale fællesskab, som jeg vil behandle senere. Fællesskabet forekom dermed at være essentielt i baglændernes forhold til stedet, hvorfor det i et studie af Baglandet som socialpolitisk værested og det tilbud, der udbydes, er relevant og nødvendigt at undersøge, hvordan dette fællesskab etableres og opretholdes. I min analyse af fællesskab inddrager jeg foruden analyser af, hvordan fællesskabet som helhed afgrænser sig, også hvordan personskabelse finder sted i fællesskabet, idet jeg argumenterer for, at personer og fællesskab skabes på en og samme tid. Endvidere udforsker jeg dobbeltheden forbundet med væresteder som Baglandet, idet de på én gang skal møde brugernes basale behov for socialt samvær og samtidig skal udvikle, ansvarliggøre og integrere dem i det såkaldte normalsamfund (Grytnes 2004:150). Jeg viser, hvordan dobbeltheden har konsekvenser for udformningen af Baglandet, og hvordan især de ansattes roller er præget af denne dobbeltrolle, hvor de både skal fungere som erstatningsforældre og samtidig være professionelle rådgivere. 1.3 Vejen gennem specialet Specialet er opbygget omkring en introducerende, en metodisk og en teoretisk og analytisk del. Først vil jeg i kapitel 2 præsentere Baglandet, stedet hvor feltarbejdet fandt sted og dernæst kontekstualisere sted og tema gennem en introduktion til Baglandet, Danmark som region og anbringelser i en dansk og skandinavisk kontekst. Endvidere vil jeg kort skitsere landet omkring Baglandet og de lignende sociale indsatser. I kapitel 3 lægger jeg mine metodiske og etiske overvejelser frem i lyset, med særligt fokus på de metodiske forhold, der har kendetegnet min felt og har været vigtige både for den empiri, der ligger til grund for specialet, samt for de analyser, jeg foretager. I kapitel 4 beskriver og argumenterer jeg for valget af min analysemetode og trækker på nogle udvalgte antropologiske forståelser af historiefortælling for at beskrive, hvordan historiefortællingen, som min analyse bygger på, skal forstås, ligesom jeg præsenterer egne centrale begreber, der har betydning for analysen. I den analytiske del, som består af fire kapitler, vil jeg i kapitel 5 analysere, hvordan ansatte og baglændere gennem historiefortælling skaber et socialt 11

15 fællesskab, der afgrænser sig i relation til verden uden for som en anormal kategori af tidligere anbragte. Dernæst analyserer jeg i kapitel 6, hvordan person og fællesskab skabes på samme tid, og studerer den psykologiserede fortælleform, der anvendes ved særlige fortællinger, som jeg argumenterer for, er et udtryk for baglændernes berøring med det offentlige system gennem deres opvækst - et system, som de samtidig taler sig op imod. Herefter vender jeg i kapitel 7 fokus mod en analyse af, hvordan de ansattes bestræbelser på at skabe hjemlighed i Baglandet skaber forbundethed samt problematiserer samme hjemlighed gennem baglændernes egne fortællinger om stedet. Jeg viser, at der eksisterer en dobbelthed i måden, hvorpå hhv. nogle baglændere og de ansatte forstår hjemlighed. Jeg peger på nogle årsager og konsekvenser ved denne dobbelthed. I sidste analysekapitel, kapitel 8, retter jeg blikket mod Baglandet som socialpolitisk værested og viser, at dobbeltheden, som blev tydelig i kapitel 7, er indlejret i tanken om væresteder. Slutteligt diskuterer jeg, hvorvidt Baglandet kan betragtes som et vellykket værested med udgangspunkt i hvilken rolle, stedet spiller i baglændernes hverdag. Disse temaer bringer mig ud i et krydsfelt af antropologisk litteratur om fællesskab og personskabelse, historiefortælling, hjemlighed og forbundethed samt om socialpolitik og velfærdsstaten. Jeg inddrager endvidere etnografisk, historisk samt anden samfundslitteratur om Danmark til mine kontekstbeskrivelser. 2. Kontekst Den regionale kontekst for nærværende studie er Danmark eller i en lidt bredere definition: Skandinavien. Konteksten formes, ligesom analysen, af antropologen selv og findes dermed ikke i verden, men i vores forestillinger om forbindelser og mangler på samme [ ] den opstår i og med fortolkerens opfattelse af relevans og grænser (Hastrup 2003c:413). I mit studie af Baglandet anser jeg det for nødvendigt at forstå den danske kontekst for socialpolitiske væresteder og Baglandets placering i denne, ligesom en beskrivelse af anbringelsesområdet lovmæssigt og historisk er 12

16 relevant i et studie af et socialt tilbud til tidligere anbragte 9. Jeg vil derfor 1) introducere Baglandet, 2) kort skitsere nogle af kendetegnene ved Danmark/Skandinavien som region og velfærdsstat, inden jeg går videre til 3) anbringelsesområdet, og sidst 4) det jeg benævner landet omkring Baglandet, som er en kort opridsning af lignende sociale tilbud. 2.1 Introduktion til Baglandet Baglandet omtales til dagligt som et sted for tidligere anbragte. Ordet sted rummer her flere betydninger: netværkssted, rådgivningssted eller værested. Baglandet kan siges at være alle tre. Jeg anvender betegnelsen socialpolitisk værested, idet jeg anser værested som rummende muligheder for både netværksdannelse og rådgivningsvirksomhed. Baglandet blev etableret i 1999 på initiativ af Lorentz Lindeman, der forsat er leder af stedet. Han har selv været anbragt fire forskellige steder i sin barn- og ungdom, og Baglandet er inspireret af hans egen oplevelse af at mangle et bagland, da han som 18årig fraflyttede den institution, han havde boet på. Han fortæller, at han som ung var stofmisbruger og begik kriminalitet, men samtidig higede efter noget andet og bedre. Da han blev stoffri, påbegyndte han arbejdet for at etablere Baglandet, som skulle være et sted, hvor tidligere anbragte kunne komme og få opbakning, råd og vejledning. Tanken i Baglandet er, at behovet for efterværn ikke stopper kort efter man bliver 18år, 23år eller for den sags skyld 45år. Tidligere anbragte vil resten af livet have et mangelfuldt socialt netværk og behovet for et bagland forsvinder ikke, fordi man bliver voksen. Mange af baglænderne har ikke haft nogen form for efterværn, så for dem er Baglandet deres efterværn. Flere af de unge baglændere, der har fået tilbuddet om efterværn, fortæller, at hjælpen ikke har været tilstrækkelig eksempelvis fortæller en baglænder, at hendes efterværn bestod i en times samtale om måneden på det tidligere anbringelsessted, hvilket ikke i praksis fungerede, idet hun ofte havde brug for hjælp til konkrete problemstillinger, som ikke kunne vente. En anden fortæller, at hendes efterværn bestod i kommunale kurser i tøjvask, madlavning og husholdningsbudgettering noget hun allerede havde 9 Jeg sætter citationstegn om tidligere anbragte, idet det er udtryk for en lokal term. Jeg ønsker hermed at gøre opmærksom på, at det er en kategori, der anvendes af de lokale i Baglandet. 13

17 lært på institutionen. Flere understreger, at det er voksenkontakten, de reelt manglede. Nogen de kunne spørge til råds om alt fra praktiske gøremål til følelsesrelaterede emner. Baglandet har en fast siddende, professionel bestyrelse og den daglige drift forestås af to ansatte, lederen og en anden samt evt. i kortere eller længere perioder suppleret af en madmor 10. Baglandet har åbent tre af ugens hverdage fra kl. 12, 13 eller 14 afhængig af dagen og til kl. 22 om aftenen og i dette tidsrum kan baglænderne opholde sig i lokalerne og efter aftale, har de mulighed for at få en privat samtale med en af de ansatte. Der er stor aldersspredning blandt baglænderne og mine informanter spænder fra 17-55år. De største grupperinger var dog, mens jeg opholdt mig i Baglandet, folk i 20'erne og 40'erne, og langt størstedelen af baglænderne er kvinder. Uddannelsesmæssigt er baglænderne en broget flok, hvor få har lange videregående eller mellemlange uddannelser, men størstedelen har korte uddannelser eller kun folkeskolens afgangseksamen. Fællesskab i Baglandet er primært stedligt forankret idet de færreste af baglænderne ser hinanden jævnligt uden for Baglandet. Lejligheden, som danner rammerne om Baglandet, danner derfor også i høj grad rammerne om fællesskabet. Jævnligt går de ansatte og baglænderne i samlet flok på café eller på restaurant, i de tilfælde bevæger fællesskabet sig sammen uden for dets stedlige forankring. 2.2 Den regionale kontekst Flere forskere 11 har peget på, at der i Skandinavien eksisterer et ligheds- og enshedsideal, der er dybt forankret i både de skandinaviske befolkninger og velfærdsstaterne, og som er udtryk for en magtfuld kulturel antagelse (Jöhncke 2007:37), der influerer på, hvordan vi anskuer samfundet og vores konkrete opbygning af dette (Jöhncke 2007:37) Efter mit feltarbejdes afslutning har bestyrelsen yderligere ansat en studerende, der hjælper med at løfte de administrative og økonomiske opgaver i forbindelse med den daglige drift f.eks. Gullested 1991, Olwig & Liep 1994, Steffens 1994, Salamon

18 Disse grundlæggende idealer om enshed og lighed udmønter sig konkret i socialpolitikken, hvor der ifølge Steffen Jöhncke eksisterer en normativ antagelse om, at integration af det, der opfattes som anormalt grundlæggende er positivt og ligefrem nødvendigt for samfundets opretholdelse (Jöhncke 2007:39). Antagelsen resulterer i, at alt, der falder uden for idealet om enshed og lighed bliver kategoriseret som anormalt og derfor skal integreres eller reintegreres i det såkaldte normalsamfund. Kategorier som utilpassede unge, socialt udstødte eller misbrugere signalerer, at disse mennesker har en livsførelse, der er i uoverensstemmelse med de fremherskende normer i samfundet (Järvinen & Mik-Meyer 2004:12). Det sociale arbejdes formål er netop derfor at integrere dem i normalsamfundet. Jeg vil i kapitel 8 gennem en analyse af den nutidige socialpolitik vende tilbage til dette, og nu i stedet rette blikket mod anbringelsesfeltet. 2.3 Danske anbringelsestraditioner i en skandinavisk kontekst Relevant for mit studie af Baglandet er, at anbringelsersfeltet i Danmark gennem historien har været præget af to dominerende idealer om hhv. hjem og professionalisme. Disse idealer præger forsat danske døgninstitutioner, men også den førte socialpolitik i relation væresteder som Baglandet. De konkrete konsekvenser af denne dobbelthed vil blive tydelige gennem specialet. I Danmark har anbringelsesfeltet gennem mange år været domineret af kristne principper om den lille, hjemlignende, private institution inspireret af den tyske præst Johann Hinrich Wichern, der i 1833 oprettede institutionen, Das Rauhe Haus, for hjemløse, forladte og fattige børn. I Danmark var Harald Stein 12 central i udbredelsen af Wicherns idéer (Højlund 2009:58). Også i dag er flere anbringelsessteder drevet efter kristne principper, således driver f.eks. Bethesta anbringelsessteder. Synspunkter om, at institutioner for anbragte børn skulle være hjemlige med afsæt i barnets ret til hjem og idealet om det kristne hjem, prægede tiden omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet (Højlund 2009:59). 12 Teolog og præst ved Diakonissestiftelsen i København og senere biskop i Odense (Højlund 2009:58). 15

19 Relevant for min kontekstualisering er de karakteristiske kendetegn ved det danske anbringelsessystem sammenlignet med eksempelvis anbringelsestraditioner og -lovgivning i de øvrige skandinaviske lande. Den danske anbringelsespraksis adskiller sig på væsentlige punkter fra andre skandinaviske lande, hvilket har stor indflydelse på de anbragte børns opvækst. Jeg trækker i min redegørelse på Tea Torbenfeldt Bengtsson og Turf Böcker Jakobsens 13 undersøgelse (2007) af lovgrundlaget og udviklingstendenser i anbringelser i Norden. Den første danske Børnelov kom i 1905 og fastsatte for første gang principper om, at staten havde mandat til at gribe ind og fratage forældre deres forældremyndighed, noget der hidtil ikke havde været muligt. Med loven blev det klargjort, at staten og kommunerne også havde et ansvar for børn og unges opdragelse og eventuelle anbringelse uden for hjemmet (Bengtsson og Jakobsen 2007:67). På daværende tidspunkt udgjorde alle anbringelser uden for hjemmet tvangsanbringelser, hvor forældrene samtidig mistede forældremyndigheden. Dette gjaldt helt frem til forsorgslovens revision i Ved revisionen af forsorgsloven i 1958 blev det muligt at foretage frivillige anbringelser. Samtidig ændredes fokus i anbringelserne fra opdragelse mod behandling af børnene, hvorfor der i institutionerne kom øget fokus på psykologfaglig ekspertise og behandling af børn og unge med sociale og følelsesmæssige problemer, som ikke kunne rummes i de almindelige skoletilbud (Bengtsson og Jakobsen 2007:68-69) 14. Langt størstedelen af alle anbringelser i Danmark er frivillige anbringelser 15, altså anbringelser med samtykke. Unge over 15 år anbragt efter Servicelovens 52 samt forældremyndighedshaveren kan fri ophæve en frivillig anbringelse efter Servicelovens 68. Lovgivningen giver dog mulighed for, at børn og unge-udvalget i den pågældende kommune kan forlænge en frivillig anbringelse med op til 6 måneder for at sikre, at 13 Tea Torbenfeldt Bengtsson og Turf Böcker Jakobsen er forskere ved SFI, afdelingen for børn og familie. 14 Bistandslovens indførelse i 1976 markerede et skift i ansvaret for anbringelsesområdet. Fra at have været et statsligt anliggende blev ansvaret i 1976 flyttet ud hos de sociale udvalg i kommunerne, som stadig i dag bærer det primære ansvar for langt de fleste opgaver og funktioner inden for det såkaldte børne- og ungeområde, herunder også anbringelsesområdet. Det overordnede ansvar ligger hos Indenrigs- og Socialministeriet, som har ansvaret for udarbejdelse af lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger på området samt for at sikre, at disse efterleves i kommunerne (Bengtsson og Jakobsen 2007:69,73). 15 Bengtsson og Jakobsen opregner eksempelvis kun tvangsanbringelser til at udgøre omkring 8% af det samlede antal af anbringelser af 13-17årige unge. I dette tal er inkluderet anbringelse via ungdomssanktionen som en strafferetlig dom til unge mellem 15 og 18år (Bengtsson og Jakobsen 2007:79). 16

20 barnet eller den unge ikke brat rives ud af et velfungerende anbringelsesforløb (Bengtsson og Jakobsen 2007:77). Bengtsson og Jakobsen konkluderer på baggrund af tal fra Ankestyrelsen, at denne mulighed bliver dog yderst sjælden anvendt i praksis. I 2006 blev der kun truffet seks afgørelser om udskydelse af hjemgivelse (Bengtsson og Jakobsen 2007:77). Det danske anbringelsessystem bygger altså i høj grad på frivillighed og samarbejde mellem kommunen og forældrene omkring anbringelsen, hvilket også afspejles i lovgivningen, hvor det fulde forældreansvar og den fulde forældremyndighed under enhver form for anbringelse forbliver hos forældrene. Her adskiller Danmark sig fra de fleste andre skandinaviske lande, hvor dele af forældremyndigheden juridisk overdrages til staten ved anbringelse (Bengtsson og Jakobsen 2007:81). Netop dette og muligheden for at kunne bringe en anbringelse med samtykke til ophør er særligt vigtigt at bemærke i forhold til baglænderne, idet mange i deres barn- og ungdom har oplevet flere skift bl.a. fordi deres forældre i en periode har ønsket dem hjem. Når dette så i mange tilfælde ikke har fungeret, er de atter blevet anbragt på samme eller en ny institution. Sammenligner man anbringelseslovgivningerne i de skandinaviske lande, bliver det tydeligt, at der netop i landenes vægtning mellem frivillighed og tvang i forhold til anbringelser er væsentlige forskelle. Bengtsson og Jakobsen begrunder forskellene med, hvorvidt man i landene anskuer barnets interesser som samstemmende eller modstridende med forældrenes i anbringelsessager (Bengtsson og Jakobsen 2007:15). Uanset landet er formålet med anbringelseslovgivningen formuleret som en sikring af barnets bedste, afgørende er derfor, hvordan de enkelte lande udfører den opgave. Bengtsson og Jakobsen belyser, hvordan der i Danmark og Grønland eksisterer en opfattelse af, at barnets interesser er sammenfaldende med forældrenes - selv ved tvangsanbringelser. Som konsekvens af denne opfattelse er brugen af tvangsanbringelser begrænset i Danmark og Grønland (Bengtsson og Jakobsen 2007:15). I Finland, Island og Norge er opfattelsen derimod, at der eksisterer en indbygget interessekonflikt mellem barnet og forældrene i forbindelse med anbringelser. Derfor betragtes tiltag, der rummer elementer af tvang, og hvor hverken forældrene eller barnet/den unge selv har 17

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere