OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK."

Transkript

1 OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK. Støttet af.com 1

2 Har biblioteket sejret sig ihjel? Står det i dag som et monument over industrisamfundets behov for oplyste borgere? Hvad skal vi med biblioteker?.com 2

3 Hvad skal vi med biblioteker? Nærværende rapport er udarbejdet af Copenhagen Living Lab med bidrag fra: Danmarks Biblioteksforening Hellen Niegaard Michel SteenHansen Slagelse Bibliotekerne MaiBritt Kelstrup Jeppe Debois Baandrup (tidl. udviklingschef) Roskilde Bibliotekerne Peter Høybye Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard September 2010 Mie Bjerre Thomas HammerJakobsen.COM 3

4 FORORD I januar 2010 bevilligede biblioteksstyrelsen midler til gennemførelse af første fase i projektet: Modelprogram for fremtidens biblioteksservice etnografisk baseret undersøgelse. I bevilligestilsagnet fremgår det: Af kulturvaneundersøgelserne, der gennemføres hver 5. år fremgår det, at 30 % af danskerne aldrig kommer på biblioteket. Der findes p.t. ingen landsdækkende undersøgelser, der beskæftiger sig med hvorfor 30 % af danskerne ikke finder bibliotekerne relevante. Projektets formål er at tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikkebrugere, baseret på etnografiske undersøgelser. Projektet er unikt og interessant og vil kunne danne baggrund for etablering af et bedre, statistisk baseret vidensgrundlag om folkebibliotekernes brugere og ikke brugere samt disses adfærdsmønstre og præferencer i forhold til brugen af folkebibliotekerne. Projektets første fase har haft til hensigt at udvikle et kvalificeret grundlag for formulering af det undersøgelsesdesign, som tegner projektets næste skridt, samt at opstille modeller for den samlede gennemførelse af projektet. Med nærværende rapport afsluttes projektets fase 1. Rapporten indeholder en beskrivelse af, hvordan problemstillingen vedr. fremtidens bibliotek er blevet kvalificeret, og opstiller på den baggrund en ramme for den videre udvikling af et modelprogram for fremtidens bibliotek. Afslutningsvist opstiller rapporten to modeller for gennemførelse af projektets næste faser. Copenhagen Living Lab, København, september 2010.COM 4

5 INDHOLD I: Baggrund Ambition, formål & mål Om modelprogram Biblioteket under pres Hvad har vi gjort i fase 1? II: Projektdesign 5. Centrale spørgsmål & undersøgelsesdesign 6. Scope & optik 7. Formidling & anvendelse 8. Hovedaktiviteter og budget III: Videndel 9. Overblik 10. Biblioteks statistik 11. Brugerundersøgelser 12. Bibliotekssystemerne i Danmark. 13. Hvad fortæller den eksisterende viden? 14. Forskningsbaseret kvalificering af problemstilling 15. Historisk rids: Bibliotekets 4 faser IV: Bilag i. Oversigt over indkomne brugerundersøgelser ii. Inspiration fra den britiske strategi om Idea Stores.COM 5

6 BAGGRUND.COM 6

7 AMBITION, FORMÅL & MÅL Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. 30 % af danskerne kommer aldrig på biblioteket og kommunerne overvejer, hvordan bibliotekerne bringes bedre i spil. En undersøgelse af borgernes forhold til folkebibliotekernes formål, frigjort fra nuværende struktur, kan supplere tænkningen om vidensamfundets bibliotek (Folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010) og kaste nyt lys over bibliotekets mulige udvikling: Hvilke forestillinger og praksis har borgerne i relation til de opgaver, som det er bibliotekets hovedformål at understøtte? Hvordan tegnes et billede, der ikke blot reproducerer bibliotekets nuværende selvforståelse, struktur og tilbud? Ambition: Det er projektets ambition at tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikkebrugere. Kernen i projektet er etnografisk baserede undersøgelser, som vil tilvejebringe en dyb kvalitativ forståelse af danskernes bibliotekskultur. Hermed skabes grundlag for en brugercentreret tilgang til udvikling af biblioteker. Projektet bygger på metoder hentet fra brugerdreven innovation, udviklet og praktiseret af Copenhagen Living Lab. Projektets resultater skal kunne anvendes i en længere årrække. Formål: En bredt anvendelig analyse af borgeres forhold til biblioteket og identifikation af opgaver, der relaterer sig til bibliotekets hovedformål. Analysen skal kunne bruges som input i strategiske beslutningsprocesser om udformning af fremtidens biblioteker. Mål: At producere et modelprogram, der formidler projektets resultater i et direkte anvendeligt format. Anvendelsen af modelprogrammet skal medvirke til, at kvaliteten af fremtidens biblioteksservice opleves relevant for en større del af danskerne, end i dag. Projektets første fase har haft til hensigt at skabe et kvalificeret fundament for formulering af undersøgelsesdesignet til grund for analysen. Der er til dette formål gennemført følgende aktiviteter: 1. Tilvejebringelse af statistisk overblik og inddragelse af bibliotekers erfaringer med brugerundersøgelser 2. Gennemførelse af forskningsbaserede videnvandhuller 3. Kvalificeringsworkshop 4. design af fase 2 og 3.COM 7

8 OM MODELPROGRAM Et brugerorienteret modelprogram, som nærværende projekt sigter mod, kan beskrives som en anvendelsesorienteret formidling af viden om borgeres behov i relation til bibliotekets hovedformål med centrale og decentrale beslutningstagere som målgruppe. Et modelprogram kan med fokus på slutbrugeren berige Styrelsens målorienterede udviklingsmodel for vidensamfundets bibliotek (udviklet af SkotHansen, Rasmussen og Jochumsen) ved at tilbyde en dybtgående borger og brugercentreret beskrivelse af nutidige og fremtidige behov i forhold til biblioteksservice og indretning af serviceydelser. For at skabe biblioteker, der fungerer og virker optimalt, bør man have en indtrængende forståelse af bibliotekets egentlige formål, de behov og ønsker, som biblioteksbrugere har samt de arbejdsprocesser, der finder sted. Modelprogrammet skal fungere som inspiration, opslagsværk, idéliste og prioriteringsværktøj for kommunernes udvikling af bibliotekerne. Modelprogrammet kan anvendes af alle kommuner i landet, så det giver inspiration til nye og bedre løsninger, der kan realiseres inden for kommunernes økonomiske råderum. Bibliotekerne er ikke én virksomhed, men underlagt statslig rammelovgivning og decentral kommunal forvaltning. Behovet for input til udvikling af strategier for fremtidens biblioteker er dog ikke af den grund mindre. Vilkårene er blot således, at det kan være vanskeligt for de enkelte kommuner at løfte opgaven. Kernen i udformningen af et modelprogram for fremtidens biblioteker er at afdække, afklare og udvikle begreber, principper og processer, der kan anvendes i en konkret fastlæggelse af relationerne mellem borgere & service. Et modelprogram skal kunne bruges. Et modelprogram skal være en hjælp til at skabe kvalitetsforbedringer, også hvor der ikke er rum og ressourcer til det ypperste. Et modelprogram skal udformes, så der gives beslutningstagere og projektudviklere en lyst, og en hjælp, til at gøre deres bedste inden for de rammer, der findes. Modelprogrammet vil derfor tilvejebringe indsigt og innovationsspor på tre niveauer: 1. Kvalitetsforbedringer dvs. grundlag for iværksættelse af service redesign. 2. Serviceinnovation dvs. grundlag for udvikling af nye services til bestemte borgere. 3. Radikal innovation dvs. formulering af nye paradigmer for bibliotekets virke. Modelprogrammets resultater samles i et anvendelsesorienteret format, som præsenteres for alle interesserede kommuner ved en afsluttende konference..com 8

9 BIBLIOTEKET UNDER PRES Generelt set er bibliotekernes økonomiske situation under pres. Undersøgelsen af 2010budgetterne viser, at 61 af landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 %. 14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 % og en enkelt er helt oppe på 14,4 %. Det samlede gennemsnitlige fald for alle 98 kommuner er på 0,4 % i forhold til > 3 % stigning 0 3 % stigning 0 % status quo 0 3 % reduktion 3 6 % reduktion Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår, som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og udformning er ændret. Megatrends som globalisering, digitalisering, individualisering og fremvækst af videnøkonomi ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne. Indikatorer på denne voksende inkongruens ses bl.a. i kraft af: At de biblioteksansatte slås med deres faglige identitet At kommunerne overvejer sammenlægning af bibliotek og bredere borgerserviceopgaver At 1/3 af borgerne aldrig går på biblioteket Den røde tråd i biblioteksvirksomheden har gennem årene været en demokratisk bestræbelse over for den danske befolkning: En ligelig oplysningsservice for alle som svar på industrisamfundets udfordringer. Er den oprindelige opgave i virkeligheden løst? Har biblioteket nærmest sejret sig ihjel? Under alle omstændigheder trænger behovet sig på for at forstå, hvad det er for en service, der er brug for i dag? Hvad skal den indeholde, og hvordan skal den tilvejebringes for at opleves relevant og meningsfuld for borgere i vidensamfundet? Det er den nysgerrighed, der udgør modelprogrammets afsæt. 6 9 % reduktion > 9 % reduktion.com 9

10 HVAD HAR VI GJORT I FASE 1? Hensigten med aktiviteterne i fase 1 har været dels at afdække eksisterende kilder til viden om borgernes forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål, og dels at begrebssætte bibliotekets selvforståelse og kerneopgaver. Overblik over eksisterende viden er tilvejebragt på følgende måder: Danmarks Biblioteksforening har identificeret og vurderet tilgængelige statistiske data af relevans for problemstillingen. Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne i hele landet blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af nyere brugerundersøgelser. De indsendte undersøgelser er kategoriseret og vurderet i relation til projektets problemstilling. En oversigt over de indkomne undersøgelser fremgår af bilag 1. Der er gennemført to såkaldte videnvandhuller, som er en effektiv model for erhvervelse af forskningsbaseret viden om service og brugere. På et videnvandhul inviteres 4 5 forskere fra forskellige discipliner til at give konstruktiv og systematisk feedback på en problemstilling, mulighed eller konkret idé. Videnvandhullerne har haft deltagelse af fagprofessionelle og forskere med viden om samfunds og biblioteksudvikling, medier, oplysning og dannelse, for på den måde at bidrage til at kvalificere og skærpe projektets forståelse af centrale spørgsmål og variable. Den indsamlede viden er gjort til genstand for en workshop i projektgruppen med det formål at drøfte pointerne i fællesskab og give input til formulering af modelprogrammets grundlæggende undersøgelsesspørgsmål. På den baggrund er det videre projektdesign udformet og beskrives i rapportens del II: Projektdesign. Rapportens kapitel III er videndelen, hvor der gøres rede for den indsamlede viden; pointer og indsigter fra statistik, brugerundersøgelser, videnvandhuller samt et kort oprids over bibliotekets udviklingshistorie..com 10

11 PROJEKTDESIGN.COM 11

12 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN De forskningsbaserede input og det historiske blik på bibliotekets udvikling rejser følgende perspektiver for et modelprogram: Bibliotekets hovedformål Dannelses, oplysnings og kulturbegreberne er i sig selv tomme, og må defineres i forhold til den samtid og de normer, der lægger indhold i dem. En forsimplet udlægning af begreberne bag bibliotekets hovedformål og sammenholde dem med den historiske udvikling, kan medvirke til at tydeliggøre de problemstillinger, et modelprogram skal adressere: Dannelsesbegrebet dækker over flere forhold: Egentlig uddannelse dvs. tilegnelse af færdigheder og viden. I dag indtager biblioteket en relativt mindre rolle i den samlede uddannelsesindsats, og det generelle uddannelsesniveau er steget betydeligt. Personlig og kulturel dannelse, dvs. bred opdragelse til at kunne begå og orientere sig i samfundet lokalt, nationalt og globalt. Den personlige og kulturelle dannelse har med postmodernismen ændret karakter, og det store national kulturelle dannelsesprojekt er afløst af individuelle fragmentarisk sammenstykkede dannelsesprocesser. Oplysningsbegrebet er normativt mere uproblematisk. Der er udbredt enighed om, at et højt oplysningsniveau er godt. Men bibliotekets centrale rolle som formidler af oplysninger til borgerne er afløst af en spredt oplysnings og kommunikationsindsats fra alle dele af den offentlige sektor på alle niveauer. Biblioteket anses ikke som den institution, der på statens/det offentliges vegne varetager oplysningsopgaven. Oplysningsopgaven har været varetaget lokalt bl.a. som følge af datidens medieformater. Opgaven har dog oprindeligt været et nationalt anliggende. I dag står biblioteket i stadigt højere grad som en lokal institution, eftersom den nationale opgave også varetages af mange andre. Dog forsøger bibliotekerne sig med fælles nationale programmer, som Lær mere om IT der realiseres lokalt. De kulturelle aktiviteter, der folder sig ud inden for bibliotekets ramme har parallelt med udviklingen af medier og massekultur gået fra at være et spørgsmål om at stille litteratur til rådighed, til at omfatte en stadigt bredere vifte af kulturelle tilbud delvist i konkurrence med den kommercielle massekultur, delvist som supplement..com 12

13 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Bibliotekets forandringer er i særdeleshed efter digitaliseringens gennembrud, drevet af mediernes dvs. materialernes udvikling. Bud på reformulering af de klassiske hovedformål Der findes flere bud på at reformulere bibliotekets hovedformål. Modellen for vidensamfundets bibliotek repræsenterer ét bud, der beskriver fire rum for hhv. læring, inspiration, møde og det performative. Medieforskningen tilbyder en anden omskrivning af de klassiske hovedopgaver oplysning, dannelse og kulturel aktivitet til information (måder at se verden på som vi stiller til rådighed for hinanden) overfor kommunikation (der handler om at facilitere og tilvejebringe muligheder), som muliggør handling (identitetsdannelse, peer to peer groups, græsrodsforeninger, mv.). Gældende for begge tilgange er, at de er teoretisk funderede og tænkt indefra og ud, så at sige. Det særlige et sted Der gives fra forskerside udtryk for, at biblioteket er noget særligt og bør videreudvikle det særlige, biblioteket kan med fokus på et relationelt perspektiv, hvor.com 13

14 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN biblioteket navigerer sin position og rolle efter, hvilke opgaver, der ikke løftes af andre aktører i det omgivende samfund. Det vanskelige ved denne betragtning er, at biblioteket kan risikere at henstå som en residual og altså uden en veldefineret kerneopgave, der kan tydeliggøre dette særlige. Problemstillingen indebærer spørgsmål som: Hvordan får bibliotekerne en klar stemme, så bibliotekets selvforståelse ikke bygger på tilfældigheder? Hvad er det andet end at låne bøger, som brugerne gør, og hvad er værdien af det? (motivation og værdien) herunder rummet / stedet (som eksempel det tredje sted?) Har det med gratisbegrebet at gøre? Eller er gratis ikke det nye sort? Kræver attraktiviteten konkurrence? Noget af det særlige defineres bl.a. som det at tilbyde et sted. Et sted at mødes og et neutralt sted for borgernes informationserhvervelse. Et sted, hvor man kan stole på uvildigheden, og at der ikke er hverken offentlige eller private interesser på spil (hvilket problematiserer sammenlægning med fx borgerservice). Men hvad er det, rummet betyder for hvem?.com 14

15 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Demokratiet lokalt og nationalt Biblioteket er en lokal, kommunal institution, som også orienterer sig nationalt. Er der et spændingsfelt her ang. forskelligheder i syn på opgaven? Hvordan skaber biblioteket værdi for kommunen? Hvad er de kommunale udviklingsopgaver, hvor biblioteket kan være et værktøj? Er bibliotekets funktion fortsat at bidrage til at styrke demokratiet? Og hvad er så (overhovedet) opgaven, der kan lede til demokrati og social sammenhængskraft, hvis det er de effekter, der er bibliotekets berettigelse? Kan man forestille sig et demokratisk samfund uden folkebiblioteker? Hertil svarer forskerne, at det kan man meget vel. Men hvad er så de samfundsmæssigt tilsigtede effekter af biblioteket som institution? lokalt og nationalt? Hvad er det, samfundets udvikling har brug for i dag? hvor står vi samfundsmæssigt svagt (når det ikke længere er på adgangen til materialer)? Altså: Hvor spiller biblioteket bedst sin rolle? I nogle fortællinger opleves det næsten som om den historiske opgave er løst. Den oprindelige kernefunktion bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse er i vid udstrækning realiseret. I informations og vidensamfundet er adgangen til kundskaber og oplysning ikke længere en begrænset ressource (for de fleste). Biblioteket mærker stigende behov for at kunne identificere sig med en målgruppe det er svært at definere sig, når man er til for alle? Identitetskrisen er også betinget af bibliotekarernes forskellige/personlige strategier for at være i den situation, de er? Måske er der et generationsskifte på vej? Identitetskrise Identitetskrisen opleves nogle steder massivt, set indefra. Biblioteksvæsenet og de fagprofessionelle er oprigtigt søgende og i tvivl om, hvordan de skal definere sig..com 15

16 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Konklusion Givet karakteren af de perspektiverende spørgsmål kaldes der på en udefra og ind tilgang til en udviklingsorienteret undersøgelse af borgernes behov for biblioteker. En tilgang, som ikke er forankret i den eksisterende struktur og service, men i en forståelse af de opgaver, som borgerne søger bistand til at løse. En afdækning af muligheder for at redefinere sig selv kræver viden om, hvilke umødte behov befolkningen har alt afhængig af centrale socioøkonomiske variable i relation til kulturel aktivitet, uddannelse og oplysning. På tilsvarende vis bør det undersøges, hvilke samfundsmæssige effekter, der tilstræbes på kultur, uddannelse og oplysningsområderne? Omvendt må en fremadstræbende udvikling af biblioteket forudsætte, at den baserer sig på en ny udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, som biblioteket besidder, og en forståelse af den værdi og betydning biblioteket giver alle de brugere, som benytter det i dag. Her er det et spørgsmål om at komme nærmere oplevelsen (den oplevede værdi) af det særlige hvad er det ved biblioteket, der gør det attraktivt for de tilfredse brugere? Modelprogrammet skal ikke give endelige svar på, hvad biblioteket skal gøre og være. Det skal tilbyde mulighed for, at man nationalt og lokalt har et anvendeligt prioriteringsværktøj til at træffe beslutninger om hvilke mål, man ønsker at opstille for bibliotekerne og alt afhængig af målsætning står med et solidt grundlag for at skabe nye løsninger baseret på indsigt i brugernes behov. Overordnet kan bibliotekets udfordringer anskues fra tre forskellige vinkler, som kan medvirke til at kaste nyt lys på en mulig udvikling af bibliotekerne og forståelsen af bibliotekskvalitet i det 21. århundrede: 1. Borgernes forhold til oplysning, udannelse og kultur information, kommunikation og handling. 2. Den politiske ambition med biblioteket og forestillinger om hvilke effekter bibliotekets skal skabe samfundsmæssigt lokalt og nationalt. 3. Bibliotekets selvforståelse og kompetencer bibliotekets særlige bidrag til borgernes og samfundets udvikling..com 16

17 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Indskrives de identificerede udfordringer i en model, der definerer offentlig kvalitet ud fra hhv. borgernes, politikernes og de fagprofessionelles perspektiv, giver det anledning følgende spørgsmål: 1. Hvordan er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, (ud)dannelse & kulturel aktivitet anno 2010? 2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske aktører de konkrete effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe? 3. Hvilken værdi oplever brugerne, at biblioteket tilvejebringer? 4. Hvilke muligheder rummer bibliotekernes kernekompetencer for at imødekomme borgenes behov og øge den oplevede kvalitet? 5. Hvad er høj biblioteketskvalitet? (hvordan gøres det særlige godt?) 6. Hvordan bør biblioteket prioriteres i henhold til de opgaver, det løser? 2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske aktører de konkrete effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe? 1. Hvordan er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, kultur & uddannelse anno 2010? Borgernes oplevede kvalitet Politisk kvalitet 3. Hvilken værdi oplever brugerne, at biblioteket tilvejebringer? 6. Hvordan bør bibliotekets prioriteres i henhold til de opgaver, det løser? 5. Hvad er høj biblioteketskvalitet? Professionel kvalitet 4. Hvilke muligheder skaber bibliotekernes kernekompetencer for at imødekomme borgenes behov og øge den oplevede kvalitet?.com 17

18 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Der er tale om tre forskellige typer af problemstillinger, som kan angribes særskilt og ud fra forskellige tilgange: 1. Spørgsmål, der knytter sig til borger perspektivet kan undersøges gennem etnografisk baserede undersøgelser. 2. Spørgsmålet om de politiske forestillinger om bibliotekets formål, må undersøges både lokalt og nationalt kvalitativt gennem interviews og diskursanalyse, eller kvantitativt gennem budgetanalyse, analyse af kommunale strategier, spørgeskemaundersøgelser etc. 3. En undersøgelse af det fagprofessionelle perspektiv, kan tilrettelægges som en analyse af bibliotekernes kerne kompetencer og fysiske rammer. Hvad er nationale og lokale politiske forestillinger om hvilke Politisk kvalitet effekter bibliotekerne skal medvirke til at skabe Hvad er borgernes forestillinger & praksis i relation til oplysning, kultur & uddannelse kultur anno Borgernes oplevede kvalitet Hvilken værdi oplever brugerne at biblioteket tilvejebringer? 2 Hvordan bør bibliotekets prioriteres i henhold til de opgaver det løser? Hvad er høj bibliotekets kvalitet? Professionel kvalitet Hvilke muligheder skaber bibliotekernes kerne kompetencer for at imødekomme borgenes behov og 3 øge den oplevede kvalitet.com 18

19 CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Alt i alt har projektkvalificeringen afdækket en række problemstillinger. Det kan være vanskeligt og en ganske omfattende opgave at integrere alle problemstillinger i en samlet undersøgelse. Det er vores vurdering, at det borgercentrerede perspektiv vil udgøre det bedste udgangspunkt for et modelprogram, der jo som sin hensigt har at tilbyde lokale aktører et solidt grundlag for udformning af strategier for biblioteksservice. De politiske og fagprofessionelle perspektiver vil i nogen udstrækning kunne indarbejdes som anbefalinger om, hvordan programmet kan anvendes. Med det udgangspunkt kan der formuleres en ramme for modelprogrammets udvikling. Borgernes oplevede kvalitet Politisk kvalitet Anvendelse Professionel kvalitet.com 19

20 MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK Grundlaget for et modelprogram er en dybdegående undersøgelse borgernes behov. Tilrettelæggelse af en borgercentreret etnografisk baseret undersøgelse forudsætter afgrænsning dvs. klarhed over undersøgelsens scope og optik. Scope definerer hvem. Hvad er det for et udsnit af befolkningen, undersøgelsen vil kigge nærmere på. Optikken definerer, hvike nøglespørgsmål, undersøgelsen ønsker at belyse hvordan er undersøgelsens nysgerrighed formuleret? Scope: Biblioteket er et tilbud for alle borgere. Derfor må en undersøgelse søge at dække et bredt udsnit af befolkningen. Den mest overordnede variabel, der skal sikres indfanget, er brugere og ikkebrugere af biblioteket som lokalt sted Både brugere og ikkebrugere må anskues i forhold til en række typiske demografiske variable, som køn, bopæl, alder, etnicitet og uddannelsesniveau. For at kunne forny biblioteket er der behov for at forstå, hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation til bibliotekets kerneopgaver, og for at tegne et billede af borgerne som ikke blot reproducerer bibliotekets traditionelle selvforståelse og nuværende struktur og tilbud. Via kvalitativ etnografisk metode kan der tilvejebringes det nødvendige grundlag for at identificere umødte behov og tematikker af væsentlig betydning for den oplevede værdi af biblioteket. Kvalitative indsigter i brugere og ikkebrugeres livs og forestillingsverdner giver mulighed for at stille nye spørgsmål. Disse gøres dernæst til genstand for en opfølgende kvantitativ og repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af hvilke behov, der vægtes af hvem blandt hhv. brugere og ikke brugere. I den forbindelse vil projektet søge at inddrage de informationsvidenskabelige akademier (IVA) i København, Aalborg samt SDU. Der gennemføres stakeholderworkshops med bibliotekschefer med henblik på at sikre forankring af projektet og formidling i et format, som understøtter beslutningsprocesser i biblioteksvæsnet og kommunerne. For at sikre spredning på udvælgelseskriterier rekrutteres 40 brugere, der regelmæssigt kommer på biblioteket og 40 ikkebrugere til undersøgelsen..com 20

21 MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK Optik: For at identificere umødte behov for hhv. brugere og ikkebrugere i forbindelse med oplysning, (ud)dannelse og kulturel aktivitet vil modelprogrammet bygge på en undersøgelse af: 1. borgeres forestillinger, praksis og oplevede barrierer vedr. oplysning, (ud)dannelse og kulturel aktivitet. Hvad er det for aktiviteter, og hvordan gør man dem? Hvad er det ønskede resultat; hvad er det for opfattelser og ønsker, der knytter sig til oplysning, (ud)dannelse og kulturel aktivitet hvad er det, man ønsker at opnå derigennem? Hvad er vanskeligt i den forbindelse hvor støder man på barrierer eller problemer? 2. brugere og ikkebrugeres individuelle oplevelser af bibliotekets relevans og værdi i relation til oplysning, (ud) dannelse og kulturel aktivitet. Herunder ikkebrugernes bevæggrunde for at vælge biblioteket fra. Hvilke forestillinger knytter der sig til biblioteket for ikkebrugeres vedkommende? Undersøgelsen skal danne basis for en formulering af muligheder rettet mod at: udvikle nye tilbud til borgere, der ikke i dag finder biblioteket relevant. at øge kvaliteten af tilbud til specifikke brugersegmenter, baseret på en indsigt i, hvad der opleves særlig værdifuldt. På baggrund af undersøgelsesmaterialet udarbejdes en samlet analyse, der udpeger centrale dilemmaer & tematikker for borgernes oplevelser af biblioteket, relevansen af nuværende services og barrierer for anvendelse. I forlængelse heraf udarbejdes innovationsspor dvs. beskrivelse af mulige udviklingsretninger. Med afsæt i de identificerede innovationsspor kan der tilrettelægges et pilotprojekt givet at der kan tilvejebringes tilladelse til det hvor der registreres personlige brugerdata på et bibliotek, og de lokale transaktionsdata gøres til genstand for datamining med henblik på at udpege og realisere potentialer for nye personificerede services. Der opsamles i den forbindelse via Bibliotekschefforeningen erfaringer med igangværende projekter af den type..com 21

22 FORMIDLING & ANVENDELSE Analyse og innovationsspor gøres til genstand for en række sammenhængende fremtidsscenarier, som afprøves og kvalificeres på regionale workshops i biblioteksmiljøerne. Også her påtænkes Informationsvidenskabelig Akademi (IVA) samt SDU, inddraget. Modelprogrammets resultater og scenarier samles i et anvendelsesorienteret format, der præsenteres for alle interesserede kommuner ved en afsluttende national konference. Som en del af modelprogrammet udarbejdes et oplæg til, hvordan en proces for anvendelse af programmets viden kan tilrettelægges. Kommunerne kan efterfølgende rekvirere bistand til at anvende modelprogrammet i forbindelse med lokale strategiprocesser..com 22

23 HOVEDAKTIVITETER Projektet indebærer følgende hovedaktiviteter: 1. Projektetablering. Aktiviteten omfatter: Projektorganisering og opstarts workshop 2. Kvalitativ, etnografisk undersøgelse. Aktiviteten omfatter: Rekruttering af brugere og ikkebrugere, tilrettelæggelse og planlægning af interview, bearbejdning og analyse af data samt kvalificeringsworkshop med stakeholders. 3. Kvantitativ undersøgelse Aktiviteten omfatter: Formulering af spørgsmål på baggrund f kvalitative findings, opsætning af spørgeskema, rekruttering af repræsentativt panel, gennemførelse af undersøgelse og analyse. 4. Samlet analyse Aktiviteten omfatter: Samling af kvalitative og kvantitative findings og kvalificerings workshop med stakeholders. 5. Formulering af innovationsspor Aktiviteten omfatter: konceptualisering og beskrivelse af mulige udviklingsretninger på baggrund af indsigter. 6. Formidling af analyse og innovationsspor. Aktiviteten omfatter selve udarbejdelsen af modelprogrammet. Hertil kommer supplerende aktiviteter. 7. Etablering af pilotprojekt vedr. udvidet anvendelse af transaktionsdata. Aktiviteten omfatter: Projektdesign, indhentning af tilladelser, system opsætning og udtræk, data analyse, design af services & test af services, 8. Formidlings konferencer. Aktiviteten omfatter: Planlægning, markedsføring og afholdelse af konferencer. 1 national og 5 regionale.com 23

24 TIDSPLAN.COM 24

25 BUDGET Modelprogram for fremtidens Biblioteksservice en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen (fase 23) Resultat Budget Egen finansiering Anden finansiering Ansøgt Lønudgifter , , ,00 Konsulent , ,00 Materiale Publicering , ,00 Møder og rejser , ,00 Andre udgifter 9.000, ,00 0,00 0, , ,00 0, ,00.COM 25

26 VIDENDEL.COM 26

27 OVERBLIK Videndelen indeholder data, indsigter og refleksioner genereret ud fra nedenstående kilder, der i det følgende gennemgås én for én: Forskningsbaseret kvalificering: To afholdte videnvandhuller omhandlende bibliotekets hovedformål, kernekompetencer og selvforståelse. Statistik: Kulturvane undersøgelse 2004 Folke og Forskningsbiblioteksstatistik (200809) Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS) KPI Index Biblioteksbarometret Brugerundersøgelser: Via Bibliotekschefforeningen er bibliotekscheferne blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af nyere brugerundersøgelser. Det har givet en pulje på 25 undersøgelser primært gennemført i og med en bred geografisk spredning. Historisk rids: Bibliotekets udvikling er kort beskrevet på baggrund af publikationerne: Dyrbye, SvaneMikkelsen, Lørring og Ørum, 2005: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening (Danmarks Biblioteksforenings Forlag) Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010: Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for Bibliotek og Medier) Bibliotekssystemer: Refleksion over potentialet i at udnytte informationsmængden tilknyttet de talrige daglige transaktioner, som bibliotekerne gennemfører..com 27

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

KOU åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT

KOU åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT Kommunaludvalget 2011-12 KOU Alm.del Bilag 61 Offentligt KOU åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT Offentlig digitalisering: Udfordringer og faldgruber Offentlig digitalisering - erfaringer

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Indhold Vi mødes på biblioteket Biblioteket - den mest besøgte kulturinstitution Vision Livskraft fra 0-100 Biblioteksstrategi Køge Kommune Biblioteket styrker medborgerskab

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Nye organisations og institutionsmodeller

Nye organisations og institutionsmodeller Nye organisations og institutionsmodeller Temamøde Biblioteksledermødet d. 10. november 2011 Præsentation 1993 2005 områdeleder på Statsbiblioteket 2005 bibliotekschef i Vejle Forskelle/ligheder i udviklingen

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Notat om bibliotekernes udvikling

Notat om bibliotekernes udvikling Notat om bibliotekernes udvikling 1 1. Baggrund vilkår og udfordringer for biblioteksdrift anno 2015 Bibliotekerne er på det kommunale landkort den største kulturinstitution og på landsplan den næst største

Læs mere

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune Punkt 15. Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune 2013-46484 Borgmesterens Forvaltning indstiller, efter drøftelse i Direktørgruppen, at Magistraten, - drøfter oplæg til talentudvikling af ledere fra

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek 13. januar 2017, Vejle & 16. januar, Roskilde Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker 45 min o Hvem bruger det fysiske og digitale

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Af Christine Bruun Programleder og udviklingskonsulent Udviklingssektionen, Roskilde Bibliotekerne Disposition: Hvordan arbejder Roskilde

Læs mere

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker Serviceområde Udgøre et uforpligtende møde-, være- og oplevelsessted for borgere i Herning kommune Det nye hovedbibliotek i Østergade er Herning

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for

Læs mere

Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Gentænk biblioteket

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011 Odense 17. maj 2011 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Biblioteksleder Otterup (1997-2002) Medlem af Udvalget om Folkebibliotekerne

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Halmstadkonferansen 2013

Halmstadkonferansen 2013 Halmstadkonferansen 2013 Del 1: Opsamling på konferencen Inspirasjon, innovasjon, involvering Framtid for folkebibliotek Bibliotekets oppdrag i eit globalisert, digitalt og multikulturelt samfunn Der er

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Samordning og rådgivning

Samordning og rådgivning Side 1 af 5 Gentofte Centralbibliotek - Handlingsplan 2015 Vision Centralbibliotekernes vision er at styrke de muligheder, folkebibliotekerne har for at fungere og udvikle sig fagligt og ressourcemæssigt

Læs mere

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211,9,8,8,8,8,7,8 Herning,9 Holstebro,8 Horsens,8 Randers Silkeborg,8,8 Skive,7 Viborg,8,,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1, Tabellen og figuren viser,

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Udviklingen af Personas og en bedre digital service

Udviklingen af Personas og en bedre digital service Udviklingen af Personas og en bedre digital service Om Snitkergroup: Brug brugerne! Idéfase: find idéen Hvem er brugerne og hvad er deres behov? Workshops Feltstudier Konceptfase: test konceptet VIL brugerne

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Beretning 2009 Kulturelt Regnskab for biblioteks- og kulturområdet udgjorde områdets beretning til og med 2008. Fra 2009 sættes der mere fokus på dokumentation

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Bibliotekspolitik 2014-2017

Bibliotekspolitik 2014-2017 Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Kommunebranding handler først og fremmest om at samle kommunen omkring en fortælling, der giver mening både internt og eksternt.

Kommunebranding handler først og fremmest om at samle kommunen omkring en fortælling, der giver mening både internt og eksternt. Roskildes nye Pay off/brand Essence: Alle Tiders Roskilde skal lanceres bredt - lokalt og regionalt. Det skal sikres at udbrede brandet til også at omfavne erhvervsområderne som er vigtige i kommunen og

Læs mere

Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors

Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors Indledning Som bekendt produceres biblioteksstatistikken fra i år af Danmarks Statistik. Det betyder, at den overskuelige og samlede publikation er erstattet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere