Handleplan i forlængelse af DI s 2018 måling af det lokale erhvervsklima

Transkript

1 Handleplan i forlængelse af DI s 2018 måling af det lokale erhvervsklima 1. Baggrund Svendborg kommune er rykket 18 pladser tilbage i forhold til 2017 målingen (fra 53 til 71). Virksomhederne peger på følgende emner, i forhold til forbedring af det lokale erhvervsklima. 2. Arbejdskraft Adgang til kvalificerede medarbejdere er afgørende for virksomhedernes muligheder for vækst og udvikling. Kategorien Arbejdskraft beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne samt kommunens placering på 14 statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser adgangen til kvalificeret arbejdskraft. 2.1 Det gør vi nu: Virksomhederne oplever generelt, at de i dag har et godt samarbejde med Jobcenteret, hvilket giver et godt grundlag for at drøfte virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcenteret har i dag en bred besøgsaktivitet og i denne drøftes virksomhedernes behov for arbejdskraft. Kommunerne på Fyn har i regi af Rekrutteringsservice Fyn fået skabt en platform for at kunne gå ind i en mere langsigtet drøftelse med virksomhederne om deres behov for arbejdskraft på længere sigt. De 14 statistiske indikatorer omhandler blandt andet Svendborg Kommunes erhvervsfrekvens (den tilgængelige arbejdsstyrke), Andelen af jobparate ydelsesmodtagere, jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne, tilgangen til førtidspension samt antallet/udviklingen af private arbejdspladser i kommunen. Svendborg kommune har en relativt lav erhvervsfrekvens, der betyder at den tilgængelige arbejdsstyrke ikke er så stor. Et historisk højt niveau af antal borgere på førtidspension betyder, at flere står udenfor arbejdsmarkedet.

2 Samtidig har Svendborg Kommune haft succes med at nedbringe antallet af borgere på offentlige ydelser i gennem de sidste år. På trods af ovenstående, at Svendborg Kommune fortsat en stor andel af offentligt forsørgede, hvilket afspejler sig i en ledighedsprocent, der er højere end den gennemsnitlige på landsplan. Svendborg har i dag en gruppe på cirka borgere, der er klar til at arbejde, men måske mangler de rigtige kompetencer, eller blot en chance for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tilsvarende cirka borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet og som skal have større hjælp for på sigt at kunne understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft. For de jobparate er der bl.a. fokus på: Målrettet faglig opkvalificering indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder Samarbejde på tværs af Fyn om såvel rekruttering som opkvalificering Motiverende samtaler med fokus på faglig og geografisk mobilitet For de borgere, der har problemer ud over ledighed er der bl.a. fokus på: Virksomhedsrettede tilbud med fokus på mulighed for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet Dialog med virksomhederne om muligheder for at oprette småjob for målgruppen Trinvis indtræden på arbejdsmarkedet, praktik skal altid kombineres med et antal lønnede arbejdstimer på sigt. 2.2 Det vil vi gøre mere af: Mere målrettet opkvalificering indenfor brancher med jobåbninger Dialog med virksomhederne om behovet for at åbne virksomhederne for nye typer af medarbejdere/ nye typer af jobfunktioner (substitution: faglært arbejdskraft til de opgaver der kræver det ufaglært arbejdskraft til støttefunktioner) Ingen praktikker uden et klar formål om ansættelse, da praktikker uden klart formål forlænger borgernes tid på offentlig forsørgelse og dermed øger risikoen for at de mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Opkvalificering af virksomhedskonsulenterne jobcentret for i højere grad at kunne gå i dialog med virksomheder om deres behov Opkvalificering af medarbejdere i jobcenteret for at ruste dem i samtalen med borgeren, i forhold til at øge dennes geografiske og faglige mobilitet. Udbrede kendskabet til Rekrutteringsservice Fyn for at kunne løse virksomhedernes rekrutteringsudfordringer. 2.3 Vi vil gerne have erhvervsrådets hjælp til følgende: Italesættelse af behovet for at virksomhederne ansætter jobparate i ordinære stillinger i stedet for praktikforløb Udbrede kendskabet til mulighederne for småjob for de borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet og at et praktikforløb altid skal suppleres med ordinær ansættelse Opfordre virksomhederne til brug af lærlinge/voksenlærlinge Opfordre til at der etableres aftaler om IGU, for borgerne på integrationsydelse Være åbne for borgere, der skal skifte branche

3 3. Image, Information og dialog En god dialog mellem erhvervslivet og kommunen kan være med til skabe forståelse for hinandens udfordringer og synspunkter og kan bidrage til at finde løsninger. Det er også vigtigt, at væsentlig information fra kommunen formidles hurtigt og klart, så virksomhederne får relevante oplysninger om alt lige fra snerydning og vejarbejde til lokalplaner. Kategorien Information og dialog med kommunen beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med dialogen med kommunens embedsmænd og politikere samt kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne. Et godt image er afgørende for kommunens evne til at fastholde og tiltrække succesfulde virksomheder og kvalificerede medarbejdere. Kategorien Kommunens image beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og nye virksomheder til kommunen samt på fire statistiske indikatorer, der belyser, i hvor høj grad det lykkes at tiltrække nye borgere og virksomheder 3.1 Det gør vi nu: Nyt fra erhvervskontakten. Der udsendes løbende Nyt fra Erhvervskontakten. Der er ca modtagere. Nyhedsbrevet indeholder en blanding af generel information, invitationer og målrettede tilbud om muligheder til specifikke brancher. Nyhedsbrevet udsendes med jævnlige mellemrum. Under overskriften Mandagsmail sendes løbende informationer til butikker og liberale erhverv i Svendborg centrum. Indholdet drejer sig typisk om forhold, der på den ene eller anden måde, har indflydelse på den daglige rytme i byen. Information kan være alt fra opgravning af veje, afspærringer til events og aktiviteter. Mandagsmailen har vist sig at have stor bevågenhed og bliver ud fra responsen både vel modtaget og ikke mindst læst. Branchemøder. CETS afholder et årligt håndværkermøde i jan/feb, hvor man annoncerer de planlagte byggeopgaver samt præsenterer opgørelser over hvorledes vi køber ind, samt hvor meget af kommunens indkøb af håndværkerydelser, der er købt lokalt. På mødet drøftes og debatteres aktuelle emner. Mødet afsluttes med en sandwich og netværk. CETS har en referencegruppe med deltagelse af SMV-Svendborg, Dansk Byggeri- Sydfyn og Go2Green som inviteres efter behov. Senest i forbindelse med lærlingeklausuler. Lærlingeklausuler blev til på baggrund et SER initiativ. Lederne i CETS er altid åben overfor såfremt vores leverandører / samarbejdspartnere ønsker et møde. Det kan eks. være i forbindelse med utilfredshed med vores samarbejde eller såfremt en leverandør ønsker at præsentere nye muligheder for os. Herudover afholder CETS et årligt rådgivermøde i forlængelse af håndværkermødet med samme grundlæggende dagsorden Virksomhedsbesøg. Der aflægges løbende virksomhedsbesøg. Borgmesteren aflægger ca virksomhedsbesøg om året. Virksomhederne vælges eks. ud fra brancher og størrelse. Virksomhederne oplever besøgene som positive. Administrationen har herudover en række virksomhedsbesøg, der typisk har et konkret opgaveformål. Fagkurser om ny lovgivning. Der holdes dialogmøder med rådgivere, ejendomsmæglere og håndværkere mindst en gang om året og herudover hvis behovet opstår.

4 Der afholdes dialogmøde en gang om året møde med Landbruget - meget velbesøgt. Derudover har vi har branche møde med landbrugets parter en gang om året. Generelt stiller vi op til oplæring når der f.eks. kommer ny lovgivning, nyt ansøgningssystem - gælder alle brancher. Brunchmøder. Borgmesteren afholder en række brunchmøder målrettet specifikke brancher. Hvor det har været muligt inviteres erhvervsfolk, som ikke almindeligvis deltager i - eller er synlige i den offentlige debat. Formålet har været at høre andre synspunkter og vinkler, end de allerede kendte. Der er typisk mellem 6-10 deltagere på møderne. Svendborg erhvervsråd. Svendborg Erhvervsråd er sammensat af formændene for de respektive erhvervsforeninger, den erhvervsrettede uddannelsessektor samt politisk repræsentation bestående af borgmester, udvalgsformand for det relevante fagudvalg samt en af Byrådet udpeget repræsentant. Svendborg Erhvervsråd er i dag primært defineret som et råd og sparringspartner for Svendborg Kommune. Rådet tager i efteråret fat på at drøfte sin egen rolle for et forbedret erhvervssamarbejde mellem erhvervslivet og Svendborg Kommune. 3.2 Det vil vi gøre mere af: Tydelig tilstedeværelse i diverse erhvervsnetværk (eksempler: GOG, Borgerforeningen, galleri Tårnborg og Svendborg Rabbits). Planlægning heraf er i gang. Intensivere brunchmøder mellem Borgmester, direktører og forskellige erhvervsfolk Udbygge netværk og samarbejdes møder med håndværker. Være mere synlig ved receptioner, jubilæum og rejsegilder. 4. sagsbehandling (Byggesager) Når virksomheden henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag, er det vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Kategorien Kommunens sagsbehandling beskriver kommunens placering på tre spørgsmål om tilfredshed med sagsbehandlingen på forskellige områder samt på fem statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser, hvor effektiv sagsbehandlingen i kommunen er. 4.1 Det gør vi nu I forhold til 2017 er sagsbehandlingstiden reduceret med 25 %. Dette er dog primært i forhold til tiden fra fyldestgørende materiale er modtaget til afgørelse, som afspejler den tid, der rent faktisk anvendes på at behandle en byggesag, dvs. produktionstiden. Tilfredshedsundersøgelse Dansk Industri foretager en tilfredshedsmåling baseret på kvalitet. Svendborg ligger nu på plads nr. 53. Dansk Byggeri foretager en måling baseret på kvantitet, og Svendborg ligger nu på plads nr. 45. Svendborg Kommune foretager selv en tilfredshedsmåling baseret på kvalitet. Den gennemsnitlige score er 3,7 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds, og 5 er meget tilfreds Byggesag indgår ikke i DI s 2018 måling af lokalt erhvervsklima 4.2 Det vil vi gøre mere af:

5 Anvendelse af flere vilkår i byggetilladelse. Det vil være muligt i højere grad at stille vilkår i byggetilladelser med henvisning til, at en bestemt regel skal overholdes. Det vil være i modsætning til nu, hvor forholdet normalt afklares på forhånd, inden der gives byggetilladelse. Fordele/gevinster: Hurtigere byggetilladelser - mindre tidsforbrug til fremskaffelse af dokumentation fra ansøgere - mindre frustration for ansøgere inden byggetilladelse Ulemper/konsekvenser: Større tidsforbrug til at sikre, at vilkårene er overholdt, når byggeriet skal tages i brug mere frustration for ansøgere efter byggetilladelse Færre krav til ansøgningsmateriale. Det vil være muligt at acceptere tegningsmateriale af en ringere kvalitet, evt. med vilkår i byggetilladelsen om eftersendelse af bedre materiale til arkivering. Flere forhold kan afklares i telefonen med efterfølgende sagsnotat. Det vil give en hurtigere og smidigere proces. Fordele/gevinster: Hurtigere byggetilladelser - mindre tidsforbrug til fremskaffelse af tegningsmateriale fra ansøgere - mindre frustration for ansøgere inden byggetilladelse Ulemper/konsekvenser: Dårligere arkivkvalitet Forkortelse af svar tiden til ansøgere, når indsendt materiale ikke er tilstrækkeligt. I øjeblikket gives en frist på fire uger til at indsende supplerende materiale, når en ansøgning ikke er tilstrækkeligt oplyst. Denne kan med fordel reduceres til en uge. Fordele/gevinster: Væsentlig reducering af bygherrens oplevede sagsbehandlingstid mere tilfredse bygherrer Ulemper/konsekvenser: Utilfredshed hos nogle rådgivere Send kopi af alle mangelbreve og rykkere til bygherre. Når byggesagsbehandlere sender brev ud om manglende materiale til en sag, sendes det kun til ansøgeren. I sager hvor ansøger er en rådgiver, bliver bygherren ikke opmærksom på, at sagen nu afventer rådgiveren på grund af mangelfuldt materiale. Det samme er tilfældet for de håndværkere, der skal udføre arbejdet. Det er byggesagsbehandlernes erfaring, at rådgiver ikke oplyser bygherren om det, og at bygherren derfor tror, at det er kommunen, der sinker sagsbehandlingen. Team Landbrug har med succes gennemført netop dette tiltag i forhold til landbrugssager. Efter regelmæssigt at have sendt kopi af alle breve til bygherre (landmanden) er antallet af klager fra disse reduceret mærkbart. Fordele/gevinster: Væsentlig reducering af bygherrens oplevede sagsbehandlingstid mere tilfredse bygherrer og håndværkere, korrekt placering af ansvar for forsinkelse Ulemper/konsekvenser: Utilfredshed hos nogle rådgivere Undlad at udsende ikke-lovbestemte høringer Udsendelse af ikke-lovbestemte høringer kan være hensigtsmæssigt, og rettidig omhu i nogle tilfælde. De medfører imidlertid, at en sag forsinkes tilsvarende høringsperioden, hvilket opleves negativt for den, der søger. I Troense gennemføres faste høringer af beboerforeningen i forbindelse med byggeansøgninger jf. tidligere politisk ønske (som følge af den bevarende lokalplan). Dette er i de fleste tilfælde gavnligt for vurderingen, men forsinker alle byggesager med 14 dage. Muligheden for ekstraordinære høringer bør fastholdes, da disse kan give stor værdi i den enkelte sag. Fordele/gevinster: Reducering af sagsbehandlingstiden for sager i Troense Ulemper/konsekvenser: Utilfreds beboerforening i Troense færre input til arkitektonisk vurdering Ledelse og Personale

6 Gennemførelsen af tiltagene forudsætter ledelsesmæssig fokus. Erfaringen har vist, at det er nødvendigt med en løbende opfølgning på produktiviteten og kvaliteten af det udførte arbejde, hvis vi skal nå målene. Kombineret med nødvendigheden af at kunne præsentere resultater af indsatsen er det nødvendigt med: Tilretning af den løbende produktionsoversigt Stikprøvekontrol Bedre løbende føling med, hvad der rører sig af sager Den nuværende, løbende oversigt over produktionen bør tilrettes, så den inddrager følgende parametre: Antal afgørelser pr. uge. Antal gebyrtimer pr. uge (fakturerbar tid). Antal timer brugt på klager pr. uge. Sagsbehandlingstid månedlig afrapportering Fra indsendt ansøgning til afgørelse (oplevet sagsbehandlingstid). Servicemål 5. Uddannelse Det er vigtigt, at de fremtidige lokale medarbejdere får de rette uddannelsesmæssige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er bl.a. vigtigt, at fremtidens medarbejdere får de fornødne grundlæggende færdigheder som f.eks. at læse, skrive og regne. Kategorien Uddannelse beskriver kommunens placering på et spørgsmål om tilfredshed med skolernes samarbejde med virksomhederne og på seks statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser, i hvor høj grad det lykkes at give den fremtidige arbejdsstyrke en god uddannelsesmæssig ballast. 5.1 Det gør vi nu Folkeskoleområdet samarbejder med både erhvervslivet og erhvervsskolerne omkring elevernes kendskab til, og møde med erhvervsområdet. Det gøres konkret gennem blandt andet: Folkeskolerne i Svendborg har fokus på at styrke elevernes faglige niveau, og dermed sikre de bedste forudsætninger for elevernes overgang til ungdomsuddannelserne (jævnfør de 6 statiske indikatorer der belyser den fremtidige arbejdsstyrkes uddannelsesmæssige ballast). Skolerne har særligt fokus på at mindske andelen af elever der ikke opnår karakteren 02 ved de bundne prøver. Åben Virksomhed der afholdes hvert år primo november. Dette år deltager ca. 20 virksomheder i arrangementet, hvor elever fra klasse med forældre har mulighed for at besøge en eller to lokale virksomheder, og her få kendskab til forskellige brancher. Samarbejder mellem skoler og lokalsamfundet (foreningsliv, kulturliv, ungdomsskoler og erhvervsliv) er i Svendborg Kommune organiseret gennem hjemmesiden SkoleLab.dk. Her kan parterne tilbyde samarbejder, der kan bookes af skolerne. Skoleafdelingen har allokeret personaleressource til at understøtte og udvikle samarbejdet. I samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier (SESG) udbydes EUD10 tilbud, til elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er

7 det rette valg. Klassen har ca. 24 elever. 98 % af eleverne på EUD10, registreret fra starten af tilbuddet august 2016, er påbegyndt erhvervsuddannelse Partnerskabsaftale mellem SESG, SOSU FYN og Svendborg Kommune, udmøntet i en handleplan for samarbejdet. 5.2 Det gør vi mere af Fra august 2018 og frem mod foråret 2019 udarbejdes en ny uddannelsespolitik for Svendborg Kommune. I udarbejdelsen inddrages eksterne interessenter, for at give uddannelsespolitikken et helt konkret handlingsspor. Handlingssporet skal angive konkrete samarbejder mellem skoler, uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder i Svendborg. Med regeringsaftalen om styrket praksisfaglighed i skolen indføres blandt andet obligatorisk to-årigt praktisk/musisk valgfag i klasse, praksisfagligt fokus i den obligatoriske projektopgave på 9. klasse og praksisfaglighed som en del af uddannelsesparathedsvurderingen. Desuden får elever på både 8. og 9.klassetrin ret til en uges erhvervspraktik. Regeringsudspillet Fra folkeskole til faglært - fremtidens erhvervsuddannelser har fokus på at hæve tilgangen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne, blandt andet gennem investering i faglokaler og værksteder, samt kommunal målsætning for søgningen til ungdomsuddannelserne. Etablering af ny fælles udskolingslinje der har særligt fokus på naturfaglighed, anvendelsesorienteret undervisning og samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Skoleafdelingen vil have særligt fokus på udvikling af samarbejder med erhvervslivet i SkoleLab.dk. 6. Brug af private leverandører En attraktiv erhvervskommune er åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver, hvilket kan være med til at sikre større effektivitet og højne kvaliteten. Når private virksomheder udfører opgaver for kommunen, er det vigtigt med en god udbudsproces, og at betalingsfristerne er rimelige. Kategorien Brug af private leverandører beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens udbudsproces og betalingsfrister samt kommunens placering på fire statistiske indikatorer, der viser i hvor høj grad, kommunen konkurrenceudsætter borgernære velfærdsopgaver samt støttefunktioner og tekniske opgaver. 6.1 Det gør vi nu: Kvartalsvis offentliggørelse af udbudte/tildelte opgaver og til hvem. Dokumentation på kommunens hjemmeside, herunder dokumentation af spredning i indhentelse af tilbud mellem de forskellige håndværkere/entreprenører. Offentliggørelse af andelen af lokalt indkøbte håndværkerydelser i forbindelse med CETS årlige håndværkermøde jan/feb. Jf. kommunens udbudspolitik, søger vi generelt en tilrettelæggelse af vores opgaver så lokale kan byde ind på dem.

8 På byggeri og anlæg udbydes som hovedregel i fagentreprise, hvilket gør det muligt får mindre og lokale virksomheder at byde ind. Stort set ingen brug af (udbudte) rammeaftaler på håndværkerydelser, dvs. mange og forskellige lokale håndværkere får del i kommunale opgaver. Årligt dialogmøde med håndværkere og rådgivere om opgaver, valg af leverandører, aktuelle emner m.v. Løbende årlige dialogmøder med repræsentanter fra Svendborg Håndværker- og Industriforening samt Dansk Byggeri om status på fordeling af bygge- og anlægsopgaver, udbud, krav om lærlinge m.m. På egne EU-udbud af varer og tjenesteydelser søger vi en opdeling af aftalen såfremt der er lokale leverandører, med mindre stordriftsfordele taler imod. På områder hvor vi ikke er udbudspligtige prioriterer vi som oftest, at indgå samhandelsaftaler med vores lokale virksomheder. Vi gør vores lokale virksomheder inden for vare- og tjenesteydelsesområdet opmærksomme på udbud, der kører via fællesudbud og nationalt. Herunder påvirkning af muligheden for geografiske delaftaler, så lokale kan byde ind på fx Svendborg Kommune. 6.2 Det vil vi gøre mere af: Yderligere fokus på brugen af lokale håndværkere i regi af CETS, herunder løbende offentliggørelse af udbudte/tildelte opgaver og til hvem. Dokumentation på kommunens hjemmeside, herunder dokumentation af turnus mellem de forskellige håndværkere/ entreprenører. Yderligere fokus på lokale rådgivere, herunder offentliggørelse af hvem og hvilke opgaver der er tildelt. Generelt kraftigere synliggørelse af udbud og hvem der vinder dem. Etablering af årligt leverandørmøde for leverandører på vare- og tjenesteydelsesområdet (evt. sammen med håndværkermødet), herunder kommende opgaver, hvordan bliver jeg leverandør til det offentlige m.v. Handleplan på udbuds- og indkøbsområdet er under udarbejdelse og vil blive forelagt økonomiudvalget og bliver kvalitetssikret i samarbejde med erhvervets organisationer (Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri).