Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret marts 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i idéhistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Studienævnet for Idéhistorie. 2. Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Stk. 2. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område kvalificerer således den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. 3. Kompetencebeskrivelse Kvalifikationer Den studerende skal udvide og fordybe den under den adgangsgivende BA-uddannelse tilegnede faglige viden og de dertil relaterede færdigheder og kvalifikationer, herunder færdighed i selvstændig idéhistorisk analyse et sikkert kendskab til idéhistoriske forskningsmetoder og -redskaber færdighed i formidling af komplekse teoretiske problemstillinger færdighed i at planlægge, strukturere og gennemføre et større fagligt projekt færdighed i at kunne forstå og bearbejde ofte komplekse tekster på dansk, engelsk og et yderligere fremmedsprog Kompetencer Gennem arbejdet med fagets stof og på baggrund af de ved den adgangsgivende BA-uddannelse allerede tilegnede kompetencer skal den studerende udvikle og uddybe sin faglige og sociale kompetenceprofil, herunder opnå evne til analyse, strukturering og velargumenteret formidling af komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter evne til hurtigt og på egen hånd at danne sig et overblik over nye områder kritisk og historisk sans, dvs. evnen til ikke at tage det tilsyneladende for givet, men at kunne kortlægge grundene til at noget er, som det er og på det grundlag bidrage med nye løsninger kreativitet og selvstændighed i løsningen af nye og uforudsete problemer evne til at reflektere over egne arbejdsprocesser Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til kandidatuddannelsen i idéhistorie forudsætter en relevant, bestået bacheloruddannelse, jf. stk

3 Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med idéhistorie som centralt fag samt efter studienævnets nærmere godkendelse, en bacheloruddannelse med idéhistorisk indhold (eksempelvis med filosofi som centralt fag) eller en relevant suppleringsuddannelse. Stk. 3. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med idéhistorie som centralt fag og tilvalg i et sidefag inden for gymnasiets fagrække. Stk. 4. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasietsfagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i filosofi og idéhistorie. Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende love: Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen. Kapitel 4: Uddannelsesstruktur 6. Kandidatuddannelsens A-linje består af 2 års studier i idéhistorie. Stk. 2. Kandidatuddannelsens B-linje består af 1 års studier i idéhistorie kombineret med 1 års studier i et andet fag indenfor gymnasiets fagrække. Stk. 3. Kandidatuddannelsens C-linje består 1 års studier i sidefaget i filosofi og idéhistorie samt 1 års studier i idéhistorie. Stk. 4. Uddannelsen er samlet normeret til 120 ECTS-point, jf Kandidatuddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 8. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

4 Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 10. Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for idéhistorie kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. Den studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (en) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 13. Prøver, der aflægges ved hel eller delvis undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semesteret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 4 studerende. 16. For prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for, hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for specialets vedkommende dog senest 2 måneder efter, at specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. Studienævnet kan fravige de i stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. 4

5 Stk. 4. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor den studerende kan få personlig adgang. 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter en ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres. 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. Stk. 3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 4. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver og skriveøvelser: 3200 typeenheder (tegn + mellemrum, alt inklusive, dvs. noter, fodnoter, appendikser, indholdsfortegnelse, bibliografi, boglister, bilag). Stk. 2. Skriftlige opgaver eller skriveøvelser, der overskrider det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Stk. 3. Alle skriftlige opgaver og skriveøvelser skal forsynes med det samlede antal typeenheder. Dette angives på opgavens forside. 22. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 23. Studienævnet for Idéhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

6 Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. Kandidatuddannelsen i idéhistorie kan afvikles på tre måder: 2 års studier i idéhistorie, med valgfag/praktik (A-linjen) 1 års studier i idéhistorie kombineret med 1 års studier i et andet fag inden for gymnasiets fagrække (B-linjen) 1 års studier i filosofi og idéhistorie samt 1 års studier i idéhistorie (C-linjen) 25. Kandidatuddannelsen i idéhistorie er inddelt i følgende moduler: Metodemodulet, som vægter 30 ECTS Formidlingsmodulet, som vægter 30 ECTS Filosofi og idéhistorie (Videregående modul), som vægter 60 ECTS Det fri modul, som vægter 30 ECTS Specialemodulet, som vægter 30 ECTS Stk. 2. Metodemodulet består af følgende discipliner: Idéhistorisk metode Temaopgave 1 (metode) På B- og C-linjen indgår Metodemodulet ikke. Stk. 3: Formidlingsmodulet består af følgende discipliner: Idéhistorisk formidling Temaopgave 2 (formidling) På C-linjen indgår Formidlingsmodulet ikke. Stk. 4. Det videregående modul består af følgende discipliner: social- og politisk filosofi videnskabsfilosofi metafysik aktuelt emne frit emne etik Det Videregående modul indgår ikke i A- og B-linjen. Stk. 5: Det fri modul består på A-linjen af en kombination af følgende discipliner: Seminareksamen Den fri opgave Valgfag 1 Valgfag 2 Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 På B-linjen indgår Det fri modul ikke. På C-linjen skal modulet indeholde den fri opgave, mens seminareksamen kan erstattes af valgfag eller praktik. 6

7 Stk. 6. Specialemodulet består af følgende discipliner: Specialet 26. Oversigt over A-, B- og C-linjen. Stk. 2. A-linjen: Modul og prøver Bedømmelse Vægtning Censur Prøveplacering Metodemodulet: Idéhistorisk metode 10 ECTS intern 1. semester Temaopgave 1 (metode) Formidlingsmodulet: Idéhistorisk formidling Temaopgave 2 (formidling) Det fri modul: Seminareksamen Den fri opgave bestået/ikkebestået bestået/ikkebestået 20 ECTS 10 ECTS 20 ECTS 10 ECTS 20 ECTS ekstern intern intern intern intern 1. semester 2. semester 2. semester 3. semester 3. semester Valgfag/praktik bestået/ikkebestået eller op til 30 ECTS intern eller ekstern 3. semester Specialemodulet: Speciale 30 ECTS ekstern 4. semester Stk. 3: B-linjen: Modul og prøver Bedømmelse Vægtning Censur Prøveplacering Formidlingsmodulet: Idéhistorisk formidling/ gymnasiepraktik Temaopgave 1 bestået/ikkebestået 10 ECTS 20 ECTS intern intern 1. semester 1. semester (formidling) Specialemodulet: Speciale 30 ECTS ekstern 2. semester Stk. 4: C-linjen: Modul og prøver Bedømmelse Vægtning Censur Prøveplacering Videregående modul Social og politisk filosofi eller Videnskabsfilosofi eller Metafysik Aktuelt emne ekstern ekstern intern 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 1. semester 1. semester 1. semester Frit emne Etik ekstern intern 20 ECTS 10 ECTS 2. semester 2. semester

8 Det fri modul: Seminareksamen eller Valgfag/praktik Den fri opgave bestået/ikkebestået bestået/ikkebestået eller 10 ECTS 10 ECTS 20 ECTS intern intern eller ekstern intern 3. semester 3. semester 3. semester Specialemodulet: Speciale 30 ECTS ekstern 4. semester 27. Vælger den studerende valgfag fra andre af fakultetets kandidatuddannelser eller kandidatuddannelser uden for fakultetet, eksamineres der af det udbydende studienævn og iht. den der gældende studieordning. Der meritoverføres efterfølgende iht. 17, stk. 1. Kapitel 7: Studieforløb og progression 28. Den studerende kan først indstille sig til Den fri opgave, når Temaopgave 1 (metode) og Temaopgave 2 (formidling) eller Valgfag/praktik er bestået. Stk. 2. Den studerende kan først aflevere specialet, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er bestået. 29. For uddannelsens prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2. Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige, men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler, discipliner og prøver 30. Metodemodulet (Methodology Module) Modulets sigte er at give den studerende et grundlæggende kendskab til metoder og problemstillinger inden for idéhistorisk praksis. Modulet opøver den studerendes evne til at indsamle, reflektere over, samt anvende større mængder af idéhistorisk materiale. Modulet består af følgende discipliner: Idéhistorisk metode Temaopgave 1 (metode) Stk. 2. Metodemodulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer: en grundlæggende indsigt i historiografiske problemstillinger kendskab til aktuelle teoretiske retninger inden for idéhistorie færdighed i at orientere og indplacere sig i akademiske debatter færdigheder i at indsamle og håndtere en mangfoldighed af kildetyper 8

9 Kompetencer: evnen til at indkredse og afgrænse debat- og problemfelter evnen til at overskue, researche og bearbejde større mængder materiale evnen til at foretage og argumentere for metodiske valg evnen til at arbejde kritisk og resultatorienteret et udvidet tekst- og begrebsanalytisk kendskab 31. Idéhistorisk metode (Methodology of History of Ideas) Disciplinen har til formål at indføre den studerende i basale historiografiske problemstillinger samt at opøve praktiske færdigheder i forbindelse med: 1) Indsamling af forskellige typer af materialer. Det være sig tekstmateriale (bøger, artikler, arkiver, pamfletter, rapporter, interview, statistik etc.) og ikke-tekstbaseret materiale (film, musik, billeder, etc.). Formålet er at udvide den studerendes kildehorisont samt at give den studerende en fortrolighed med fora for akademisk debat inden for forskellige felter og at styrke evnen til at indkredse et aktuelt forskningsfelt. 2) Behandling af indsamlet materiale. Komponenten indeholder en præsentation af en række gængse problemer, begreber og udfordringer for en historisk praksis, som søges diskuteret i forhold til det indsamlede materiale. 3) Anvendelse af gængse teorier for idehistorisk praksis på det indsamlede materiale. Undervisningen former sig som en vekslen mellem forelæsninger, workshops og praktiske øvelser. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende skal demonstrere en grundlæggende indsigt i fagets metodologiske problemstillinger herunder et basalt kendskab til aktuelle fremgangsmåder. Endvidere skal den studerende demonstrere metodisk og analytisk kompetence samt praktisk erfaring med indsamling og behandling af materiale. Faglæreren fremlægger ved semestrets begyndelse disciplinens pensum og procedure for afviklingen af eksamen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges normalt som porteføljeeksamen, som består af regelmæssig, aktiv deltagelse (jf. 13) samt af tre mindre opgaver, der har fokus på henholdsvis 1) indsamling af materiale, 2) historiografisk analyse og diskussion, 3) analytisk og historiografisk behandling af indsamlet materiale. Eksamensopgavernes form og indhold fastlægges af faglæreren. Prøveform: individuel, portefølje Censur og bedømmelse: intern, Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til en porteføljeeksamen, aflægges eksamen som en individuel, bunden skriftlig prøve, hvor den studerende får stillet et spørgsmål inden for disciplinens pensum og besvarer dette. Opgaven afleveres senest 10 dage efter spørgsmålets udlevering. Prøveform: individuel, bunden skriftlig Omfang: maks. 15 normalsider ( typeenheder). Censur og bedømmelse: intern, 32. Temaopgave 1 (metode) (Theme in the History of Ideas 1 Method) Den studerende vælger i samråd med en vejleder et afgrænset idéhistorisk tema, som belyses synkront og/eller diakront med henblik på at afdække de fremstillede ideers historiske status. Opgaven kan med fordel skrives i forlængelse af et udbudt seminar.

10 Stk. 2. Faglige mål: Den studerende skal kunne gøre rede for et idéhistorisk temas teoretiske og/eller historiske dimensioner under inddragelse af relevant primær- og sekundærlitteratur. Der lægges særlig vægt på, at den studerende udviser bevidsthed om og sikkerhed i de metodiske valg i behandlingen af stoffet. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Temaopgave 1 er skriftlig og baseres på et samlet pensum på 1000 normalsider. Litteraturlisten skal indeholde en nøjagtig angivelse af litteraturens omfang i normalsider. Opgavens endelige ordlyd aftales med en vejleder senest fire uger inden aflevering. Temaopgave 1 skal såvel tematisk som periodemæssigt adskille sig fra Temaopgave 2 samt Den fri opgave (jf. 35, stk. 3 og 43, stk. 3). Prøveform: individuel, fri skriftlig hjemmeopgave Omfang: maks. 20 sider ( typeenheder) Censur og bedømmelse: ekstern med censor, Vægtning: 20 ECTS 33. Formidlingsmodulet (Communication Module) Modulet sigter mod at opøve den studerendes formidlingsevner, hvilket dels vil kunne anvendes i forbindelse med opgaveskrivning i studieforløbet og dels vil give den studerende en række kompetencer til gavn for den studerendes fremtidige arbejdsliv og evne til at indgå på en kvalificeret måde i den skrivende offentlighed. Modulet består af følgende discipliner: Idéhistorisk formidling Temaopgave 2 (formidling) Stk. 2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer færdighed i skriftlig formidling i forskellige genrer kendskab til de teoretiske og filosofiske implikationer i forskellige skriftlige genrer evne til at give og modtage konstruktiv tekstkritik bevidsthed om egen rolle som formidler af videnskabelig erkendelse Kompetencer: evne til at indgå i en konstruktivt kritisk diskussionskultur bevidsthed om genrer og målgrupper i kommunikation evne til at formulere sig klart, præcist og formbevidst 34. Idéhistorisk formidling (Communication of History of Ideas) Disciplinen har som mål at styrke de studerendes formidlingskompetencer og at øge deres bevidsthed om forbindelsen mellem form og indhold i idehistorisk formidling. Disse kompetencer vil blive opøvet dels gennem praktiske skriveøvelser og dels gennem teoretiske overvejelser. De praktiske skriveøvelser kan eksempelvis omfatte udformning af den gode opgave (herunder emner som modtager, afsender, klart sprog, tone, stil og formuleringsmæssige faldgruber) og retoriske virkemidler og formkrav i forskellige relevante genrer (eksempelvis den videnskabelige artikel, essaytraditionen, kronik, læserbrev, anmeldelse af fagbog etc.). Den teoretiske del af disciplinen vil introducere metateoretiske refleksioner over idehistorisk formidling, herunder forholdet mellem retorik og filosofisk erkendelse samt genre- og formbevidsthed. 10

11 Stk. 2. Faglige mål: Den studerende skal gennem disciplinens praktiske øvelser opnå indsigt i og beherskelse af forskellige genrers virkemidler og formkrav. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges normalt ved aktiv undervisningsdeltagelse; jf. 13. Prøveform: undervisningsdeltagelse Censur og bedømmelse: intern, bestået/ikke-bestået Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til undervisningsdeltagelse (jf. 13), aflægges eksamen som en individuel, bunden skriftlig prøve, hvor den studerende får stillet et spørgsmål inden for disciplinens pensum og besvarer dette. Opgaven afleveres senest 10 dage efter spørgsmålets udlevering. Prøveform: individuel, bunden skriftlig Omfang: maks. 15 normalsider ( typeenheder). Censur og bedømmelse: intern, bestået/ikke-bestået 35. Temaopgave 2 (formidling) (Theme in the History of Ideas 2 Communication) Den studerende vælger i samråd med en vejleder et afgrænset idéhistorisk tema, som belyses synkront og/eller diakront med henblik på at afdække de fremstillede ideers historiske status. Opgaven kan med fordel skrives i forlængelse af et udbudt seminar. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende skal i den skriftlige opgave kunne gøre rede for et idéhistorisk temas teoretiske og/eller historiske dimensioner under inddragelse af relevant primær- og sekundærlitteratur samt i en mundtlig præsentation være i stand til at formidle temaet til et universitetsuddannet publikum uden idéhistoriske forudsætninger. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Temaopgave 2 er skriftlig og mundtlig. Den skriftlige del baseres på et samlet pensum på 1000 normalsider. Litteraturlisten skal indeholde en nøjagtig angivelse af litteraturens omfang i normalsider. Opgavens endelige ordlyd aftales med en vejleder senest fire uger inden aflevering. Den mundtlige del består i et foredrag af maksimalt 20 minutters varighed. Foredraget bedømmes på dets formidlingsmæssige dimension. Temaopgave 2 skal såvel tematisk som periodemæssigt adskille sig fra Temaopgave 1 samt Den fri opgave (jf. 32, stk. 3 og 43, stk. 3). Prøveform: individuel, fri skriftlig opgave og mundtligt foredrag Omfang (af den skriftlige opgave): maks. 20 sider ( typeenheder) Varighed (af det mundtlige foredrag): maks. 20 minutter. Censur og bedømmelse: intern,. Ved bedømmelsen vægtes den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen ligeligt. Vægtning: 20 ECTS 36. Det videregående modul (The advanced module) Modulets sigte er i forlængelse af det grundlæggende modul fra sidefaget i filosofi og idéhistorie at give den studerende de nødvendige kvalifikationer og kompetencer til at opnå undervisningskompetence på gymnasialt niveau. Modulet består af følgende discipliner: social- og politisk filosofi videnskabsfilosofi

12 metafysik aktuelt emne frit emne etik Den studerende vælger at tage eksamen i to ud af følgende tre discipliner: social- og politisk filosofi, videnskabsfilosofi, metafysik. Stk. 2. Det videregående modul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal udvide og fordybe den i grundmodulet erhvervede faglige viden og kan, afhængig af kursusvalg, opnå følgende kvalifikationer: evne til at kunne identificere og vurdere forskellige værdiopfattelser og orienteringsrammer for individets og samfundets selvforståelse et sikkert kendskab til filosofiske forskningsmetoder og -redskaber en funderet viden i udvalgte etikopfattelser i det 20. århundrede og frem en funderet viden vedrørende teoridannelsen, diskussionsstand og den aktuelle problemhorisont i udvalgte filosofiske discipliner færdighed i selvstændigt at kunne analysere, vurdere og diskutere filosofiske teser og teorier et overblik over filosofiens rolle og rækkevidde som videnskabelig disciplin i det moderne samfund Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans og på baggrund af de i grundmodulet allerede tilegnede kompetencer skal den studerende udvikle og fordybe sin faglige og sociale kompetenceprofil, herunder evne til hurtigt og på egen hånd at danne sig et overblik over nye områder evne til selvstændigt at finde frem til relevant litteratur evnen til at analysere, udvikle og anvende videns- og læringsstrategier og at vurdere disses gyldighed på baggrund af de implicerede dannelsesbegreber, menneskesyn og værdiopfattelser evnen til konstruktivt at anvende filosofiske analyseredskaber på ikke-filosofiske områder, eksempelvis etiske og politiske konflikter og dilemmaer i aktuelle mediesager evnen til at fungere som brobygger mellem forskellige videnskabelige, professionelle og kulturelle områder 37. Den studerende vælger frit to af de følgende tre discipliner, som er beskrevet under Stk Stk. 1. Social- og politisk filosofi (Social and political philosophy) Disciplinen omhandler udvalgte grundbegreber og teorier inden for socialfilosofi og politisk filosofi. Der behandles udvalgte socialfilosofiske begreber og temaer så som ideologi, magt, fremmedgørelse, individualisering og fællesskab. Herudover behandles centrale politisk-filosofiske begreber og temaer som eksempelvis lighed, frihed, statsmagt, legitimitet, demokrati. Endelig introduceres til politiske konceptioner eksempelvis som liberalisme, kommunitarisme, republikanisme, socialisme. Kurset vil løbende forbinde grundbegreber og teorier med aktuelle problemer i samfund og politik. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion. Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra monografiske fremstillinger, som forventes at være forberedt og bearbejdet af de studerende i selvstudium. 12

13 Faglige mål: Der fordres, at den studerende kan dokumentere et sikkert kendskab til udvalgte teorier inden for social- og politisk filosofi samt en evne til at kunne argumentere for eller imod bestemte, egne eller fremmede synspunkter. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges ved udarbejdelse af en bunden, skriftlig opgave. Eksaminanden vælger mellem tre bundne spørgsmål, som stilles af eksaminator på baggrund af 6-8 hovedspørgsmål, der foreligger ved semesterstart. Opgaven skal indleveres 10 dage efter modtagelsen af eksamensspørgsmålene. Prøveform: bunden skriftlig prøve, individuel Omfang: typeenheder, svarende til 15 normalsider Censur og bedømmelse: ekstern, Stk. 2 Videnskabsfilosofi (Philosophy of science) Disciplinen omhandler udvalgte, centrale opfattelser af forholdet mellem videnskab, filosofi og samfund, herunder teknologiens rolle. Der behandles væsentlige videnskabsfilosofiske begreber som rationalitet, faglighed, værdi og teoriudvikling. Gennem kurset tilegner den studerende sig indsigt i udvalgte videnskabers forhold til historiske, politiske og almenmenneskelige problemstillinger. Kurset giver baggrund for en forståelse og vurdering af væsentlige sider ved videnskabernes aktuelle transformationer og koblinger. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion. Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra monografiske fremstillinger, som forventes at være forberedt og bearbejdet af de studerende i selvstudium. Faglige mål: Der fordres et sikkert kendskab til udvalgte teorier inden for videnskabsfilosofien samt udvalgte konceptioner vedrørende videnskabernes sammenhæng med den menneskelige praksis. Der fordres desuden en evne til at kunne argumentere for og imod bestemte synspunkter inden for det videnskabsfilosofiske felt. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges ved udarbejdelse af en bunden, skriftlig opgave. Eksaminanden vælger mellem tre bundne spørgsmål, som stilles af eksaminator på baggrund af 6-8 hovedspørgsmål, der foreligger ved semesterstart. Opgaven skal indleveres 10 dage efter modtagelsen af eksamensspørgsmålene. Prøveform: bunden skriftlig prøve, individuel Omfang: typeenheder, svarende til 15 normalsider Censur og bedømmelse: ekstern, Stk. 3 Metafysik (Metaphysics) Disciplinen omhandler grundlæggende opfattelser af virkeligheden samt menneskets placering i og forhold til denne virkelighed. Kursets indhold er knyttet til et udvalg af temaer i én eller flere af følgende discipliner: kosmologi og naturfilosofi, sprogfilosofi, handlingsfilosofi, bevidsthedsfilosofi samt metafysikkritik. De udvalgte grundbegreber og temaer kunne eksempelvis være sjæl-legeme problematikken, frihed og determinisme, intentionalitet, kausalitet, tid og rum, substans, repræsentationsformer, kommunikation og historicitet. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion. Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra monografiske fremstillinger, som forventes at være forberedt og bearbejdet af de studerende i selvstudium.

14 Faglige mål: Der fordres et sikkert kendskab til udvalgte metafysiske konceptioner og teorier, herunder en funderet forståelse af de involverede grundbegreber og -problemer. Der fordres desuden en evne til at argumentere for og imod bestemte synspunkter inden for det metafysiske felt. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges ved udarbejdelse af en bunden, skriftlig opgave. Eksaminanden vælger mellem tre bundne spørgsmål, som stilles af eksaminator på baggrund af 6-8 hovedspørgsmål, der foreligger ved semesterstart. Opgaven skal indleveres 10 dage efter modtagelsen af eksamensspørgsmålene. Prøveform: bunden skriftlig prøve, individuel Omfang: typeenheder, svarende til 15 normalsider Censur og bedømmelse: ekstern censur, 38. Aktuelt emne (Contemporary topic) Aktuelt emne sætter den studerende i stand til at kunne perspektivere den filosofiske og idéhistoriske faglighed i forhold til aktuelle, dagspolitiske eller kulturelle emner. Stk. 2. Faglige mål: Det forventes, at den studerende er i stand til at vise sin faglighed ved at tage udgangspunkt i en aktuel sag eller problematik, der optager medierne (dagspressen, TV-avis etc.). Der lægges vægt på, at den studerende er i stand til at formidle filosofiske teorier eller diskussioner ved hjælp af det valgte eksempel på en anskuelig måde. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges som en fri hjemmeopgave. Emnet og litteraturlisten skal godkendes af vejlederen. Prøveform: fri skriftlig prøve, individuel Omfang: typeenheder, svarende til 13 normalsider Censur og bedømmelse: intern censur, 39. Frit emne (Free topic) Prøven i Frit emne 1 sætter den studerende i stand til at arbejde med en afgrænset filosofisk eller idéhistorisk problemstilling eller diskussion. På baggrund af seminarundervisning vil den studerende gennem selvstudium støttet af vejledning udvikle sin evne til selvstændigt at bearbejde et frit valgt emne på kandidatniveau. Stk. 2. Faglige mål: Det fordres, at den studerende udviser fortrolighed med en afgrænset problemstilling, som præsenteres i dens relevante kontekst eller tradition. Den studerende skal være i stand til at finde frem til væsentlig og central forskningslitteratur. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges som en fri hjemmeopgave. Emnet og en bogliste, der omfatter pensum à mindst 800 sider eller mindst otte forskellige tekster / artikler, godkendes af faglæreren. Det valgte emne må være tilstrækkelig forskelligt fra de omhandlede emner ved opgaverne i disciplinerne ved 37. Prøveform: fri skriftlig prøve, individuel Omfang: typeenheder, svarende til 25 normalsider Censur og bedømmelse: ekstern censur, Vægtning: 20 ECTS 14

15 40. Etik (Ethics) Disciplinen omhandler udvalgte moderne etiske teorier og grundbegreber og tematiserer sammenhængen mellem menneske- og moralopfattelser. Disciplinen tilrettelægges enten som seminarundervisning eller som et struktureret vejledningsforløb. Stk 2. Faglige mål: Der fordres færdighed i at analysere etiske grundbegreber og teorier samt i at gøre rede for de hermed forbundne menneske- og moralopfattelser. Den studerende skal vise evnen til at kunne vurdere de inddragede konceptioner i forhold til deres implikationer for konkrete handlinger eller etisk relevante situationer. Stk 3. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges som en kombineret skriftlig og mundtlig eksamen. Emnet skal ligge indenfor det af faglæreren gennemgåede / udleverede pensum. Emnet og boglisten skal godkendes af faglæreren. Til den mundtlige eksamen medbringes den udarbejdede opgave. Den studerende begynder med et kort resumé af opgavens emne, metode og resultater, hvorefter eksamenen fortsættes som en dialog om opgaven og dens emne. Prøveform: fri skriftlig opgave med mundtligt forsvar, individuel Omfang: typeenheder, svarende til 13 normalsider Varighed for det mundtlige forsvar: 45 minutter inkl. censur Censur og bedømmelse: intern censur, 41. Det fri modul (valgfag/praktik) (Free Module) Modulet giver den studerende mulighed for at udvikle selvstændigheden i det idéhistoriske arbejde, for så vidt at de opøvede færdigheder og kompetencer nu i højere grad udøves indenfor frit valgte emneområder. Disse kan, men behøver ikke ligge inden for det idéhistoriske felt. I stedet for kan den studerende inddrage valgfag fra andre uddannelser på kandidatniveau eller give sin kompetenceprofil en praksisorienteret toning gennem et eller to praktikforløb. Modulet kan således omfatte kombinationer af følgende elementer: Seminareksamen Den fri opgave Valgfag 1 Valgfag 2 Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 Stk. 2. Den studerende kan frit vælge op til tre valgfag fra andre, også udenlandske uddannelser på kandidatniveau, i alt op til 30 ECTS point (jf. 17 og 27). Stk. 3. Den studerende kan frit vælge op til to praktikforløb, i alt op til 30 ECTS point (jf. 27). Der skal foreligge tilsvarende praktikaftaler i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler på fakultetet. Stk. 4. Afhængig af den studerendes valg giver modulet mulighed for at opnå følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer færdighed til selvstændigt at stille og løse et idéhistorisk problem fordybelse i avancerede idéhistoriske tekster og problemstillinger færdighed til at kunne forberede og skitsere et større fagligt projekt

16 Kompetencer evnen til på egen hånd at danne sig et overblik over et nyt område evnen til selvstændig problemforståelse og -løsning evnen til at identificere en relevant idéhistorisk problemstilling og en velegnet læringsstrategi evnen til at reflektere over forskellige fagområders tilgang til faglige problemstillinger og videreudvikle egen faglig profil med metoder, teorier og analyseredskaber fra andre fagområder evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde med personer med andre uddannelses- og kompetenceprofiler og bringe faglig viden fra ét område i spil med viden inden for andre fagområder. Såfremt der vælges praktik, har den studerende mulighed for at anvende faglige færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng samt at opnå indsigt i, hvordan en arbejdsplads fungerer, og hvad en privat virksomhed, en offentlig institution eller organisation forventer af humanistiske kandidater. Praktikforløbet giver bl.a. de studerende følgende faglige og sociale kompetencer: evnen til at arbejde selvstændigt og praksisorienteret og anvende faglig viden, metoder og færdigheder i løsningen af specifikke arbejdsopgaver for en virksomhed eller organisation evnen til at videreudvikle og perspektivere de faglige kompetencer i arbejdet med konkrete, praktiske opgaver evnen til at reflektere over de faglige kompetencers relevans i en erhvervssammenhæng og til at argumentere for, på hvilke måder de kan bidrage til løsningen af konkrete opgaver for virksomheder og organisationer evnen til at tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats evnen til at samarbejde med personer med anden uddannelsesbaggrund om opnåelse af projektmål evnen til at samarbejde i større og mindre teams omkring projekter af kortere eller længere varighed. 42. Seminareksamen (Seminar Exam) I tilknytning til ét seminar udbudt på kandidatuddannelsen i idéhistorie gives den studerende mulighed for at fordybe sig i ét afgrænset idéhistorisk emne det være sig et værk, et forfatterskab, et tema, en problematik etc. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende skal kunne dokumentere viden om og forståelse af en bestemt idéhistorisk problemstilling samt vise evne til at analysere og præsentere begreber og argumenter i deres historiske kontekst. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 normalsider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve. Fristen for aflevering af synopser meddeles ved semestrets start. Prøveform: kombineret skriftlig/mundtlig prøve, individuel. Hjælpemidler: synopsis samt relevant tekstmateriale. Varighed: 30 minutter, inkl. censur. Censur og bedømmelse: intern, bestået/ikke-bestået. 16

17 43. Den fri opgave (Free Topic) I samråd med vejleder vælger den studerende et værk (eller flere), et tema eller et på anden måde relevant idéhistorisk emne. Der er frit valg mellem en metodisk, formidlingsmæssig eller forskningsorienteret tilgang til opgavens emne. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende skal kunne give det frit valgte emne en selvstændig og sikker behandling, som vidner om det nu opnåede overblik over idéhistorien og dens metoder. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Den fri opgave er skriftlig og baseres på et samlet pensum på 1000 normalsider. Opgavens litteraturliste skal indeholde en nøjagtig angivelse af værkets og sekundærlitteraturens omfang i normalsider. Opgavens endelige ordlyd aftales med en vejleder senest fire uger inden aflevering. Den fri opgave skal såvel tematisk som periodemæssigt adskille sig fra Temaopgave 1 samt Temaopgave 2 (jf. 32, stk. 3 og 35, stk. 3). Prøveform: individuel, fri skriftlig hjemmeopgave Omfang: maks. 20 normalsider ( typeenheder) Censur og bedømmelse: intern, Vægtning: 20 ECTS 44. Valgfag 1 Studerende fra andre kandidatuddannelser kan følge seminarer, der udbydes på kandidatuddannelsen i idéhistorie. Afhængig af det valgte seminar gives den studerende mulighed for at fordybe sig i ét afgrænset idéhistorisk emne det være sig et værk, et forfatterskab, et tema, en problematik etc. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende skal kunne dokumentere viden om og forståelse af en bestemt idéhistorisk problemstilling samt vise evne til at analysere og præsentere begreber og argumenter i deres historiske kontekst samt demonstrere metodisk bevidsthed og sikkerhed i stoffets behandling. Det fordres endvidere, at den studerende behersker elementær akademisk fremstilling. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Eksamen er skriftlig og baseres på et samlet tekstmængde på 1000 normalsider. Litteraturlisten skal indeholde en nøjagtig angivelse af litteraturens omfang i normalsider. Opgavens endelige ordlyd aftales med en vejleder senest fire uger inden aflevering. Prøveform: individuel, fri skriftlig hjemmeopgave, Omfang: maks. 20 sider ( typeenheder) Censur og bedømmelse: ekstern, Vægtning: 20 ECTS 45. Valgfag 2 Studerende fra andre kandidatuddannelser kan følge seminarer, der udbydes på kandidatuddannelsen i idéhistorie. Afhængig af det valgte seminar gives den studerende mulighed for at fordybe sig i ét afgrænset idéhistorisk emne det være sig et værk, et forfatterskab, et tema, en problematik etc. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende skal kunne dokumentere viden om og forståelse af en bestemt idéhistorisk problemstilling samt vise evne til at analysere og præsentere begreber og argumenter i deres historiske kontekst.

18 Stk. 3. Eksamensbestemmelser: I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 normalsider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve. Fristen for aflevering af synopser meddeles ved semestrets start. Prøveform: kombineret skriftlig/mundtlig prøve, individuel. Hjælpemidler: synopsis samt relevant tekstmateriale. Varighed: 30 minutter, inkl. censur. Censur og bedømmelse: ekstern,. 46. Praktik 1 Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng. Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det offentlige eller i en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal hjælpe den studerende til at skabe sin individuelle kompetenceprofil og give den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng. Praktikken skal endvidere afspejle det akademiske arbejdsmarked. Stk. 2. Faglige mål: Det fordres, at den studerende viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge. Det forventes, at den studerende kan reflektere over sine jobmæssige kvalifikationer og sin uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under praktikopholdet. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 4 måneder. Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af arbejdsopgaverne. Prøveform: individuel, fri skriftlig rapport Omfang: maks. 20 sider ( typeenheder) Censur og bedømmelse: intern, bestået / ikke bestået Vægtning: 30 ECTS 47. Praktik 2 Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng. Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det offentlige eller i en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal hjælpe den studerende til at skabe sin individuelle kompetenceprofil og give den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng. Praktikken skal endvidere afspejle det akademiske arbejdsmarked. Stk. 2. Faglige mål: Det fordres, at den studerende viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge. Det forventes, at den studerende kan reflektere over sine jobmæssige kvalifikationer og sin uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under praktikopholdet. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt praktikophold. Praktikopholdets varig- 18

19 hed skal være mindst 3 måneder. Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af arbejdsopgaverne. Rapportens omfang skal være på maks. 15 sider. Prøveform: individuel, fri skriftlig rapport Omfang: maks. 15 sider ( typeenheder) Censur og bedømmelse: intern, bestået / ikke bestået Vægtning: 20 ECTS 48. Praktik 3 Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng. Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det offentlige eller i en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal hjælpe den studerende til at skabe sin individuelle kompetenceprofil og give den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng. Praktikken skal endvidere afspejle det akademiske arbejdsmarked. Stk. 2. Faglige mål: Det fordres, at den studerende viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge. Det forventes, at den studerende kan reflektere over sine jobmæssige kvalifikationer og sin uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under praktikopholdet. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 6 uger. Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af arbejdsopgaverne.. Prøveform: individuel, fri skriftlig rapport Omfang: maks. 10 sider ( typeenheder) Censur og bedømmelse: intern, bestået / ikke bestået 49. Specialemodulet (Master s Thesis Module) Specialemodulet består af det afsluttende idéhistoriske kandidatspeciale. Stk. 2. Specialemodulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer en dybtgående forståelse af, velfunderet viden om, og kritisk stillingtagen til en klart afgrænset, selvvalgt idéhistorisk problemstilling færdighed i at træffe et kvalificeret valg af forskningstradition, metode og materiale i forhold til specialets emne Kompetencer evnen til at planlægge, strukturere og at gennemføre en større skriftlig opgave eller formidlingsprojekt evnen til at udvikle og forsvare en selvstændig vurdering af et problemfelt og en løsningsstrategi

20 evnen til at udvikle og begrænse faglige ambitioner i forhold til en potentielt ubegrænset mængde af materiale og informationer, der skal bearbejdes indenfor begrænset tid evnen til at kunne formidle en kompleks problemstilling på forståelig vis på et højt fagligt niveau 50. Speciale (Master s Thesis) I specialet afslutter den studerende sin kandidatuddannelse ved en større skriftlig opgave, hvor den studerende under vejledning selvstændigt bearbejder et idéhistorisk emne. Stk. 2. Faglige mål: Det fordres, at den studerende demonstrerer færdighed i selvstændigt at bearbejde idéhistoriske problemstillinger. Den studerende skal kunne gøre rede for de valgte metoder og for de inddragede idéhistoriske traditioner og teorier. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Specialets emne, metode og struktur udarbejdes i samråd med en vejleder. Den fri opgave kan være udgangspunkt for vejledningsforløbet. I begyndelsen af vejledningsforløbet indgås en specialekontrakt mellem den studerende og en vejleder. Kontrakten deponeres hos studieadministrationen, og specialets emne godkendes af studienævnet. Efter ansøgning til studienævnet kan et konkret projekt, der skal udarbejdes for en virksomhed eller organisation, godkendes som specialeprojekt. Specialet skal forsynes med et resumé (à maks. 1 side eller 3200 tegn) på engelsk, tysk eller fransk. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resumeet indgår modificerende. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, skrives resumeet på dansk. Prøveform: fri skriftlig opgave, individuel. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal fremgå, hvem der er forfatter til de enkelte afsnit. Censur og bedømmelse: ekstern, Omfang: maks. 60 normalsider ( typeenheder) pr. deltager. Vægtning: 30 ECTS Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 51. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående: 1996-studieordningen 2006-studieordningen Emneopgave 1 eller 2 Temaopgave 1 eller 2 Emneopgave 1 eller 2 Den fri opgave Aktualiserende projekt Idéhistorisk formidling Hovedværker før 16. årh. Seminareksamen 53. Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer den Idéhistorisk metode (jf. 31). Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Redaktionel rettelse af 31 stk. 3, 32 stk. 3, 35 stk. 3 og 39 stk. 3 foretaget februar

21 Ændring af 5, 12, 15, 17 stk. 2, 26 stk. 2, 3 og 4, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 34 stk. 2, 35 stk. 2 og 3, 37 stk. 1, 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 2 og 3, 40 stk. 2 og 3, 42 stk. 2, 43 stk. 2 og 3, 44 stk. 2 og 3, 45 stk. 2 og 3, 46 stk. 2, 47 stk. 2, 48 stk. 2 og 50 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. september 2007.