! "!! # # $ % $ & ' ( )

Transkript

1 ! "!! # # $ % $ &' ( )

2 INDHOLD Side 6 Innovation i og af skolen Innovationsbegrebet har fået en voldsom opblomstring i 2000-tallet, fordi man med henvisning til globaliseringen har været på jagt efter, hvordan vi kan optimere vores indtjeningsmuligheder og hvordan vi kan sikre, at vi stadigvæk kan have en velfungerende privat- og offentlig sektor. Af Jan Grønnebæk, lektor, og Marianne Thrane, pædagogisk konsulent Side 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Innovation og entreprenørskab indvarsler en pragmatisk vending indenfor det pædagogiske felt; en mere praksis- og anvendelsesorienteret drejning, hvor det i højere grad kommer til at handle om værdien og anvendelsen af bestemte kundskaber og færdigheder. Af Lasse Skånstrøm, lektor Side 17 Fremtidsrettede undervisningsformer Ved innovation forstås fornyelse både i relation til nye ideer og i relation til udvikling af eksisterende ideer. En vellykket innovativ proces kræver, at tanken fremadrettes, samt at der anlægges nye perspektiver og vinkler på et givent problem. Af Kirsti F. Rønnow, innovationskonsulent Side 23 Innovation som valghold Der skal være så megen idé i projektet, at resultaterne har en anvendelighed: Vi leger ikke for sjov, det vi bygger skal kunne bruges til noget af nogen en dag. Af Mogens Johansen, lærer Side 29 Innovativ faglighed Hvis man blot DOWNLOADER, så ændrer man ikke noget i forhold til de vaner, man har. Eleven, der blot får fyldt viden direkte oven i et åbent låg i hovedet handler på mønstre og vaner fra fortiden, men ændrer intet i sine handlinger. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Side 35 Didaktisk design Metodefriheden har gennem alle årene været et bærende princip. Pointen er, at der er et element af iværksætterkultur i folkeskolen lad os skærpe og udvikle det. Tidens fremherskende læringsforståelser har som kernepointe, at viden ikke kan overføres, men må (re)konstrueres af eleverne. Af Kristian Horslund, lektor Side 41 Innovation for livet eller for erhvervslivet? Vi er vidne til en dannelsesproces, hvor man for at opnå det ydre mål, som f.eks. innovationsevne pædagogisk set må arbejde aktivt med det indre, subjektiviteten, elevens drivkraft, forestillingsevne og handlekompetence. Af Birthe Lund, lektor Side 48 Innovation er at kunne uden at vide det Dannelse betegner som innovation en proces og resultatet af processen, produktet. Dannelse og innovation ligner også hinanden derved, at de begge kan karakteriseres som flydende betegnere: De ændrer betydning med tiden. Af Martin Blok Johansen, adjunkt Side 52

3 Innovation et brugbart læringsredskab Man skal hele tiden have for øje, at man ikke kan innovere uden foregående teoretisk tilegnelse, da der skal værktøjer til at løse et problem. Det er pludselig nødvendigt at læse op på nogle ting, og det er dermed også helt legitimt at dygtiggøre sig. Af Thomas Rose, innovationslærer Side 58 Hele skolens ansvar Målet må være at de evnene og ferdighetene som elevene utvikler i forbindelse med synlige aktivitetene også skal prege hele læringsarbeidet til elevene. Når vi ser på dette på denne måten blir entreprenørskap og innovasjon en læringsstrategi. Af Kerstin Laue, lektor Side 62 Når innovation er en leg Eleverne skal løse en opgave, der ikke er noget enkelt facit på, men til gengæld lægger op til en mangfoldighed af gode løsninger. Og det er vel det, der er kernen i innovationsprocessen at man har et behov for gode, kreative ideer, som skal føres hele vejen igennem til et endeligt produkt. Af Jesper Ingerslev, direktør Side 66 Værktøj til innovation i undervisningen Forskellige metoder til at generere idéer har forskellige kvaliteter. Det er derfor vigtigt at have et rimeligt overblik over nogle forskellige metoder, som en del af basisfagligheden, når der skal arbejdes med nye idéer. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

4 Innovation som valghold Af Mogens Johansen, lærer I efteråret 2007 blev der i Ny Sønderborg Kommune etableret 4 valghold i Innovation. Valgholdene blev gennemført på 4 af kommunens folkeskoler, og det var det kommunale plan- og strategiudvalg, der havde bevilget kr., der blev fordelt med kr. til hver skole. Som udgangspunkt var der ingen bindinger eller krav til målformuleringer. Der var frit spil for de undervisere, der gik i gang. Augustenborg Skole var en af de 4 skoler, der startede op i august Det efterfølgende er en kort beskrivelse af forløbet. Idégenerering på to havne: Augustenborg og Sønderborg Undervisningsforløbet blev fordelt på 18 moduler à 70 min., heraf 13 moduler i efteråret 2007 og 5 moduler i foråret Valgfaget blev planlagt som en forøvelse til den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, således at de 5 moduler i foråret af valgfagslæreren blev anvendt til individuel rådgivning af netop eleverne fra valgholdet. Der tilmeldte sig 11elever fra 9. årgang i folkeskolen, hvoraf 10 gennemførte, fordi en elev rejste. 23

5 Der skal leges, men de legende skal kende legepladsens udstrækning. Mogens Johansen er lærer og skolebibliotekar på Augustenborg Skole. Pædagogiske rammer Inden opstarten opstillede vi følgende overvejelser og værdigrundlag : Leg og læring Der skal leges, men de legende skal kende legepladsens udstrækning selv om den er rigtig stor. Hvis vi billedlig talt spiller bold, må banen altså godt være rund i stedet for firkantet, og der spilles almindeligvis på flere baner samtidig. Organisering Vi arbejder med få, men klare regler men i forløbet skal der være plads til omorganisering. Det bør være sådan, at alle deltagere kan præge processen og få ejerskab. Helheder og detaljer deltagerne starter med at danne sig overblik i forhold til helheden for derefter at bevæge sig ud i detaljen. Værdi - Der skal være så megen idé i projektet, at resultaterne har en anvendelighed: Vi leger ikke for sjov, det vi bygger skal kunne bruges til noget af nogen en dag. Samarbejdspartnere er aktive tilskuere og bidrager med gode råd i pauserne. De, der ikke kan komme, skriver vi sammen med. Coaching, sparring og vejledning af grupper eller individuelt indgår i alle dele af processen jo flere eksterne samarbejdspartnere jo bedre Læreren skal have fokus på at processen ikke går død: Han bør være en habil ordstyrer, tovholder og inspirator, men han må ikke stjæle processen og kun af ren nød blive spillende træner Viden skaffer vi: Just in time. Vi har ikke tid til: Just in case. Vi arbejdede efter nedenstående plan: Torsdage: Hvad? Bemærk: 23. aug. 1.: Hitte-på-som-hed + design + værktøj 6. sept. 2.: Hitte-på-som-hed + design + værktøj 20. sept. Øvelse 1: Idegenerering Augustenborg Havn * Kursus i multisal KIE-model og psykologi Kursus i multisal Vores lokale iværksætter nr. 1: Asger Gramkow kommer og fortæller Store tanker, episk event, digitale fotos og modeller. I får en opgave. 27. sept. Øvelse 1: Idegenerering fortsat Sparring og billedredigering 4. okt. Øvelse 2: Idegenerering fortsat Start sammenskrivning af Besvarelse på Øvelse 1 8. nov. Virksomhedsbesøg Sønderborg Danfoss Solar Inverters 15. nov. Projektopgave opstart + Øvelse 2: Idegenerering Sønderborg Havn At bo + Alsion og ditfingeraftryk.dk 24

6 Vi leger ikke for sjov, det vi bygger skal kunne bruges til noget af nogen en dag. 22. nov. Øvelse 2: Idegenerering fortsat Med udgangspunkt i kommunikation med samarbejdspartnere 29. nov. Heldagstur med 3 andre skoler Kl Idea House, Center for erhvervsudvikling og 3 lokale iværksættere 6. dec. Øvelse 2: Idegenerering bliver til innovation Vi laver en rumlig model 20. dec. Øvelse 2 afsluttes og præsenteres. Projektopgaven herfra!! Augustenborg Havn som tropisk og arktisk område * Til øvelse 1 havde vi denne opgaveformulering: 1. Udarbejd et scenarium over Augustenborg Havn for år 2020, ikke som du tror, stedet ser ud om 13 år, men et scenarium, der viser, hvad du/i har ændret stedet til 2. Øvelsen skal munde ud i et produkt: Et scenarium i ord, billeder eller rummelig model Et antal betingelser skal være opfyldt i din besvarelse: 1. Du skal arbejde med flere af havnens kommende funktioner 2. De anlæg, du etablerer, skal være CO2-neutrale 3. Det skal kunne tiltrække flere besøgende end Legoland pr. år 4. Det skal være indrettet til Episke events Du skal se bort fra pris, miljø- og anlægsgodkendelser samt placering af nuværende bygninger. Opgaven blev løst af alle holdets 12 deltagere gennem samtale og arbejde i mindre grupper. Sammenfatningen og renskrivningen er foretaget af læreren, da den tid, der var afsat til projektet kun var på 2x70 min min. Det har fra valgfagets opstart været tanken at første opgaveløsning skulle præsenteres for folk i erhvervslivet, som kunne have berøring med enkeltdele i projektet. Torsdag d. 8. nov. blev opgaveløsningen kommenteret af Preben Jessen, Danfoss Solar Inverters, i forbindelse med holdets virksomhedsbesøg der. Sammenfatning af idéer: Augustenborg Havn omdannes til en ny type Vandland. Det endeligt udbyggede projekt skal rumme aktiviteter som badning/svømning med tilhørende wellness-faciliteter samt vintersportsaktiviteter som skøjte- og skiløb. De to typer vandsport har base i henholdsvis et nybygget Natur-Trope-Vandland, i det efterfølgende kaldet Tropisk område, og i en eksisterende silo, i det efterfølgende kaldet Arktisk område. Faciliteter for den tredje type vandsport : Sejl- 25

7 Vi arbejder med få, men klare regler men i forløbet skal der være plads til omorganisering. sport/lystbåde beholder sin placering midt i området og videreudvikles. Aktiviteter i forbindelse med Livet i havet får sin base under havoverfladen og placeres langs med nuværende dæmning. Fersk- og saltvandsakvarier etableres for besøgende, således at fisk og lystbåde kan betragtes nedefra i det efterfølgende kaldet Under dæmningen. Dele af Tropisk område placeres tilsvarende under havoverfladen. Der placeres to tårne ude i fjorden til markering af indsejling til området. Begge tårne har etager både over og under vand og ydervægge er fremstillet i glas. Der etableres kanal med slusesystem op gennem Augustenborg by. De tre områder og de to tårne forbindes med vandveje af henholdsvis varmt vand til svøm- ning og sne- og ispister til skøjteløb og surfing. Vandvejene slynger sig ind i hinanden, således at en løber i skidragt kan have øjenkontakt med en svømmer i badedragt gennem superisolerede glasvægge. Adgangen til havneområdet sker primært gennem nyetableret serviceområde syd for havnen. Arbejdet mundede altså ud i et forslag til etablering af: Tropisk område et natur-trope-land Arktisk område et sted for nyudviklet vintersport Under dæmningen område med oplevelser, der knytter sig til Liv i vandet Forbindelsesveje knytter området sammen med vand- og isaktiviteter Serviceområde 26

8 Samarbejdspartnere er aktive tilskuere jo flere eksterne samarbejdspartnere jo bedre. Vedvarende energi I arbejdet med ovenstående viste det sig nu, at to idéer blev fokuspunkter: Alle de projekterede anlæg på havnen skulle 1.: beklædes med nanoskærme 2.: beklædes med solceller Siloen på Augustenborg Havn med påmonterede solceller og nanoskærme. Vores partnere sagde samstemmende: - Ja, jeres projekt er muligt at gennemføre. Det er omkostningstungt, men om år vil der formentlig være en teknologi, der gør det rentabelt. Derved opnås der mulighed for at udnytte vedvarende energi og mulighed for at fjerne uønskede bygninger virtuelt ved at transmittere billeder af himlen eller en gammel husrække eller.. eller..!! Som det er tilfældet i al innovativ virksomhed konkretiseres nu en række problemstillinger: Kan man udnytte en solcelle optimalt, hvis den dækkes af en nanoskærm, der samtidig kører et eller andet medieshow? Kan man fremstille nanoskærme, der kan dække alle flader på f.eks. en 50 m høj silo? Vi opsøgte en række samarbejdspartnere og fik gode svar! Vores partnere var: Som igangsætter af projektet: Iværksætter, opfinder og tidligere virksomhedsleder: Asger Gramkow, Sønderborg Om etablering af solceller på store flader: Danfoss Solar Inverters: Preben Jessen Om etablering af nanoskærme: Syddansk Universitet i Sønderborg: Professor Horst Günther Rubahn Om muligheder og begrænsninger ved etablering i det virkelige liv: Idea House: Ken Holm Thomsen Til at følge processen: Stab Innovation, Sønderborg Kommune: Morten Menne Vi slog os til tåls med at vi bare var elever og lærer, og at vi ikke havde resurserne til at gå videre! Vores mål var jo heller ikke at skabe to nye havne, men at skabe et forløb, hvor helt almindelige elever i folkeskolen kan få helt ualmindelige idéer Sønderborg havn I november måned gik holdet i gang med Øvelse 2. Denne gang blev der idegeneret på Sønderborg Havn. Da der i perioden kørte en lokal konkurrence om netop udvikling af samme havn, lå den lige til højrebenet. Det blev de to bærende idéer fra Øvelse 1 (Augustenborg Havn), der kom i fokus: Solceller på alle overflader, og nanoskærme i nye formater her 2 x 100 m som et bredt bånd, der slynger sig gennem en nyanlagt park ved havnefronten: En informationstavle for sejlere og andet godtfolk og en legeplads for byens unge og forskerspirerne på Forskerparken tilknyttet Syddansk Universitet på Alsion. (Der er frit udsyn for forskerne hen over Alssund til parken med det lange fjernsyn ). Samarbejde med eksterne partnere I december afsluttes undervisningsforløbet. I løbet af vinteren præsenteres forløbet for kommunens Udvalg for Børn og Uddannelse og Udvalg for Plan og Strategi. I april optrådte et par af eleverne i DRs P4 formiddag, og i maj fik vi 27

9 Viden skaffer vi: Just in time. Vi har ikke tid til: Just in case. en helsides artikel i Dagbladet Jyske Vestkysten. Holdet medvirkede i møder for lokale borgergrupper og har egen stand på kommunale temadage. Undervisningsforløbet blev primo april tilmeldt Undervisningsministeriets Pionerpris og blev efterfølgende nomineret i kategorien Sociale initiativer (se 2) Projektet er ikke evalueret ud over de nævnte præsentationer. Projektet har fra alle sider mødt stor begejstring og flot omtale, men Sønderborg Kommune løb som så mange andre i foråret ind i massive besparelser, og der er endnu ikke fundet midler til en videreførelse af projektet. Hvis det en dag viser sig, at vi skal videre, er der 3 forhold, der skal have fokus hvis vi vil innovative undervisningsforløb: Udvikle nye samarbejdsformer med eksterne partnere Udvikle læringsrum i relation til arbejdet med projekter som ovennævnte Arbejde med opgaveformulering 28