Selvevalueringsguide

Transkript

1 Side 1 af 5 Selvevalueringsguide Kommunalt niveau Følgende tematikker er indeholdt i selvevalueringsværktøjet: 1. Politik, strategi og styring 2. Handleplanlægning 3. Implementering 4. Evaluering og kommunikation Der er tale om spørgsmål relateret til kommunens interne forhold (a-spørgsmål). Der er endvidere tale om spørgsmål relateret til eksterne interessenter (b-spørgsmål). Data afledt af b- spørgsmålene kan med fordel sammenholdes med data afledt af eksterne interessenters arbejde med selvevalueringsværktøjet Institutionel selvevaluering. På trods af evalueringsværktøjets kvantitative karakter, kan værktøjet med udbytte i høj grad også anvendes kvalitativt. Her beskrives på hvilken måde frem for rating af i hvilken grad. Værktøjet kan endvidere opsplittes, således at udvalgte spørgsmål eller tematikker rates eller beskrives. Rating: 0 = Slet ikke, 1 = I mindre grad, 2 = I nogen grad, 3 = I middel grad, 4 = I høj grad, 5 = I meget høj grad Politik, strategi og styring internt fokus Rating 0-5 1a. I hvilken grad er der udarbejdet sundhedspolitikker og -strategier på kommunalt niveau? 2a. I hvilken grad afspejler eksisterende kommunale sundhedspolitikker og -strategier nationale sundhedspolitikker og -strategier? 3a. I hvilken grad anvender kommunen videnskabelige data i forbindelse med sundhedspolitisk strategiudvikling? 4a. I hvilken grad er eksisterende kommunale sundhedspolitikker og -strategier integreret i kommunens forskellige forvaltninger/afdelinger? 5a. I hvilken grad samarbejder kommunens forskellige forvaltninger/afdelinger om sundhedspolitisk strategiudvikling? 6a. I hvilken grad er samarbejdet mellem kommunens forskellige forvaltninger/afdelinger 7a. I hvilken grad er kommunens øvrige forvaltninger/afdelinger forpligtet på at arbejde med sundhedsrelaterede problemstillinger? 8a. I hvilken grad samarbejder kommunen med andre faggrupper om sundhedspolitisk strategiudvikling; fx pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker etc.? 9a. I hvilken grad samarbejder kommunen med politisk styrede settings om sundhedspolitisk strategiudvikling; fx daginstitutionen, skolen, hjemmeplejen etc.? 10a. I hvilken grad er samarbejdet mellem kommunen og politisk styrede settings

2 Side 2 af 5 11a. I hvilken grad er politisk styrede settings forpligtet på at arbejde med sundhedsrelaterede problemstillinger? 12a. I hvilken grad samarbejde kommunen med frivillige organisationer om sundhedspolitisk strategiudvikling; fx idrætsforeninger? 13a. I hvilken grad er samarbejdet mellem kommunen og frivillige organisationer 14a. I hvilken grad samarbejder kommunen med erhvervslivet om sundhedspolitisk strategiudvikling? 15a. I hvilken grad er samarbejdet mellem kommunen erhvervslivet formaliseret; fx gennem formål-/målskrivelser, procedureskrivelser etc.? 16a. I hvilken grad samarbejder kommunen med borgerne om sundhedspolitisk strategiudvikling? 17a. I hvilken grad er samarbejdet mellem kommunen og borgerne formaliseret; fx gennem formål-/mål skrivelser, procedureskrivelser etc.? 18a. I hvilken grad afspejler eksisterende kommunale sundhedspolitikker og -strategier borgernes sociokulturelle og økonomiske kontekst og status? 19a. I hvilken grad kommunikerer kommunen sundhedspolitiske strategier ud til relevante faggrupper; fx pædagoger, lærere, socialrådgivere og sundhedsplejersker? 20a. I hvilken grad kommunikerer kommunen sundhedspolitiske strategier ud til politisk styrede settings; fx daginstitutionen og skolen? 21a. I hvilken grad kommunikerer kommunen sundhedspolitiske strategier ud til frivillige organisationer; fx idrætsforeninger? 22a. I hvilken grad kommunikerer kommunen sundhedspolitiske strategier ud til erhvervslivet? 23a. I hvilken grad kommunikerer kommunen sundhedspolitiske strategier ud til borgerne? 24a. I hvilken grad er der afsat finansielle og menneskelige ressourcer, som gør det muligt at udvikle strategier og lave systematisk opfølgning på sundhedsområdet? 25a. I hvilken grad anvender kommunen regulerende sundhedspolitiske midler? 26a. I hvilken grad anvender kommunen informative sundhedspolitiske midler? 27a. I hvilken grad anvender kommunen incitamentskabende sundhedspolitiske midler? Politik, styring og strategi eksternt fokus Rating 0-5 1b. I hvilken grad vurderer kommunen, at relevante faggrupper er bekendte med kommunale sundhedspolitikker og - strategier? 2b. I hvilken grad vurderer kommunen, at politisk styrede settings er bekendte med kommunale sundhedspolitikker og -strategier? 3b. I hvilken grad vurderer kommunen, at frivillige organisationer er bekendte med kommunale sundhedspolitikker og -strategier? 4b. I hvilken grad vurderer kommunen at erhvervslivet er bekendt med kommunale sundhedspolitikker og -strategier?

3 Side 3 af 5 5b. I hvilken grad vurderer kommunen, at borgerne er bekendte med kommunale sundhedspolitikker og -strategier? 6b. I hvilken grad vurderer kommunen, at politisk styrede settings er optaget af borgerens sundhed - herunder borgerens overvægt? 7b. I hvilken grad vurderer kommunen, at frivillige organisationer er optaget af borgerens sundhed - herunder borgerens overvægt? 8b. I hvilken grad vurderer kommunen, at erhvervslivet er optaget af borgerens sundhed - herunder borgerens overvægt? 9b. I hvilken grad vurderer kommunen, at eksisterende kommunale sundhedspolitikker og - strategier indgår i planlægningen af institutionelle sundhedstiltag i politisk styrede settings? 10b. I hvilken grad vurderer kommunen, at der i politisk styrede settings arbejdes systematisk med sundhedstiltag; fx som tilbagevendende temaer eller som en synlig del af curricula? 11b. I hvilken grad vurderer kommunen, at politisk styrede settings samarbejder med andre faggrupper i relation til institutionelle sundhedstiltag? 12b. I hvilken grad vurderer kommunen, at politisk styrede settings samarbejder internt i relation til institutionelle sundhedstiltag? 13b. I hvilken grad vurderer kommunen, at politisk styrede settings er i dialog med målgruppen omkring relevante sundhedstematikker? Handleplanlægning internt fokus Rating a. I hvilken grad gennemfører kommunen en behovsanalyse inden planlægning af sundhedstiltag? 29a. I hvilken grad anvender kommunen videnskabelige data i forbindelse med planlægning af sundhedstiltag? 30a. I hvilken grad er planlægning af sundhedstiltag kendetegnet ved målformuleringer? 31a. I hvilken grad samarbejder kommunen med øvrige forvaltninger/afdelinger i forbindelse med planlægning af sundhedstiltag? 32a. I hvilken grad samarbejder kommunen med relevante faggrupper i forbindelse med planlægning af sundhedstiltag? 33a. I hvilken grad samarbejder kommunen med relevante settings i forbindelse med planlægning af sundhedstiltag? 34a. I hvilken grad samarbejder kommunen med målgruppen i forbindelse med planlægning af sundhedstiltag? 35a. I hvilken grad er planlægning af sundhedstiltag kendetegnet ved overvejelser omkring målgruppens sociokulturelle og økonomiske kontekst og status? 36a. I hvilken grad indgår evalueringsovervejelser i planlægning af sundhedstiltag?

4 Side 4 af 5 Handleplanlægning eksternt fokus Rating b. I hvilken grad vurderer kommunen, at der gennemføres institutionelle behovsanalyser inden planlægningen af institutionelle sundhedstiltag? 15b. I hvilken grad vurderer kommunen, er planlægning af institutionelle sundhedstiltag i politisk styrede settings er kendetegnet ved systematik; fx en skriftlig handleplan? 16b. I hvilken grad vurderer kommunen, at politisk styrede settings anvender videnskabelige data i forbindelse med planlægning af institutionelle sundhedstiltag? 17b. I hvilken grad vurderer kommunen, at politisk styrede settings samarbejder med relevante faggrupper i forbindelse med planlægning af institutionelle sundhedstiltag? 18b. I hvilken grad vurderer kommunen, at politisk styrede settings samarbejder internt i forbindelse med planlægning af institutionelle sundhedstiltag? 19b. I hvilken grad vurderer kommunen, at politisk styrede settings involverer målgruppen i forbindelse med planlægning af institutionelle sundhedstiltag? 20b. I hvilken grad vurderer kommunen, at planlægning af institutionelle sundhedstiltag i politisk styrede settings er erkendetegnet ved overvejelser omkring målgruppens sociokulturelle og økonomiske kontekst og status? 21b. I hvilken grad vurderer kommunen, at der indgår evalueringsovervejelser forbindelse med planlægning af institutionelle sundhedstiltag i politisk styrede settings? Implementering internt fokus Rating a. I hvilken grad foregår implementeringen af sundhedstiltag i en dialog med øvrige forvaltninger/afdelinger i kommunen? 38a. I hvilken grad foregår implementeringen af sundhedstiltag i en dialog med relevante faggrupper? 39a. I hvilken grad foregår implementeringen af sundhedstiltag i en dialog med den/de pågældende setting/settings? 40a. I hvilken grad foregår implementeringen af sundhedstiltag i en dialog med målgruppen? 41a. I hvilken grad indgår målgruppens nærmiljø som en del af implementeringen? Implementering eksternt fokus Rating b. I hvilken grad vurderer kommunen, at implementeringen af institutionelle sundhedstiltag i politisk styrede settings foregår i en dialog med relevante faggrupper? 23b. I hvilken grad vurderer kommunen, at implementeringen af institutionelle sundhedstiltag i politisk styrede settings foregår i en dialog med andre relevante settings? 24b. I hvilken grad vurderer kommunen, at implementeringen af institutionelle sundhedstiltag i politisk styrede settings foregår i en dialog med målgruppen? 25b. I hvilken grad vurderer kommunen, at målgruppens nærmiljø indgår som en del af implementeringen?

5 Side 5 af 5 Evaluering og kommunikation internt fokus Rating a. I hvilken grad gennemføres en baselineundersøgelse inden iværksættelse af sundhedstiltag? 43a. I hvilken grad gennemføres midtvejsevalueringer i forbindelse med sundhedstiltag? 44a. I hvilken grad gennemføres slutevaluering i forbindelse med sundhedstiltag? 45a. I hvilken grad formidlers evalueringsresultater til relevante parter, fx målgruppen, andre faggrupper og settings? 46a. I hvilken grad er evalueringsresultater genstand for iværksættelse et nye sundhedstiltag? 47a. I hvilken grad er evalueringsresultater genstand for påvirkning af fremtidige politikker og strategier? Evaluering og kommunikation eksternt fokus Rating b. I hvilken grad vurderer kommunen, at der udarbejdes en statusbeskrivelse inden iværksættelse af institutionelle sundhedstiltag i politisk styrede settings? 27b. I hvilken grad vurderer kommunen, at der gennemføres midtvejsevalueringer i forbindelse med institutionelle sundhedstiltag i politisk styrede settings? 28b. I hvilken grad vurderer kommunen, at der gennemføres slutevaluering i forbindelse med institutionelle sundhedstiltag i politisk styrede settings? 29b. I hvilken grad vurderer kommunen, at evalueringsresultater fra sundhedstiltag iværksat i politisk styrede settings formidles til relevante parter, fx målgruppen, andre faggrupper og kommunen? 30b. I hvilken grad vurderer kommunen, at evalueringsresultater fra sundhedstiltag iværksat i politisk styrede settings er genstand for iværksættelse et nye institutionelle sundhedstiltag? /Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syddanmark