Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Biblioteket, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl

Transkript

1 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab MØDEREFERAT 12. AUGUST 2016 Forum Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab AFDELING FOR UDDANNELSE OG Møde afholdt: Tirsdag den 21. juni møde nr. 131 STUDERENDE Sted: Referent: Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Biblioteket, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl Louise Berntsen BLEGDAMSVEJ 3 B 2200 KØBENHAVN N TLF DIR Til stede: Peter Holm, Charlotte Bjørnvad, Stine Jacobsen, Christian Fink Hansen, Maria Vang Johansen, Anna Hvidbjerg Poulsen, Esben Østergaard Eriksen og Ida Rath Toudal Rettes til Øvrige tilstedeværende: Louise Berntsen (sekretær) Freja Dalsgaard Olsen (leder af studievejledningen for veterinær- og husdyrvidenskab) Carsten Sestoft (dispensationssagsbehandler) Liza Rosenbaum (Repræsentant for IPH undervisningsudvalg) Camilla Kirketerp Nielsen (Repræsentant for Vet. Skolens uddannelsesforum) Anne Dahlkilde Laursen (VMF repræsentant) Leon Jacobsen (VMF repræsentant) Camilla Brohave Mortensen (suppleant) Julie Nielsen (suppleant) Louise.Berntsen@sund.ku.dk REF: LOB SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

2 Afbud: Mette Olaf Nielsen, Sebastian Hoelgaard, Line Sass Kierkegaard og Louise Spliid Knudsen SIDE 2 AF 16 Dagsorden 1. Dagsorden for mødet ca. kl Bemærkninger til referat fra møde nr. 130 den 24. maj 2016 (bilag) ca. kl Overordnede drøftelser af eventuelle kommende ændringer af studieordningerne (bilag) Ca. kl Gæster: Liza Rosenbaum (rep for undervisningsudvalg IPH), Måske Axel Kornerup (rep for Professorkollegiet), Camilla Kirketerp Nielsen (rep for Vet Skolens uddannelsesforum. En repræsentant fra VMF. - Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin - Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin - Kandidatuddannelsen i Animal Science 4. Studienævnets indstilling til kommende ændringer af de veterinære studieordninger i studieåret 2017/2018 og ved nye studieordninger ca. kl Herunder stillingtagen til om der fortsat skal være krav om at studerende skal have bestået 150 ECTS for at gå til eksamen i bachelorprojektet. 5. Studienævnets indstilling til kommende ændringer af kandidatstudieordningen i Animal Science i studieåret 2017/2018 ca. kl Godkendelse af reviderede eksamensplaner 2016/2017 på CACS (bilag) ca. kl Indstilling til aflysning af SASK15001U Eksperimental Animal Nutrition and Physiology, part 2 blok 2 efteråret 2016 (bilag) ca. kl Studienævnets indstilling til ændringer af krav til optagelse på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin (bilag) ca. kl Fortroligt punkt ca. kl V /Carsten Sestoft A. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT Bilag)

3 Bemærk at det alene er de sager der ikke kan afgøres i dispensationsudvalget der behandles på studienævnsmødet. B. Bemærkninger til de beslutninger dispensationsudvalget har truffet SIDE 3 AF Orientering fra arbejdet vedr. Bæredygtigt vet-område 2 (bilag) ca. kl Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere, uddannelsesråd mv. ca. kl Studieleder Animal Science: - Antal tilmeldinger på kurser til efteråret 2016 (bilag) Studieleder Veterinærmedicin: 12. Meddelelse ca. kl A. Høringssvar vedr. ændring af evalueringsprocedure (bilag) B. Flytning af reeksamen i Animal Production Science SA- SA10152 fra august til juni. Formandskabet har den 6. juni besluttet at give dispensation til at flytte eksamen, da der kun er en studerende der har behov for reeksamen. En flytning vil også være en fordel for kursusansvarlig. C. Møder i efteråret: August: Tirsdag 30/8 kl September: Torsdag 15/9 kl. kl Oktober: Mandag 10/10 kl November: Torsdag 17/11 kl December: Fredag 9/12 kl Januar: Torsdag 19/1 kl Evt. ca. kl Ad. 1. Dagsorden for mødet Ingen tilføjelser. Ad. 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 130 den 24. maj 2016 Ingen bemærkninger.

4 Ad. 3. Overordnede drøftelser af eventuelle kommende ændringer af studieordningerne For at få en så bred opstart på studienævnets debat var der inviteret gæster fra diverse fora: Liza Rosenbaum (rep. for undervisningsudvalg IPH), Camilla Kirketerp Nielsen (rep. for Vet Skolens uddannelsesforum). Anne Dahlkilde Laursen og Leon Jacobsen (VMF Repræsentanter). Camilla Brohave Mortensen og Julie Nielsen (suppleanter for studerende i studienævnet). Baggrund: Eventuelle større kursusændringer og studieordningsændringer skal iht. Studienævnets årshjul og SUNDs store årshjul diskuteres i studienævnet i juni Løbende justeringer af 2009 bachelorstudieordning har løst nogle problemer, men også afsløret uhensigtsmæssigheder, som bør rettes. Det er tid til at evaluere og eventelt revidere kandidatstudieordningen, som blev implementeret i 2012 de første studerende har været i gennem den KUs, SUNDs og VetSkolens uddannelsesstrategier ønsker tæt(tere) samarbejde med erhvervslivet fx i forbindelse med specialer og projektarbejder, og mulighed for udveksling af studerende med partner universiteter. Ønske om bedre vertikal integration mellem bachelor og kandidatkurser (jf. Bæredygtighedsproces 2 visionsworkshop og Professorkollegiets uddannelsesworkshop) Ønske om øget projektsamarbejder mellem studerende på kandidatuddannelsen i Animal Science og kandidatuddannelsen i veterinærmedicin Ønske om reduktion af antallet af eksaminer, især på rotationskurser Ønske om samundervisning mellem Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab, hvis sidstnævnte overflyttes til SUND/VetSkolen. SIDE 4 AF 16 Peter Holm indledte med at forklare at formålet med denne første drøftelsen er, at det skal være starten på en mere gennemgribende studieordningsrevisionsproces. Konkret skal mødet udmunde i forslag og idéer til kurser, faglige områder, samt pædagogiske og didaktiske tiltag som bør indgå i en fremtidig studieordningsrevision. Desuden bør studienævnet foreslå en foreløbig prioritering af disse i relation til hvornår sådanne ændringer ses implementeret, fx om det skal være straks (pr. 1. Sept. 2017) eller senere (2018 eller 2019). Plan for mødet: min. Brainstorming session omkring BA og KA: a. Vet-VIP i grupper af 2/3,Vet-stud i grupper af 2 b. AnSc-VIP og AnSc stud i hver sine grupper

5 2. 10 min. Prioritering og drøftelse af brainstorming punkter fra runde 1. a. Vet-Vip og stud i 2 blandede grupper b. AnSc-VIP og stud i blandet gruppe min. Hver gruppe fra runde 3 præsenterer punkter og prioritering min. Drøftelse og prioritering af punkter i plenum. SIDE 5 AF 16 Follow-up. Studieledere arbejder videre i juli/august og præsenterer et udkast til en procesplan på August-mødet. Præsentation af output af brainstorm er beskrevet i punkt 4 og 5 senere i referatet. Ad. 4. Studienævnets indstilling til kommende ændringer af de veterinære studieordninger i studieåret 2017/2018 og ved nye studieordninger Emner der fremkom efter Brainstorm: Fokus på specifikke fagområder: - Placering af Speciel (klinisk) farmakologi og Speciel patologi i relation til kliniske kurser på kandidaten. - Bachelorkurser som fx Statistik og epidemiologi, Ernæring og Avl i højere grad relateres relevante (dag 1) kompetencer, således det bliver mere klart for de studerende at disse basale veterinærvidenskabelig kompetencer veterinære (viden) skal bruges i senere kurser på uddannelsen. - Retsmedicin samles i et kursus. Den nuværende undervisning er for fragmenteret. - Differentieringerne skal brydes op skal brydes op i mindre kursusenheder, således at det bliver nemmere studerende at sammensætte en alternativ differentiering som fx indeholder både et studieophold på et udenlandsk veterinært fakultet og et veterinært kandidatvalgfag udbudt af de veterinære institutter, herunder veterinær relevante sommerkurser. - Specialestørrelse skal være fleksibel og kunne tilpasses i forhold til valgfrie fag og mulige erhvervspartnere - Studiebelastningen på MKR kurserne skal lettes. Curriculum størrelse og sammenhæng mellem bachelor og kandidatuddannelsen: - Er curriculum for stort? - Hele uddannelsen skal ses igennem i forhold til faglige progression og skævheder i belastningen af de enkelte fag.

6 - Imødegå problemer for bachelorstuderene,, der kommer i klemme i forhold til studiefremdriftsreformen. - Der skal udbydes valgfag/summer schools i sommerferien. - Der bør være mere fleksibilitet for start på kandidatuddannelsen inden afslutning af bacheloruddannelsen. - Nuværende disciplinorienterede curriculum ønskes bibeholdes, men vertikalt og horisontalt tværdiciplinære cases bør inddrages i undervisningen på alle kurser. - Med hjælp fra professorkollegiet kunne udarbejdes cases vedrørende veterinære problemstillinger indenfor enkelt-dyrsklinik og produktionsdyrsrådgivning (inklusive dyrevelfærd), one-health og biomedicin. Disse cases skal anvendes i øvelsesundervisningen gennem hele uddannelsen på de relevante kurser for give en bedre sammenhæng og forståelse mellem basale veterinærvidenskabelige fag og kandidatfagene og træne studerende evne til at ræsonnerer på fagligt grundlag og løse veterinære erhvervsfaglige problemer. SIDE 6 AF 16 Didaktik, pædagogik og eksaminer: - Undervisningsformer som E-læring, herunder muligheden for Flipped Classroom undervisning, skal udnyttes bedre. - Live e-forelæsninger dvs. forelæsning streames live fra underviserens skrivebord eller fra mindre auditorium. Studerende kan stille spørgsmål via chat. - Undervisningen skal planlægges ud fra flexibility tankegang. Forelæsninger skal gøres tilgængelige og materiale til undervisningen skal være tilgængeligt for de studerende i god tid før kurset starter. Det giver tid til konfrontation med de studerende og underviserne. - Vurdering af om nuværende eksamensform(er) på de enkelte kurser passer til kursernes læringsmål, herunder balancen mellem bedømmelse af studerendes paratviden (udenadslære) og deres analytiske, kommunikative færdigheder og evner til problemløsning i en veterinærfaglig sammenhæng. - Færre summative eksaminer gennem udvikling af færre afsluttende samleeksaminer, som tester og verificerer studerendes essentielle kernekompetencer (viden og færdigheder) på tværs af fagdiscipliner. Bedømmelse af studerendes specifikke viden og færdigheder inden for de enkelte discipliner bør i stigende grad ske gennem formative eksaminer (løbende bedømmelser i relation til kursusattest). - Mulighed for progress tests gennem hele uddannelsen bør undersøges (jf. medicinuddannelserne på Maastrict og Kansas universiteterne).

7 - Der skal være større fleksibilitet i forhold til hvornår de studerende kan skrive speciale/ bachelorprojekt. De skal skulle danne grupper på tværs af årgange. SIDE 7 AF 16 Semester/blokstruktur: - Semesterstruktur kontra blokstruktur. Fordele og ulemper skal vurderes på sagligt grundlag - Mulighed for forskningssår / semester i lighed med medicinerne?. Internationalisering: - Der skal udbydes et engelsk semester på både bachelor og kandidatuddannelsen. - Specialet skal skrives på engelsk. De studerendes socialisering til at blive universitetsstuderende og ikke skolelever : - Hvordan socialiseres de studerende til at være studerende på universitet og ikke elever i skole? - Der skal være en bevidsthed om at den nye budgetmodel er en del af virkeligheden. - De studerende skal selv finde viden. Diverse politiske forhold: - Det er vigtigt at både veterinærmedicin og husdyrvidenskab bliver positioneret på Frederiksberg - Der bør ikke træffes konkrete faglige beslutninger angående ny studieordning før: o den nye institutstruktur er klar. o det står klart, om veterinæruddannelsen vil blive sidestillet med Medicin og Odontologi mht. fleksibilitet af antal (ECTS) valgfag og størrelse af specialer og bachelorprojekter (jf. ny ansøgning til Uddannelse og Forskningsministeriet). - Hvis bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab, bliver forankret på SUND bør der være samundervisning mellem bacheloruddannelserne i Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab. - Nye reviderede studieordninger skal kunne leve op til EAEVE s nye standarder (EAEVE-akkreditering vil formodentlig skulle foregå i

8 2020) og til de faglige AVMA-standarder (eksklusive AVMA standard 1). SIDE 8 AF 16 Styring af processen: - Der etableres en styregruppe, som løbende skal organisere udarbejdelsen af og kvalificere oplæg til studienævnet Studienævnet besluttede, at man ville fortsætte drøftelsen samt prioritering af tiltag ved studienævnsmødet i august. Studienævnet besluttede også, at Charlotte Bjørnvad og Peter Holm samt 3-4 studerende (som Esben Østergaard Eriksen indsender navne på) skal udarbejde et forslag til oplæg vedr. relevansen af (Statistik, epidemiologi, Ernæring og Avl). De studerende skal have en klar viden om hvilket kompetencer fra kurserne der skal bruges i fremtidige kurser. Der skal udarbejdes et oplæg til Augustmødet. Peter Holm vil indsamle oplysninger om de forskellige kurser, for at få et samlet overblik. Louise Berntsen bistår Peter Holm i arbejdet. Drøftelse af krav om at studerende skal have bestået 150 ECTS for at gå til eksamen i bachelorprojektet Studienævnet besluttede ved mødet i maj at der på juni mødet skulle tages stilling til om der fortsat skal være krav om at studerende skal have bestået 150 ECTS for at gå til eksamen i bachelorprojektet. På baggrund af de dispensationssager der er blevet behandlet, stillede Peter Holm forslag om at de studerende fremover skal have bestået 120 ECTS før de kan påbegynde, alternativ tilmelde sig deres bachelorprojekt. Han mente, at det er et problem, at de studerende der har skrevet opgaven ikke kan forsvare den, såfremt de, da i gang med opgaven, forventede og har haft realistisk mulighed for at opfylde 150 ECTS-kravet, men er dumpet et kurser, og derfor alligevel ikke opnår 150 ECTS inden eksamen i bachelorprojektet. Det er spild af alles ressourcer. Det er studerende der har været tilmeldt kurser, men ikke bestået eksaminer. De studerende støtter studielederens forslag ændring af kravet om at de studerende skal have bestået 120 ECTS inden de kan gå til eksamen/forsvar bachelorprojektet. Andre mente, at man burde bibeholde de nuværende regler, da en lempelse til 120 ECTS (bestået ved tilmelding til undervisning) ville betyde, at studerende ville kunne starte på at skrive bachelorprojekt, selvom de ikke er klar til det rent akademisk. De studerende skal tilmelde et normeret (blok 4) bachelorprojekt i efteråret.. Selve kontrakten skal fremsendes senest 1. april.

9 De studerende, der ikke består Veterinær farmakologi og toksikologi (ved ordinær eksamen i blok 4 og reeksamen i august), vil ikke kunne tilmelde sig til bachelorprojektet, da de ikke opfylder kravet om at have bestået 120 ECTS på tilmeldingstidspunktet. SIDE 9 AF 16 Peter Holm besluttede at udskyde beslutningen til august: Studienævnet skal træffe beslutning om kravet skal være: A. De studerende skal have bestået 120 ECTS før de kan påbegynde/tilmeldes bachelorprojekt. Nyt forslag B. De studerende skal have bestået 150 ECTS for at gå til eksamen i bachelorprojektet. Eksisterende regel Inden behandling i studienævnet skal Studieservice høres om de har nogen bemærkninger til de to forslag. Det er vigtigt at reglerne tilpasses, så de kan administreres. Beslutning om indhold af krav til 1. årsprøve på 45 ECTS I forbindelse med implementering af Studiefremdriftsreformen 2.0 har KU besluttet, at årsprøverne fra studieåret 2016/2017 skal være på 45 ECTS. Der kommer først et officielt svar fra KU om de interne regler først i Juli 2016, men studienævnet skal træffe beslutning inden, så studieordningen kan tilpasses de nye krav. Studienævnet besluttede at fjerne SVEB13020U Veterinær anatomi og fysiologi del 2 15 ECTS fra førsteårsprøven. Veterinær anatomi og fysiologi Integreret eksamen 7,5 ECTS i blok 4 (Anatomi SVEB13028E: 4 ECTS/Fysiologi SVEB13029E: 3,5 ECTS) bibeholdes som en del af 1.årsprøven. Studerende der ikke har fulgt SVEB13020U Veterinær anatomi og fysiologi del 2 og bestået kursusattesten vil formodentlig få svært ved at bestå den efterfølgende integrerede eksamen. Studienævnet mener derfor, at den nye 1. årsprøve er velegnet til at teste de studerendes studieegnethed indenfor veterinærmedicin, hvor Anatomi og Fysiologi udgør et kernefagligt område. 1. årsprøven for 2016/2017 ligner den 1. åreprøve der er gældende for studieåret 2015/2016. Den kommende 1. årsprøve for studieåret 2016/2017: 4 Førsteårsprøven og maksimal studietid Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i de prøver, der efter denne studieordning er en del af førsteårsprøven. Disse prøver er følgende:

10 SVEB13001E Veterinær etik og videnskabsteori - 4,5 ECTS NPLB13006E Veterinær zoologi - 3 ECTS SVEB13013 Veterinær kemi og biokemi (i alt - 7,5 ECTS): SVEB13013E Del 1 Biokemi/kemi -3,75 ECTS SVEB13014E Del 2 Kemi -3,75 ECTS SVEB13000E Cytologi og almen histologi - 7,5 ECTS SVEB11001E Veterinær genetik - 7,5 ECTS SVEB13019U Veterinær anatomi og fysiologi del 1 7,5 ECTS Veterinær anatomi og fysiologi Integreret eksamen 7,5 ECTS Anatomi SVEB13028E: 4 ECTS Fysiologi SVEB13029E: 3,5 ECTS SIDE 10 AF 16 Der skal ikke foretages ændringer i overgangsordningen. Ad. 5. Studienævnets indstilling til kommende ændringer af kandidatstudieordningen i Animal Science i studieåret 2017/2018 Kristian Fink Hansen orienterede om at uddannelsen havde været igennem en omfattende revision ved sidste studieår og derfor er der ikke pt. store planer om ændringer for studieåret 2017/2018. For kurset Project outside the cource scope skal der udarbejdes en kontrakt, der skal underskrives af studielederen, så der sikres en styring af indholdet. På længere sigt skal der arbejdes mod: - Der skal samundervises mere mellem studerende på kandidatuddannelserne i veterinærmedicin og Animal Science. - Hvis bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab, bliver forankret på SUND bør der være samundervisning mellem bacheloruddannelserne i veterinærmedicin og Husdyrvidenskab. Ad. 6. Godkendelse af reviderede eksamensplaner 2016/2017 på CACS Eksamensplaneren blev godkendt. Ad. 7. Indstilling til aflysning af SASK15001U Eksperimental Animal Nutrition and Physiology, part 2 blok 2 efteråret 2016 Der er en studerende tilmeldt kurset i efteråret Kursusansvarlige og undervisningsudvalgsformanden er blevet bedt om at vurdere om det giver mening at afvikle kurset med 1 studerende eller studienævnet skal aflyse kurset i kommende studieår. Kursusansvarlige ønsker at kurset aflyses, instituttet har ikke indsendt et særskilt svar.

11 Studienævnet besluttede at aflyse kurset. SIDE 11 AF 16 Ad. 8. Studienævnets indstilling til ændringer af krav til optagelse på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin Peter Holm præsenterede indstillingen. Optagelsesudvalget har iht. Peter Holm drøftet ændring af optagelsesproceduren og er blevet enige om, at indstille til dekanatet, at optagelseskravet vedr. det gymnasiale karaktergennemsnit hæves fra 6 til 7. Optagelsesudvalget berørte også på sit sidste møde en samtidig reduktion af andelen af kvote 2 studerende, men traf ikke til nogen beslutning, da man manglede informationer om, hvad den indstillede ændring af optagelseskarakterkravet, forventes at ville betyde for antallet af kvalificerede kvote 2 studerende (sådanne information er nu tilvejebragt, jf. tabellerne 1, 2 og 3). Peter Holm oplyste derudover, at Uddannelsesrådet på sit sidste møde havde diskuteret Optagelsesudvalgets indstilling. Uddannelsesrådet anbefaler, at optagelseskravet for gymnasiale hæves fra karakteren 6 til 7, samt at andelen af kvote 2 studerende reduceres fra 50% til enten 40% eller 30%. På den baggrund ønskede studienævnsformanden, at studienævnet drøftede: Optagelsesudvalgets indstilling om ændring at det generelle BA-vet optagelseskrav vedrørende gymnasiale gennemsnitskarakter hæves fra karakteren 6 til 7 Hvorvidt andelen af kvote 2 studerende i den forbindelse bør reduceres fra 50% til 30% eller 40% af samlede BA-optag. Optagelsesudvalgets indstilling og Uddannelsesrådets anbefaling er begrundet i Kvote 2 undersøgelsen, som viser, at: Den gymnasiale gennemsnits karakter er den bedste prædiktor for BA-studerendes akademiske præstationer BA-karakteren er signifikant korreleret med sandsynligheden for at falde fra Kvote 2 optagelsesproceduren hæmmer frafald de første to år, men de svageste kvote 2 studerende falder 3 eller flere år efter optagelse på BA, således det samlede kvote 2 frafald ikke adskiller sig fra det samlede kvote 1 frafald. Begge er ca. 11% Se endvidere mødebilag vedr. Effekt af at hæve adgangskravet til 7 på kvote 2 optag, som nedenstående tabel 1.

12 Tabel 1: Effekt af øget kvote 1 optag på Kvote 1 optagelseskvotienten*? Antal studerende optaget Effekt I 2014 Effekt I 2015 via kvote 1 90 (50%) 10,4 10,8 105 (60%) 9,7 10,3 120 (70%) 9,2 9,6 *Tabellen angiver optagelseskvotienter registreret i STADS for den sidst optagne kvote 1 / kvote 1 studerende med laveste adgangsgivende kvotient. SIDE 12 AF 16 Til slut skal oplyses, at landsgennemsnittet for STX-eksamen I 2015 var 7,3 inkl. Bonus A Effekt af at hæve adgangskravet til 7 på kvote 2 optag: Hvis man filtrere ca. 15% procent af ansøgerskaren fra (se nedenfor), ville det have påvirket ca % (ca studerende) af de optagne kvote 2 studerende, kom ind med <7 i gns. I 2014/2015. Tabel 2. Fordeling af ansøgere I 2014, 2015, 2016 (på baggrund af KOT-data) Antal ansøgere >= 293 (62%) 295 (65%) 289 (55%) 7 Antal ansøgere < 65 (14%) 60 (13%) 101 (19%) 7 Antal ansøgere 116 (24%) 102 (24% 132 (25%) uden karakter-gns* Ansøgere I alt * på ansøgningstidspunktet, dvs. indeholder danske studerende, som ikke er færdige med den gymnasiale uddannelse, såvel som udenlandske studerende Tabel 3. Fordeling af optagne kvote 2 studerende (pga STADS data) Optagne >=7 75( 83%) 77 (86%) N/A Optagne <7 14 (16%) 10 (11%) N/A Optagne uden karakter* 1 (1%) 3 (3%) N/A Antal I alt * ikke angivet i STADS, dvs. Indeholde udenlandske studerende

13 Studienævnet drøftede indstillingen: Peter Holm understregede: at ændring af adgangskravet fra 6 til 7 vil betyde, at der vil være % færre ansøgninger til kvote 2, hvilket med nuværende ansøgerantal og fordeling vil betyde en reduktion i antal kvalificerede Kvote 2 ansøgere fra ca. 500 til ca. 420 (tabel 2). Hvis kravet havde været gældende i 2014 og 2015 ville 11-16% af nuværende kvote 2 studerende ikke have været kvalificerede. såfremt man erstatter gruppen af potentielle kvote 2 ansøgere med <7 i gymnasialt karaktergennemsnit med kvote 1 studerende gennem en reduktion af kvote 2 andelen til 40% eller til 30% af nuværende optag, vil kvote 1 adgangskvotient formodentlig falde med hhv. ca. 0,5 karakterpoint eller ca. 1 karakterpoint i forhold til det nuværende niveau på knap 11 (se Tabel 1). at en reduktion af kvote 2 andelen formodentlig ville reducere omkostningerne i forbindelse med kvote 2 optagelsesproceduren tilsvarende. at gennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen forklarer omkring 25% af den variation der er i studerendes akademiske bachelorgennemsnit., og at det er den bedste indikator til at forudsige, hvem der klare sig godt. Men altså 75% af variationen skyldes andre forhold. At det kan tage op til to år at ændre optagelsesprocedurerne. SIDE 13 AF 16 Der var mange forskellige holdninger til forslaget, de er opsummeret i punktform: Det er bedre, at kvote 1 studerende kan komme ind med et snit på omkring 9 end de skal have et snit på 11 som nu. Hvis adgangskvotienten bliver for højt er det opfattelsen, at for mange akademisk velkvalificerede studerende, som ansøger veterinæruddannelsen med hjertet, ikke får muligheden, og bliver erstattet af studerende, som i højere grad ansøger fordi de søger en uddannelse med højoptagelseskvotient, der modsvarer den studerendes karaktergennemsnit. Reglerne bør ændres, så der optages flere via kvote 1, da det er dem med de bedste gennemsnit der klare sig bedst. Da karaktergennemsnittet kun kan forklare en mindre del af de bachelorstuderendes akademiske præstationsniveau bør man bibeholde, ja måske endda øge kvote 2 andelen, men forbedre kvote 2 optagel-

14 sesproceduren, så det sikres at færre optagne studerende falder fra og flere gennemføre inden for acceptabel tid. Kvote 2 optagelsesproceduren bør ændres, så ansøgerens gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen indgår som en del af vurderingsparametrene. Man skal hellere bruge penge på de studerende der er optaget på uddannelsen end at bruge penge på at opretholde et stort kvote 2 optag. Alle kender nogen der er kommet ind via kvote 2 med et lavt gennemsnit. Det bør ikke forhindre studienævnet i at ændre reglerne. Nogen af dem der optages gennem kvote 1 og går igennem uddannelsen på normeret tid ender med at få problemer i klinikken, da de ikke kan forudsige, hvad der kommer til at ske. Det er godt, at der er studerende det tager sig tid til at optjener point til at bliver optaget via kvote 2. De praktiske kompetencer bliver også vurderet i kvote 2 processen. Der var en drøftelse af om det var det samlede gennemsnit fra den adgangsgivende der skulle inddrages, eller det kun skulle være udvalgte fag (matematik ol). SIDE 14 AF 16 Stine Jacobsen ønskede at se hvor mange penge der reelt bruges til optagelsesprocessen. Peter Holm konkluderede at der er stor uenighed i studienævnet vedr. kommende optagelsesprocedure. Derfor skal studienævnet i august drøfte emnet igen og træffe beslutning om hvilke elementer studienævnet anbefaler den kommende model skal indeholde: A: Vedrørende adgangsgivende karaktergennemsnit. a) Adgangsgivende gennemsnitskarakter hæves fra 6 til 7. b) Adgagsgivende gennemsnitskarakter bibeholdes på 6 (KU s regel) B: Vedrørende reduktion af andelen af kvote 2 studerende. a) Reduceres til 30% b) Reduceres til 40% c) Bibeholdes som 50% C: Optimering af nuværende kvote 2 optagelsesprocedure skal omfatte: a) Studentereksamenskarakteren skal indgå i selektionsgrundlaget b) Andre tiltag

15 Ad. 9. Fortroligt punkt V /Carsten Sestoft Ad. A. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT Bilag) Se det fortrolige referat. SIDE 15 AF 16 Ad. B. Bemærkninger til de beslutninger dispensationsudvalget har truffet Ingen bemærkninger. Ad. 10. Orientering fra arbejdet vedr. Bæredygtigt vet-område 2 Peter Holm orienterede om processen. De bemærkninger som studienævnet havde til SWOT analysen ved sidste, studienævns kan ses i SWOT analysen. Der var nogen der havde deltaget i workshopmødet, der ikke kunne genkende det der stod i referatet. Det er et tillidsproblem, hvis kan ikke kan genkende de møder man har deltaget i ved at læse referaterne. Peter Holm og Christian Fink Hansen havde bragt kritikken til styregruppen og de gør det gerne igen. Der kommer et forslag til orientering om institutstrukturen efter sommerferien. Ad. 11. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere, uddannelsesråd mv. ca. Studieleder Animal Science: Antal tilmeldinger på kurser til efteråret Der er blevet udarbejdet en liste over antal tilmeldinger på kurser til efteråret 2016 (blok 1 of 2) på de centrale kurser på Animal science. Det viser at den strategi som studielederen havde med at fylde kurserne op har virket. Dimittendanalyse Der skal udarbejdes en dimittendanalyse for uddannelsen og studienævnet skal behandle denne senere. Studieleder Veterinærmedicin: Optagelse på kandidatuddannelsen Der er 190 der har søgt om optagelse på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Der er dog 45 studerende der pt. mangler at bestå eksaminer. Man regner med et optag på ca. 165 studerende.

16 Studievejledningen: Der er få studerene der mangler at få besked på deres optagelsessager. SIDE 16 AF 16 Ad. 12. Meddelelse Ad. A. Flytning af reeksamen i Animal Production Science SASA10152 fra august til juni. Formandskabet har den 6. juni besluttet at give dispensation til at flytte eksamen, da der kun er en studerende der har behov for reeksamen. En flytning vil også være en fordel for kursusansvarlig. Ad. B. Møder i efteråret: August: Tirsdag 30/8 kl September: Torsdag 15/9 kl. kl Oktober: Mandag 10/10 kl November: Torsdag 17/11 kl December: Fredag 9/12 kl Januar: Torsdag 19/1 kl Ad. 13. Evt. Evaluering SUND/SCIENCE: Maria Vang Johansen påpegede at det var lidt besværligt, når der var tidsmæssige forskelle i forhold til om kurserne evalueres på SCIENCE (tidlig evaluering) eller SUND (sen evaluering). Peter Holm anbefalede at evalueringsenheden på SUND for at se om man kunne bibringe de studerende mere klarhed over de forskellige tidsforhold. Graviditet og kursusdeltagelse: En studerende ville gerne have svar på hvilke kurser der kan give problemer ved graviditet. Peter Holm sagde, at den studerende skal kontakte den kursusansvarlige. Det er ikke en oplysning studienævnet kan give. Mødet slutter kl Peter Holm/Louise Berntsen