Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen:

Transkript

1 ARBEJDSRAPPORT Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde Seniorforsker Chris Jensen, AMI Seniorforsker Nils Fallentin, AMI Forskningsleder Peter Hasle, CASA

2 Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde Seniorforsker Chris Jensen, AMI Seniorforsker Nils Fallentin, AMI Forskningsleder Peter Hasle, CASA Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: (+45) Fax: (+45) ami@ami.dk homepage: CASA Linnésgade København K Tel.: (+45) Fax: (+45) casa@casa-analyse.dk homepage:

3 Indhold 1. Resumé Indledning Tunge løft EGA Forord Indledning Problemstilling og afgrænsning af undersøgelsen Problemstilling for visionen: Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde Metode og materiale Metode Generel metodeudvikling Metodeudvikling for tunge løft og ensidigt gentaget arbejde Principper for udtrækning af arbejdspladser Analyse Materiale Resultater for tunge løft (manuel håndtering) Telefoninterview Forekomst Udvikling i de seneste 3 år Kortlægning og viden Indsatser Tunge løft på besøgsarbejdspladser Sammenhæng mellem standarden for arbejdsmiljøarbejdet og effekten af indsatser Sammenligning af telefoninterview og arbejdspladsbesøg EGA Telefoninterview Forekomst Udvikling i forekomst de seneste 3 år Kortlægning og viden Indsatser Skærmarbejde EGA på besøgsarbejdspladser Sammenligning af telefoninterview og arbejdspladsbesøg... 78

4 7. Diskussion og konklusion Indledning Manuel håndtering Ensidigt gentaget arbejde Arbejdstilsynets problemstillinger Metodediskussion Referencer Bilag 1: Telefoninterviewskema Bilag 2: Vurderingsskema til arbejdspladsbesøg

5 1. Resumé 1.1 Indledning Denne rapport omfatter en undersøgelse af arbejdspladsindsatsen over for visionen om tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (EGA). Undersøgelsen omfatter telefoninterview af 557 arbejdspladser (svarpct. 72) og arbejdspladsbesøg på 56 arbejdspladser (deltagelsespct. 82) udtrukket tilfældigt inden for 10 udvalgte branchegrupper med høj risiko for tunge løft og/eller EGA. Branchegrupperne omfatter: Jord og beton samt belægning Papir, pap og bogbinding Brandvæsen og redning Træ- og møbelindustri Rengøring, vaskerier og renserier Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier og fiskefabrikker Konservesfabrikker og drikkevarer Sygehuse Hjemme- og døgnpleje. Deltagelsen i både telefoninterview og arbejdspladsbesøg må anses som tilfredsstillende. I praksis er undersøgelsen delt op i to delundersøgelser om henholdsvis tunge løft og EGA. For begge områder er der gennemført en omfattende metodeudvikling af et nyt spørgeskema til telefoninterview og en vurderingsmetode for arbejdsmiljøprofessionelle til anvendelse ved arbejdspladsbesøg. Udvalgte resultater fra de to dataindsamlingsmetoder er desuden koblet sammen, således at resultater fra arbejdspladsbesøgene anvendes til at validere telefoninterviewene. Det er første gang, denne metode anvendes i praksis, hvilket naturligt medfører behov for at videreudvikle metoden, men samlet har langt de fleste spørgsmål i telefoninterviewet samt de forskellige spørgsmål og skalaer i arbejdspladsbesøgene fungeret fuldt tilfredsstillende. 1.2 Tunge løft Tunge løft betegnes i det følgende som manuel håndtering, som både omfatter enkelte tunge løft, samlet løftede byrde, tunge skub og træk samt anden tung manuel håndtering. Op mod 2/3 af alle undersøgte arbejdspladser har manuel håndtering i et omfang, der medfører risiko for sundhedsskader. Både arbejdspladsbesøg og telefoninterview peger klart i den retning. Det gælder også for alle de udvalgte branchegrupper. På de arbejdspladser, som har problemer med tung manuel håndtering, er det desuden en stor andel med over 2/3 af alle ansatte, som udsættes for denne risiko

6 Der er en tendens til, at de ansatte vurderer problemerne til at være højere, end ledelsen på mange arbejdspladser gør. Det har desuden vist sig, at de ansattes vurdering af problemerne ligger tættere på den arbejdsmiljøprofessionelle vurdering ved arbejdspladsbesøget. Der er således tendens til, at ledelsen undervurderer omfanget af problemer med tunge løft og anden manuel håndtering. Der er betydelige kønsmæssige forskelle på belastningerne fra tung manuel håndtering. Det er således først og fremmest mænd, der udsættes i industrien, mens kvinder dominerer billedet inden for offentlige arbejdspladser. I sammenhæng hermed ses en tendens til, at der har været størst indsats og effekt i produktionsarbejdspladser med mange mænd, men resultaterne har været mindre på kvindedominerede arbejdspladser i socialog sundhedssektoren. Det er positivt, at omkring halvdelen af arbejdspladserne med problemerne med manuel håndtering har gennemført en væsentlig indsats, og i forlængelse heraf har omkring halvdelen af disse arbejdspladser faktisk reduceret belastningerne fra tung manuel håndtering. Der er desuden en sammenhæng mellem indsats og reduktion, idet indsatsen faktisk viser sig at give reduktion af manuel håndtering, og der er således ikke tale om en tilfældig effekt af fx ny teknologi. Både telefoninterview og besøgsdata bekræfter dette resultat. Omvendt er der altså også den anden halvdel, hvor det ikke er lykkedes at gøre noget ved manuel håndtering. Det er samtidig også kun halvdelen af arbejdspladserne, der har planer om en yderligere indsats over for manuel håndtering med risiko for sundhedsskader. Der er imidlertid også en mindre andel, hvor der er sket en stigning i antallet af ansatte med tung manuel håndtering. Denne stigning er koncentreret om tre branchegrupper: Svine- og kreaturslagterier, jord- og betonarbejde samt rengøring, vaskerier og renserier. Disse tre branchegrupper gør sig også bemærket ved en lav svarprocent, som kan være med til at sløre problemets omfang. Det er desuden positivt, at et stort flertal af arbejdspladserne har gennemført den lovpligtige oplæring og instruktion, hvilket er et af de områder, hvor der er stor overensstemmelse mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Derimod ser der ud til at være et informationsproblem, idet der var relativt mange, særligt på arbejdstagersiden, som ikke har kendskab til regler og vejledningsmateriale på området. Der ser ud til at være et særligt problem med de små arbejdspladser. Der er en større andel af de ansatte, der har tung manuel håndtering, der er sket en mindre grad af reduktion, få har gennemført kortlægninger, indsatsen har været mindre, og der er i ringe omfang planer om yderligere indsatser. Der må endvidere peges på særlige vanskeligheder med at få et tilstrækkeligt kendskab til omfanget af problemerne med manuel håndtering ved en undersøgelse af denne type. Manuel håndtering spænder over en bred vifte af mulige belastninger, hvor nogle vil være knyttet til arbejdsoperationer, der udføres løbende, fx i en pakkeafdeling, mens - 6 -

7 andre sker mere tidsmæssigt og geografisk spredt, fx opstilling og reparation af maskiner eller støtte til patienter, der er ved at falde. Det betyder, at det kan være svært for respondenterne at svare dækkende for hele arbejdspladsen. Der kan forekomme belastende situationer, som de ikke har kendskab til. Selv for den arbejdsmiljøprofessionelle kan det være svært ved et enkelt besøg at sikre sig, at alle belastninger er kortlagt, fordi de ikke nødvendigvis foregår samtidig med besøget, og fordi de personer, der interviewes, måske ikke er opmærksomme på at fortælle om netop disse situationer. Der kan derfor være en tendens til at undervurdere omfanget af problemer med tung manuel håndtering. Konklusion Tung manuel håndtering med risiko for belastningsskader forekommer meget ofte inden for de undersøgte branchegrupper, og til trods for en indsats på mange arbejdspladser er der kun sket en begrænset reduktion af problemets omfang. Der er derfor behov for en fortsat særlig opmærksomhed på området. Undersøgelsen peger på nogle områder, hvor der kan være behov for en særlig prioritet: Manuel håndtering med risiko for sundhedsskader forekommer ofte på kvindearbejdspladser i social- og sundhedssektoren, og det har været svært for de deltagende arbejdspladser at opnå væsentlige resultater af deres indsats. På en række områder skiller de små arbejdspladser sig ud med relativt store problemer og en ret begrænset indsats. Der er overraskende en tendens til stigende problemer på nogle arbejdspladser inden for slagterier, jord- og betonarbejde samt rengøring og vaskerier. Der er en overraskende stor andel af respondenterne, i særlig grad blandt arbejdstagerne, som har begrænset kendskab til regler og vejledninger om manuel håndtering. Halvdelen af de arbejdspladser, som har væsentlige problemer med manuel håndtering, har ikke planer om yderligere indsats. 1.3 EGA Efter afslutningen af EGA-handlingsplanen med udgangen af 1999 er EGA stadig et væsentligt arbejdsmiljøproblem. Over en tredjedel af de undersøgte arbejdspladser i flere af de udvalgte branchegrupper havde EGA, hvilket både arbejdsgiver- og arbejdstagerinterview samt arbejdspladsbesøg pegede på. EGA forekommer som forventet særligt i fjerkræslagterier og fiskefabrikker, svine- og kreaturslagterier, træ- og møbelindustri, papirvarer og bogbinding samt rengøring og vaskerier. De samme branchegrupper har også en høj andel af de ansatte, som har EGA. Der er imidlertid en vis uenighed mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden om forekomsten af EGA. Det gælder særligt for nogle af de traditionelle EGA-branchegrupper som fjerkræ og fisk, slagterier samt træ- og møbelindustri. Her mener en større andel af medarbejderrepræsentanterne, at der findes EGA på arbejdspladsen sammenlignet med ledelsesrepræsentanterne. Sammenlignet med arbejds

8 pladsbesøgene undervurderer arbejdspladserne både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden forekomsten af EGA, dog med en tendens til, at arbejdstagersiden i lidt højere grad vurderer rigtigt. Det skal også bemærkes, at selv i de tilfælde, hvor de gennemsnitlige besvarelser fra arbejdsgiver- og arbejdstagersiden ikke afveg ret meget, var der alligevel en markant uenighed for mange af de enkelte arbejdspladsers vedkommende. Der er således en klar tendens til, at begge parter har svært ved at vurdere, om EGA forekommer i et omfang, der kræver indsats. Rent metodisk betyder det, at telefoninterview kun bliver meningsfulde på dette område, hvis de suppleres med arbejdspladsbesøg, og der er tilsyneladende et særligt behov for professionel rådgivning til at foretage vurdering af EGA. Det er først og fremmest kvinderne, der har EGA. Dog undtaget enkelte branchegrupper, hvor de fleste ansatte er mænd. Det gælder først og fremmest for slagterierne, hvor flere mænd end kvinder har EGA. Det viser sig, at arbejdspladserne har et godt kendskab til EGA, og at de har kortlagt EGA typisk i forbindelse med APV. En del arbejdspladser har også udarbejdet handlingsplaner for en indsats. Indsatsen ser dog ud til at være noget usystematisk på mange arbejdspladser. Blandt de små arbejdspladser er der lidt færre af arbejdspladserne, som har EGA, men andelen af ansatte på disse arbejdspladser som har EGA, er markant større end på de større arbejdspladser som har EGA. Desuden har færre små arbejdspladser haft et fald i EGA, og indsatsen på de små arbejdspladser har været væsentligt svagere. Det gælder både for gennemførelse af kortlægninger og udarbejdelse af handlingsplaner. Resultaterne peger på, at der er sket et vist fald i EGA over den 3-årige periode omfattet af undersøgelsen. Ifølge arbejdspladsbesøgene ser faldet ud til at være relativt begrænset. Sammenlignet med EGA-handlingsplanen (Hasle et al. 2000) blev der konstateret et fald på ca. 25% over en 7-8-årig periode. Dertil kommer, at der ikke har været gennemført nogen særlig EGA-indsats fra myndigheders eller organisationers side. Det er derfor ikke overraskende, at der kun er et begrænset fald over den kortere periode. Det ser imidlertid også ud til, at kun en mindre del af faldet kan tilskrives arbejdspladsernes EGA-indsats, og reduktion sker derfor måske som et mere eller mindre tilfældigt resultat af andre ændringer på arbejdspladsen. Kun relativt få arbejdspladser har planer om at gøre en yderligere indsats. Begge disse forhold kan måske fortolkes som et tegn på, at arbejdspladserne finder det svært at reducere EGA ud over det niveau, som blev nået i løbet af EGA-handlingsplanen. Der er derfor næppe udsigt til en fortsat reduktion i sundhedsskadeligt EGA, med mindre der iværksættes særlige indsatser på dette område. Det viste sig desuden, at en stor andel af de ansatte i administrationen havde skærmarbejde i mindst 3-4 timer om dagen, og at skærmarbejdet også har bredt sig til en del af de ansatte i produktionen. Derudover har næsten halvdelen af arbejdspladserne ansatte, som arbejder kontinuerligt med de mest belastende former for skærmarbejde som data

9 indtastning, CAD-CAM eller lignende. På dette område er der imidlertid den modsatte sammenhæng med arbejdspladsstørrelsen, idet skærmarbejdet er væsentligt mindre udbredt på små arbejdspladser. På omkring halvdelen af arbejdspladserne var skærmarbejdet vurderet i forhold til kravene i skærmdirektivet. Her var det først og fremmest de større arbejdspladser, som havde vurderet skærmarbejdet. Konklusion Inden for de udvalgte branchegrupper i industrien samt rengøring er EGA stadig et stort arbejdsmiljøproblem, hvor der er behov for en særlig indsats. Det ser samtidig ud til, at arbejdspladsernes egen indsats på dette område er ved at gå i stå. Kun få har planer om yderligere aktiviteter, og de forbedringer, der er sket de seneste år, er ikke initieret af ønsket om at reducere EGA, og har i øvrigt kun haft begrænset effekt på EGA. Det må også antages, at de lette forbedringer er gennemført i forbindelse med EGAhandlingsplaner, og det derfor er betydeligt sværere for arbejdspladserne at gennemføre yderligere reduktioner af EGA. Der må derfor forventes behov for en betydelig samfundsmæssig indsats, hvis der skal ske yderligere reduktioner af EGA. Det viser sig, at begge parter har overordentligt svært ved at vurdere EGA, og der er derfor behov for at prioritere information og uddannelse samt professionel arbejdsmiljøfaglig rådgivning i fremtidige indsatser. Denne undersøgelse peger på, at der også forekommer EGA i betydeligt omfang på små arbejdspladser. De har kun i begrænset omfang været målgruppe for særlige indsatser på dette område, og der ser ud til at være behov for at prioritere dem i den fremtidige indsats

10 - 10 -

11 2. Forord Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Regeringen har i 1996 vedtaget handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø i år Det er bygget op om 7 visioner for et rent arbejdsmiljø år I forlængelse af planen er der gennemført en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. I tilknytning hertil har Arbejdstilsynet iværksat overvågningsaktiviteter, der følger udviklingen på arbejdsmiljøområdet. Som et led i denne overvågning har Arbejdstilsynet efter et udbud bedt Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at gennemføre første runde af en undersøgelse af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne i relation til de 7 visioner. Formålet med opgaven har været at: Udvikle og afprøve en metode til at overvåge fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne Analysere de indsamlede data Foretage afrapportering af resultaterne Hjælpe Arbejdstilsynet med anvendelse af resultaterne i den samlede overvågning. Dataindsamlingen har Arbejdstilsynet overdraget til SFI Survey, der har stået for telefoninterview, og et konsortium ledet af Teknologisk Institut, der har stået for arbejdspladsundersøgelser. Forskningschef Elsa Bach, Afdeling for Epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning (EPI), AMI, har været projektleder og forskningsleder Peter Hasle, CASA (fra 1. april 2002 Institut for Produktion og Ledelse, DTU) har været ansvarlig for CASA bidrag. Disse to personer har været styregruppe for undersøgelsen. Der har været etableret arbejdsgrupper for generel metodeudvikling og for hver enkelt vision, således at personer med speciel ekspertise inden for hver vision er inddraget. Generel metodeudvikling Forskningsleder Peter Hasle, CASA Forskningschef Elsa Bach, EPI, AMI Seniorforskningskonsulent Eva Thoft, CASA Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA Sociolog Elsa Ørhede, EPI, AMI Vision tunge løft og ensidigt gentaget arbejde Seniorforsker Chris Jensen og seniorforsker Nils Fallentin, AMI, og forskningsleder Peter Hasle, CASA, har været ansvarlige for udviklingen af metoden for denne vision. De visionsansvarlige for tunge løft og ensidigt gentaget arbejde har udarbejdet denne rapport, derudover har Elsa Bach og Peter Hasle bidraget til kapitel 2-4. AMI s forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen og CASA s seniorforskningskonsulent

12 Hans Hvenegaard har været ansvarlige for den overordnede kvalitetskontrol, mens Elsa Bach og Peter Hasle har været ansvarlige for kvalitetskontrol på de enkelte visionsrapporter. Det overordnede undersøgelsesdesign var beskrevet i udbudsmaterialet og accepteret af Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe vedr. overvågning. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsgruppe har desuden fået forelagt den af AMI/CASA udarbejdede generelle metodebeskrivelse samt metoderne for de enkelte visioner. Kommentarerne er indarbejdet i materialet. Afdelingen for Forskning og udvikling i Arbejdstilsynet har bidraget ved alle visionerne, desuden har de visionsansvarlige i Arbejdstilsynets branchekontorer været inddraget i de relevante visioner. Centrale data er offentliggjort første gang af Arbejdstilsynet i Overvågningsrapport 2001 (Arbejdstilsynet 2003). De detaljerede resultater er offentliggjort af AMI og CA- SA i 8 arbejdsrapporter, hvoraf dette er den ene, med yderligere dokumentation. Disse arbejdsrapporter er AMIs og CASAs ansvar. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg har ikke ansvar for udformningen af arbejdsrapporterne. Peter Hasle Elsa Bach

13 3. Indledning Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Målet med regeringens handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 er at forbedre de beskæftigedes helbred og trivsel. For at følge med i opfyldelsen af målsætningen er der etableret en overvågning af udviklingen. Den ideelle overvågning skal derfor kunne dokumentere, om og hvor meget de beskæftigedes helbred og trivsel har ændret sig. Det vil i en række tilfælde være vanskeligt og kræve meget lange tidsforløb. På nogle områder, fx kræft og hjerneskader, hvor der går lang tid mellem eksponering og ændring i helbredsstatus, må man nøjes med at måle, om arbejdsmiljøet er ændret. Men selv med en relativ kort tidsperiode mellem eksponering og helbredsudfald kan det være svært at måle den direkte sammenhæng mellem de to, og dertil kommer vanskeligheder ved at måle, om en eventuel effekt skyldes en konkret arbejdsmiljøindsats. Årsagen hertil er, at selvom sammenhæng mellem eksponering og helbred er velbeskrevet, vil der være en række andre faktorer, som spiller ind. For nogle helbredsforhold, fx psykiske problemer og hjertekarsygdomme, ved man, at arbejdsmiljøet spiller en stor rolle, men det er ligeså velkendt, at en række livsstilsfaktorer og sociale forhold spiller en stor rolle. Det kan derfor være svært at afgøre, om ændringer i helbredet skyldes ændringer inden for eller uden for arbejdsmiljøet. Dertil kommer, at forebyggende initiativer, der iværksættes centralt, altid vil have en vis gennemslagstid, før de får effekt i arbejdspladserne, og dernæst vil der gå yderligere tid, før arbejdspladsernes indsats kan måles i form af nedsat eksponering og efterfølgende bedre helbred. Arbejdstilsynets samlede overvågningsprogram omfatter derfor en bred vifte af overvågningsmetoder af både arbejdsmiljø og helbredsforhold. Overvågningen kan i vid udstrækning baseres på udnyttelse af eksisterende datakilder, fx anmeldelser af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Desuden udnyttes andre etablerede overvågningssystemer, fx Erhvervs- og hospitaliseringsregistret, der kan udpege job med høj sygelighed, samt den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), som overvåger de beskæftigedes vurdering af deres arbejdsmiljø og helbredsforhold (i 1990, 1995 og 2000). Endelig et det planlagt at foretage en vurdering af aktiviteten blandt aktører i arbejdsmiljøapparatet, fx Arbejdstilsynet, BST og de arbejdsmedicinske klinikker. Disse aktiviteter er gennemført parallelt med dette projekt. Denne del af overvågningsindsatsen retter sig mod undersøgelsen af den forebyggende arbejdsmiljøindsats på arbejdspladserne. Det er en type undersøgelse, som så vidt vides ikke er gennemført tidligere, hverken i Danmark eller internationalt. Over for mere afgrænsede problemstillinger findes forskellige typer undersøgelser, der har rettet sig mod arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde. De fleste er casestudier af et mindre antal arbejdspladser, fx evaluering af forsøg med nye måder at organisere sikkerhedsorganisationen (Due et al og Mathiesen et al. 1998). Arbejdstilsynet har fået gennemført evalueringen af bestemte kampagner, hvor der typisk har været anvendt postspørgeskemaer eller telefoninterview, og hvor der ofte har været fokuseret på kend

14 skab og holdning til kampagneaktiviteter, fx AMI s igangværende evaluering af Arbejdstilsynets værktøj til ulykkesforebyggelse (Dyreborg og Mikkelsen, 2002). Internationalt er der i Norge gennemført en række undersøgelser af effekten af systemet med intern kontrol, hvor der har været anvendt både kvalitative og kvantitative metoder (se Rasmussen, 1997, for en oversigt). I dansk sammenhæng er de vigtigste paralleller, hvor der er anvendt kvantitative metoder, BST-evalueringen (Aldrich et al. 1999) og evalueringen af EGA-handlingsplanen (Hasle et al. 2001). Der har således været tale om en opgave, hvor der ikke var kendskab til umiddelbare fortilfælde, og hvor der ikke forelå validerede metoder. Der har derfor været behov for en betydelig metodeudvikling af en nyskabende karakter. 3.1 Problemstilling og afgrænsning af undersøgelsen Opgaven for denne undersøgelse har været overvågning af fremdriften i forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne. Det har derfor været arbejdspladsernes handlinger og effekten heraf på arbejdsmiljøet, der har været i søgelyset. Arbejdspladsers handlinger i relation til arbejdsmiljø kan imidlertid være svære at afgrænse. Nogle handlinger kan tilskrives et klart arbejdsmiljømotiv, når de udføres i sikkerhedsorganisationens regi eller på anden måde har en eksplicit arbejdsmiljøetikette. Det gælder først og fremmest handlinger, som vedrører organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, fx. i form af APV, mødevirksomhed, arbejdsmiljøuddannelse, inspektioner og lignende. Handlinger med indflydelse på arbejdsmiljøet kan imidlertid have helt andre motiver, og det kan være vanskeligt at afgøre, i hvilken udstrækning en handling skyldes et bevidst ønske om at løse et arbejdsmiljøproblem eller er motiveret af tekniske og økonomiske mål. Desuden er det ikke sikkert, at handlingerne nødvendigvis har en positiv effekt i en arbejdsmiljøsammenhæng. Det er således ikke sikkert, at gennemførelse af APV faktisk fører til konkrete forbedringer af arbejdsmiljøet, og det er ikke sikkert, at ændringer i det konkrete arbejdsmiljø, fx installation af et ventilationsanlæg, substitution af et kemisk produkt eller indførelse af jobrotation, faktisk fører til en nedsættelse af ekspositionen. Alt i alt vil det således være af interesse for at undersøge flere forskellige typer parametre, der kan sammenfattes til følgende: arbejdsmiljøarbejdet (hvilke aktiviteter gennemføres i sikkerhedsorganisationen og den øvrige arbejdspladsorganisation med en eksplicit arbejdsmiljøoverskrift) konkrete ændringer af arbejdsmiljøet (dvs. ændringer af produktionsproces og organisation, som kan føre til forbedring af arbejdsmiljøet) niveau af arbejdsmiljøpåvirkninger (ekspositionen). Den sidste parameter har dog kun i begrænset omfang kunnet undersøges i denne sammenhæng, idet der i en række tilfælde kræves omfattende målinger, fx af kemiske stoffer eller indeklimafaktorer, som ligger uden for rammerne af dette projekt. I denne rapport har det været muligt at opgøre simple ekspositionsparametre som antallet af ansatte med EGA omfattet af den almindelige EGA-definition og antallet af ansatte, som udfører tunge løft. Men også på dette område er der en lang række ekspositionsparametre,

15 som det ikke har været muligt at undersøge. En vurdering af effekten af en indsats kræver i princippet et kendskab til udgangssituationen for at kunne se, hvilke ændringer der er sket. Det har ikke været tilfældet i dette projekt, da det er første gang, undersøgelsen er blevet gennemført. Det planlægges at gennemføre undersøgelsen yderligere to gange. Resultaterne fra den første undersøgelse er derfor en form for niveaumåling, som kan give et grundlag for efterfølgende mere præcise målinger af ændringer. Et andet væsentligt kriterium er et kendskab til indsatsen, hvor det er vigtigt at vide, hvilke aktiviteter der skal måles en effekt af. I dette tilfælde er der tale om en meget bred indsats, hvor det kan være vanskeligt at udskille enkelte aktiviteter. Der er tale om at måle effekten af en kompliceret kæde af initiativer på forskellige niveauer: Overordnede politiske initiativer (nye regler om BST, APV og sikkerhedsorganisationen, 2005-handlingsprogrammet, EGA-handlingsplanen mv.) Initiativer fra de centrale aktører, fx Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, Branchearbejdsmiljørådene og BST-foreningen Initiativer fra de forskellige dele af partssystemet, fx arbejdsgiverforeninger og fagforeninger både overordnet (DA og LO) og branchespecifikke. Lokale initiativer (BST er og Arbejdstilsynets kredse på amtsniveau) Konkrete initiativer på arbejdspladsniveau. Projektet har fokuseret på de overordnede problemstillinger, som hver vision rejser, og derudfra søgt at belyse følgende problemstillinger på arbejdspladsplan for hver enkelt vision: Kendskabet til de særlige problemstillinger inden for hver vision Vidensniveauet vedrørende sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og sundhed og mulige forebyggende foranstaltninger Hvilke holdninger der er til behovet for aktiviteter på arbejdspladsen inden for visionsområdet Hvilke aktiviteter der er gennemført vedrørende visionen Hvilke effekter aktiviteterne har haft på relevante arbejdsmiljøpåvirkninger Hvilke forventninger der er til fremtidige aktiviteter. De 7 visioner er på den ene side præget af visse fælles træk, men på den anden side har de også et forskelligt materielt indhold. Det betyder, at der både er udviklet fælles metoder, der rækker over alle eller de fleste visioner, og metoder, der er specifikke for en enkelt vision. De fælles problemstillinger handler, ud over generelle arbejdspladsoplysninger, først og fremmest om arbejdsmiljøarbejdet og kvaliteten af de aktiviteter og systemer, der findes i arbejdsmiljøarbejdet. De væsentligste aktiviteter og systemer omfatter i denne sammenhæng: Opbygning og mødevirksomhed af sikkerhedsorganisationen

16 Udformning, gennemførelse og opfølgning af APV Instruktion og uddannelse af ledelse og medarbejdere i arbejdsmiljø Inspektions- og monitoreringsprocedurer Inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægning og projektering Anvendelse af interne og eksterne eksperter og rådgivere, herunder BST. En særlig vigtig analyse at skabe viden om er sammenhængen mellem det, arbejdspladsen siger, den gør i forhold til forebyggelse, og det, den faktisk foretager sig. Dette belyses gennem koblingen af telefoninterview og arbejdspladsbesøg, som er de to hovedelementer i dataindsamlingen. 3.2 Problemstilling for visionen: Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde Arbejdstilsynet har i forbindelse med udbuddet af dette overvågningsprojekt anmodet om at få belyst følgende problemstillinger: 1. Hvordan/på hvilket niveau indgår EGA og tungt arbejde i forbindelse med APV/ledelsessystemer 2. Forebyggelse af helbredsskader som følge af tungt arbejde og EGA 3. Viden om risiko og forebyggelse af EGA og tungt arbejde 4. Beskrivelse af organisering af udvalgte jobfunktioner ud fra forebyggelsesniveau, fx variation, håndtering af modtagne varer, anvendelse af tekniske hjælpemidler, tilgængelighed af hjælpemidler 5. Sikkerhedsarbejdets gennemslagskraft, organisering, arbejdsform. Tunge løft og EGA er samlet i en vision, men de er samtidig temmelig forskellige, selv om de begge retter sig mod belastning af bevægeapparatet. Det er derfor nødvendigt at undersøge de to belastninger hver for sig, og for hver af dem søge at belyse ovenstående problemstillinger. De specifikke problemstillinger for denne vision hænger også sammen med de generelle problemstillinger vedrørende organisering af arbejdsmiljøarbejdet, som kan kobles med oplysninger om henholdsvis tunge løft og EGA. En sådan analyse er gennemført for enkelte spørgsmål, uden at det var muligt direkte at finde sammenhænge. Som eksempel præsenteres en række eksempler på koblinger i afsnit 6.1. En mere grundlæggende analyse vil kræve udvikling af skalaer, som det ikke har været muligt at gennemføre inden for rammerne af denne rapport. Den fjerde problemstilling lægger op til en ret detaljeret beskrivelse af anvendte forebyggelsesmetoder. Det er imidlertid vanskeligt i en kvantitativ undersøgelse, som skal spænde over et meget bredt område for denne vision, idet det vil kræve meget detaljerede beskrivelser af de enkelte arbejdspladser, hvilket ikke er muligt inden for rammerne af denne undersøgelse. Konkretiseringsniveauet for denne problemstilling er derfor begrænset til overordnede spørgsmål om fx anvendelse af ny teknologi og nye måder at

17 organisere arbejdet. De øvrige problemstillinger danner grundlag for metodeudviklingen, som beskrives nærmere i næste kapitel. Tunge løft omfatter ifølge Arbejdstilsynet (2000) manuel håndtering, herunder gentagne løft, bæring, skub og træk af byrder, hvor vægten, tyngden eller kraftanvendelsen har væsentlig betydning. Tunge løft er derfor i undersøgelsen defineret som tung manuel håndtering, som både omfatter tunge enkeltløft, gentagne løft, bæring, skub og træk samt andet tungt forflytningsarbejde, der kan udgøre et sundhedsmæssigt problem. Disse belastningsformer er også omfattet af det samme regelgrundlag (se afsnit 4.1.2). For EGA afgrænses undersøgelsen til at omfatte arbejde, der er omfattet af EGAdefinitionen (se under afsnit for den konkrete definition)

18 - 18 -

19 4. Metode og materiale Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. 4.1 Metode Denne rapport omhandler visionen for tunge løft og EGA og er en del af det samlede projekt til overvågning af arbejdspladsindsatsen, som omfatter de 7 visioner i planen for rent arbejdsmiljø Dataindsamling og -analyse er gennemført efter de samme overordnede principper for alle 7 visioner. Beskrivelsen af metode og materiale omfatter følgende dele: Generel metodeudvikling Metodeudvikling for tunge løft og EGA Telefoninterview Arbejdspladsbesøg Udtrækning af arbejdspladser Generel metodeudvikling Det grundlæggende design i overvågningsmetoden består i en kombination af telefoninterview og arbejdspladsbesøg, hvor muligheder og begrænsninger i de to metoder er søgt kombineret på den mest optimale måde. Telefoninterviewene har den fordel, at de er relativt billige og kan gennemføres med et ringe tidsforbrug for de undersøgte arbejdspladser, men metoden er begrænset af, at validiteten af besvarelsen på spørgsmål, som opfattes normative, eller som kræver særlig faglig viden, kan være usikker. Fordelen ved arbejdspladsbesøg gennemført af særligt arbejdsmiljøsagkyndige er, at der kan foretages mere valide undersøgelser netop af problemstillinger af enten normativ karakter eller med krav om særlig faglig indsigt. Desuden kan arbejdspladsbesøgene anvendes til at validere resultater fra telefoninterview. Til gengæld er arbejdspladsbesøg væsentligt mere tids- og ressourcekrævende. Der er foretaget telefoninterview af både en arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentant for at sikre oplysninger fra begge parter i arbejdspladser. Det er tilstræbt at gennemføre interview på 400 arbejdspladser og at gennemføre et arbejdspladsbesøg med en mere dyberegående undersøgelse i 10% af disse arbejdspladser. Arbejdspladser defineres i denne forbindelse som geografisk arbejdssted uafhængigt af ejerforhold. Dvs. at en filial tæller som en selvstændig enhed. Der anvendes derfor betegnelsen arbejdspladser. Telefoninterview For alle visionerne er der udarbejdet et fælles skema for det generelle arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser til telefoninterview. Dette skema indeholder spørgsmål om:

20 Sikkerhedsorganisationen APV Arbejdsmiljøfaglige viden Integration af arbejdsmiljø i planlægning og drift Arbejdsmiljøledelse. I det generelle spørgeskema er der lagt vægt på at stille spørgsmål af faktuel karakter om arbejdsmiljøarbejdet, mens normative spørgsmål og meget videnkrævende spørgsmål er søgt undgået. Der er søgt gennemført et interview af en ledelsesrepræsentant (større arbejdspladser typisk sikkerhedslederen eller formanden for SIU og i mindre ejer eller direktør) samt en sikkerhedsrepræsentant, som sidder i sikkerhedsudvalget, hvis et sådant eksisterer, ellers er der blevet bedt om at tale med en anden repræsentant for de ansatte. Telefoninterviewene er gennemført af SFI Survey. Spørgeskemaet til telefoninterview findes i bilag 1. Arbejdspladsundersøgelser For arbejdspladsbesøgene er der udviklet et scoresystem, som bygger på en fælles skala (fig ). Denne skala er både anvendt som udgangspunkt for vurderingen af parametrene i det generelle arbejdsmiljøarbejde og har efterfølgende dannet udgangspunkt for de visionsspecifikke parametre. I bilag 2 er vurderingsskemaet gengivet med detaljer om vurderingskriterierne for hver enkelt parameter

21 Fig. 4.1 Generel skala til vurdering af arbejdspladsers arbejdsmiljøarbejde 0 point: Arbejdspladsen gennemfører ingen eller irrelevante aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Arbejdspladsen har heller ikke kendskab til de relevante regler og risici inden for sit område. Det vil kort sige: ingen indsats eller irrelevant aktivitet, intet kendskab. 1 point: Arbejdspladsen gennemfører kun yderst begrænsede aktiviteter på arbejdsmiljøområdet med en ringe kvalitet. Den har et lille kendskab til relevante regler og risici. Kort sagt: yderst begrænset aktivitet, ringe kvalitet, lille kendskab. 2 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres stort set formelt. Men kvaliteten begrænses af, at der er vanskeligheder med at følge op på tingene, og hvis andre aktiviteter kommer i vejen, nedprioriteres arbejdsmiljøet. Vedtagne beslutninger gennemføres ikke altid, og beskyttelsesforanstaltninger har begrænset effekt eller anvendes ikke som besluttet. Kort sagt: rimeligt niveau af aktiviteter, men ringe kvalitet. 3 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres med reelt indhold. Der følges op på beslutninger, beskyttelsesforanstaltninger indføres og anvendes som besluttet. Effektiviteten af foranstaltningerne tjekkes regelmæssigt, og arbejdspladsen har de nødvendige politikker, som efterleves i rimeligt omfang. Kort sagt: relevante aktiviteter, rimelig kvalitet. 4 point: Arbejdspladsen har et effektivt system til at følge med i nye informationer. Der træffes de nødvendige beslutninger om beskyttelsesforanstaltninger, og de gennemføres og efterleves som besluttet. Arbejdspladsen er i stand til at monitorere udviklingen på arbejdsmiljøområdet og til at gribe ind, hvis der viser sig nye problemer. Arbejdsmiljøet inddrages reelt i arbejdspladsens strategiudvikling samt i projektering og planlægning. Arbejdspladsen har et indgående kendskab til risici og lovgivningen på sit område. Kort sagt: omfattende aktiviteter, væsentlig effekt og kvalitet, stort kendskab. Som grundlag for scoringen har der for hver parameter desuden været indsamlet en række mere detaljerede oplysninger (se skemaet i bilag 2). Disse oplysninger har sammen med besøgskonsulentens egen vurdering dannet grundlag for scoringen. Som hjælp til besøgskonsulentens endelige scoring er der udarbejdet en kvantitativ scoringsskala. Ved arbejdspladsbesøgene er der indsamlet data om det generelle og visionsspecifikke arbejdsmiljøarbejde. Undersøgelsen er gennemført på følgende måde: Fælles interview af de to personer (leder og sikkerhedsrepræsentant), som tidligere har deltaget i telefoninterviewet (hvis de begge kan deltage, ellers er andre repræsentanter fra de to parter accepteret) Gennemgang af dokumentationsmateriale, fx APV, brugsanvisninger, handlingsplaner, arbejdsmiljøledelsessystemer og arbejdsmiljøpolitikker Gennemgang af arbejdspladsen med vurdering af forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger samt spotinterview af medarbejdere om deres kendskab til arbejdsmiljøaktiviteter og deres vurdering af de forebyggende foranstaltninger Konkluderende interview med de to personer, hvor grundlaget for de forskellige observationer undersøges, og arbejdspladsen i det ønskede omfang modtager en tilbagemelding på besøget

22 Hvert besøg har haft en varighed af 3-6 timer afhængigt af arbejdsplads-størrelse og kompleksitet. I enkelte tilfælde er der gennemført efterfølgende telefonopringninger for at kontrollere oplysninger eller indhente oplysninger, som viste sig at mangle. Herefter er der foretaget en samlet vurdering af resultaterne, som er sket i en kombination af de faktuelle svar samt besøgskonsulenternes kvalitative vurdering af forholdene. Hver arbejdsplads er blevet besøgt af en besøgskonsulent fra et konsortium ledet af Teknologisk Institut. Besøgskonsulenterne er alle arbejdsmiljøprofessionelle fra BST, Teknologisk Institut eller COWI, som har flere års erfaringer i vurdering af de relevante arbejdsmiljøforhold. Hver besøgskonsulent har desuden deltaget i to dages indledende undervisning i metoden. Den ene dag har været anvendt til den generelle metode og den anden til den visionsspecifikke. Desuden er de to første besøg foretaget sammen med de ansvarlige fra AMI og CASA, som har udviklet metoden. Aftalerne med de enkelte arbejdspladser er foretaget af Teknologisk Institut på baggrund af oplysninger modtaget fra SFI Survey over adresser og kontaktpersoner. Efter telefonisk kontakt er der sendt en skriftlig bekræftelse og supplerende information til arbejdspladsen. Den enkelte besøgskonsulent har udfyldt vurderingsskemaet (bilag 2) og indtastet data. Kvalitetskontrol er gennemført af Teknologisk Institut, og herefter er data overført til AMI og CASA Metodeudvikling for tunge løft og ensidigt gentaget arbejde For denne vision har det været nødvendigt at skille tunge løft og EGA ad, idet både det materielle indhold og de forebyggende aktiviteter er forskellige, selvom de begge handler om belastninger af bevægeapparatet. Arbejdspladsernes indsats er dog undersøgt ud fra 4 fælles overordnede temaer: Eksposition Kendskab og viden Indsats Effekt. For hver af disse temaer er der for arbejdspladsbesøgene udarbejdet en skala fra 0-4, som bygger på en række mere detaljerede delspørgsmål (se bilag 2). For telefoninterviewene er der inden for disse temaer stillet en række fortrinsvis faktuelle spørgsmål (se bilag 1). Både for indsats og effekt af indsats er der sket en afgrænsning til de seneste tre år. Hver af de to delvisioner har desuden et specifikt grundlag, som beskrives nedenfor. Problemstillingerne opstillet af Arbejdstilsynet indgår på følgende måde: 1. Hvordan/på hvilket niveau indgår EGA og tungt arbejde i forbindelse med APV/ledelsessystemer

23 Dette spørgsmål belyses i forbindelse med kendskab og viden og indsats, herunder fx selvstændig kortlægning eller i forbindelse med EGA og ansvarsforhold for indsatsen. 2. Forebyggelse af helbredsskader som følge af tungt arbejde og EGA Dette spørgsmål belyses gennem en kobling af opgørelse af ekspositionen, indsatsen og effekten af indsatsen, således at der opnås et vist mål for forebyggelseseffekten. 3. Viden om risiko og forebyggelse af EGA og tungt arbejde Dette spørgsmål belyses under temaet kendskab og viden. 4. Beskrivelse af organisering af udvalgte jobfunktioner ud fra forebyggelsesniveau, fx variation, håndtering af modtagne varer, anvendelse af tekniske hjælpemidler, tilgængelighed af hjælpemidler Dette spørgsmål kan vanskeligt undersøges inden for undersøgelsens rammer. 5. Sikkerhedsarbejdets gennemslagskraft, organisering, arbejdsform Dette spørgsmål belyses gennem undersøgelse af sikkerhedsorganisationens inddragelse, effekten af indsatsen samt gennem koblingen af det generelle arbejdsmiljøarbejde med de visionsspecifikke forhold. Tunge løft På dette område er der taget udgangspunkt i manuel håndtering som defineret i EUdirektiv om manuel håndtering (EU, 1990) og Arbejdstilsynets meddelelse om manuel håndtering og tunge løft (Arbejdstilsynet, 1994). Undersøgelsen kommer således til at omfatte: enkelt løft med risiko for sikkerhed og sundhed løftearbejde med risiko for sikkerhed og sundhed bærearbejde med risiko for sikkerhed og sundhed andet forflytningsarbejde med risiko for sikkerhed og sundhed. I telefoninterviewet er de 4 belastningsformer slået sammen til manuel håndtering, mens der så vidt muligt er søgt at skelne mellem formerne ved arbejdspladsbesøgene. Her er det også forsøgt at kvantificere antallet af ansatte med potentielt sundhedsskadelig manuel håndtering, men det blev vurderet til at være for usikkert at gøre for ændringer i belastningerne over en tre års periode, hvor arbejdspladsundersøgeren kun er blevet bedt om at lave en kvalitativ vurdering af eventuelle ændringer. De fire belastningsformer defineres på følgende måde: Enkeltløft: Her tages udgangspunkt i skema til vurdering af enkeltløft i AT meddelelsen om vurdering af løft. Klar risiko foreligger ved løft i det røde område, dvs. løft over 50 kg tæt ved krop, løft over 30 kg i underarmsafstand eller løft over 15 kg i ¾ arms afstand

24 Samlet vægt: Igen tages udgangspunkt i AT meddelelse om vurdering af løft. Her defineres risiko for sikkerhed og sundhed at foreligge, hvis den samlede vægt pr. dag overstiger 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen, 6 ton i underarmsafstand eller 3 ton pr. dag i ¾ arms afstand. Bærearbejde (dvs. forflytning >2 meter): Igen tages udgangspunkt i AT meddelelse om vurdering af løft. Klar risiko foreligger ved bæring i det røde område, defineret som byrder over 20 kg tæt ved krop, byrder over 12 kg i underarmsafstand og byrder over 6 kg i ¾ arms afstand. Anden type tung manuel håndtering (trække, skubbe, slæbe, støtte, forflytte): Her gives ingen kvantitative retningslinjer, vurderingen beror på, hvad der ifølge en professionel vurdering klart må opfattes som tung håndtering med risiko for sikkerhed og sundhed. I vurderingen indgår såvel påvirkningens størrelse som varigheden af påvirkningen. Desuden indgår en vurdering af forværrende faktorer i form af byrdens beskaffenhed, arbejdsstedets indretning, arbejdsstilling og arbejdstempo. EGA For EGA er der taget udgangspunkt i metoden anvendt ved evalueringen af EGAhandlingsplanen (Hasle et al. 2001), men udbygget med de skalaer, som anvendes i dette overvågningsprojekt. Udgangspunktet er derfor den definition af EGA, som blev udarbejdet i tilknytning til EGA-handlingsplanen (Arbejdstilsynet, 1994). Der kan således være tale om sundhedsskadeligt EGA, hvis der i mere end 3-4 timer om dagen udføres arbejde, hvor arbejdscyklustiden er mindre end 30 sekunder, eller samme bevægelse gentages mere end 50% af cyklustiden. Ved arbejdspladsbesøgene er antallet af ansatte inden for denne definition opgjort på undersøgelsestidspunktet, og med henblik på belysning af effekten af en eventuel indsats er antallet tre år før undersøgelsen blevet rekonstrueret i samarbejde med arbejdspladsen. Desuden indgår en vurdering af forværrende faktorer i form af kraft, arbejdsstilling, krav til opmærksomhed og koncentration samt indflydelse/kontrol over eget arbejde. I telefoninterviewet er der desuden stillet spørgsmål om omfanget af skærmarbejde. Formålet har været at belyse udbredelsen af denne type arbejde, som potentielt kan være EGA, inden for de udvalgte branchegrupper Principper for udtrækning af arbejdspladser Arbejdspladserne, der indgår i undersøgelsen, er så vidt muligt udtrukket ud fra den Nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK), i nogle tilfælde har det desuden været nødvendigt at supplere med arbejdspladser fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). NAK er baseret på en tilfældig stikprøve af voksne personer i Danmark. I år 2000 var stikprøven på årige, hvoraf (75%) indvilgede i at blive interviewet. Den er derfor repræsentativ for beskæftigede (lønmodtagere og selvstændige) på

25 det danske arbejdsmarked og dermed også for de arbejdspladser, som det danske arbejdsmarked er sammensat af. Samtlige personer i NAK interviewes indgående om deres arbejdsmiljø og helbredsforhold og giver derfor et ret detaljeret billede af, hvordan arbejdsstyrken opfatter deres arbejdsmiljø. Deltagerne er desuden blevet spurgt om navn og adresse på den arbejdsplads, de arbejder på. Derved fås oplysninger, der kan bruges til kontakt af arbejdspladsledere/sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter til arbejdspladsinterview. For hver vision har Arbejdstilsynet i samarbejde med følgegruppen identificeret et antal fokusbrancher. Udvælgelsen er sket på grundlag af den tilgængelige viden om omfanget af de visionsrelevante problemer inden for de forskellige brancher. Nogle af de udvalgte brancher er relativt små, og det viste sig derfor, at der ikke var tilstrækkeligt mange arbejdspladser i NAK, og der blev efterfølgende udtrukket supplerende arbejdspladser i CVR, således at der mindst er udtrukket 50 arbejdspladser i de udvalgte brancher til interview og 5 af disse til besøg. Dette udtræk er ligesom udtræk fra NAK vægtet efter antal ansatte, så dette udtræk også er repræsentativt for beskæftigede på det danske arbejdsmarked i de givne branchegrupper. Denne udtræksmåde er valgt, fordi nogle af branchegrupperne i fokus har relativt få ansatte, og disse brancher ville slet ikke blive udtrukket i et repræsentativt udtræk. De valgte udtræk af arbejdspladser er således sammensat, så de giver den maksimale information om de branchegrupper, som er i fokus inden for den enkelte vision. I analyserne af hver branchegruppe for sig er denne udtræksmåde den bedste, idet den sikrer, at der er en rimelig repræsentation af hver branchegruppe. I analyserne for den samlede vision (typisk resultater fra 10 branchegrupper) er det muligt at tilbageregne, dvs. vægte resultaterne således, at de igen svarer til sammensætningen på arbejdsmarkedet. Men det vil i praksis sige, at der ikke lægges vægt på branchegrupper med få ansatte. I betragtning af den trods alt beskedne stikprøve af arbejdspladser inden for hver vision, så ville vi dermed kassere uforholdsmæssig megen information. Vi har derfor valgt at medtage alle resultaterne med lige vægt. Dette betyder, at arbejdspladserne i hver vision repræsenterer netop den sammensætning af arbejdspladser, som vi har fundet relevant for visionen. I den samlede rapport, hvor alle visionerne indgår, er der for nogle af de generelle spørgsmål tilbageregnet til en sammensætning, der er repræsentativ for arbejdsmarkedet. Det er muligt, fordi opgørelserne er baseret på resultater fra mange flere arbejdspladser. For denne vision har branchevalget skullet spænde over begge de to delvisioner - tunge løft og EGA - og der er prioriteret følgende branchegrupper: 090: Jord, beton og belægning 140: Papir, pap og bogbinding

26 180: Brandvæsen og redning 200: Træ- og møbelindustri 320: Rengøring, vaskerier og renserier 370: Svine- og kreaturslagterier 380: Fjerkræslagterier og fiskefabrikker 390: Konservesfabrikker og drikkevarer 440: Sygehuse 450: Hjemme- og døgnpleje Analyse Tunge løft (tung manuel håndtering) og EGA er analyseret som to separate delvisioner. Frekvensen af de forskellige spørgsmål i telefoninterviewet er opgjort samt analyseret for forskelle mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden, branche og størrelse. Ved beregning af procent er der taget udgangspunkt i antallet af besvarelserne for det pågældende spørgsmål. I tilknytning hertil oplyses antal manglende svar, som indeholder uoplyst, idet det antages, at frekvensfordelingen for disse svarer til de aktive besvarelser. For besvarelser af telefoninterview, der kan dikotomiseres (fordeles på to svar), er der beregnet sikkerhedsgrænser for frekvensen. Specielt vedrørende sammenligning af arbejdsgiver- og arbejdstagerbesvarelser er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er grund til at antage andet end, at begge parter svarer ud fra deres bedste overbevisning. Den bygger på den viden og de oplevelser, de har haft af de pågældende problemer, som meget naturligt vil være forskellige afhængigt af personens referenceramme, fx om man går på værkstedsgulvet og selv udfører manuel håndtering eller primært arbejder på et kontor. I analysen af telefoninterview tages der udgangspunkt i arbejdsgiverbesvarelser på grund af det større antal, med mindre der er væsentlig forskel på de to parter, hvor forskellen præsenteres og diskuteres. For arbejdspladsbesøgene er frekvensen opgjort. På grund af de mindre antal positive arbejdspladser (dvs. arbejdspladser, hvor enten tunge løft eller EGA forekommer) har mulighederne for at udføre specielle analyser for branche og størrelse været begrænset. For tunge løft med et noget større antal arbejdspladser er der desuden forsøgsvis foretaget en sammenligning mellem kvaliteten af arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde og effekten af deres indsats over for tunge løft. Endelig er sammenhængen mellem besvarelserne af telefoninterviewene for de besøgte arbejdspladser og resultaterne fra arbejdspladsbesøgene analyseret. Anvendelse af kappaværdier Vurderingen af arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats er baseret på interview med henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager på de enkelte arbejdspladser. Da det er den enkelte arbejdsplads, der er i fokus, er det nødvendigt at vurdere overensstemmelsen i besvarelsen fra de to sider. Kun såfremt besvarelserne af de enkelte spørgsmål fra den aktuelle arbejdsplads stemmer overens, kan besvarelsen betragtes som fuldt valid for arbejds