Høringssvar - Landsbyordning

Transkript

1 Lolland-Falsters Lærerforening Skolelederforeningen FOA Idestrup privatskole Sydfalster skole, skolebestyrelse og Idestrup Børnehus, Personale og ledelse Erkende nødvendigheden af forskellige fagligheder og -kompetencer til arbejdet med- og løsningen af forskellige opgaver. Tage højde for, at den ledelsesmæssige sammensætning og -struktur har de nødvendige ledelseskompetencer baseret på uddannelsesbaggrund og faglighed samt indsigt i og kendskab til de områder, der skal ledes. Da landsbyordningen har hjemmel i Folkeskolelovens 24A, kan der i vores optik ikke herske tvivl om, at øverste leder af denne ordning må være skolelederen.... allerede nu også må afklare hvordan og med hvilke kompetencer ledelsesteamet sammensættes når der opstår stillingsledighed. Indenfor dagtilbuddene, frygter man at skoledriften vil få førsteprioritet når der tildeles økonomi. Der er blandt dagtilbud og SFO en bekymring om at man med kort varsel skal vikariere rundt i de forskellige arbejdssteder Der er i dag et yderst tæt samarbejde mellem Idestrup Privatskoles bestyrelse og n i Idestrup Børnehus. Dette er et samarbejde, begge bestyrelser ønsker at bevare i den nuværende form. Ca. 80 % af skolebørnene fra Idestrup Børnehus overgår til Idestrup Privatskole, idet forældrene vælger skolen som det naturlige førstevalg. Vi foreslår at Blishøj børnehus rykkes ind på Sydfalster skole. Fagligt vil det skabe et naturligt sammenhæng og samarbejde mellem skole og daginstitution. For børnefamilierne vil det være mere optimalt, at man kan aflevere alle børn samme sted. Vores holdning i Idestrup Børnehus er, at vi har svært ved at se os i landsbyordning med Væggerløse og Gedser. Vi sender 99 % af børnene i Idestrup Privatskole og vi har en god og faglig rød tråd mellem dagtilbud og skole. I forhold til Sydfalster skole har vi ikke en rød tråd i forhold til brobygning. Vi undrer os ikke over landsbymodellen, den kan vi skam se muligheder i, men det er sammensætningen vi undrer os over. Hvilke overvejelser har man i forhold til Idestrup og hvad er det man vil opnå med denne Landsbyordning med Sydfalster skole? Det er beklageligt, at ordningen skal sikre et økonomisk rationale, der ikke bliver i ordningen. Dette kunne have styrket landsbyordningerne yderligere. store forskelle på udfordringerne i de tre lokaldistrikter, bl.a. geografiske afstande, modtagelse af flygtningebørn, inklusionsudfordringer og konkurrence fra private dag- og skoletilbud. Vi vil tilråde en hurtig inddragelse af MED-udvalg, medarbejderrepræsentanter, TR og AMR i de forskellige arbejdsgrupper. Tanken om lokale kraftcentre er en tanke, som Idestrup Privatskole grundlæggende støtter op omkring, men et lokalt kraftcenter skal forankres i et lokalområde. Det er ikke det, der er tilfaldet i det omtalte forslag hvad angår Sydfalster skoledistrikt. Som en del af at skabe et Kulturcenter i Væggerløse, ser vi muligheder i Kloge kvadratmeter, hvor der ligeledes arbejdes på at få dagpleje, ungdomsklub, forsamlingshus ind på Sydfalster skoles matrikel. Desuden kunne biblioteket og borgerservice med fordel kommer ind på skolens matrikel. Hvis vi skal have fælles ledelse med Sydfalster skole, skal det være ligeværdig ledelse på samme niveau. Det vil være svært hvis der ikke vil være ledelse på samme niveau, både når vi ser på afstanden og kulturen på Sydfalster. Det er samtidig en forventning og forståelse til ligeværdig ledelse mellem skole og dagtilbud i det nye center. (model til ledelsessammensætning se svaret)

2 Idestrup Børnehus, Forældrebestyrelse Blishøj Børnehus, Kirsten Christoffersen, leder Blishøj Børnehus, Strandloppen Blishøj Forældre bestyrelsen i Idestrup børnehus er yders bekymret for den kommende ide om landsbyordning, da vi frygter vore medindflydelse vil forsvinde. Derudover har bestyrelsen en frygt for, at ved sammenlægning af ledelsen kan betyde at vores børn fra Idestrup børnehus på sigt kan blive flyttet til en anden institution hvilket vi ikke er interesseret i, da vores institution i lokalområdet er vigtig for hele landsbyen. Idestrup: er en landsby med stærkt sammenhold og næsten alle børn fra Idestrup børnehus fortsætter på privatskolen i Idestrup. Der er dermed et dilemma i forhold til Sydfalster skole. Gedser: har også et stærkt fællesskab i byen med kultur og foreninger. Mellem Strandloppen og Blishøj børnehus, er der et etableret samarbejde, der naturligvis bærer præg af den lange afstand mellem os. Væggerløse: Her ligger Sydfalster skole og Blishøj børnehus tæt på hinanden, det vil være muligt at skabe et tæt samarbejde. I området har der i mange år været et etableret samarbejde ved overgang til skole. I landsbyordningen ønskes et ligeværdigt samarbejde mellem skolens og dagtilbuddenes ledelse. (se to modeller i høringssvaret) Vi har brug for et stærkt kendskab til hinandens verdener og få skabt den røde tråd fra børnehave til skole. I en landsbyordning må fællesskabet være det bindende element, noget vi skal være fælles om, har samme synspunkter på eller en fælles interesse, vi deler med hinanden. Skal vi lykkedes med hinanden, må der være noget at stå sammen om. Det første vedr. beslutning om at lave landsbyordning, der vækker bekymring hos os er, at vi ikke ser det optimale i at lave landsbyordning, på baggrund af skoledistrikter og ikke på baggrund af landsbyer. Der er ca. 53 km hele vejen rundt i det område, der skal fungere som en landsbyordning. Der er ca. 24 km fra Gedser til Idestrup. Ydermere er det ikke muligt at komme med offentlig transport rundt i landsbyordningen, uden at man skal skifte bus på stationen i ykøbing f. Pædagogikken i et dagtilbud for børn 0 6 år kan ikke defineres gennem et fagligt læringsmiljø. Det kunne være ønskelig, at der var afsat midler til at etablere en landsbyordning. Der kræver meget tid og forberedelse for at skabe et kraftcenter, hvor man også skal have involveret det omgivende samfund og finde en fællesnævner for de 3 landsbyer, der skal smeltes sammen til en! Vi har en reel bekymring for hvordan vi kan praktiserer samarbejdet. Det er et meget stort projekt at skabe en landsbyordning, vi skal mødes for at afstemme forventningerne til hinanden og lave nogle gode samarbejdsaftaler. Det kræver tid, engagement og økonomi. Vi vil starte med at udtrykke vores bekymring over den kommende besparelse på børneområdet. Især vækker det bekymring, at det ikke kan læses i det udsendte præcis hvor besparelserne skal findes, Vi har svært ved at se hvordan de kommende besparelser skal udmøntes på en forsvarlig måde overfor vores børn.

3 Strandloppen, Eskilstrup skole, skolebestyrelsen og Børneland- Søruphus, Eskilstrup skole, Børneland- Søruphus, medarbejderne Stubbekøbing Børnehus, n Kun ét dagtilbud ligger geografisk placeret i direkte nærhed af skolen. Distriktet rummer en privatskole, som modtager en stor del af lokalområdets skolestartere, det kan være vanskeligt at se meningen i et udbygget samarbejde med Sydfalster Skole, hvis mange af børnene ikke bliver indskrevet i den kommunale skole. Med Eskilstrup skoles profil som udeskole, med fokus på sundhed og trivsel, er der en klar sammenhæng mellem udelivet i Skovbørnehaven Søruphus og Børneland, samt den økologiske profil som kendetegner begge afdelinger i dagtilbudet Børneland. Forældrebestyrelserne er enige om, at værne om de enkelte afdelingers positive særkender, og samarbejde omkring de aktiviteter, som bidrager til at styrke den røde tråd i barnets liv i Eskilstrup. MED-udvalget bakker op om de nuværende r for dagtilbud og skole, som ønsker en overgangsbestyrelse, hvor rne fortsætter i en overgangsbestyrelse for Landsbyordningen frem til foråret 2017, hvor der afholdes nyvalg. Såfremt der er behov for suppleringsvalg i perioden frem til 2017 foretages disse i de berørte afdelinger. For at kunne samarbejde på tværs af afdelingerne, og give børnene mulighed for at mødes med hinanden, er det vigtigt, at den lokale skolebus fremadrettet kan benyttes af Børneland og Søruphus,... Personalet i Børneland-Søruphus er af den opfattelse, at det forsat er vigtig med synlig ledelse, og ledelse som er fysisk tilstede på den enkelte afdeling En god start for Landsbyordningen er, set fra personalets side, at der er en tydelig jobprofil for den enkelte medarbejder, og hvem denne refererer til. En reduktion af ledelsen vil alt andet lige betyde serviceforringelser for brugerne af de tre huse.... Således frygter vi, at forslaget vil betyde færre hænder omkring vores børn i det daglige. Samlet set rummer de tre huse over 60 ansatte fordelt på tre matrikler. Tre matrikler med tre forskellige kulturer, som er bygget op over en årrække. et i Strandloppen opfatter planen om etablering af Landsbyordningen i Sydfalster som en bunden opgave, hvor besparelsen er målet og hvor faglig og lokal udvikling i skoledistriktet er midlet, der helliger målet. et må beklage den omvendte fremgangsmåde, altså at proces, rammer og formål trækkes ned over institutionerne oppefra i stedet for at komme nedefra som et lokalt udspil fra skole, institutioner, forældre og personale. Forældrebestyrelserne anerkender Guldborgsund Kommunes økonomiske udfordringer, og såfremt besparelsen fastholdes, ønskes besparelsen udmøntet som en rammebesparelse for Landsbyordningen, således at den udmeldte besparelse findes lokalt, og dér hvor det giver bedst mening i forhold til den enkelte landsbyordning. Vi undrer os over, at man ønsker at indføre landsbyordning i en købstad som Stubbekøbing. Skolen alene rummer ca. 300 børn, Stubbekøbing Børnehus ca. 80, og Æblehuset, beliggende i Horbelev, ca. 50 børn. Altså snakker vi om et godt stykke over 400 børn, fordelt på tre matrikler en ret stor landsbyordning. Vi ønsker således at få hele formålet de dybere tanker - med forslaget uddybet.

4 Stubbekøbing Børnehus, Æblehuset, Æblehuset, Stubbekøbing skole, skolebestyrelse Stubbekøbing skole, - At personale og børn ikke bliver kastebolde imellem matriklerne. - Vi ønsker, at man er særlig opmærksom på, at sikre en retfærdig økonomisk fordeling - Vi ønsker, at man er særlig opmærksom på, at al indflydelse og fokus ikke kommer til at ligge hos skoledelen, men at man bevarer en pædagogisk ledelse der har reel indflydelse... Derfor vil vi gerne udfordre den nuværende valgperiode for skolebestyrelser og foreslå, at den nye landsbybestyrelse sidder for to år ad gangen med rullende valg hvert år. Det er vigtigt med en økonomisk ansvarlig ledelse, som sikrer den nødvendige økonomi i alle afdelinger. Den volumen, vi indenfor dagtilbudsområdet indgår med, mener vi som bestyrelse, taler for en ledelsesstruktur, som sikrer ledelseskraft indenfor det pædagogfaglige felt Det stiller for os at se store krav til den nye ledelse, som i den grad skal være stabil og handlekraftig og formå at komme ud i alle hjørner af den nye institution. Vi mener, at alle tre institutioners personalegrupper skal have lige mulighed for indflydelse, og at alle dermed skal kunne se sig repræsenteret i bestyrelse og MED-udvalg.... at Æblehuset ligger 9 km. fra Stubbekøbing Børnehus og Stubbekøbing Skole. Det vil uden tvivl give nogle udfordringer, særligt i forhold til eks. sampasning og fleksibel anvendelse af personaleressourcer og vikarer. Vi anbefaler, at man fortsætter med den nuværende normering og i stedet tilpasser ledelsesnormeringen over tid ved naturlig afgang. En afstand på ca. 10 km. mellem Stubbekøbing Skole og Æblehuset i Horbelev vil betyde, at vi får en øget udgift til buskørsel, når f.eks. skolegrupperne i børnehaverne og indskolingen skal arbejde sammen. Vi ønsker ikke at fortsætte med en sammenlægningsbestyrelse efter sommerferien, da vi mener, at en del af de nuværende bestyrelsesmedlemmer har ladet sig vælge til at virke under helt andre forudsætninger... De ledelsesmæssige opgaver i skoledelen, sfo en og i daginstitutionerne er så forskellige og mangeartede, at det er af stor Processen er endvidere meget top styret og det er svært at gennemskue, hvad det er for intentioner der ligger bag ønsket om en landsbyordning, og hvordan ledelsen vil forvalte en sådan ordning. Det virker mere som en stor pålagt opgave end som en løsningsmodel der giver mening. Vi har forståelse for, at landsbyordningen er en del af de kommunale besparelser på budget Vi er dog kede at, at ordningen etableres på baggrund af en besparelse og ikke på baggrund af de mange muligheder et fællesskab mellem de tre institutioner giver.

5 vigtighed, at der er kompetent ledelse tilstede på samtlige matrikler. Vi ønsker, at ledelsen på de forskellige matrikler både formår at løfte ledelsesopgaven og samtidig har den faglige indsigt, så man ledelsesmæssigt kan sparre med personalet.