hvad så? DIS-skattesagen Læs, hvad de 8 partier mener om DIS-sagen Statser på vind Rømø Havn bygger om til servicering af vindmøller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hvad så? DIS-skattesagen Læs, hvad de 8 partier mener om DIS-sagen Statser på vind Rømø Havn bygger om til servicering af vindmøller"

Transkript

1 DIS-skattesagen Læs, hvad de 8 partier mener om DIS-sagen Statser på vind Rømø Havn bygger om til servicering af vindmøller Status på Piratstrategien Få overblikket over Danmarks indsats i piratbekæmpelsen Senior og hvad så? 85 ud af 100 medlemmer i Søfartens LEdere rammes af tilbagetrækningsreformen. Nr

2 LEDER Sker der noget? Jens Naldal Formand og ansvarshavende redaktør Bestyrelses møder Søfartens Ledere 12. oktober 14. december Sker der snart noget? Er der nogen form for udvikling eller fremgang i overenskomstforhandlingerne? Hvad er sidste nyt? Hvorfor ér det, at rederne ikke vil give os vores skattereformstillæg, hvad er den virkelige grund? Spørgsmål som disse bliver jeg for tiden ofte stillet, når jeg møder vores søfarende medlemmer rundt om i landet eller bliver kontaktet via mails eller telefon. Spørgsmålene er som oftest udtryk for stor frustration over redernes manglende lyst til at honorere deres egne ansattes retmæssige krav om kompensation for skattereform 2.0, men er samtidig udtryk for en stor undren over, at forhandlingerne igennem lang tid ikke rigtigt er kommet nogen vegne. Manglende forståelse og indsigt var ét af problemerne i forhandlingerne. Jeg har siddet til forhandlinger, hvor rederrepræsentanter i fuldt alvor har udtalt, at de ikke forstod, hvorfor vi skulle kompenseres for ændringer i personskatteniveauet i Danmark, når vi ikke betalte skat! Så, der er langt endnu... Jeg har heldigvis endnu til gode at møde et medlem, der mener, vi skal opgive kampen for skattereformen. Alle, jeg har talt eller skrevet med bakker fuldt ud op om foreningens linje. Der er i Søfartens Lederes medlemskreds intet ønske om fremgang frem for indhold. Intet ønske om, at få afsluttet forhandlingerne uden en klar og robust aftale om denne og fremtidige skattereformer. Det må tage den tid det tager, er holdningen. Som følge af de manglende fremskridt i forhandlingerne med rederierne, har vi valgt at flytte sagen over på den politiske bane. Vi har, som det fremgår af dette blad, haft kontakt med samtlige partiers ordførere på området, de relevante ministre og i øvrigt søgt politisk opbakning til vores sag. Jeg synes det er vigtigt, at medlemmerne midt i et valg til Folketinget kan få indblik i, hvordan de forskellige partier ser på vores retsstilling som søfarende og rederiernes egen administration af statsstøtten. Jeg håber, at mange har haft mulighed for via hjemmesiden og s ud til netværk at tage disse udmeldinger med i deres overvejelser, når krydset skulle sættes. Politisk handler Folketinget fra min stol også om andet end DIS og skat. I skrivende stund er Danske Havne i gang med en større række valgmøder, hvor 75 politikere og folketingskandidater er blevet sat grundigt ind i de store danske havnes betydning for vækst og jobskabelse; og meldingen fra kampagnen er, at politikerne ser positivt på at gennemføre Havnepakke 3, der giver ½ mia. til forbedringer af infrastrukturen i forbindelse med havnene. Offshore Wind er en branche i nærmest eksplosiv vækst; og her er der brug for vores medlemmers kvalifikationer både på skibe, på havne som operatører og entreprenører. Det er et marked, der er værd at satse på. To gode eksempler på betydningen en veluddannet maritim arbejdskraft i Danmark. Jeg håber derfor, at et nyt Folketing, i en tid hvor Danmark sakker bagud i den globale konkurrence, fortsat vil satse maritimt. Afgørende for vores og Danmarks fortsatte maritime vækst er rekruttering og uddannelse af nye danske skibsofficerer og ikke mindst at de danske rederier forpligter sig til beskæftigelse af unge danske skibsofficerer, således at de kan få den fornødne erhvervserfaring til gavn for andre dele af det maritime Danmark. Til slut vil jeg gerne opfordre de danske politikere til at give mulighed for afgivelse af brevstemme over nettet evt. ved brug af NemId. Det vil sikre, at også søfolk på langfart - med netadgang - får mulighed at stemme til folketingsvalget på lige fod med den øvrige befolkning. Ja, det er vel muligt at gætte hvilken arbejdsramt lederskribent, der IKKE regner med at kunne nå at afgive sin brevstemme rettidigt denne gang! Udgiver: Søfartens Ledere Havnegade 55 DK-1058 København K Tlf.: Formand/ansvarshavende redaktør Jens Naldal Redaktionen: Redaktør, Lise Mortensen Høy (DJ) Telefon: Mail: Journalist, Pia Elers (DJ) Mail: Journalist, Jakob Wandel (DJ) Telefon: Mail: Annoncer: Peter Friis Jespersen Telefon: Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S Udgivelser 2011: Uge: 18,25, 37, 52 Deadline: Tre uger før udgivelse Oplag: 6648 stk. Kontrolleret af FMK/DK Forsidetegning: camilla-thyrring.dk Manglende levering til skibe m.v. meddeles udgiveren. Manglende eller uregelmæssig levering på hjemmeadressen meddeles Søfartens Ledere. Abonnement: Kr. 500,- årligt inkl. moms Distribution: Søfartens Ledere sendes til alle medlemmers hjemmeadresse i ind- og udland, alle dansk disponerede skibe, velfærdsinstitutter, sømands kirker, rederier og myndigheder. Manglende levering til skibe m.v. meddeles udgiveren. Manglende eller uregelmæssig levering på hjemmeadressen meddeles til Søfartens Ledere. Artikler i Søfartens Ledere kan citeres med kildeangivlse jf. loven om ophavsret. Søfartens Lederes politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår.

3 INDHOLD 14 Senior og hvad så? Det grå guld er det guld værd, eller rammes det af aldersdiskrimination Læs, om tilbagetrækningsreformen rammer dig; om Maersks seniorpolitik og om en aktiv skipper på 69. Side Brev til skatteministeren:... Derfor har mine medlemmer en berettiget forventning om, at du som skatteminister træder ind i sagen. Såfremt du ikke ønsker at gøre noget aktivt i sagen, skal jeg anmode om et svar på, hvorfor du mener, at rederiernes egen administration af danske søfolks løn efter skat uden sammenhæng til personbeskatningen og den øgede statsstøtte er lovlig. Læs side Der går altid både tilbage... Efter 11 år som udlandssejler er Mik Henriksen netop vendt hjem. Fra rejer til vind Rømø Havn satser hele butikken på at servicere havvindmøller. Mærsk Salalah Søfartens Ledere på skibsbesøg i Tianjin Kina. 30 Piratstrategien Vi har fået en status på Danmarks bidrag til kampen imod pirater. Èn skattelettelse i hånden er bedre end 10 på taget! PUFF!

4 Svar fra: Søfartens Ledere Til: Skatteminister Peter Christensen... skal jeg anmode om et svar på, hvorfor du mener, at rederiernes egen administration af danske søfolks løn efter skat, uden sammenhæng til personbeskatningen og den øgede statsstøtte, er lovlig... Skatteministeren Peter Christensen Nicolai Eigtveds Gade København K 30. august 2011 Kære Peter Christensen Tak for dit brev og svar vedrørende DIS, nettoløn og skattereformen i Forårspakke 2.0 Du skriver, at du er bekendt med, at det længe har været et problem, at erhvervets parter ikke har kunnet forhandle nye nettolønninger i DIS, som tager højde for skattelettelserne i Forårspakke 2.0, men at du og regeringen hverken har mulighed for eller ønsker om, at intervenere til fordel for den ene eller den anden part i forhandlingerne. Du afslutter med at opfordre til, at parterne når til enighed, som det skete efter Forårspakke 1.0 i 2004 og efter skattelettelserne i Det kan vi kun være enige i fra Søfartens Ledere, men som vi har beskrevet og dokumenteret i vores seneste skrivelse til dig, ønsker de danske rederier imidlertid ikke at forhandle en løsning svarende til 2004 og Vi beder dig ikke intervenere til fordel for den ene eller den anden part i sagen. Vi ønsker, at du intervenerer til fordel for Dansk Internationalt Skibsregister og gør dit bedste for at bevare den sammenhæng til vores skattesystem, som siden 1988 har været en forudsætning for rederiernes statsstøtte og deres ret til kun at udbetale nettoløn til deres ansatte søfolk. Ved ikke at gøre noget intervenerer du imidlertid på rederisiden og tillader, at rederierne kan trykke de søfarende og deres familier økonomisk midt i en omlægning af vores velfærdssamfund. Rederierne har jo allerede egenhændigt indført alle andre dele af Forårspakke 2.0, og siden 1. januar 2010 i Udligningskontoret for Dansk Søfart udbetalt søfarende i DIS mindre nettokompensation af deres fradragsmuligheder. Det betyder at nogle af mine medlemmer, udover en mistet skattelettelse, tilmed er gået ned i samlet nettoløn (løn efter skat) med helt op til kr. om året. Der er ikke grund til, at du som skatteminister på denne måde skal hjælpe rederierne til at holde danske søfolk på en billigere løn. Gennem DIS lovens 10 og senest den lovmæssige lempelse af nationalitetskravet for skibsførere i danske skibe har Folketinget givet de danske rederier al mulighed for at ansætte alle de billige udenlandske søfarende, de måtte ønske. Lov om beskatning af søfolk 5 bestemmer, som forudsætning for at udbetale nettoløn i DIS, at nettolønnen er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Denne skattefritagelse, den sparede skat, udgør EU s øvre grænse for rederiernes legale statstilskud. Samtidig er det bestemt i Grundlovens 43, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov. Deri ligger et forbud mod delegation. Rederierne har, ved at afvise en ændret fastsættelse af DIS-lønnen i overensstemmelse med den aktuelle lovbestemte personbeskatning vedtaget i Folketinget som Forårspakke 2.0, uretsmæssigt påbegyndt egen forvaltning af danske søfolks løn efter skat og har sikret sig rådighed over størrelsen af statstilskuddet. Derfor har mine medlemmer en berettiget forventning om, at du som skatteminister træder ind i sagen. Såfremt du ikke ønsker at gøre noget aktivt i sagen, skal jeg anmode om et svar på, hvorfor du mener, at rederiernes egen administration af danske søfolks løn efter skat - uden sammenhæng til personbeskatningen og den øgede statsstøtte - er lovlig. Med venlig hilsen Fritz Ganzhorn Direktør 4 SØFARTENS LEDERE / 5 / 2011

5 Svar fra: Skatteminister Peter Christensen Til: Søfartens Ledere.... Regeringen har hverken nogen mulighed for eller ønske om at intervenere til fordel for den ene eller den anden part... SØFARTENS LEDERE / 5 /

6 Af Lise Mortensen Høy og Pia Elers Partiernes holdning til DIS-sagen Søfartens Ledere har spurgt Folketingets otte partier om deres holdning til, at danske søfolk der sejler under DIS ikke får udbetalt deres skattelettelser af rederne. Læs svarene her: Sådan lød svarene: 6 SØFARTENS LEDERE / 5 / 2011 Karsten Hønge, erhvervsordfører for SF: Jeg forstår udmærket søfolkenes utilfredshed med rederiernes optræden. Det er diskrimination over for hårdtarbejdende mennesker, der hver dag er med til at sejle valuta hjem til Danmark, og som er med til at fastholde Danmark som søfartsnation. Meget tyder på, at rederierne bryder med grundlaget for DIS. Det forarger mig, at rederierne ved at blokere forhandlinger selv beholder penge, der er tiltænkt søfolkene Spørgsmålet ligger i en zone mellem forhandlinger på arbejdsmarkedet og beslutninger i det politiske system. Men de faglige forhandlinger sker på baggrund af en politisk beslutning om DIS. Derfor ligger der i sagens natur også et politisk ansvar for, at DIS forvaltes i overensstemmelse med intensionerne. Rederierne skal ikke ensidigt kunne blokere for forhandlinger. SF vil arbejde for, at der gennemføres 3-parts-forhandlinger til løsning af uenigheden. Frank Aaen, erhvervsordfører for Enhedslisten: Rederne skal bare betale alle søfarende i henhold til intentionerne i DIS-lovgivningen. - Men det er det sædvanlige med rederne. De løber fra indgåede aftaler. Med DIS-ordningen skulle danske søfolk sikres beskæftigelse på danske skibe. Det er bare gået den forkerte vej. Og de har sikret sig, at de stort set ikke betaler skat. Ikke bare slipper de for at betale a-skat for de ansatte. Med tonnageskatten er de også sluppet alt for billigt. Til illustration betalte A.P. Møller Mærsk alene 55 millioner kr. i skat til den danske stat sidste år (for alle aktiviteter når der ses bort fra olieaktiviteterne i Nordsøen). Og nu undslår de sig fra at give søfolkene den løn, de har ret til. Niels Sindal Socialdemokratiet, medlem af Erhvervsudvalget: Jeg deler helt og fast Søfartens Lederes synspunkt i denne sag, det er urimeligt at regeringen ikke kan finde en løsning på problemet. Det handler udelukkende om vilje. Jeg har talt med ministrene flere gange, men Brian Mikkelsen mener ikke, at det er hans sag. - Som jeg ser det, er det en udelukkelse af en hel befolkningsgruppe, der ikke får del i skattelettelserne og det er uhørt! Men det er rystende typisk, at søfart bliver betragtet som en form for nebengechäft og søfolkene som andenrangs borgere. Rederne har fået DIS-ordningen, så må de også følge det skattekompleks, der kører i landet. I alle de fem år, hvor der har været skattelettelser, har vi diskuteret det, men der har aldrig været nogen hånd rakt ud fra redernes side. Hvis det en dag skulle gå den anden vej med skattestigninger, skal der jo også skrues den anden vej med mindre nettolønninger. Jeg håber, at kampagnen kan være med til at få hul på det og bringe det videre politisk.

7 Sådan lød spørgsmålene: 1) Hvad er din holdning til, at søfolk, der sejler under DIS, ikke bliver kompenseret for skattelettelserne i Forårspakke 2.0., samtidig med at de som resten af landets skatteborgere underlægges eksempelvis øgede afgifter og reduceret rentefradrag? 2) Hvad er din holdning til, at de danske rederier nægter at regulere nettolønnen for søfolk under DIS, så den tager højde for skattelettelserne og dermed tager sig en statsstøtte, der strider imod EU s regler om statsstøtte? 3) Hvordan mener du, at danske søfolk under DIS kan blive sidestillet med Danmarks øvrige skatteborgere, når rederierne kategorisk afviser at indgå i forhandlinger om regulering af nettolønnen? Mike Legarth, Konservative, finans- samt skatteordfører. Søfolk (DIS) modtager nettoløn, og derfor er spørgsmålet om skattebetaling et forhold, som skal forhandles med arbejdsgiverne. Jeg henviser i øvrigt til det svar, som Skatteministeren har sendt til Søfartens Ledere. Colette Brix, Erhvervsordfører for Dansk Folkeparti: Jeg synes ikke, at man kan bruge ordet kompensation (for skattelettelser, red). DIS-ordningen lever så at sige i sit eget univers og kan ikke direkte kædes sammen med skattereglerne i Danmark, herunder hvordan vi indretter det danske skattesystem. DIS-reglerne er kommet til verden for, at danske rederier kan konkurrere i et globalt marked. Til spørgsmålet om, at danske rederier nægter at regulere nettolønnen for søfolk under DIS, så den tager højde for skattelettelserne og dermed tager sig en statsstøtte, der strider imod EU s regler om statsstøtte svarer Colette Brix: Det er et forhold, som arbejdsgivere og arbejdstagere sammen må forhandle om. Vi går meget nødigt ind og blander os i private overenskomster. Hvis der er problemer med overholdelse af EU s statsstøtteregler, er det en sag for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU. Der har aldrig været en direkte forbindelse mellem indretningen af det danske beskatningssystem og DIS-ordningen. Amalie Lyhne, pressechef, Liberal Alliance: Skattelettelserne til DIS-søfolk er ikke en sag, som vi er gået ind i, og vi kan derfor ikke på seriøs vis forholde os til dine spørgsmål... Henrik Kjerrumgaard, pressechef, De Radikale: Vi ønsker ikke at udtale os, da det er en overenskomstsag... Venstre har svaret ved skatteminister Peter Christensen. Se side 5. SØFARTENS LEDERE / 5 /

8 Marstal Navigationsskole Kursusplan åbne kurser for 2011 A: Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del, (4 dage): Pris kr ,- Starter: 7. november B: Specialkursus for olietankskibe, 2. del, (Oil Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,- Starter: 14. november C: Specialkursus for kemikalietankskibe, 2. del, (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,- Starter: 21. november D: Specialkursus for gastankskibe, 2. del, (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr ,- Starter: 24. oktober E: Tankrensning med råolie og inertgas (Crude Oil Washing) (2 dage): Pris 1.560,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage): Pris kr ,- i færger (3 dage): Pris kr ,- Starter: 12. december Transport af farligt gods i færger for skibs assistenter (2 dage): Pris kr ,- Starter: 2. november Chemical Tanker Opdatering (MARPOL refresher) (2 dage): Pris kr Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage): Pris kr ,- Starter: 28. november HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.975,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Sikkerhedskursus for værftsfolk/skibsreparatører (1½ dag): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Commercial Tanker Operation (2 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr ,- Starter: 31. oktober Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr.5.000,- Starter: Kurset udbydes ligeledes som e- learning Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø 16 (5 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Vessel Technology (2 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr ,- Starter: 3. november GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr ,- Starter: 7. novemer GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr ,- Starter: 14. november ROC: (5 dage): Pris kr Starter: 31. oktober NYT! GMDSS nødprocedure kursus. (1 ½ dag): Pris kr ,- Starter:.Kontakt kursusafdelingen for oplysninger ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr ,- Starter: 21. november (Kunde kan aftale andet tidspunkt) Ice navigation (4 days): Max 9 persons: Pris kr ,- Starter: 5. december ECDIS kursus (5 dage) (max 10 deltagere): Pris kr ,- Starter: 24. oktober Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 12. december Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 19. december Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 31. oktober Bridge Ressource Management Training and Education Course for Danish Pilots i Simulator (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. aftales med kunde Starter: Aftales med kunde Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genop friskningskursus (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 12. december Anti-piracy Simulator Course (2½ dage) (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: dato for kursus (endnu) ikke fastlagt Kurset er udviklet og afholdes sammen med firmaet Risk Intelligence. Anti-piracy simulator Course bibringer navigatører, SSO s, CSO s og andre security-ansvarlige en grundig forståelse af hele problematikken omkring pirateri og grundprincipper for at forsvare skibet. Undvigesituationer og manøvrer afprøves i simulatoren. Undervisere fra både MARNAV og Risk Intelligence. Kursus for Compas Adjuster (2 dage) (min 4 deltagere, max 9 deltagere): Pris kr ,- Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaring som navigatør eller dual skibsofficer. Starter: 12. december Bulk Carriers ank bulk cargoes. IMSBC Code (1 dag) (Kan afholdes på engelsk) Pris kr ,- De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Der tages forbehold for prisændringer. Bortset fra kurserne A, B, C, D og E tillægges 25% moms på ovenstående priser. Tilmelding kan ske via adresse: Kursusplanen holdes løbende opdateret på Yderligere oplysninger: Telefon: Vi starter skipper-, skibsføreruddannelse og uddannelse i januar og august. Studerende, der ikke opfylder kravet om 10. klasse, kan starte i maritim forberedelsesklasse.

9 Bred politisk opbakning til Havnepakke 3 Spørgsmålet om bedre adgang til havnen er super aktuelt for Kalundborg - området, hvor politikere og erhvervslivet står samlet bag et ønske om at få fremrykket udbygningen af vejstrækningen mellem Holbæk og Kalundborg for at styrke færgeforbindelsen til Jylland og den lokale erhvervsudvikling. - Vi forventer et forlig om Havnepakke 3 allerede inden det kommende folketingsvalg, siger Tom Elmer Christensen, sekretariatschef i Danske Havne. I løbet af den sidste måned op til valget har Danske Havne haft travlt med at holde valgmøder på de store havne rundt om i landet. Hvert møde er startet med, at de lokale folketingspolitikere og -kandidater er blevet taget med på en grundig rundvisning på havnen som virksomhed og derefter til en times oplæg om de danske havnes vilkår og (ikke mindst) planer og ønsker for fremtiden, herunder den nye havnelov og Havnepakke 3. - Det har vist sig at være et rigtigt godt koncept. Valgmødet i Kalundborg er vores fjerde møde og når vi slutter i CMP den 12. august, har vi haft i alt 75 politikere rundt på havnene og til en god lang samtale. Det har været godt at have god tid sammen med politikerne, så vi har kunnet forklare tingene tilbunds, fastslår Tom Elmer Christensen, da Søfartens Ledere møder ham til valgmødet i Kalundborg den 31. august. Stort fremmøde Valgmødet er en stor succes her er fuldt hus af diskussionslystne kalundborgensere og panelet af politikere og folketingskandidater tæller 14 med repræsentanter fra otte partier. Allerede ved første præsentationsrunde står det klart, at havnerundfarten og kaffen har givet de fleste af politikerne en slags Aha nå sådan fungerer en havn oplevelse! Og indsatsen har helt klart hjulpet; samtlige politikere taler varmt for en hurtig vedtagelse af Havnepakke 3, der fra alle vinkler i Folketingssalen passer fint ind i de fremrykkede offentlige investeringer samt mere vækst og flere jobs. Desuden er alle politikere positive over for den nye havnelov, der skal give bedre konkurrencevilkår for havnene, og som samtidig luger ud i unødigt bureaukrati og administrative byrder. - Og sådan har det været på alle møderne, over en bred kam har politikerne givet tilsagn om, at de vil se positivt på de vækstmuligheder, som havnene giver, siger Tom Elmer Christensen. Han tilføjer, at også transportminister Hans Christian Schmidt (V) under valgmødet i Skagen den 18. august tilkendegav, at en Havnepakke 3 snart kan se dagens lys. - Jeg forventer derfor, at et forlig om pakken kan forhandles på plads inden det kommende folketingsvalg og vedtages hurtigt, når det nye Folketing er samlet, siger Danske Havnes sekretariatschef. Havnepakken giver vækst Danske Havne har foreslået en lang række projekter til Havnepakken, som tilsammen løber op i omkring 500 mio. kroner. Projekterne strækker sig fra uddybning af sejlrender, til udbygning af jernbaner og investeringer i veje, der samlet skal forbedre adgangsforholdene til havnene og dermed styrke deres konkurrenceevne og skabe vækst og arbejdspladser. - Forbedringer af infrastrukturen frem til havnekajerne vil for det første skabe vækst i havnenes forretning og samtidig viser beregninger, at væksten vil smitte af på hele det store bagland af underleverandører til både skibe og havne, påpeger Tom Elmer Christensen. n SØFARTENS LEDERE / 5 /

10 Af Pia Elers Fotos: Mik Henriksen Der går altid både tilbage Efter 11 år som udlandssejler er Mik Henriksen netop vendt hjem og har allerede fået nyt job som navigatør. Hans morale er, at man ikke brænder broerne bag sig, blot fordi man kaster sig ud i eventyr under fremmede himmelstrøg. Captain Mik Fast Ferry Consultant. Det står der stadig på Mik Henriksens visitkort, selvom han for to måneder sider vinkede farvel til den spanske solkyst og slog sig ned på Fanø. Ved en gennemgang af hans CV kan man hurtigt konstatere, at det ikke er et helt almindeligt maritimt karriereforløb, den 45-årige navigatør har haft. Der er dog én ting, der går igen og det er hurtigfærger: - Jeg har virkelig hængt ved de hurtigfærger, lige siden jeg startede i Catlink i Måske havde jeg stadig sejlet færger i hjemlige farvande, hvis ikke det var fordi vi efter et par år blev slået sammen med Mols-linjen, hvor navigatørerne havde mere anciennitet end os fra Catlink, siger Mik Henriksen og fortsætter: Efter mere end 10 år som freelance navigatør på de syv have er Mik Henriksen tilbage i hjemligt farvand. - Så efter jeg havde sejlet som kaptajn i fire år, blev jeg i 2000 rykket ned til overstyrmand ganske vist med forsikring om, at jeg var nummer to i rækken til at rykke op igen, men gennemsnitsalderen for kaptajner var kommet ned på 52 år, så det synes jeg ikke var værd at satse på. Man skal bare sørge for at få dokumentation for sin sejltid og få sine certifikater fornyet hos Søfartsstyrelsen, (der er fantastisk hjælpsomme) Freelance navigatør Allerede på det tidspunkt var den 35-årige Henriksen begyndt at sejle som freelance navigatør, når tiden tillod det. Nu dukkede der en ny mulighed op. Det australske værft/ selskab INCAT, der havde leveret hurtigfærger til Catlink, stod og manglede en kaptajn, der både kunne føre den type færger og samtidig oplære nye navigatører. - Så gik turen til Hobart i Tasmanien, hvor opgaven gik ud på at træne officerer fra den amerikanske flåde. US Navy havde nemlig chartret og fået ombygget en 96 meter lang wave-piercing katamaran til militært brug. Det blev næsten til en hel jordomsejling, idet vi fra Tasmanien sejlede over Stillehavet igennem Panama for til sidst at ende i Middelhavet. Herefter gik det slag i slag. Næste opgave var for det italienske rederi Traghetti, hvor jeg på samme måde trænede kaptajner og hjalp med at starte deres nye rute op mellem Genova og Sardinien, fortæller Henriksen, der nu efterhånden kun gik under navnet Captain Mik. Tunsejlads I mellemtiden var han flyttet til Malaga i det sydlige Spanien dels af skattehensyn, men også fordi det var tættere på hans foretrukne arbejdsområde, Middelhavet, hvor han hovedsagelig var beskæftiget med hurtigfærgeprojekter. Flere somre sejlede han også for rederiet J.A., et slæbebådsrederi, som Mik kendte hjemme fra Juelsminde. Fra 2001 til 2004 slæbte han af sted med tonsvis af tunfisk mellem Libyen og Malta. - Det var ganske vist fisketrawlere, der fangede tunene, som herefter blev anbragt i kæmpestore cirkelrunde bure, inden de i levende live blev slæbt fra den libyske kyst til Malta. Her blev de ankret op tæt inde under land og fedet op i 4-5 måneder, beretter Mik Henriksen, der også godt kan huske, at sørejsen kunne tage helt op til 6 uger, fordi de kun kunne sejle 0,6 knob. - Det var en langsommelig affære, fordi vi trak af sted med et bur, hvor der kunne være op mod 1200 tun a kilo stykket. Hver morgen og aften skulle to af os have dykkerudstyret på, og så var det ellers bare at hoppe ned i baljen og samle de døde tun op. Som regel fik vi de selvdøde tun afsat til fiskere inde fra Malta, for så var de jo fri for at have besvær med at fange dem selv. Bortset fra det kan jeg forsikre, at den sidste uge på sådan en tur er en dræber, for når 10 SØFARTENS LEDERE / 5 / 2011

11 Xx Af Lise Mortensen Høy Som specialist i hurtigfærger fik Mik Henriksens bl.a. til opgave at træne officerer i USNavy. Det foregik på denne ombyggede katamaran, der her passerer Newport på den amerikanske østkyst man kan begynde at se folk inde på stranden, så er det jo træls, der skal gå en hel uge, før vi når i havn, siger kaptajn Henriksen med et stort grin. Fast Ferry Consultant Fra 2003 blev det til nogle år med mere fast arbejde som både instruktør og færgekaptajn, først for det tyske FRS, der startede en tax-free rute over Gibraltarstrædet. Derefter HD-Ferries, der havde stor succes med en færgerute mellem Frankrig og Kanal-øerne. - Jeg havde jo fået rigtig godt fat i det marked med hurtigfærger, og det må da være et positivt problem, at jeg aldrig har haft tid til at opdatere min hjemmeside, hvor jeg netop reklamerer for Captain Mik Fast Ferry Consultants. Der har hele tiden været noget at tage fat på, men jeg begyndte da at overveje, om ikke det snart var tiden at skifte branche for at min karriere ikke skulle blive alt for ensporet. Og da der så også var noget, der trak gevaldigt i mig på Fanø, så skulle det altså være nu, fortæller han. Ingen brændte broer Nogle af vennerne var skeptiske på Miks vegne og sagde til ham, at han ikke skulle regne med lige at kunne komme hjem og få job. Men det er gået over al forventning, for der var hug allerførste gang, han smed snøren ud efter et job. - Jeg har fået job ved KEM Offshore, og det passer mig helt fint at starte stille og roligt ud. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er vindmøllesektoren, der er fremtid i og også der min fremtid ligger. Og så synes jeg, at det forløb, jeg har været igennem understreger, at man sagtens kan tage ud i en række år og sejle på udenlandske skibe, uden at man af den grund brænder broerne bag sig. Man skal bare sørge for at få dokumentation for sin sejltid og få sine certifikater fornyet hos Søfartsstyrelsen, som er fantastisk hjælpsomme, selvom man sejler under fremmed flag. Efter en times samtale med Captain Mik er man ikke i tvivl om, at han er vældig tilfreds med at have skiftet den spanske solkyst ud med den friske danske strand på Fanø. Han glæder sig til at komme i gang med sit nye job og sejle frem og tilbage mellem Esbjerg og Horns rev. Alligevel vil han ikke udelukke, at han en dag kunne finde på at drage udenlands igen. Den eventyrlystne kaptajn er altid på udkig efter nye spændende muligheder. n Som slæbebådskaptajn i Middelhavet fik Mik Henriksen brug for sit dykkercertifikat, da der hver morgen skulle bjærges døde tun fra det bur, de havde på slæb. SØFARTENS LEDERE / 5 /

12 Af Lise Mortensen Høy Bindeleddet for færgefolk Færgekredsen Scandlines er bindeleddet fra de ca. 100 danske navigatører i Scandlines til Scandlines ledelse og Søfartens Ledere. Der går rigtig meget fritid med fagligt arbejde; det går hen og bliver hobby, siger Claus K. Nielsen. Ud over at være formand i Færgekredsen Scandlines er han også valgt ind i bestyrelsen for Søfartens Ledere. Det 12. årsmøde i Færgekredsen Scandlines Søfartens Ledere afholdes Tirsdag den 25. oktober 2011 kl i Navigatørernes Hus, Havnegade 55, 1058 København K Efter årsmødet ca. kl er kredsen vært ved et måltid mad på Told & Snaps, Toldbodgade 2, 1253 København K. Pensionerede medlemmer er velkomne både til årsmødet og til spisning. Af hensyn til det praktiske arrangement bedes du tilmelde dig skriftligt via brev eller til din lokale talsmand eller til formanden senest kl mandag den 10. oktober Forhandlingerne om den duale besætningsaftale på Rødby-Puttgarden Garantiaftalen - da Scandlines blev solgt fra Staten og 2010-overenskomstforhandlingerne med indsamling af fuldmagter, er de tre punkter, som Claus K. Nielsen som formand for Færgekredsen Scandlines peger på, har været de vigtigste for Færgekredsen Scandlines inden for det seneste år. Som formand sidder han med ved bordet i Virksomheds Samarbejdsudvalget (VSU) og det Europæiske Samarbejdsudvalg, (ESU), hvor de tyske kolleger også er med. Han deltager i overenskomstforhandlinger og er desuden med til at forhandle de lokale protokollater. Herudover deltager han i rigtig mange møder, afklarer spørgsmål fra kollegerne og har et tæt samarbejde med Søfartens Ledere, hvor han for resten også er indvalgt i bestyrelsen. - Fagligt arbejde udgør en ret stor del af mit liv. Det er spændende, og det er også meget givende, fordi jeg sidder med mange steder og får indsigt i rigtig mange områder, siger Claus K. Nielsen. - Jeg har ca. 12 månedlige arbejdstimer til det faglige arbejde, men det er klart, at det også breder sig ind i fritiden. Det er lidt som en hobby... God hjælp Organiseringen i Færgekredsen Scandlines er sådan, at de fire talsmænd fra Scandlines i alt fire færgelinjer udgør bestyrelsen og på den måde er der et meget tæt samarbejde mellem færgelinjer og alle navigatørerne. Claus K. Nielsen er som formand bindeled mellem navigatører, Scandlines ledelse og Søfartens Ledere. Færgekredsen godtgør togbilletter efter samme regler som ved Søfartens Lederes årsmøde. Hvis der er forslag til emner, som medlemmer ønsker behandlet på årsmødet, bedes disse sendt til formanden senest 5. oktober Med venlig hilsen Claus K Nielsen Formand færgekredsen Mob Faglig sekretær, Per Gravgaard, fra Søfartens Ledere er ofte med til vores bestyrelsesmøder. Det er en rigtig god hjælp og det betyder blandt andet, at vi er godt orienteret om, hvad der sker på andre områder og i de andre færgelinjer. Dermed kan vi mange gange i god tid kigge vores egne aftaler igennem og måske forebygge, at vi kommer ud for det samme, som kollegerne i de andre færgeselskaber, fortæller Claus K. Nielsen. - Det er et kæmpe område, så vi er glade for at have foreningen at læne os op ad både med faglig og med juridisk hjælp. Den næste store opgave bliver som bekendt næste års overens- 12 SØFARTENS LEDERE / 5 / 2011

13 Xx Af Lise Mortensen Høy komstforhandlinger, hvor OK 2010 og OK 2012 næsten flyder sammen. Kom til årsmødet! På det årlige årsmøde i Færgekredsen er alle medlemmer samt pensionerede medlemmer inviteret: - Det er der, vi hører, hvad der rører sig rundt omkring, og vi får input, så vi ved, hvor vi skal hen - også med de næste overenskomstforhandlinger, siger Claus K. Nielsen. For det meste er Scandlines personalechef med til årsmødet, ligesom Søfartens Ledere er repræsenteret. - Så jeg vil da opfordre alle navigatører i Scandlines til at komme til mødet, lyder opfordringen fra formanden. n Færgekredsen Scandlines Færgekredsen Scandlines er for officerer navigatører og duale der sejler på Scandlines færger, og som er medlemmer af Søfartens Ledere. Færgekredsen har lidt mere end 100 medlemmer stort set svarende til de ansatte navigatører i Scandlines. Færgekredsen Scandlines er en videreførelse af Jernbaneforeningen, fra da færgerne var ejet af DSB, og de ansatte var tjenestemænd. Færgekredsen Scandlines bestyrelse består af de fire talsmænd fra Scandlines fire færgeruter: Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock, Helsingør-Helsingborg, Ask og Urd - samt en formand. Bestyrelsen mødes fire gange årligt og der holdes et årsmøde én gang årligt, hvor beretningen læses op, og hvor der enten er valg til formand eller næstformand. Næste årsmøde er 25. oktober 2011 (se invitation) FÆRGESEMINAR for alle færgesejlere i Søfartens Ledere Alle færgeansatte i Søfartens Ledere har mulighed for at deltage i Færgerådets Færgeseminar hvert efterår. Sæt kryds i kalenderen 6. december. det betyder blandt andet, at vi er godt orienteret om, hvad der sker på andre områder og i de andre færgelinjer. Dermed kan vi mange gange i god tid kigge vores egne aftaler igennem og måske forebygge, at vi kommer ud for det samme, som kollegerne i de andre færgeselskaber SØFARTENS LEDERE / 5 /

14 TEMA: SENIOR OG HVA SÅ? Ældre medarbejdere frasorteres uden grund Der er ingen påviselig sammenhæng mellem nedsat arbejdsevne og alder! Alligevel frasorteres seniorer i bunken af ansøgninger, de står sidst på listen til efteruddannelse og de presses på efterløn af negative forventninger. Af Lise Mortensen Høy FAKTA - Det kan kun skyldes myter, hvis arbejdsgiverne fravælger ældre medarbejdere alene på grund af alder!, lyder det fra Per H. Jensen, professor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. - Aldring er forbundet med en lang række fordomme og negative forventninger, men forskning har imidlertid vist, at arbejdsgivernes negative forventninger mest af alt er selvopfyldende profetier. Negative forventninger til seniorerne resulterer i, at ældre (ubevidst og uplanlagt) bl.a. afskæres fra at blive oplært i nye teknologier, mens oplæringsmulighederne i stedet tilbydes yngre medarbejdergrupper. Hermed svækkes seniorernes position på arbejdsmarkedet, dvs. dørene lukkes for de ældre og åbnes for de unge, fordi man tror, at de ældre ikke kan følge med udviklingen hvad de så heller ikke kan, fordi de ikke tilbydes relevante oplæringsmuligheder. Negative forventninger Spørgsmålet er imidlertid, om negative forventninger til ældre medarbejdere er objektivt begrundet. EU s ligebehandlingsdirektiv fra 2000 blev i Danmark i 2005 omsat til Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, der bl.a. indeholder et forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder. - Nej, lyder svaret fra Per H. Jensen. De negative forventninger har ikke bund i virkeligheden: - I den gerontologiske forskning har det vist sig, at der ikke er nogen klar (lineær) sammenhæng mellem alder og præstationsevne, og ganske meget forskning tyder på, at der er større forskelle i præstationsevnen inden for en given aldersgruppe end mellem forskellige aldersgrupper. For eksempel er der større præstationsforskelle internt i gruppen af f.eks. 45-årige, end der er mellem 45-årige og 55-årige. Han tilføjer, at når man bliver ældre, mister man dog i større eller mindre grad muskelstyrke, syn, hørelse m.v., og man bliver ofte mindre omstillingsparat, mere fastlåst i sine arbejdsvaner og langsommere til at lære nyt. Denne svækkelse kompenseres dog af livserfaring, indfølingsevne og evnen til at lytte, stabilitet, høj faglighed og veludviklede kompetencer i selvledelse. Det er derfor vigtigt, at også kravene til arbejdskraften løbende justeres gennem livsforløbet, så der sker en tilpasning mellem arbejdskravene/jobindholdet på den ene side, og hver enkelt medarbejders ressourcer og kapaciteter på den anden side. - Gode seniorpolitikker handler grundlæggende om livslangt at behandle arbejdskraften på en bæredygtig måde, understreger professoren: - Efterleves det ikke, vil medarbejderne i løbet af deres erhvervskarriere blive fysisk eller psykisk nedslidte, og nedslidning og udbrændthed fører til, at seniorerne tvinges til at forlade arbejdsmarkedet. Ældre frasorteres Da arbejdsgiveren af gode grunde ikke har kendskab til den enkelte persons præstationsevne, vil mange være tilbøjelig til at tillægge det enkelte individ, dvs. den ældre, nogle egenskaber, som svarer til opfattelsen af den gennemsnitlige produktivitet i gruppen som helhed. - Derfor anvendes fødselsdatoen som en vigtig selektionsmekanisme, og ansøgninger fra seniorer vil blive lagt nederst i bunken. Ikke fordi arbejdsgiveren har fordomme mod ældre, men fordi arbejdsgiveren finder det rationelt og omkostningsbesparende at foretage statistisk diskrimination på grund af usikkerhed om den enkelte ansøgers produktivitet. Bagslag fra ældrepolitik Her spiller der også andre mekanismer ind. Måske er der anciennitetsbetingede aflønningssystemer, der betyder, at ældre overbetales og unge underbetales i forhold til deres produktivitet. Det samme gælder, hvis særlige frynsegoder er målrettet ældre medarbejdere. Som sådan kan selve seniorpolitikken på en mærkelig bagvendt måde bidrage til at fastholde ledige seniorer i en arbejdsløshedssituation. F.eks. anvender mange virksomheder en nedsættelse af den daglige, ugentlige eller årlige arbejdstid som seniorpolitiske redskaber, og disse former for nedsættelse af arbejdstiden bliver ofte helt eller delvist kompenseret af virksomheden. 14 SØFARTENS LEDERE / 5 / 2011

15 - Hver tredje af alle efterlønsmodtagere svarede i 2006, at de gerne ville have haft et arbejde i dag, hvis de havde haft mulighed for det. I runde tal svarer dette til cirka fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, siger Per H. Jensen, professor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Det kan være en udmærket udøvelse af socialt ansvar i forhold til egne ansatte, som kan være til glæde for både arbejdsgiver og ansatte, men det kan være en stærk barriere mod at tage nye seniorer ind. Hvis besættelsen af et job forudsætter, at den, der ansættes, skal gennemgå en jobspecifik optræning og oplæring, vil virksomheden ofte være utilbøjelig til at ansætte ældre medarbejdere, der kan forventes at forlade virksomheden inden for en overskuelig årrække. Kort sagt, er der mere valuta for pengene, når virksomheden bruger sine oplæringsinvesteringer på yngre medarbejdere hvilket igen kan abetyde, at man fravælger at ansætte seniorer. Arbejde giver identitet Spørgsmålet, om man skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og gå på efterløn, er ambivalent. - Fordelen er, at man får stor selvrådighed, påpeger Per H. Jensen, men når man forlader arbejdsmarkedet, kan det også blive vanskeligt at opretholde et positivt selvbillede. Som ældre/gammel/tilbagetrukken bliver man mere sårbar. Man kan komme i tvivl om, hvem man er, hvor godt man er lykkedes, og hvilken rolle man udfylder i samfundet. Når seniorerne plages af spørgsmålet, om de skal gå eller blive, vil mange være ude af balance, og dermed er de lette at påvirke i den ene eller anden retning. - Mange kan således påvirkes til at blive, hvis de får oplyst, at der er behov for dem, og at de er værdifulde for virksomheden, understreger Per H. Jensen. Til gengæld vil seniorerne være tilbøjelige til at forlade arbejdsmarkedet, hvis de omgives af tavshed eller uudtalte forventninger om, at de skal gå. Her kan tilbagetrækningen betragtes som et forsøg på at komme noget ubehageligt som f.eks. vi har ikke brug for dig længere i forkøbet. Det er alt andet lige mere værdigt selv at træffe beslutningen om at trække sig tilbage end i stilhed at afvente at afskedigelsen effektueres. Seniorpolitik Undersøgelser viser, at de seniorer, der oplever, at arbejdsgiverne forsøger at fastholde dem på virksomheden, forbliver på arbejdsmarkedet, medens de, der ikke oplever, at arbejdsgiverne gør noget for at fastholde dem, er tilbøjelige til at gå på efterløn. - Det peger entydigt på, at virksomhedernes fastholdelsespraksisser har stor betydning for seniorernes valg mellem arbejde og efterløn. Det viser desuden, at seniorpolitikker i virksomhederne sagtens kan klare sig i konkurrencen om arbejdskraften med efterlønsordningen, understreger Per H. Jensen. Han peger samtidig på, at forekomsten af en skreven eller udskreven seniorpolitik ikke nødvendigvis betyder, at den også anvendes eller at den på en given virksomhed anvendes over for alle personalegrupper. Den kan være målrettet særlige grupper på virksomheden. - At en virksomhed har en seniorpolitik er med andre ord ingen garanti for reel handling, påpeger Per H. Jensen. - Hvis seniorpolitikker skal virke, skal de have et minimum af praktisk udbredelse. n ganske meget forskning tyder på, at der er større forskelle i præstationsevnen inden for en given aldersgruppe end mellem forskellige aldersgrupper. For eksempel er der større præstationsforskelle internt i gruppen af f.eks. 45-årige, end der er mellem 45-årige og 55-årige. FAKTA Læs mere i bogen: Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - årsager og effekter. Bogen redigeres af Jørgen Goul Andersen og Per H. Jensen og udkommer på Frydenlund Academic i oktober. SØFARTENS LEDERE / 5 /

16 TEMA: SENIOR OG HVA SÅ? Det grå guld er guld værd - Erfaring er en god ting. Det betyder ikke, at jeg er gammeldags og ikke er med på forandringer. Og jeg tager gerne et par år mere, siger skibsfører i Esvagt, Peder Hvelplund (69). Af Per Frederiksen - Jeg har et jernhelbred og motionerer hver dag hvad enten jeg er til søs eller hjemme og så er jeg nok den mest stabile arbejdskraft, man overhovedet kan tænke sig, siger Peder Hvelplund, der startede i FB, et af de selskaber der nu er blevet til Esvagt, i 1974, og han har lønnummer ét i rederiet. - Alt i alt tror jeg, at alder absolut ikke er en hindring, men faktisk på mange måder giver ens arbejdsgiver fordele, som man bør tage med i ligningen, når man udvælger folk til den næste ledige stilling, siger Peder Hvelplund. Han glæder sig over, at Esvagt har set lyset og har indført en senioraftale, som betyder, at tre i stedet for som normalt to personer deler én stilling. Ifølge Peder Hvelplund er Esvagts seniorordning en gave til de af rederiets pensionister, som vil bruge ordningen. Seniorerne fylder i statistikken Det postuleres ofte og med rette at seniorerne burde have en stor fordel i form af en formentlig meget bredere erhvervskompetence og et langt arbejdsliv, hvor de har haft mulighed for at udvikle deres personlighed i en positiv retning. Og jo, alder kan også være en barriere. Men ikke for Peder Hvelplund. - Jeg kunne naturligvis godt have forladt jobbet som 60-årig i Men hvorfor skulle jeg dog det? Jeg havde og har det jo som blommen i et æg. Og ét af værktøjerne til, at man kan blive på jobbet, er at undgå stress og så sørge for at holde sig selv i form, siger Peder og glæder sig over, at man i Esvagt, ud over at have fokus på det gode arbejdsmiljø, også har fået øjnene op for vigtigheden af, at de ansatte er i god form. I alle de år næsten 40 Peder Hvelplund har været ansat med job på slæbebåde eller vagtskibe, har der ikke været én dag, hvor vejret har været så dårligt, at han ikke har kunnet komme ud og motionere på dækket. Under december-stormen indrømmer han dog, at det kun blev til løb på stedet, samtidig med at han havde et fast tag i rælingen. Vinterbader Da han sejlede med slæbebåde, blev han vinterbader. Og da han kom til at sejle i Nordsøen med Esvagt stand-by skib, PREVENTER, havde han et problem med at fortsætte denne aktivitet. - I starten, hvis det var nogenlunde godt vejr, sprang jeg ud over siden med en snor om livet. Så synes kollegerne om bord, at det var synd for mig. Og de byggede en lille kasse med en presenning i og riggede en spuleslange til, som leverer friskt koldt vand, fortæller Peder. I det hele taget har mandskabet om bord på PREVENTER et herligt samarbejde. Og den gamle skipper har ikke fornemmelsen af, at hans næstkommanderende synes, at det efterhånden er på tide, at skipperen godt kan takke af. - Jeg skal gerne indrømme, at når computeren driller mig, har jeg brug for, at én af de unge hjælper mig. Men ellers kan jeg sagtens følge med i det daglige arbejde. Og min kondition er formentlig bedre end de flestes, siger Peder Hvelplund, og håber, at han kan være de yngre kolleger et godt eksempel. Når Peder Hvelplund er til søs, bruger han dagligt skibets motionscykel og romaskine. Men faktisk holder han mere af at motionere i den friske luft. I de næsten 40 år, Peder Hvelplund har været ansat med job på slæbebåde eller vagtskibe, har der ikke været én dag, hvor vejret har været så dårligt, at han ikke har kunnet komme ud og motionere på dækket. 65 års arbejde Peder Hvelplund er født i begyndelsen af 2. Verdenskrig på en gård i Vittrup i Vestjylland. Han var ikke meget mere end tre-fire år, da han blev sat til at udføre arbejde på gården. - På den baggrund kan man næsten sige, at jeg nu har arbejdet i mere end 65 år. Og jeg har været glad for det, siger Peder klukkende. Han synes, at det ville være underligt, hvis det lige pludselig skulle være slut med at arbejde, for han har gjort jobbet til en stor del af sit liv. 16 SØFARTENS LEDERE / 5 / 2011

17 - I efteråret 2010 deltog jeg i et 50 års elevjubilæum for os, som var på Skoleskibet Danmark i Og det var da meget spændende at møde nogle af sine gamle elevkammerater fra dengang. Nogle havde jeg ikke set siden dengang i 1960, siger Peder. Efter opholdet på Skoleskibet Danmark blev han aspirant hos A. P. Møller. Styrmandseksamen og senere skibsførereksamen tog han på Københavns Navigationsskole. Småskibs-mand - Jeg har altid været fascineret af at sejle med mindre skibe. Og specielt et job i Grønland som styrmand på et par kuttere, som det daværende Geodætisk Institut ejede (nu Kort og Matrikelstyrelsen), passede mig godt, siger Peder. Han sejlede også i Grønland på inspektionsskibet HVIDBJØRNEN i tre år, da han aftjente sin værnepligt som reserveofficer i Søværnet. Efter tiden i Søværnet blev han ansat i FB (Forenede Bugserselskaber) delvist ejet af Svitzer hvor han fik sin anciennitet med over i rederiet Esvagt også ejet af Svitzer, da han blev ansat her. På den måde kan han dokumentere anciennitet i selskabet siden 1974 (således fra før rederiet Esvagt blev etableret). I 1990 blev Peder Hvelplund fyret fra Svitzer, og dagen efter blev han genansat i Esvagt. Han nåede dog at få en fin fratrædelsesgodtgørelse fra Svitzer. - Det, jeg godt kan lide ved jobbet i de mindre skibe, er det uformelle. Om vi har uniform på med distinktioner eller drejstøj, betyder mindre. Det, som betyder noget, er, at vi kan arbejde og har det godt sammen som et team, siger Peder, der tilføjer, at man i de mindre skibe i modsætning til containerskibe i seks etagers højde stadig kan mærke søen. Tager én dag af gangen På spørgsmålet om, hvor lang tid han bliver ved, lyder svaret: Ahrrr, det ved jeg ikke. Jeg tager én dag af Peder Hvelplund har i snart 50 år været sømand, og selvom han for længst kunne være gået på pension, har han ingen planer om at læne sig tilbage og nyde sit otium foreløbig. gangen. Jeg har i den senere tid lagt mærke til, at når vi er blevet sendt ud på en speciel opgave, tænker jeg, at jeg måske også er ved at være for gammel. Peder Hvelplund er opmærksom på, at rederiets politik som selv om den ikke er helt formaliseret følger EU s regler om, at man ikke afskediger en medarbejder på grund af alder, før han er 70. Selvfølgelig under forudsætning af, at vedkommende udfører sit job ordentligt. - Jeg føler selv, at jeg ingen problemer har med at udføre mit job ordentligt, og mon ikke jeg først går i land, når jeg om godt ét år fylder 70, svarer Peder Hvelplund. Men indtil da er han still going strong... n SØFARTENS LEDERE / 5 /

18 TEMA: SENIOR OG HVA SÅ? Nu skal du senere på pension Efterlønsalderen rykkes, folkepensionsalderen rykkes og pensionsopsparingen bliver berørt, hvis tilbagetrækningsreformen bliver gennemført. Af PFA Pension Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale har indgået aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen får betydning for både efterlønsmodtagere og folkepensionister, ligesom også pensionsopsparingen bliver berørt af ændringerne. Aftalen må forventes gennemført efter folketingsvalget i Aftalen indebærer først og fremmest: fem års fremrykning af planlagt stigning i pensionsalderen. Efterlønsalderen sættes gradvist op fra 2014, og folkepensionsalderen sættes gradvist op fra 2019 Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år Pensionsformue vil i højere grad blive modregnet i efterlønnen Der indføres en seniorførtidspension for de nedslidte Dertil kommer en række ændringer vedrørende efterlønssatsen, tilmelding til ordningen, skattefri udbetaling af efterlønsbidrag m.m. Der er således udsigt til, at folk skal blive et par år ekstra på arbejdsmarkedet, ligesom ændringen har konkret økonomisk betydning for den enkelte efterlønsmodtager og folkepensionist. Læs mere her: Antal Medlemmernes aldersfordeling Brug for rådgivning Mange vil have brug for rådgivning om, hvordan man skal planlægge sin pensionstilværelse under de nye vilkår. Når de nye regler er vedtaget, bør man kontakte sit pensionsselskab for at få rådgivning. I PFA vil vi i den kommende tid følge udviklingen nøje. Når det efter næste folketingsvalg står klart, om præcist hvordan de nye regler vil blive gennemført, vil PFA stå klar med en kvalificeret anbefaling til pensionsopsparerne på baggrund af den enkeltes egen situation. Én ting står dog allerede helt klart. De løbende politiske ændringer i efterløn, pension og pensionsbeskatning er med til at understrege vigtigheden af, at vi alle hver især har en pensionsopsparing, der er der stor nok til, at man uanset politiske indgreb har sikret sig en tilfredsstillende levestandard i pensionisttilværelsen. Fremtidens pensionister kan leve af to ting: Enten af deres egen opsparing eller af offentlig overførselsindkomst. Hvis man bekymrer sig om politiske indgreb i overførselsindkomster som efterløn og folkepension, så er det eneste reelle alternativ, at ens egen opsparing er god og solid. Hele aftalen kan læses på Finansministeriets hjemmeside Alder SØFARTENS LEDERE / 5 / 2011

19 Hvornår kan jeg gå på efterløn og pension? Efterlønsalderen stiger gradvist fra I 2014 skal man således vente, til man er 60½ år, før man kan gå på efterløn. Folkepensionsalderen stiger gradvist fra I 2020 skal man således være 66 år for at gå på folkepension. Stigningen er tilpasset den forventede stigning i middellevetiden. Hvad med efterlønsbidraget? Aftalen ændrer ikke på efterlønsbidraget. Man skal fortsat indbetale et årligt bidrag på kr. (2011-niveau) i 30 år for at opnå ret til efterløn. For personer født før 1976 er optjeningsperioden fortsat kortere. Som noget nyt må a-kasserne fra 2013 kun opkræve efterlønsbidrag fra medlemmer, der aktivt har tilmeldt sig ordningen. Man skal således selv tilmelde sig efterlønsordningen. Dette Bemærk, at det i forvejen var planen, at efterlønsalder og folkepensionsalder skulle stige med årene. Stigningen er blot fremrykket, ligesom efterlønsalderen er sat yderligere op på grund af forkortelsen af perioden til tre år. Årstal Efterlønsalder Folkepensionsalder ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ 70½ Senere Indekseres Indekseres gælder naturligvis ikke for personer, der allerede ér tilmeldt ordningen. Endelig er det besluttet, at man kan få skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag indbetalt i perioden 1999 til 15. maj Det betyder, at hvis man har indbetalt til efterlønsordningen lige siden 1999, kan man få udbetalt kr. skattefrit. Det betyder dog, at man er ude af efterlønsordningen. Kan jeg fortsat optjene skattefri præmie? Der vil også efter de nye regler være mulighed for at optjene skattefrihed på op til kr., hvis man går senere på efterløn. Med den nye kortere efterlønsperiode på tre år vil man kunne optjene skattefrihed i hele efterlønsperioden. Hvordan bliver modregningen af pensionsopsparing? For efterlønsmodtagere vil en del af pensionsformuen blive modregnet i efterlønnen. Der modregnes 4 pct. årligt af pensionsformuen. Det betyder, at hvis man f.eks. har en pensionsformue på kr. vil man få modregnet kr. årligt, mens man modtager efterløn. Det svarer til kr. om måneden. Formålet er at gøre det mindre attraktivt at gå på efterløn. Modregningen mindsker efter PFA s opfattelse ikke incitamentet til at spare op til pension, fordi pensionen er det, man skal leve af i hele pensionisttilværelsen. PFA anbefaler, at man fortsat fokuserer på en solid pensionsordning, som sikrer økonomisk frihed i hele den 3. alder. Det kan således ikke betale sig at spare mindre op for at undgå tre års modregning i efterlønnen, når det betyder, at man derfor mangler pensionsopsparingen i de efterfølgende 20 år, som en pensionisttilværelse i gennemsnit varer. SØFARTENS LEDERE / 5 /

20 TEMA: SENIOR OG HVA SÅ? Seniorordninger for kommunalt ansatte Af Pernille Sædam Marstal De ansatte ved de kommunale havne og de kommunale færger er som hovedparten af de øvrige kommunalt ansatte omfattet af Rammeaftale om seniorpolitik der er indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Rammeaftalen giver valgfrit mulighed for etablering af flere forskellige seniorordninger. Det følger af rammeaftalen, at ældre medarbejdere i kommunen i forbindelse med MUS samtalen skal tilbydes en seniorsamtale. Retningslinjerne for, fra hvilken aldersgruppe ledelsen skal tilbyde seniorsamtaler, drøftes lokalt i Hovedudvalget, hvor retningslinjerne for indholdet af seniorsamtalen også fastlægges. Rammeaftalen giver også mulighed for at indgå aftale om tre forskellige typer af seniorordninger: Seniorstilling, f.eks. nedsat tid og/eller ændret jobindhold med bevarelse af pension efter hidtidig stilling. Generationsskifteordninger (målrettet til chefer og ledere) ved løntillæg, fastholdelsesbonus og/ eller pensionsforbedring samtidig med aftale om fratrædelse. Fratrædelsesordninger med mulighed for aftale om fratrædelsesgodtgørelse, pensionsforbedring og/eller tjenestefri med sædvanlig løn m.v. Værsgo. SL har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto Som du måske ved, så har Søfartens Ledere en aftale med Lån & Spar. Aftalen betyder, at du som medlem kan få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på lønkontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring: Ring til os på Herudover lykkedes det ved den seneste overenskomstforhandling at fastholde og dermed bevare de såkaldte seniordage, som blev indført i OK-perioden 08-11, som er resultat af den imellem Regeringen, KL og hovedorganisationerne indgåede Treparts-aftale. Dengang var der tale om et engangsbeløb, som derfor ville være væk ved overenskomstperiodens ophør. Men parterne valgte at fortsætte ordningen, således at man fortsat har ret til to seniordage i det kalenderår, man fylder 60 år, tre dage ved 61 år og fire dage ved 62 år og derover. Disse dage kan medarbejderen alternativt vælge at konvertere til enten bonus eller til pensionsforbedring. Online: Gå på soefartensbank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. SåDan får Du 5% på Din lønkonto For at få den høje rente skal du være medlem af Søfartens Ledere og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 13. maj Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. 20 SØFARTENS LEDERE / 5 / 2011

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S 1. Generelle forhold: Alene medlemmer af Dansk Metals Maritime Afdeling

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Oktober 2007 HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Ny strategi i TDC Borgfred og overtallighed Individuelle lønsamtaler 2007 Feriehuse Helbredsforsikring

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Psykologhjælp. Netværket Havn Fagligt og socialt samlingssted for havneansatte

Psykologhjælp. Netværket Havn Fagligt og socialt samlingssted for havneansatte Psykologhjælp over nettet Nyt medlemstilbud til Søfartens ledere PSYKOLOG KÆRE SØMAND JEG KAN GODT HØRE, AT DU HAR BRUG FOR HJÆLP TIL DET HER HVAD HVIS NU... HEJ... JA, JEG ER UDE AT SEJLE PÅ 8. UGE...

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere