Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet
|
|
- Frederik Mikkelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 > Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax:
2 > Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet IT- og Telestyrelsen 12. maj
3 Indhold > 1 Indledning 4 2 Rammer og metode Indledning Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder Produktmarked og geografisk marked Grundlæggende principper Geografisk marked 10 3 Det danske mobilmarked Detailmarkedet Mobilkunder og asymmetri Vurdering af substitution mellem taleopkald og sms Forskellige typer af sms Standard-sms Push-sms Alternativer til sms Mms Instant messaging Push via internettet Sammenfatning 23 4 Engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet Indledning Udgangspunktet i EU-Kommissionens henstilling Afgrænsning af det relevante produktmarked Afgrænsning af det relevante geografiske marked Konklusion 29 3
4 1 Indledning Det følger af telelovens 1 84 a, at IT- og Telestyrelsen med regelmæssige mellemrum skal gennemføre markedsundersøgelser. Formålet med markedsundersøgelserne er at vurdere i hvilket omfang og på hvilke områder, konkurrencen skal fremmes ved at regulere virksomhedernes markedsadfærd, således at virksomhederne ikke udnytter en stærk markedsposition til at begrænse eller fordreje konkurrencen. Til brug for markedsundersøgelsen skal IT- og Telestyrelsen ifølge telelovens 84 b, stk. 1, afgrænse det relevante marked tilpasset danske forhold. Markedsafgrænsningen skal i henhold til lovbemærkningerne til telelovens 84 b foretages under iagttagelse af EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition 2. EU-Kommissionen har den 17. december 2007 offentliggjort en revideret henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder 3, som kan blive genstand for en forhåndsregulering. Kommissionen har herved udpeget syv detail- og engrosmarkeder på baggrund af en vurdering af tre kumulative kriterier 4. Ud over 2007-henstillingen har EU-Kommissionen offentliggjort en række bemærkninger til henstillingen 5 (herefter Explanatory Note ), hvori Kommissionen bl.a. har tilkendegivet, at det under forudsætning af, at der kan konstateres lignende markedsmæssige problemer, som på engrosmarkedet for terminering af taleopkald (marked 7) er op til de nationale telemyndigheder at vurdere, om der er behov for at definere og notificere et selvstændigt marked for terminering af sms. I Explanatory Note anfører Kommissionen således følgende: The market identified in this Recommendation is the same as the one identified in the initial Recommendation, i.e. voice call termination on individual mobile networks. To the extent that the exchange and termination of SMS are considered to result in similar market power problems, it is open to NRAs to consider defining and notifying an additional separate market for SMS. 1 Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007 med senere ændringer. 2 EU-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, 2002/c 165/03. 3 EU-Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. K(2007) Tre-kriterie-testen er kort beskrevet i afsnit Explanatory Note Accompanying document to the Commission Recommendation on Relevant Product and Service Markets within the electronic communications sector susceptible to ex ante regulation in accordance with Directive 2002/21/EC of the European Parliament and of the Council on a common regulatory framework for electronic communications networks and services (Second edition) {(C(2007) 5406)}. 4
5 Dette dokument indeholder markedsafgrænsning vedrørende engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet og er udarbejdet med udgangspunkt i den reviderede henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder. I forbindelse med IT- og Telestyrelsens udpegning af et nyt marked er den såkaldte tre-kriterie-test central for vurderingen af, om det pågældende marked dernæst er egnet til ex ante regulering. Med udgangspunkt i markedsafgrænsningen skal IT- og Telestyrelsen analysere det pågældende marked. Hvis styrelsen på baggrund af analysen konstaterer, at der ikke er reel konkurrence på markedet, skal styrelsen udpege en udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med stærk markedsposition (SMP). Denne udbyder skal pålægges en eller flere af de forpligtelser, der fremgår af telelovens g. De overordnede rammer og metoder for IT- og Telestyrelsens markedsafgrænsning er beskrevet i kapitel 2, mens der i kapitel 3 gives en overordnet beskrivelse af det danske mobilmarked. Selve markedsafgrænsningen følger af kapitel 4. 5
6 2 Rammer og metode 2.1 Indledning I medfør af telelovens 84 a skal IT- og Telestyrelsen med jævne mellemrum gennemføre undersøgelser af konkurrencesituationen på en række delmarkeder på teleområdet. Disse markedsundersøgelser omfatter (1) afgrænsning af relevante markeder, (2) markedsanalyser med henblik på vurdering af, om der er reel konkurrence på de relevante markeder samt evt. (3) udpegning af virksomheder med stærk markedsposition (SMP) og (4) i givet fald pålæggelse af passende SMPforpligtelser. I medfør af telelovens 84 b skal IT- og Telestyrelsen til brug for de nævnte markedsundersøgelser afgrænse de relevante markeder tilpasset danske forhold under hensyntagen til EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition. I EU-Kommisionens Explanatory Note har Kommissionen tilkendegivet, at det under forudsætning af, at der kan konstateres lignende markedsmæssige problemer, som på engrosmarkedet for terminering af taleopkald (marked 7) er op til de nationale telemyndigheder at vurdere, om der er behov for at definere og notificere et selvstændigt marked for terminering af sms. Såfremt IT- og Telestyrelsen udpeger markeder, der afviger fra EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder, skal styrelsen tilsvarende følge procedurer i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af telelovens 84 f, jf. 84 b, stk. 2. Ved udpegningen af et nyt marked er den såkaldte tre-kriterie-test central for vurderingen af, om et marked er egnet til ex ante regulering. Følgende tre kriterier skal være opfyldt, for at ex ante regulering kan ske: 1) Der kan konstateres store og varige hindringer for markedsadgang. 2) Markedet tenderer ikke mod en reel konkurrence inden for den relevante tidshorisont. 3) Det er ikke muligt alene ved anvendelse af konkurrenceretten at imødegå de konstaterede markedssvigt. Nærværende markedsafgrænsning beskriver engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet. Markedsafgrænsningen er udarbejdet med udgangspunkt i den reviderede henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og den tilhørende Explanatory Note. 2.2 Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder Rammerne for IT- og Telestyrelsens markedsafgrænsning af relevante markeder fremgår af 84 b i teleloven. IT- og Telestyrelsen skal til brug for en markedsundersøgelse således afgrænse det relevante marked tilpasset danske forhold under hensyntagen til EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og 6
7 tjenestemarkeder og til Kommissionens retningslinjer 6 for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition. Disse rammer gælder også i tilfælde, hvor det relevante marked ikke er nævnt i henstillingen. Markedsafgrænsningerne foretages, hvor det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med Konkurrencestyrelsen, jf. telelovens 84 c, stk. 2. Det skal understreges, at afgrænsningen af et marked i forbindelse med IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser ikke er bindende for de markedsafgrænsninger, der måtte foretages som led i specifikke sager efter konkurrenceretten, hvilket fremgår af EU-Kommissionens henstilling, pkt. 16: Udpegningen af markeder i denne henstilling sker, uden at det berører markeder, som kan være afgrænset i specifikke sager efter konkurrenceretten. Endvidere berører omfanget af forhåndsregulering ikke omfanget af de aktiviteter, som måtte blive analyseret efter konkurrenceretten. EU-Kommissionen har i 2007-henstillingen på et overordnet niveau beskrevet syv produkt- og tjenestemarkeder, hvor der efter Kommissionens forhåndsvurdering på EU-plan generelt kan være behov for at vurdere, hvorvidt sektorspecifik regulering er nødvendig. Henstillingen har en generel karakter, og der kan derfor være behov for at foretage ændringer, justeringer eller præciseringer under hensyntagen til de danske forhold. Som det fremgår af telelovens 84 b er rammerne for afgrænsningen af relevante markeder fastsat i henstillingen og i retningslinjerne. I det følgende er en række af de overordnede principper og metoder, som fremgår af disse rammer, kort beskrevet Produktmarked og geografisk marked Med udgangspunkt i de produktmarkeder, som fremgår af EU-Kommissionens henstilling, skal der foretages en nærmere produktmæssig og geografisk afgrænsning Grundlæggende principper Markedsafgrænsningerne foretages med udgangspunkt i generelle konkurrenceretlige principper 7 som udledt af EF-domstolens praksis. Hovedprincippet er, at produkter og tjenester, som kan substituere hinanden, tilhører samme marked. I EU-Kommissionens retningslinjer anføres følgende: 6 EU-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition (2002/ C 165/03) 7 Når der henvises til konkurrenceretlige principper og metoder, skal dette generelt opfattes som praksis efter den almindelige konkurrencelovgivning, men dog med de modifikationer, som følger af direktiverne på teleområdet, EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og beregning af SMP. 7
8 Ifølge retspraksis består det relevante produkt/tjenestemarked af alle de produkter eller tjenester, som er tilstrækkeligt udskiftelige eller substituerbare, ikke blot med hensyn til objektive karakteristika, der gør dem særligt egnede til at dække forbrugernes konstante behov, deres pris eller tilsigtet brug, men også med hensyn til konkurrencevilkårene og/eller strukturen af udbud og efterspørgsel på det pågældende marked [ ] jf. retningslinjernes punkt 42 samt, at Selv om spørgsmålet om et produkts eller en tjenestes endelige anvendelse er nært forbundet med dets eller dens fysiske karakteristika, kan forskellige slags produkter eller tjenester anvendes til samme formål. Forbrugerne kan fx bruge forskellige tjenester som kabel- og satellitforbindelser til samme formål, nemlig at få adgang til internettet. I så fald kan begge tjenester (adgang via kabel og satellit) medregnes i samme produktmarked [ ] jf. retningslinjernes punkt 45. Det betyder, at de produkter, som efter IT- og Telestyrelsens vurdering potentielt kan indgå i hvert enkelt relevant produktmarked, beskrives mere præcist og detaljeret, end det er gjort i de generelle vendinger i EU-Kommissionens henstilling, med henblik på netop at kortlægge produkternes særegne karakter. Såfremt det enkelte produkts karakteristika indikerer, at det kan være omfattet af det relevante marked, foretages der en nærmere vurdering af efterspørgsels- og udbudsstrukturen. Dette betyder samtidig, at nogle produkter kan blive udelukket, hvis de med hensyn til anvendelsesforhold og egenskaber ikke kan anses for at være en del af det relevante marked. Det relevante produktmarked omfatter alle de produkter og tjenester, som vil kunne erstatte hinanden ud fra vurderinger om produkternes egenskaber, pris og anvendelsesformål m.v., og hvor konkurrencevilkårene med hensyn til udbud og efterspørgsel er forholdsvis ens Efterspørgselssubstitution Efterspørgselssubstitution vedrører, i hvilken udstrækning slutbrugerne har mulighed for og er villige til at erstatte et produkt med andre produkter. Vurderinger om efterspørgselssubstitution tager derfor udgangspunkt i et basalt produkt. Derefter vurderes det, om andre produkter set fra kundernes synspunkt vil kunne erstatte dette basale produkt med hensyn til funktionalitet, kvalitet og pris m.v. En måde, hvorefter det kan vurderes, om der er tale om efterspørgselssubstitution, er at foretage en hypotetisk monopolisttest (herefter forkortet HMT). Kort beskrevet bruges HMT til at vurdere kunders reaktioner på, at en tænkt monopolist foretager en mindre, men væsentlig og varig stigning i prisen på et givet produkt, under forudsætning af at priserne på alle andre produkter og tjenester forbliver uændrede. Formuleringen mindre, men væsentlig dækker over en prisstigning i størrelsesordenen 5 til 10 pct. Kundernes forventede reaktioner vil kunne indikere, om der er tale om substituerbare produkter og er således et redskab til at definere, hvor grænserne for det relevante produktmarked går. Med HMT tages der således udgangspunkt i det ovenfor nævnte kerneprodukt, som antages udelukkende leveret af et tænkt monopolforetagende. Spørgsmålet er herefter, om en væsentlig del af kunderne vil skifte til et andet produkt, hvis der sker en 8
9 prisstigning på 5 til 10 pct. på det pågældende kerneprodukt. Hvis det er tilfældet, vurderes det andet produkt at udgøre en direkte konkurrencemæssig begrænsning af den hypotetiske monopolists prissætning af kerneproduktet, og de to produkter antages derfor at tilhøre samme produktmarked Udbudssubstitutionen Udbudssubstitution vedrører, hvorvidt andre leverandører, end den der udbyder kerneproduktet, på kort eller mellemlangt sigt og uden betydelige ekstraomkostninger vil omstille deres produktion og tilbyde et tilsvarende produkt, som reaktion på en mindre, men væsentlig og varig prisstigning på kerneproduktet. Det vil sige, at der foretages en HMT efter de samme principper, som beskrevet ovenfor, men spørgsmålet er nu, om andre aktører vil begynde at producere kerneproduktet, hvis et tænkt monopolforetagende hæver prisen på kerneproduktet med 5 til 10 pct. Det er relevant for vurderingen af udbudssubstitution, om de potentielle udbydere vil være i stand til med kort varsel at omlægge deres produktion til at udbyde og markedsføre et tilsvarende produkt, og om en sådan omstilling af produktionen vil være sandsynlig på kort sigt, uden at den medfører store risici og ekstraomkostninger for udbyderen. På de dele af telemarkedet, der omfatter infrastrukturen, vil der sjældent forekomme udbudssubstitution, idet der grundet høje etableringsomkostninger er betydelige barrierer for at etablere sig som udbyder. Det opfattes derfor heller ikke som et nødvendigt kriterium, at der er udbudssubstitution, for at der kan være tale om, at et produkt tilhører det relevante marked. Ligeledes kan det for produkter, hvor der er konstateret efterspørgselssubstitution, og hvor der allerede er et faktisk udbud, være overflødigt at kigge på udbudssubstitution. Efterspørgselssubstitutionen er derfor den væsentlige faktor i forhold til, om et produkt vurderes at være en del af det pågældende marked. Markederne omfatter som udgangspunkt både intern og ekstern afsætning. Ekstern afsætning er afsætning af markedets produkter (for eksempel terminering) til andre selskaber. Med intern afsætning forstås udbydernes afsætning til egne afdelinger i selskabet, men også afsætning til datterselskaber eller søsterselskaber, hvori selskabet har bestemmende indflydelse. Et sådant selskab vil optræde som både udbyder og aftager af terminering; sidstnævnte fordi selskabet aftager terminering internt og derfor er "kunde hos sig selv". Et andet generelt princip, som anvendes i markedsafgrænsningerne, er princippet om teknologineutralitet. Det vil sige, at der ikke må diskrimineres til fordel for anvendelsen af en bestemt type teknologi. I de konkrete markedsafgrænsninger skal der derfor udelukkende lægges vægt på produkternes egenskaber med hensyn til funktionalitet, kvalitet og pris. Det er derfor ikke afgørende, hvilken konkret teknologi, der anvendes til produktionen af de pågældende produkter. Den anvendte teknologi får dog selvsagt betydning for vurderingen, hvis den i sig selv har betydning for produktets funktionalitet, kvalitet eller pris. Afgrænsningen af de relevante produktmarkeder vil, jf. retningslinjernes afsnit 2.2.1, 9
10 blive påbegyndt ved at samle de produkter eller tjenester, som kunderne anvender til samme formål i en gruppe. Produkterne vil blive beskrevet med hensyn til anvendelse, karakteristika og lignende. Hvis det vurderes, at et givent produkt herefter kan være en del af det relevante marked, vil der blive foretaget en nærmere analyse af efterspørgsels- og eventuelt udbudssubstitution. Da der normalt vil foreligge begrænsede data til brug for afgrænsningen af det relevante marked, gennemføres denne afgrænsning i praksis efter vurderinger og ræsonnementer, som så vidt muligt forankres i tilgængelige oplysninger om produkternes generelle funktionalitet, kvalitet og priser m.v Geografisk marked Når det relevante produktmarked er afgrænset, er næste skridt at afgrænse markedet geografisk. Et relevant geografisk marked defineres som et område, hvor konkurrencevilkårene er ens eller tilstrækkeligt ensartede til, at området kan adskilles fra nærtliggende geografiske områder, hvor konkurrencevilkårene er væsentlig anderledes. EU-Kommissionen har i sin praksis givet udtryk for, at teleselskabernes prissætning er en tungtvejende indikator for, om der er grundlag for at foretage en geografisk segmentering af et marked. Hvis selskabernes priser er ens i hele landet taler det for, at der ikke er væsentlig forskel i konkurrencevilkårene, og at markedet er nationalt. For hvert enkelt produktmarked skal det vurderes, om det relevante geografiske marked skal omfatte hele Danmark, eller om der skal defineres geografiske segmenter som for eksempel landsdele, byområder, øer eller lignende jf. afsnit i EU-Kommissionens retningslinjer. 10
11 3 Det danske mobilmarked 3.1 Detailmarkedet Mobilmarkedet har siden idriftsættelsen af det første fællesnordiske mobiltelefonnet NMT i 1982 været kendetegnet ved en uafbrudt vækst målt i både antallet af abonnenter, brugen af mobiltelefonen og de tjenester, som slutbrugerne kan få ved hjælp af mobiltelefonen. Fra de tidlige år, hvor mobiltelefonen var et eksklusivt produkt forbeholdt de få, er mobiltelefonen i dag blevet hvermandseje. Figur 1: Udviklingen i fastnet- og mobilabonnenter Abonnenter (i 1000) År 1986 År 1988 År 1990 År 1992 År 1994 År 1996 År 1998 År 2000 År 2002 År 2004 År 2006 År 2008 År 2010 Antal mobilabonnenter (i 1000) - korrigeret for "rene" datamobilabonnenter Antal fastnetabonnenter inkl. IP telfoni (i 1000) Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik Anm. År 2010 oplysninger er for 1. halvår. Væksten på mobilmarkedet har været særlig udtalt efter etableringen af GSM (Global System for Mobile communications) -nettet i Danmark i GSM er et såkaldt 2. generations-system (2G) baseret på digital teknologi. Systemet er efter 18 år i brug fortsat den mest udbredte standard for mobiltelefoner 8. Antallet af mobilabonnenter svarede i 2. halvår 2005 til befolkningsstørrelsen, og antallet er sidenhen vokset yderligere (se figur 1) 9. Ser man på udviklingen i trafikken på henholdsvis fastnet og mobilnet, tegner der sig ligeledes et billede af en stigende trafik pr. mobilkunde. Væksten på mobilmarkedet er 8 Fordelen ved GSM-nettet er, at det i modsætning til NMT er et digitalt system, som foruden tale også kan håndtere datatrafik. I de forløbne år har teleselskaberne påbegyndt udrulningen af det såkaldte UMTS-net (3G-net), som bl.a. er kendetegnet ved at kunne tilbyde flere avancerede tjenester (eksempelvis video) som følge af en væsentlig forøget data transmissionskapacitet. 9 Fra 1. halvår 2008 inkluderer IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik også rene dataabonnementer, eksempelvis håndholdte betalingsterminaler. I første halvår 2008 var der således sådanne abonnementer, som imidlertid ikke indgår i figur 1. 11
12 således ikke alene båret af væksten i antallet af abonnenter (figur 1), men også af at den enkelte mobilabonnent i de senere år taler væsentligt mere i sin mobiltelefon end tidligere (figur 2). For så vidt angår fastnettrafikken, tegner der sig modsat et billede af en faldende trafik, hvor udviklingen kan forklares ved såvel et kraftigt fald i antallet fastnetabonnenter (figur 1) som det forhold, at hver abonnent taler mindre i fastnettelefonen (figur 2). Dette fald i fastnettrafikken har været særlig markant siden 2003, hvor sms-trafikken begyndte at vokse kraftigt. Figur 2: Udviklingen i tale- (mobil og fastnet) og sms-trafik pr. kunde 18 Antal minutter hhv. antal sms År 1986 År 1988 År 1990 År 1992 År 1994 År 1996 År 1998 År 2000 År 2002 År 2004 År 2006 År 2008 År 2010 Antal taleminutter pr abonnent pr dag (mobil) Antal taleminutter pr abonnent pr dag (fastnet inkl. IP telefoni) Antal SMS pr mobilabonnent pr dag Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik Anm. År 2010 oplysninger er for 1. halvår. Som det er illustreret i figur 3 nedenfor, er der tegn på en vis modning af mobilmarkedet. Således har væksten i tale- og sms-trafikken i de seneste få år været langt mere moderat end tidligere. Figuren indikerer også, at faldet i fastnetmarkedet er aftagende, hvilket indikerer, at der også i de kommende år vil være et marked for fastnettelefoni. 12
13 Figur 3: Vækst i fastnet og mobiltrafik herunder sms Vækst i procent År 2003 til 2004 År 2004 til 2005 År 2005 til 2006 År 2006 til 2007 År 2007 til 2008 År 2008 til 2009 År 2009 til Vækst i taleminutter pr. abonnent (mobilnet) Vækst i taleminutter pr. abonnent (fastnet inkl. IP telefoni) Vækst i sms pr. abonnent Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik Anm. År 2010 oplysninger er for 1. halvår. 10 Vækstraten i mms-trafikken har i de seneste år været helt op på 30 til 40 pct. pr. halvår. Idet der i forhold til sms- og mobil taletrafikken kun er tale om en relativ lille mms-trafik, er disse tal ikke medtaget i figuren. 13
14 3.2 Mobilkunder og asymmetri Mobilnetoperatørernes kundesammensætning på detailniveau er ikke homogen. Der er væsentlige forskelle i forbruget af tale og sms hos de enkelte selskabers kunder, jf. tabel 1. Tabel 1: Mobilabonnenter og mobiltrafik opdelt på selskaber Selskab Abonnenter Total minutter Minutter per abonnent Afsendte sms Afsendte sms per abonnent 1. H H H H H 2010 (i tusinder) (i millioner) (i millioner) Hi3G Telenor Telia TDC Øvrige Total Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik. Anm. Datterselskabers data indgår i data for deres respektive moderselskab. Mobilabonnementer er ekskl. dedikerede dataabonnementer (mobilt bredbånd). Total minutter er inkl. indlands- og udlandstelefoni. Markedsføringsstrategi og prissætning har været medvirkende faktorer til, at udbydernes kunder har et forskelligt forbrug af tale og sms. Eksempelvis har nogle udbydere tilbudt flatrate sms-forbrug eller flatrate tale-forbrug, hvilket alt andet lige tiltrækker særlige kundesegmenter. Disse forskelle kan betyde, at der opstår asymmetri i sms-trafikken mellem udbyderne. En asymmetri i mobilnetoperatørernes sms-trafik indebærer, at en operatør potentielt kan have væsentlig større udgifter til terminering af tale og sms i de øvrige mobilnetoperatørers mobilnet, end selskabet kan opnå i indtægter ved at terminere andre mobilnetoperatørers tale- og sms-trafik. IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med markedsundersøgelsen af nærværende marked undersøgt de økonomiske konsekvenser ved denne asymmetri. Undersøgelsen viser, at trafikken og dermed betalingsstrømmene mellem nogle selskaber er præget af asymmetri, mens trafikken mellem andre selskaber er nogenlunde i balance. 3.3 Vurdering af substitution mellem taleopkald og sms Den udvikling, som er illustreret i figur 2 og 3, giver indtryk af en vis grad af substitution mellem taleopkald over fastnet og mobilnet og brug af sms. Selv om der igennem de seneste år er sket en vis konvergens i de tjenester, der kan leveres ved fastnet henholdsvis mobilnet og ved brug af sms-tjenester, er der imidlertid flere forhold, som taler for, at taleopkald over fastnet og mobilnet samt kommunikation ved sms i højere grad komplementerer hinanden. En telefonsamtale og en sms kan begge benyttes til personlig kommunikation. For nogle vil indholdet af en kort telefonsamtale i mange tilfælde kunne være erstattet med 14
15 en sms-besked og omvendt. Ofte indgår der før valget af kommunikationsform en overvejelse af, hvad der er nemmest eller mest effektivt. I sådan en overvejelse kan mange forskellige forhold spille ind. I analysen af disse forhold afdækkes nogle forskelle mellem taleopkald og sms, som kan bidrage til substitutionsvurderingen. I vurderingen af substitution mellem taleopkald og sms er der flere væsentlige forhold, som taler imod substitution. For det første er oplevelsen ved at kommunikere med en anden person en helt anden, når dette sker ved taleopkald i forhold til at skrive og læse beskeder. Mulighederne for at opleve nuancer såsom pauser og tonefald er ikke muligt ved sms, hvilket gør, at det samme budskab kan blive opfattet på forskellige måder ved de to kommunikationsformer. Omvendt har sms-kommunikation især blandt yngre personer udviklet sit eget sprog med andre nuancer og muligheder såsom "smileys", der tilsammen udgør et særegent socialt fænomen. Ofte kan en "samtale" via smsbeskeder løbe forskudt over en længere tidsperiode, samtidig med at deltagerne fortsat foretager sig andre ting. En anden væsentlig forskel mellem taleopkald og sms er, at det i modsætning til taleopkald er muligt at sende, modtage og forstå budskaberne i en sms, uanset hvorfra de modtages eller sendes. Ved taleopkald kan det eksempelvist være umuligt at forstå/høre budskabet i larmende omgivelser. En tredje forskel er, at det med sms i modsætning til ved taleopkald - er muligt at dokumentere modtagelsen af en besked og videresende den præcise besked. Det er også muligt at sende sms-beskeder til grupper af personer på én gang. Konferencetelefoni er en lignende service, men forudsætter en forudgående aftale om tid og det telefonnummer, som deltagerne i konferencen skal ringe til. Endvidere finder taleopkald i modsætning til anvendelsen af sms sted i realtid. Dette betyder bl.a., at det er modtageren af en sms, som beslutter, hvornår beskeden skal læses. Det betyder på den anden side, at afsenderen af en sms ikke kan være helt sikker på, at beskeden bliver læst af modtageren, når den når frem. Endelig er det i modsætning til ved taleopkald mere diskret at sende og modtage en sms-besked. Det kan ofte virke generende for andre at skulle deltage i en samtale, som finder sted i det offentlige rum. En sms er i sagens natur en stille form for kommunikation. På baggrund af ovenstående er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at der ikke er substitution mellem anvendelse af taleopkald og sms. Disse to produkter er således efter styrelsens vurdering ikke en del af det samme marked. Derfor vil styrelsen i det følgende afgrænse terminering af taleopkald og terminering af sms som to separate markeder. 3.4 Forskellige typer af sms Typisk forekommer der to former for sms-beskeder, nemlig standard-sms (sms som originerer fra en mobiltelefon) og push-sms (applikations-origineret sms). Uanset, 15
16 hvorfra en sms originerer, gælder det, at sms en skal termineres i den mobilnetoperatørs mobilnet, hvortil modtageren af sms en er tilknyttet som kunde. Som det ses af figur 4 nedenfor, sendes der langt flere standard-sms er end der sendes push-sms er. Figur 4: Fordeling mellem standard-sms og push-sms Push-sms 2% Standard-sms 98% Standard-sms Sms står for Short Message Service og består af en tekstbesked af maksimal 160 bogstaver/tal. Sms-tjenesten er tilgængelig på alle mobiltelefoner på markedet og er uafhængig af hvilken netværksteknologi, der anvendes. I figur 5 nedenfor illustreres i skematisk form vejen fra afsendelsen til modtagelsen af en standard-sms. 16
17 Figur 5: Skematisk illustration af standard-sms. Afsendende mobilnetoperatør SS7 Modtagende mobilnetoperatør 2 HLR SMS-C 1 3 MSC 4 Afsender Modtager 1. Den afsendte sms gemmes i den afsendende mobilnetoperatørs SMS-C 2. Denne SMS-C anmoder den modtagende mobilnetoperatørs HLR om information om, hvilken MSC sms en skal sendes til 3. Sms en afsendes herefter til den modtagende mobilnetoperatørs MSC 4. Den modtagende mobilnetoperatørs MSC sender sms en til den mobiltelefon, der indeholder slutbrugerens SIM-kort Håndteringen af henholdsvis taleopkald og sms er forskellig, når de sendes gennem et mobilnet. Centralt i håndteringen af sms er den såkaldte SMS-C (Short Message Service Centre), der opsamler en afsendt sms fra en mobiltelefon og derefter (som vist i ovenstående figur 5 efter en forespørgsel i den modtagende mobiltelefons hjemmeregister HLR) videresender denne til den modtagende mobilnetoperatørs mobilcentral MSC (Mobil services Switching Center). Denne MSC står så for den afsluttende distribution til mobiltelefonen. Den endelige aflevering sker, når slutbrugerens mobiltelefon er til stede på mobilnettet (dvs. er tændt og har tilstrækkeligt signal). Termineringen foregår ved direkte forbindelse mellem udbyderens og aftagerens mobilnet Push-sms Push-sms adskiller sig fra standard-sms ved, at push-sms en ikke originerer fra en mobiltelefon. Origineringen kan for eksempel være sket fra computerudstyr til afsendelse af sms er. Sms en sendes til en service-platform, hvorefter den routes eksempelvis via et sikkert VPN (Virtual Private Network) til den modtagende mobilnetoperatørs Service Integration Infrastructure. Via mobilnetoperatørens SMS-C og MSC bliver sms en termineret på modtagerens mobiltelefon. Denne type sms er også kendt under betegnelsen applikationsorigineret-sms. 17
18 Figur 6: Skematisk illustration af push-sms Afsender Local Loop Internet access provider eller fastnetoperatør Service platform V P N Internet Modtagende mobilnetoperatør Service Integration Infrastructure SMS-C HLR MSC Modtager Modsat standard-sms er der ikke ved afsendelsen af push-sms er igennem en IAP (internet access provider) vedtaget nogen officiel teknisk standard for transmissionen. Det symmetriske forhold, som kendetegner standard-sms er sendt mellem to mobilnet, er ikke på samme måde til stede ved push-sms. Når der sendes en push-sms, skal den modtagende mobilnetoperatørs udstyr derfor kommunikere med enheder uden for mobilnettene. Disse tekniske forhold betyder, at der kan opstå problemer med sikkerhed og spam, og der tages derfor andre tekniske forholdsregler i forbindelse med push-sms er, som gør det muligt at identificere afsenderen korrekt og sikre, at leveringen bliver så sikker og hurtig som mulig. Terminering af push-sms gennem en IAP sker derfor ofte via et sikkert VPN til den enkelte mobilnetoperatørs mobilnet, som kan verificere push-sms ens legitimitet, før den sendes til operatørens SMS-C og gennem dennes MSC til den modtagende mobiltelefon. Dette ses illustreret i figur 6. Ofte sendes push-sms via en udenlandsk mobilnetoperatør, som derefter terminerer i den danske mobilnetoperatørs mobilnet under de aftalevilkår, der eksisterer imellem 18
19 den danske og den udenlandske operatør. Grunden til at sms-transmissionen ofte ledes denne vej skyldes prissætning og muligheden for arbitrage. Push-sms gør det muligt for andre aktører end mobilnetoperatører at sende sms er eller levere indhold og tjenester til mobiltelefoner. Eksempler på dette kan være: Direct marketing: Reklamer og aktuelle tilbud Indhold: Aktiekurser, sportsnyheder, saldooplysninger, ringetoner, logoer, musik, video og spil Beskedtjenester: Specielle beskedtyper via IAP og andre platforme Lukkede brugergrupper: En gruppe mobiltelefoner i eksempelvis et firma På grund af de tekniske forhindringer, som en indholdsleverandør vil møde ved at skulle sælge tjenester til flere forskellige mobilnet, benyttes ofte en tredjepart en sms-aggregator. Denne tredjepart indgår aftaler med mobilnetoperatørerne på markedet og har et teknisk interface til videresalg af sms er. Disse sms er er umiddelbart anvendelige for indholds- og tjenesteleverandører, som herefter har en simpel og automatiseret adgang til at levere tjenester til kunder i de forskellige mobilnet. Push-sms kan afsendes via en IP-baseret platform, og der er derfor teknisk mulighed for, at en slutbruger kan sende en sms fra en computer og få den termineret på en anden abonnents mobiltelefon. Som regel gælder et flatrate-abonnement på DSL-forbindelser. Mulighederne for enkeltbetalinger og dermed dækning af omkostningen forbundet med terminering af sms ved eksempelvis afsendelse af en sms fra et system er ikke implementeret på en måde, der er umiddelbart forenelig med mobilterminering. Af den grund eksisterer ovennævnte produkter ifølge IT- og Telestyrelsens oplysninger i øjeblikket ikke på det danske marked. Flere mobilnetoperatører har dog udviklet web-sms eller applikationer til computere, der muliggør afsendelse af sms. Afsenderen betaler i disse tilfælde via sit mobiltelefonabonnement. I de tilfælde, hvor en mobiltelefonbruger har tilmeldt sig og betalt for nogle tjenester (eksempelvis ringetoner), er situationen en anden. I disse tilfælde vil brugeren af mobiltelefonen indirekte selv betale for termineringen, da brugerens betaling af f.eks. en ringetone dækker de omkostninger, indholdsleverandøren afholder for terminering af push-sms en. Push-sms er kan som beskrevet ovenfor bruges til betaling for tjenester. Disse pushsms er kaldes overtakserede push-sms er i modsætning til de normale push-sms er, der ikke er overtakserede. Betalingen foregår ved, at slutbrugeren betaler en nærmere bestemt overpris for modtagelsen af push-sms en. Denne betaling vil ske via slutbrugerens normale afregningssystem med dennes mobilselskab og vil fremgå af faktura m.v. 3.5 Alternativer til sms I det følgende undersøges det, om andre produkter set ud fra et slutbrugersynspunkt kan anses for at udgøre et reelt alternativ til at sende en sms. 19
20 Det er relevant først at vurdere produkters substituerbarhed på detailniveau, inden vurderingen foretages på de bagvedliggende engrosmarkeder, jf. også bemærkningerne i EU-Kommissionens Explanatory Note. Grunden hertil er, at slutbrugerens efterspørgsel efter et givent detailprodukt vil generere en tilsvarende efterspørgsel efter produkter på engrosniveau. I praksis betyder det, at hvis en slutbruger vælger en anden kommunikationsform i stedet for at sende en sms, så vil slutbrugerens mobilselskab ikke efterspørge terminering af sms. Der vil i stedet i den pågældende situation blive efterspurgt et alternativt engrosprodukt. Det vil sige, at slutbrugernes efterspørgsel på detailmarkedet overføres på de tilknyttede engrosmarker i dette tilfælde engrosmarkedet for terminering af sms. Sammenhængen mellem efterspørgslen på detailmarkedet og engrosmarkedet bygger desuden på, at en forhøjelse af priserne på engrosniveau må forventes at medføre en stigning af priserne på detailniveau. Det er således sandsynligt, at en prisstigning på 5 til 10 pct. på terminering af sms vil medføre en stigning i detailprisen for at sende en sms. I det følgende er det for en række produkter nærmere beskrevet, hvorvidt en stigning i detailprisen på sms vil resultere i, at slutbrugere skifter til et andet produkt end sms. Set ud fra et slutbrugersynspunkt er der en række produkter, der umiddelbart lader til at kunne substituere sms ens funktionaliteter. Disse produkter er: Mms Instant messaging Push- via internettet For at afgøre, om disse produkter er substituerbare med sms, foretages der en vurdering af, om de pågældende produkters egenskaber, anvendelsesformål, pris m.v. kan udgøre et reelt alternativ til at sende en sms Mms Multimedia Messaging Service (mms) er en standard for afsendelse og modtagelse af beskeder via mobiltelefoner, der giver mulighed for ud over tekst at inkludere multimedia-objekter (billeder, lyd og video) i beskederne. Som udgangspunkt kan mms-beskeder karakteriseres som avancerede sms-beskeder, idet mms-beskeder har de samme produktegenskaber som sms-beskeder, nemlig afsendelse og modtagelse af korte tekst-meddelelser via mobiltelefonen, men samtidig gives slutbrugeren en række yderligere multimedie-funktioner. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at såfremt detailprisen er den samme eller lavere for mms-beskeder end for sms-beskeder, vil der som udgangspunkt ikke være noget, der taler for, at slutbrugerne i stedet for mms-beskeder vælger at benytte smsbeskeder. 20
21 Tabel 2: Sammenligning af sms- og mms-detailpriser, januar TDC Telia Hi3G Telenor Lycamobile Ikke-vægtet gennemsnit Sms 0,25 kr. 0,20 kr. 0,20 kr. 0,25 kr. 0,18 kr. 0,22 kr. Mms 2,5 kr. 3 kr. 2 kr. 2,5 kr. - 2,50 kr. Ud fra sammenligningen af sms- og mms-slutbrugerpriserne ses det, at det er over 10 gange så dyrt at benytte en mms-besked i forhold til en sms-besked. Det kan på den baggrund konstateres, at en prisstigning på 5 til 10 pct. for smsterminering og en efterfølgende tilsvarende stigning i detailprisen ikke vil være tilstrækkelig til at forårsage en substitutionseffekt blandt detailkunderne. Hertil kommer, at ikke alle mobiltelefoner på markedet aktuelt kan sende og modtage mmsbeskeder, hvorimod alle mobiltelefoner uden videre kan anvendes til at sende og modtage sms-beskeder. IT- og Telestyrelsen vurderer på den baggrund, at der ikke er substitution mellem smsog mms-beskeder Instant messaging Instant messaging er fællesbetegnelsen for programmer, der muliggør real time chat mellem to eller flere personer, der anvender samme program. Programmerne kræver, at begge parter har internetadgang, for at tjenesten fungerer. Der vil typisk ikke være nogen fakturering for brug af instant messagingprogrammerne, og slutbrugeren vil derfor alene blive faktureret for brug af internettet, hvilket typisk er i form af et fast månedligt beløb. På samme måde som med push- s, jf. nedenfor, er den afgørende forskel mellem sms-beskeder og instant messaging, at sidstnævnte kun lader sig gøre på nyere mobiltelefoner og samtidigt kræver internetadgang. Slutbrugeren kan således kun anvende programmet, når der er forbindelse til internettet, og slutbrugeren samtidig er logget på programmet. Som tilfældet er med push- s, vil slutbrugeren også ved instant messaging skulle have et always-on -abonnement for at skabe en kundeoplevelse, der minder om anvendelsen af sms-beskeder. En slutbruger vil dog næppe aftage et always-on -abonnement alene med henblik på instant messaging. Dette forhold vanskeliggør en prissammenligning mellem sms-beskeder og instant messagning. En anden forskel mellem sms er og instant messaging er, at en sms-besked ikke er en real time applikation. En central egenskab ved sms-beskeder er således, at brugerne kan læse og svare, når det er belejligt. Derimod er instant messaging en real time 11 Prisen varierer afhængigt af, hvilket abonnement slutbrugeren har tegnet. Sms- og mmspriserne i tabel 2 er hentet fra de respektive mobilnetoperatørers basis-abonnementer. Der er herudover ofte mulighed for at tegne et særligt abonnement, hvor sms- og mms-priserne er lavere end de i tabel 2 skitserede. 21
22 applikation, som i tekstform forsøger at skabe en situation, der minder om en almindelig samtale. På den baggrund er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at instant messaging på nuværende tidspunkt ikke har en tilstrækkelig udbredelse (hverken reelt eller potentielt) til at kunne skabe en substitutionseffekt i forhold til sms. Hertil kommer, at produkterne ifølge styrelsens vurdering adskiller sig så tilstrækkeligt meget fra hinanden både i faktureringsform og egenskaber, at en prisstigning på 5 til 10 pct. er uden betydning for, om slutbrugerne anvender instant messaging eller sms-beskeder Push- Push- er betegnelsen for -systemer, der afleverer s aktivt og øjeblikkeligt til modtagerens mobiltelefon ( always-on ), hvorefter modtageren straks har adgang til meddelelsen. Ifølge IT- og Telestyrelsens oplysninger bliver smartphones med mulighed for push mere og mere udbredte. I det omfang disse håndsæt reelt kan modtage s i realtime akkurat som sms, kan push- en for slutbrugerens vedkommende komme i betragtning som substitut for sms en. Adgang til at sende og modtage push- s via mobiltelefonen kræver forbindelse til internettet. I modsætning til sms, hvor udgifterne afholdes af afsenderen, dækker afsender og modtager hver for sig omkostningerne for henholdsvis afsendelse og modtagelse ved anvendelsen af push- s. Dette skyldes, at internet-brugere faktureres for både den trafik, som brugerne henholdsvis afsender (upstream) og modtager (downstream) via internettet. En afsender af en push- vil derfor betale enten baseret på tid eller kapacitet for at sende beskeden, og modtageren vil ligeledes betale for at modtage beskeden. De forskellige faktureringsmetoder har en betydning for, hvordan de to tjenester bliver opfattet og anvendt af abonnenterne. I takt med at push- som produkt anses for substituerbart med sms, vil denne betalingsstruktur medvirke til at skabe et indirekte konkurrencepres fra detailmarkedet over på engrosmarkedet for de individuelle sms-termineringsmarkeder. Vurderingen af om push- inden for tidshorisonten af denne markedsundersøgelse kan substituere sms-terminering er afhængig af flere forhold: 1. Udbredelsen af anvendelige smartphones 2. Udviklingen i udbredelsen af dataabonnementer, der gør det praktisk og økonomisk attraktivt at have konstant aktiv dataforbindelse og kontinuerligt at hente nye s Med hensyn til udbredelsen af smartphones peger udviklingen på, at mobiltelefoner med mulighed for push- bliver mere og mere udbredte. For at push- skal blive et reelt alternativ og dermed substituerbart med sms, skal udbredelsen af egnede telefoner nærme sig 100 pct., så den er på niveau med udbredelsen af GSMmobiltelefoner. Idet alle GSM-telefoner kan modtage sms-beskeder, skabes også en berettiget forventning hos afsenderen om, at sms-beskeden kan modtages på den modtagende parts mobiltelefon. Samme krav gør sig gældende med udviklingen af dataabonnementer. 22
23 Dataabonnementer med always-on vil sandsynligvis kunne fås til rimelige priser i fremtiden, efterhånden som datapriserne falder. Det er dog nødvendigt, at udbredelsen af smartphones bliver meget stor og er indstillet til at modtage push- i realtime. Dette skyldes, at forbrugerne ellers ikke kan være sikre på, at de afsendte mails ender i et håndsæt, som er i stand til at modtage push- og dermed også læses af modtageren. Usikkerheden er størst, såfremt modtageren af en push- skal foretage en aktiv handling for at hente beskeden. Reel substituerbarhed forudsætter desuden, at push- også i praksis udgør et reelt alternativ for forbrugerne. Det er således ikke tilstrækkeligt at vurdere udbredelsen af smartphones samt om telefonerne er indstillede til at modtage push- . I praksis vil reel substituerbarhed først være tilfældet, når push- funktionaliteten er præget af den samme brugervenlighed på afsender- og modtagersiden som sms. IT- og Telestyrelsen vurderer, at alene det forhold, at udbredelsen af kapable mobiltelefoner og dataabonnementer inden for tidshorisonten af denne markedsundersøgelse forventes at være relativt begrænset, betyder at push- ikke vil være substituerbart med sms-terminering og dermed kan bidrage til at skabe effektiv konkurrence via internettet Terminering af sms på en modtagers -konto på mobiltelefon er teknisk en mulighed. Udbredelsen af denne tjeneste er dog meget begrænset og er ifølge IT- og Telestyrelsens oplysninger ikke alment brugt. For mobiltelefoner med internetforbindelse betyder det, at denne form for terminering i princippet er mobil. Set fra en slutbrugers synspunkt er modtagelsen af en sms på denne måde via mobiltelefon unødigt omstændelig og ikke noget reelt alternativ til smsmobilterminering. Udbredelsen er en så central egenskab ved terminering af sms i mobilnettet, at smsterminering i via internettet ikke vurderes at udgøre et substituerbart alternativ Sammenfatning Set fra et slutbrugersynspunkt ses der ikke at være produkter, som er substituerbare med sms. Afgrænsningen af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet, jf. kapitel 4, vil derfor kun tage udgangspunkt i sms. 23
24 4 Engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet 4.1 Indledning I dette kapitel gennemgås en række forhold vedrørende afgrænsningen af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet, hvor udgangspunktet tages i EU-Kommissionens reviderede henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder samt Kommissionens bemærkninger hertil. 4.2 Udgangspunktet i EU-Kommissionens henstilling Af henstillingen fremgår følgende: The market identified in this Recommendation is the same as the one identified in the initial Recommendation, i.e. voice call termination on individual mobile networks. To the extent that exchange and termination of SMS are considered to result in similar market power problems, it is open to NRAs to consider defining and notifying an additional separate market for SMS. EU-Kommissionen indikerer således, at de nationale telemyndigheder kan overveje, hvorvidt der bør defineres et selvstændigt marked for terminering af sms. 4.3 Afgrænsning af det relevante produktmarked I lighed med engrosmarkedet for terminering af taleopkald (marked 7) består engrosmarkedet for terminering af sms af en række separate individuelle markeder, hvor hver udbyder af terminering af sms har sit eget termineringsmarked. De separate markeder for terminering af sms i individuelle mobilnet er engrosmarkeder. En udbyder på markedet ejer således enten sit eget mobilnet (Mobile Network Operator/MNO) eller er en såkaldt Mobile Virtual Network Operator (MVNO), som lejer sig ind på en MNO s mobilnet 12. Kunderne på markedet er tvungne købere, da der ikke findes alternative muligheder i forhold til at få termineret en sms hos en given slutbruger i et andet mobilnet. Mobilnetoperatørerne, TDC, Telenor, Telia, Hi3G og Lycamobile (sidstnævnte i karakter af en virtuel mobilnetoperatør), agerer både som udbydere og hinandens kunder på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet. En udbyder på markedet sælger på engrosniveau terminering af sms i eget mobilnet til enten eget selskab eller til andre markedsaktører på markedet 13. En kunde på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet er et selskab, der internt og/eller eksternt aftager terminering af sms på engrosniveau med henblik på at videresælge produktet. P.t. er engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet kendetegnet ved, at engroskunderne på markedet selv tillige er udbydere af termineringsproduktet på 12 En MVNO anses ligeledes som udbyder på ét individuelt marked for terminering af sms i mobilnet, hvis denne selvstændigt indgår aftaler om udveksling af trafik og selvstændigt kan fastsætte termineringsprisen. 13 Med eget selskab menes også datter- eller søsterselskaber, hvori selskabet har bestemmende indflydelse. 24
25 engrosniveau. Markedsaktørerne på engrosmarkedet er således hinandens udbydere og kunder. Markedet omfatter både intern og ekstern afsætning. Med intern afsætning forstås et selskabs afsætning til egne afdelinger i selskabet, men også afsætning til datterselskaber eller søsterselskaber, hvori selskabet har bestemmende indflydelse. Det betyder således, at et selskab, som både producerer og (internt i selskabet) aftager engrosterminering af sms er i selskabets mobilnet med henblik på at terminere sms, opfattes som både udbyder og (intern) kunde ("kunde hos sig selv") på engrosmarkedet for terminering af sms i selskabets mobilnet. Bemærk, at der ikke behøver at foregå en egentlig afregning mellem to interne afdelinger, for at der at tale om intern afsætning. Ekstern afsætning er salg af engrosterminering af sms til andre selskaber. Afgrænsningen af engrosmarkedet tager udgangspunkt i termineringsdelen af en sms sendt til en mobiltelefon eller til andet udstyr med sim-kort, der kan modtage sms via mobilnet. Dette udstyr er i GSM-standarden benævnt MS (mobile station) 14. Termen mobiltelefon dækker alle typer af MS- udstyr. Markedet for terminering af sms i individuelle mobilnet omfatter alle transmissionsteknologier og standarder, der måtte anvendes, herunder GSM og UMTS. Engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet omfatter i princippet både terminering af standard-sms og push-sms. For begge typer af sms gælder det, at de kun kan afleveres til den modtagende slutbruger af den mobilnetoperatør, som driver det mobilnet, den modtagende slutbruger anvender. I kapitel 3.4 beskrives produkterne standard-sms og push-sms. Figur 7: Illustrations af produktet terminering af sms 15 SMS-C MSC Terminering af sms 14 Terminering af sms tager udgangspunkt i GSM standardens (GSM 03.40) betegnelse MS som står for: A switched-on mobile station with a SIM module attached. 15 En mere detaljeret beskrivelse af henholdsvis push-sms og standard-sms findes i kapitel 3. Det skal bemærkes, at opslag i HLR også er omfattet af markedet for terminering af sms. 25
Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet. Udgivet af:
> Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet Udgivet af: Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 2100 København Ø Telefon: 3529 1000 Fax: 3546 6001 >
Læs mereMarkedsanalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet
> Markedsanalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545
Læs mereHØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET
E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING
Læs mereTelia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.
5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring
Læs mereMarkedsanalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for terminering af sms i Lycamobiles mobilnet. Udgivet af:
> Markedsanalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for terminering af sms i Lycamobiles mobilnet Udgivet af: Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 2100 København Ø Telefon: 3529
Læs mereKommissionens afgørelse i sag DK/2010/1100: Engrosmarkedet for terminering af sms i mobilnet i Danmark
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13/08/2010 K(2010)5753 SG-Greffe (2010) D/12414 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 DK-2100 København Denmark Att.: Direktør Jørgen Abild Andersen Fax: + 45 35 45 00
Læs mereResultat af den nationale høring
19. august 2015 /dajosc Høringsnotat vedr. udkast til markedsafgrænsning, markedsanalyser og markedsafgørelser på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet Erhvervsstyrelsen har i perioden
Læs mereTelia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail
Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om mulig diskriminerende adfærd i forbindelse med adgang til TDC's fibernet 1 Indledning Telia Danmark (herefter
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2012) Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 DK-2100 København Ø Danmark
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2012) Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 DK-2100 København Ø Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45 3546 6001 Kære Jørgen Abild Andersen
Læs mereEngrosmarkedet for terminering af sms i Lycamobile Denmark ApS mobilnet
Engrosmarkedet for terminering af sms i Lycamobile Denmark ApS mobilnet 19. august 2015 FORORD 1 Indholdsfortegnelse SIDE Forord... 3 1. Markedsafgrænsning... 5 1.1. Slutbrugermarkedet for mobiltjenester...
Læs mereEngrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet. Markedsafgørelse over for Hi3G samt markedsafgrænsning og analyse
Engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet Markedsafgørelse over for Hi3G samt markedsafgrænsning og analyse 30. november 2012 FORORD 1 Markedsafgørelse I medfør af 40, stk. 1, og 41, stk.
Læs mereHøringsnotat vedr. udkast til afgørelser på engrosmarkedet for opkaldsterminering i individuelle offentlige telefonnet på et fast sted (marked 1)
Bilag 1 10. april 2017 Høringsnotat vedr. udkast til afgørelser på engrosmarkedet for opkaldsterminering i individuelle offentlige telefonnet på et fast sted (marked 1) Erhvervsstyrelsen har i perioden
Læs mereEngrosmarkedet for terminering af sms i [selskab] mobilnet
Engrosmarkedet for terminering af sms i [selskab] mobilnet Udkast af 15. april 2015 FORORD 1 Indholdsfortegnelse SIDE Forord... 3 1. Markedsafgrænsning... 5 1.1. Slutbrugermarkedet for mobiltjenester...
Læs mereAfgørelse af 12. maj 2011 over for Hi3G på engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet
Afgørelse af 12. maj 2011 over for Hi3G på engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet IT- & Telestyrelsen 12. maj 2011 Indhold > 1 MARKEDSAFGØRELSE...4 2 KLAGEVEJLEDNING...6 3 INTRODUKTION...7
Læs mereEngrosmarkedet for terminering af sms i Mundio Mobiles mobilnet. Markedsafgørelse over for Mundio Mobile samt markedsafgrænsning
Engrosmarkedet for terminering af sms i Mundio Mobiles mobilnet Markedsafgørelse over for Mundio Mobile samt markedsafgrænsning og analyse 30. november 2012 FORORD 1 Markedsafgørelse I medfør af 40, stk.
Læs mereUDKAST. Telia Fremsendes alene via
Telia regulatory@telia.dk 31. august 2018 Fremsendes alene via e-mail /Silutt UDKAST Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald samt samtrafikpunkter i Telias mobilnet for 2019 1 Indledning
Læs mereUDKAST. Hi3G Fremsendes alene via
Hi3G anne.louisevogensen@3.dk Fremsendes alene via e-mail 1. september 2017 /Silutt UDKAST Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald samt samtrafikpunkter i Hi3G s mobilnet for 2018
Læs mereEngrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (marked 7) Markedsafgørelse over for Lycamobile
Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (marked 7) Markedsafgørelse over for Lycamobile samt markedsafgrænsning og analyse 30. november 2012 FORORD 1 Markedsafgørelse I medfør
Læs mereUDKAST. Mundio Mobile Fremsendes alene via
Mundio Mobile legal@mundio.com Fremsendes alene via e-mail 1. september 2017 /Silutt UDKAST Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald samt samtrafikpunkter i Mundio Mobile s mobilnet
Læs mereSuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail
SuperTel A/S GlobalConnect Fremsendes alene via mail Afgørelse efter telelovens 65 vedrørende TDC A/S prissætning af mobilaccess til SuperTel A/S frikaldsnumre Indledning SuperTel A/S (herefter SuperTel)
Læs mereSag DK/2006/0525: Transittjenester i det faste offentlige telefonnet. Andenfasebehandling i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF 1
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.12.2006 SG-Greffe (2006) D/207396 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 København Ø Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45-35 45 00 10 Vedr.:
Læs mereMundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.
Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom 5. februar 2013 /mobljo Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.com Afgørelse om den maksimale pris for terminering
Læs mereHøringsnotat vedr. udkast til tillægsafgørelser på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet (marked 2).
10. september 2018 /andbec ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Høringsnotat vedr. udkast til tillægsafgørelser på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2012) 8573 final. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 DK-2100 København Ø Danmark
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.11.2012 C(2012) 8573 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 DK-2100 København Ø Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45 3546 6001
Læs mereAfgørelse om fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden over for TDC på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet
TDC Regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden over for TDC på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet 1 Indledning fastsætter
Læs mereKommissionens afgørelse i sag DK/2011/1251: Terminering af sms i individuelle mobilnet Nærmere oplysninger om priskontrolforanstaltningen
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13/10/2011 K(2011) 7433 SG-Greffe (2011) D/16990 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 DK-2100 København Ø Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: + 45 35 45
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bemærkninger i henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/21/EF
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.2.2014 C(2014) 1126 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Danmark Att.: Betina Hagerup Direktør Fax + 45 3546 6001 Kære Betina
Læs mereEndvidere har IT- og Telestyrelsen modtaget EU-Kommissionens bemærkninger til afgørelsesudkastene.
Høringsnotat s høringsnotat af 11. februar 2011 for høring over udkast til afgørelse på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet 1 Indledning iværksatte den 1. juli 2010 en høring
Læs merePublikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:
Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste
Læs mereHENSTILLINGER. (EØS-relevant tekst) (2014/710/EU)
11.10.2014 L 295/79 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 9. oktober 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, der kan forhåndsreguleres i overensstemmelse
Læs mereSag DK/2005/0194: Offentligt tilgængelige udlandstelefontjenester leveret på et fast sted til erhvervskunder
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27/6/2005 SG-Greffe (2005) D/202829 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø Att : Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45-35 45 00 10 Kære Jørgen Abild
Læs mereHøring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester
Se vedlagte modtagerliste Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Vedlagt fremsendes i høring Kommissions meddelelse
Læs mereInformationsmemorandum. Udkast juli 2009
2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en
Læs mereBerigtigelse: Sag DK/2007/0618: Radio/tv-transmission i Danmark. Bemærkninger i medfør af artikel 7, stk. 3 i direktiv 2002/21/EF 1
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 14/05/2007 SG-Greffe (2007) D/202828 IT- og Telestyrelsen (ITST) Holsteingade 63 2100 København Ø (Danmark) Att.: Jørgen Abild Andersen Generaldirektør Fax + 45 35 45 00
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den SG-Greffe (2005) D/ IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.08.2005 SG-Greffe (2005) D/204459 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45-35 45 00 10 E-mail: itst@itst.dk
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionens afgørelse i sag DK/2016/1873: Engrossalg af adgang af særlig kvalitet på et fast sted i Danmark
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.07.2016 C(2016)4613 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Danmark Att.: Betina Hagerup Direktør Fax +45 3546 6001 Kære Betina
Læs mereI det følgende refereres og kommenteres de væsentligste substansbemærkninger, som IT- og Telestyrelsen har modtaget i høringen.
Høringsnotat s høringsnotat af 1. juli 2010 for høring over udkast til analyser af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet 1 Indledning iværksatte den 30. oktober 2009 en høring af
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 28/07/2005 SG-GREFFE (2005) D/ IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28/07/2005 SG-GREFFE (2005) D/204083 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: 0045-35 45 00 10 Vedr.: Sag DK/2005/0207:
Læs mereDe indkomne høringssvar har givet anledning til tilføjelser, præciseringer og uddybninger enkelte steder i markedsafgrænsningen og markedsanalysen.
NOTAT Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse på engrosmarket for bredbåndstilslutninger (marked 5) Den danske Telemyndighed har i perioden den 30. september 2011 til den
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bemærkninger i henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/21/EF
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.11.2018 C(2018) 7526 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Danmark Att.: Katrine Winding Direktør for Erhvervsstyrelsen Kære Katrine
Læs mereHøringsnotat vedr. udkast til afgørelser på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet (marked 2).
28. oktober 2016 /andbec Høringsnotat vedr. udkast til afgørelser på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet (marked 2). Erhvervsstyrelsen har i perioden 4. maj 2016 til og
Læs mereI medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse:
Afgørelse vedrørende Hi3G s standardtilbud af 19. juni 2008 på engrosmarkedet for terminering i Hi3G Denmark ApS s mobilnet (marked 16) 2. september 2009 Indledning Den 4. april 2008 traf afgørelse over
Læs mere1 Indledning. IT- og Telestyrelsen har modtaget høringssvar fra TDC, Telenor og Telia.
Notat s høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutning (marked 1), engrosmarkedet for fastnetoriginering (marked 2) og engrosmarkedet for fastnetterminering (marked
Læs mereInformationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010
2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen
Læs mereAfgørelse om CoolTELs adgang til at aflevere sms med henblik på terminering i Hi3G s mobilnet.
Hi3G Denmark ApS anne.louisevogensen@3.dk Fremsendes alene via e-mail 19. december 2013 Sag 13/05613 / camped ERHVERVSSTYRELSEN Afgørelse om CoolTELs adgang til at aflevere sms med henblik på terminering
Læs mere900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010
900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked
Læs mereMundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom
Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom Afgørelse om fastsættelse af maksimalprisen efter LRAIC-metoden over for Mundio Mobile (Denmark) Limited på markedet for mobilterminering
Læs mereBilag 1 NOTAT. Resultatet af høringen
Bilag 1 NOTAT 16. december 2011 Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse på engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) Den danske Telemyndighed
Læs mereEngrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet. Delafgørelse overfor TDC
Engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet Delafgørelse overfor TDC 19. juni 2012 INTRODUKTION 1 Markedsafgørelse I medfør af 41, stk. 1, jf. 40, stk. 1, og 37, stk. 2, i lov nr. 169 af 3.
Læs mere1 AFGØRELSE IT- og Telestyrelsen træffer i medfør af 51f, stk. 8, nr. 2, jf. 51f, stk. 5, nr. 2 i teleloven 1 følgende:
Barablu Mobile Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP UK Barablu Mobil Ørestads Boulevard 61, opgang 1(F), 1. sal 2300 København S Fremsendes alene via mail Bedste praksis 3-afgørelse overfor Barablu om
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Teknologi og Udvikling Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereDelafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger
Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning for så vidt angår bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net UDKAST af 27.
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/21/EF: Ingen bemærkninger
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.4.2018 C(2018) 2331 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Danmark Att.: Katrine Winding Generaldirektør E-mail: postmar@erst.dk
Læs mere800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012
800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk
Læs mereVejledning. Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder. 1. Indledning
Vejledning Februar 2012 Markedskontoret Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder ERHVERVSSTYRELSEN 1. Indledning Denne vejledning beskriver, hvordan Erhvervsstyrelsen har til hensigt at anvende
Læs mere30. Samtrafikforum. Mandag den 24. oktober 2011 kl
30. Samtrafikforum Mandag den 24. oktober 2011 kl. 12.30 14.30 Dagsorden: 1. Velkomst 2. Præsentation af markedsanalyserne på de tre bredbåndsmarkeder 3. Drøftelse/spørgsmål 4. Tentativ tidsplan for igangværende
Læs mereSag DK/2006/0419: det nationale engrosmarked for internationale roamingtjenester på offentlige mobilnet
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.07.2006 SG-Greffe (2006) D/204316 It- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 DK-2100 København Ø Att.: Jørgen Abild Andersen It- og teledirektør Fax: +45-35 45 00 10 Kære
Læs mereParternes anbringender. TDH anfører i selskabets svar blandt andet, at:
Telenor Danmark Holding A/S Regulering og Samtrafik, Wholesale Frederikskaj DK- 1780 København V Tele2 DMT2 A/S Gammel Køge Landevej 55 2500 Valby Afgørelse efter telelovens 1 76 vedr. Telenor Danmark
Læs mereKommissionens afgørelse i sag DK/2012/1283: Engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet ny operatør
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13/02/2012 C(2012) 1031 SG-Greffe (2012)2858 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Parkhus Langelinie Allé 17 DK-2100 København Ø Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør,
Læs mereSag DK/2005/0141: Access i det faste offentlige telefonnet Bemærkninger i medfør af artikel 7, stk. 3 i direktiv 2002/21/EF 1
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 11 March 2005 SG-Greffe (2005) D/201076 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45-35 45 00 10 E-mail: itst@itst.dk
Læs mereAfgørelse af 2. november 2005 overfor TDC på. engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (M12) IT- og Telestyrelsen
af 2. november 2005 overfor TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (M12) Side 1 Afsnit I Introduktion træffer hermed afgørelse over for TDC A/S vedrørende engrosmarkedet for bredbåndstilslutning.
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionens afgørelse om følgende sager:
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2018 C(2018) 4191final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Danmark Att.: Katrine Winding Direktør for Erhvervsstyrelsen E-mail:
Læs mereLovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende:
TDC A/S Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Afgørelse om ændring af afgørelse af 2. november 2005 på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12)
Læs mereHøringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet
Bilag 2 Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet for (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5) IT- og Telestyrelsen
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 24/09/2010 K(2010)6741. SG-Greffe (2010) D/ It- og Telestyrelsen. Holsteingade 63 DK-2100 København Danmark
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24/09/2010 K(2010)6741 SG-Greffe (2010) D/14503 It- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 København Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen It- og teledirektør Fax: +
Læs mereErhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:
Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00
Læs mereDelafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger
Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Ændring af marked 5-afgørelsen med henblik på at relevante slutbrugerbredbåndsprodukter baseret på pair bonding medtages
Læs mereTelelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning,
TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Telelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning, jf. telelovens
Læs mereNotat. Resultat af den nationale høring. Høringsnotat vedr. revideret udkast af 30. april 2018 til afgørelse på
Notat 29. juni 2018 Høringsnotat vedr. revideret udkast af 30. april 2018 til afgørelse på detailmarkedet for fastnettilslutninger og engrosmarkedet for fastnetoriginering (tidligere marked 1 og 2) Erhvervsstyrelsen
Læs mereMarkedsafgrænsning i praksis
Markedsafgrænsning i praksis Young Competition Law Professionals, 24. august 2017 Louise Kastfelt, Souschef, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Agenda 1. Rammen for markedsafgrænsningen 2. Markedsundersøgelser
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 21/12/2009 K(2009) SG-Greffe (2009) D/ IT- og Telestyrelsen. Holsteingade 63 DK-2100 København Danmark
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21/12/2009 K(2009)10651 SG-Greffe (2009) D/12014 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 København Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: + 45 35 45 00
Læs mereAdvokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø. Telenors overtagelse af Tele 2
Advokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø 4. juli 2007 Sag 4/0120-0401-0016 / FIB / MIK Deres ref. 70035618 GHO/MBU Telenors overtagelse af Tele 2 Telenor Danmark har med
Læs mereTelia Danmark Frederik.Siegumfeldt@teliasonera.com. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail
Telia Danmark Frederik.Siegumfeldt@teliasonera.com TDC A/S regulering@tdc.dk 9. maj 2014 /andlon Fremsendes alene via e-mail Afgørelse af Telias klage vedrørende udveksling af oplysninger internt i TDC
Læs mereTDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test
TDC A/S regulering@tdc.dk 8. oktober 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC i løbet af kampagnen
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mereDe nye bilag vedrører produktbeskrivelse (bilag 1f) og priser (bilag 2c) for ethernet BSA G.SHDSL.
Notat G.SHDSL Et marked 5- eller marked 6-produkt? 1 Indledning Den 14. marts 2011 har TDC A/S (TDC) fremsendt nye bilag 1f og bilag 2c til selskabets produkttillæg for ethernet BSA. De nye bilag er således
Læs mereUdkast til afgørelse på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Telias mobilnet (marked 2)
Udkast til afgørelse på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Telias mobilnet (marked 2) Markedsafgrænsning, markedsanalyse og markedsafgørelse 04. maj 2016 FORORD 1 Markedsafgørelse I medfør
Læs merePrioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen
> Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010
Læs mereSag DK/2009/0945: Terminering af taleopkald på individuelle mobiltelefonnet Nærmere oplysninger om priskontrolforanstaltningen
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27/08/2009 K(2009)6698 SG-Greffe (2009) D/5118 IT- og Telestyrelsen (ITST) Holsteinsgade 63 DK-2100 København Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45 35
Læs mereMarkedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)
Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) - til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d 4. december 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereForbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter
Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser
Læs mereHøringsnotat vedr. udkast til markedsanalyse på engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted.
5. april 2016 /andbec Høringsnotat vedr. udkast til markedsanalyse på engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted. Erhvervsstyrelsen har i perioden 27. oktober 2015 til og med den 16.
Læs mereBedste praksis afgørelsen omhandler alene terminering af trafik i TeliaSoneras GSM-mobilnet.
TeliaSonera Danmark A/S Ejby Industrivej 135 2600 Glostrup TeliaSoneras priser for terminering af trafik i GSM-mobilnet har i nærværende afgørelse foretaget en bedste praksis sammenligning baseret på priser
Læs mereAnalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)
> Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax:
Læs mereAfgørelse vedrørende TDC A/S standardtilbud om henholdsvis fast operatørvalg og gensalg af tjenester m.v. på fastnetområdet (marked 8)
TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse vedrørende TDC A/S standardtilbud om henholdsvis fast operatørvalg og gensalg af tjenester m.v. på fastnetområdet (marked 8) 1 Indledning Den
Læs mereUdkast af 4. februar 2005 til afgørelse til TDC på. engrosmarkedet for fastnetaccess (M8) IT- og Telestyrelsen
Udkast af 4. februar 2005 til afgørelse til TDC på engrosmarkedet for fastnetaccess (M8) Side 1 Afsnit I Introduktion træffer hermed afgørelse over for TDC A/S vedrørende engrosmarkedet for fastnetaccess.
Læs merePrisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008.
Bilag 8 Prisplan 2 Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008. Denne prisliste er indgået under forbehold for eventuelle
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/21/EF: Ingen bemærkninger
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.11.2016 C(2016) 7792 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Danmark Att.: Betina Hagerup Direktør Fax: +45 3546 6001 Kære Betina
Læs mereTelia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via mail
Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om TDC s opkrævning af transitafgift i forbindelse med aflevering af opkaldstrafik til Fullrates og A+ Telecoms
Læs mereVejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.
Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte
Læs mereAfgørelse om TDC s standardtilbud på fiber BSA på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)
TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om TDC s standardtilbud på fiber BSA på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 22. august 2011 1 Indledning har med henblik på
Læs mereOplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner
Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner 1. Beskrivelse af fusionen 1.1 Giv en kort beskrivelse af fusionen med angivelse af, hvem der fusionerer, fusionens art, jf. Inatsisartutlov nr.
Læs mereTDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0
TDC A/S regulering@tdc.dk Dato 25. september 2013 /Jonas Østrup Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 Indledning TDC
Læs meredecember 2014 høring over notat vedr. relevante emner i relation til bredbåndsmarkederne.
19. februar 2015 Sag 2014-7957 /dajosc Høring over notat vedr. relevante emner i relation til bredbåndsmarkederne ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Erhvervsstyrelsen
Læs mereSong Networks klager vedr. erhvervstelemarkederne
Song Networks klager vedr. erhvervstelemarkederne Journal nr.3/1120-0100-0557/mha/sek Rådsmødet den 28. april 2004 Resumé 1. Song Networks A/S (Song), der udbyder fastnettelefoni til erhvervsvirksomheder,
Læs mereGodkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning
Dato: 16. april 2014 Sag: TIFS-14/01354 Sagsbehandler: /MTP Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN 1. Indledning ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Konkurrence-
Læs mere65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber
Cybercity A/S Overgaden Neden Vandet 7 1414 København K 65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber Cybercity har ved brev af 10. juni
Læs mereBedste praksis afgørelsen omhandler således ikke terminering af SMS og andre former for dataopkald.
Barablu Mobile Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP UK Barablu Mobil Ørestads Boulevard 61, opgang 1(F), 1. sal 2300 København S Bedste praksis 3-afgørelse af priser for terminering af taletrafik i Barablus
Læs mereTDC regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via email UDKAST
TDC regulering@tdc.dk 3. juli 2014 Fremsendes alene via email /mobljo UDKAST Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald, terminering af sms samt samtrafikpunkter i TDC s mobilnet i 2015
Læs mereAfgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på
TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på fastnetområdet
Læs mere