Kapitel 3. Eksisterende viden Social marginalisering Etnisk marginalisering Kommunikationsmæssig marginalisering...

Transkript

1 Abstract The motivation behind this project was the desire to describe the self-awareness concerning health, health awareness and self considered health among women of ethnic minorities from outside western Europe, living in Denmark. The project undertook qualitative interviews with four women of non-western European background, using the interview method of Steinar Kvale and Svend Brinkmann called semi-structured qualitative interview. This was done in order to get as close an understanding of the women s lifeworlds within the above mentioned health subjects as possible. The project also contains an interview with a healthcare worker who is associated with the publicly run project the interviewed women are a part of. The theory used in this project to describe the women s situation is Pierre Bourdieu s theories within capitals and habitus. The conclusion that answers the problem statement how does ethnicity and social position influence the health awareness and health behaviour of four women of ethnic minority, and which potential challenges can complicate their participation in health improving activities? therefore is as follows: The project shows that the women are somewhat aware of what it takes to be healthy and that they want to act on the basis of their self-awareness concerning health. However their resources are limited by challenges like bad economic capital, demanding problems in the family and lack of psychological strength. This limits their ability to participate in health improving activities.

2 Indholdsfortegnelse Kapitelgennemgang... 4 Kapitel 1. Introduktion Indledning Problemfelt Et multikulturelt samfund Etniske minoriteters sundhedsprofil Problemformulering Uddybning af problemformulering Projektdesign Socialkonstruktivisme Anvendelse i projektet Forforståelse og refleksiv sociologi Interview Valg og præsentation af informanter Det semistrukturerede kvalitative interview med narrativ tilgang Interviewguides Transskribering af interviews Etiske overvejelser Udvalgte rapporter og artikler Valg af teoretisk ramme Afgrænsning Analysestrategi Meningskodning Meningskondensering Meningsfortolkning Kapitel 3. Eksisterende viden Social marginalisering Etnisk marginalisering Kommunikationsmæssig marginalisering Kapitel 4. Teoretisk ramme Bourdieu og mødet mellem struktur og aktør Bourdieus teoriapparat Habitus Kapitalformer Operationalisering af Bourdieus teoriapparat Kapitel 5. De fire kvinders sundhedsopfattelser og -adfærd Generelt syn på sundhed - sund fornuft Vejen til viden Opsummering Den konkrete sundhed Kosten Motion Overskud, glæde og psykisk tilpashed Opsummering Piller - den lette løsning Opsummering Familie og økonomi som barrierer for sundhed Opsummering

3 5.5 (Mis)tillid til systemet Opsummering Deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter Opsummering Kapitel 6. Konklusion Kapitel 7. Refleksive erkendelser Kapitel 8. Perspektivering Kapitel 9. Litteraturliste Bilagsoversigt Bilag 1A Interviewguide til Hanne Bilag 1B - Interviewguide til kvinderne Bilag 2A Transskribering af interview med Hanne Bilag 2B - Transskription af interview med Madhi Bilag 2C - Transskription af interview med Lamya Bilag 2D - Transskription af interview med Sagal Bilag 2E - Transskription af interview med Irem Bilag 3A - Kondenseringer af interview med Hanne Bilag 3B - Kondenseringer af interview med Madhi Bilag 3C - kondenseringer af interview med Lamya Bilag 3D - kondenseringer af interview med Sagal Bilag 3E - kondenseringer af interview med Irem Supplerende litteratur Malene Maarup, Udfordringer for Velfærdssamfund Sirban Koyuncu, Omsorg og professioner i velfærdsstaten Michelle Estelle Ringgaard Rivas, Ulighed: Koncepter, Problemer, Indsatser

4 Kapitelgennemgang Kapitel 1: Det indledende kapitel I dette kapitel redegøres for motivationen bag projektet. Derudover præsenteres problemfeltet, herunder projektets bredere samfundsmæssige relevans, der leder videre til nærværende problemformulering. Dernæst præsenteres det endelige projektdesign, som giver et overblik over projektets struktur. Kapitel 2: Det metodiske kapitel I dette kapitel gennemgås projektets videnskabsteoretiske ståsted og refleksioner, samt valg af den empiriske og teoretiske ramme. Derudover præsenteres analysestrategi og endelig projektets validitet. Kapitel 3: Det empiriske kapitel Dette kapitel indeholder projektets eksisterende viden, som er erhvervet på baggrund af rapporter fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik. Disse rapporter omhandler sundhedsmæssige udfordringer hos etniske minoriteter. Kapitel 4: Den teoretiske kapitel I dette kapitel præsenteres projektets teoretiker Pierre Bourdieus videnskabsteoretiske ståsted, hans teoriapparat samt projektets operationalisering af dette. Der er tale om begreberne habitus og kapitalformer. Kapitel 5: Det analytiske kapitel I dette kapitel udfoldes analysen, der er struktureret på baggrund af Steinar Kvale og Svend Brinkmanns meningsanalyse. I analysen sammenholdes projektets empiri og teoretiske begreber i en diskuterende analyse, der således leder videre til en besvarelse af projektets problemformulering. Kapitel 6: Det konkluderende kapitel I kapitlet sammendrages analysens opsummeringer og svarer således endeligt på projektets problemformulering. Kapitel 7: Det reflekterende kapitel I dette kapitel indvies læseren i de diskussioner og refleksioner, der er opstået løbende i udarbejdelsen af projektet. Kapitel 8: Det perspektiverende kapitel Dette kapitel indeholder en perspektivering til to andre relevante vinkler, som kan inddrages i et videre arbejde med samme problemstilling. Der perspektiveres til en anden tilgang kaldet peereducation og sundhedskampagner- og indsatser. 4

5 Kapitel 1. Introduktion 1.1 Indledning I Danmark er vi ramt af en bekymrende stor ulighed i sundhed (Diderichsen et al. 2011: 5). Det står så skidt til, at denne ulighed næsten er fordoblet gennem de seneste 20 år, skriver Professor i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Finn Diderichsen i sin rapport Ulighed i sundhed - årsager og indsatser (2011). En mindre ulighed i sundhed vil bremse eller nedsætte udgifterne til social- og sundhedsområdet samt øge arbejdsstyrken. Samtidig kan der nærme sig en opfyldelse af det politisk formulerede mål om at øge middellevealderen i Danmark (Ibid.: 5). Motivationen bag nærværende projekt er en undren over den store ulighed og en interesse i at forstå nogle af årsagerne til denne. Diderichsens rapport belyser udviklingen af de faktorer, der har betydning for ulighed i sundhed og pointerer, at det er en systematisk ulighed som altid vil findes (Ibid.: 7). Dertil er det et resultat af komplekse forhold: Alle sektorer i samfundet - offentlige såvel som private, har betydning for borgernes sundhed. Uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning, boligforhold og miljø samt arbejdsmiljø spiller en rolle for den enkeltes sundhed ( ) (Ibid.: 5). Der er således en systematisk sammenhæng mellem et menneskes socioøkonomiske position og dets helbred, hvilket indebærer både et etisk og politisk spørgsmål (Ibid.: 24). I Danmark vokser befolkningen op i et velfærdssamfund eksempelvis med besøg hos sundhedsplejersken, skoletandlægen og motionsdage gennem skoleårene, og bliver ofte eksponeret for eksperters kostog motionsråd gennem medier og forskellige sundhedskampagner. Vi finder det interessant at få et indblik i, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund end dansk tænker på sundhed i deres hverdag, og hvad de gør for deres sundhed. Dette projekt giver derfor et indblik i fire etniske minoritetskvinders sundhedsadfærd og tanker om sundhed. 5

6 1.2 Problemfelt Et multikulturelt samfund Danmark udvikler sig i højere og højere grad i retning af et multikulturelt samfund. Indvandrere 1 udgjorde pr. 1. januar ,9 pct. af befolkningen, heraf 59 pct. fra ikke-vestlige lande 2. Det forudses, at antallet af ikke-vestlige indvandrere i den danske befolkning vil stige med 48 pct. frem mod 2050 (Danmarks Statistik 2012: 24f). Et forskerhold fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, heriblandt læge og professor Allan Krasnik med forskningsassistent Anna Mygind i spidsen, udgav i 2006 Sundhedsstyrelsens publikation Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici. Vi læner os op ad Mygind et al.s definition af etniske minoriteter som værende mennesker med oprindelse uden for ikke-vestlige lande (Mygind et al. 2006: 8). Etniske minoriteter er oftere end etniske danskere at finde i de lavere socialgrupper (Jakobsen & Vinther-Jensen 2010: 11f). Der ses en mindsket arbejdsløshed blandt etniske minoriteter, dog er den stadig større i forhold til etniske danskere (Danmarks Statistik 2012: 29). Desuden er der en overrepræsentation af mennesker fra denne gruppe på offentlig forsørgelse (Ibid.: 53). Udviklingsog kvalitetskoordinator ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Ida H. Jakobsen, og kontorchef ved Center for Folkesundhed på Københavns Universitet, Kirsten Vinther-Jensen, henviser til egen forskning, idet de skriver, at (...) der er en udtalt sammenhæng mellem såvel socioøkonomisk som social position og sundhed blandt de etniske minoriteter set som en samlet gruppe (Jakobsen & Vinther-Jensen 2010: 12). Dette reducerer etnicitetens rolle, og gør den sekundær til den sociale position (Ibid.: 11f, Diderichsen et al. 2011: 24). 1 En indvandrer defineres af Danmarks Statistik som værende født i udlandet, og hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark (Danmarks Statistik 2012: 11f). 2 Alle lande på nær: EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand (Danmarks Statistik 2012: 12). 6

7 Forskningsinteressen for etniske minoriteter, deres sundhed og sygelighed er opstået i 1990 erne, og har for alvor taget fat i det 21. århundrede. Eksempler på den fornyede interesse er oprettelsen af Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed i 2006, under Statens Institut For Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Her er der tilknyttet 172 forskere, og Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed ved Københavns Universitet, som blev oprettet i Denne forskning giver et stærkt billede af en svag sundhed blandt etniske minoriteter, hvilket uddybes i det følgende afsnit Etniske minoriteters sundhedsprofil Et tværregionalt samarbejde forankret hos Center for Folkesundhed i Region Midtjylland, med lektor John Singhammer som projektleder, påbegyndte i 2004 en undersøgelse som udmøntede sig i den første landsdækkende etniske sundhedsprofil i Danmark. Denne undersøgelse bygger på syv forskellige etniske minoritetsgrupper 3 i alderen år samt en etnisk dansk referencegruppe (Singhammer 2008: 6). Resultaterne giver et overblik over tendenser i og udfordringer for sundheden hos mennesker i disse grupper. Rapporten afdækker, at flere etniske minoriteter har et dårligt selvvurderet helbred sammenlignet med etniske danskere. Derudover er flere etniske minoriteter ramt af langvarig sygdom, flere er ramt af tre eller flere sygdomme og har signifikant dårligere psykisk sundhed (Ibid.: 10f). Et udpluk af de langvarige sygdomme er allergi, diabetes, forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, knogleskørhed og mavesår (Ibid.: 10f). Singhammers fund synliggør, at de langvarige sygdomme i høj grad er livsstilssygdomme. Han finder en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning, sukkerindtag og fysisk aktivitet - og i forlængelse heraf en stor andel med moderat eller svær overvægt (Ibid.: 11f, 52-70, 73-77). Singhammers undersøgelse viser et billede af etniske minoriteter som en heterogen gruppe, hvor sundhedsadfærden for eksempel påvirkes af nationalitet, generation og længde af ophold i Danmark (Hansen et al. 2008: 205). Der er bred enighed om et behov for sundhedsfremmende aktiviteter til etniske minoriteter (Hansen et al. 2008: 209, Olesen & Samuelsen 2008: 3, Petersen et al. 2012: 5, Singhammer 2008: 6). Begrebet sundhedsfremme vender opmærksomheden fra sygdom mod sundhed, idet det betegner en: 3 Indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Irak, Iran, Libanon/Palæstina, Pakistan, Somalia og Tyrkiet og efterkommere af pakistanske og tyrkiske indvandrere deltagere gennemførte (Singhammer 2008: 10). 7

8 Sundhedsrelateret aktivitet der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence (Sundhedsstyrelsen 2013a: begrebsbasen.sst.dk). Der findes mange sundhedsfremmende tilbud til etniske minoriteter på landsplan (Eskildsen et al. 2012: 6). Herunder målrettede tilbud til kvinder, som er i fokus i dette projekt. Af Sundhedsloven fremgår det, at: Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet (...) (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010: retsinformation.dk, 2). Senere vises det, at det ikke er helt enkelt at skabe lige adgang. Forskningen beretter om adskillige barrierer for etniske minoriteter, herunder en anderledes sundhedsopfattelse, som kan knyttes til etnicitet (Mygind et al. 2006: 12). Disse barrierer og problemstillinger uddybes i kapitel 3 Eksisterende viden. Vi har fået en unik mulighed for at interviewe fire etniske minoritetskvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund, som har sagt ja til at dele deres opfattelser og oplevelser omkring sundhed. De er alle tilknyttet beskæftigelsesprojektet Sammen på Arbejde, som er forankret i Noor, en afdeling ved Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration (CBSI) på Nørrebro i Københavns Kommune. Endvidere har vi interviewet fysiomotorisk terapeut, Hanne 4, som er ansat på CBSI. De fire etniske minoritetskvinder udgør projektets primære empiri, og problemformuleringen lyder som følger: 4 Tidligere kaldet afspændingspædagog. Psykomotorikken tager konkret udgangspunkt i kroppen, men opfatter krop og psyke som to aspekter af samme helhed. Faget kombinerer viden om sundhed, pædagogik og psykologi (Uddannelseguiden 2013: ug.dk). 8

9 1.3 Problemformulering Hvordan påvirker etnicitet og social position fire etniske minoritetskvinders sundhedsopfattelse og sundhedsadfærd, og hvilke eventuelle udfordringer kan komplicere deres deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter? Uddybning af problemformulering Dette projekt undersøger fire etniske minoritetskvinders sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd, og hvordan disse påvirkes af kvindernes etnicitet og sociale position. Alle fire kvinder er bosat i Danmark, og projektet fokuserer på deres hverdag her i landet. Kvinderne tilhører, i forlængelse af Mygind et al.s ovenstående definition, en etnisk minoritetsgruppe. De kommer alle fra ikke-vestlige lande: Marokko, Libanon, Somalia og Irak. Vi definerer etnicitet på baggrund af vores empiriske litteratur som; (...) et bredt udsnit af værdier, normer og tankemåder, som kan have indflydelse på, hvordan man forholder sig til sundhed, sygdom og sygdomsrisici (Mygind et al. 2006: 6). Etnicitet er dermed ikke særegent for etniske minoriteter - alle mennesker har en etnicitet. Påvirkningen af etnicitet undersøges med afsæt i Pierre Bourdieus teoretiske begreber om habitus og den kropsliggjorte kulturelle kapital. Dette uddybes i afsnit Operationalisering af Bourdieus teoriapparat. Den sociale position forstås inden for projektets rammer, som kvindernes uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus, samt deres ressourcer i form af sociale netværk. Projektet undersøger den sociale positions påvirkning på baggrund af Bourdieus teoretiske begreber om institutionel kulturel kapital, økonomisk og social kapital. Derudover inddrages habitusbegrebet også her. Dette uddybes ligeledes i afsnit Operationalisering af Bourdieus teoriapparat. 9

10 I projektet benyttes sundhedsopfattelse som en betegnelse for den subjektive opfattelse af sygdomsrisici, samt for fysisk og mental sundhed 5, med inspiration fra Singhammer (Singhammer 2008: 10f). Begrebet sundhedsadfærd forstås som en: adfærd som (...) borgere bevidst eller ubevidst udviser og som påvirker deres livsstil og dermed deres sundhed (Sundhedsstyrelsen 2013b: begrebsbasen.sst.dk). Ud fra disse begreber iagttages der, om og hvordan kvinderne selv påpeger eventuelle udfordringer, der kan komplicere deres deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter. Sundhedsfremmende aktiviteter forstås som bevidste handlinger, hvilket for eksempel kan være deltagelse i et madlavningskursus eller et aktivt medlemskab i et fitnesscenter. Projektet undersøger, hvordan etnicitet og social position har påvirket kvindernes sundhedsopfattelse og sundhedsadfærd, og ikke om de lever op til et dansk majoritetsideal eller ej. Projektet søger altså ikke at generalisere kvindernes opfattelser og adfærd, ej heller at sammenligne dem med den etnisk danske majoritets sundhedsopfattelse og -adfærd. Projektet vil alene koncentrere sig om de fire specifikke kvinder. 5 Psykiatriske sygdomme er ikke indbefattet, men derimod i hvilken grad man føler sig rolig og afslappet eller trist til mode (Singhammer 2008: 47). 10

11 1.4 Projektdesign Indledning Hvordan påvirker etnicitet og social position fire etniske minoritetskvinders sundhedsopfattelse og sundhedsadfærd, og hvilke udfordringer kan komplicere deres deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter Metode Teori Empiri ire kvinders sundhedsopfattelser Bourdieus begreber: Habitus og kapitalformer Fire etniske minoritets- kvinder Eksisterende viden Interview med Hanne Analyse: De fire kvinders sundhedsopfattelser og - adfærd Konklusion Perspektivering 11

12 Kapitel 2. Metode I dette kapitel præsenterer vi først vores videnskabsteoretiske ståsted og dets implikationer for projektet. Dernæst udfolder vi vores empiriske ramme og præsenterer vores valg af, og tilgang til, empiri og etiske overvejelser. Vi redegør for valget af vores teoretiske ramme og gennemgår overordnet, hvordan vi operationaliserer denne. Slutteligt præsenterer vi projektets analysestrategi og validiteten af den producerede viden. 2.1 Socialkonstruktivisme Inden for socialkonstruktivisme opfattes virkeligheden som en subjektiv størrelse, der formes af menneskers erkendelse af den. Denne erkendelse er socialt konstrueret, og subjektets erkendelse er i regelmæssig forandring grundet subjektets historiske og sociale forandringer (Rendtorff 2003: 99). I socialkonstruktivisme har sproget en stor betydning. Det er gennem sproget, at virkeligheden konstrueres, idet der skal være et objekt som erkendes og et subjekt, der erkender virkeligheden (Rasborg 2004: 350). En socialkonstruktivistisk antagelse bygger på, at samfundsmæssige fænomener bliver til og forandres via historiske og sociale processer, hvorfor de også kan forandres af menneskers handlinger (Ibid.: 349). Socialkonstruktivistisk virkelighedsopfattelse konstrueres dermed gennem interaktion mellem mennesker. Idet vi undersøger de fire etniske minoritetskvinders sundhedsopfattelse og sundhedsadfærd gennem interviews og dermed interaktion og sprog mellem mennesker, anser vi socialkonstruktivisme som den rette videnskabsteori for projektet. I og med at vi er i dialog med kvinderne og snakker om sundhed, analyserer vi ud fra deres udsagn, hvorledes kvinderne konstruerer deres egen sundhedsopfattelse og sundhedsadfærd Anvendelse i projektet Projektets socialkonstruktivistiske afsæt præger måden, hvorpå vi betragter og analyserer sundhedsopfattelsen og sundhedsadfærden hos vores informanter, og har dermed også en betydning for projektets ontologi. Ontologi beskæftiger sig med det værende, med projektets genstandsfelt, og hvordan genstandsfeltet opfattes (Fuglsang & Olsen 2004: 29). Projektets ontologiske udgangspunkt, og dermed genstandsfeltet, er hvordan etnicitet og social position er med til at 12

13 påvirke kvindernes sundhedsopfattelse og sundhedsadfærd, samt deres udfordringer for deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter. Det er epistemologiens opgave at definere, hvad viden er, altså hvad der kan accepteres som viden. Vores epistemologiske udgangspunkt er, at den viden vi producerer er et resultat interaktionen mellem interviewer og informant, Bourdieus begreber og udvalgte rapporter. Disse er med til at konstruere projektets opbyggede viden. Det er interviewene med de fire kvinder og deres beskrivelser og fortællinger, der er styrende for projektets vidensproduktion. Bourdieus begreber, de udvalgte rapporter og interviewet med Hanne relateres til disse fund. Kvale og Brinkmann benytter sig af to metaforer til at beskrive, hvilket epistemologisk ståsted intervieweren har. Den ene metafor er intervieweren som minearbejder, hvor interviewprocessen opfattes som en målrettet indsamling af viden. Den anden metafor er intervieweren som rejsende, hvor interviewprocessen opfattes som en konstruktion af viden (Kvale & Brinkmann 2009: 66). Metoden som minearbejder indebærer, at intervieweren ser viden som et stykke nedgravet metal eller grundstof. Minearbejderen graver denne viden frem i informanten. Viden bliver altså set som en given, objektiv og fast størrelse, som intervieweren målrettet graver efter. Derefter kan intervieweren behandle den fundne viden og sætte den i et perspektiv (Ibid.: 66). Den rejsende interviewer går gennem sit forskningsprojekt som et land af ukendt viden. I det ukendte fremkommer viden gennem de samtaler intervieweren foretager med de informanter, intervieweren møder. Kvale og Brinkmann gør det klart, at den viden der bliver fundet undervejs på rejsen kan være anderledes end først antaget (Ibid.: 66f). Vi anser os som den rejsende interviewer, da vi ikke på forhånd har et kendskab til den viden, der bliver produceret i interviewene. Vores formål er ikke at grave en velkendt viden frem, som er givet i forvejen, men at være med til at konstruere en viden og få et indblik i kvindernes sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd med vægt på deres fortællinger (Ibid.: 67). Dette er dermed vores epistemologiske udgangspunkt. I og med at sundhedsopfattelse og -adfærd betragtes som noget, der eksisterer og påvirkes i kraft af informanternes erkendelser, udgør den ikke en objektiv realitet. Ifølge socialkonstruktivisme er kvindernes sundhedsopfattelse og -adfærd sociale fænomener, der kan forandres gennem sociale og historiske processer. Det er ikke muligt for os at beskrive denne foranderlighed, og dermed er vores undersøgelse altså et nedslag i kvindernes sundhedsopfattelser og -adfærd anno

14 2.1.2 Forforståelse og refleksiv sociologi I det foregående afsnit har vi beskrevet hvordan den producerede viden bygger på interviewene med kvinderne, men at vi også er præget af de udvalgte rapporter og Bourdieus begreber. I vores interviews kræver denne sammenhæng metodisk årvågenhed, idet informanterne er underlagt prækonstruktioner og kategoriseringer. Vi, som undersøgere, er også præget af prækonstruktioner og forforståelser. For at imødekomme denne udfordring udvikler Bourdieu begrebet refleksiv sociologi (Hammerslev & Hansen: 2009: 16). Refleksiviteten består i, at vi som undersøgere er bevidste om egne og informanternes forforståelser, og hvordan de påvirker relationen mellem informanter og undersøger (Ibid.: 16). For vores position som undersøgere betyder det en årvågenhed over for, hvordan vi er påvirket af vores egne forforståelser omkring sundhed, og hvad der hører hertil. Det kan eksempelvis være Sundhedsstyrelsens anbefalede kostråd, motionsanbefalinger, samt fastsatte grænser for anbefalet alkoholindtag. Ydermere har vi forforståelser på baggrund af den eksisterende viden (se kapitel 3 Eksisterende viden). Den eksisterende viden giver et billede af, hvordan sundheden er blandt etniske minoritetskvinder, og hvilke udfordringer kvinderne står over for. Desuden er interviewet med fysiomotorisk terapeut, Hanne, med til at påvirke projektets billede og forforståelser, da vi gennem dette interview får forestillinger om de fire etniske minoritetskvinder. Disse forforståelser skal ske parallelt med en varsomhed i forhold til den viden vi producerer gennem interviewene. Ikke ved en fornægtelse af prækonstruktioner, men ved et forsøg på at forstå deres sociale funktion, hos dem der benytter dem (Ibid.: 16f). 2.2 Interview Valg og præsentation af informanter Vi har fået mulighed for at få et unikt indblik i fire etniske minoritetskvinders sundhedsadfærd og opfattelse af sundhed, gennem et tidligere gruppemedlem på nærværende projekt, Rebecca Engberg-Pedersen. Hun arbejder som projektmedarbejder på projektet Sammen på Arbejde på CBSI, og har i sit arbejde observeret sundhedsmæssige udfordringer hos centrets kvinder, og kunne derfor udpege kvindernes relevans for dette projekts overordnede problemstilling. Derudover har Rebecca formidlet kontakt til fysiomotorisk terapeut, Hanne, der behandler centrets kvinder. 14

15 Fysiomotorisk terapeut, Hanne Vi blev af Rebecca anbefalet at foretage et interview med Hanne, da hun har tæt kontakt med kvinder på CBSI, og derfor kunne give os en generel vished om problemstillinger hos centrets kvindelige brugere. Vi er opmærksomme på, at de kvinder, som Hanne behandler, kan have udfordringer, der kan gøre det svært at have fokus på sundhedsadfærd. De kan blandt andet være kommet til Danmark med krigstraumer, og/eller have opholdt sig i kortere tid i Danmark, end projektets fire kvinder. Hanne har ikke direkte kontakt med de fire specifikke kvinder som projektet omhandler. Vi mener dog alligevel, at det var relevant at interviewe hende, da hun har daglig omgang med centrets kvinder, og derfor kunne udbygge vores forhåndsviden om problemstillinger for kvinder på CBSI. Hendes erfaringer og historier er ikke viden, som vi kan blive oplyst om i de rapporter, som danner vores baggrundsviden. Derudover kunne Hannes viden kvalificere og forberede os på kvindernes situation, og dermed vores interaktion med, og interviewspørgsmål til, kvinderne. Vi har valgt at anonymisere hendes navn og benytter i projektet navnet Hanne. Se yderligere overvejelser i afsnit Etiske overvejelser. Hanne arbejder til daglig på Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration (CBSI) som psykomotorisk terapeut. Hun har tidligere arbejdet inden for fysioterapi og har haft egen klinik i 13 år. I år 2000 blev hun ansat på CBSI, hvor hun behandler centrets kvinder for fysiske lidelser - der kan komme af psykisk utilpashed, arbejde, alderdom med mere. Interviewet blev foretaget d. 18. november 2013 og varede 32:22 minutter (Bilag 2A). De fire etniske minoritetskvinder Vi har valgt projektets fire kvindelige informanter ud fra, at de alle, fra en objektiv betragtning, er socialt marginaliseret. De er alle tilknyttet Sammen på Arbejde på CBSI, og står udenfor det almindelige danske arbejdsmarked. Dermed lever de op til den beskrevne problemstilling i problemfeltet. Rebecca stod for at udvælge de konkrete kvinder hun mente, der kunne gennemføre et interview. Udvælgelsen skete på baggrund af blandt andet sproglige kundskaber, og hver enkelt kvindes evne til at gennemføre et interview. Udfordringer og konsekvenserne af dette belyser vi løbende gennem det metodiske kapitel. Vi er opmærksomme på, at udvælgelseskriterierne kan have frasorteret kvinder, hvis etnicitet og sociale position er endnu mere udfordrede i et sundhedsmæssigt 15

16 perspektiv. For eksempel kan etnicitetens betydning træde forskelligt frem i deres sundhedsopfattelse og -adfærd, afhængig af hvor længe de har opholdt sig i Danmark (Hansen et al. 2008: 205). De fire kvinder kommer fra Marokko, Libanon, Somalia og Irak, og er mellem 38 og 53 år. To af kvinderne er kommet til Danmark som flygtninge, og to gennem ægtefællesammenføring. De er alle bosat på Nørrebro/Nordvestkvarteret i København. Da vi har lovet kvinderne anonymitet, har vi givet dem andre navne, men for at bevare et personligt præg, er det navne som er almindelige i deres respektive oprindelseslande. For at give læseren et indtryk af kvindernes personlige historie og livssituation, har vi valgt kort at præsentere hver enkelt kvinde nedenfor. Formålet er ikke at tegne et et fuldstændigt portræt af hver kvinde, men derimod at danne en ramme, hvor analyse og citater skal forstås inden for. De bliver præsenteret i den rækkefølge, de blev interviewet i. Madhi (53 år) kommer fra Marokko, og kom til Danmark i 1990 (for 23 år siden). Hun kom til Danmark som turist, og er blevet her gennem en ægtefællesammenføring. Hun har to døtre på henholdsvis 21 og 22 år, hvoraf den ene er misbruger. Madhi er lige nu i praktik, hvilket hun har været flere gange siden hun kom til Danmark. Da hun stadig boede i Marokko, arbejdede hun som sekretær. Interviewet blev foretaget d. 20. november 2013 og varede 51:01 minutter (Bilag 2B). Lamya (50 år) kommer fra Libanon og har boet i Danmark i 26 år. Hun flygtede først til Tyskland på grund af krig i hjemlandet, og kom til Danmark fem år senere gennem en ægtefællesammenføring. Lamya har tre voksne sønner, hvoraf en er handicappet. Lamya færdiggjorde gymnasiet i Libanon og har siden lært tysk, da hun boede et par år i Tyskland, inden hun kom til Danmark. Gennem projektet Sammen på Arbejde har Lamya fået arbejde som handicaphjælper i hjemmet for sin søn, hvilket hun er godt tilfreds med. Interviewet blev foretaget d. 21. november 2013 og varede 26:25 minutter (Bilag 2C). 16

17 Sagal (46 år) kommer fra Somalias hovedstad Mogadishu, og kom alene til Danmark som flygtning på grund af krig, for 22 år siden, i I Somalia læste hun journalistik på universitetet, og hun arbejdede som journalist på statsradioen i hovedstaden. Sagal har fire børn på 5, 13, 14 og 16 år, og i 2003 blev hun skilt fra sin mand. I dag er Sagal i praktik som køkkenmedarbejder i en café. Interviewet blev foretaget d. 21. november 2013 og varede 22:42 minutter (Bilag 2D). Irem (38 år) er kurder fra Irak. Hun kom til Danmark som flygtning for 17 år siden. Irem har familie i Irak, Tyskland og i Danmark, på Nørrebro, hvor hun selv bor. Hun har mand og tre børn. Den ældste søn lider af ADHD, og den yngste har symptomer på samme lidelse. Hun har ikke noget job, men skulle begynde i skole kort efter, at interviewet blev foretaget. Interviewet blev foretaget d. 21. november 2013 og varede 23:45 minutter (Bilag 2E) Det semistrukturerede kvalitative interview med narrativ tilgang Vi har foretaget fem semistrukturerede kvalitative interviews. Alle fem interviews har en narrativ tilgang inden for den semistrukturerede interviewform. Fremgangsmåden for dette består i, at intervieweren stiller spørgsmål, der er så åbne, at det er op til den interviewede selv at fortælle historier, og definere eventuelle problemstillinger (Kvale & Brinkmann 2009: 315). Vi mener, at vi gennem den narrative tilgang bedst muligt kunne få alle fem informanter til at tale både om generelle historier og erfaringer og spontant opståede tanker, og dermed give os et indblik i deres sundhedsopfattelse og sundhedsadfærd (Ibid.: 315). I rollen som interviewer forsøgte vi at vejlede kvinderne til at fortælle historier fra deres egen hverdag. Det gjorde vi blandt andet ved at stille kvinderne spørgsmål om situationer, hvor de har følt sig sunde og usunde. Vi lyttede, stillede opklarende spørgsmål, accepterede tavshed og gav bekræftende nik. Ifølge Kvale og Brinkmann betød det, at vi dermed selv bidrog til fortællingen - og på den måde blev medskabere af kvindernes historier (Ibid.: 173ff). I interviewene med kvinderne havde de desuden, i varierende grad, brug for hjælp til at udtrykke sig, typisk på grund af deres begrænsede ordforråd, som de erstattede med kropssprog. Dette forstærkede vores rolle som medskabere. 17

18 2.2.3 Det individuelle interview I projektgruppen diskuterede vi, hvorvidt interviewformen skulle være et fokusgruppeinterview eller individuelle interviews. Vi valgte at benytte den individuelle interviewform, da vi havde en antagelse om, at kvinderne grundet deres baggrund kunne være sårbare og påvirkelige internt kvinderne imellem. Vi var bekymrede for, at kvinderne ville lægge deres svar for meget op ad hinandens for ikke at skille sig ud fra mængden. Vi valgte derfor at foretage interviewene enkeltvist for at undgå de eventuelle underliggende magtforhold, der kan eksistere i et fokusgruppeinterview. I det individuelle interview er der dog en anden magtasymmetri, som vi skal være opmærksomme på, nemlig informanten og intervieweren imellem. Denne asymmetri kan opstå, når intervieweren definerer situationen og bestemmer hvilke spørgsmål, der skal følges op på (Kvale & Brinkmann 2009: 50ff). For at mindske det ulige forhold blev det understreget over for kvinderne, at der ikke var forkerte svar på vores spørgsmål. For yderligere at skabe en så tryg og god oplevelse for kvinderne som muligt valgte vi i samråd med Rebecca, at hun kort deltog i begyndelsen af hvert interview. Interviewene foregik i vante rammer på Rebeccas kontor på CBSI. Derved forsøgte vi at tage hensyn til kvindernes sårbarhed ved at øge deres tryghed ved interviewet. Hanne gav dog udtryk for, at vi ikke skulle være tilbageholdende og forsigtige i vores tilgang til kvinderne. Vi havde denne anbefaling in mente, dog uden at lade den påvirke kvindernes fortællinger. To medlemmer af projektgruppen var henholdsvis interviewer og observatør. Intervieweren ledte interviewet, og observatøren stillede uddybende samt opklarende spørgsmål, hvor det var nødvendigt. Vi blev anbefalet af Rebecca, at gruppens mandlige medlem ikke skulle deltage i interviewene med de fire kvinder. Vi var usikre på i hvilken grad, kvinderne ville uddybe svar og indvie os i eventuelle personlige og intime erfaringer, hvis der var et mandligt medlem til stede Interviewguides Vi udarbejdede to forskellige interviewguides, én interviewguide til Hanne, og én til de fire kvinder (Bilag 1A og 1B). Interviewguiden til kvinderne er bygget op omkring omdrejningspunkterne; etnicitetens betydning, den sociale position og sundhedsfremmende aktiviteter. For interviewet med Hanne var omdrejningspunkterne; kvindernes sundhedsopfattelser, sundhed og kvinder, sundhedsfremmende aktiviteter og udfordringer. 18

19 Omdrejningspunkterne fungerede som overordnede temaer der strukturerede de specifikke interviewspørgsmål, hvilket var gældende for begge interviewguides. Interviewspørgsmålene var kategoriseret under hvert overdrejningspunkt, der ledte videre til fikspunkter der fungerede som pejlemærker for interviewer og observatør. Omdrejningspunkterne blev udarbejdet på baggrund af viden fra de udvalgte rapporter fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik, og interviewspørgsmålene var inspireret af Bourdieus begreber om habitus og kapitalformer. Som eksempel henviser spørgsmålet Har du brug for hjælp eller støtte til at kunne leve mere sundt? analytisk til ressourcer i form af social kapital og Hvad tænker du på, når jeg siger sundhed? henviser til habitus. Vi udarbejdede interviewspørgsmålene, så de var letforståelige for kvinderne, men tillod os at uddybe og forklare, når det var nødvendigt Transskribering af interviews Vi optog de fem interviews, med samtykke fra alle informanterne, for senere at kunne foretage en transskribering. Da vi var flere om at transskribere, udarbejdede vi en procedure med skriftlige instruktioner inden vi påbegyndte processen. Proceduren beskriver kort hvilke sproglige dimensioner, vi valgte at benytte os af, for eksempel ved uafsluttede sætninger, høje udbrud, kortere pauser, lyde og bemærkninger, uforståelig tale og tryk på specifikke ord (Kvale & Brinkmann 2009: 202f). Derudover starter hver transskribering med en kort introduktion med følgende information; navn på informant, dato, tid, sted, navn på interviewer, navn på observatør og længde på interviewet (Bilag 2A-2E). Grundet de fire kvinders begrænsede sprog og ordforråd, og for at sikre forståelse og højne validiteten, var intervieweren og observatøren nødsaget til at gentage passager af informantens svar for at sikre den rette betydning og forståelse. Læser man transskriberingerne, kan det tolkes som, at intervieweren og observatøren til tider har stillet ledende spørgsmål. Dette var ikke tilfældet, men vi følte os nødsaget til at hjælpe sprogligt, da flere af kvinderne ofte benyttede sig af fagter og kropssprog i mangel på ord. Dette sikrede desuden en vis kvalitet i optagelserne. Under ét af interviewene bliver der talt om fitness, og i mangel på ord gnider kvinden fingrene - underforstået at det er dyrt at have et medlemskab i et fitnesscenter. I denne situation blev intervieweren nødt til at spørge Hvorfor går du ikke mere til fitness? Det er for dyrt? (Bilag 2B: 19

20 79). Derudover oplevede vi, at en af kvinderne slog over i kurdisk i mangel på ord, da hun fandt ud af, at Sirban (observatør under interviewet) taler kurdisk (Bilag 2E: 107). På trods af de forbehold vi tog, er vi klar over, at der er en vis risiko for, at vi er gået glip af meninger og pointer undervejs. Vi har valgt at transskribere kvindernes sprog så direkte som muligt, dog stadig med en vis læsbarhed, da vi ønsker at højne validiteten ved at undgå at omskrive og fortolke i den direkte oversættelse fra mundtlig til skriftlig tale (Kvale & Brinkmann 2009: 208f). Dog var vi på grund af Madhis grammatik, ordstilling og ordforråd, nødsaget til særligt at omskrive hendes udtalelser til en mere flydende tekst. I Sagals tilfælde var utydelig tale en udfordring under transskriberingen. Når vi senere i analysen indhenter citater fra transskriberingerne, omskrives sproget fra alle fire kvinder, således at det bliver letlæseligt og sammenhængende for den givne kontekst. I arbejdet med transskriberingen er vi klar over, at det er muligt at forstå kontekst og betydninger forskelligt for hver gang, optagelserne lyttes igennem. Dette kan have en betydning for transskriberingens reliabilitet, altså empiriens pålidelighed (Ibid.: 206) Etiske overvejelser Vi har løbende gennem projektet beskrevet projektets etiske overvejelser, dog mener vi, at der er flere etiske overvejelser, der skal tages højde for (Kvale & Brinkmann 2009: 80f). Det er vigtigt, at informanterne er klar over, hvad de stiller op til og hvordan interviewet vil blive brugt. For at sikre informeret samtykke, sendte vi Hanne en mail med oplysninger om projektet, herunder den foreløbige problemformulering (Ibid.: 89f). Dette betød, at hun var indviet i vores emne, og derfor havde en ide om, hvad interviewet skulle handle om, inden det blev foretaget. Derudover informerede vi hende om, at hun til enhver tid kunne afslutte interviewet, hvis hun ikke længere ønskede at medvirke. Vi sikrede os samtykke til, at måtte bruge hendes personlige oplysninger til projektet. Vi valgte dog gennem den skrivende proces, at anonymisere hendes navn. Det gjorde vi af hensyn til hendes videre arbejde på centeret samt projektets fortolkningsmonopol (Ibid.: 92). De fire etniske kvindernes informerede samtykke blev givet mundtligt. De blev orienteret om projektets overordnede ramme, sundhed, via Rebecca. Vi mente at det bidrog bedst mulig til deres tryghedsoplevelse i interviewsituationen, at fortælle dem om projektets emne, og til at give de mest fyldestgørende svar fra informanterne. Endvidere understregede vi, at de til enhver tid kunne trække 20

21 sig fra interviewet, og at de gerne måtte undlade at svare på spørgsmål, hvis de ikke havde lyst (Ibid.: 89). Vi er opmærksomme på, at en anonymisering kan have flere betydninger. Som undersøgere har vi mulighed for at fortolke frit på kvindernes udsagn, uden at kunne blive modsagt, og er altså opmærksomme på projektets fortolkningsmonopol (Ibid.: 91). Da kvinderne ikke er i stand til at læse den færdige rapport og godkende det endelige resultat, er vi yderst opmærksomme på at respektere kvindernes udsagn og betydning i den specifikke kontekst. 2.3 Udvalgte rapporter og artikler Vi har udvalgt rapporter og artikler, der belyser etniske minoriteters sundhed og deres sundhedsmæssige udfordringer. Rapporterne og artiklerne danner en empirisk ramme om projektets problemstilling. Vi lægger hovedvægten på Mygind et al.s rapport Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici - betydningen af etnicitet og migration (2006), som kort er præsenteret i problemfeltet. Rapportens pointer bliver diskuteret i samspil med Hannes udtalelser i projektets analyserende kapitel (se kapitel 5 De fire kvinders sundhedsopfattelser og -adfærd). Desuden trækkes der i analysen på viden fra anden forskning, hvilket udfoldes i kapitel 3 Eksisterende viden. 2.4 Valg af teoretisk ramme Vi har valgt at danne vores teoretiske ramme på baggrund af Pierre Bourdieus begreber habitus og kapitalformer. Vi mener, at disse kan afklare, hvorledes henholdsvis etnicitet og social position påvirker de etniske minoritetskvinders sundhedsopfattelse og -adfærd. Dette gøres ved at bruge habitusbegrebet til at belyse etnicitet og social position, som vi anser som en del af deres habitus. Kapitalformerne; social, kulturel, økonomisk og symbolsk kapital bidrager med en forståelse af, hvilke ressourcer kvinderne besidder - og eventuelt mangler. Vi ser på, hvordan disse ressourcer påvirker både deres sundhedsopfattelse, sundhedsadfærd og deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter. I kapitel 4 bliver der redegjort for Bourdieus struktur-aktør-perspektiv, herigennem hans videnskabsteoretiske slægtskab med socialkonstruktivisme og vores operationalisering af hans begreber uddybes. 21

22 2.5 Afgrænsning Vi har gennem projektet foretaget nogle fravalg. I første omgang gjaldt det indledende overvejelser om køn. Vi har valgt at fokusere på kvinder, da de ofte er mere socialt marginaliserede end mænd (se afsnit 3.1 Social marginalisering). Et andet perspektiv vil formentlig kunne være fremkommet ved at fokusere på etniske minoritetsmænd og deres sundhed. Som nævnt i problemfeltet kan etniske minoriteters sundhed påvirkes af både nationalitet og generationer (se afsnit Etniske minoriteters sundhedsprofil). Vores empiri udgør en afgrænsning i forhold til begge faktorer. Ved at se på fire kvinder fra samme oprindelsesland, ville vi have fået andre indsigter i forskelle og ligheder, og havde vi haft en mere differentieret alderssammensætning, ville vi få yderligere indblik i generationsforskelle. Vi har tillige truffet et teoretisk til- og fravalg. Begreberne habitus og kapital udgør, sammen med feltbegrebet, de centrale elementer i Bourdieus arbejde. Vi er klar over, at det kan være vanskeligt at skille hans teoriapparat ad og definere begreberne hver for sig (Bourdieu & Wacquant 1996: 83). Vi vælger dog at afgrænse os fra at inddrage hans feltbegreb. Vi vælger kun at fokusere på habitus og kapitalformerne, idet det ikke er relevant at inddrage felter, set i forhold til projektets problemformulering. 2.6 Analysestrategi Metoden for vores analysestrategi er inspireret af Kvale og Brinkmanns meningsanalyse. Den omhandler tre stadier: meningskodning, meningskondensering og en efterfølgende meningsfortolkning (Kvale & Brinkmann 2009: 223) Meningskodning Første trin i analyseprocessen bestod af gentagne gennemlæsninger af transskriberingerne, for at kunne tilknytte forskellige nøgleord til udvalgte tekstpassager. Vi benyttede os dermed af den kodning, som Kvale og Brinkmann kalder datastyret kodning, hvor det er transskriberingerne og altså kvinderne og Hanne, som afgjorde kategorierne (Kvale & Brinkmann 2009: 224f). Efter kodningen var det muligt at udvælge kategorier på baggrund af ligheder og forskelle i de udvalgte tekstpassager. 22

23 I boksene herunder opstilles og forklares vores kategorier: Kategorisering for Hanne Hannes opfattelse af kvindernes syn på egen sundhed: Omhandler Hannes oplevelser af, og løsninger til, kvindernes udfordringer. Hannes syn på kvindernes udfordringer: Indeholder de sociale udfordringer Hanne oplever at kvinderne står over for. Hannes syn på kvindernes fysiske aktivitet: Indeholder Hannes oplevelse af kvindernes kropsopfattelse og fysiske aktivitet. Hannes forhold til og/rolle over for kvinderne: Handler om hvorledes Hanne kan hjælpe og behandle kvinderne. Kategoriseringer for kvinderne Egen sundhed: Indeholder kvindernes syn på egen sundhed, og hvad de selv gør for at have en sund livsstil. Syn på sundhed: Handler om synet på kvindernes overordnede syn på sundhed, altså hvad de hver især forstår ved begrebet sundhed, og hvad sundhed er for dem. Deltagelse i aktiviteter: Indeholder kvindernes deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter. Derudover indeholder kategorien også de udfordringer, kvinderne oplever ved aktiviteterne Familie: Omhandler kvindernes omtale om deres familie. Uddannelse og arbejde: Handler om kvindernes sociale position på baggrund af deres uddannelsesmæssige - og arbejdsmarkedsstatus. 23

24 2.6.2 Meningskondensering På næste trin i vores analysestrategi, gøres der brug af meningskondensering. Vi brugte denne meningskondensering til at organisere, og på den måde skabe forståelse og koncentrere os om kvindernes meninger (Kvale & Brinkmann 2009: 227). Dette benyttede vi til at få et overblik over, hvornår de forskellige temaer blev omtalt, og hvad der menes om dem (Kvale & Brinkmann 2009: 228, se Bilag 3A-3E) Meningsfortolkning Tredje trin i vores analysestrategi er meningsfortolkning. I denne fase gik vi ned i et dybere lag end det, der er blevet sagt i interviewene, og fandt frem til de meningsstrukturer, der ikke umiddelbart kunne læses ud fra det transskriberede materiale (Kvale & Brinkmann 2009: 230). Vi valgte at gennemgå meningskondenseringerne sammen, så samtlige gruppemedlemmer fik givet deres besyv med, for på den måde at højne validiteten. Således forsøgte at imødekomme udfordringen med multiple fortolkninger (Ibid.: 231). Der opstod for eksempel uenighed i gruppen om fortolkningen af en udtalelse, hvor Hanne enten mener, at kvinderne skal fjerne barriererne eller tørklæder og tale om dette (se Bilag 2A: 74). Gruppens medlemmer var altså uenige om, hvorvidt Hanne refererer til tørklæder eller barrierer. I meningsfortolkningen så vi på ligheder og forskelle i de kvindelige informanters sundhedsopfattelse og sundhedsadfærd, og ligeledes i deres deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter. De kategorier, vi fandt frem til gennem meningskodningen, er bærende og strukturerer analysen. Under analyseprocessen fandt vi dog, at Uddannelse og arbejde ikke var tilstrækkelig til sit eget analysetema. Derimod opstod der to nye temaer, som vi i første omgang ikke havde set: Piller - den lette løsning og (Mis)tillid til systemet - altså udfordringer og barrierer for kvinderne. Analysen indeholder således seks temaer: Generelt syn på sundhed - sund fornuft, Den konkrete sundhed, Piller - den lette løsning, Familie og økonomi som barrierer for sundhed, (Mis)tillid til systemet og Deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter. De er fundet på baggrund af de førnævnte kategorier. 24

25 2.7 Validitet og reliabilitet Det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan brugen af viden, der er anskaffet ved hjælp af rapporter og kvalitative interviews, benyttes og bearbejdes gennem projektet. Vi har løbende været opmærksomme på at højne projektets validitet gennem refleksive diskussioner om blandt andet fortolkningsmonopol, transskribering, tilgang og strukturering af interviews med mere. Vi er bevidste om, at vi som undersøgere, har fortolkningsmonopol på de udtalelser kvinderne kom med. Som nævnt vil det sige, at vi i sidste ende har mulighed for at fortolke og rapportere, hvad kvinderne egentlig mente, da de udtalte sig under interviewene (Kvale & Brinkmann 2009: 50ff). Da vi skulle transskribere kvindernes interviews, var vi opmærksomme på, at der skulle oversættes fra talesprog til skriftsprog og de udfordringer, der kan opstå i denne proces. Vi valgte derfor, at gengive de transskriberede citater i analysen med visse grammatiske modifikationer, idet mange af udtalelserne var så grammatisk ukorrekte, at det ville virke meningsforstyrrende for læseren. Vi har således bestræbt os på at være tro mod den oprindelige mening. Ved vores kvalitative interviews kan der stilles spørgsmålstegn ved informanternes troværdighed. Dette skal forstås således, at vi som undersøgere ikke kan vide med sikkerhed om det billede, vi har fået af informanterne, faktisk også er kvindernes egne meninger om sundhed og Hannes reelle billede af deres udfordringer. Samtlige af projektets informanter kan have fordrejet deres udtalte meninger og handlinger, for at fremstille sig bedre eller dårlige afhængig af konteksten. Kvindernes opfattelse af dem selv og deres adfærd kan for eksempel være konstrueret gennem andres meninger. Madhi fortæller blandt andet at hun lider af depression, dog ved vi som undersøgere ikke, hvorvidt det er noget hun har fået diagnosticeret, eller det er et ord hun har fået kendskab til gennem andre, og bruger det som synonym for tristhed og mangel på overskud. Vi mener på trods af ovenstående, at kvindernes historier og udtalelser er valide i relation til projektets emne, da det netop undersøger kvinderne egne opfattelser af sundhed og deres egen sundhedsadfærd. Ydermere kunne vi som interviewere, trods vores forsøg på at stille semistrukturerende og meget åbne spørgsmål, have haft en skjult dagsorden for ubevidst at be- eller afkræfte den viden vi har opnået gennem den eksisterende viden samt vores forforståelser. Vores forforståelser har også en betydning for de valgte citater og derved analysens konklusion, da vi udvælger citater, der skal 25