OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK."

Transkript

1 OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK. Støttet af.com 1

2 Har biblioteket sejret sig ihjel? Står det i dag som et monument over industrisamfundets behov for oplyste borgere? Hvad skal vi med biblioteker?.com 2

3 Hvad skal vi med biblioteker? Nærværende rapport er udarbejdet af Copenhagen Living Lab med bidrag fra: Danmarks Biblioteksforening Hellen Niegaard Michel SteenHansen Slagelse Bibliotekerne MaiBritt Kelstrup Jeppe Debois Baandrup (tidl. udviklingschef) Roskilde Bibliotekerne Peter Høybye Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard September 2010 Mie Bjerre Thomas HammerJakobsen.COM 3

4 FORORD I januar 2010 bevilligede biblioteksstyrelsen midler til gennemførelse af første fase i projektet: Modelprogram for fremtidens biblioteksservice etnografisk baseret undersøgelse. I bevilligestilsagnet fremgår det: Af kulturvaneundersøgelserne, der gennemføres hver 5. år fremgår det, at 30 % af danskerne aldrig kommer på biblioteket. Der findes p.t. ingen landsdækkende undersøgelser, der beskæftiger sig med hvorfor 30 % af danskerne ikke finder bibliotekerne relevante. Projektets formål er at tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikkebrugere, baseret på etnografiske undersøgelser. Projektet er unikt og interessant og vil kunne danne baggrund for etablering af et bedre, statistisk baseret vidensgrundlag om folkebibliotekernes brugere og ikke brugere samt disses adfærdsmønstre og præferencer i forhold til brugen af folkebibliotekerne. Projektets første fase har haft til hensigt at udvikle et kvalificeret grundlag for formulering af det undersøgelsesdesign, som tegner projektets næste skridt, samt at opstille modeller for den samlede gennemførelse af projektet. Med nærværende rapport afsluttes projektets fase 1. Rapporten indeholder en beskrivelse af, hvordan problemstillingen vedr. fremtidens bibliotek er blevet kvalificeret, og opstiller på den baggrund en ramme for den videre udvikling af et modelprogram for fremtidens bibliotek. Afslutningsvist opstiller rapporten to modeller for gennemførelse af projektets næste faser. Copenhagen Living Lab, København, september 2010.COM 4

5 INDHOLD I: Baggrund Ambition, formål & mål Om modelprogram Biblioteket under pres Hvad har vi gjort i fase 1? II: Projektdesign 5. Centrale spørgsmål & undersøgelsesdesign 6. Scope & optik 7. Formidling & anvendelse 8. Hovedaktiviteter og budget III: Videndel 9. Overblik 10. Biblioteks statistik 11. Brugerundersøgelser 12. Bibliotekssystemerne i Danmark. 13. Hvad fortæller den eksisterende viden? 14. Forskningsbaseret kvalificering af problemstilling 15. Historisk rids: Bibliotekets 4 faser IV: Bilag i. Oversigt over indkomne brugerundersøgelser ii. Inspiration fra den britiske strategi om Idea Stores.COM 5

6 BAGGRUND.COM 6

7 AMBITION, FORMÅL & MÅL Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. 30 % af danskerne kommer aldrig på biblioteket og kommunerne overvejer, hvordan bibliotekerne bringes bedre i spil. En undersøgelse af borgernes forhold til folkebibliotekernes formål, frigjort fra nuværende struktur, kan supplere tænkningen om vidensamfundets bibliotek (Folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010) og kaste nyt lys over bibliotekets mulige udvikling: Hvilke forestillinger og praksis har borgerne i relation til de opgaver, som det er bibliotekets hovedformål at understøtte? Hvordan tegnes et billede, der ikke blot reproducerer bibliotekets nuværende selvforståelse, struktur og tilbud? Ambition: Det er projektets ambition at tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikkebrugere. Kernen i projektet er etnografisk baserede undersøgelser, som vil tilvejebringe en dyb kvalitativ forståelse af danskernes bibliotekskultur. Hermed skabes grundlag for en brugercentreret tilgang til udvikling af biblioteker. Projektet bygger på metoder hentet fra brugerdreven innovation, udviklet og praktiseret af Copenhagen Living Lab. Projektets resultater skal kunne anvendes i en længere årrække. Formål: En bredt anvendelig analyse af borgeres forhold til biblioteket og identifikation af opgaver, der relaterer sig til bibliotekets hovedformål. Analysen skal kunne bruges som input i strategiske beslutningsprocesser om udformning af fremtidens biblioteker. Mål: At producere et modelprogram, der formidler projektets resultater i et direkte anvendeligt format. Anvendelsen af modelprogrammet skal medvirke til, at kvaliteten af fremtidens biblioteksservice opleves relevant for en større del af danskerne, end i dag. Projektets første fase har haft til hensigt at skabe et kvalificeret fundament for formulering af undersøgelsesdesignet til grund for analysen. Der er til dette formål gennemført følgende aktiviteter: 1. Tilvejebringelse af statistisk overblik og inddragelse af bibliotekers erfaringer med brugerundersøgelser 2. Gennemførelse af forskningsbaserede videnvandhuller 3. Kvalificeringsworkshop 4. design af fase 2 og 3.COM 7

8 OM MODELPROGRAM Et brugerorienteret modelprogram, som nærværende projekt sigter mod, kan beskrives som en anvendelsesorienteret formidling af viden om borgeres behov i relation til bibliotekets hovedformål med centrale og decentrale beslutningstagere som målgruppe. Et modelprogram kan med fokus på slutbrugeren berige Styrelsens målorienterede udviklingsmodel for vidensamfundets bibliotek (udviklet af SkotHansen, Rasmussen og Jochumsen) ved at tilbyde en dybtgående borger og brugercentreret beskrivelse af nutidige og fremtidige behov i forhold til biblioteksservice og indretning af serviceydelser. For at skabe biblioteker, der fungerer og virker optimalt, bør man have en indtrængende forståelse af bibliotekets egentlige formål, de behov og ønsker, som biblioteksbrugere har samt de arbejdsprocesser, der finder sted. Modelprogrammet skal fungere som inspiration, opslagsværk, idéliste og prioriteringsværktøj for kommunernes udvikling af bibliotekerne. Modelprogrammet kan anvendes af alle kommuner i landet, så det giver inspiration til nye og bedre løsninger, der kan realiseres inden for kommunernes økonomiske råderum. Bibliotekerne er ikke én virksomhed, men underlagt statslig rammelovgivning og decentral kommunal forvaltning. Behovet for input til udvikling af strategier for fremtidens biblioteker er dog ikke af den grund mindre. Vilkårene er blot således, at det kan være vanskeligt for de enkelte kommuner at løfte opgaven. Kernen i udformningen af et modelprogram for fremtidens biblioteker er at afdække, afklare og udvikle begreber, principper og processer, der kan anvendes i en konkret fastlæggelse af relationerne mellem borgere & service. Et modelprogram skal kunne bruges. Et modelprogram skal være en hjælp til at skabe kvalitetsforbedringer, også hvor der ikke er rum og ressourcer til det ypperste. Et modelprogram skal udformes, så der gives beslutningstagere og projektudviklere en lyst, og en hjælp, til at gøre deres bedste inden for de rammer, der findes. Modelprogrammet vil derfor tilvejebringe indsigt og innovationsspor på tre niveauer: 1. Kvalitetsforbedringer dvs. grundlag for iværksættelse af service redesign. 2. Serviceinnovation dvs. grundlag for udvikling af nye services til bestemte borgere. 3. Radikal innovation dvs. formulering af nye paradigmer for bibliotekets virke. Modelprogrammets resultater samles i et anvendelsesorienteret format, som præsenteres for alle interesserede kommuner ved en afsluttende konference..com 8

9 BIBLIOTEKET UNDER PRES Generelt set er bibliotekernes økonomiske situation under pres. Undersøgelsen af 2010budgetterne viser, at 61 af landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 %. 14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 % og en enkelt er helt oppe på 14,4 %. Det samlede gennemsnitlige fald for alle 98 kommuner er på 0,4 % i forhold til > 3 % stigning 0 3 % stigning 0 % status quo 0 3 % reduktion 3 6 % reduktion Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår, som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og udformning er ændret. Megatrends som globalisering, digitalisering, individualisering og fremvækst af videnøkonomi ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne. Indikatorer på denne voksende inkongruens ses bl.a. i kraft af: At de biblioteksansatte slås med deres faglige identitet At kommunerne overvejer sammenlægning af bibliotek og bredere borgerserviceopgaver At 1/3 af borgerne aldrig går på biblioteket Den røde tråd i biblioteksvirksomheden har gennem årene været en demokratisk bestræbelse over for den danske befolkning: En ligelig oplysningsservice for alle som svar på industrisamfundets udfordringer. Er den oprindelige opgave i virkeligheden løst? Har biblioteket nærmest sejret sig ihjel? Under alle omstændigheder trænger behovet sig på for at forstå, hvad det er for en service, der er brug for i dag? Hvad skal den indeholde, og hvordan skal den tilvejebringes for at opleves relevant og meningsfuld for borgere i vidensamfundet? Det er den nysgerrighed, der udgør modelprogrammets afsæt. 6 9 % reduktion > 9 % reduktion.com 9

10 HVAD HAR VI GJORT I FASE 1? Hensigten med aktiviteterne i fase 1 har været dels at afdække eksisterende kilder til viden om borgernes forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål, og dels at begrebssætte bibliotekets selvforståelse og kerneopgaver. Overblik over eksisterende viden er tilvejebragt på følgende måder: Danmarks Biblioteksforening har identificeret og vurderet tilgængelige statistiske data af relevans for problemstillingen. Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne i hele landet blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af nyere brugerundersøgelser. De indsendte undersøgelser er kategoriseret og vurderet i relation til projektets problemstilling. En oversigt over de indkomne undersøgelser fremgår af bilag 1. Der er gennemført to såkaldte videnvandhuller, som er en effektiv model for erhvervelse af forskningsbaseret viden om service og brugere. På et videnvandhul inviteres 4 5 forskere fra forskellige discipliner til at give konstruktiv og systematisk feedback på en problemstilling, mulighed eller konkret idé. Videnvandhullerne har haft deltagelse af fagprofessionelle og forskere med viden om samfunds og biblioteksudvikling, medier, oplysning og dannelse, for på den måde at bidrage til at kvalificere og skærpe projektets forståelse af centrale spørgsmål og variable. Den indsamlede viden er gjort til genstand for en workshop i projektgruppen med det formål at drøfte pointerne i fællesskab og give input til formulering af modelprogrammets grundlæggende undersøgelsesspørgsmål. På den baggrund er det videre projektdesign udformet og beskrives i rapportens del II: Projektdesign. Rapportens kapitel III er videndelen, hvor der gøres rede for den indsamlede viden; pointer og indsigter fra statistik, brugerundersøgelser, videnvandhuller samt et kort oprids over bibliotekets udviklingshistorie..com 10

11 PROJEKTDESIGN.COM 11

12 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN De forskningsbaserede input og det historiske blik på bibliotekets udvikling rejser følgende perspektiver for et modelprogram: Bibliotekets hovedformål Dannelses, oplysnings og kulturbegreberne er i sig selv tomme, og må defineres i forhold til den samtid og de normer, der lægger indhold i dem. En forsimplet udlægning af begreberne bag bibliotekets hovedformål og sammenholde dem med den historiske udvikling, kan medvirke til at tydeliggøre de problemstillinger, et modelprogram skal adressere: Dannelsesbegrebet dækker over flere forhold: Egentlig uddannelse dvs. tilegnelse af færdigheder og viden. I dag indtager biblioteket en relativt mindre rolle i den samlede uddannelsesindsats, og det generelle uddannelsesniveau er steget betydeligt. Personlig og kulturel dannelse, dvs. bred opdragelse til at kunne begå og orientere sig i samfundet lokalt, nationalt og globalt. Den personlige og kulturelle dannelse har med postmodernismen ændret karakter, og det store national kulturelle dannelsesprojekt er afløst af individuelle fragmentarisk sammenstykkede dannelsesprocesser. Oplysningsbegrebet er normativt mere uproblematisk. Der er udbredt enighed om, at et højt oplysningsniveau er godt. Men bibliotekets centrale rolle som formidler af oplysninger til borgerne er afløst af en spredt oplysnings og kommunikationsindsats fra alle dele af den offentlige sektor på alle niveauer. Biblioteket anses ikke som den institution, der på statens/det offentliges vegne varetager oplysningsopgaven. Oplysningsopgaven har været varetaget lokalt bl.a. som følge af datidens medieformater. Opgaven har dog oprindeligt været et nationalt anliggende. I dag står biblioteket i stadigt højere grad som en lokal institution, eftersom den nationale opgave også varetages af mange andre. Dog forsøger bibliotekerne sig med fælles nationale programmer, som Lær mere om IT der realiseres lokalt. De kulturelle aktiviteter, der folder sig ud inden for bibliotekets ramme har parallelt med udviklingen af medier og massekultur gået fra at være et spørgsmål om at stille litteratur til rådighed, til at omfatte en stadigt bredere vifte af kulturelle tilbud delvist i konkurrence med den kommercielle massekultur, delvist som supplement..com 12

13 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Bibliotekets forandringer er i særdeleshed efter digitaliseringens gennembrud, drevet af mediernes dvs. materialernes udvikling. Bud på reformulering af de klassiske hovedformål Der findes flere bud på at reformulere bibliotekets hovedformål. Modellen for vidensamfundets bibliotek repræsenterer ét bud, der beskriver fire rum for hhv. læring, inspiration, møde og det performative. Medieforskningen tilbyder en anden omskrivning af de klassiske hovedopgaver oplysning, dannelse og kulturel aktivitet til information (måder at se verden på som vi stiller til rådighed for hinanden) overfor kommunikation (der handler om at facilitere og tilvejebringe muligheder), som muliggør handling (identitetsdannelse, peer to peer groups, græsrodsforeninger, mv.). Gældende for begge tilgange er, at de er teoretisk funderede og tænkt indefra og ud, så at sige. Det særlige et sted Der gives fra forskerside udtryk for, at biblioteket er noget særligt og bør videreudvikle det særlige, biblioteket kan med fokus på et relationelt perspektiv, hvor.com 13

14 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN biblioteket navigerer sin position og rolle efter, hvilke opgaver, der ikke løftes af andre aktører i det omgivende samfund. Det vanskelige ved denne betragtning er, at biblioteket kan risikere at henstå som en residual og altså uden en veldefineret kerneopgave, der kan tydeliggøre dette særlige. Problemstillingen indebærer spørgsmål som: Hvordan får bibliotekerne en klar stemme, så bibliotekets selvforståelse ikke bygger på tilfældigheder? Hvad er det andet end at låne bøger, som brugerne gør, og hvad er værdien af det? (motivation og værdien) herunder rummet / stedet (som eksempel det tredje sted?) Har det med gratisbegrebet at gøre? Eller er gratis ikke det nye sort? Kræver attraktiviteten konkurrence? Noget af det særlige defineres bl.a. som det at tilbyde et sted. Et sted at mødes og et neutralt sted for borgernes informationserhvervelse. Et sted, hvor man kan stole på uvildigheden, og at der ikke er hverken offentlige eller private interesser på spil (hvilket problematiserer sammenlægning med fx borgerservice). Men hvad er det, rummet betyder for hvem?.com 14

15 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Demokratiet lokalt og nationalt Biblioteket er en lokal, kommunal institution, som også orienterer sig nationalt. Er der et spændingsfelt her ang. forskelligheder i syn på opgaven? Hvordan skaber biblioteket værdi for kommunen? Hvad er de kommunale udviklingsopgaver, hvor biblioteket kan være et værktøj? Er bibliotekets funktion fortsat at bidrage til at styrke demokratiet? Og hvad er så (overhovedet) opgaven, der kan lede til demokrati og social sammenhængskraft, hvis det er de effekter, der er bibliotekets berettigelse? Kan man forestille sig et demokratisk samfund uden folkebiblioteker? Hertil svarer forskerne, at det kan man meget vel. Men hvad er så de samfundsmæssigt tilsigtede effekter af biblioteket som institution? lokalt og nationalt? Hvad er det, samfundets udvikling har brug for i dag? hvor står vi samfundsmæssigt svagt (når det ikke længere er på adgangen til materialer)? Altså: Hvor spiller biblioteket bedst sin rolle? I nogle fortællinger opleves det næsten som om den historiske opgave er løst. Den oprindelige kernefunktion bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse er i vid udstrækning realiseret. I informations og vidensamfundet er adgangen til kundskaber og oplysning ikke længere en begrænset ressource (for de fleste). Biblioteket mærker stigende behov for at kunne identificere sig med en målgruppe det er svært at definere sig, når man er til for alle? Identitetskrisen er også betinget af bibliotekarernes forskellige/personlige strategier for at være i den situation, de er? Måske er der et generationsskifte på vej? Identitetskrise Identitetskrisen opleves nogle steder massivt, set indefra. Biblioteksvæsenet og de fagprofessionelle er oprigtigt søgende og i tvivl om, hvordan de skal definere sig..com 15

16 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Konklusion Givet karakteren af de perspektiverende spørgsmål kaldes der på en udefra og ind tilgang til en udviklingsorienteret undersøgelse af borgernes behov for biblioteker. En tilgang, som ikke er forankret i den eksisterende struktur og service, men i en forståelse af de opgaver, som borgerne søger bistand til at løse. En afdækning af muligheder for at redefinere sig selv kræver viden om, hvilke umødte behov befolkningen har alt afhængig af centrale socioøkonomiske variable i relation til kulturel aktivitet, uddannelse og oplysning. På tilsvarende vis bør det undersøges, hvilke samfundsmæssige effekter, der tilstræbes på kultur, uddannelse og oplysningsområderne? Omvendt må en fremadstræbende udvikling af biblioteket forudsætte, at den baserer sig på en ny udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, som biblioteket besidder, og en forståelse af den værdi og betydning biblioteket giver alle de brugere, som benytter det i dag. Her er det et spørgsmål om at komme nærmere oplevelsen (den oplevede værdi) af det særlige hvad er det ved biblioteket, der gør det attraktivt for de tilfredse brugere? Modelprogrammet skal ikke give endelige svar på, hvad biblioteket skal gøre og være. Det skal tilbyde mulighed for, at man nationalt og lokalt har et anvendeligt prioriteringsværktøj til at træffe beslutninger om hvilke mål, man ønsker at opstille for bibliotekerne og alt afhængig af målsætning står med et solidt grundlag for at skabe nye løsninger baseret på indsigt i brugernes behov. Overordnet kan bibliotekets udfordringer anskues fra tre forskellige vinkler, som kan medvirke til at kaste nyt lys på en mulig udvikling af bibliotekerne og forståelsen af bibliotekskvalitet i det 21. århundrede: 1. Borgernes forhold til oplysning, udannelse og kultur information, kommunikation og handling. 2. Den politiske ambition med biblioteket og forestillinger om hvilke effekter bibliotekets skal skabe samfundsmæssigt lokalt og nationalt. 3. Bibliotekets selvforståelse og kompetencer bibliotekets særlige bidrag til borgernes og samfundets udvikling..com 16

17 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Indskrives de identificerede udfordringer i en model, der definerer offentlig kvalitet ud fra hhv. borgernes, politikernes og de fagprofessionelles perspektiv, giver det anledning følgende spørgsmål: 1. Hvordan er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, (ud)dannelse & kulturel aktivitet anno 2010? 2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske aktører de konkrete effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe? 3. Hvilken værdi oplever brugerne, at biblioteket tilvejebringer? 4. Hvilke muligheder rummer bibliotekernes kernekompetencer for at imødekomme borgenes behov og øge den oplevede kvalitet? 5. Hvad er høj biblioteketskvalitet? (hvordan gøres det særlige godt?) 6. Hvordan bør biblioteket prioriteres i henhold til de opgaver, det løser? 2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske aktører de konkrete effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe? 1. Hvordan er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, kultur & uddannelse anno 2010? Borgernes oplevede kvalitet Politisk kvalitet 3. Hvilken værdi oplever brugerne, at biblioteket tilvejebringer? 6. Hvordan bør bibliotekets prioriteres i henhold til de opgaver, det løser? 5. Hvad er høj biblioteketskvalitet? Professionel kvalitet 4. Hvilke muligheder skaber bibliotekernes kernekompetencer for at imødekomme borgenes behov og øge den oplevede kvalitet?.com 17

18 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Der er tale om tre forskellige typer af problemstillinger, som kan angribes særskilt og ud fra forskellige tilgange: 1. Spørgsmål, der knytter sig til borger perspektivet kan undersøges gennem etnografisk baserede undersøgelser. 2. Spørgsmålet om de politiske forestillinger om bibliotekets formål, må undersøges både lokalt og nationalt kvalitativt gennem interviews og diskursanalyse, eller kvantitativt gennem budgetanalyse, analyse af kommunale strategier, spørgeskemaundersøgelser etc. 3. En undersøgelse af det fagprofessionelle perspektiv, kan tilrettelægges som en analyse af bibliotekernes kerne kompetencer og fysiske rammer. Hvad er nationale og lokale politiske forestillinger om hvilke Politisk kvalitet effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe Hvad er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, kultur & uddannelse kultur anno Borgernes oplevede kvalitet Hvilken værdi oplever brugerne at biblioteket tilvejebringer? 2 Hvordan bør bibliotekets prioriteres i henhold til de opgaver det løser? Hvad er høj bibliotekets kvalitet? Professionel kvalitet Hvilke muligheder skaber bibliotekernes kerne kompetencer for at imødekomme borgenes behov og 3 øge den oplevede kvalitet.com 18

19 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Alt i alt har projektkvalificeringen afdækket en række problemstillinger. Det kan være vanskeligt og en ganske omfattende opgave at integrere alle problemstillinger i en samlet undersøgelse. Det er vores vurdering, at det borgercentrerede perspektiv vil udgøre det bedste udgangspunkt for et modelprogram, der jo som sin hensigt har at tilbyde lokale aktører et solidt grundlag for udformning af strategier for biblioteksservice. De politiske og fagprofessionelle perspektiver vil i nogen udstrækning kunne indarbejdes som anbefalinger om, hvordan programmet kan anvendes. Med det udgangspunkt kan der formuleres en ramme for modelprogrammets udvikling. Borgernes oplevede kvalitet Politisk kvalitet Anvendelse Professionel kvalitet.com 19

20 MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK Grundlaget for et modelprogram er en dybdegående undersøgelse borgernes behov. Tilrettelæggelse af en borgercentreret etnografisk baseret undersøgelse forudsætter afgrænsning dvs. klarhed over undersøgelsens scope og optik. Scope definerer hvem. Hvad er det for et udsnit af befolkningen, undersøgelsen vil kigge nærmere på. Optikken definerer, hvike nøglespørgsmål, undersøgelsen ønsker at belyse hvordan er undersøgelsens nysgerrighed formuleret? Scope: Biblioteket er et tilbud for alle borgere. Derfor må en undersøgelse søge at dække et bredt udsnit af befolkningen. Den mest overordnede variabel, der skal sikres indfanget, er brugere og ikkebrugere af biblioteket som lokalt sted Både brugere og ikkebrugere må anskues i forhold til en række typiske demografiske variable, som køn, bopæl, alder, etnicitet og uddannelsesniveau. For at kunne forny biblioteket er der behov for at forstå, hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation til bibliotekets kerneopgaver, og for at tegne et billede af borgerne som ikke blot reproducerer bibliotekets traditionelle selvforståelse og nuværende struktur og tilbud. Via kvalitativ etnografisk metode kan der tilvejebringes det nødvendige grundlag for at identificere umødte behov og tematikker af væsentlig betydning for den oplevede værdi af biblioteket. Kvalitative indsigter i brugere og ikkebrugeres livs og forestillingsverdner giver mulighed for at stille nye spørgsmål. Disse gøres dernæst til genstand for en opfølgende kvantitativ og repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af hvilke behov, der vægtes af hvem blandt hhv. brugere og ikke brugere. I den forbindelse vil projektet søge at inddrage de informationsvidenskabelige akademier (IVA) i København, Aalborg samt SDU. Der gennemføres stakeholderworkshops med bibliotekschefer med henblik på at sikre forankring af projektet og formidling i et format, som understøtter beslutningsprocesser i biblioteksvæsnet og kommunerne. For at sikre spredning på udvælgelseskriterier rekrutteres 40 brugere, der regelmæssigt kommer på biblioteket og 40 ikkebrugere til undersøgelsen..com 20

21 MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK Optik: For at identificere umødte behov for hhv. brugere og ikkebrugere i forbindelse med oplysning, (ud)dannelse og kulturel aktivitet vil modelprogrammet bygge på en undersøgelse af: 1. borgeres forestillinger, praksis og oplevede barrierer vedr. oplysning, (ud)dannelse og kulturel aktivitet. Hvad er det for aktiviteter, og hvordan gør man dem? Hvad er det ønskede resultat; hvad er det for opfattelser og ønsker, der knytter sig til oplysning, (ud)dannelse og kulturel aktivitet hvad er det, man ønsker at opnå derigennem? Hvad er vanskeligt i den forbindelse hvor støder man på barrierer eller problemer? 2. brugere og ikkebrugeres individuelle oplevelser af bibliotekets relevans og værdi i relation til oplysning, (ud) dannelse og kulturel aktivitet. Herunder ikkebrugernes bevæggrunde for at vælge biblioteket fra. Hvilke forestillinger knytter der sig til biblioteket for ikkebrugeres vedkommende? Undersøgelsen skal danne basis for en formulering af muligheder rettet mod at: udvikle nye tilbud til borgere, der ikke i dag finder biblioteket relevant. at øge kvaliteten af tilbud til specifikke brugersegmenter, baseret på en indsigt i, hvad der opleves særlig værdifuldt. På baggrund af undersøgelsesmaterialet udarbejdes en samlet analyse, der udpeger centrale dilemmaer & tematikker for borgernes oplevelser af biblioteket, relevansen af nuværende services og barrierer for anvendelse. I forlængelse heraf udarbejdes innovationsspor dvs. beskrivelse af mulige udviklingsretninger. Med afsæt i de identificerede innovationsspor kan der tilrettelægges et pilotprojekt givet at der kan tilvejebringes tilladelse til det hvor der registreres personlige brugerdata på et bibliotek, og de lokale transaktionsdata gøres til genstand for datamining med henblik på at udpege og realisere potentialer for nye personificerede services. Der opsamles i den forbindelse via Bibliotekschefforeningen erfaringer med igangværende projekter af den type..com 21

22 FORMIDLING & ANVENDELSE Analyse og innovationsspor gøres til genstand for en række sammenhængende fremtidsscenarier, som afprøves og kvalificeres på regionale workshops i biblioteksmiljøerne. Også her påtænkes Informationsvidenskabelig Akademi (IVA) samt SDU, inddraget. Modelprogrammets resultater og scenarier samles i et anvendelsesorienteret format, der præsenteres for alle interesserede kommuner ved en afsluttende national konference. Som en del af modelprogrammet udarbejdes et oplæg til, hvordan en proces for anvendelse af programmets viden kan tilrettelægges. Kommunerne kan efterfølgende rekvirere bistand til at anvende modelprogrammet i forbindelse med lokale strategiprocesser..com 22

23 HOVEDAKTIVITETER Projektet indebærer følgende hovedaktiviteter: 1. Projektetablering. Aktiviteten omfatter: Projektorganisering og opstarts workshop 2. Kvalitativ, etnografisk undersøgelse. Aktiviteten omfatter: Rekruttering af brugere og ikkebrugere, tilrettelæggelse og planlægning af interview, bearbejdning og analyse af data samt kvalificeringsworkshop med stakeholders. 3. Kvantitativ undersøgelse Aktiviteten omfatter: Formulering af spørgsmål på baggrund f kvalitative findings, opsætning af spørgeskema, rekruttering af repræsentativt panel, gennemførelse af undersøgelse og analyse. 4. Samlet analyse Aktiviteten omfatter: Samling af kvalitative og kvantitative findings og kvalificerings workshop med stakeholders. 5. Formulering af innovationsspor Aktiviteten omfatter: konceptualisering og beskrivelse af mulige udviklingsretninger på baggrund af indsigter. 6. Formidling af analyse og innovationsspor. Aktiviteten omfatter selve udarbejdelsen af modelprogrammet. Hertil kommer supplerende aktiviteter. 7. Etablering af pilotprojekt vedr. udvidet anvendelse af transaktionsdata. Aktiviteten omfatter: Projektdesign, indhentning af tilladelser, system opsætning og udtræk, data analyse, design af services & test af services, 8. Formidlings konferencer. Aktiviteten omfatter: Planlægning, markedsføring og afholdelse af konferencer. 1 national og 5 regionale.com 23

24 TIDSPLAN.COM 24

25 BUDGET Modelprogram for fremtidens Biblioteksservice en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen (fase 23) Resultat Budget Egen finansiering Anden finansiering Ansøgt Lønudgifter , , ,00 Konsulent , ,00 Materiale Publicering , ,00 Møder og rejser , ,00 Andre udgifter 9.000, ,00 0,00 0, , ,00 0, ,00.COM 25

26 VIDENDEL.COM 26

27 OVERBLIK Videndelen indeholder data, indsigter og refleksioner genereret ud fra nedenstående kilder, der i det følgende gennemgås én for én: Forskningsbaseret kvalificering: To afholdte videnvandhuller omhandlende bibliotekets hovedformål, kernekompetencer og selvforståelse. Statistik: Kulturvane undersøgelse 2004 Folke og Forskningsbiblioteksstatistik (200809) Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS) KPI Index Biblioteksbarometret Brugerundersøgelser: Via Bibliotekschefforeningen er bibliotekscheferne blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af nyere brugerundersøgelser. Det har givet en pulje på 25 undersøgelser primært gennemført i og med en bred geografisk spredning. Historisk rids: Bibliotekets udvikling er kort beskrevet på baggrund af publikationerne: Dyrbye, SvaneMikkelsen, Lørring og Ørum, 2005: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening (Danmarks Biblioteksforenings Forlag) Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010: Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for Bibliotek og Medier) Bibliotekssystemer: Refleksion over potentialet i at udnytte informationsmængden tilknyttet de talrige daglige transaktioner, som bibliotekerne gennemfører..com 27

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Af Christine Bruun Programleder og udviklingskonsulent Udviklingssektionen, Roskilde Bibliotekerne Disposition: Hvordan arbejder Roskilde

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI TAL OG TILGANG Fakta: Ca. 47.000 indbyggere Ingen hovedby, 3 lige store byer, alle med kulturhuse. Et mindre bibliotek. Ca. 21 årsværk biblioteker, ca. 2 kulturhuse

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab

Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab Udviklingsforum: Medborgerskab og bibliotekerne Synopsis Albertslund Bibliotek Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab Problemformulering: Hvad skal processen

Læs mere

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm BIBLIOTEKET KAN Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm Forår 2013 UiWE Roskildebibliotekerne Biblioteker under udvikling 2 Velkommen UDVEKSLING

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Indhold Forord 11 Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Michael Cotta-Schønberg Indledning: Er forskningsbibliotekerne i krise?

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger. Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015

Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger. Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015 Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015 1 Disposition 1. Analysens formål og bibliotekernes samfundsbidrag 2. Bibliotekets udgiftsniveau

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere