Mødereferat. 1 Velkommen. Projekt: Tilgængelighed Emne: Møde med Handicap- og Ældrerådet. Mødedato: Mødested: Frederiksberg Rådhus

Transkript

1 Mødereferat Dato: Projekt nr.: T: E: Projekt: Tilgængelighed 2017 Emne: Møde med Handicap- og Ældrerådet Mødedato: Mødested: Frederiksberg Rådhus Møde nr.: 1 Deltagere: Susanne Tarp Inger Brandt Birgitte Mejsholm Peter Frahm Hugo Vandet Alfred Grinderslev Sara Jeppesen Lene Hansen Magnus Duus Hedengran (referent) Handicaprådet Handicaprådet Handicaprådet Ældrerådet Ældrerådet Ældrerådet Frederiksberg Kommune MOE Tetraplan MOE Tetraplan Fordeling: Mødedeltagerne Aktion 1 Velkommen Sara præsenterede målet og dagsordenen for mødet. Hun lagde vægt på, at målet med mødet ikke var en endelig beslutning om hvilke tilgængelighedsprojekter, der skal udføres for de afsatte penge, men nærmere input til Vej, Park og Miljø (Trafik og Byrum), som skal forelægge oplæg til projekter til politisk godkendelse. Der er afsat kr. til at udføre tilgængelighedsprojekter i Frederiksberg Kommune i resten af Sidste år var budgettet kr. Herefter blev de enkelte mødedeltagere bedt om at præsentere sig: Sara Jeppesen Sara er forholdsvis ny i Frederiksberg Kommune. Hun blev ansat som projektleder i Trafik og Byrum i Frederiksberg Kommune i april Sara er kommunens kontaktperson på tilgængelighedsområdet. Peter Frahm Formand for Ældrerådet i Frederiksberg. Ældrerådet rådgiver kommunen i sager, der har betydning for ældre i kommunen. MOE TETRAPLAN Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

2 Susanne Tarp Formand for Handicaprådet, Kredsformand for Dansk Blindesamfund i Frederiksberg og for Danske Handicaporganisationer i Frederiksberg. Hugo Vandet Næstformand for Ældrerådet i Frederiksberg. Inger Brandt medlem af Handicaprådet, medlem af Dansk Blindesamfund i Frederiksberg og medlem af bestyrelsen for Danske Handicaporganisationer i Frederiksberg. Alfred Grinderslev medlem af Ældrerådet i Frederiksberg Birgitte Mejsholm medlem af Handicaprådet og medlem af bestyrelsen for Polioforeningen i Frederiksberg kreds og medlem af forretningsudvalget i Danske Handicaporganisationer i Frederiksberg. Magnus Duus Hedengran Trafikplanlægger fra MOE Tetraplan. Uddannet diplomingeniør i Trafik og Transport fra DTU. Lene Hansen Trafikplanlægger fra MOE Tetraplan. Lene er desuden tilgængelighedsrevisor og har tidligere arbejdet i Frederiksberg Kommune. Lene kender derfor til mange af de tilgængelighedsproblemer, der er i kommunen. 2 Tilgængelighed generelt Da nogle af mødedeltagerne ønskede en kort introduktion til begrebet tilgængelighed målgrupper og typiske udfordringer, gennemgik Lene dette. For at gøre vejarealer tilgængelige for alle, bør de primære målgrupper være mennesker der har sværest ved at bevæge sig gennem byen. Disse er kørestolsbrugere, blinde og svagsynede, gangbesværede og ældre. Tilgængelighedstiltag er dog også tilgavn for mange andre som fx fodgængere med barnevogn og tiltagene fremmer ofte også trafiksikkerheden. Nogle af de typiske udfordringer er for: - Kørestolsbrugere og gangbesværede o Høje kantsten o Manglende midterhelle o Uregulerede overgange på veje med meget trafik o Ujævn belægning o Større niveauforskelle o Snævre gangbaner - Blinde og svagtseende o Umarkerede trapper o Faste genstande i gangbane o Ingen afgrænsning mellem fodgænger- og vejareal o Manglende ledelinjer o Fodgængerfelt der ligger skævt og ikke markeret med retningsfelt o Uregulerede krydsninger o Manglende midterheller o Manglende opmærksomhedsfelter o Manglende kontrastfarver ved kantsten og trappetrin Lene viste eksempel på sidevejskrydsninger, hvor det foreslås, at der laves gennemgående fortov ved sideveje med små trafikmængder. Side 2 af 6

3 3 Status til plan og projekter for 2016 Lene gennemgik tilgængelighedsnettet i Frederiksberg samt de tiltag der er blevet udført siden sidste år. I 2016 blev tilgængelighedsnettet i Frederiksberg revideret. Tilgængelighedsruterne er dannet ud fra de vigtigste rejsemål og skaber sammenhæng mellem rejsemål og den offentlige trafik (busstop). I 2016 blev rute 1 og rute 11 forlænget i det reviderede net. Sidste år blev det desuden besluttet, at rute 1 var vigtigst, særligt området omkring metrostationen. Følgende projekter blev gennemført: Kong Georgs Vej / Nordre Fasanvej knopfliserne på nordlige side af vejen var placeret forkert og flyttet til retningsskifte ved Kong Georgs Vej. Nordre Fasanvej syd for Mariendalsvej opmærksomheds- og retningsfelter er placeret ved busstop og der er etableret et gennemgående københavnerfortov over en overkørsel. Grundtvigsvej etableret københavnerfortov over en overkørsel udført i samarbejde med et cykelbaneprojekt (rute blev forlænget til ny skole på Grundtvigsvej). Søndre Fasanvej syd for Bag Søndermarken Skraldespand flyttet ved stoppested og der er lagt knopfliser og retningsfliser ved fordør samt en rampe ved midterdør. Roskildevej ved Camilla Nielsen Vej der er udført gennemgående københavnerfortov over overkørslen. Lene viste eksempler på de gennemførte projekter fra det sidste års tid. Lene orienterede om, at der blev udført projekter, der forbedrer tilgængeligheden som ikke finansieres af pulje til tilgængelighed. Det drejer sig om følgende projekter: - Dr. Priemes Vej overkørsel ved Hollændervej (Rute 2) - Fortovsrenovering på Falkoner Allé og på Godthåbsvej (Rute 3 og 4) 4 Forslag og prioritering af projekter i 2017 Lene præsenterede 10 forskellige projektforslag. Nærmere beskrivelse af projektforslagene fremgår af powerpoint-præsentation. Side 3 af 6

4 Roskildevej v/ Hoffmeyersvej: Ældre- og Handicaprådet kommenterede, at der er mange børn, der bliver sat af på Hoffmeyersvej og lokalvejene omkring. Dette ligger dog uden for tilgængelighedsnettet. Solbjerg Plads / Solbjergvej: Tilgængeligheden på Solbjerg Plads blev drøftet. En udfordring på pladsen er, at der er sat parkering for bycykler op oven på den eksisterende ledelinje. MOE har foreslået at tage marcipanbrødene op ved cyklerne og anlægge ledelinjer udenom hen mod Frederiksberg Centret. Der blev dog, af MOE, udtrykt bekymring for hvorvidt det er muligt (og billigt) at anskaffe nye fliser for at erstatte de hullede fliser ved bycyklerne. Dette gav desuden en del diskussion omkring adgangen til Falkoner Plads og Frederiksberg Bibliotek for bevægelseshandicappede. De to råd kommenterede, at adgangen til foredragssalen i biblioteket er dårligt anlagt pga. en høj kant på trappen hertil, som ikke er markeret. En anden udfordring ved Solbjerg Plads er, at der er en høj kant fra pladsen ud til Solbjergvej, som kan være vanskelig at erkende for nogle. Den er i dag markeret med en stålrille. Der findes en ledelinje henover Solbjerg Plads fra CBS til Frederiksberg Centret. Området er svært (dyrt at ændre på), da der er kunstfliser anlagt i pladsen. Rådene gav udtryk for, at området er forvirrende med mange trafikanter af forskellig type. Området mellem Falkoner Plads og Solbjerg Plads anvendes af skatere som skaber utryghed. Rådene mente, at der mangler en overordnet sammenhæng mellem de tætliggende rejsemål, men også at dyre tilgængelighedstiltag ikke bør prioriteres i området før dette er reetableret efter metrobyggeriet. Side 4 af 6

5 Inger nævnte desuden, at hun ofte støder ind i parkerede cykler på ledelinjer omkring Frederiksberg Centret ved metrostationen og Falkoner Allé. Cykelparkering er et generelt problem omkring større rejsemål, hvor mange cykler stilles uden for stativerne. Lene nævnte, at det har været overvejet at etablere cykelskål ved Frederiksberg Station, i stil med den på Nørreport det mener Handicaprådet er en dårlig idé, da der står vand i skålen. Det blev også nævnt, at belysningen ikke er god nok på gangbanen langs Solbjergvej mellem Solbjerg Plads og Frederiksberg Centret. Handicaprådet foreslår spotlys i gangbanen ved ledelinje, der kan fungere som kontrastfarve. Dette er en dyr løsning, men kan evt. etableres på pladser, hvor der er særligt fokus på det visuelle udtryk. Sara giver besked til enheden om ønsket om mere lys ved Solbjerg Plads og Frederiksberg Centret. Lene kommenterede, at forholdene snart normaliseres og den grønne sti flyttes tilbage, når man er færdig med indretning af metroforpladsen. Opfølgning efter mødet: Elementer af belysningen på pladsen har været ændret i forbindelse med metroarbejdet. Når metroarbejdet afsluttes, skal Metro reetablere til de oprindelige forhold også i forhold til lys. Der følges op på om det lys, der har været i hele perioden med metroarbejdet, virker som det skal. Handicapparkeringspladser ved CBS på bagsiden af Frederiksbergcentret mangler bedre skiltning ved indkørslen til parkeringspladsen. Desuden bør skiltet umiddelbart foran parkeringspladserne placeres højere. Opfølgning efter mødet: Beskeden er videregivet til Vej, Park og Miljø som vil sætte skiltene i høje galger, så de bliver mere synlige, når Frederiksberg Forsyning har afsluttet deres arbejder på stedt. Vej, Park og Miljø har ikke mulighed for at opsætte henvisningsskilte til handicapparkeringspladserne, men vil undersøge om der kan være andre muligheder, f.eks. på væggen, hvor der er henvisning til Frederiksberg Centret. Dette skal afklares med Frederiksberg Centret. Generelle kommentarer Inger kommenterede, at der mangler akustiske signaler på krydset ved Roskildevej / Nordens Plads, Gammel Kongevej / H. C. Ørsteds Vej / Alhambravej samt Godthåbsvej / Vagtelvej. Særligt ved Nordens Plads mente hun, at disse bør indføres, da der kommer til at bo udviklingshæmmede i bygningerne omkring Domus Vista. Der er et ønske, fra begge råd, om sammenhængende tilgængelighed i området. Lene kommenteret, at der er tale om private arealer og ikke vejarealer. Lene nævnte, at det er dyrt at opsætte akustiske signaler ved krydset Roskildevej / Nordens Plads, da det kræver flytning/opsætning af master der ikke står på linje (på det østlige). Dog kan det gøres billigt på det vestlige ben. Der er eksisterende lydfyr på overgangen over Nordens Plads. Alfred kommenterede, at københavnerfliser blev taget op på Nyvej for at lægge nyt fibernet. Få måneder senere blev fortovet renoveret og fliser udskiftet. Alfred mener, at anlægsarbejdet kunne være udført på en gang første gang mens fibernettet blev udlagt. Denne form for dobbeltarbejde mener rådene generelt også er spild af tid og Side 5 af 6

6 penge. Lene kommenterede, at man forsøgte at koordinere anlægsarbejder med ledningsejerne, for at undgå disse situationer. Sara undersøger om der er en nærmere forklaring. Opfølgning efter mødet: Som det blev beskrevet ved mødet gør Frederiksberg Kommune en stor indsats for at koordinere gravearbejder med ledningsejerne. Men, da ledningsejerne løbende får tilslutninger og det kan være svært flytte på de gravearbejder kommunen har planlagt på baggrund af koordineringen, kan det forekomme at gravearbejder forekommer tæt efter hinanden. Frederiksberg Kommune er opmærksomme på problemstillingen. Derudover er der akutte gravearbejder, som det ikke er muligt at forudse. Ældre- og Handicaprådet nåede sammen frem til en prioritering af de foreslåede projekter. De akustiske signaler i følgende kryds indgik ligeledes i prioriteringen på lige fod med de øvrige projekter: Roskildevej / Nordens Plads Gammel Kongevej / H. C. Ørsteds Vej / Alhambravej Godthåbsvej / Vagtelvej Der er i alt kr. til anlæg af projekterne. De øvrige kr. går til rådgivning, projektering, tilsyn og uforudsete udgifter. Der er tale om prisoverslag, som kan variere, når der indhentes konkrete tilbud. Høj prioritet Projekt 1 Tine Brylds Plads kr. Projekt 2 Julius Thomsens Plads kr. Projekt 3 Nordre Fasanvej / Mariendalsvej (udført) kr.* Lydfyr Gammel Kongevej / Alhambravej kr. * Det er efter mødet besluttet at finansiere projekt 3 over signalkontoen, så projekt 7 kan indgå i de højest prioriterede projekter. Mellem prioritet (ønskeliste) Projekt 7 Roskildevej v/ Hoffmeyersvej kr. Lydfyr Roskildevej / Nordens Plads (vestligt ben) kr.** Opfølgning efter mødet: På mødet blev det nævnt, at der mangler akustiske signaler på både det østlige og vestlige ben ud fra en hurtig betragtning på Google Maps. Ved nærmere inspicering, er det opdaget, at der kun mangler akustiske signaler på det vestlige ben. Jf. Inger Brandts kommentarer på mødet om manglende lyd i krydset, bør det dog undersøges hvorvidt de akustiske signaler i krydset giver lyd. 5 Evt. Ingen bemærkninger. Side 6 af 6