Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen:

Transkript

1 ARBEJDSRAPPORT Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde Børn og unge under 18 år Seniorforskningskonsulent Jørgen Møller Christiansen, CASA Sociolog Elsa Ørhede, AMI Forskningsleder Peter Hasle, CASA Programmør Christian Roepstorff, AMI

2 Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde Børn og unge under 18 år Seniorforskningskonsulent Jørgen Møller Christiansen, CASA Sociolog Elsa Ørhede, AMI Forskningsleder Peter Hasle, CASA Programmør Christian Roepstorff, AMI Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: (+45) Fax: (+45) ami@ami.dk homepage: CASA Linnésgade København K Tel.: (+45) Fax: (+45) casa@casa-analyse.dk homepage:

3 Indhold 1. Resumé Forord Indledning Problemstilling og afgrænsning af undersøgelsen Problemstilling for visionen: Skader blandt børn og unge Metode og materiale Metode Generel metodeudvikling Metodeudvikling for skader blandt børn og unge Principper for udtræk af arbejdspladser Telefoninterview Arbejdspladsundersøgelser Analyse Materiale Interviewundersøgelsen Materiale til arbejdspladsundersøgelsen Analyse Resultater fra telefoninterview Arbejdets organisering Arbejdstidens placering Alenearbejde for børn og unge under 18 år Risikofaktorer i arbejdet Kortlægning af løft og andre fysiske belastninger Kortlægning af arbejde med farlige maskiner og redskaber Kemisk risici med særligt fokus på eksemrisici Ulykker, røveri og trusler Generelle forebyggende foranstaltninger Særlige forholdsregler Lovpligtig information til forældre samt oplæring og instruktion Arbejdspladsvurdering og sikkerhedsorganisationen Holdning til reglerne for børn og unge Sammenhæng mellem generelt arbejdsmiljøarbejde og børn og unge Resultater fra arbejdspladsbesøgene... 57

4 6.1 Børnene og de unges erhvervsarbejde og beskæftigelse Børn og unges arbejdsopgaver Børnenes arbejdstid Psykisk arbejdsmiljø Fysiske arbejdsmiljøbelastninger Ergonomiske arbejdsmiljøbelastninger Kemiske arbejdsmiljøbelastninger Forebyggelse Arbejdsulykker Helhedsvurdering Sammenligning af telefoninterview og arbejdspladsbesøg Sammenligning af resultater fra telefoninterview og arbejdspladsbesøg Sammenligning af besvarelser fra de besøgte arbejdspladser for enkeltspørgsmål fra interview og besøg Diskussion og konklusion Diskussion af metode og materiale Diskussion af resultater Besvarelse af Arbejdstilsynets problemstillinger Konklusion Referenceliste...83 Appendiks A: Børn og unges erhvervsarbejde (fritidsjob) i 2001 Bilag 1: Telefoninterviewskema Bilag 2: Vurderingsskema til arbejdspladsbesøg

5 1. Resumé Metode og materiale I undersøgelsen er der fokuseret på børn og unge under 18 år. Børn og de unges arbejde og arbejdsmiljø er undersøgt og bedømt ud fra arbejdspladsernes efterlevelse af gældende arbejdsmiljøregler for børn og unges erhvervsarbejde. Undersøgelsen omfatter telefoninterview og arbejdspladsbesøg. Som led i identifikationen af arbejdspladser, hvor der arbejder unge, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt skolebørn i de ældste klasser, gymnasier, HF og lignende. Resultaterne af denne undersøgelse er præsenteret i appendiks A. De gennemførte telefoninterview har en svarprocent på 65 af de udtrukne arbejdspladser. På disse arbejdspladser har alle arbejdsgivere besvaret spørgeskemaet. På ⅔ af de arbejdspladser, hvor der er arbejdsgiverinterview, er der gennemført interview med arbejdstagere. I alt indgår 311 arbejdspladser med børn og unge i analysen. Blandt de interviewede arbejdspladser blev der udtrukket 58, hvoraf 64% indvilligede i at modtage besøg. Der er således foretaget 37 arbejdspladsbesøg i relation til børn og unge-visionen. På 5 af disse arbejdspladser var der ikke ansat børn og unge, og 32 arbejdspladser indgår således i analysen. Der er derfor et relativt stort frafald for begge datasæt, som specielt omfatter mindre arbejdspladser. Frafaldet er ikke tilfredsstillende - især ikke for de mindre arbejdspladser. Sammenholdt med den ret normative karakter af børn og unges arbejdsmiljø, hvor man opfatter det som umoralsk ikke at beskytte børn og unge forsvarligt, kan der være en tendens til, at materialet undervurderer forekomsten af problemer. Resultaterne skal derfor tolkes med en vis forsigtighed. Resultater Børn og unges arbejde på de undersøgte arbejdspladser omfatter især blad- og reklameudbringning, forefaldende kontorarbejde, rengøring, opvask o.l. service, ekspedition og kundebetjening samt lettere produktion (samle og pakke opgaver). Arbejdstid - alenearbejde: Gældende regler om børns arbejdstid (gennemsnitlig antal timer ugentligt) overholdes ifølge arbejdspladsbesøgene stort set på alle arbejdspladser. De fleste arbejdspladser angiver også, at de tager særlige hensyn til børn og unge ved tilrettelæggelse af arbejdstiden og pauser. En del børn og unge arbejder på tider i døgnet, hvor de som hovedregel ikke må være beskæftiget. Flere steder arbejder de alene uden at der er voksne til stede. Omkring hver sjette arbejdsplads har ikke kendskab til reglerne, og arbejdspladsbesøgene tyder på, at nogenlunde den samme andel i væsentlig grad overtræder reglerne. Betjening af maskiner og redskaber: På en begrænset del af arbejdspladserne arbejder årige med mulige farlige maskiner, men besøgene afdækkede, at disse langt overvejende opfylder de sikkerhedsmæssige forskrifter og betjenes sikkerhedsmæssigt 5

6 forsvarligt. Skarpe redskaber (knive o.l.) anvendtes af børnene og de unge i en stor andel af arbejdspladserne. Og børnene og de unge fortæller selv om et stort antal sårskader, som tyder på, at denne håndtering udgør en væsentlig ulykkesrisiko (jf. Appendiks A). Ergonomiske belastninger: Tunge løft, skub og træk forekommer på ca. en fjerdedel af arbejdspladserne. Det konstateres samstemmende i telefoninterview og arbejdspladsbesøg. Disse belastninger forekommer også blandt de helt unge på år. Mulige forværrende fysiske og ergonomiske faktorer (trange pladsforhold, ergonomisk uhensigtsmæssigt inventar o.l.) blev desuden konstateret på en væsentlig del af de besøgte arbejdspladser. Kemiske eksponeringer: På en mindre andel af arbejdspladserne arbejder børn og unge med faremærkede kemiske produkter. Hudeksponering i forbindelse med rengøring og opvask synes udbredt, idet en væsentlig andel af arbejdspladserne angiver, at børn og unge arbejder med hænderne i vand i længere perioder. Hudeksponering i forbindelse med håndtering af levnedsmidler er også ret udbredt. Arbejdsulykker: På 5-10% af arbejdspladserne har der inden for det seneste år fundet en arbejdsulykke sted, som involverede børn og unge. Både telefoninterview og besøg peger på denne størrelsesorden. Risiko for røveri: Både telefoninterview og arbejdspladser peger på, at på omkring ⅓ af arbejdspladserne håndterer børnene og de unge værdigenstande (penge o.l.), der kan være attraktive for andre, og dermed medfører risiko for at blive udsat for røveri. På mindre end halvdelen af arbejdspladserne, hvor problemstillingen er relevant, havde man etableret særlige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af børn og unge mod risikoen for røveri. På tre arbejdspladser i telefoninterviewet og en besøgt arbejdsplads havde børn og unge inden for det seneste år været udsat for røveri. Forebyggelse: Langt hovedparten af arbejdspladserne tager særlige forholdsregler og har iværksat foranstaltninger til beskyttelse af børn og unge. Det gælder fx instruktion og oplæring, advarselsskiltning på farlige maskiner, personligt sikkerhedsudstyr, voksenkontaktperson og forholdsregler ift. alenearbejde og arbejdstidens længde samt placering. Det kniber derimod noget mere med det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Kun et meget lille mindretal af arbejdspladserne drøfter børn og unges arbejdsmiljø i sikkerhedsorganisationen. Både telefoninterview og arbejdspladsbesøg pegede på dette resultat. Det samme gælder for APV, idet kun godt ⅓ har inddraget børn og unges arbejde i APV. Hertil kommer, at over ⅓ slet ikke har lavet APV. Samlet vurdering: Ved arbejdspladsbesøgene har det været muligt at lave en samlet vurdering af forholdene for børn og unge. Det viser sig her, at ca. 10% af arbejdspladserne har helt utilfredsstillende forhold på stort set alle punkter. Dette svarer meget godt 6

7 til den størrelsesorden, som i telefoninterviewene viser sig at have væsentlige problemer. Arbejdspladsstørrelse: Der findes lidt overraskende ingen klare sammenhænge mellem efterlevelse af gældende regler om børns erhvervsarbejde og arbejdspladsstørrelse. En mulig forklaring kan være den særlige karakter af børn og unges arbejde, hvor også de mindre arbejdspladser ønsker at leve op til den særlige forpligtigelse, beskæftigelsen af børn medfører, men den høje frafaldsprocent af de mindre arbejdspladser kan dog også være forklaringen. Dog har en mindre andel af mindre arbejdspladser, sammenlignet med større, gennemført det mere systematiske arbejdsmiljøarbejde som fx vurdering af børn og unges arbejde i forbindelse med APV og behandling af børn og unges arbejde i sikkerhedsorganisationen. Brancheområder: Der findes i dette materiale ikke markante forskelle imellem de undersøgte brancheområder. Det kan skyldes, at en række mindre risikobrancher kun indgår i begrænset omfang. Det gælder fx landbrug, gartneri og træindustri. Konklusion Kortlægning af arbejdsmiljøet for børn og unge har af flere grunde vist sig at være en vanskelig problemstilling. Reglerne er forholdsvis komplicerede med en del undtagelser, hvilket gør det vanskeligt at få et dækkende og præcist billede af arbejdssituationen sammenlignet med reglerne børn og unge arbejder mange steder på skæve arbejdstider, hvor det ved arbejdspladsbesøg kan være svært at få direkte kontakt med dem, og de indgår derfor i forhold til den enkelte arbejdsplads ikke direkte som kilde der findes ikke tilgængelige registre over arbejdspladser med arbejdende børn og unge, og nogle af de mest risikofyldte brancher, fx landbrug, er ret små og indgår derfor kun i begrænset omfang i et tilfældigt udtræk holdningen til børn og unges arbejde er stærkt normative, og der vil derfor være mindre tilbøjelighed til at deltage i en undersøgelse, hvis arbejdsmiljøet for børn og unge er problematisk. Deltagelsen i denne undersøgelse er noget lavere end ønskeligt, specielt for mikro- og små arbejdspladser, og resultaterne er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Der sker desuden først og fremmest en belysning af brancheområder, som beskæftiger flest børn og unge, men kun i begrænset omfang af de mest risikofyldte brancher som fx landbrug, gartneri og træindustri. Det må derfor antages, at der er en vis underrapportering af de alvorligste problemer i denne undersøgelse. Når det er sagt, peger undersøgelsen på en række væsentlige resultater. Specielt for de store beskæftigelsesområder som blad- og reklamedistribution, butikker og forskellige servicefunktioner i øvrigt ser der ud til at være stor opmærksomhed på de særlige krav til arbejdsmiljøet for børn og unge. Der er højt kendskab til reglerne, der tages særlige hensyn til børn og unge ved tilrettelæggelsen af arbejdet, der gives instruktion, og forældrene informeres. 7

8 Der er dog også områder, hvor der er problemer. Det gælder specielt for ergonomiske belastninger (løft, skub og træk) og forekomst af ulykker. Der kan derfor foreslås følgende prioriteringer for den fremtidige indsats: Fortsat udvikling af metoden til at undersøge arbejdsmiljøet for børn og unge, herunder mere detaljerede analyser af materialet i denne undersøgelse, specielt med kobling af børn og unges egne oplysninger og arbejdspladsernes oplysninger samt mere målrettede undersøgelser af højrisikobrancher. Øget opmærksomhed på belastninger fra tunge løft, skub og træk. En fornyet indsats i forhold til nedbringelse af risikoen for arbejdsulykker både generelt og specielt i forhold til vold og røverier. En målrettet indsats over for den lille gruppe arbejdspladser (omkring 10%) som på en række punkter ligger væsentligt dårligere end gennemsnittet. Prioritering af de særlige problemer for børn og unge i arbejdet i sikkerhedsorganisationen og med arbejdspladsvurdering. 8

9 2. Forord Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Regeringen har i 1996 vedtaget handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø i år Det er bygget op om 7 visioner for et rent arbejdsmiljø år I forlængelse af planen er der gennemført en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. I tilknytning hertil har Arbejdstilsynet iværksat overvågningsaktiviteter, der følger udviklingen på arbejdsmiljøområdet. Som et led i denne overvågning har Arbejdstilsynet efter et udbud bedt Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at gennemføre første runde af en undersøgelse af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne i relation til de 7 visioner. Formålet med opgaven har været at: Udvikle og afprøve en metode til at overvåge fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne Analysere de indsamlede data Foretage afrapportering af resultaterne Hjælpe Arbejdstilsynet med anvendelse af resultaterne i den samlede overvågning. Dataindsamlingen har Arbejdstilsynet overdraget til SFI Survey, der har stået for telefoninterview, og et konsortium ledet af Teknologisk Institut, der har stået for arbejdspladsundersøgelser. Forskningschef Elsa Bach, Afdeling for Epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning (EPI), AMI har været projektleder, og forskningsleder Peter Hasle, CASA (fra 1. april 2002 Institut for Produktion og Ledelse, DTU) har været ansvarlig for CASA bidrag. Disse to personer har været styregruppe for undersøgelsen. Der har været etableret arbejdsgrupper for generel metodeudvikling og for hver enkelt vision, således at personer med speciel ekspertise inden for hver vision er inddraget. Generel metodeudvikling Forskningsleder Peter Hasle, CASA Forskningschef Elsa Bach, EPI, AMI Seniorforskningskonsulent Eva Thoft, CASA Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA Sociolog Elsa Ørhede, EPI, AMI Vision 3: Skader blandt børn og unge (under18 år) Seniorforskningskonsulent Jørgen Møller Christiansen, CASA Sociolog Elsa Ørhede, EPI, AMI Forskningsleder Peter Hasle, CASA Programmør Christian Roepstorff har bidraget med analyser og udformning af resultater. 9

10 De visionsansvarlige har skrevet denne rapport. Afdelingslæge Lis Keiding, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), har deltaget i metodeudviklingen. Derudover har Elsa Bach og Peter Hasle bidraget til kapitel 2-4. AMI s forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen og CASA s seniorforskningskonsulent Hans Hvenegaard har været ansvarlige for den overordnede kvalitetskontrol, mens Elsa Bach og Peter Hasle har været ansvarlige for kvalitetskontrol på de enkelte visionsrapporter. Det overordnede undersøgelsesdesign var beskrevet i udbudsmaterialet og var accepteret af Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe vedr. overvågning. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsgruppe har desuden fået forelagt den af AMI/CASA udarbejdede generelle metodebeskrivelse samt metoderne for de enkelte visioner. Kommentarerne er indarbejdet i materialet. Afdelingen for Forskning og udvikling i Arbejdstilsynet har bidraget ved alle visionerne, desuden har de visionsansvarlige i Arbejdstilsynets branchekontorer været inddraget i de relevante visioner. Centrale data er offentliggjort første gang af Arbejdstilsynet i Overvågningsrapport 2001 (Arbejdstilsynet 2003). De detaljerede resultater er offentliggjort af AMI og CA- SA i 8 arbejdsrapporter, hvoraf dette er den ene, med yderligere dokumentation. Disse arbejdsrapporter er AMIs og CASAs ansvar. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg har ikke ansvar for udformningen af arbejdsrapporterne. Peter Hasle Elsa Bach 10

11 3. Indledning Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Målet med regeringens handlingsprogram er at forbedre de beskæftigedes helbred og trivsel. Den ideelle overvågning skal derfor kunne dokumentere, om og hvor meget de beskæftigedes helbred og trivsel har ændret sig. Det vil i en række tilfælde være vanskeligt og kræve meget lange tidsforløb. På nogle områder, fx kræft og hjerneskader, hvor der går lang tid mellem eksponering og ændring i helbredsstatus, må man nøjes med at måle, om arbejdsmiljøet er ændret. Men selv med en relativ kort tidsperiode mellem eksponering og helbredsudfald kan det være svært at måle den direkte sammenhæng mellem de to, og dertil kommer vanskeligheden ved at måle, om en eventuel effekt skyldes en konkret arbejdsmiljøindsats. Årsagen er, at selvom sammenhæng mellem eksponering og helbred er velbeskrevet, vil der være en række andre faktorer, som spiller ind. For nogle forhold, fx psykiske problemer og hjertekarsygdomme ved man, at arbejdsmiljøet spiller en stor rolle, men det er ligeså velkendt, at en række livsstilsfaktorer og sociale forhold spiller en stor rolle. Det kan derfor være svært at afgøre, om ændringer i helbredet skyldes ændringer inden for eller uden for arbejdsmiljøet. Dertil kommer, at forebyggende initiativer, der iværksættes centralt, altid vil have en vis gennemslagstid, før de får effekt i virksomhederne, og dernæst vil der gå yderligere tid, før virksomhedernes indsats kan måles i form af nedsat eksponering og efterfølgende bedre helbred. Arbejdstilsynets samlede overvågningsprogram omfatter derfor en bred vifte af overvågningsmetoder af både arbejdsmiljø og helbredsforhold. Overvågningen kan i vid udstrækning baseres på udnyttelse af eksisterende datakilder, fx anmeldelser af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Desuden udnyttes andre etablerede overvågningssystemer, fx erhvervs- og hospitaliseringsregistret, der kan udpege job med høj sygelighed, samt den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), som overvåger de beskæftigedes vurdering af deres arbejdsmiljø og helbredsforhold (i 1990, 1995 og 2000). Endelig foretages en vurdering af aktiviteten blandt aktører i arbejdsmiljøapparatet, fx Arbejdstilsynet, BST og de arbejdsmedicinske klinikker. Disse aktiviteter er gennemført parallelt med dette projekt. Denne del af overvågningsindsatsen retter sig mod undersøgelsen af den forebyggende arbejdsmiljøindsats i virksomhederne. Det er en type undersøgelse, som så vidt vides ikke er gennemført tidligere, hverken i Danmark eller internationalt. Over for mere afgrænsede problemstillinger findes forskellige typer undersøgelser, der har rettet sig mod virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. De fleste er casestudier af et mindre antal virksomheder, fx evaluering af forsøg med nye måder at organisere sikkerhedsorganisationen (Due et al.1994 og Mathiesen et al.1998). Arbejdstilsynet har fået gennemført evalueringen af bestemte kampagner, hvor der typisk har været anvendt postspørgeskemaer eller telefoninterview, og hvor der ofte har været fokuseret på kendskab og holdning til kampagneaktiviteter, fx AMI s igangværende evaluering af Ar- 11

12 bejdstilsynets værktøj til ulykkesforebyggelse (Dyreborg og Mikkelsen, 2002). Internationalt er der i Norge gennemført en række undersøgelser af effekten af systemet med intern kontrol, hvor der har været anvendt både kvalitative og kvantitative metoder (se Rasmussen, 1997, for en oversigt). I dansk sammenhæng er de vigtigste paralleller BST-evalueringen (Aldrich et al.1999) og evalueringen af EGA-handlingsplanen (Hasle et al.2001). Der har således været tale om en opgave, hvor der ikke var kendskab til umiddelbare fortilfælde, og hvor der ikke forelå validerede metoder. Der har derfor været behov for en betydelig metodeudvikling af en nyskabende karakter. 3.1 Problemstilling og afgrænsning af undersøgelsen Opgaven for denne undersøgelse har været overvågning af fremdriften i forebyggende aktiviteter i virksomhederne. Det har derfor været arbejdspladsernes handlinger og effekten heraf på arbejdsmiljøet, der har været i søgelyset. Virksomhedernes handlinger i relation til arbejdsmiljø kan imidlertid være svære at afgrænse. Nogle handlinger kan tilskrives et klart arbejdsmiljømotiv, når de udføres i sikkerhedsorganisationens regi eller på anden måde har en eksplicit arbejdsmiljøetikette. Det gælder først og fremmest handlinger, som vedrører organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, fx i form af APV, mødevirksomhed, arbejdsmiljøuddannelse, inspektioner og lignende. Handlinger med indflydelse på arbejdsmiljøet kan imidlertid have helt andre motiver, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, i hvilken udstrækning en handling skyldes et bevidst ønske om at løse et arbejdsmiljøproblem eller er motiveret af rent tekniske og økonomiske mål. Desuden er det ikke sikkert, at handlingerne nødvendigvis har en positiv effekt i en arbejdsmiljøsammenhæng. Det er således ikke sikkert, at gennemførelse af APV faktisk fører til konkrete forbedringer af arbejdsmiljøet, og det er ikke sikkert, at ændringer i det konkrete arbejdsmiljø, fx installation af et ventilationsanlæg, substitution af et kemisk produkt eller indførelse af jobrotation, faktisk fører til en nedsættelse af ekspositionen. Alt i alt vil det således være af interesse at undersøge flere forskellige typer parametre, der kan sammenfattes til følgende: Arbejdsmiljøarbejdet (hvilke aktiviteter gennemføres i sikkerhedsorganisationen og den øvrige virksomhedsorganisation med en eksplicit arbejdsmiljøoverskrift) Konkrete ændringer af arbejdsmiljøet (dvs. ændringer af produktionsproces og organisation, som kan føre til forbedring af arbejdsmiljøet) Niveau af arbejdsmiljøpåvirkninger (ekspositionen). Den sidste parameter har dog kun i begrænset omfang kunnet undersøges i denne sammenhæng, idet der i en række tilfælde kræves omfattende målinger, fx af kemiske stoffer eller indeklimafaktorer, som ligger uden for rammerne af dette projekt. I andre tilfælde har simple ekspositionsparametre kunnet opgøres fx antallet af medarbejdere med EGA omfattet af den almindelige EGA-definition. En vurdering af effekten af en indsats kræver i princippet et kendskab til udgangssitua- 12

13 tionen for at kunne se, hvilke ændringer der er sket. Det har ikke været tilfældet i dette projekt, da det var første gang, undersøgelsen blev gennemført. Det planlægges at gennemføre undersøgelsen yderligere to gange. Resultaterne fra den første undersøgelse kan give et grundlag for efterfølgende mere præcise målinger af ændringer. Et andet væsentligt kriterium er et kendskab til indsatsen, hvor det er vigtigt at vide præcist, hvilke aktiviteter der skal måles en effekt af. I dette tilfælde er der tale om en meget bred indsats, hvor det kan være vanskeligt at udskille enkelte aktiviteter. Der er tale om at måle effekten af en kompliceret kæde af initiativer på forskellige niveauer: Overordnede politiske initiativer (nye regler om BST, APV og sikkerhedsorganisationen, 2005-handlingsprogrammet, EGA-handlingsplanen mv.) Initiativer fra de centrale aktører, fx Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, Branchearbejdsmiljørådene og BST-foreningen Initiativer fra de forskellige dele af partssystemet, fx arbejdsgiverforeninger og fagforeninger både overordnet (DA og LO) og branchespecifikke Lokale initiativer (BST er og Arbejdstilsynets kredse på amtsniveau) Konkrete initiativer på virksomhedsniveau. Projektet har fokuseret på de overordnede problemstillinger, som hver vision rejser og derudfra søgt at belyse følgende problemstillinger på virksomhedsplan for hver enkelt vision: Kendskabet til de særlige problemstillinger inden for hver vision Vidensniveauet vedrørende sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og sundhed og mulige forebyggende foranstaltninger Hvilke holdninger der er til behovet for aktiviteter i virksomheden inden for visionsområdet Hvilke aktiviteter der er gennemført vedrørende visionen (de to første parametre nævnt ovenfor) Hvilke effekter aktiviteterne har haft på relevante arbejdsmiljøpåvirkninger Hvilke forventninger der er til fremtidige aktiviteter. De 7 visioner er på den ene side præget af visse fælles træk, men på den anden side har de også et forskelligt materielt indhold. Det betyder, at der både er udviklet fælles metoder, der rækker over alle eller de fleste visioner, og metoder, der er specifikke for en enkelt vision. De fælles problemstillinger handler ud over generelle virksomhedsoplysninger først og fremmest om arbejdsmiljøarbejdet og kvaliteten af de aktiviteter og systemer, der findes i arbejdsmiljøarbejdet. De væsentligste aktiviteter og systemer omfatter i denne sammenhæng: Opbygning og mødevirksomhed af sikkerhedsorganisationen Udformning, gennemførelse og opfølgning af APV Instruktion og uddannelse af ledelse og medarbejdere i arbejdsmiljø Inspektions- og monitoreringsprocedurer 13

14 Inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægning og projektering Anvendelse af interne og eksterne eksperter og rådgivere, herunder BST. Det er særligt vigtigt at skabe viden om sammenhængen mellem det, virksomheden siger, den gør i forhold til forebyggelse, og det, den faktisk foretager sig. Dette belyses gennem koblingen af telefoninterview og virksomhedsbesøg, som er de to hovedelementer i dataindsamlingen. 3.2 Problemstilling for visionen: Skader blandt børn og unge Børn og unges arbejdsmiljø er relevant på tværs af samtlige øvrige visionsområder. Problemstillingerne i udbuddet for denne vision har været: 1. Kendskabet til arbejdsmiljølovgivningen (aldersbegrænsninger, alenearbejde, pligter og rettigheder) for børn og unge 2. Kendskab til arbejdsmiljømæssige risikofaktorer/-effekter 3. Kendskab til sikkerheds- og sundhedssystemet (sikkerhedsrepræsentant, egen læge, speciallæge, arbejdsmedicinsk klinik, anmeldesystemet, Arbejdsskadestyrelsen) 4. Arbejdstidens længde og placering på døgnet samt pauser 5. Kortlægning af løft, fysiske belastninger og ensidigt gentaget arbejde (udgangskasser) 6. Kortlægning af arbejde med bestemte maskintyper 7. Ulykkesrisici, kemi med særlig fokus på eksemrisici 8. Er der tekniske hjælpemidler? 9. Trafiksikkerhed (cykelhjelme, trafiktøj m.m.) 10. Arbejdspladsernes introduktionsprogrammer for unge medarbejdere 11. Sendes lovpligtig information til forældre om risici forbundet med arbejdet. 14

15 4. Metode og materiale Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. 4.1 Metode Denne rapport omhandler vision Børn og Unge og er en del af det samlede projekt til overvågning af virksomhedsindsatsen, som omfatter de 7 visioner i planen for rent arbejdsmiljø Dataindsamling og -analyse er gennemført efter de samme overordnede principper for alle 7 visioner. Beskrivelsen af metode og materiale omfatter følgende dele: Generel metodeudvikling Metodeudvikling for denne vision Telefoninterview Arbejdspladsbesøg Udtrækning af arbejdspladser Generel metodeudvikling Det grundlæggende design i overvågningsmetoden består i en kombination af telefoninterview og arbejdspladsbesøg, hvor muligheder og begrænsninger i de to metoder er søgt kombineret på den mest optimale måde. Telefoninterviewene har den fordel at de er relativt billige og kan gennemføres med et ringe tidsforbrug for de undersøgte arbejdspladser, men metoden er begrænset af at validiteten af besvarelsen på spørgsmål, som opfattes normative, eller som kræver særlig faglig viden, kan være usikker. Fordelen ved arbejdspladsbesøg gennemført af særligt arbejdsmiljøsagkyndige er, at der kan foretages mere valide undersøgelser netop af problemstillinger af enten normativ karakter eller med krav om særlig faglig indsigt. Desuden kan arbejdspladsbesøgene anvendes til at validere resultater fra telefoninterview. Til gengæld er arbejdspladsbesøg væsentligt mere tids- og ressourcekrævende. Der er derfor foretaget telefoninterview af både en arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentant for at sikre oplysninger fra begge parter i arbejdspladser. Det er tilstræbt at gennemføre interview på 400 arbejdspladser og at gennemføre et arbejdspladsbesøg med en mere dyberegående undersøgelse i 10% af disse arbejdspladser. Arbejdspladser defineres i denne forbindelse som geografisk arbejdssted uafhængigt af ejerforhold. Dvs. at en filial tæller som en selvstændighed enhed. Der anvendes derfor betegnelsen arbejdspladser i stedet for virksomhed. Telefoninterview For alle visionerne er der udarbejdet et fælles skema for det generelle arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser til telefoninterview. Disse skemaer indeholder spørgsmål om: 15

16 Sikkerhedsorganisationen APV Arbejdsmiljøfaglig viden Integration af arbejdsmiljø i planlægning og drift Arbejdsmiljøledelse. I det generelle spørgeskema er der lagt vægt på at stille spørgsmål af faktuel karakter om arbejdsmiljøarbejdet, mens normative spørgsmål og meget videnkrævende spørgsmål er søgt undgået. De generelle spørgsmål omhandler især: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurdering Uddannelse i arbejdsmiljø Prioritering af arbejdsmiljø Der er søgt gennemført et interview af en ledelsesrepræsentant (større arbejdspladser typisk sikkerhedslederen eller formanden for SIU og i mindre ejer eller direktør) samt en sikkerhedsrepræsentant, som sidder i sikkerhedsudvalget, hvis et sådant eksisterer, ellers er der blevet bedt om at tale med en anden repræsentant for de ansatte. Telefoninterviewene er gennemført af SFI Survey. Spørgeskemaet til telefoninterview findes i bilag 1. Arbejdspladsundersøgelser For arbejdspladsbesøgene er der udviklet et scoresystem, som bygger på en fælles skala (fig. 4.1). Denne skala er både anvendt som udgangspunkt for vurderingen af parametrene i det generelle arbejdsmiljøarbejde og har efterfølgende dannet udgangspunkt for de visionsspecifikke parametre. I bilag 2 er vurderingsskemaet gengivet med detaljer om vurderingskriterierne for hver enkelt parameter. 16

17 Fig. 4.1 Generel skala til vurdering af arbejdspladsers arbejdsmiljøarbejde. 0 point: Arbejdspladsen gennemfører ingen eller irrelevante aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Arbejdspladsen har heller ikke kendskab til de relevante regler og risici inden for sit område. Det vil kort sige: ingen indsats eller irrelevant aktivitet, intet kendskab. 1 point: Arbejdspladsen gennemfører kun yderst begrænsede aktiviteter på arbejdsmiljøområdet med en ringe kvalitet. Den har et lille kendskab til relevante regler og risici. Kort sagt: yderst begrænset aktivitet, ringe kvalitet, lille kendskab. 2 points: De lovpligtige aktiviteter gennemføres stort set formelt. Men kvaliteten begrænses af, at der er vanskeligheder med at følge op på tingene, og hvis andre aktiviteter kommer i vejen, nedprioriteres arbejdsmiljøet. Vedtagne beslutninger gennemføres ikke altid, og beskyttelsesforanstaltninger har begrænset effekt eller anvendes ikke som besluttet. Kort sagt: rimeligt niveau af aktiviteter, men ringe kvalitet. 3 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres med reelt indhold. Der følges op på beslutninger, beskyttelsesforanstaltninger indføres og anvendes som besluttet. Effektiviteten af foranstaltningerne tjekkes regelmæssigt, og arbejdspladsen har de nødvendige politikker, som efterleves i rimeligt omfang. Kort sagt: relevante aktiviteter, rimelig kvalitet. 4 point: Arbejdspladsen har et effektivt system til at følge med i nye informationer. Der træffes de nødvendige beslutninger om beskyttelsesforanstaltninger, og de gennemføres og efterleves som besluttet. Arbejdspladsen er i stand til at monitorere udviklingen på arbejdsmiljøområdet og til at gribe ind, hvis der viser sig nye problemer. Arbejdsmiljøet inddrages reelt i arbejdspladsens strategiudvikling samt i projektering og planlægning. Arbejdspladsen har et indgående kendskab til risici og lovgivningen på sit område. Kort sagt: omfattende aktiviteter, væsentlig effekt og kvalitet, stort kendskab. Som grundlag for scoringen har der for hver parameter desuden været indsamlet en række mere detaljerede oplysninger (se skemaet i bilag 2). Disse oplysninger har sammen med besøgskonsulentens egen vurdering dannet grundlag for scoringen. Som hjælp til besøgskonsulentens endelige scoring er der udarbejdet en kvantitativ scoringsskala. Ved arbejdspladsbesøgene er der indsamlet data om det generelle og visionsspecifikke arbejdsmiljøarbejde. Undersøgelsen er gennemført på følgende måde: Fælles interview af de to personer (leder og sikkerhedsrepræsentant), som tidligere har deltaget i telefoninterviewet (hvis de begge kan deltage, ellers er andre repræsentanter fra de to parter accepteret) Gennemgang af dokumentationsmateriale, fx APV, brugsanvisninger, handlingsplaner, arbejdsmiljøledelsessystemer og arbejdsmiljøpolitikker Gennemgang af arbejdspladsen med vurdering af forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger samt spotinterview af medarbejdere om deres kendskab til arbejdsmiljøaktiviteter og deres vurdering af de forebyggende foranstaltninger Konkluderende interview med de to personer, hvor grundlaget for de forskellige observationer undersøges, og arbejdspladsen i det ønskede omfang modtager en tilbagemelding på besøget. Hvert besøg har haft en varighed af 3-6 timer afhængigt af arbejdsplads-størrelse og kompleksitet. I enkelte tilfælde er der gennemført efterfølgende telefonopringninger for 17

18 at kontrollere oplysninger eller indhente oplysninger, som viser sig at mangle. Herefter er der foretaget en samlet vurdering af resultaterne, som er sket i en kombination af de faktuelle svar samt besøgskonsulenternes kvalitative vurdering af forholdene. Hver arbejdsplads er blevet besøgt af en besøgskonsulent fra et konsortium ledet af Teknologisk Institut. Besøgskonsulenterne er alle arbejdsmiljøprofessionelle fra BST, Teknologisk Institut eller COWI, som har flere års erfaringer i vurdering af de relevante arbejdsmiljøforhold. Hver besøgskonsulent har desuden deltaget i to dages indledende undervisning i metoden. Den ene dag har været anvendt til den generelle metode og den anden til den visionsspecifikke. Desuden er de to første besøg foretaget sammen med de ansvarlige fra AMI og CASA, som har udviklet metoden. Aftalerne med de enkelte arbejdspladser er foretaget af Teknologisk Institut på baggrund af oplysninger modtaget fra SFI Survey over adresser og kontaktpersoner. Efter telefonisk kontakt er der sendt en skriftlig bekræftelse og supplerende information til arbejdspladsen. Den enkelte besøgskonsulent har udfyldt vurderingsskemaet (bilag 2) og indtastet data. Kvalitetskontrol er gennemført af Teknologisk Institut, og herefter er data overført til AMI og CASA Metodeudvikling for skader blandt børn og unge For børn og unge under 18 år gælder der helt specielle regler, både med hensyn til arbejdstider og med hensyn til arbejdsvilkår. Undersøgelsen er blevet lagt til rette på en sådan måde, at den har fokuseret meget på kendskab til og overholdelse af de gældende regler, for at det kunne vurderes, om der bliver taget særlige hensyn til, at der var børn og unge under 18 år beskæftiget på arbejdspladserne. Det er derefter tænkt således, at fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet skal vurderes ud fra, om man på arbejdspladserne, med udgangspunkt i lovgivningen, er og med tiden bliver mere og mere opmærksomme på de unges arbejdsvilkår og på, om man bevidst tager hensyn til denne særlige gruppe af lønmodtagere og bevidst forebygger et dårligt arbejdsmiljø for denne gruppe. For børn og unge-visionen blev der opstillet en række problemstillinger, som Arbejdstilsynet gerne ville have belyst. Det drejer sig om følgende: 1. Kendskabet til arbejdsmiljølovgivningen (aldersbegrænsninger, alenearbejde, pligter og rettigheder) for børn og unge 2. Kendskab til arbejdsmiljømæssige risikofaktorer/-effekter 3. Kendskab til sikkerheds- og sundhedssystemet (sikkerhedsrepræsentant, egen læge, speciallæge, arbejdsmedicinsk klinik, anmeldesystemet, Arbejdsskadestyrelsen) 4. Arbejdstidens længde og placering på døgnet samt pauser 5. Kortlægning af løft, fysiske belastninger og ensidigt, gentaget arbejde 6. Kortlægning af arbejde med bestemte maskintyper 18

19 7. Ulykkesrisici, kemi med særlig fokus på eksemrisici 8. Er der tekniske hjælpemidler? 9. Trafiksikkerhed (cykelhjelme, trafikstøj m.m.) 10. Arbejdspladsens introduktionsprogram for unge medarbejdere 11. Sendes lovpligtig information til forældre om risici forbundet med arbejdet? I den udstrækning, det kan lade sig gøre, er data til belysning af ovenstående problemstillinger indarbejdet i de to skemaer til henholdsvis telefoninterview og arbejdspladsbesøg. Undersøgelse af disse problemstillinger er imidlertid præget af, at der eksisterer ganske detaljerede regler for børn og unges arbejde under 18 år med mange undtagelser afhængigt af bl.a. alder, skolepligt og voksnes opsyn. I tilfælde, hvor der fx arbejder flere børn og unge med forskellig alder på den samme arbejdsplads, er det derfor vanskeligt at opstille generelle spørgsmål, hvor besvarelsen klart angiver, om reglerne overholdes på arbejdspladsen. Det giver specielt begrænsninger for telefoninterviewene, som har været nødt til at operere med en ret begrænset varighed. Tilsvarende har arbejdspladsbesøgene haft den begrænsning, at det mest almindelige var, at børnene ikke var til stede ved besøget, fordi de arbejder efter skoletid og i weekender. Det har derfor været nødvendigt at acceptere, at det for nogle problemstillinger ikke klart kan afgøres, hvor mange børn og unge der arbejder i strid med reglerne. Det gælder fx for arbejde uden for normale arbejdstider Principper for udtræk af arbejdspladser Udtræk af arbejdspladser til undersøgelse af børn og unge under 18 år har været en anderledes vision at håndtere end de øvrige 6 visioner. Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) har været anvendt som grundlag for udtræk for alle andre visionsområder, men dette kunne ikke lade sig gøre for børn og unge under 18 år, fordi denne aldersgruppe ikke interviewes i NAK. Der blev derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse særskilt for børn og unge under 18 år. Undersøgelsen omfattede en repræsentativ stikprøve af børn fordelt på 65 klasser i hele landet på klassetrinene (altså også omfattende ungdomsskole, teknisk skole, 1.g og 1.hf, handelsskoler etc.). Efter henvendelse til de udtrukne skoler mødte en interviewer fra SFI-Survey op i de udvalgte klasser, hvor eleverne blev bedt om at udfylde et spørgeskema, der blandt andet omhandlede spørgsmål om fritidsjob og angivelse af evt. arbejdsgivers navn og adresse. En sammenfatning af resultaterne fra skoleundersøgelsen er præsenteret i appendiks A bagest i denne rapport. Angivelsen af arbejdsgiverens navn og adresse var det essentielle i denne del af undersøgelsen, idet det var på grundlag heraf, at arbejdspladserne skulle udtrækkes til den egentlige undersøgelse, nemlig undersøgelsen af fremdrift i arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne. Imidlertid viste det sig efter de indledende udtræk, at de oplysninger om arbejdsgivernes navne og adresser, som børnene var i stand til at give, dels var meget mangelfulde, dels var overlappende for mange børn og unge, der gik i samme klasse. Det skyldes, at børn, 19

20 der bor inden for samme område, ofte arbejder hos den samme arbejdsgiver, hvis der findes en sådan i lokalområdet, fx det lokale supermarked. Det lykkedes derfor ikke at finde et tilstrækkeligt antal arbejdspladser med børn og unge ansat, der ville/kunne deltage i undersøgelsen. Derfor blev der suppleret med et større antal arbejdspladser, der blev udtrukket på CVR, Det Centrale Virksomhedsregister i Danmarks Statistik. Dette register indeholder imidlertid ikke oplysninger om alderen på de ansatte, så det var nødvendigt med en forholdsvis stor supplerende stikprøve for at opnå et tilstrækkeligt antal interview på arbejdspladser, der havde børn og unge beskæftiget. Ved udtræk af arbejdspladser har der i alle tilfælde været anvendt arbejdssted som definition af en arbejdsplads. Det betyder, at arbejdspladserne i denne rapport både kan være en del af en større arbejdsplads og en selvstændig arbejdsplads Telefoninterview I det omfang, det har været muligt, er der blevet foretaget interview af en ledelsesrepræsentant (større arbejdspladser typisk sikkerhedslederen eller formanden for SIU og i mindre ejer eller direktør) samt en sikkerhedsrepræsentant, som sidder i sikkerhedsudvalget, hvis et sådant eksisterer. Ellers er der blevet bedt om, at en anden repræsentant for de ansatte kunne interviewes. Spørgeskemaet indeholder ca. 90 variable, og interviewet har gennemsnitligt varet 25 minutter. Interviewene er gennemført af SFI Survey. Den mest almindelige fremgangsmåde har været, at intervieweren har kontaktet arbejdspladsen for at aftale tidspunkt for interview med ledelsesrepræsentanten. Når det pågældende interview var gennemført, bad intervieweren om et navn på en arbejdstagerrepræsentant, der derefter blev kontaktet for interview. I alt blev der fra skoleundersøgelsen udtrukket 416 arbejdspladser til interviewundersøgelsen. Da det viste sig, at der ikke var tilstrækkelige adresser til at sikre de planlagte 400 gennemførte telefoninterview, blev der suppleret med udtræk af 364 arbejdspladser fra CVR-registret i Danmarks Statistik. Da skoleundersøgelsen viste, at børn primært er ansat i brancherne 130: Trykkerier og udgivere, 160: Transport af gods, 270: Kontor og administration, 280: Butikker, 350: Hotel og restauration samt 400: Bagerbutikker, blev udtrækket begrænset til disse branchegrupper med en vægtning svarende til den konstaterede i skoleundersøgelsen Arbejdspladsundersøgelser Blandt de interviewede arbejdspladser er der tilfældigt udtrukket 60 arbejdspladser til besøg. Hver arbejdsplads er blevet besøgt af en besøgskonsulent fra konsortiet ledet af Teknologisk Institut. Hver besøgskonsulent har deltaget i to dages indledende undervisning i metode. Den ene dag har været anvendt til den generelle metode og den anden til den visionsspecifikke om børn og unge under 18 år. Desuden er de to første besøg 20

21 foretaget i samarbejde med de ansvarlige fra AMI og CASA, som har udviklet metoden. Ved arbejdspladsbesøgene er der indsamlet data om det generelle og visionsspecifikke arbejdsmiljøarbejde. Undersøgelsen er gennemført på følgende måde: Uddybende fælles interview af de to personer (leder og sikkerhedsrepræsentant), som tidligere har deltaget i telefoninterviewet (hvis de kunne deltage, ellers er andre repræsentanter fra de to parter accepteret). Gennemgang af dokumentationsmateriale, fx APV, brugsanvisninger, handlingsplaner, arbejdsmiljøledelsessystemer og arbejdsmiljøpolitikker. Gennemgang af arbejdspladsen med vurdering af forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger samt spotinterview af medarbejdere om deres kendskab til arbejdsmiljøaktiviteter og deres vurdering af de forebyggende foranstaltninger. Konkluderende interview med de to personer, hvor grundlaget for de forskellige observationer undersøges, og arbejdspladsen i det ønskede omfang modtog en tilbagemelding på besøget. Hvert besøg har haft en varighed af 3-6 timer afhængigt af arbejdspladsstørrelse og kompleksitet. I enkelte tilfælde er der gennemført efterfølgende telefonopringninger for at kontrollere oplysninger eller indhente oplysninger, som viser sig at mangle. Aftalerne med de enkelte arbejdspladser er foretaget af Teknologisk Institut på baggrund af oplysninger modtaget fra SFI Survey over adresser og kontaktpersoner. Efter telefonisk kontakt er der sendt en skriftlig bekræftelse og supplerende information til arbejdspladsen. Den enkelte besøgskonsulent har udfyldt vurderingsskemaet (se bilag 2) og tastet data ind i SPSS. Kvalitetskontrol er gennemført af Teknologisk Institut, og herefter er data overført til AMI/CASA. Grundlaget for besøgskonsulenternes bedømmelse i forhold til børns erhvervsarbejde er arbejdspladsernes efterlevelse af gældende arbejdsmiljøregler på området, interviewpersonernes viden om reglerne samt arbejdspladsernes iværksatte forebyggende foranstaltninger i forhold til børnene og deres arbejde. Følgende områder indgår i bedømmelsen af børnenes erhvervsarbejde: Arbejdstid Psykisk arbejdsmiljø (alenearbejde, røveri- og voldsrisiko) Fysiske arbejdsmiljøbelastninger (herunder betjening af maskiner) Ergonomiske arbejdsmiljøbelastninger (tunge løft, skub/træk, EGA) Kemiske arbejdsmiljøbelastninger (anvendelse af faremærkede produkter, hudkontakt med stoffer og materialer) Forebyggelse (instruktion og oplæring, arbejdsmæssige foranstaltninger ift. børnenes alder, tilsyn med og information til børnene, information til børnenes forældre, registrering af arbejdsskade, arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde ift. bør- 21

22 nene). På hvert område er der foretaget en kvalitativ vurdering sammenfattet i en score på en skala fra 0 point til 4 point som beskrevet ovenfor under den generelle metodeudvikling Analyse Anvendelse af kappaværdier Vurderingen af arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats er baseret på interview med henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager på de enkelte arbejdspladser. Da det er den enkelte arbejdsplads, der er i fokus, er det nødvendigt at vurdere overensstemmelsen i besvarelsen fra de to sider. Kun såfremt besvarelserne af de enkelte spørgsmål fra den aktuelle arbejdsplads stemmer overens, kan besvarelsen betragtes som fuldt valid for arbejdspladsens status eller indsats, mens det ved divergerende besvarelser ikke er muligt at afgøre, hvilken besvarelse der er nærmest de faktuelle forhold. Der kan skelnes mellem to typer af divergerende besvarelser: arbejdsgiver- og arbejdstagersidens besvarelser stemmer dårligt overens, men hver for sig er arbejdsgiver- og arbejdstagersiden enige om niveauet, fx at 60% svarer ja, og 40% svarer nej til et givet spørgsmål. arbejdsgiver- og arbejdstagersidens besvarelser stemmer dårligt overens, samtidig med at arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er markant uenige om niveauet, fx at 50% af arbejdsgiverens repræsentanter svarer ja til et givet spørgsmål, hvorimod 40% af arbejdstagersidens repræsentanter svarer nej. I det første tilfælde er der tale om usikre besvarelser. I det andet tilfælde er arbejdsgiver- og arbejdstagersiden uenige. Valideringen af overensstemmelsen i besvarelsen er sket med beregning af en kappa- værdi for besvarelserne af de kategoriske spørgsmål (Landis og Kock, 1997). Vurderingen af overensstemmelsen i besvarelsen er baseret på nedenstående tabel over kappaværdier. Tabel 4 Kriterier for fortolkning af overensstemmelser. Overensstemmelse Kappaværdi Ringe < 0,3 Nogenlunde 0,3 0,4 Medium 0,4 0,6 God 0,6 0,8 Excellent 0,8 1,0 Sammenligningen foretages parvis ved at sammenligne udsagn om den samme 22

23 arbejdsplads med hinanden. I beregningen af kappaværdier indgår derfor kun arbejdspladser, hvor både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden har svaret, mens der i mange af tabellerne anvendes det totale antal besvarelser, for at gøre brug af det større datamateriale. 4.2 Materiale Interviewundersøgelsen Af tabel 4.1 fremgår det, at der er 35% af de udtrukne arbejdspladser, der ikke har deltaget. Blandt de udtrukne arbejdspladser fra skoleundersøgelsen har 40% ikke deltaget, og blandt de udtrukne fra CVR-registret har 30% ikke deltaget. Den væsentligste årsag er angivet som et ønske om ikke at deltage, derudover har der i mindre omfang været anvendt så forskellige begrundelser som sprogvanskeligheder, ikke truffet og bortrejse. Tabel 4.1 Oversigt over telefoninterview. Resultat Skoleundersøgelsen CVR I alt Pct. Udtrukket Gennemførte interview Afslag og forhindring Ved undersøgelsens tilrettelæggelse blev det tilstræbt at opnå en deltagelse på 70%, og 65% er knap tilfredsstillende. Den noget lavere svarprocent blandt de udtrukne fra skoleundersøgelsen kunne tyde på, at tilbøjeligheden til at svare har været lavere blandt arbejdspladser, som faktisk har børn og unge ansat, idet mange arbejdspladser udtrukket i CVR viste sig ikke at have ansat børn og unge. I den oprindelige population indgik i alt efter oprensning af ophørte arbejdspladser mv. 747 arbejdspladser. Som det er beskrevet ovenfor, blev der i alt gennemført 482 interview med arbejdsgivere. Der var imidlertid kun 318 af de 482 arbejdsgivere, der oplyste, at man havde børn eller unge under 18 år ansat på arbejdspladsen eller havde haft det inden for det sidste år. Heraf har 288 arbejdsgiverrepræsentanter oplyst, at de aktuelt har beskæftiget børn og unge under 18 år, og det er disse arbejdspladser, som indgår i den videre analyse af arbejdsgiversidens svar. Foruden arbejdsgiverne blev der også interviewet en repræsentant for arbejdstagerne på de arbejdspladser, hvor dette var muligt. Selve interviewdelen var konstrueret således, at man fra SFI s side først forsøgte at få et interview gennemført med en arbejdsgiver, hvorefter intervieweren bad om at få opgivet et navn på en arbejdstagerrepræsentant, der kunne interviewes. Det viste sig muligt at opnå interview med 356 arbejdstagerrepræsentanter, heraf oplyste arbejdstagerne fra 216 arbejdspladser, at der aktuelt var børn ansat, og disse arbejdspladser indgår i analysen af arbejdstagersidens svar. 23

24 Der er god overensstemmelse mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerside om aktuel beskæftigelse af børn (kappa=0,71), men uenigheden (om end begrænset) betyder, at der i alt er 311 arbejdspladser, som indgår i den videre analyse. Arbejdspladsstørrelse og brancheområder Materialet er inddelt i arbejdspladsstørrelse svarende til kravet om etablering af sikkerhedsorganisation. Det vil sige mikroarbejdspladser med 1-4 ansatte, små arbejdspladser med 5-19 ansatte og større arbejdspladser med 20 ansatte eller flere. Tabel 4.2 viser det samlede antal arbejdspladser inden for hver størrelseskategori. Når mikroarbejdspladser og små arbejdspladser omtales samlet, betegnes de som mindre arbejdspladser. Desuden vises i parentes en estimeret svarprocent fordelt på størrelse. Det ses her, at der er en klar sammenhæng med størrelse, idet væsentligt færre mikroarbejdspladser sammenlignet med de større har svaret. Tabel 4.2 Fordelingen på arbejdspladsstørrelse med udgangspunkt i arbejdsgiverrepræsentantens oplysning om størrelse. Antal ansatte Antal ( Estimat for svarprocent*) (59%) (73%) (77%) Uoplyst 1 I alt 311 (293 registervirksomheder) * Estimatet er beregnet på grundlag af den delmængde udtrukket i CVR, som har registerbaserede oplysninger om størrelse. Brancheinddelingen for de øvrige visioner baserer sig på en opdeling i 49 branchegrupper udarbejdet af Arbejdstilsynet. Denne opdeling har det dog ikke været muligt at anvende i denne vision, idet børn og unges arbejdspladser fordeler sig meget atypisk i forhold til arbejdsmarkedet. Vi har derfor valgt nedenstående branchefordeling (tabel 4.3), som er baseret på nedenstående to kriterier: En inddeling, der afspejler både børnenes arbejde og arbejdspladser så godt som muligt En inddeling, der opfylder ønsket om, at der er et vist antal arbejdspladser inden for hver kategori, så det bliver muligt at lave statistiske beregninger på materialet. Tabel 4.3 Arbejdspladsernes fordeling på brancheområder. Brancheområder Antal arbejdspladser Trykkerier og bladdistribution 38 Butikker og supermarkeder 94 Hotel, restauration og forlystelser 52 Andet 96 Uoplyst 31 I alt 311 I brancheområdet trykkerier og bladdistribution indgår arbejdspladser, hvor de arbejdsprocesser, som børnene er beskæftiget med, kan variere fra lettere rengøring over deltagelse i produktion til blad- og reklameuddeling. Langt den overvejende del af børnene er beskæftiget som blad- og reklameuddelere. De to næste grupper er mere ensar- 24