OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK.

Transkript

1 OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK. Støttet af.com 1

2 Har biblioteket sejret sig ihjel? Står det i dag som et monument over industrisamfundets behov for oplyste borgere? Hvad skal vi med biblioteker?.com 2

3 Hvad skal vi med biblioteker? Nærværende rapport er udarbejdet af Copenhagen Living Lab med bidrag fra: Danmarks Biblioteksforening Hellen Niegaard Michel SteenHansen Slagelse Bibliotekerne MaiBritt Kelstrup Jeppe Debois Baandrup (tidl. udviklingschef) Roskilde Bibliotekerne Peter Høybye Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard September 2010 Mie Bjerre Thomas HammerJakobsen.COM 3

4 FORORD I januar 2010 bevilligede biblioteksstyrelsen midler til gennemførelse af første fase i projektet: Modelprogram for fremtidens biblioteksservice etnografisk baseret undersøgelse. I bevilligestilsagnet fremgår det: Af kulturvaneundersøgelserne, der gennemføres hver 5. år fremgår det, at 30 % af danskerne aldrig kommer på biblioteket. Der findes p.t. ingen landsdækkende undersøgelser, der beskæftiger sig med hvorfor 30 % af danskerne ikke finder bibliotekerne relevante. Projektets formål er at tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikkebrugere, baseret på etnografiske undersøgelser. Projektet er unikt og interessant og vil kunne danne baggrund for etablering af et bedre, statistisk baseret vidensgrundlag om folkebibliotekernes brugere og ikke brugere samt disses adfærdsmønstre og præferencer i forhold til brugen af folkebibliotekerne. Projektets første fase har haft til hensigt at udvikle et kvalificeret grundlag for formulering af det undersøgelsesdesign, som tegner projektets næste skridt, samt at opstille modeller for den samlede gennemførelse af projektet. Med nærværende rapport afsluttes projektets fase 1. Rapporten indeholder en beskrivelse af, hvordan problemstillingen vedr. fremtidens bibliotek er blevet kvalificeret, og opstiller på den baggrund en ramme for den videre udvikling af et modelprogram for fremtidens bibliotek. Afslutningsvist opstiller rapporten to modeller for gennemførelse af projektets næste faser. Copenhagen Living Lab, København, september 2010.COM 4

5 INDHOLD I: Baggrund Ambition, formål & mål Om modelprogram Biblioteket under pres Hvad har vi gjort i fase 1? II: Projektdesign 5. Centrale spørgsmål & undersøgelsesdesign 6. Scope & optik 7. Formidling & anvendelse 8. Hovedaktiviteter og budget III: Videndel 9. Overblik 10. Biblioteks statistik 11. Brugerundersøgelser 12. Bibliotekssystemerne i Danmark. 13. Hvad fortæller den eksisterende viden? 14. Forskningsbaseret kvalificering af problemstilling 15. Historisk rids: Bibliotekets 4 faser IV: Bilag i. Oversigt over indkomne brugerundersøgelser ii. Inspiration fra den britiske strategi om Idea Stores.COM 5

6 BAGGRUND.COM 6

7 AMBITION, FORMÅL & MÅL Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. 30 % af danskerne kommer aldrig på biblioteket og kommunerne overvejer, hvordan bibliotekerne bringes bedre i spil. En undersøgelse af borgernes forhold til folkebibliotekernes formål, frigjort fra nuværende struktur, kan supplere tænkningen om vidensamfundets bibliotek (Folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010) og kaste nyt lys over bibliotekets mulige udvikling: Hvilke forestillinger og praksis har borgerne i relation til de opgaver, som det er bibliotekets hovedformål at understøtte? Hvordan tegnes et billede, der ikke blot reproducerer bibliotekets nuværende selvforståelse, struktur og tilbud? Ambition: Det er projektets ambition at tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikkebrugere. Kernen i projektet er etnografisk baserede undersøgelser, som vil tilvejebringe en dyb kvalitativ forståelse af danskernes bibliotekskultur. Hermed skabes grundlag for en brugercentreret tilgang til udvikling af biblioteker. Projektet bygger på metoder hentet fra brugerdreven innovation, udviklet og praktiseret af Copenhagen Living Lab. Projektets resultater skal kunne anvendes i en længere årrække. Formål: En bredt anvendelig analyse af borgeres forhold til biblioteket og identifikation af opgaver, der relaterer sig til bibliotekets hovedformål. Analysen skal kunne bruges som input i strategiske beslutningsprocesser om udformning af fremtidens biblioteker. Mål: At producere et modelprogram, der formidler projektets resultater i et direkte anvendeligt format. Anvendelsen af modelprogrammet skal medvirke til, at kvaliteten af fremtidens biblioteksservice opleves relevant for en større del af danskerne, end i dag. Projektets første fase har haft til hensigt at skabe et kvalificeret fundament for formulering af undersøgelsesdesignet til grund for analysen. Der er til dette formål gennemført følgende aktiviteter: 1. Tilvejebringelse af statistisk overblik og inddragelse af bibliotekers erfaringer med brugerundersøgelser 2. Gennemførelse af forskningsbaserede videnvandhuller 3. Kvalificeringsworkshop 4. design af fase 2 og 3.COM 7

8 OM MODELPROGRAM Et brugerorienteret modelprogram, som nærværende projekt sigter mod, kan beskrives som en anvendelsesorienteret formidling af viden om borgeres behov i relation til bibliotekets hovedformål med centrale og decentrale beslutningstagere som målgruppe. Et modelprogram kan med fokus på slutbrugeren berige Styrelsens målorienterede udviklingsmodel for vidensamfundets bibliotek (udviklet af SkotHansen, Rasmussen og Jochumsen) ved at tilbyde en dybtgående borger og brugercentreret beskrivelse af nutidige og fremtidige behov i forhold til biblioteksservice og indretning af serviceydelser. For at skabe biblioteker, der fungerer og virker optimalt, bør man have en indtrængende forståelse af bibliotekets egentlige formål, de behov og ønsker, som biblioteksbrugere har samt de arbejdsprocesser, der finder sted. Modelprogrammet skal fungere som inspiration, opslagsværk, idéliste og prioriteringsværktøj for kommunernes udvikling af bibliotekerne. Modelprogrammet kan anvendes af alle kommuner i landet, så det giver inspiration til nye og bedre løsninger, der kan realiseres inden for kommunernes økonomiske råderum. Bibliotekerne er ikke én virksomhed, men underlagt statslig rammelovgivning og decentral kommunal forvaltning. Behovet for input til udvikling af strategier for fremtidens biblioteker er dog ikke af den grund mindre. Vilkårene er blot således, at det kan være vanskeligt for de enkelte kommuner at løfte opgaven. Kernen i udformningen af et modelprogram for fremtidens biblioteker er at afdække, afklare og udvikle begreber, principper og processer, der kan anvendes i en konkret fastlæggelse af relationerne mellem borgere & service. Et modelprogram skal kunne bruges. Et modelprogram skal være en hjælp til at skabe kvalitetsforbedringer, også hvor der ikke er rum og ressourcer til det ypperste. Et modelprogram skal udformes, så der gives beslutningstagere og projektudviklere en lyst, og en hjælp, til at gøre deres bedste inden for de rammer, der findes. Modelprogrammet vil derfor tilvejebringe indsigt og innovationsspor på tre niveauer: 1. Kvalitetsforbedringer dvs. grundlag for iværksættelse af service redesign. 2. Serviceinnovation dvs. grundlag for udvikling af nye services til bestemte borgere. 3. Radikal innovation dvs. formulering af nye paradigmer for bibliotekets virke. Modelprogrammets resultater samles i et anvendelsesorienteret format, som præsenteres for alle interesserede kommuner ved en afsluttende konference..com 8

9 BIBLIOTEKET UNDER PRES Generelt set er bibliotekernes økonomiske situation under pres. Undersøgelsen af 2010budgetterne viser, at 61 af landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 %. 14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 % og en enkelt er helt oppe på 14,4 %. Det samlede gennemsnitlige fald for alle 98 kommuner er på 0,4 % i forhold til > 3 % stigning 0 3 % stigning 0 % status quo 0 3 % reduktion 3 6 % reduktion Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår, som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og udformning er ændret. Megatrends som globalisering, digitalisering, individualisering og fremvækst af videnøkonomi ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne. Indikatorer på denne voksende inkongruens ses bl.a. i kraft af: At de biblioteksansatte slås med deres faglige identitet At kommunerne overvejer sammenlægning af bibliotek og bredere borgerserviceopgaver At 1/3 af borgerne aldrig går på biblioteket Den røde tråd i biblioteksvirksomheden har gennem årene været en demokratisk bestræbelse over for den danske befolkning: En ligelig oplysningsservice for alle som svar på industrisamfundets udfordringer. Er den oprindelige opgave i virkeligheden løst? Har biblioteket nærmest sejret sig ihjel? Under alle omstændigheder trænger behovet sig på for at forstå, hvad det er for en service, der er brug for i dag? Hvad skal den indeholde, og hvordan skal den tilvejebringes for at opleves relevant og meningsfuld for borgere i vidensamfundet? Det er den nysgerrighed, der udgør modelprogrammets afsæt. 6 9 % reduktion > 9 % reduktion.com 9

10 HVAD HAR VI GJORT I FASE 1? Hensigten med aktiviteterne i fase 1 har været dels at afdække eksisterende kilder til viden om borgernes forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål, og dels at begrebssætte bibliotekets selvforståelse og kerneopgaver. Overblik over eksisterende viden er tilvejebragt på følgende måder: Danmarks Biblioteksforening har identificeret og vurderet tilgængelige statistiske data af relevans for problemstillingen. Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne i hele landet blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af nyere brugerundersøgelser. De indsendte undersøgelser er kategoriseret og vurderet i relation til projektets problemstilling. En oversigt over de indkomne undersøgelser fremgår af bilag 1. Der er gennemført to såkaldte videnvandhuller, som er en effektiv model for erhvervelse af forskningsbaseret viden om service og brugere. På et videnvandhul inviteres 4 5 forskere fra forskellige discipliner til at give konstruktiv og systematisk feedback på en problemstilling, mulighed eller konkret idé. Videnvandhullerne har haft deltagelse af fagprofessionelle og forskere med viden om samfunds og biblioteksudvikling, medier, oplysning og dannelse, for på den måde at bidrage til at kvalificere og skærpe projektets forståelse af centrale spørgsmål og variable. Den indsamlede viden er gjort til genstand for en workshop i projektgruppen med det formål at drøfte pointerne i fællesskab og give input til formulering af modelprogrammets grundlæggende undersøgelsesspørgsmål. På den baggrund er det videre projektdesign udformet og beskrives i rapportens del II: Projektdesign. Rapportens kapitel III er videndelen, hvor der gøres rede for den indsamlede viden; pointer og indsigter fra statistik, brugerundersøgelser, videnvandhuller samt et kort oprids over bibliotekets udviklingshistorie..com 10

11 PROJEKTDESIGN.COM 11

12 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN De forskningsbaserede input og det historiske blik på bibliotekets udvikling rejser følgende perspektiver for et modelprogram: Bibliotekets hovedformål Dannelses, oplysnings og kulturbegreberne er i sig selv tomme, og må defineres i forhold til den samtid og de normer, der lægger indhold i dem. En forsimplet udlægning af begreberne bag bibliotekets hovedformål og sammenholde dem med den historiske udvikling, kan medvirke til at tydeliggøre de problemstillinger, et modelprogram skal adressere: Dannelsesbegrebet dækker over flere forhold: Egentlig uddannelse dvs. tilegnelse af færdigheder og viden. I dag indtager biblioteket en relativt mindre rolle i den samlede uddannelsesindsats, og det generelle uddannelsesniveau er steget betydeligt. Personlig og kulturel dannelse, dvs. bred opdragelse til at kunne begå og orientere sig i samfundet lokalt, nationalt og globalt. Den personlige og kulturelle dannelse har med postmodernismen ændret karakter, og det store national kulturelle dannelsesprojekt er afløst af individuelle fragmentarisk sammenstykkede dannelsesprocesser. Oplysningsbegrebet er normativt mere uproblematisk. Der er udbredt enighed om, at et højt oplysningsniveau er godt. Men bibliotekets centrale rolle som formidler af oplysninger til borgerne er afløst af en spredt oplysnings og kommunikationsindsats fra alle dele af den offentlige sektor på alle niveauer. Biblioteket anses ikke som den institution, der på statens/det offentliges vegne varetager oplysningsopgaven. Oplysningsopgaven har været varetaget lokalt bl.a. som følge af datidens medieformater. Opgaven har dog oprindeligt været et nationalt anliggende. I dag står biblioteket i stadigt højere grad som en lokal institution, eftersom den nationale opgave også varetages af mange andre. Dog forsøger bibliotekerne sig med fælles nationale programmer, som Lær mere om IT der realiseres lokalt. De kulturelle aktiviteter, der folder sig ud inden for bibliotekets ramme har parallelt med udviklingen af medier og massekultur gået fra at være et spørgsmål om at stille litteratur til rådighed, til at omfatte en stadigt bredere vifte af kulturelle tilbud delvist i konkurrence med den kommercielle massekultur, delvist som supplement..com 12

13 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Bibliotekets forandringer er i særdeleshed efter digitaliseringens gennembrud, drevet af mediernes dvs. materialernes udvikling. Bud på reformulering af de klassiske hovedformål Der findes flere bud på at reformulere bibliotekets hovedformål. Modellen for vidensamfundets bibliotek repræsenterer ét bud, der beskriver fire rum for hhv. læring, inspiration, møde og det performative. Medieforskningen tilbyder en anden omskrivning af de klassiske hovedopgaver oplysning, dannelse og kulturel aktivitet til information (måder at se verden på som vi stiller til rådighed for hinanden) overfor kommunikation (der handler om at facilitere og tilvejebringe muligheder), som muliggør handling (identitetsdannelse, peer to peer groups, græsrodsforeninger, mv.). Gældende for begge tilgange er, at de er teoretisk funderede og tænkt indefra og ud, så at sige. Det særlige et sted Der gives fra forskerside udtryk for, at biblioteket er noget særligt og bør videreudvikle det særlige, biblioteket kan med fokus på et relationelt perspektiv, hvor.com 13

14 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN biblioteket navigerer sin position og rolle efter, hvilke opgaver, der ikke løftes af andre aktører i det omgivende samfund. Det vanskelige ved denne betragtning er, at biblioteket kan risikere at henstå som en residual og altså uden en veldefineret kerneopgave, der kan tydeliggøre dette særlige. Problemstillingen indebærer spørgsmål som: Hvordan får bibliotekerne en klar stemme, så bibliotekets selvforståelse ikke bygger på tilfældigheder? Hvad er det andet end at låne bøger, som brugerne gør, og hvad er værdien af det? (motivation og værdien) herunder rummet / stedet (som eksempel det tredje sted?) Har det med gratisbegrebet at gøre? Eller er gratis ikke det nye sort? Kræver attraktiviteten konkurrence? Noget af det særlige defineres bl.a. som det at tilbyde et sted. Et sted at mødes og et neutralt sted for borgernes informationserhvervelse. Et sted, hvor man kan stole på uvildigheden, og at der ikke er hverken offentlige eller private interesser på spil (hvilket problematiserer sammenlægning med fx borgerservice). Men hvad er det, rummet betyder for hvem?.com 14

15 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Demokratiet lokalt og nationalt Biblioteket er en lokal, kommunal institution, som også orienterer sig nationalt. Er der et spændingsfelt her ang. forskelligheder i syn på opgaven? Hvordan skaber biblioteket værdi for kommunen? Hvad er de kommunale udviklingsopgaver, hvor biblioteket kan være et værktøj? Er bibliotekets funktion fortsat at bidrage til at styrke demokratiet? Og hvad er så (overhovedet) opgaven, der kan lede til demokrati og social sammenhængskraft, hvis det er de effekter, der er bibliotekets berettigelse? Kan man forestille sig et demokratisk samfund uden folkebiblioteker? Hertil svarer forskerne, at det kan man meget vel. Men hvad er så de samfundsmæssigt tilsigtede effekter af biblioteket som institution? lokalt og nationalt? Hvad er det, samfundets udvikling har brug for i dag? hvor står vi samfundsmæssigt svagt (når det ikke længere er på adgangen til materialer)? Altså: Hvor spiller biblioteket bedst sin rolle? I nogle fortællinger opleves det næsten som om den historiske opgave er løst. Den oprindelige kernefunktion bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse er i vid udstrækning realiseret. I informations og vidensamfundet er adgangen til kundskaber og oplysning ikke længere en begrænset ressource (for de fleste). Biblioteket mærker stigende behov for at kunne identificere sig med en målgruppe det er svært at definere sig, når man er til for alle? Identitetskrisen er også betinget af bibliotekarernes forskellige/personlige strategier for at være i den situation, de er? Måske er der et generationsskifte på vej? Identitetskrise Identitetskrisen opleves nogle steder massivt, set indefra. Biblioteksvæsenet og de fagprofessionelle er oprigtigt søgende og i tvivl om, hvordan de skal definere sig..com 15

16 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Konklusion Givet karakteren af de perspektiverende spørgsmål kaldes der på en udefra og ind tilgang til en udviklingsorienteret undersøgelse af borgernes behov for biblioteker. En tilgang, som ikke er forankret i den eksisterende struktur og service, men i en forståelse af de opgaver, som borgerne søger bistand til at løse. En afdækning af muligheder for at redefinere sig selv kræver viden om, hvilke umødte behov befolkningen har alt afhængig af centrale socioøkonomiske variable i relation til kulturel aktivitet, uddannelse og oplysning. På tilsvarende vis bør det undersøges, hvilke samfundsmæssige effekter, der tilstræbes på kultur, uddannelse og oplysningsområderne? Omvendt må en fremadstræbende udvikling af biblioteket forudsætte, at den baserer sig på en ny udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, som biblioteket besidder, og en forståelse af den værdi og betydning biblioteket giver alle de brugere, som benytter det i dag. Her er det et spørgsmål om at komme nærmere oplevelsen (den oplevede værdi) af det særlige hvad er det ved biblioteket, der gør det attraktivt for de tilfredse brugere? Modelprogrammet skal ikke give endelige svar på, hvad biblioteket skal gøre og være. Det skal tilbyde mulighed for, at man nationalt og lokalt har et anvendeligt prioriteringsværktøj til at træffe beslutninger om hvilke mål, man ønsker at opstille for bibliotekerne og alt afhængig af målsætning står med et solidt grundlag for at skabe nye løsninger baseret på indsigt i brugernes behov. Overordnet kan bibliotekets udfordringer anskues fra tre forskellige vinkler, som kan medvirke til at kaste nyt lys på en mulig udvikling af bibliotekerne og forståelsen af bibliotekskvalitet i det 21. århundrede: 1. Borgernes forhold til oplysning, udannelse og kultur information, kommunikation og handling. 2. Den politiske ambition med biblioteket og forestillinger om hvilke effekter bibliotekets skal skabe samfundsmæssigt lokalt og nationalt. 3. Bibliotekets selvforståelse og kompetencer bibliotekets særlige bidrag til borgernes og samfundets udvikling..com 16

17 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Indskrives de identificerede udfordringer i en model, der definerer offentlig kvalitet ud fra hhv. borgernes, politikernes og de fagprofessionelles perspektiv, giver det anledning følgende spørgsmål: 1. Hvordan er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, (ud)dannelse & kulturel aktivitet anno 2010? 2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske aktører de konkrete effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe? 3. Hvilken værdi oplever brugerne, at biblioteket tilvejebringer? 4. Hvilke muligheder rummer bibliotekernes kernekompetencer for at imødekomme borgenes behov og øge den oplevede kvalitet? 5. Hvad er høj biblioteketskvalitet? (hvordan gøres det særlige godt?) 6. Hvordan bør biblioteket prioriteres i henhold til de opgaver, det løser? 2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske aktører de konkrete effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe? 1. Hvordan er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, kultur & uddannelse anno 2010? Borgernes oplevede kvalitet Politisk kvalitet 3. Hvilken værdi oplever brugerne, at biblioteket tilvejebringer? 6. Hvordan bør bibliotekets prioriteres i henhold til de opgaver, det løser? 5. Hvad er høj biblioteketskvalitet? Professionel kvalitet 4. Hvilke muligheder skaber bibliotekernes kernekompetencer for at imødekomme borgenes behov og øge den oplevede kvalitet?.com 17

18 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Der er tale om tre forskellige typer af problemstillinger, som kan angribes særskilt og ud fra forskellige tilgange: 1. Spørgsmål, der knytter sig til borger perspektivet kan undersøges gennem etnografisk baserede undersøgelser. 2. Spørgsmålet om de politiske forestillinger om bibliotekets formål, må undersøges både lokalt og nationalt kvalitativt gennem interviews og diskursanalyse, eller kvantitativt gennem budgetanalyse, analyse af kommunale strategier, spørgeskemaundersøgelser etc. 3. En undersøgelse af det fagprofessionelle perspektiv, kan tilrettelægges som en analyse af bibliotekernes kerne kompetencer og fysiske rammer. Hvad er nationale og lokale politiske forestillinger om hvilke Politisk kvalitet effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe Hvad er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, kultur & uddannelse kultur anno Borgernes oplevede kvalitet Hvilken værdi oplever brugerne at biblioteket tilvejebringer? 2 Hvordan bør bibliotekets prioriteres i henhold til de opgaver det løser? Hvad er høj bibliotekets kvalitet? Professionel kvalitet Hvilke muligheder skaber bibliotekernes kerne kompetencer for at imødekomme borgenes behov og 3 øge den oplevede kvalitet.com 18

19 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Alt i alt har projektkvalificeringen afdækket en række problemstillinger. Det kan være vanskeligt og en ganske omfattende opgave at integrere alle problemstillinger i en samlet undersøgelse. Det er vores vurdering, at det borgercentrerede perspektiv vil udgøre det bedste udgangspunkt for et modelprogram, der jo som sin hensigt har at tilbyde lokale aktører et solidt grundlag for udformning af strategier for biblioteksservice. De politiske og fagprofessionelle perspektiver vil i nogen udstrækning kunne indarbejdes som anbefalinger om, hvordan programmet kan anvendes. Med det udgangspunkt kan der formuleres en ramme for modelprogrammets udvikling. Borgernes oplevede kvalitet Politisk kvalitet Anvendelse Professionel kvalitet.com 19

20 MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK Grundlaget for et modelprogram er en dybdegående undersøgelse borgernes behov. Tilrettelæggelse af en borgercentreret etnografisk baseret undersøgelse forudsætter afgrænsning dvs. klarhed over undersøgelsens scope og optik. Scope definerer hvem. Hvad er det for et udsnit af befolkningen, undersøgelsen vil kigge nærmere på. Optikken definerer, hvike nøglespørgsmål, undersøgelsen ønsker at belyse hvordan er undersøgelsens nysgerrighed formuleret? Scope: Biblioteket er et tilbud for alle borgere. Derfor må en undersøgelse søge at dække et bredt udsnit af befolkningen. Den mest overordnede variabel, der skal sikres indfanget, er brugere og ikkebrugere af biblioteket som lokalt sted Både brugere og ikkebrugere må anskues i forhold til en række typiske demografiske variable, som køn, bopæl, alder, etnicitet og uddannelsesniveau. For at kunne forny biblioteket er der behov for at forstå, hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation til bibliotekets kerneopgaver, og for at tegne et billede af borgerne som ikke blot reproducerer bibliotekets traditionelle selvforståelse og nuværende struktur og tilbud. Via kvalitativ etnografisk metode kan der tilvejebringes det nødvendige grundlag for at identificere umødte behov og tematikker af væsentlig betydning for den oplevede værdi af biblioteket. Kvalitative indsigter i brugere og ikkebrugeres livs og forestillingsverdner giver mulighed for at stille nye spørgsmål. Disse gøres dernæst til genstand for en opfølgende kvantitativ og repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af hvilke behov, der vægtes af hvem blandt hhv. brugere og ikke brugere. I den forbindelse vil projektet søge at inddrage de informationsvidenskabelige akademier (IVA) i København, Aalborg samt SDU. Der gennemføres stakeholderworkshops med bibliotekschefer med henblik på at sikre forankring af projektet og formidling i et format, som understøtter beslutningsprocesser i biblioteksvæsnet og kommunerne. For at sikre spredning på udvælgelseskriterier rekrutteres 40 brugere, der regelmæssigt kommer på biblioteket og 40 ikkebrugere til undersøgelsen..com 20

21 MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK Optik: For at identificere umødte behov for hhv. brugere og ikkebrugere i forbindelse med oplysning, (ud)dannelse og kulturel aktivitet vil modelprogrammet bygge på en undersøgelse af: 1. borgeres forestillinger, praksis og oplevede barrierer vedr. oplysning, (ud)dannelse og kulturel aktivitet. Hvad er det for aktiviteter, og hvordan gør man dem? Hvad er det ønskede resultat; hvad er det for opfattelser og ønsker, der knytter sig til oplysning, (ud)dannelse og kulturel aktivitet hvad er det, man ønsker at opnå derigennem? Hvad er vanskeligt i den forbindelse hvor støder man på barrierer eller problemer? 2. brugere og ikkebrugeres individuelle oplevelser af bibliotekets relevans og værdi i relation til oplysning, (ud) dannelse og kulturel aktivitet. Herunder ikkebrugernes bevæggrunde for at vælge biblioteket fra. Hvilke forestillinger knytter der sig til biblioteket for ikkebrugeres vedkommende? Undersøgelsen skal danne basis for en formulering af muligheder rettet mod at: udvikle nye tilbud til borgere, der ikke i dag finder biblioteket relevant. at øge kvaliteten af tilbud til specifikke brugersegmenter, baseret på en indsigt i, hvad der opleves særlig værdifuldt. På baggrund af undersøgelsesmaterialet udarbejdes en samlet analyse, der udpeger centrale dilemmaer & tematikker for borgernes oplevelser af biblioteket, relevansen af nuværende services og barrierer for anvendelse. I forlængelse heraf udarbejdes innovationsspor dvs. beskrivelse af mulige udviklingsretninger. Med afsæt i de identificerede innovationsspor kan der tilrettelægges et pilotprojekt givet at der kan tilvejebringes tilladelse til det hvor der registreres personlige brugerdata på et bibliotek, og de lokale transaktionsdata gøres til genstand for datamining med henblik på at udpege og realisere potentialer for nye personificerede services. Der opsamles i den forbindelse via Bibliotekschefforeningen erfaringer med igangværende projekter af den type..com 21

22 FORMIDLING & ANVENDELSE Analyse og innovationsspor gøres til genstand for en række sammenhængende fremtidsscenarier, som afprøves og kvalificeres på regionale workshops i biblioteksmiljøerne. Også her påtænkes Informationsvidenskabelig Akademi (IVA) samt SDU, inddraget. Modelprogrammets resultater og scenarier samles i et anvendelsesorienteret format, der præsenteres for alle interesserede kommuner ved en afsluttende national konference. Som en del af modelprogrammet udarbejdes et oplæg til, hvordan en proces for anvendelse af programmets viden kan tilrettelægges. Kommunerne kan efterfølgende rekvirere bistand til at anvende modelprogrammet i forbindelse med lokale strategiprocesser..com 22

23 HOVEDAKTIVITETER Projektet indebærer følgende hovedaktiviteter: 1. Projektetablering. Aktiviteten omfatter: Projektorganisering og opstarts workshop 2. Kvalitativ, etnografisk undersøgelse. Aktiviteten omfatter: Rekruttering af brugere og ikkebrugere, tilrettelæggelse og planlægning af interview, bearbejdning og analyse af data samt kvalificeringsworkshop med stakeholders. 3. Kvantitativ undersøgelse Aktiviteten omfatter: Formulering af spørgsmål på baggrund f kvalitative findings, opsætning af spørgeskema, rekruttering af repræsentativt panel, gennemførelse af undersøgelse og analyse. 4. Samlet analyse Aktiviteten omfatter: Samling af kvalitative og kvantitative findings og kvalificerings workshop med stakeholders. 5. Formulering af innovationsspor Aktiviteten omfatter: konceptualisering og beskrivelse af mulige udviklingsretninger på baggrund af indsigter. 6. Formidling af analyse og innovationsspor. Aktiviteten omfatter selve udarbejdelsen af modelprogrammet. Hertil kommer supplerende aktiviteter. 7. Etablering af pilotprojekt vedr. udvidet anvendelse af transaktionsdata. Aktiviteten omfatter: Projektdesign, indhentning af tilladelser, system opsætning og udtræk, data analyse, design af services & test af services, 8. Formidlings konferencer. Aktiviteten omfatter: Planlægning, markedsføring og afholdelse af konferencer. 1 national og 5 regionale.com 23

24 TIDSPLAN.COM 24

25 BUDGET Modelprogram for fremtidens Biblioteksservice en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen (fase 23) Resultat Budget Egen finansiering Anden finansiering Ansøgt Lønudgifter , , ,00 Konsulent , ,00 Materiale Publicering , ,00 Møder og rejser , ,00 Andre udgifter 9.000, ,00 0,00 0, , ,00 0, ,00.COM 25

26 VIDENDEL.COM 26

27 OVERBLIK Videndelen indeholder data, indsigter og refleksioner genereret ud fra nedenstående kilder, der i det følgende gennemgås én for én: Forskningsbaseret kvalificering: To afholdte videnvandhuller omhandlende bibliotekets hovedformål, kernekompetencer og selvforståelse. Statistik: Kulturvane undersøgelse 2004 Folke og Forskningsbiblioteksstatistik (200809) Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS) KPI Index Biblioteksbarometret Brugerundersøgelser: Via Bibliotekschefforeningen er bibliotekscheferne blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af nyere brugerundersøgelser. Det har givet en pulje på 25 undersøgelser primært gennemført i og med en bred geografisk spredning. Historisk rids: Bibliotekets udvikling er kort beskrevet på baggrund af publikationerne: Dyrbye, SvaneMikkelsen, Lørring og Ørum, 2005: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening (Danmarks Biblioteksforenings Forlag) Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010: Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for Bibliotek og Medier) Bibliotekssystemer: Refleksion over potentialet i at udnytte informationsmængden tilknyttet de talrige daglige transaktioner, som bibliotekerne gennemfører..com 27