En redegørelse for Idrætsområdet

Transkript

1 En redegørelse for Idrætsområdet - En redegørelse for mål og rammer, politiske målsætninger samt roller og opgaver for ledelse, brugerbestyrelse og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget. Februar

2 Indhold Baggrund for redegørelsen... 4 Politiske målsætninger og resultatkrav for idrætsområdet... 4 Kultur- Fritids- og Idrætspolitikken... 4 Aktørernes roller og opgaver... 5 Den centrale politiske styring... 5 Styringskonceptet... 6 Bevillingsstyring... 6 Målhierarki og kontraktstyring... 7 Decentralisering... 7 Budgetoverførsel... 7 Drift... 7 Anlæg... 7 Folkeoplysningsudvalget... 8 Brugerbestyrelser mv Brugerbestyrelsen... 8 Brugerråd... 9 Brugermøder...10 Ledelsen af Idrætsanlægget...10 Udviklingen på idrætsområdet de seneste år...11 De økonomiske rammer...14 Drift...14 Indtægter i Anlæg...19 Udlån af lokaler og baner til foreninger...20 Kvotesystem i Gladsaxe...20 Ændringer i kvoterne...21 Retningslinjer for tildeling af baner og lokaler...21 Tildeling af tid i Gyngemosehallen...22 GIF Gymnastik i Gyngemosehallen...22 Belægningsgraden i weekenden...23 Retningslinjer for aflysning i forbindelse med brug af skolelokaler...23 Lokale retningslinjer på Idrætsanlæggene...23 Kontrakter og aftaler...24 Idrætsanlægget i Gladsaxe...25 Idrætsanlæggene i Bagsværd

3 Øvrige aftaler på Idrætsanlæggene...27 Brugsaftaler for klublokaler

4 Baggrund for redegørelsen På Kultur- Fritids- og Idrætsudvalgets møder i efteråret 2013 og januar 2014 er der fremkommet spørgsmål om driften af idrætsanlæggene i Gladsaxe. På et valgmøde på Bagsværd Stadion i forbindelse med kommunalvalget blev der fra både foreningsside og blandt de deltagende politikere også rejst spørgsmål om udlejning til udenbys foreninger og andre eksterne lejere versus foreninger i Gladsaxe Kommune. Spørgsmålene har endvidere omhandlet lejeindtægter og omfanget af disse, kontraktlige forhold i forbindelse med eksterne lejere på anlægget, fx Klatreparken Go Monkey samt cafedriftens grundlæggende forudsætninger såsom rettigheder og forpligtelser fra både cafeforpagtere og foreningernes side. Efterfølgende er der blevet stillet konkrete spørgsmål om regler, der vedrører fordeling af baner og haller til kommunens foreninger; herunder også fordeling af kamptid mellem fodboldklubberne i Gladsaxe samt øvrige regler i forbindelse med lukning og aflysninger på anlægget. På Byrådets møde blev der ligeledes stillet spørgsmål vedrørende udlejning og indtægtsforventning ved udlejning af kommunens kunstgræsbaner. Spørgsmålene er rejst med ønsket om en afdækning af området samt et ønske om fokus på de hjemmehørende foreningers behov. Denne redegørelse vil omhandle de økonomiske og politiske forudsætninger for drift, ledelse og udvikling af idrætsanlæggene i Gladsaxe. Redegørelsen vil have særligt fokus på de økonomiske forudsætninger herunder indtægter og lejeindtægter såvel som forventninger om indtægter gennem billetsalg. Som baggrund for besvarelse af de rejste spørgsmål vil indgå gældende retningslinjer, kontrakt- og aftalegrundlag for udlejning for så vidt gælder både udlejning af faciliteter (baner, haller samt øvrige arealer) og regelsæt i forbindelse med bortforpagtning af cafeområder. Endvidere vil det ledelsesmæssige råderum, ledelsens råderum, opgaver samt brugerbestyrelsens rolle og kompetenceområder blive beskrevet. Politiske målsætninger og resultatkrav for idrætsområdet De politiske målsætninger er de overordnede retningslinjer for området. Målsætningerne er ofte skrevet ind i politikker for området for på den måde at brede det ud til såvel borgere som ledere og medarbejdere på området. For både ledelse og medarbejdere giver det en retning for hvilken udvikling, der fra politisk side ønskes for området. Kultur- Fritids- og Idrætspolitikken Kultur- Fritids- og Idrætspolitikken omhandler fire overordnede temaer med underliggende målsætninger: Udfoldelse, fordybelse og indlevelse for alle Det er målet, at Gladsaxe i 2016 har et kultur-, fritids- og idrætsliv: 4

5 Der er mangfoldigt og som vækker begejstring og engagement Som flere borgere tager del i uanset alder, handicap, social, kulturel og økonomisk baggrund Som børn og unge oplever, er sjovt, relevant og udfordrende. En grøn by med kreative og aktive byrum Det er målet, at borgerne i 2016 oplever en kommune: Hvor kreativ og fysisk udfoldelse fylder byrummet og de grønne områder Hvor der i nærområdet er gode muligheder for aktiviteter og kulturelle oplevelser. En arena for talent og elite Det er målet, at Gladsaxe i 2016 har et kultur-, fritids- og idrætsliv: Der støtter kunstneriske talenter og eliteudøvere i deres udvikling og i at udfolde deres potentiale Der giver store og nære oplevelser af kunstnere og eliteudøvere på højeste plan Med plads og rum til nye udtryk, eksperimenter, oplevelser og udfoldelsesmuligheder. Samarbejde og udvikling Det er målet, at borgerne i 2016 oplever en kommune: Der er kendetegnet ved sin positive og åbne tilgang til nye samarbejdspartnere og måder at arbejde på Der fører de gode idéer ud i livet Der fokuserer på udvikling og innovative løsninger med borgeren i centrum. Ud over de vedtagne politikker, indgår idrætsområdet også i kommunestrategi For Idrætsområdet gælder, at: Gladsaxe Kommunes aktivitetshuse og idrætsanlæg danner ofte rammerne for fritidslivet. De skal derfor være funktionelle, tidssvarende og omstillingsparate, så de kan rumme de aktiviteter, som der er interesse for. De skal motivere til og give mulighed for oplevelser og aktiviteter for borgere både inden for og uden for foreningslivet. Som et resultatkrav til denne målsætning, er der i kommunestrategien fastsat et mål om, at brugernes tilfredshed med rammer og faciliteter i aktivitetshuse og idrætsanlæg minimum skal være 86 % i perioden, og at der skal laves brugerundersøgelser i forhold hertil i 2012 og I 2012 var brugertilfredsheden 91 %. Det er ovenstående politik og målsætninger, som de forskellige aktører på idrætsområdet skal have for øje i forhold til udviklingen af området. Aktørernes roller og opgaver Den centrale politiske styring Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget er ansvarlige for udvalgsområdet, både politisk, økonomisk og styringsmæssigt. Under Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget er der en række udvalg, bestyrelser, råd og ledelseslag, som dels skal sikre, at Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets 5

6 politik bliver udmøntet som besluttet af udvalget og dels sikre inddragelse af de forskellige interesser og brugere. Dette afsnit beskriver det generelle styringskoncept for Gladsaxe Kommune samt decentrale aktører på området, og deres rolle. Styringskonceptet Styringskonceptet i Gladsaxe Kommune er mål - og rammestyring, hvor Byrådet fastsætter de overordnede målsætninger og økonomiske rammer. Målene fastlægges overordnet i Kommunestrategien og kan suppleres og understøttes af målsætninger fastlagt i sektorpolitikkerne. I forbindelse med budgetvedtagelsen udmøntes målene i konkrete resultatkrav samtidig med fastlæggelsen af de økonomiske rammer. Styringsopgaven løses ved brug af en række styringsredskaber, der består i: Opdeling af den samlede økonomiske ramme på bevillingsområder, kontraktstyring, regler for overførselsadgang, regler for omplaceringer og tillægsbevillinger, samt regler for budgetopfølgning. Brugerbestyrelser og Folkeoplysningsudvalg har gennem styrelsesvedtægter, vedtaget i Byrådet, fået delegeret kompetencer inden for deres områder. Princippet om mål- og ramme styring indebærer også, at Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget ikke bare kan trække kompetencen tilbage, hvis en bestyrelse, et udvalg eller en leder træffer en beslutning, som udvalget finder forkert. Mener udvalget, at brugerbestyrelsens/udvalgets kompetence er for stor, så må kompetencen ændres. Det samme gælder i forhold til ledelseskompetencen. Bevillingsstyring Ved budgetvedtagelsen fastlægges resultatkrav på udvalgsniveau og de økonomiske rammer opdeles i et antal bevillinger under hvert udvalgsområde. Alle driftsbevillinger er fastlagt som nettobevillinger og udgør en selvstændig nettoramme under det enkelte fagudvalg. Det enkelte fagudvalg har ansvaret for, at aktiviteterne bliver gennemført i overensstemmelse med budgettet og dets forudsætninger. Det indebærer, at det enkelte udvalg frit kan disponere inden for den givne driftsbevilling og foretage omplaceringer inden for hvert bevillingsområde uden Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, så længe intentionerne bag budgettets vedtagelse overholdes. Overførsler af budget mellem bevillingsområder (Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget har kun et) skal altid godkendes af Økonomiudvalget, også når overførslerne sker inden for samme fagudvalg. Alle anlægsprojekter eller -puljer har en særskilt brutto bevilling, hvoraf nogle har karakter af rammebevillinger. Ved budgetvedtagelsen gives samtidig anlægsbevilling. Dog gives rådighedsbeløb for enkelte anlægsprojekter, der har en særlig politisk bevågenhed. Disse må først anvendes, når Byrådet har givet anlægsbevilling. Bevillingsniveauet på både drift og anlæg fastlægges ved budgetvedtagelsen. Ansøgning om tillægsbevillinger på både drift og anlæg skal som hovedregel anvise kompenserende besparelser indenfor fagudvalgets område. Tillægsbevillinger skal altid godkendes af Økonomiudvalget. Er 6

7 tillægsbevillingen helt eller delvist finansieret af kommunekassen, skal den tillige godkendes af Byrådet. Målhierarki og kontraktstyring Målhierarkiet og kontraktstyringen består dels af politisk fastsatte mål og tilhørende resultatkrav for de enkelte politiske udvalgsområder samt interne administrative kontrakter på alle ledelsesniveauer. I Kommunestrategien, som vedtages for en fireårig periode, fastlægges overordnede mål for hele kommunen, jf. resultatkravet ovenfor. Herudover kan det enkelte fagudvalg vedtage supplerende mål for eget område. Resultatkrav for det enkelte fagudvalgsområde fastlægges i forbindelse med den årlige budgetprocedure og fremgår af kommunens årsbudget og bilagssamling til budgettet. Decentralisering I Gladsaxe Kommune gælder decentralisering på alle niveauer i organisationen. Det enkelte fagudvalg delegerer inden for udvalgets samlede driftsrammebevilling særskilte mål og resultatkrav samt budgetter til direktør, chefer i forvaltningerne og ledere af decentrale enheder. Tildelingen af budgetter kan foregå efter forskellige principper, fx taxameter, bummodel 1 eller tildeling af en driftsramme. Det er de enkelte forvaltningsdirektørers opgave at sikre, at tildelingen af budget til de decentrale enheder foregår i overensstemmelse med de besluttede principper. Budgetoverførsel Drift Udvalgene har som hovedregel fuld overførselsadgang for uforbrugte driftsmidler fra det ene år til det næste. Undtaget herfra er dog udgiftsområder, der budgetteres konkret, fx tjenestemandspensioner, overførselsindkomster og en del af forsyningsvirksomhedernes område. Udvalgene kan selv beslutte fordelingen af mer- og mindreudgifter på bevillingsområderne under udvalget, dog således at decentrale enheders overførselsadgang har høj prioritet. Ved regnskabsafslutningen opgøres de mer- eller mindreforbrug, der søges overført til efterfølgende år. Fagudvalgenes ansøgning om overførsel følges af forklaring, der redegør for baggrunden for overførslen. På baggrund heraf forelægger Center for Økonomi en sag for Byrådet, hvori der indstilles et forslag til overførsler på driftsområdet. Anlæg Udvalgene har ligeledes, som hovedregel overførselsadgang for uforbrugte rådighedsbeløb på igangværende anlægsarbejder, men overførslen skal ske til samme anlægsprojekt. Samtidig skal overførslerne begrænses af hensyn til, at anlægsprojektet skal udmøntes i overensstemmelse med den politisk besluttede tidsplan i budgettet, og af hensyn til økonomistyringen. For at tilgodese de to hensyn kan hovedreglen om overførselsadgang begrænses, og der skal for alle ønsker om overførsel følge begrundelser for forsinkelser i projektet, som skal godkendes af Center for Økonomi. På den baggrund forelægges Byrådet hvert år en sag, hvori Center for Økonomi indstiller et forslag til overførsler på anlægsområdet. Det er praksis, at uforbrugte løbende puljer, hvor udmøntningen er planlagt over flere år, indstilles til fuld overførsel. 1 Bestiller, Udfører, Modtager model 7

8 Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget er sammensat af brugerrepræsentanter fra lokale idrætsforeninger, spejdere/fdf ere, kulturelle foreninger og aftenskoler. Derudover er der tre politiske repræsentanter. Styrelsesvedtægten for Folkeoplysningsudvalget er vedlagt som bilag 1a. Udvalgets hovedopgaver er at tage sig af foreningernes vilkår i kommunen, herunder at udarbejde forslag til retningslinjer for tilskud og til at forvalte tilskudsordninger. Udvalget har desuden ansvar for lokale- og baneanvisning til de folkeoplysende foreninger i kommunen. I henhold til Folkeoplysningsloven har udvalget en selvstændig kompetence i forhold til at disponere det budget, som Byrådet har afsat til henholdsvis foreningsaktiviteter, folkeoplysende voksenundervisning og lokaletilskud. Desuden har udvalget ansvaret for lokale- og baneanvisningen til de folkeoplysende foreninger. Det er også Folkeoplysningsudvalget, der afgør, om en forening er tilskudsberettiget i.h.t. Folkeoplysningslovens regler. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget er klageinstans for Folkeoplysningsudvalgets afgørelser. Kommunen har pligt til at anvise ledige offentlige lokaler til virksomhed, der opfylder folkeoplysningslovens betingelser. Lokaler og udendørs anlæg skal kun anvises, når de er ledige, det vil sige, når kommunen ikke selv bruger dem (fx til skoler, institutioner o.a.) eller har disponeret til anden side (fx offentlig åbningstid, udlejning m.m.). Organisatorisk placering Folkeoplysningsudvalget er organisatorisk underlagt Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og kan afgive udtalelse og stille forslag om alle spørgsmål, der vedrører det folkeoplysende område (foreninger og aftenskoler). Folkeoplysningsudvalget skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget forelægger dem. Folkeoplysningsudvalget skal inddrages i alle forhold, der har generel betydning for området, herunder politik, budget og regler. Brugerbestyrelser mv. Rammerne for brugerinddragelsen er skitseret i Styrelsesvedtægt for brugerinddragelse på idrætsanlæg i Gladsaxe Kommune, der er vedlagt som bilag 1b. Der kan tales om to perspektiver af brugerinddragelse Den uformelle daglige brugerinddragelse i forbindelse med den løbende dialog med brugerne Den formelle brugerinddragelse jf. Styrelsesvedtægten. Styrelsesvedtægten for brugerinddragelse på idrætsanlægget i Gladsaxe Kommune, opererer med tre niveauer for brugerinddragelse: 1. Brugerbestyrelsen 2. Brugerråd 3. Brugermøder. Brugerbestyrelsen Brugerbestyrelsen vælges blandt alle brugerne af anlægget, inden for en fordelingsnøgle for henholdsvis organiserede og selvorganiserede brugere, én medarbejderrepræsentant valgt 8

9 blandt medarbejderne, én repræsentant udpeget af FIG samt to byrådsrepræsentanter udpeget af Byrådet. Der afholdes valgmøde én gang årligt, hvor halvdelen af henholdsvis de organiserede og selvorganiserede repræsentanter er på valg. Formål Formålet med brugerbestyrelsen er at inddrage brugerne i driften af idrætsanlæggene. Formålet er også at skabe rum for inspiration til udvikling af anlæggene på tværs af anlæg, idræt, alder, køn mm. Kompetence Brugerbestyrelsen varetager følgende opgaver: fastlægger principper for drift af anlæggene, fastlægger procedurer i forbindelse med væsentlige udvidelser og/eller indskrænkninger på området, sikrer at brugerne bliver hørt inden større beslutninger tages, får jævnligt status på økonomien, så det er muligt for bestyrelsen at følge budgettet, udmønter Byrådets politik inden for området og sikre, at indsatser er i overensstemmelse med gældende politikker, kan inddrage ressourcepersoner i arbejdet, og skal opsamle og generere idéer til fortsat udvikling af idrætsanlæggene. Organisatorisk placering Brugerbestyrelsen er organisatorisk underlagt Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og kan afgive udtalelse og stille forslag om alle spørgsmål, der vedrører idrætsanlæggene. Brugerbestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget forelægger den. Uenighed Ethvert medlem af brugerbestyrelsen kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af brugerbestyrelsen ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at vedkommende ønsker sagen indbragt til afgørelse i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget. Brugerråd Brugerrådet skal indfange og drøfte idéer og ønsker til forbedringer og udvikling af idrætsområdets drift og faciliteter på et niveau, der går på tværs af hvert enkelt anlæg. Der er fokus på fælles udfordringer og tværgående udfordringer. Der afholdes op til to møder årligt for de tre anlægsområder (indendørs, udendørs og svømmehaller). Formålet med brugerrådene er at skabe et rum for et møde mellem foreningerne, øvrige brugere, politikere og idrætsanlæggenes ledelse og medarbejdere. Herudover er Brugerrådet forum for valghandlingen til Brugerbestyrelsen. 9

10 Brugermøder Brugermødernes indhold er de praktiske og driftsmæssige forhold og skal give rum for dialog om de daglige udfordringer af relevans for brugernes aktiviteter på det pågældende anlæg. Al relevant viden opsamles til brug for Brugerråd og Brugerbestyrelsen. Der afholdes op til to møder årligt for hvert anlægsområde (i 2013; otte anlæg). Formålet med brugermøderne er at danne en formel ramme for dialog brugerne imellem og idrætsanlæggenes ledelse og medarbejdere. Erfaringer fra 2013 I 2013 blev der afholdt fem møder i Brugerbestyrelsen; referater er tilgængelige på gladsaxe.dk/idraet I 2013 blev der afholdt to Brugerrådsmøder. Begge møder blev afholdt fælles for de tre anlægsområder, med efterfølgende opsplitning ved brugerrådet/valgmødet I 2013 blev afholdt 11 Brugermøder, referater er tilgængelige på gladsaxe.dk/idraet De fremmødte ved brugermøderne har i overvejende grad udtrykt og givet ros til anlæggets drift, udvikling og samarbejdet med anlæggets personale og ledelse. Det kan konstateres af mødereferaterne, at trods indkaldelse og invitation er sendt ud på mail direkte til samtlige foreninger i god tid, annonceret på kommunens hjemmeside samt på Idrætsanlæggenes Facebookside er deltagerantallet for nedadgående, med et fremmøde på ned til en enkelt brugerrepræsentant pr. anlægsområde. Dette vidner enten om et udtryk for generel tilfredshed, eller om at håndteringen og gennemførelsen af brugermøderne bør nytænkes. Dette har været drøftet i Brugerbestyrelsen på møde og Idrætsanlæggenes ledelse forventer forsøgsvis i 2014 at afholde Brugermøderne på anden måde, med henblik på at skabe en tættere og mere direkte kontakt til foreningsbrugerne af idrætsanlæggene. Ledelsen af Idrætsanlægget Som beskrevet ovenfor er styringskonceptet i Gladsaxe Kommune mål og rammestyring. Byrådet og fagudvalget fastlægger mål og rammer for driften af idrætsanlægget. Ledelsen af idrætsanlægget varetager den daglige ledelse, drift og udvikling af området inden for disse. Ledelsen skal bakke op omkring politiske beslutninger, og sørge for at disse forplanter sig ud i organisationen. Ledelsen skal tage højde for de beslutninger, principper og politikker, som besluttes i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og de beslutninger, der tages i brugerbestyrelsen. Samtidig skal ledelsen være lydhør overfor brugernes ønsker på det mere uformelle plan. 10

11 Rammen for ledelsen af Idrætsanlægget er således (ud over lovgivningen) de overordnede principper og politikker, der besluttes politisk og i brugerbestyrelsen, og det er disse, ledelsen skal have for øje i sit arbejde. Udviklingen på idrætsområdet de seneste år Økonomudvalget besluttede , punkt 80, en ny organisation på idrætsområdet med virkning fra I den nye organisation samledes Gladsaxe Sportscenter, Bagsværd Stadion, Gyngemosehallen og Bagsværd Svømmehal under en ledelse. Det betød også en sammenlægning af økonomien for det store nye område: Idrætsanlæggene i Gladsaxe. Begrundelserne for samlingen var flere: At sikre effektiv udnyttelse af viden, ressourcer og faciliteter At tilføre kompetencer i forhold til strategisk udvikling af idrætsområdet At tilføre kompetencer i forhold til at udvikle anlæggenes tilbud og serviceydelser At sikre ressourcer til at gennemføre nye aktiviteter m.v. på idrætsområdet Der var et øget fokus på at udnytte ressourcerne på området mere effektivt, ved at samle idrætsanlæggene under én ledelse. Der var behov for at tilføre udviklingskompetencer til området, så idrætsanlæggene i højere grad kunne være med til løfte de politiske målsætninger inden for fritid og idræt, sundhed og integration m.v. Det største anlæg, Gladsaxe Sportscenter, var et meget traditionelt idrætsanlæg, og man ønskede en ny profil, der også kunne tiltrække andre borgere og aktiviteter end de etablerede idrætsgrene. Samtidig var den nybyggede Gyngemosehal for lille en enhed til en selvstændig ledelse, og der ønskedes også en samlet udvikling for alle anlæggene. I forbindelse med samlingen af idrætsområdet blev der oprettet en stilling som idrætschef. I stillingsprofilen var der lagt vægt på, at det skulle være en person med en udviklingsorienteret profil. Stillingen blev besat pr Inden ansættelse af den nye idrætschef var der ved årsskiftet 2010/2011 et markant merforbrug på Gladsaxe Sportscenter. Samlet set var budgetoverskridelsen på 3,9 mio. kr. Det betød, at den konstituerede stadioninspektør sammen med en nyansat administrativ leder fik til opgave, sammen med forvaltningen, at udarbejde og iværksætte en genopretningsplan af økonomien. Genopretningsplanen skulle sikre to ting: 1. At anlæggets indtægter og udgifter blev tilpasset den økonomiske ramme, som byrådet havde fastsat 2. At merforbruget blev afdraget over en årrække. 11

12 Genopretningsplanen blev godkendt af brugerbestyrelse og Kultur-, Fritids- og idrætsudvalget (KFIU, , Punkt 20). I forbindelse med genopretningsplanen blev anlæggets samlede økonomi gennemgået med henblik på at trimme økonomien. Kontrakter og aftaler blev genforhandlet med henblik på besparelser, opgaver, der tidligere blev løst af eksterne, blev hjemtaget og skulle nu løses af anlæggets personale. Der blev varslet afskedigelser af 5 medarbejdere for at tilpasse omkostningsniveauet til budgettet. Den midlertidige ledelse fik dog sammen med medarbejderne udarbejdet en løsning, der betød, at de pågældende medarbejdere gik i uddannelse og først blev fritstillet efter et år. I løbet af dette år blev de varslede afskedigelser trukket tilbage på grund af naturlig afgang i perioden. Den økonomiske genopretningsplan indebar bl.a. også en forventning om nye aktiviteter samt en øget indtjening på anlægget. En genopretningsplan som den nye samlede ledelse, efter idrætschefens tiltræden, har arbejdet målrettet for at opfylde. Det har også betydet, at genopretningsplanen er fuldført ved udgangen af 2013, og idrætsanlæggenes økonomi er nu i balance. Udviklingen i indtægterne for Idrætsanlæggene i Gladsaxe for 2011 til 2013 er vist i tabel 1 Tabel 1: Indtægter for Idrætsanlæggene i Gladsaxe Vedtaget Omplaceringer Korrigeret budget mv. budget Bevægelser Rest korr. Budget Note: Den forholdsvis store merindtægt i 2012 skyldes dels, at der ikke var oprettet en indtægtsforventning for Gyngemosehallen. En stor del af omplaceringen i 2013 er oprettelsen af en indtægtsforventning for Gyngemosehallen, som også er indarbejdet i budget Samtidig har den nye ledelse arbejdet målrettet med at indfri de forventninger, som Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikkens målsætninger opstiller, og med de udviklingstendenser, der kan imødekomme borgernes og foreningernes behov for nye aktiviteter og tiltag. Det betyder, at der på det traditionelle idrætsanlæg i dag for små midler er udviklet nye aktivitetsområder for nye brugergrupper, fx Dirt Jump, krolfbane, forhindringsbane og Mountainbikespor. Der er inviteret helt nye aktører ind i områder, der førhen lå ubenyttet hen. Her er træklatringsbanen et godt eksempel. På driftsområdet er der bl.a. investeret i nye besparende og forbedrede belysninger af aktivitetsområderne, som giver anlægget lavere energiudgifter. Senest er idrætsanlæggets ledelse gået meget aktivt ind i udvikling af vandopsamlingsprojektet LAR, hvilket på sigt vil medføre, at området udover at sikre sig mod gener ved oversvømmelser også kan tilbyde nye og anderledes aktivitetsområder til glæde for både den enkelte borger, men også foreninger på området. Anlægget har søgt og fået tilsagn om eksterne fondsmidler til at finansiere halvdelen af udgifterne i denne del af projektet (Vand+). Indvendig arbejdes der med omdannelse af foyeren ved Hal 1 og svømmehallen, så området i fremtiden indbyder til ophold og aktivitet. Der er blevet etableret en personalegang i 12

13 sportscentret, der er tidssvarende, og som har samlet idrætshallens og svømmehallens administrative personale. Etableringen af personalegangen har frigivet kontorer ud til foyeren, hvilket har gjort, at foyerarealet har kunnet udvides. Der er på Idrætsanlæggene i Gladsaxe sket en markant udvikling, siden sammenlægningen af alle anlæggene i én organisation fra august I dag er der flere mennesker, der dyrker motion og idræt uden for det etablerede foreningsliv end inden for. Idrætsanlæggene er for alle borgere, og nye tilbud kan betyde forandringer for de allerede etablerede aktiviteter. Det er nødvendigt for at skabe rum til at imødekomme borgernes ændrede vaner og behov, og for at have en bred palet af tilbud, der kan få flest mulige borgere til at leve et sundt og aktivt liv. En del af de renoveringsprojekter, der har været igangsat, har foruden at skabe bedre forhold for brugerne, også haft det formål at skabe en bedre driftsøkonomi på sigt. Brugerbestyrelsen for Idrætsanlæggene har fået en samlet orientering om alle større gennemførte renoverings- og moderniseringsopgaver i 2013 på de forskellige idrætsanlæg. Herunder fremgår en oplistning af de foreningsrelaterede renoveringer og moderniseringer i 2013: Etablering af ny softballbane på Gladsaxe Stadion Nye loftshængte motorstyrede basketkurve i Sportshal 2 Nye depotrum og depotskabe i Sportshal 2 Ribber, loftshejs, skråplan m.v. i Gyngemosehallen Nyt energibesparende lys i Gladsaxe Svømmehal Nyt energibesparende lys i Gladsaxe Skøjtehal Nyt energibesparende lys i Gladsaxe Badmintonhaller Nyt energibesparende lys på tennisbaner ved Bagsværd Stadion Nyt energibesparende lys på petanquebaner ved Gladsaxe Stadion Nyt energibesparende lys div. udendørs ved Gladsaxe Stadion Styrketræningslokale og handicaptoilet i Gladsaxe Skøjtehal Forhindringsbane på Bagsværd Stadion Fri-trænings område på Bagsværd Stadion Nyt Lydanlæg på Bagsværd Stadion Nyt lydanlæg i Gladsaxe Badmintonhaller Nyt lydanlæg Sportshal 2 Nyt lydanlæg i Gladsaxe Svømmehal Nye scoretavler i Sportshal 2 Ny port med glas i nordgavl af Sportshal 2 Nyt lydanlæg i Bagsværd Svømmehal Fri-trænings område i Gyngemosehallen (påbegyndt med færdiggørelse i 2014). Øvrige renoveringer og moderniseringer i 2013: Udbygget servicedisk i Gladsaxe Svømmehal Etableret personalefaciliteter (personalegang og kontor) i Gladsaxe Svømmehal Etableret personaletoilet i Gladsaxe Skøjtehal 13

14 Nedrevet bro over Isbanevej Lovliggørelse og udvidelse af faciliteterne til fysioterapeuten ved Sportshal 1 Yderligere implementering af elektroniske låse på tværs af anlæggene Udvidelse af alarmdækning og overvågning på forskellige områder. Større ændringer på vej i 2014: Ombygning af lokaler til Gladsaxe Bokseklub på Gladsaxe Stadion VAND+ projekt på Gladsaxe Sportscenter Poseidon i Gladsaxe Svømmehal Foyer ved Gladsaxe Svømmehal Energiprojekt ved Sportshal 1 og Gladsaxe Svømmehal. Alle disse tiltag har medført en øget interesse fra andre kommuner, der står med lignende ældre idrætsanlæg, der trænger til en modernisering for at leve op til borgernes forventninger om et moderne aktivitets og idrætsområde. De økonomiske rammer Drift Gladsaxe Idrætsanlægs budget består af en rammebevilling. Rammen fremskrives hvert år, med KL s pris- og lønfremskrivning og ændres derudover i forhold til politisk besluttede ændringer eller administrative ændringer, hvis der er tale om mindre reguleringer. I tabel 2 ses Idrætsanlæggets budget og forbrug for Rammebevillingen på Gladsaxe Idrætsanlæg betragtes som én bevilling, selvom det er budgetteret på flere underområder. I Gladsaxe Kommune er der overførsel mellem årene, så de uforbrugte midler fra 2013 overføres til Gladsaxe Idrætsanlæg har i 2013 et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Næsten alle disse midler er disponeret i forhold til iværksatte projekter, der endnu ikke er afregnet for, herunder fiberkabel på Bagsværd Stadion, nyt krydsfelt og kabeltræk på Bagsværd Stadion, ny fordør/indgangsparti på Gladsaxe Hostel, etablering af nyt skur ved Gladsaxe Svømmehal, LED belysning i Gladsaxe Badmintonhaller, fri-træningsområde i Gyngemosehallen, udskiftning af gamle skærme i Gladsaxe Bowlinghal og manglende afregning af el og varme i Gyngemosehallen. I nedenstående tabel 2, er det vedtagne budget markant anderledes, end det korrigerede budget. Det skyldes, at kontoplanen for det sammenlagte Gladsaxe Idrætsanlæg blev lavet i 2013, og de korrekte budgetter har derfor ikke kunne komme med i det vedtagne budget, men er lavet som omplaceringer. Det vedtagne budget 2014 vil afspejle de ændringer, der er lavet i det korrigerede budget

15 Tabel 2: Regnskab 2013 KontoTekst Vedtaget Budget 2013 Ompl. + Till.bev. + Gen.bev. Korr. Budget 2013 Bevægelse 2013 Rest Korr. Budget Gladsaxe Idrætsanlæg Fælles formål Lønninger Øvrige personaleudgifter Drift Ejendom Indtægter Udlejning af arbejdskraft til I/S Gladsaxe Rostadion Indendørs anlæg Lønninger Øvrige personaleudgifter Drift Ejendom Indtægter Udendørs anlæg Lønninger Øvrige personaleudgifter Drift Ejendom Indtægter Svømmehaller Lønninger Øvrige personaleudgifter Drift Ejendom Indtægter

16 I tabel 3 er budgettet for 2014 vist Tabel 3: Budget 2014 Område Vedtaget Budget Gladsaxe Idrætsanlæg Fælles formål Lønninger Øvrige personaleudgifter Drift Ejendom Indtægter Udlejning af arbejdskraft til I/S Gladsaxe Rostadion Indendørs anlæg Lønninger Øvrige personaleudgifter Drift Ejendom Indtægter Udendørs anlæg Lønninger Øvrige personaleudgifter Drift Ejendom Indtægter Svømmehaller Lønninger Øvrige personaleudgifter Drift Ejendom Indtægter

17 Indtægter i 2013 I budgettet indgår en indtægtsforventning og en række indtægtskonti på tværs af idrætsanlæggene. Samlet skal idrætsanlæggene indhente indtægter for udlejning m.v. for kr ,00. Hvis indtægtsforventningen ikke dækkes af billetsalg, udlejning, salg o.lign., skal den dækkes af driftsbudgettet. Indtægtsbudgettet for idrætsanlæggene i 2013 fordelte sig således: Tabel 4: Indtægtsforventninger og indtægter i 2013 Note Område Budget 2013 Indtægt Sportshal 1 og Gladsaxe Skøjtehal Gladsaxe Badmintonhaller Gladsaxe Bowlinghal Mødelokaler Gladsaxe Hostel Gyngemosehallen Gyngemosehallen Fitness Bagsværd Stadion Gladsaxe Stadion Bagsværd Svømmehal (incl. varesalg) Gladsaxe Svømmehal (incl. varesalg) Forbrugsafgifter fra lejere/forpagtere Øvrige indtægter Total Bemærkninger Note 1 Gladsaxe Sportshal 1 og 2 Der er alene realiseret 49 % af indtægtsbudgettet. Baggrunden kan tilskrives en nedgang i udlejningen af Sportshal 1 og 2 dels på baggrund af en faldende attraktionsværdi og dels på baggrund af kollisioner mellem ønskede lejetider og tildelte foreningstider, hvor de betalende kunder har måttet vige, til fordel for foreningsbrugerne. Der er 4-6 årlige afslag, hvilket svarer til en indtægt på mellem kr. Tendensen ses ikke ændret fremadrettet. Alternativet til manglende opfyldelse af indtægtsbudgettet vil være en tillægsbevilling. Note 2 Gladsaxe Skøjtehal Indtægtsbudgettet er realiseret med 100 %. Den realiserede indtægt i 2013 er fordelt på 60 % i entré indtægter, 37 % i skøjteleje og 3 % øvrige (Leje af balkon, off-ice lokale, mv.). Note 3 Gladsaxe Badmintonhaller Der er alene realiseret 63 % af indtægtsbudgettet. Baggrunden kan tilskrives en nedgang i udlejning, herunder en nedgang i udlejninger til anden aktivitet end badminton (arrangementer m.v.). Nedgangen er ca weekender årligt, hvilket svarer til en indtægt på kr. 17

18 Herudover er der sket aflysning af private lejere til fordel for foreningsbrugere, herunder til turneringskampe m.v. Note 4 Gladsaxe Bowlinghal Indtægtsbudgettet er realiseret med 84 %. Den manglende indtægt kan tilskrives et fald i den almindelige udlejning af bowlingbaner. Note 5 Mødelokaler Indtægtsbudgettet er realiseret med 80 %. Note 6 Gladsaxe Hostel Indtægtsbudgettet er realiseret med 123 %. Den bedre realisering har baggrund i en markant indsats i forhold til markedsføring overfor samtlige danske folke- og privatskoler samt landets øvrige idrætsforeninger, der kunne tænkes at have interesse i ophold på Gladsaxe Hostel. Note 7 Gyngemosehallen Indtægtsbudgettet er realiseret med 160 %. Den bedre realisering har baggrund i stor efterspørgsel på udlejning i forbindelse med dels træningsophold og dels øvrige aktiviteter. Det bemærkes, at udlejningerne har fundet sted uden kollision med de eksisterende foreningsbrugere. Kun i ét konkret tilfælde er der sket aflysning af hjemmehørende idrætsforening. Der er dog et ønske fra foreningernes side, om at øge foreningernes brug af hallen om lørdagen. Indtægterne kommer endvidere fra holdaktiviteter (zumba, kettleballs, cirkeltræning, flad mave m.v.), hvilke har en afsmittende virkning på løn/honorar kontoen, idet holdaktiviteter medfører indkøb af instruktører. Der er ikke lavet særlige regler for Gyngemosehallen i forhold til udlejning. Ledig tid kan, i lighed med øvrige anlæg, anvendes til udlejning, ekstra foreningstid mv. Det bemærkes endvidere, at der jf. indgået aftale med GIF Gymnastik afregnes i forbindelse med slitage for udstyr m.v. dette svarende til kr årligt. Indtægt modsvares derfor gradvist på driftskontoen. Note 8 Gyngemosehallen Fitness Indtægtsbudgettet er realiseret med 223 %. Den bedre realisering har baggrund i stor efterspørgsel af fitness faciliteter i Mørkhøj, sammenholdt med positiv effekt af den markedsføring, der har fundet sted i lokalområdet. Blandt andet er husstandsomdelt flyer med information om Gyngemosehallen Fitness. Det bemærkes endvidere, at der skal kalkuleres med en væsentlig slitage på udstyr, hvilket forudsætter hyppigere udskiftning af maskiner i Gyngemosehallen. Jo flere brugere, jo hyppigere udskiftning. Indtægt modsvares derfor gradvist på driftskontoen. Note 9 Bagsværd Stadion Indtægtsbudgettet er realiseret med 82 %. Den manglende indtægt skyldes primært et fald i udlejning af caféen i forbindelse med kurser og andre arrangementer i dagtimerne. 18

19 Note 10 Gladsaxe Stadion Indtægtsbudgettet er realiseret med 86 %. Den manglende indtægt skyldes primært et fald i udlejning af kunst- og naturgræsbaner på kr. årligt samt en mindreindtægt på tilskuerafgift i forbindelse med et lavere tilskuertal ved AB s hjemmekampe. Note 11 Bagsværd Svømmehal Indtægtsbudgettet er realiseret med 104 %. Den bedre realisering skyldes øgede billetindtægter og et øget varesalg. Det skal bemærkes, at et øget varesalg samtidig har direkte afsmittende effekt på kontoen for indkøb af varer til videresalg, da et øget varesalg medfører øgede udgifter til varekøb. Note 12 Gladsaxe Svømmehal Indtægtsbudgettet er realiseret med 99 %. Den manglende indtægt skyldes dels en mindre indtægt på entrébilletter på 5 % i forhold til budget, mens varesalg er 15 % bedre end budget. Det bemærkes, at et øget varesalg samtidig har direkte afsmittende effekt på kontoen for indkøb af vare til videresalg. Note 13 Forbrugsafgifter fra lejere/forpagtere Indtægtsbudgettet er realiseret med 88 %. Den manglende indtægt skyldes primært vakance/midlertidig lukning af Restaurant Bolden i forbindelse med genopførelse og tomgang efter brand i Det bemærkes, at bevægelser på denne konto har direkte indflydelse på driftskonti for forbrug. Note 14 Øvrige indtægter Indtægtsbudgettet er realiseret med 662 %. Kontoen bør principielt udtages i sammenligning med indtægter generelt på idrætsanlæggene. Kontoen indbefatter blandt andet midlertidig udlejning af parkeringsarealer, udlejning af antennemaster, erstatninger for hærværk m.v., medfinansiering af udstyr (eksempelvis Gladsaxe Basketklubs medfinansiering af motorstyrede basketkurve, klubbers egne ønsker om installering af ekstra Salto adgangssystem m.v.) Anlæg Anlægsbudgettet for for idrætsområdet er vist i tabel 5. Anlægsbudgettet består af de anlægsprojekter og puljer der besluttes i forbindelse med budgettet. Tabel 5: Anlæg , KFIU Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Projekt i kr BIBLIOTEK, KULTUR, IDRÆT, FRITID OG FOLKEOPLYSNING Pulje til funktionsændringer på fritids- og idrætsområdet Vandplus-projekt, Gladsaxe Sportscenter Poseidon, Gladsaxe svømmehal Etablering af kunstgræsbane ved AB Skodiget Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i alt

20 I 2013 blev puljen til funktionsændringer anvendt til etablering af styrketræningslokale samt handicaptoilet i skøjtehallen. Udlån af lokaler og baner til foreninger Udlån af lokaler og baner sker efter en række regler, der skal sikre at loven overholdes, og at de enkelte foreninger får tid til deres aktiviteter. Kvotesystem i Gladsaxe Ved indførelse af Folkeoplysningsloven i starten af 1990 erne indførte Gladsaxe Kommune begrebet kvoter. Det betød, at tiden blev opdelt i to, nemlig i tid til foreningsbrug og tid til kommunens eget brug. Det er dermed kun foreningstiden, der skal stilles vederlagsfrit til rådighed, da kommunen selv bruger kommunens tid. I Gladsaxe defineres kommunens egen brug (fra Folkeoplysningsloven: kommunen bruger dem selv ) som følgende brug: børneinstitutioner (børnehaver og fritidsklubber) folkeskoler (svømmeundervisning + SFO er) pensionistaktiviteter under social lovgivning offentlig brug udlejning. Kvoterne blev fastlagt ved fastfrysning af de faktisk fordelte tider på daværende tidspunkt, og har været reguleret enkelte gange siden. Kvoterne skal sikre, at Folkeoplysningsloven opfyldes, og balancen mellem foreningstid og kommunens egen brug afspejler Byrådets vilje til at give lokale foreninger mulighed for at have aktivitet, og samtidig sikre borgerne mulighed for adgang til idrætsanlæggene uden for foreningslivet og hertil skabe en indtægt. Fra starten blev der lagt en åbningstid og en sæson ind i kvotefordelingen. Herefter kan tiden til fordeling mellem foreningerne (dvs. aftenskolers undervisning, idrætsforeningers aktiviteter, andre foreningers aktiviteter) fastlægges. Gældende kvotetider er fra sæson 2010/2011, hvor kvoterne blev fastfrosset efter i mange år at have været til politisk behandling hvert år i Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget efter indstilling fra brugerbestyrelserne. I forbindelse med budgettet afgiver brugerbestyrelserne udtalelse om udgifter, indtægter, takster og kvoter. For at brugerbestyrelsen kan nå en vis indtjening, er der mulighed for opkrævning af entré eller lejebetaling. Da Folkeoplysningsloven betinger, at offentlige, ledige lokaler og baner skal fordeles til folkeoplysende foreninger, kan dette lovkrav kollidere med muligheden for indtjening og samtidig også borgernes mulighed for at bruge idrætsanlæggene uden at være medlem af en idrætsforening. 20

21 Ændringer i kvoterne På Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets møde , Punkt 31, blev kvoterne fastfrosset til niveau for sæson 2009/2010. Det blev tillige besluttet, at den årlige kvotefordeling fremover sker administrativt (forvaltning og stadioninspektører) i samarbejde med Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) inden for politisk fastsatte målsætninger, og at der åbnes for, at der kan ske mindre ændringer i kvoterne i løbet af året. Det vil være med til at sikre en bedre og mere fleksibel anvendelse af faciliteterne. Ved større ændringer i kvoterne forelægges sagen dog fortsat for brugerbestyrelser og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalg. Kvoterne blev ændret i 2010/2011, da antallet af timer til foreningsbrug i bowlinghallen, blev nedsat med 50 banetimer på grund af faldende medlemstal i bowlingklubberne. Det blev samtidig besluttet, at målet for sæsonfordelingerne er, at mindst 80 % af den kapacitet, der er til rådighed til foreningsbrug, skal være fordelt ved sæsonudlån inden for hver af kvoterne (foreninger og kommunens eget brug), idet den største del af baner og lokaler fordeles i forbindelse med sæsonudlån. Er det ikke muligt, skal der foretages en revurdering af kvotens størrelse. Ledig kapacitet kan benyttes til eventuelle nye initiativer, og overgår til kommunes kvote efter sæsonfordelingen er sket. Retningslinjer for tildeling af baner og lokaler Retningslinjer godkendes af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget. Nuværende retningslinjer, primært omkring idrætsfaciliteter, er: De kommunale lokaler og baner i Gladsaxe Kommune stilles gratis til rådighed for hjemmehørende foreninger. På idrætsområdet er der retningslinjer og kvoter for fordelingen af timer. For at indgå i den første fordeling af timer, er det her et krav, at foreningen er godkendt som en folkeoplysende forening. Udlån kan søges både som sæsonudlån og enkeltudlån, men som hovedregel kun for én sæson, det vil sige et skoleår, ad gangen. I følge folkeoplysningsloven sker fordelingen af lokaler efter følgende prioritering: 1. Handicappede 2. Aktiviteter for børn og unge 3. Undervisning, voksne 4. Andre aktiviteter. Foreninger, der ønsker et lokale, de har haft i brug i sidste sæson, har fortrinsret, hvis de stadig er berettiget til det efter de retningslinjer, der er fastsat. Der er tale om medlemstal, nøgletal for idrætsgren og en faktor for det sportslige niveau, som indgår i beregningen af, hvor mange timer en forening er berettiget til. Tider skal søges hvert år. Alle ansøgninger om benyttelse af idrætslokaler behandles af FIG efter fastsatte retningslinjer fra Folkeoplysningsudvalget 21

22 Kunstgræsbanerne på Gladsaxe Stadion og Bagsværd Stadion er primært anlæg til fodboldklubber. Alle fodboldklubber med turneringshold har ret til en tid. Det er klubbernes 11-mandshold, der udløser træningspas. De sportsligt højst rangerende hold for ungdom og senior skal prioriteres. Hvert hold rangeres efter deres sportslige placering, så de øverste hold får den højeste faktor. FIG afholder et årligt fordelingsmøde. Gladsaxe Stadion fordeles i vintersæsonen fra 31. oktober - 1. april, Bagsværd Stadion tilsvarende. Bagsværd Stadion fordeles også i en sommersæson. Gladsaxe Stadion fordeles tid i sommersæson som enkeltudlån i det omfang, at græsbanerne på stadion og på skolebanerne ikke kan bruges på grund af vejret. Gladsaxe Kommunes opvisningsbanen på Gladsaxe Stadion er ikke omfattet af Folkeoplysningslovens bestemmelser. Anlægget er etableret med det formål at afvikle fodboldkampe og er primært til brug for de højest rangerede hold i kommunen. Hertil kan anlægget stilles til rådighed for anden aktivitet, hvis banen kan tåle belastningen. Græsbanen kan tåle en belastning på omkring 40 kampe om året. Det er op til anlæggets ledelse at afgøre, om anlægget kan benyttes og også fastlægge, hvilke sikkerhedsmæssige regler, der skal være gældende ved det pågældende arrangement. Der er derfor ikke tale om en egentlig fordeling lig øvrige græsbaner i kommunen. Tildeling af tid i Gyngemosehallen I Gyngemosehallen har der siden indvielsen i 2012 været et forsøgs- og udviklingsprojekt, der skal afsøge, udvikle og afprøve nye og dynamiske foreningstiltag og samarbejdsformer. Forsøgs- og udviklingsprojektet løber frem til sommeren Dog har Enghavegård Skole haft halvdelen af sin idrætsundervisning i Gyngemosehallen siden starten, ligesom GIF Gymnastik fra start har haft den foreningstid, som de tidligere havde i salene på Blaagaard seminarium. Siden har de fået mere foreningstid i hallen, ligesom GIF gymnastik har været inddraget i forskellige forsøg med nye forenings- og holdformer. GIF Gymnastik har ønsket mere sædvanlig foreningstid i weekenderne. Lokale borgeres adgang til hallen med mulighed for spontan aktivitet blev i den forbindelse begrænset til weekenden, når der ikke er almindelig foreningsbrug af lokalerne til ekstra træninger, landsholdssamlinger eller udlejning til private og eksterne lejere. GIF Gymnastik i Gyngemosehallen Udvikling af tildelt foreningstid til GIF Gymnastik fra I 2012/2013 havde GIF Gymnastik fra mandag-lørdag 54,25 aktivitetstimer i alt, fordelt på de forskellige faciliteter i hallen. I 2013/2014 havde GIF Gymnastik fra mandag-lørdag 71,50 aktivitetstimer i alt, fordelt på de forskellige faciliteter i hallen. Det vil sige en stigning på 27,25 aktivitetstimer fra 2012/2013 til 2013/2014, fordelt med en udvidelse af rytme 11t, spring 10,5t, motorik 1t, aero 2,5t, yoga 2,25t 22

23 Booking på hverdagsaftener og reelt brug GIF Gymnastik har booket faciliteter i hallen således: Mandag; Spring og rytme til (Hallen forlades kl ) Tirsdag; Spring og rytme til (Hallen forlades kl ) Onsdag; Spring til 22 og rytme til (Hallen forlades kl ) Torsdag; Spring til og rytme til Hallen forlades kl ) Fredag; Spring til (Hallen forlades 20.00) Belægningsgraden i weekenden Der er forskellige aktiviteter uge for uge, som fordeler sig på mere eller mindre faste bookinger, ekstra træninger, landsholdssamlinger, udlejninger, familieaktivitetsdage m.v. Over en bred vurdering, er de tre faciliteter i stueetagen reelt booket det meste af weekenden. Der er generelt alene ledige tider i weekender kl og Herudover enkeltstående ledige tider afhængig af de konkrete træninger/aktiviteter. Lørdag formiddag bruges allerede af GIF Gymnastik - i foråret 2014 med spring og spring samt rytme Der er sporadiske udlejninger i tidsrummet lørdage kl Det vil have en væsentlig betydning, hvis også tidsrummet blev udlagt fast til GIF Gymnastik. Primært i forhold til de fødselsdagsarrangementer, der planlægges etableret i samarbejde med GIF Gymnastik Retningslinjer for aflysning i forbindelse med brug af skolelokaler Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget besluttede , Punkt 81, en aftale om varsler ved aflysning af tildelte tider. Der er i aftalen ikke angivet antal for aflysninger. Det vil typisk være i forbindelse med skolernes egne arrangementer, terminsprøver, eksaminer etc. Om muligt stiller skolen erstatningslokaler til rådighed. Der kan aflyses med kortere varsel fx ved valg, borgermøder eller i sagens natur skader på materiel eller bygninger. Lokale retningslinjer på Idrætsanlæggene Brugerbestyrelsen for idrætsanlæggene har , Punkt 5, godkendt lokale retningslinjer for aflysning af tildelte lokaler og baner. Baggrunden var henvendelse om at huse særlige arrangementer eller udleje faciliteter til arrangementer, som har en høj prioritet i forhold til dets karakter eller økonomiske fordele. Hidtil skulle denne form for udlejninger godkendes i Brugerbestyrelsen, med en lang behandlingstid og usikkerhed om, hvorvidt det kan lade sig gøre til følge. I stedet ønskes der en ramme og procedure for denne form for aflysninger som Idrætsområdet vil arbejde inden for. Rammen blev, at en given booket tid kan aflyses op til tre gange på en sæson. Turnerings- og stævneaktiviteter, der er booket ind, går forud for forespørgsler på øvrige udlejningsarrangementer. Aflysningen af en booket tid vil blive varslet i så god tid som muligt, dog mindst to ugers varsel. Såfremt en booket tid aflyses, vil der i samarbejde med foreningen/klubben, så vidt 23