Engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet. Markedsafgørelse over for Hi3G samt markedsafgrænsning og analyse

Transkript

1 Engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet Markedsafgørelse over for Hi3G samt markedsafgrænsning og analyse 30. november 2012 FORORD 1

2 Markedsafgørelse I medfør af 40, stk. 1, og 41, stk. 1, i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med senere ændringer (teleloven) træffer Erhvervsstyrelsen følgende afgørelse: Med udgangspunkt i markedsanalysen i kapitel 3 udpeger Erhvervsstyrelsen hermed i medfør af telelovens 40, stk. 1, Hi3G som udbyder med stærk markedsposition (SMP) på engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet. Hi3G pålægges som følge heraf i medfør af telelovens 41, stk. 1, følgende forpligtelser på markedet: Netadgang Forpligtelse til netadgang, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 1, jf. 42, som beskrevet i afsnit 4.4. Priskontrol Forpligtelse til priskontrol, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 5, jf. 46, som beskrevet i afsnit 4.5. Ikke-diskrimination Forpligtelse til ikke-diskrimination, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 2, jf. 43, som beskrevet i afsnit 4.6. Transparens Forpligtelse til transparens, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 3, jf. 44, som beskrevet i afsnit 4.7. Denne afgørelse og dermed de forpligtelser, som Hi3G herved bliver pålagt træder i kraft den 1. januar Samtidig ophæves de forpligtelser, som Hi3G er pålagt i afgørelsen af 12. maj 2011 og delafgørelse af 19. juni 2012 på engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet. Erhvervsstyrelsen har den 17. juli 2012 truffet en ny afgørelse vedrørende maksimalpriserne der gælder fra den 1. januar Erhvervsstyrelsen meddeler Hi3G, som den direkte forpligtede adressat, om nærværende afgørelse. For så vidt angår øvrige berørte udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, vil underretningen om afgørelsen ske ved offentliggørelse på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, jf. telelovens 41, stk. 1. Hi3G Denmark ApS er rette adressat i nærværende afgørelse, idet koncernen ses som en samlet juridisk og økonomisk enhed, jf. selskabsrettens regler. Afgørelsen retter sig således også mod Hi3G s datterselskaber. Der er ved gennemførelsen af markedsundersøgelsen af engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet ikke fundet særlige omstændigheder af en sådan karakter, der kan begrunde en fravigelse herfra. Afgørelsen er derfor truffet over for Hi3G Denmark ApS. FORORD 2

3 Med venlig hilsen Helle Bøjen Larsen Kontorchef Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø FORORD 3

4 Klagevejledning Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: , En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet denne afgørelse. Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. FORORD 4

5 Indholdsfortegnelse SIDE Forord Markedsafgrænsning Slutbrugermarkedet for mobiltjenester Slutbrugernes efterspørgsel efter mobiltjenester Priser Mobilnet Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller Mobiludbydere Engrosprodukter (produktion af en samtale/sms) Produktion af et opkald i Danmark Produktion af en sms Generelt om afgrænsning af markedet Metode Seneste afgrænsning af markedet Afgrænsning af produktmarkedet Kommissionens henstilling Slutbrugerens krav til produktet Vurdering af substitution Engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet Afgrænsning af det geografiske marked Konklusion Tre-kriterie-test Indledning Analyse af de tre kriterier Foreligger der strukturelle, retlige eller reguleringsmæssige hindringer for adgangen til markedet? Tenderer markedet mod effektiv konkurrence? Er det muligt alene ved anvendelse af konkurrenceretten at imødegå de pågældende markedssvigt? Konklusion på tre-kriterie-test Analyse Metode FORORD 5

6 3.2. Gældende regulering på engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet Markedets aktører TDC Telia Telenor Hi3G Mundio Mobile (Denmark) Limited Lycamobile Denmark Limited Strukturelle forhold på termineringsmarkedet Markedets størrelse Købermagt Der savnes en tilstrækkelig stærk modstående købermagt Delkonklusion Priser Fastsættelsen af engrosprisen for terminering af sms Termineringspriser i EU-landene Forskellige typer af aftaleforhold Terminering af sms fra indenlandske hhv. udenlandske teleselskaber Delkonklusion Konklusion Vurdering af udbydere med SMP Markedsafgørelse Indledning Regelgrundlag Formål Forpligtelser Pålæggelse af forpligtelser Konkurrenceproblemer på markedet Proportionalitetshensyn i forbindelse med pålæggelse af forpligtelser Forpligtelse til netadgang Regelgrundlag Indhold af forpligtelsen til netadgang til terminering af sms i Hi3G s mobilnet Begrundelse for forpligtelse til netadgang Forpligtelse til priskontrol Forpligtelse til prisregulering af netadgangsprodukter Indhold af forpligtelsen til prisregulering af netadgangsproduktet Begrundelse for forpligtelsen til prisregulering af netadgangsproduktet Forpligtelse til ikke-diskrimination Regelgrundlag Indhold af forpligtelsen til ikke-diskrimination Begrundelse for at pålægge en forpligtelse til ikke-diskrimination Forpligtelse til transparens FORORD 6

7 4.7.1 Regelgrundlag Indhold af forpligtelsen til transparens Begrundelse for at pålægge forpligtelsen til transparens Ændringer i forpligtelser i forhold til den nuværende regulering FORORD 7

8 Til denne afgørelse hører følgende bilag: Bilag 1: Bilag 2: Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald, terminering af sms samt samtrafikpunkter i Hi3G s mobilnet i Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgørelse, markedsafgrænsning og analyse på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet. FORORD 8

9 Forord Det følger af telelovens 37, at Erhvervsstyrelsen med regelmæssige mellemrum skal gennemføre undersøgelser 1 af konkurrencesituationen på telemarkedet. Markedsundersøgelsen foretages med henblik på at vurdere behovet for og eventuelt at pålægge forpligtelser efter lovens 41. Som led i markedsundersøgelserne skal Erhvervsstyrelsen foretage en markedsafgrænsning, jf. telelovens 38, og gennemføre en markedsanalyse, jf. 39. Hvis det på baggrund af markedsanalysen konstateres, at der ikke er reel konkurrence på det relevante marked, skal Erhvervsstyrelsen udpege en eller flere udbydere med en stærk markedsposition (SMP), jf. telelovens 40. En udbyder med en stærk markedsposition skal i henhold til telelovens 41, stk. 1, pålægges en eller flere af de forpligtelser, der fremgår af telelovens Hvis en markedsanalyse derimod viser, at der er reel konkurrence på markedet, skal Erhvervsstyrelsen i medfør af telelovens 40, stk. 4, ophæve alle forpligtelser, der i medfør af loven eller regler udstedt i medfør heraf er pålagt på det pågældende marked. Dette dokument indeholder Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse inklusive markedsafgrænsning og markedsanalyse på engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet. I kapitel 1 afgrænses markedet, der skal analyseres. I kapitel 2 foretager Erhvervsstyrelsen en vurdering af, hvorvidt engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet er egnet til sektorspecifik regulering (tre-kriterie-testen). Kapitel 3 indeholder markedsanalysen, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer konkurrencesituationen på det afgrænsede marked, hvor konkurrenceproblemer identificeres, og hvor Hi3G udpeges som udbyder med stærk markedsposition. Med udgangspunkt i de konkurrenceproblemer, der identificeres i markedsanalysen, pålægger Erhvervsstyrelsen i kapitel 4 Hi3G en række forpligtelser. Forpligtelserne fremgår i overordnet form på side 2, mens det nærmere indhold af forpligtelserne og begrundelserne herfor fremgår af kapitel 4. 1 Telelovens regler om markedsundersøgelser er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, (rammedirektivet), offentliggjort i EF-Tidende nr. L 108 af 24/04/2002 s , som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 og på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF, om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) offentliggjort i EF-Tidende nr. L 108 af 24/04/2002 s , som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 samt Kommissionens henstilling af 17. december FORORD 9

10 Hvis en markedsanaly se derimod viser, at der er reel kon kurrence på markedet, skal IT- og Telesty relsen i medfør af telelovens 40, stk. 4, o phæve alle forpligtelser, der i medfør af loven eller regler udstedt i medfør heraf er pålagt på det pågældende marked. 1. Markedsafgrænsning 1.1. Slutbrugermarkedet for mobiltjenester 2 I dette afsnit beskrives det danske slutbrugermarked for mobiltjenester. Der redegøres bl.a. for privat- og erhvervskundernes typiske efterspørgsel og for de tjenester, som slutbrugerne anvender. En grundlæggende viden om efterspørgslen på slutbrugermarkedet danner et godt grundlag for at forstå udbuds- og efterspørgselsmekanismerne på det bagvedliggende engrosmarked, som afgrænses og beskrives i de senere afsnit Slutbrugernes efterspørgsel efter mobiltjenester I Danmark har 94 pct. af de årige en mobiltelefon. 3 Der har igennem de senere år været en stigende efterspørgsel efter mobilabonnementer blandt de danske slutbrugere. Ultimo 2011 var der næsten 8,1 mio. mobilabonnementer i Danmark, hvilket svarer til 144,7 abonnementer pr. 100 indbyggere. 4 Til sammenligning var det tilsvarende tal ultimo 2008 på 6,9 mio. mobilabonnementer i Danmark, hvilket svarede til 124,6 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere. 5 I takt med stigningen i mobilabonnementer har der desuden kunnet konstateres en udvikling i efterspørgslen på mobiltjenester, således at der i dag tilbydes en lang række forskellige mobiltjenester til både privat- og erhvervskunder. Tidligere blev mobiltelefonen primært anvendt til at foretage og modtage taleopkald samt sende og modtage sms 6. Brugen af disse tjenester stiller som sådan ikke nogen krav til, hvilken type mobiltelefon slutbrugeren anvender. Mange privat- og erhvervskunder benytter fortsat mobiltelefonen til disse formål, men flere og flere stiller større krav til, hvad mobiltelefonen og mobilabonnementet skal kunne bruges til. Udviklingen i forhold til mobiltjenester skyldes især, at den teknologiske udvikling inden for de senere år har muliggjort mobilt bredbånd, således at slutbrugerne kan sende og modtage s og være på internettet (browsing, facebook, twitter m.m) via mobiltelefonen. Muligheden for at anvende mobiltelefonen til disse nye tjenester har været med til at drive efterspørgslen for begge kundegrupper. Samtidig er slutbrugerpriserne på mobilt bredbånd faldet, hvilket beskrives nærmere i afsnit Med mobiltjenester menes kerneydelserne tale og sms såvel som data m.m. 3 Det digitale samfund 2012, Erhvervsstyrelsen. 4 Erhvervsstyrelsens telestatestik, andet halvår af IT- og Telestyrelsens telestatestik, andet halvår af Short Message Service. MARKEDSAFGRÆNSNING 10

11 Tale Af de i alt knap 8,1 mio. mobilabonnementer er næsten 7,2 mio. taleabonnementer, mens de resterende ca. 0,9 mio. er rene dataabonnementer. Taleabonnementer udgør således den helt overvejende del af alle mobilabonnementer. Af de 7,2 mio. taleabonnementer udgør taletidskort knap 1 mio. eller 13,8 pct. 7 Den mobile taletrafik er vokset støt gennem årene. Den samlede mængde afgående minutter nåede i første halvår 2011 op på godt 6,2 mia. minutter. Dette overgår tidligere års afgående minutter og svarer til en stigning på knap 7 pct. i forhold til samme periode året før. Væksten i den samlede taletrafik skyldes ikke kun, at flere får et mobilabonnement, men også at trafikmængden pr. mobile taleabonnement er vokset. I modsætning til den mobile taletrafik er den samlede mænge afgående minutter for fastnettelefoni faldet med ca. 11 pct. fra 3,1 mia. minutter i andet halvår 2010 til 2,8 mia. minutter i andet halvår Krydsporteringslignende tjenester Flere teleselskaber tilbyder en krydsporteringslignende tjeneste, hvor teleselskabet via en omstillingstjeneste lader abonnenten modtage opkald til et fastnetnummer på vedkommendes mobiltelefon. Dette sker i praksis ved, at alle opkald til et fastnetnummer automatisk bliver dirigeret videre til det mobilnummer, som abonnementet også kræver. Derved fremstår et fastnetnummer, både for den der foretager, og den der modtager opkaldet, som om det er krydsporteret. Proceduren virker dog kun for indgående opkald. Slutbrugeren er således i stand til at modtage opkald til sit fastnetnummer på sin mobiltelefon. Det giver slutbrugeren en bevægelsesfrihed i forhold til at skulle sidde klar ved fastnettelefonen. Dog vil opkald foretaget fra mobiltelefonen ikke have fastnetnummeret som afsender, så her vil den kaldte slutbruger opleve at blive ringet op fra et mobiltelefonnummer Sms Der forekommer to former for sms-beskeder; sms er fra slutbrugere (standard-sms) og applikationsoriginerede sms er. En sms består af en tekstbesked med maksimalt 160 tegn. En standard-sms sendes fra en slutbrugers mobiltelefon, og afleveres enten til en anden slutbrugers mobiltelefon, eller eksempelvis til en computer eller lignende med et installeret SIM-kort. Denne sms-tjeneste er tilgængelig på alle mobiltelefoner på markedet og er uafhængig af hvilken teknologi, der anvendes. En applikationsorigineret sms sendes ikke fra en mobiltelefon i stedet sendes den typisk fra en computer. Afleveringen af en applikationsorigineret sms er identisk med afleveringen af en standard-sms, uanset om sms en afleveres til en slutbrugers mobiltelefon eller til en computer eller lignende med et installeret SIM-kort. Sms er mellem computere bærer ofte betegnelsen M2M (Machine to Machine). Uanset, hvorfra en sms sendes, gælder det, at sms en skal afleveres i det teleselskabs mobilnet, hvori slutbrugeren (mobiltelefonen/udstyret) befinder sig. 7 Erhvervsstyrelsens telestatestik, andet halvår af Erhvervsstyrelsens telestatestik, andet halvår af MARKEDSAFGRÆNSNING 11

12 Antallet af sendte sms-beskeder 9 er faldet det seneste år. Efter at være toppet med 6,6 mia. sms-beskeder i første halvår 2010 faldt antallet af sms-beskeder sendt i andet halvår af 2011 med 7 pct. til knap 6,2 mia. Faldet i sms-trafikken kan blandt andet skyldes, at smartphones med en indbygget funktion eller installeret applikation gør det muligt at benytte Mobile Instant Messaging (MIM), som et alternativ til sms. Sådanne beskeder sendes over en dataforbindelse Overtakserede sms er Overtakserede sms er indebærer køb af tjenester, som betales via mobiltelefonen. Markedet for overtakserede sms er har udviklet sig meget de seneste år. Overtakserede sms er blev i starten anvendt til at købe eksempelvis ringetoner til mobiltelefonen, mens de i dag har en bred anvendelse, der bl.a. dækker køb af sms-billetter til bus og tog samt deltagelse i tv-shows og konkurrencer. Betalingen afregnes typisk over telefonregningen, og det er muligt at spærre sit abonnement for sådanne tjenester Mobile datatjenester Med mobile datatjenester forstås i denne sammenhæng både mms og mobilt bredbånd. Fra andet halvår 2010 til samme periode i 2011 steg antallet af sendte mms 11 -beskeder med 24 pct. fra 44,5 mio. til 55,2 mio. Fra ultimo 2010 til ultimo 2011 steg den samlede mængde mobile bredbåndsabonnementer med 26 pct. fra godt 3,5 mio. til knap 4,5 mio. Næsten 3,6 mio. af disse abonnementer er til mobiltelefoner, mens de resterende ca er dedikerede dataabonnementer til computere. Den store vækst i antallet af mobile bredbåndsabonnementer er især båret af en vækst i mobilt bredbånd til mobiltelefoner. Mængden af mobil datatrafik er steget endnu mere end antallet af mobile bredbåndsabonnementer. Fra andet halvår 2010 til andet halvår 2011 steg den samlede datamængde med 74 pct. fra 8,5 mia. MB til 14,7 mia. MB. Væksten har været mest markant for mobil datatrafik til mobiltelefoner, der i samme periode er vokset næsten 300 pct. til 3,8 mia. MB. Hovedparten af den mobile datatrafik anvendes dog fortsat til computere Privatkundemarkedet Som tidligere anført anvendes mobiltelefonen fortsat primært til tale og sms. Derudover benytter flere og flere privatkunder mobiltelefonen til datatjenester. Privatkundemarkedet har i de seneste år været præget af hård konkurrence. Den hårde konkurrence har medvirket til, at priserne for tale, sms, mms og data er faldet drastisk. Priserne på mobilmarkedet beskrives i afsnit Bindingsperiode Den maksimalt tilladte bindingsperiode i abonnementsaftaler, der indgås med private slutbrugere (forbrugeraftaler), er i henhold til telelovgivningen seks måneder inklusive 9 Inkl. overtakserede sms er. 10 Fx imessage. 11 Multimedia Messaging Service. MARKEDSAFGRÆNSNING 12

13 opsigelsesvarsel. 12 Efter bindingsperiodens udløb vil en slutbruger kunne opsige abonnementsaftalen til enhver tid med det varsel, der fremgår af aftalen. Særligt for mobiltelefoner gælder det, at de kan SIM-låses til et bestemt teleselskabs net. Den maksimalt tilladte periode for denne SIM-lås er også seks måneder. Langt de fleste mobilselskaber SIM-låser ikke længere telefoner, hvilket bl.a. gør det lettere administrativt at flytte et nummer fra et teleselskab til et andet Nummerportabilitet Nummerportabilitet giver mulighed for at flytte (portere) et telefonnummer fra et teleselskab til et andet. Nummerportering fra et selskab til et andet må kun tage én arbejdsdag og sikrer, at en slutbruger kan skifte teleselskab hurtigt uden at miste sit telefonnummer. Formålet er at fremme konkurrencen på telemarkedet og gøre det lettere for slutbrugerne at skifte teleselskab. Det er ikke nødvendigt at afvente udløbet af en eventuel bindingsperiode eller et opsigelsesvarsel, før et nummer kan blive porteret, men betalingsforpligtelsen i forhold til en eventuel bindingsperiode eller opsigelsesvarsel består stadig, selvom et nummer bliver porteret. Slutbrugeren har således let adgang til at skifte teleselskab, men kan dog skulle betale for to abonnementer samtidig, hvis vedkommende vælger at skifte før udløbet af en bindings- eller opsigelsesperiode. Slutbrugere har ikke krav på at kunne tage deres telefonnumre med på tværs af fast- og mobilnet (såkaldt krydsportering). Teleselskaber kan dog frivilligt tilbyde tjenester, der muliggør krydsportabilitet Erhvervskundemarkedet På erhvervskundemarkedet ses en tilsvarende udvikling i retning af øget efterspørgsel efter datatjenester på mobiltelefonen. I denne sammenhæng kan fremhæves muligheden for at tilgå s. Afhængigt af erhvervskundens profil og behov er det i overvejende grad de samme tjenester, der efterspørges på erhvervskundemarkedet som på privatkundemarkedet. Erhvervskundemarkedet adskiller sig dog fra privatkundemarkedet ved, at nogle erhvervskunder i højere grad opstiller bestemte kvalitetsparametre til deres mobiltjenester. Såfremt erhvervskunden er en større virksomhed, kan mobiltjenesterne indgå som en del af en samlet løsning, hvor eksempelvis også bredbånd via faste forbindelser indgår. Erhvervskunder har mulighed for at kunne forhandle sig til en mængderabat, idet erhvervskunden indgår aftale på vegne af flere slutbrugere. I forhold til privatkundemarkedet er der dermed et anderledes konkurrencepres på erhvervskundemarkedet. Der findes ikke, i modsætning til hvad der er gældende for privatkunder, jf. afsnit , regler om en maksimal bindingsperiode i erhvervsaftaler. Til gengæld gælder de samme nummerporteringsregler for erhvervskunder som for privatkunder, jf. afsnit Jf. 12 i Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 (Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester). MARKEDSAFGRÆNSNING 13

14 Udbredelse af smartphones, tablets og dongles Udbredelsen af smartphones, tablets og dongles har bevirket en markant stigning i efterspørgslen efter mobilt bredbånd som beskrevet ovenfor Smartphones En smartphone er en avanceret mobiltelefon, der som udgangspunkt har de grundlæggende samtalefunktioner og de efterhånden almindelige mediefaciliteter som at kunne tage foto og optage video. Derudover har smartphones en række computerfunktioner, heriblandt håndtering af dokumenter, tilgang til internettet via mobilt bredbånd, håndtering af s og kalenderfunktion. Desuden er det muligt at installere en lang række små tillægsprogrammer såkaldte applikationer ( apps ). Ved download af særlige applikationer kan en smartphone også anvendes til taletjenester via dataforbindelsen. 13 Disse tjenester kaldes under ét for mobil Voice over Broadband (VoB). Udbredelsen af smartphones i Danmark er vokset markant. Ultimo 2009 var der ca smartphones i Danmark, mens der i juni 2011 var mere end 2 mio. smartphones. Det betyder, at næsten halvdelen af de danske mobilbrugere i 2011 havde en smartphone til forskel fra 2010, hvor tallet lå på omkring en fjerdedel Tablets En tablet er en form for bærbar computer, som består af én stor touchskærm. Stort set alle tablets kan tilsluttes internettet via en wifi-forbindelse. Derudover kan man i flere tablets indsætte et SIM-kort og derved bruge mobilt bredbånd til at gå på nettet (eksempelvis med henblik på at skrive mails, surfe, se film m.m.), uanset hvor slutbrugeren befinder sig. Hvis der er et almindeligt SIM-kort i en tablet, kan den også bruges til at foretage taleopkald fra. Desuden kan en tablet også anvendes til taletjenester via en dataforbindelse Dongles En dongle er et mobilt modem, der forbinder slutbrugerens computer med et mobilnet og sørger for, at slutbrugeren kan tilgå internettet via et mobilt bredbåndsabonnement. En dongle kan ikke anvendes til almindelige taleopkald, men kan bruges til taletjenester via en dataforbindelse Priser 15 Som beskrevet i afsnit 1.1 anvendes mobilenheder i dag til mange forskellige tjenester, hvor mobilenhederne tidligere hovedsageligt blev benyttet til tale og sms. Samtidig yder flere teleselskaber tilskud til nye slutbrugeres køb af mobilenheder, og abonnementsprisen er derfor ikke den eneste faktor, som slutbrugerne betragter, når de vælger, hvilket selskab de skal købe abonnement hos Tale Siden 2002 har den månedlige pris for at ringe 300 minutter med det billigste mobilabonnement oplevet et realprisfald på 72 pct. I 2012 koster det 99 kr. inklusive abonnement. Priserne for fastnettelefoni er i samme periode faldet mere begrænset med et fald på 22 pct., når der tages højde for inflation. I de seneste år har priserne for mobil 13 Eksempler på disse applikationer er Skype og Viber. 14 Kilde: Balleby & Grumsen. 15 Oplysninger om priser indberettes af teleselskaberne til Erhvervsstyrelsen fire gange om året. MARKEDSAFGRÆNSNING 14

15 taletrafik via fastnet været stort set uændrede. Nedenstående priser er alle for abonnementer, hvor tale ikke er en del af en mobilpakke med sms og data. Tabel 1: Prisudvikling TELEFONI PRISUDVIKLING, BILLIGSTE ABONNEMENT, Pr. måned Mobilabonnement minutter Fastnetabonnement minutter Kilde: Erhvervsstyrelsen. Januar 2002 Januar 2004 Januar 2006 Januar 2008 Januar 2010 Januar kr. 218 kr. 85 kr. 136 kr. 98 kr. 99 kr. 188 kr. 187 kr. 181 kr. 181 kr. 181 kr. 181 kr Sms Priserne for at sende en sms, der betales enkeltvis, varierer mellem 0,08 og 0,75 kr. Det er dog generelt svært at danne sig et overblik over udviklingen for priserne for sms, da mobilabonnementer i stigende grad sælges som pakker, hvor forbrugerne kan sende et ubegrænset antal sms-beskeder som en del af pakken. Således havde 84 pct. af alle pakkeløsninger i januar 2012 fri sms inkluderet mod 76 pct. i maj Pakker Mobilabonnementer sælges altså i stigende grad som pakkeløsninger, hvor en mængde tale, fri sms og mms samt ofte også en vis mængde datatrafik er inkluderet i en fast månedlig pris. Denne udvikling skal ses i lyset af det stigende antal smartphones, hvor datatrafik ud over tale og sms/mms bliver en naturlig del af et abonnement. Sådanne pakker har den fordel, at forbrugerne er sikre på den månedlige pris, som de skal betale for deres abonnement. Omvendt skaber mobilpakker en mindre gennemsigtig enhedspris, idet det bliver sværere for forbrugerne at gennemskue, hvordan priserne bliver fordelt mellem de forskellige tjenester. De fleste mobilselskaber tilbyder i dag mobilpakker. Således er mobilmarkedet i dag præget af stor variation i udbuddet af mobiltjenester, hvor selskaberne ikke alene konkurrerer på enhedsprisen, men også på pakkeløsninger. For at kunne være konkurrencedygtige skruer selskaberne i den forbindelse på flere parametre. De typiske ændringer er, at selskaberne inkluderer et højere forbrug i abonnementet uden at ændre prisen eller blot sænker prisen for abonnementet. I enkelte tilfælde er både forbruget hævet, og prisen sænket. I maj 2011 kunne forbrugerne få et abonnement med 2 timers tale, fri sms og mms samt 200 MB data til 99 kroner, hvorimod man til samme pris i januar 2012 kunne få 3 timers tale, fri sms og mms samt 3 GB data. For 149 kr. kunne man i maj 2011 få 5 timers tale, fri sms og mms samt 5 GB data, mens man i januar 2012 kunne få 6 timers tale, fri sms og mms samt 6 GB data for 139 kr. 16 Prissammenligningerne bygger på såkaldte forbrugsprofiler, der opstiller parametre for samtalelængder, andelen af opkald, der foretages til henholdsvis fastnet og mobilnet, andelen af opkald til hjemmenettet mm. MARKEDSAFGRÆNSNING 15

16 1.2. Mobilnet Et mobilnet består i princippet af et radionet, et core-net og et transmissionsnet (typisk fiberkabler), som forbinder radionettet og core-nettet. Radionettet består først og fremmest af en række basestationer (primært antenner og master) med radioudstyr. Corenettet består af en række systemer, som ud over at holde styr på, hvor slutbrugerne befinder sig, også kobler og afbryder opkald og håndterer voic samt tilhørende mobiltjenester. Figur 1: Mobilnet Radio Access Net Corenet Transmissionsforbindelser Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen I Danmark anvendes fire typer af radiokommunikationssystemer til fremføring af mobiltrafik GSM 17, UMTS 18, LTE 19 og CDMA hvor GSM fortsat er det mest udbredte. Det har en væsentlig betydning for kvalitet, kapacitet og hastighed, hvilket radiokommunikationssystem der anvendes. Udviklingen i mobiltjenester og antallet af mobilabonnementer betyder, at der stilles større krav til kapaciteten i mobilnettet. Det betyder, at teleselskaberne opgraderer deres net til nyere radiokommunikationssystemer som UMTS og LTE. 17 Global System for Mobile Communications. 18 Universal Mobile Telecommunications System. 19 Long Term Evolution. 20 Code Division Multiple Access. MARKEDSAFGRÆNSNING 16

17 1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller Der er i dag et stort antal teleselskaber, der tilbyder forskellige mobiltjenester til slutbrugere. For at tilbyde mobiltjenester til slutbrugere skal et selskab på den ene eller anden måde have adgang til mobilnettet. Der er flere mulige forretningsmodeller for selskaberne, når de vil tilbyde mobiltjenester til slutbrugere afhængig af, hvor meget det enkelte selskab ønsker at investere Mobiludbydere Mobilnetoperatører (MNO) I Danmark findes der fire mobilnetoperatører TDC, Telia, Telenor og Hi3G. En mobilnetoperatør ejer sit eget mobilnet, der muliggør udbud af bl.a. mobiltelefoni på både engros- og detailniveau. MNO en har fået udstedt en frekvenstilladelse, der giver brugsret til en række frekvenser til brug for opbygning af et radionet. En mobilnetoperatør har således investeret i et Radio Access net, core-net mv., jf. figur 1. En MNO indgår på engrosniveau aftaler med andre mobilnetoperatører og MVNO 21 er om betaling (termineringsafgifter) og vilkår for udveksling af trafik mellem net (interconnect-aftaler). MNO en indgår ligeledes internationale roamingaftaler, dvs. aftaler om udveksling af trafik med internationale operatører. En mobilnetoperatør kan aflevere trafik til sine egne slutbrugere og udveksle trafik mellem egne slutbrugere og har en såkaldt HLR 22, der indeholder en database over MNO ens abonnenter. MNO en udsteder selv SIM-kort, som definerer, hvilke tjenester slutbrugeren kan benytte. De danske MNO er har fået tildelt deres egne nummerserier 23. MNO erne har foretaget store investeringer i at opbygge eget mobilnet samt erhverve frekvenstilladelser, og det kræver en betydelig trafikvolumen for, at det er økonomisk lønsomt at investere i eget mobilnet m.m. De danske mobilnetoperatører er derfor store (internationale) televirksomheder, der besidder en betydelig kapital. En MNO er derfor også i langt de fleste tilfælde en varig spiller på markedet. En MNO kan sælge netadgang til virtuelle mobilnetoperatører (MVNO er) og gensælgere, som ikke ejer tilstrækkeligt infrastruktur til at kunne producere bl.a. mobiltelefoni. Nedenstående figur viser engrosmarkedet henholdsvis detailmarkedet for mobiltelefoni. Øverst i figuren er MNO er med eget mobilnet, der sælger infrastruktur til teleselskaber uden eget mobilnet (MVNO er og gensælgere) eller direkte til slutbrugere. 21 Mobile Virtual Network Operator. 22 Home Location Register. 23 Den danske nummerplan er 8-cifret og ikke-geografisk og specificerer, at visse nummerserier er afsat til fortrinsvis fastnet- eller mobiltelefoni. Herudover er særlige nummerserier afsat til kortnumre, gratisnumre, overtakserede tjenester, M2M-kommunikation, reserver mv. MARKEDSAFGRÆNSNING 17

18 Figur 2: Engros- og detailmarkedet for mobiltjenester Engrosmarkedet Teleselskab med eget mobilnet (MNO) Teleselskab uden eget mobilnet (MVNO og gensælger) Detailmarkedet Slutbrugere (privat- og erhvervskunder) Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Mobile Virtual Network Operator (MVNO) Erhvervsstyrelsen har kendskab til to MVNO er på det danske marked (Lycamobile og Mundio Mobile). En MVNO er en virtuel mobilnetoperatør, som tilbyder mobiltjenester til slutbrugere uden at eje et mobilnet. En MVNO er ikke tildelt frekvenser og har ikke investeret i et Radio Access net, corenet m.v. MVNO en lejer i stedet den nødvendige kapacitet hos en MNO. MVNO en opererer i en vis udstrækning uafhængigt af den mobilnetoperatør (værtsnet), som MVNO en har lejet sig ind hos. MVNO er kan få tildelt, og dermed have brugsret over, deres egen nummerserie, men kan også vælge i stedet at få videretildelt en nummerserie fra MNO en. Derudover har MVNO en fuld kontrol over branding, marketing, regnings- og kundeservice. Man kan placere MVNO er på et interval alt efter, hvor meget infrastruktur de har. I den ene ende befinder sig den MVNO, der har mest infrastruktur. Denne MVNO vil typisk have en tilstrækkelig infrastruktur (mobilcentral) til selv at kunne udveksle trafik til/fra sine egne slutbrugere med andre net end værtsnettet og kan herudover endvidere have en HLR, der indeholder en database over MVNO ens abonnenter. En sådan MVNO vil selv kunne indgå aftaler med netudbydere om betaling (termineringsafgifter) og vilkår for udveksling af trafik mellem net (interconnect-aftaler) samt indgå egne internationale roamingaftaler. Endelig vil denne type MVNO (med HLR) også selv kunne udstede SIM-kort. Da SIM-kortet definerer, hvilke tjenester slutbrugeren kan benytte, vil MVNO en kunne udvikle egne tjenester og differentiere sine produkter fra værtsnettet. 24 I den anden ende af intervallet findes MVNO er, der ejer meget begrænset infrastruktur og dermed kun adskiller sig ganske lidt fra gensælgerens forretningskoncept. Som netop beskrevet kan der være store forskelle på, hvor meget den enkelte MVNO har investeret i egen infrastruktur, og dermed også store forskelle i hvor meget trafik selskabet skal have, før at dets forretning bliver lønsom. De danske MVNO er er ikke helt så permanente spillere på markedet som MNO erne, og antallet af MVNO er kan derfor variere. 24 Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. MARKEDSAFGRÆNSNING 18

19 Gensælgere I Danmark findes der en række gensælgere (eksempelvis Lebara og Onfone). En gensælger tilbyder mobiltjenester til slutbrugere uden at eje et mobilnet. Gensælgeren er ikke tildelt frekvenser og har ikke investeret i et Radio Access net, core-net m.v., men lejer i stedet den nødvendige kapacitet hos en MNO. En gensælger adskiller sig fra en MVNO ved, at en gensælger ikke ejer egen infrastruktur. En gensælger køber en færdig engrostjeneste af et teleselskab, som råder over radiokapacitet. En gensælger køber således adgang til hele mobilnetoperatørens mobilnet ved at købe en tjeneste, der indeholder et antal opkaldsminutter, sms mv. hos en mobilnetoperatør, og gensælger tjenesten til slutbrugere under eget navn. Dermed indgår en gensælger heller ikke aftaler om samtrafik med andre teleselskaber på engrosmarkedet, og sætter heller ikke selv sine termineringspriser på engrosniveau. Gensælgeren kan få tildelt, og dermed have brugsret over, deres egen nummerserie, men kan også vælge i stedet at få videretildelt en nummerserie fra MNO en. Forretningsmodellen for en gensælger indebærer ingen investeringer i infrastruktur, og MNO en, hvis mobilnet gensælgeren er tilknyttet, leverer typisk alt fra SIM-kort til fakturering mv. Gensælgeren er dog ansvarlig for fx regningsudskrivelse over for egne slutbrugere. Dette betyder, at tjenesteudbuddet hos en gensælger i princippet heller ikke kan afvige fra tjenesteudbuddet hos værtsnettet. Det, der kan afvige, er fx måden, hvorpå selskabets produkter sammensættes i forskellige abonnementstyper (herunder prissætning). Idet det er et andet teleselskab, der råder over infrastrukturen og producerer tjenesterne, kontrollerer gensælgeren ikke adgangen til sine slutbrugere, som MNO erne eller MVNO erne gør. Gensælgere er ofte mindre teleselskaber. Selskaberne kan forholdsvis hurtigt bygge en forretning op, og der har i Danmark været tradition for, at disse mindre selskaber med store kundetilgange bliver opkøbt af MNO erne (eksempelvis Onfone og CBB) Samarbejde om mobile net Selvom teleselskaberne konkurrerer om de samme slutbrugere, findes der områder, hvor de med fordel kan vælge at indgå i et samarbejde. Udbredelsen af mobilt bredbånd samt efterspørgslen efter øget kapacitet betyder, at selskaberne løbende må investere i udbygningen af mobilnettet. Dette skaber incitament for selskaberne til at indgå samarbejdsaftaler, dels for at bringe investeringsomkostningerne ned, dels for at opnå et bedre og mere effektivt mobilnet. Netdeling indebærer, at to eller flere mobilselskaber deler visse komponenter i den infrastruktur, et mobilnet består af. Der kan være mange penge at spare, hvis man kan dele omkostningerne til opbygning af nettet med et andet mobilselskab. Derved rækker investeringerne samlet set længere. Der findes ikke særlige regler i telelovgivningen om netdeling. En forudsætning for, at selskaberne kan dele mobilnet, er dog, at de til stadighed imødekommer de krav, der stilles i en given tilladelse, således at netdelingen respekterer tilladelseskravene. Eksempelvis skal selskaberne kunne dokumentere, at de opfylder eventuelle dækningskrav, såsom kravet i 3G-tilladelserne om 80 pct. befolkningsmæssig dækning. MARKEDSAFGRÆNSNING 19

20 Den teknologiske udvikling har medført, at det nu er muligt at dele forskellige elementer i et mobilnet og samtidig opfylde kravene fra de tidligere afholdte 2G-udbud og 3Gauktioner - for eksempel kravet om fuld kontrol over eget net. Indtil for nylig har TDC, Telenor, Telia og Hi3G hver især drevet og udbygget deres egne net. Den 29. februar 2012 godkendte Konkurrencerådet 25 imidlertid, at Telia og Telenor må samarbejde om den del af deres mobilnet, der vedrører master, antenner samt frekvensressourcer (radionettet). Samarbejdet forventes at betyde, at Telia og Telenor samler deres radionet i et fælles joint venture, Newco. Det må forventes, at et sådant netdelingssamarbejde vil medføre bedre dækning for mobilabonnenterne, fordi investeringerne udnyttes bedre. Aftalen medfører, at antallet af danske radionet reduceres fra fire til tre tilhørende Newco, TDC og Hi3G. Det betyder dog ikke, at antallet af mobilnetoperatører falder, og slutbrugere vil fortsat kunne have deres abonnement hos enten Telenor eller Telia, som vil tilbyde mobiltjenester uafhængig af hinanden. En samarbejdsaftale om netdeling kan dog være en konkurrencebegrænsende aftale, og dermed være i strid med konkurrencelovgivningen. Dette er baggrunden for, at ovennævnte samarbejdsaftale blev vurderet af Konkurrencerådet MARKEDSAFGRÆNSNING 20