Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab M Ø D E R E F E R A T 15. AUGUST 2018 Forum Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab AFDELING FOR UDDANNELSE OG Møde afholdt Onsdag den 27. juni 2018 møde nr. 153 STUDERENDE SEKTION FOR LEGALITET OG Sted Referent Frederiksberg Campus, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH), Frederiksberg Campus, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Zoologisk samling Louise Berntsen STUDIENÆVNSBETJENING BLEGDAMSVEJ 3B 2200 KØBENHAVN N DIR Til stede Peter Holm, Charlotte Bjørnvad, Maria Vang Johansen, Mette Olaf Nielsen, Stine Jacobsen, Esben Østergaard Eriksen, Astrid Holm-Christensen, Anna Hvidbjerg Poulsen, Line Sass Kierkegaard og Ole Ulloriaq Lønberg-Jensen MOB Louise.Berntsen@sund.ku.dk REF: LB Øvrigt tilstedeværende: Louise Berntsen (sekretær) Carsten Sestoft (dispensationssagsbehandler) Afbud: Anders Ringgaard Kristensen, Mia Berg og Freja Dalsgaard Olsen (AC studievejleder)

2 Dagsorden SIDE 2 AF Dagsorden for mødet ca. kl Bemærkninger til referat fra møde nr. 152 den 28. maj 2018 (bilag) ca. kl Behandling af 1. leverance fra styregruppen for nye veterinære studieordninger (bilag) ca. kl Orientering om ændringer på bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab for studieåret 2019/2020 v Annette Bruun Jensen (ingen bilag) ca. kl Drøftelse af ændringer på kandidatuddannelsen i Animal Science for studieåret 2019/2020 v Mette Olaf Nielsen (bilag) ca. kl Behandling af ansøgning vedr. udbud af kurset Bioinformatics for Animal Genomics studieåret 2018/2019. Evt. indstilling til Dekanatet (bilag) ca. kl Behandling af ansøgning om at aflyse kurset Animals in Society LOJK10281U (bilag) ca. kl Drøftelse af ændringer på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin for studieåret 2019/2020 v Peter Holm (bilag) ca. kl Drøftelse af ændringer på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin for studieåret 2019/2020 v Peter Holm (bilag) ca. kl Drøftelse af problematikker vedr. MKR kurserne (bilag) ca. kl Gæster Thomas Eriksen, Julie Fjeldborg, Lise Nikolic Nielsen 11. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere, uddannelsesråd mv. ca. kl Studieleder Animal Science: - Status vedr. ansøgning om erhvervsuddannelse - Status optagelsestal 39 da dagsordene blev udarbejdet

3 Studieleder Veterinærmedicin: - Status vedr. holdbytte på bacheloruddannelsens 1. år - Status vedr. kvæggruppens arbejde Studievejledningen: SIDE 3 AF Fortroligt punkt ca. kl V /Carsten Sestoft A. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT Bilag) Bemærk at det alene er de sager der ikke kan afgøres i dispensationsudvalget der behandles på studienævnsmødet. B. Bemærkninger til de beslutninger dispensationsudvalget har truffet 13. Meddelelse ca. kl Fredag den 8. juni efter høring af studienævnet blev der givet dispensation givet til at reeksamen i SVEB10387 Anatomi og fysiologi gammel ordning afvikles som mundtlig eksamen ved sidste eksamen. - Møder i efteråret Evt. ca. kl Ad. 1. Dagsorden for mødet Ingen tilføjelser. Ad. 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 152 den 28. maj 2018 Referatet blev godkendt med følgende bemærkninger: Esben Østergaard Eriksen havde følgende tilføjelse til side 6: Ad. 3. Afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. MKR kurserne samt forberedelse af drøftelse til juni mødet Studienævnet konkluderede at arbejdsbyrden for de samlede kurser kan under ingen omstændigheder bliver større end i dag.

4 Ad. 3. Behandling af 1. leverance fra styregruppen for nye veterinære studieordninger Peter Holm indledte med at nævne at Charlotte Bjørnvad havde nogle bemærkninger til styregruppens indstilling som hun af tidsmæssige årsager ikke havde fået indsendt inden for den tidsfrist Peter Holm havde givet til sturegruppen. Hun vil tage bemærkningerne løbende. SIDE 4 AF 22 Peter Holm gjorde studienævnet opmærksom på at der skulle træffes beslutninger. Styregruppen for nye veterinære studieordninger havde indsendt indstilling til den 1. leverance til studienævnet: 1) Formål og kompetenceprofiler for nye studieordninger 2) Årsstruktur for nye studieordninger 3) Indførelse af case-undervisning i nye studieordninger 4) Styre- og arbejdsgruppernes hidtidige arbejde Ad 1. Formål og kompetenceprofiler for nye studieordninger Styregruppen indstiller, at de nuværende studieordningers uddannelsesformål og kompetenceprofiler bibeholdes som samlet grundlag for studieordningsrevisionsarbejdet, men at disse revideres efterfølgende, når det endelige forslag til nye studieordninger foreligger. De nuværende studieordningers formål og kompetenceprofiler er tilstrækkeligt brede til at omfatte de krav og hensigter som studienævnet opstiller i kommissoriet for studierevsionsarbejdet. Styregruppen bemærker, at det bør specificeres i fremtidige BAstudieordning, at uddannelsen giver studerende forsøgsdyrkompetencer svarende til et EU function AD forsøgsdyrskursus og FELASA category B kursus. Styregruppen mener endvidere, at de nuværende studieordninger samlet lever op til EAEVEs kompetencekrav, som udtrykt i Dag 1 kompetencerne og læringsmål omkring veterinær viden og forståelse i EAEVE standarden (SOP, Uppsala 2016), samt i tilstrækkelig grad sikre studerendes viden og/eller færdigheder inden for de obligatoriske fagområder listet i EUdirektivet. Styregruppens har dog følgende bemærkninger til forbedringer i forhold til nuværende studieordninger i relation til at sikre opfyldelse af enkelte EAEVE kompetencekrav: - Forståelse for og evnen til at kommunikere professionelt skal indgå som et defineret og evalueret element tidligere på uddannelsen

5 - Forståelse for og evne til multidisciplinært samarbejde, som skal styrkes tidligt på uddannelsen - Superviseret undervisning i ante mortem undersøgelse af slagtedyr skal indgå som del af KA-undervisningen. SIDE 5 AF 22 Styregruppens uddybende kommentarer til indstillingen pb.a. drøftelse af høringssvar fra institutterne den 14. juni Styregruppens indstilling er, at studerende tidligt på uddannelsen skal opnå en øget forståelse for vigtigheden af at kunne arbejde i grupper, herunder at blive bevidste om egen og andres roller i gruppen og kunne reflektere over betydningen af dette i relation til arbejdsopgaverne. Hensigten er at styrke de studerendes evne til senere at kunne indgå i konstruktive samarbejder med studerende fra forskellige årgange og uddannelser / fagdiscipliner. En sådan introducerende undervisning omkring teamwork kunne ligge på 1. semester af BA sammen med den initiale undervisning i kommunikation, og muligvis integreres i første case-uge på uddannelsen. Studienævnet havde følgende bemærkninger: - At der ikke skal stå multidisciplinært, men interdisciplinært. - At sætningen vedr. Hensigten er at styrke de studerendes. ændres til: Hensigten er at styrke de studerendes evne til senere at kunne indgå i konstruktive samarbejder med studerende, kolleger, samarbejdspartnere og klienter på tværs af uddannelse/ fagdiscipliner. - evne til senere at kunne indgå i konstruktive samarbejder med studerende fra forskellige årgange og uddannelser / fagdiscipliner. Konklusion. Med ovenstående ændringer godkender studienævnet formål og kompetencebeskrivelser for de nye studieordninger. Ad 2. Årsstruktur for nye studieordninger Styregruppen indstiller, at de fremtidige studieordninger afvikles inden for semesterstrukturen. Det er styregruppens vurdering, at semesterstrukturen som udgangspunkt er mere fleksibel end blokstrukturen, idet kursus- og eksamensplaner ikke i samme grad er bundet til bestemte uger, og semesterstrukturen opererer ikke med faste uger for ordinæreksamen og mellemugerne indgår som disponible. Styregruppen mener, at denne fleksibilitet er vigtig for at bedre at kunne indpasse studienævnets krav til og pejlemærker for revisionsudkommet (jf. kommissorium) i de kommende studieordninger.

6 Styregruppen er opmærksom på, at der kan blive udfordringer for studerende omkring placeringen af reeksamen efter efterårssemestret i en semesterstruktur. Reeksamen i semesterstruktur afvikles i februar, hvor forårssemesteret er gået i gang. Disse udfordringer skal adresseres af de relevante arbejdsgrupper, så studerendes mulighed for at gennemføre et normerede studieforløb ikke kompromitteres unødigt, hvis det er nødvendigt at benytte en reeksamen. SIDE 6 AF 22 Styregruppens uddybende kommentarer til indstillingen pb.a. drøftelse af høringssvar fra institutterne den 14. juni Styregruppen pointerer, at pædagogiske fordele og ulemper i relation til eventuel blok- og semesterstruktur ikke har været afgørende for at indstille, at de nye studieordninger skal følge semesterstrukturen, da der ikke findes éntydig evidens for, at den ene struktur fremmer læring bedre frem for den anden. Styregruppens indstilling bunder først og fremmest den øgede fleksibilitet i relation til kursus- og eksamensforløb, der ligger semesterstrukturen i forhold til blokstrukturens fastere rammer. Styregruppen mener, at denne fleksibilitet er vigtig, da den bedre er i stand til at understøtte mere fleksible kursusforløb, herunder indførelse af case-uger på hvert semester og etablering af horisontale og vertikale eksamensprogrammer. Studienævnet havde følgende bemærkninger: - Studienævnet udtrykte en bekymring for at man ved valget af semesterstruktur ville skabe dårlige rammer (pga. KUs års og skemastruktur) for de studerende der havde behov for at gå til reeksamen i februar. - Peter Holm sagde at de officielle rammer for afvikling af reeksamen var Inde i semesteret eller umiddelbart herefter. Konklusion: Studienævnet ønsker at der tilføjes følgende tekst: Der er en fælles forståelse for at man løbende i semesteret kan afvikle kurser/eksaminer så alle kurser/eksaminer ikke altid afvikles sidst i semesteret. At lange omfattende kursusforløb skal indrettes så de studerende har løbende mulighed for at få feedback på deres faglige kunnen i løbet af semesteret inden en eventuel stor afsluttende eksamen. Med ovenstående ændringer godkender studienævnet Årsstruktur for nye studieordninger.

7 SIDE 7 AF 22 Ad 3. Indførelse af case-undervisning i nye studieordninger Styregruppen indstiller at den curriculumbestemte case-undervisning i de nye studieordningen baseres på cases i alt. Casene fordeles ligeligt på scenarier inden for uddannelsens faglige profiler som udtrykt i uddannelsens nuværende differentieringer. Nogle af casene skal udover et fagfagligt indhold også bidrage væsentligt til undervisning vedr. professionelle kompetencer, så som veterinær etik, kommunikation og multidisciplinært samarbejde. Styregruppen mener, at den curriculumbestemte case-undervisning skal have et omfang af 1 uge pr. semester på BA og på sidste år af KA, hvor studerende vil være beskæftiget med valgfag / differentieringsforløb og speciale. Case-undervisningen tilrettelægges således, at team-arbejde på tværs af årgange er muligt. På de første semestre af KA, hvor der vil blive undervist obligatoriske kliniske og parakliniske fagområder (svarende til nuværende MKR-kurser og de efterfølgende rotationskurser) skal arbejdet med casene integreres ind i disse kursusforløb, hvor det fagligt er hensigtsmæssigt og logistisk muligt. Styregruppen indstiller, at studerendes deltagelse og læringsudbytte af casearbejdet skal evalueres som et element i studieordningernes eksamensprogrammer. Styregruppen ønsker, at der i videst mulig udstrækning samarbejdes med de øvrige nordiske veterinærskoler omkring udvikling af casene. Studienævnet havde følgende bemærkninger: - Studenævnet havde en intens drøftelse af hvor meget tid der skulle bruges på case undervisningen, hvordan der skulle undervises i cases på hvilke dele af uddannelsen, om undervisningen på tværs af årgange var det rigtige, om casen burde være gennemgående på hele uddannelsen eller forslaget om en case pr. semester var det rigtige. - Charlotte Bjørnvad var bekymret for at case undervisningen ville trække for meget tid fra undervisningen på kandidatuddannelsen. Der bør være nogle kurser der ikke skal være case undervisning i. (Det er også styregruppens holdning). - Det skal understreges at det er de kursusansvarlige der skal drive casen alene. Det er ikke de kliniske undervisere der skal udarbejde alle cases. - Case-undervisningen sigte blev diskuteret. Esben Ø. Eriksen og Stine Jakobsens var i tvivl om sigtet på baggrund af indstillingen, men ønskede, at undervisningen skal indlære pensum i de respektive

8 kurser, og dermed erstatte anden undervisning i det kursus, hvor et givent emne normalt ville høre hjemme. De mente, at de i forvejen er svært at nå at undervise i hele pensum i den undervisningstid. Peter Holm opklarede, at cases-undervisningen for nuværende var påtænkt som refleksionsundervisning, hvor de studerende via casen skal reflektere over det de har haft af undervisning i det semester de er i gang med og anvende den tillærte viden og færdigheder på reelle professionelle problemstillinger. Peter Holm ønskede at caseundervisningen bliver refleksionsundervisning som understøtter den vertikale sammenhæng på uddannelsen. - Maria Vang Johansen ønskede at det blev gjort helt klart hvordan case undervisningen skulle struktureres og hvad det overordnede formål var med case undervisning. Det er vigtigt at der er en fælles forståelse. Peter Holm sagde at formålet var at forbinde fagdisciplinerne med virkeligheden. - Studienævnet vil gerne høre mere om case undervisningen, da der var mange uafklarede elementer. - Peter Holm mindede studienævnet om, at de selv havde godkendt et kommissoriet til styregruppen, hvor der står at case undervisningen skal have et omfang på 10 %, hvilket er ca. 3 ECTS. SIDE 8 AF 22 Konklusion: Studienævnet tilsluttede sig styregruppens indstilling om at der skal være case baseret undervisning. Studienævnet mente ikke at de var i stand til at tage stillign til omfanget af case undervisningen på uddannelserne på baggrund af styregruppens indstilling. Studienævnet ønsker at det gøres helt klart hvordan case undervisningen skal struktureres og hvad det overordnede formål er med case undervisning. Det er vigtigt at der er en fælles forståelse. Studienævnet ønskede at Miki Bojsen der er formand for casegruppen bliver indkaldt til studienævnets august møde, så studienævnet kan få yderligere information og derefter træffe beslutning om omfang. Ad 4. Styre- og arbejdsgruppernes hidtidige arbejde. Ingen bemærkninger der påvirker det videre arbejde. Ad. 4. Orientering om ændringer på bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab for studieåret 2019/2020 v Annette Bruun Jensen Annette Bruun Jensen orienterede om at hun havde følgende tanker om ændringer på bacheloruddannelsen:

9 - At der kom et husdyrvidenskabeligt kernefag på år 1 blok 3 og 4. Så de studerende kommer i kontakt med husdyrvidenskabelige kernefag ellerede på første år. Det er ikke realistisk pt. men der arbejdes på det på den lange bane. - At dele kurset Sundhed og velfærd op i to dele for at skabe mere fleksibilitet. Kursusansvarlige er dog ikke enig, da de studerende udarbejder et lille bachelorprojekt og derfor er det svært at dele op. - At dele Anatomi og fysiologi for at skabe mere fleksibilitet. Der er samundervisning med andre uddannelser, så det kan måske blive besværligt. Måske muligt på længere sigt. Kurset har fået en dårlig evaluering, men man vil ikke ændre det endnu, da undervisernes tiltag skal have mulighed for at virke. - At kurset Etologi blok 1 kommer tilbage på bacheloruddannelsen som begrænset valgfri. Det blev fjernet og er nu et kandidatkursus. Peter Holm sagde at man skulle se på hvor kurset var bedst placeret set ud fra uddannelsen og så arbejde på det. SIDE 9 AF 22 Studienævnet takkede for orienteringen og opfordrede studielederen til at koordinere eventuelle tiltage med studielederen på kandidatuddannelsen og derefter præsentere et samlet oplæg til studienævnet. Ad. 5. Drøftelse af ændringer på kandidatuddannelsen i Animal Science for studieåret 2019/2020 v Mette Olaf Nielsen Studieleder Mette Olaf havde følgene forslag til ændringer på Animal Science uddannelsen for studieåret 2019/2020: Ad. A. Ændret blok placering af det obligatoriske kursus Animal and Sustainability fra blok 2 til blok 1 på 1. år. Se begrundelse under Ad. B, da argumentationen er sammenhængende. Ad. B. Inkludering af en ny studieaktivitet på Animals and Sustainability målrettet at skabe en fælles forståelse på tværs af nationaliteter og tidligere studiemiljøer Da Animal Science uddannelsen blev oprettet i 2011 var kurset Animals and Sustainability placeret i blok 1 på 1. år af uddannelsen. Kurset blev flyttet til blok 2 i forbindelse med at, Experimental Animal Nutrition and Physiology (EANP), blev gjort obligatorisk. Af hensyn til mobilitets vindue var det ønskeligt at disse obligatoriske kurser var i samme blok. Fra studieåret 2018 ændrer EANP kurset imidlertid status til igen at blive et Restricted Elective kursus.

10 På andre engelsksprogede kandidatuddannelser ved KU har man gode erfaringer med at have et obligatorisk kursus på 1. blok i 1. studieår. Formålet er at minimere usikkerhed og forvirring omkring valg af valgfag ved uddannelsens start, og dels (og ikke mindst) for at kunne have studerende samlet i ét kursus omkring målrettede aktiviteter, der kan sikre at nye studerende på uddannelsen integreres bedst muligt med gamle studerende optaget fra bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab. Flere 1. års Animal Science studerende gav sidste år udtryk for, at der var behov for at have en fælles forståelse af hvad gruppearbejde indebærer og hvad det vil sige at gå til mundtlig eksamen på basis af et projektarbejde. Det er desuden blevet pointeret fra aftager side, at man tillægger det betydning at vores kandidater er i stand til at begå sig i et internationalt miljø. Placering af Animals and Sustainability kurset i blok 1 på 1. år vil muliggøre at man kan målrette særlige aktiviteter omkring studieformer- og samarbejde på tværs af nationaliteter og tidligere uddannelse til den samlede bestand af nye Animal Science studerende. SIDE 10 AF 22 Annette Bruun Jensen sagde at alle engelsksprogede uddannelser på SCIENCE skal have obligatoriske kurser på første år i blok 1. Ad. C. Oprettelse af obligatorisk element på kandidatuddannelsen vedrørende sikkerhed ved håndtering af levende dyr Der er pt. et arbejde i gang på KU for at få elementer omhandlende laboratorie sikkerhed ind i kurser, hvor dette er relevant. En nylig episode, hvor en Animal Science speciale studerende blev bidt af en so, har demonstreret at der også er et behov for at få inkorporeret et element så tidligt som muligt i uddannelsen, der vedrører sikkerhed i omgang med og håndtering af dyr på tilsvarende måde som det sker på veterinær uddannelsen. Dette foreslås inkorporeret for eksempel som en del af obligatorisk kursus tidligt i uddannelsen. Peter Holm sagde at indførelsen af et obligatorisk element kan placeres i et eksisterende kursus. Det er vigtigt at have studerende med i arbejdet. Studienævnet støttede de forslag der var blevet fremsat og opfordrede studielederen til at koordinere eventuelle tiltage med studielederen på bacheloruddannelsen samt relevante kursusansvarlige og derefter præsentere et samlet oplæg til studienævnet. Det er særdeles vigtigt at de studerende bliver klædt på til at håndtere levende dyr. Det skal sikres at de studerende på bacheloruddannelsen også

11 har disse kompetencer, hvis de skal skrive bachelorprojekt, hvor de kræver at de håndtere dyr. SIDE 11 AF 22 Oplægget skal helst behandles på august mødet igen, så studienævnet kan give de sidste bemærkninger inden det skal sendes med ud i høring til institutterne. Forslag til blokplacering for kurserne Bioinformatics for Animal Genomics og Animals in Society skal også fremgå af det samlede oplæg. Ad. 6. Behandling af ansøgning vedr. udbud af kurset Bioinformatics for Animal Genomics studieåret 2018/2019. Evt. indstilling til Dekanatet Kursusansvarlig havde indsendt en ansøgning om at aflyse kurset i blok 2 pga. for få tilmeldte. Derudover at udbyde kurset igen i blok 4 i indeværende studieår 2018/2019, da der i blok 4 ikke er obligatoriske kurser, hvilket er tilfældet i blok 2. Derudover skal de studerende arbejde med deres egen data i kurset og der virker mere motiverende i blok 4, da de studerende har data der benyttes til speciale skrivning. Ressourcemæssig vil blok 4 også være bedre for instituttet, da der i blok 4 undervises i en variant af kandidatkurset og de ville kunne dele forelæsninger. Louise Berntsen spurgte ind til om studienævnet havde behov for yderligere begrundelse for at instituttet først inden i studieåret søgte om at ændre blokplaceringen. Studienævnet mente ikke at der var behov for yderligere information og vil støtte at Dekanatet får sagen til behandling vedr. at kurset også bør udbydes i blok 4. Det er dog en betingelse at instituttet bekræfter at de vil udbyde kurset i blok 4 og det er inden for instituttets økonomiske ramme at gøre dette. Studienævnet besluttede at imødekomme at kurset aflyses i blok 2. Studielederen skal have ændring af blokplaceringen med i den kommende plan for ændringer. Bioinformatics for Animal Genomics skal ændre skemagruppe da det er den samme som SBIB10170U Mammalian

12 Genomics. Studieleder og kursusansvarlig finder den bedste skemagruppe for kurset. SIDE 12 AF 22 Ad. 7. Behandling af ansøgning om at aflyse kurset Animals in Society LOJK10281U Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har indsendt en ansøgning om at aflyse kurset, da der vil kræve for mange ressourcer at afvikle kurset. Kurset ønsket fortsat udbudt, men man vil gerne have en anden placering end blok 2, da der ikke har været så mange tilmeldinger som tidligere efter at studieordningen er blevet ændret. Der foreslås en placering i blok 3 eller 4. Studienævnet støttede aflysning af kurset. Studieleder og kursusansvarlig skal i fællesskab finde ud af hvilken blokplacering der er den bedste fremadrettet. Måske er blok 2 den bedste placering. Ad. 8. Drøftelse af ændringer på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin for studieåret 2019/2020 v Peter Holm Peter Holm præsenterede en række forslag til ændringer af bachelor. Ad. A. Forslag til ændringer på baggrund af kvæggruppens arbejde: Peter Holm er formand for kvæggruppen der skal drøfte og komme med forslag til hvordan kvægundervisningen bør tilrettelægges i fremtiden. I den forbindelse er der femkommet en række forslag til ændringer til undervisningen på bacheloruddannelsen, i relation til kvægundervisningen. Esben Østergaard Eriksen mente det ville være en rigtig god ide at få en ekskursion i den periode der er epidemiologi undervisning, da det pågældende semester er meget teoretisk. Studienævnet konkluderede at de dyrlægestuderende skal have ekskursioner ud til produktionsbesætninger. Arbejdet skal ske sammen med undervisningsudvalgene. Det er dog vigtigt at de studerende har gennemgået kursus i sikkerhed/håndtering af dyr inden de kommer ud og besøger besætninger.

13 Ad. B Forslag vedrørende etablering af besætningsbesøg til fjerkræproduktionsenheder for alle studerende på BA Veterinærstuderende ser ikke fjerkræproduktionsenheder i forbindelse med nuværende kurser på uddannelsen. Hverken kurserne Veterinær etik og videnskabsteori (som indeholder den indledende introduktion til agronomi og veterinær etik), Speciel patologi og Fjerkræsygdomme, Besætnings- og folkesundhed indeholder ekskursioner. Dette er ikke uddannelsesmæssigt og fagligt tilfredsstillende. Det blev bemærket under sidste ESVET-akkreditering i 2010, og er problematisk i relation til den kommende ESVET-akkreditering. SIDE 13 AF 22 ESVET-standarden angiver, at der som minimum bør være 0,04 besøg pr årlig dimitterende studerende til fjerkræ og kaninenheder, svarende til at der på vores veterinæruddannelse skulle være minimum 6 besøg til fjerkræbesætninger. Studienævnet støtter studieleder om i samarbejde med kursusansvarlige for øvrige relevante veterinære bachelor- og kandidatkurser, som beskæftiger sig med fjerkræ og fjerkræsygdomme om at lave en plan for, hvordan der hensigtsmæssigt kan etableres besøg til fjerkræbesætninger inden for de gældende studieordnings- og kursusrammer. VMF De studerende organiseret i VMF har i sit Repræsentantskab af Veterinærstuderende (RSV) gennemgået og diskuteret udvalgte forslag til ændringer i kursusbeskrivelser. Bachelor år 3 blok 1-2-3: Baggrund: Der har nu været to årgange igennem år tre siden revisionen der skulle give plads til flere sektionsøvelser i speciel patologi. Tilbagemelding fra de studerende er, at der i blok 1 og 2 opleves en forholdsvis stor arbejdsbelastning, mens der i blok 3 opleves en lav arbejdsbelastning. Det skyldes blandt andet, at Speciel Patologi Praktisk del har et lavt antal undervisningstimer og et pensum, der i stor udstrækning er indlært til inden den teoretiske eksamen. Et af tre følgende forslag kan iværksættes: - En del af pensum flyttes til blok tre. Det kunne eksempelvis være eksaminationen (eller den løbende test?) og undervisningen i speciel patologisk histologi. - Avl og ernæring kan indgå i en større rokade, hvor et av fagene flyttes til blok 3 og der flyttes ECTS mellem de to speciel patologi fag (f.eks. teori 10 ECTS og praktisk 5 ECTS). - En tredje mulighed foreslået af kursusansvarlige/svh.

14 Peter Holm konkluderede at han ville se på ovenstående forslag sammen med de studerende og vurdere om det er et tiltage der skal kortsigt eller lang sigt. SIDE 14 AF 22 Infektionsmikrobiologi De studerende ønsker overensstemmelse mellem det, i kursusbeskrivelsen beskrevne antal e-learnings opgaver (8), og det faktiske antal, der undervises i (4). Desuden foreslås det, at disse fire eller i fremtiden forhåbentligt otte opgaver, fordeles i løbet af kurset, og ikke som nu, placeres i slutningen af kurset. Studienævnet besluttede at forslaget skal sendes til instituttet/kursusansvarlig i forbindelse med kursusbeskrivelses gennemgang. Anatomi og fysiologi: Baggrund: Undervisningen, der danner grundlag for gennemførslen af modulcases, bør afholdes i rimelig tid inden deadline for aflevering af modulcases. Dette er ikke tilfældet i dag, hvor der af og til forelæses om emner, der forudsættes kendt i en modulcase, efter deadline for afleveringen af den givne case. Forslag: Ovenstående bringes i orden. Dette kræver dog formentlig ikke en ændring af kursusbeskrivelsen, men muligvis blot en opfordring til kursusansvarlige? Studienævnet besluttede at forslaget skal sendes til instituttet/kursusansvarlig i forbindelse med kursusbeskrivelses gennemgang. Besætnings- og folkesundhed Baggrund: I den nuværende kursusbeskrivelser indgår mink. På trods af dette undervises der ikke i mink, omend nogle af de tillærte principper sikkert kan anvendes i minkbesætninger. Forslag: Der indstilles til, at studienævnet tager stilling til, om denne undervisning skal sikres eller denne del af læringsmålene skal udgå. Baggrund: De mundlige præsentationer opleves som tunge og har et lavt udbytte for de studerende, der overværer præsentationerne. Der kan være et ønske om at styrke de studerendes evne til at formulere sig skriftligt. Forslag: Kursusansvarlige opfordres til at overveje om aflevering minirapporter kan give mere mening end mundlige præsentationer.

15 Studienævnet besluttede at Besætningssundhed og speciel patologi og ernæringskurset skal koordinere undervisningen i mink. Minirapporter i besætnings- og folkesundhed skal overvejes af kursusansvarlig ved årlig gennemgang af kurset. SIDE 15 AF 22 Ad. 9. Drøftelse af ændringer på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin for studieåret 2019/2020 v Peter Holm Peter Holm præsenterede en række forslag til ændringer af kandidatuddannelsen. Ad. A. Forslag til ændringer på baggrund af kvæggruppens arbejde: Peter Holm er formand for kvæggruppen der har drøftet nuværende og mulig fremtidig kvægundervisning på veterinæruddannelsen. I den forbindelse er der femkommet en række forslag til ændringer til undervisningen på kandidatuddannelsen, i relation til kvægundervisningen. Studienævnets bemærkninger: - Det er er godt at få vendt de forskellige problemstillinger, så undervisningen inden for kvægområdet kan optimeres. - Hvis der skal være en eksamen skal det være i kurset praktisk besætningsrådgivning. Det kliniske fokus skal være i de kliniske kurser. - Det er svært at sige ja eller nej til bilaget. - Esben Østergaard Eriksen, mente at de studerende helst ville beholde valgfriheden i forhold til hvilket praktiksted de skulle ud til. Dvs. ikke nogen fast ordning på differentieringerne og heller ingen specifikation af dyreart (hest/kvæg/blandet stordyrpraksis) i Almen Klinisk Praksis Store Husdyr. - Stine Jacobsen mente ikke at man kunne omfordele ugerne vedr. hest og produktionsdyr som det er beskrevet vedr. almen klinisk praksis stor husdyr. - Stine Jacobsen foreslog at reproduktionsfysiologien skulle væk fra MKR store husdyr og placeres i fysiologiundervisningen. Studienævnet ønskede et mere konkret gennemarbejdet oplæg, hvis de skulle tage konkret stilling. Peter Holm tog bemærkningerne til efterretning.

16 Ad. B. Forslag til kvalitetssikring af læringsudbytte og praktikvirksomheder ifm. curriculære / meriterende eksterne praktikophold på veterinæruddannelsen. Esben Østergaard Eriksen mente at det var en god ide at de studerende fik feedback på praktikophold, men der behøver ikke en eksamen. Charlotte Bjørnvad, mente det kunne være svært at være det sidste hold på et rul. Peter Holm understregede at der var et klart EAEVE krav at der skulle være en eksamen. Studienævnet støttede studielederens forslag om at: bede de veterinære institutter om at sikre, at der er tilstrækkelige undervisningsressourcer til, at ESVET kravene til kvalitetssikring af EPT kan blive opfyldt pr. 1. september 2019 bede institutternes undervisningsudvalg i samarbejde med studielederen og de kursusansvarlige for de respektive kurser om at udarbejde forslag til, hvordan: o et sådant kvalitetssystem skal opbygges i institut eller VetSkole-regi o den faglige forberedelse af studerende til praktikophold sikres, herunder - ifm. klinisk storedyrspraksis -kendskab og forståelse for indretning af praksisbil, så den opfylder professionelle og lovmæssige krav. o de studerende læringsudbytte dokumenteres gives feed-back. SIDE 16 AF 22 Ændringerne skal træde i kraft pr. 1. september 2019, således at de er implementeret og i funktion inden EAEVE-selvevalueringsrapport skal afleveres i januar Ad. C. Forslag vedrørende post mortem undersøgelser i forbindelse med undervisningen på AKP-store husdyr og familiedyr og Heste- og familiedyrsdifferentieringerne. Ikke alle dyr, der sendes til obduktion fra hospitalerne som led i undervisningen på kandidatkurserne bliver obduceret. Dette er særligt tilfældet, hvis der sendes mere en et dyr pr dag fra hvert hospital. Dette er ikke uddannelsesmæssigt og fagligt tilfredsstillende, hvilket også blev bemærket af AVMA I Antal obduktion er problematisk I relation til den kommende ESVETakkreditering, især mht. familiedyr. De foreløbigt indsamlede obduktionstal sammenholdt med det gns. antal dimittender indikerer, at vi i øjeblikket står til en ESVET-deficiency mht. studerendes adgang til obduktioner på familiedyr.

17 Studienævnets bemærkninger: - Det er vigtigt der kommer et bedre samarbejde der kan give kvalitet i obduktionerne. - Charlotte Bjørnvad fortalte at nogle ejere til kæledyr ikke vil have deres dyr obduceret og dermed kan der ikke sikres den rette leveance. Der er et faldende antal aflivninger. Man har tidligere haft en aftale med forskellige dyreinternater om at dyr der blev aflivet kunne ligges i en fryser og så blev de afhentet og brugt i undervisningen. Der var dog ikke dyr nok. - Anatomi og patologi afdelingerne bliver lagt sammen og de kan give nye rammer for samarbejde. - Maria Vang Johansen fortalte at de i parasitologi undervisningen købte lam ind og betalte for obduktioner. SIDE 17 AF 22 Studienævnet støttede studielederens forslag til, at studienævnet pålægger: IVH at sørge for, at der er tilstrækkelige midler til, at der kan udføres obduktion af alle de dyr, der indsendes fra hospitalerne som led i undervisningen af kandidat studerende, og som har et omfang og afrapporteringsform, der tilgodeser undervisningshensynene (dvs. obduktionerne behøver ikke være fulde sektioner, men kan være problemorienterede). Dette skal være på plads pr. 1. januar Den obduktionsansvarlige sektion på IVH i samråd med relevante kursusansvarlige og hospitalschefer udarbejder en plan, der skal sikre at antal obduktioner på familiedyr fremover som minimum ligger omkring medianværdien for ESVET-akkrediterede VetSkoler. Planen skal være klar til implementering pr. 1. januar 2019, således at antallet af obduktioner på familiedyr i 2019 bliver på det ønskede niveau. VMF havde følgende forslag til kursusændringer: MKR store husdyr: Der er et ønske om, at kunne afvikle øvelserne i MRK hurtigere. Forslag: KUM afvikles på 2 uger. Baggrund: Nedenstående læringsmål tillæres i øjeblikket ikke på MKR, men rotationskurser. Færdighederne bør forsat tillæres på rotationerne, da det er her undervisningsformen bedst lægger op til at tilegne sig disse. Forslag: Det følgende læringsmål flyttes til Veterinary Paraclinics og Almen klinisk praksis store husdyr: Opsamle, opbevare og transportere prøvemateriale, udføre standard laboratorieundersøgelser og fortolke egne resultater samt eksterne resultater. Charlotte Bjørnvad forklarede hvorfor man ikke kunne flytte KUM øvelserne, da det var kirurgiøvelserne der var den begrænsende faktor.

18 MKR mindre husdyr Kan øvelseselementer fra KUM (de første dage eller hele første øvelsesuge) flyttes til Basal klinisk teori mindre husdyr? I denne forbindelse bør øvrige ændringer på bachelorens tredje år ind tænkes. SIDE 18 AF 22 MKR store og små husdyr Kan reproduktionsdelen afholdes i første del af kurserne og eksaminere som en kursusattest på baggrund af løbende tests på f.eks. Absalon? Studienævnet støttede at man gik videre med forslagene. Det er vigtigt at MKR arbejdsgruppen også præsenteres for forslag om flytning af undervisnings dele. Feedback Udover forslagene fra RSV, ønsker Studienævnets næstformand desuden at foreslå en kritisk gennemgang af alle Feedback-felter i kursusbeskrivelserne. Underviserne bør tage stilling til, hvordan de giver Feedback til alle de opgaver (e.g. rapporter, online MCQ-tests, mundlige præsentationer) de studerende laver som en del af undervisningen. Peter Holm mente der var mange muligheder for feedback også automatiseret ved f.eks. multible choice. Esben Østergaard Eriksen mente at alle kursusansvarlige skulle tage stilling. Louise Berntsen mente ikke det var meningsgivende at sende ud til alle, men af finde de kurser hvor de studerende mener at der er et problem vedr. feedback. Esben Østergaard Eriksen vil udarbejde en liste over de kurser hvor der er særlige problemer. Ad. 10. Drøftelse af problematikker vedr. MKR kurserne Studienævnet havde indkaldt Thomas Eriksen, Julie Fjeldborg og Lise Nikolic Nielsen som gæster for at drøfte problematikker vedr. MKR kurserne. Som bilag var uddrag af studienævnets forberedende drøftelse 28. maj Julie Fjeldborg ønskede indledningsvis at rette en misforståelse i referatet vedr. sidetal. Ud fra kursusbeskrivelsen har de studerende 206 timers forberedelse og som kursusansvarlig forventes det at de studerende bruger de 142 timer på at forberede sig til forelæsninger 10 sider pr time og 1.400

19 siders læsning (80 sider pr. 3 timers forelæsning). Dvs. der er ikke tale om siders læsning som der står i referatet. Hun ville gerne understrege at de kursusansvarlige gerne ville gør det så godt som muligt, men at det i et komplekst system ikke altid var muligt at foretage de nødvendige ændringer i det tempo man selv ønskede det. MKR store husdyr ville ændre eksamen, så de studerende til eksamen får flere spørgsmål og ikke så mange underspørgsmål. Det vil sikre at de studerende kommer mere rundt i fagområdet. Tidligere eksaminer har haft 3 overordnede spørgsmål (emner) og mange underspørgsmål. SIDE 19 AF 22 Lise Nikolic Nielsen orienterede om at MKR mindre husdyr ønskede at lave samme eksamensform som MKR store husdyr, så de studerende fik den samme eksamensform (essay). Julie Fjeldborg ville gerne have uddybet hvad Esben Østergaard Eriksen mente med konservatisme (fra referatuddraget). Esben Østergaard Eriksen svarede, at det var fordi den tidligere arbejdsgruppe der var nedsat til at komme med forslag til løsninger af MKR problematikken havde nedlagt sig selv og derfor var der ikke blevet fremsendt nogen forslag til løsninger til studienævnet. Peter Holm gjorde opmærksom på at studienævnet på mødet den 28. maj havde besluttet at nedsætte et udvalg med studerende som medlemmer. Thomas Eriksen sagde at der ikke er uvilje mod at ændre men det er et stort projekt. Det er nødvendigt at være pragmatisk for at overleve. Hvis man ændre nogen dele på et kursus får det konsekvenser andre steder. Der er ikke noget der er enkelt. Stine Jacobsen mente at kravene til de studerende på MKR store husdyr kurset er minimale og det kun er basis viden der kræves. De er ikke urimelige krav. Charlotte Bjørnvad sagde at kravene på MKR mindre husdyr har ændret sig hvad angår de teoretiske praktisk færdigheder. Holdningen er at de studerende er gode i klinikken. Der er vigtigt at få feedback på hvordan de studerede klare sig i klinikken. Det er de muliges kunst at planlægge et så stort kursus. Der er meget der lykkedes, men det er et konstant pres. Peter Holm opfordrede til at man var mere resultatorienteret i debatten. Kurset har været afviklet siden 2012 og er blevet effektiviseret, men de studerende opnår ikke gode karakter resultater. Karakter resultaterne fremgik af det ark Peter Holm havde rundelt.

20 Julie Fjeldborg var glad for at arbejdsgruppen skulle genetableres. Hun ville se på om nogen af forelæsningerne kunne skæres til så der ikke var overlap. Lise Nikolic Nielsen havde samme tanke vedr. forelæsningerne. Peter Holm sagde at repetition er ok til forelæsningerne og det har ikke noget med det dårlige eksamensresultat at gøre. Thomas Eriksen mente godt man kunne reducere indholdet i kurserne, men det vil tage tid. Eksamen skal være al lignet til læringsmål. Charlotte Bjørnvad sagde at der har været forsøg med at flytte pensum til Basal klinisk teori, men de studerende læser ikke pensum. SIDE 20 AF 22 Stine Jacobsen ønskede at understregede at karakteren er givet i enighed mellem eksaminator og censor. Charlotte Bjørnvad sagde at essay opgaverne tager længere tid at rette. Esben Østergaard Eriksen roste MKR store husdyr for at arbejde med læringsmål. Han var også glad for at Thomas Eriksen var forandringsparat og mente, at der kunne skæres i indholdet af MKR mindre husdyr. Han insisterede på at MKR store husdyr skulle skære i arbejdsbyrden. Peter Holm understregede at eksamensformen betyder noget. Essayformen kræver at studerende selv formulere svaret. Multiple choice giver de studerende svarmuligheder, som ofte vil understøtte studerenes mulighed for at ræsonnere sig frem til et svar. Lise Nikolic Nielsen understregede at man netop ville lave essay spørgsmålene så det fremmede refleksion. Thomas Eriksen mente at karaktererne er retvisende ifht. de studerendes niveau. De studerende er strategiske. Med Multiple-choice tvinger man de studerende, som ikke kender det korrekte svar, til at gætte. Peter Holm takkede for input til den fremtidige debat i arbejdsgruppen. Han understregede, at det er vigtigt at den samlede arbejdsbelastning på de kurser ikke stiger for de studerende i forbindelse med en omlægning af eksamensformer. Hvis der er ændringer der kan foretages i næste studieår 2019/2020, så skal det behandles til december mødet 2018 som led i den almindelige behandling af ændring af kursusbeskrivelser.

21 Ad. 11. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere, uddannelsesråd mv. Studieleder Animal Science: - Status vedr. ansøgning om erhvervsuddannelse (næste møde) - Status optagelsestal 39 da dagsordene blev udarbejdet Studieleder Veterinærmedicin: - Status vedr. holdbytte på bacheloruddannelsens 1. år. Jannie Winter Christensen havde givet dispensation til at veterinæruddannelsen kunne blive pilotprojekt i forhold til at tillade holdbytte mellem blok 1 og 2. - Status vedr. kvæggruppens arbejde. Der kommer rapport senere. Studievejledningen: Ingen tilstede. SIDE 21 AF 22 Ad. 12. Fortroligt punkt V /Carsten Sestoft Ingen bemærkninger. Ad. 13. Meddelelse Ad. A. Fredag den 8. juni 2018 efter høring af studienævnet blev der givet dispensation givet til at reeksamen i SVEB10387 Anatomi og fysiologi gammel ordning afvikles som mundtlig eksamen ved sidste eksamen. Esben Østergaard Eriksen påpegede at en studerende tidligere har fået afslag på at blive mundtligt eksamineret i netop Anatomi og Fysiologi med henvisning til at en sådan eksamen ville være nemmere. Han mente at, at det var problematiske, at både kursusansvarlig og studieleder havde antydet, at det var en fordel med en nemmere eksamensform. Studienævnet var enige om at man skulle vare meget varsom med at give dispensationer af denne type. Ad. B. Møder i efteråret 2018 Torsdag den 30. august Tirsdag den 25. september Mandag den 22. oktober Torsdag den 15. november Torsdag den 6. december Tirsdag den 17. januar

22 Ad. 14. Evt. Astrid Holm- Christensen havde fra Mia Berg fået information om at de studerende der skrev speciale i efteråret grundet de ikke kunne få plads på rotationsfag, var bekymret for om de kunne få plads i foråret. Peter Holm sagde at de var sikret en plads. SIDE 22 AF 22 Mødet sluttede kl