Resultatkontrakt for Arbejdsmiljøinstituttet for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Transkript

1 Resultatkontrakt for Arbejdsmiljøinstituttet for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 17. december 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Mission, vision og strategi Effekter, produkter og mål 4 2. Mål og resultatkrav Forskning Overvågning og beredskab Formidling Kandidat- og forskeruddannelse Omkostninger Opfølgning, revision og underskrift 13 Bilag 1. Vægtning af målene 14 Bilag 2. Nøgletal 14 Bilag 3. AMI s opgavehierarki 15 Bilag 4. Indikatorer for effekt og produktion 16 2

3 1. Indledning Resultatkontrakten for Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement, AMI s bestyrelse og AMI. Kontrakten gælder for perioden , således at resultatkravene for 2005 er bindende, mens resultatkrav mv. for de efterfølgende år (kontraktperioden) er sigtelinier for indsatsen. Der indgås ny resultatkontrakt hvert år i fjerde kvartal, hvor kontraktperioden rulles til en ny 4- årig periode. Resultatkontrakten er primært koncentreret om AMI s eksternt rettede mål. Udover resultatkontrakten indgås der mellem departementschefen og direktørerne en koncernkontrakt, som gælder for hele ministerområdet. Her er ministerområdets overordnede strategi og politiske prioriteringer formuleret, og der er desuden formuleret fælles koncernmål om effektivitet, digitalisering, ministerbetjening, medarbejder- og ledelsesudvikling mv. Koncernkontrakten kan findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside ( laver minister iet/- kontraktstyringssystem). Endelig indgås der en direktørkontrakt mellem departementschefen og AMI s direktør om opfyldelse af koncernkontrakten og resultatkontrakten samt personlige mål for direktøren. Koncernkontrakt, resultatkontrakt og direktørkontrakt er således et sammenhængende styringssystem Mission, vision og strategi AMI s mission følger af Lov om arbejdsmiljø og Lov om sektorforskningsinstitutioner og er udmøntet i en vedtægt. Det hedder heri, at AMI har til formål at tilvejebringe videngrundlag for sikringen af et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Det sker ved, at AMI: Overvåger, udreder og udforsker forhold i arbejdsmiljøet af betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed Bidrager til, at Beskæftigelsesministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste danske og internationale viden Fungerer som et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videncenter på arbejdsmiljøområdet Formidler viden til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, virksomheder og andre private parter, herunder rådgivning af Beskæftigelsesministeriets departement, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Uddanner arbejdsmiljøforskere og deltager i universiteternes uddannelsesaktiviteter på områder, hvor instituttet besidder en særlig viden. Det er AMI s vision at være Danmarks nationale center for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det betyder, at AMI skal være: Et forsknings- og videnscenter, der samarbejder med arbejdsmiljøsystemet og med andre forskningsinstitutioner for at sikre sunde og udviklende arbejdspladser i Danmark Et center for tværfaglig arbejdsmiljøforskning på højt internationalt niveau En inspirerende arbejdsplads for engagerede og vidende medarbejdere. 3

4 Den strategiske ramme for AMI s virksomhed i kontraktperioden er AMI s strategi og aktivitetsplan Strategien omsætter en række politiske prioriteringer til sigtelinier for instituttets arbejdsmiljøforskning. Den væsentligste politiske prioritering for den fremtidige indsats pågår i forbindelse med udviklingen i Arbejdstilsynet af en national arbejdsmiljøstrategi henimod AMI medvirker aktivt i denne proces ved deltagelse i en række arbejdsgrupper og ekspertmøder. AMI s fremtidige indsatsområder udkrystalliseres fra denne strategi. I AMI s strategiske ramme indgår desuden den i 2004 reviderede arbejdsmiljølov, regeringens handlingsplan Det gør vi ved sygefraværet, folkesundhedsprogrammet Sund hele livet, Arbejdsmiljørådets prioriteringer samt sektorforskningsloven Effekter, produkter og mål Resultatkontrakten er struktureret efter AMI s 4 kerneområder 1) forskning, 2) overvågning og beredskab, 3) formidling samt 4) kandidat- og forskeruddannelse. Denne struktur svarer til inddelingen i hovedformål på Finansloven og er basis for instituttets tidsregistrering og dermed økonomistyring. For i resultatkontraktsammenhæng at fremhæve facetterne i AMI s kerneopgaver, er kerneopgaverne overvågning og beredskab samt formidling her underopdelt. Resultatkravene er således grupperet i 7 fokusområder med særlige målsætninger for udvikling og forbedring i 2005, jf. nedenstående oversigt. 4

5 Oversigt over AMI s mission, hovedområder, fokusområder og resultatkrav Tilvejebringelse af videngrundlag for sikringen af et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø Mission Forskning, undersøgelse & dokumentation Overvågning & beredskab Kommunikation & formidling Kandidat- & forskeruddannelse Hovedområde/ effekter 1. Faglig kvalitet, samarbejde & konkurrencedygtighed 2. Arbejdsmiljøovervågning 3. Videnberedskab 4. Operationel viden 5. Digital information 6. Dialog med brugerne 7. Fremtidens arbejdsmiljøforskere Fokusområder/ produkter 5

6 Publiceringer i internationalt anerkendte tidsskrifter Citationer i internationalt anerkendte tidsskrifter Opnåelse af ekstern finansiering af forskningen Uafhængig evaluering af AMI-forskningens kvalitet, relevans og formidling og udarbejdelse af handlingsplan for opfølgning på anbefalingerne Samarbejdsaftaler og medvirken i relevante centerdannelser Opstart af mindst 4 nye forskningsområder Nye spørgeskemaer til den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (2) Udsendelse af NAK-spørgeskemaer (2) Offentliggørelse af ny udgave af AMI s tredækkerkoncept (3D-II) for psykosociale spørgeskemaer (2) Offentliggørelse af nye landsdækkende og branchespecifikke sammenligningsdata til brugerne af AMI s tredækker (2) Levering af dokumentationsrapporter til Arbejdstilsynet (3) Viden om arbejdsmiljø og forebyggelse ved arbejde med nye teknologier (3) Dansksprogede resuméer på ww.ami.dk (3) Etablering af videncenter (4) Udgivelser af populærfaglige publikationer på dansk (4) Interviews med AMI som kilde (4) Opslag på AMI s websider (5) Downloads af AMIpublikationer (5) Abonnenter på AMI s nyhedsmail (5) Brugerundersøgelse om AMI s formidlingsprodukter (6) Præsentationer for arbejdsmiljørådgivere (6) Deltagere i brugerrettede møder (6) Nye former for brugerrettede møder og metoder til opgørelse af mødeaktiviteten (6) Deltagelse i forskerskolesamarbejde med flere universiteter Studerende på videregående uddannelser med vejledere fra AMI som afslutter deres specialer AMI-forskere der opnår ph.d.-grader Resultatkrav (tilhørende fokusområde) Medlemskab af relevante danske og udenlandske ekspertfora (3) 6

7 2. Mål og resultater 2.1. Forskning Fokusområde 1: Faglig kvalitet, samarbejde & konkurrencedygtighed Som sektorforskningsinstitut og største aktør på arbejdsmiljøforskningsområdet i Danmark har AMI en særlig forpligtelse til at være i tæt dialog med alle sektorens brugere, herunder især Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljørådgiverne. Med dialogformen tilstræber AMI at opnå størst mulig enighed om prioriteringen af instituttets forsknings- og formidlingsvirksomhed. Tilvejebringelse af viden finder også på arbejdsmiljøområdet mest effektivt sted ved hjemtagning og bearbejdning af den store mængde af akkumuleret internationalt tilgængelig viden. Egen forskning foregår i reglen udelukkende i tilfælde, hvor et problemområde ikke er tilstrækkeligt belyst internationalt, eksempelvis fordi det beror på helt særlige danske forhold. Egen forskning finder også sted på områder, hvor AMI har en styrkeposition og således udfylder en rolle i den internationale arbejdsdeling. Et helt afgørende element i AMI s virksomhed er derfor koordinering og samarbejde med andre nationale og internationale arbejdsmiljørelaterede forskningsinstitutioner. Denne videnudveksling med fagkolleger er samtidigt slutbrugernes garanti for, at instituttet stræber efter den højeste videnskabelige kvalitet. Det sker ved projektsamarbejde og sampublicering med førende universiteter og sektorforskningsinstitutioner såvel i Danmark som udenlands, ved publicering i førende internationale tidsskrifter med peer review og ved regelmæssige internationale forskningsevalueringer. Ved peer review forstås, at tidsskriftets redaktører lader et antal anerkendte forskere kommentere manuskriptet. Forfatteren og disse reviewere optræder anonymt i forhold til hinanden, og reviewerne kan kræve ændringer i manuskriptet eller helt forkaste dette. For at håndhæve den videnskabelige kvalitet har AMI fastsat krav til omfanget af den internationale publicering og til omfanget af den internationale forskningsverdens citering af instituttets publicering. Publiceringsmålsætningen afspejler, ligesom en række andre målsætninger, de aktuelle forskningsprojekters fagområder og fase, idet fx naturvidenskabelig forskning i reglen medfører mere international publicering end samfundsvidenskabelig forskning, og publicering i reglen er koncentreret i slutningen af et forskningsprojekt. Målene for AMI s samlede publicering varierer derfor fra år til år, mens udmøntende interne kontrakter mellem direktionen og de enkelte projektgrupper tager højde for de aktuelle vilkår. I 2005 gennemfører AMI for tredje gang en uafhængig forskningsevaluering under ledelse af en udenlandsk, internationalt anerkendt chefevaluator. Evalueringen vil udover den faglige kvalitet også have fokus på forskningens relevans og formidling til brugerne. Evaluatorernes anbefalinger til udvikling af instituttet omsættes inden årets udgang til en handlingsplan. AMI vil sikre sin konkurrencedygtighed på markedet for frie forskningsmidler. Det vil ske dels ved øget fokus på forskningsfaglig kvalitet og relevans, dels ved forøget deltagelse i og ledelse af konsortier med andre nationale og internationale arbejdsmiljøforskningsinstitutioner. Målet er mindst 35 % ekstern finansiering af forskningen, hvilket svarer til Forskningskommissionens anbefaling fra Med henblik på at videreudvikle fagligheden på længere sigt vil AMI i kontraktperioden fortsætte bestræbelserne på at udvikle og formalisere samarbejdet om forskning og undervisning med universiteterne, om forskning med relevante sektorforskningsinstitutioner og om praksisorienteret forskning og formidling med de arbejdsmedicinske klinikker. Instituttet har modtaget positive tilkendegivelse fra alle sider og indgår 7

8 allerede i flere centerkonstruktioner, herunder Center for Forskning i Arbejdsulykker og Sikkerhed (CFAU), Center for Miljø og Allergi (C-Mol), Monitorering af Sundhed (MONSUN) og Forskerskolen i Folkesundhedsvidenskab ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Internationalt har AMI en lang tradition for forskningssamarbejde og sampublicering med nordeuropæiske og især nordiske samt amerikanske universiteter, sektorforskningsinstitutter og universitetshospitaler. I de senere år har den voksende betydning af EU s forskningsprogrammer og EU s initiativer på arbejdsmiljøområdet desuden udvidet samarbejdet til i stigende grad at omfatte Sydeuropa. I konsekvens af denne udvikling vil AMI i kontraktperioden søge at intensivere videndeling og forskningssamarbejde på udvalgte fagområder, bl.a. i regi af Partnership for European Research in Occupational Safety and Health (PEROSH) på områderne psykosociale faktorer og arbejdsorganisation, risikovurdering- og håndtering, fremtidens arbejdsmiljøproblemer samt interventionsforskning. Det samme gælder AMI s deltagelse i Det europæiske Arbejdsmiljøagenturs Topic Centre på områderne webbaseret formidling og arbejdsmiljøovervågning. Arbejdsmiljøfagligt vil AMI s virksomhed i , jf. instituttets strategi, have fokus på: Overvågning og beredskab Forskning i forebyggelse af ulykker og i årsager til fravær, herunder særlig satsning på arbejdsfastholdelse og rekruttering af social- og sundhedsarbejdere. Forskning i påvirkninger, helbredseffekter og forebyggelse, bl.a.: psykiske og fysiske effekter af både godt og dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, herunder mobning; smerter i muskler med betydning for arbejdsformåen og produktivitet; ny støj som forstyrrer koncentration og kan lede til stress; ultrafine (nano)partikler, som fremover ventes anvendt i talrige nye teknologier; slimhindeirriterende og allergifremkaldende stoffer; kræftfremkaldende stoffer. Forskning og metodeudvikling inden for intervention, implementering af viden og evaluering af disse. Herunder satses på metodeudvikling inden for epidemiologisk forskning for at kunne sikre nyttiggørelse og videnskabelig gennemslagskraft af de mange kommende overvågningsdata om arbejdsmiljøforhold. AMI opruster i 2005, jf. regeringens højteknologisatsning, sin viden inden for nanoteknologi for i første omgang at vurdere omfanget af de arbejdsmiljørelaterede risici ved arbejdet med sådanne teknologier. Der oprustes også i arbejdstidsforskning med et bredt perspektiv, fx det grænseløse arbejde og samspillet mellem familieliv og arbejdstider samt konsekvenser for folkesundheden og samspillet med livsstilsfaktorer. Der vil blive igangsat ny forskning i lederskab og arbejdets organisering samt i arbejdsmiljøets indflydelse på virksomhedernes økonomiske resultat. Med henblik på forebyggelse af smertetilstande i skulder og nakkemuskler, vil der blive satset på et stort arbejdspladsstudie af, hvordan fysisk aktivitet kan mindske muskelsmerte. Sidstnævnte udforskes parallelt med avancerede metoder som dialyse og analyse af små muskelbiopsier ved laboratorieforsøg på AMI. 8

9 Resultatkrav for forskning - fokusområde 1: Faglig kvalitet, samarbejde og konkurrencedygtighed Publicering i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review af gennemsnitligt mindst 1,2 artikel pr. forskerårsværk i 2005, heraf halvdelen med AMI som førsteforfatter. Gennemsnitligt 4,0 citationer pr. publikation i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review i perioden , som det bliver opgjort af Institute for Scientific Information, USA. Opnåelse af mindst 35 % ekstern finansiering af forskningen, dvs. i forhold til hovedformål forskning på Finansloven, som udtryk for AMI s konkurrencedygtighed. Gennemførelse af uafhængig evaluering af AMI-forskningens kvalitet, relevans og formidling og udarbejdelse af handlingsplan for opfølgning på anbefalingerne. Indgåelse af samarbejdsaftaler og medvirken i relevante centerdannelser med andre forskningsrelaterede institutioner. Opstart af mindst 4 nye forskningsområder, herunder arbejdstidsforskning i et bredt perspektiv; forskning i lederskab og arbejdets organisering samt i arbejdsmiljøets indflydelse på virksomhedernes økonomiske resultater Overvågning og beredskab Fokusområde 2: Arbejdsmiljøovervågning AMI s forskningsbaserede overvågning af arbejdsmiljøet i Danmark indtager en central rolle i forhold til Beskæftigelsesministeriets videnberedskab og prioritering af myndigheds-, forsknings- og formidlingsindsatser med henblik på at reducere forekomsten af arbejdsbetingede helbredsproblemer og sygdomme. Udviklingen og koordineringen af koncernens samlede arbejdsmiljøovervågning, der finder sted i et tæt samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og AMI, styrkedes bevillingsmæssigt i 2004 som led i arbejdsmiljøreformen. Samarbejdet omfatter bl.a. udarbejdelse af diagnoselister med Arbejdsskadestyrelsen. Desuden samarbejder AMI med de arbejdsmedicinske klinikkers center MONSUN, der fokuserer på arbejdsmiljøovervågningens arbejdsmedicinske dimension. AMI s andel af overvågningsindsatsen hviler især på den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK), en tilknyttet virksomhedsovervågning (VOV), det Nationale ArbejdsmiljøTværsnit (NAT), Aktivitets- Registrering blandt Arbejdsmiljøprofessionelle (ARA) og ErhvervsHospitalsbehandlingsRegistret (EHR). En kohorte er i dette tilfælde en repræsentativ gruppe af lønmodtagere, der følges over tid med henblik på at følge udviklingen i helbred og sundhed. Overvågning baseret på NAK er foretaget hvert 5. år siden 1990 og finder i 2005 sted på baggrund af et nyt og styrket koncept med opdateret spørgebatteri, udvidelse af kohorten og supplering med en stratificeret stikprøve for at sikre repræsentativitet fra udvalgte fag og brancher. I alt postomdelte spørgeskemaer fulgt op med telefonisk rykning erstatter telefoninterviews. Dataindsamlingen påbegyndes ultimo 2005 og afsluttes primo 2006, mens dataanalyse og publicering af resultater finder sted fra 2006 og indtil næste NAK-runde i Styrkelsen af overvågningen omfatter desuden en permanentgørelse af konceptet med tilbagevendende NAK-undersøgelser, hvilket udgør grundlaget for etableringen i 2004 af en egentlig dataenhed, der samler ekspertise inden for epidemiologi, statistik og datamanagement, og som samtidigt er velegnet til gennemførelse af andre undersøgelser i koncernen end NAK. AMI påbegyndte i 2004 udviklingen af anden udgave af sit tredækkerkoncept (3D-II) for spørgeskemaer, som kan anvendes til at sætte tal på det psykosociale arbejdsmiljø. I tredækkerkonceptet ligger, at der er tale om tre spørgeskemaer. Et kort med relativt få spørgsmål til virksomheder, som ønsker at gennemføre 9

10 en mindre kortlægning af arbejdspladsens psykosociale arbejdsmiljø. Et mellemlangt skema suppleret med flere spørgsmål til brug for arbejdsmiljøprofessionelle. Og endelig et langt spørgeskemaer suppleret med yderligere spørgsmål til forskningsbrug. Med udviklingen af 3D-II imødekommer AMI et ønske blandt dette arbejdsmiljøværktøjs mange brugere, om at muliggøre sammenligning af konkrete virksomheders resultater med såvel hele Danmark som inden for virksomhedens specifikke branche. I 2005 analyseres datamateriale indsamlet fra en markant udvidet national referencekohorte og på baggrund heraf konstrueres og dokumenteres nye landsdækkende og branchespecifikke referencetal til brug for henholdsvis virksomheder, arbejdsmiljørådgivere og forskere. I 2006 publiceres beskrivelser af det nye koncept videnskabeligt og resultater fra nye undersøgelser præsenteres nationalt og internationalt. AMI s samkøring af data fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landspatientregister og Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodul i EHR har i flere sammenhænge vist sig at være relevant og brugbar til arbejdsmiljøovervågning. AMI vil opdatere EHR med data om ambulant behandling, hvilket giver bedre dækning af skader pga. arbejdsulykker og helbredsproblemer i bevægeapparatet. Desuden vil AMI opdatere EHR med data om invalide- og førtidspensionering, hvilket giver muligheder for at overvåge sammenhængen mellem arbejdsbetingede helbredsproblemer og udstødning fra arbejdsmarkedet. Der bliver adgang til disse data fra AMI s netsted. Udvælgelsen af relevante diagnoser i EHR sker fra 2005 og frem på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens liste over diagnoser, der kan anerkendes som arbejdsskader. Beskæftigelsesministeriets DREAM-register samler oplysninger om kommunernes udbetaling af alle typer af overførselsindkomster, men registret mangler oplysninger om personernes job- og branchetilhørsforhold. AMI vil i kontraktperioden koble DREAM-registret med Arbejdsklassifikationsmodulet, hvilket vil gøre det muligt at overvåge udgifter til ledighed, længerevarende sygefravær og pensioner fordelt på jobgrupper og brancher. Herved kan AMI identificere de jobgrupper/brancher, der har overhyppighed af udgifter til overførselsindkomster. Desuden kan AMI følge, hvordan udgifterne ændres over tid i de forskelle jobgrupper/brancher. Forskningsmæssigt vil dette gøre det muligt bl.a. at identificere faktorer i arbejdsmiljøet, som påvirker længden af sygefraværsperioden. Når samkøringen er sat i drift, forventer AMI, at der gennemføres én samkøring pr. år. Resultatkrav for overvågning og beredskab fokusområde 2: Arbejdsmiljøovervågning Færdiggørelse af nye opdaterede spørgeskemaer til den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK) efter koordination mellem Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og AMI. Udsendelse af spørgeskemaerne til NAK, der pr er udvidet og suppleret med en stratificeret stikprøve for udvalgte fag og brancher. Offentliggørelse af ny udgave af AMI s tredækkerkoncept (3D-II) for psykosociale spørgeskemaer. Offentliggørelse af nye landsdækkende og branchespecifikke sammenligningsdata til de virksomheder, arbejdsmiljørådgivere og forskere, der anvender AMI s spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø. Fokusområde 3: Videnberedskab Den løbende ajourføring af viden gennem overvågning, videnhjemtagning og egenforskning udgør tilsammen det videnberedskab, AMI stiller til rådighed for koncernen ved behov, herunder i akutte situationer. AMI indgår hvert år en aftale med Arbejdstilsynet om levering af dokumentationsrapporter. I beredskabsfunktionen indgår også AMI s regelmæssige kontakter på både direktions- og seniorforskerniveau til især departementet og Arbejdstilsynet. AMI vil i kontraktperioden sikre et sådant videnberedskab såvel på instituttets faglige kerneområder som på beslægtede områder af potentiel vigtighed for myndigheder og rådgivere. Det sker dels gennem overvågning af et stort antal internationale tidsskrifter, dels ved deltagelse i internationale forskernetværk og 10

11 ekspertfora. Konkret vil AMI i 2005 i regi af PEROSH initiere og koordinere et samarbejde mellem de europæiske arbejdsmiljøinstitutter med henblik på at opnå viden om arbejdsmiljø og forebyggelse ved arbejde med nye teknologier. Mere generelt vil AMI som noget nyt gøre sin baggrundsdokumentation fra beredskabsfunktionen tilgængelig for brugerne. Det vil ske ved på netstedet at offentliggøre dansksprogede resuméer af baggrundsdokumentation tilvejebragt i forbindelse med prioriterede myndighedsopgaver, konferencer, møder, ansøgninger o.lign. Desuden vil AMI prioritere videndeling ved deltagelse i relevante nationale og internationale ekspertfora i kraft af instituttets formelle status eller forskernes anerkendte ekspertise. Endelig indgår i beredskabet også en samlet biblioteksfunktion på arbejdsmiljøområdet, idet AMI s bibliotek fra 2004 også servicerer Arbejdstilsynet. Resultatkrav for overvågning og beredskab fokusområde 3: Videnberedskab Levering af dokumentationsrapporter til Arbejdstilsynet med en deadline og kvalitet som aftalt i henhold til samarbejdsaftalen for Initiering og koordinering af europæisk samarbejde om arbejdsmiljøkonsekvenserne ved arbejde med nye teknologier. Tilgængeliggørelse på af mindst 20 dansksprogede resuméer af baggrundsdokumentation tilvejebragt i forbindelse med prioriterede myndighedsopgaver, konferencer, møder, ansøgninger o.lign. Medlemskab med henblik på videndeling af relevante danske og internationale ekspertfora Formidling AMI tilfører samfundet værdi ved at dele sin viden med brugerne og offentligheden generelt. For fortsat at kunne være et videncenter for forskningsbaseret arbejdsmiljøviden i Danmark, udvikler instituttet løbende sin infrastruktur til indsamling, kvalitetsvurdering, redigering og spredning af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden. Fokusområde 4: Operationel viden Den største udviklingsopgave i 2005 bliver etablering af en særlig videncenterenhed pr. 1. januar 2005 efter nedlæggelsen af Arbejdsmiljørådets Service Center. Det nye videncenter for arbejdsmiljø skal opsamle dansk og udenlandsk viden om arbejdsmiljø og stille denne viden til rådighed for brugerne i en operationel form. Etableringsfasen omfatter ansættelse af en videncenterleder og øvrig bemanding i første kvartal samt åbning og lancering af en ny webportal i fjerde kvartal. Udviklingen af centrets nye og selvstændige profil ventes koncentreret i AMI s kommunikation om egen forskning videreføres sideløbende med etableringen af videncenterenheden. Målsætningen for den skriftlige brugerrettede AMI-formidling i 2005 vil være 60 dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og faktaark. Det samlede antal interviews i radio, TV, aviser, fagblade etc. ønsker AMI at fastholde på et niveau omkring

12 Resultatkrav for formidling fokusområde 4: Operationel viden Forventet etablering af et videncenter for arbejdsmiljø med ansættelse af centerleder og øvrig bemanding i første kvartal samt lancering af ny webportal i fjerde kvartal. Udgivelse af mindst 60 populærfaglige dansksprogede publikationer i form af artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og faktaark. Radio, TV, aviser, fagblade etc. skal i mindst 100 tilfælde angive interview med AMI som kilde til nyhed. 12

13 Fokusområde 5: Digital information AMI s højst prioriterede medie er netstedet, som brugerne i stigende grad benytter til hurtig og målrettet overførsel af viden. Samtidigt falder deltagelsen i instituttets møder og salget af publikationer. Trafikken på netstedet er stagnerende, men svinger i løbet af året meget i takt med nyhedsstrømmen, hvilket i noget omfang gør det muligt for AMI at påvirke trafikken. Brugerne går i stigende grad direkte ind på deres foretrukne sider, ligesom de downloader flere dokumenter i pdf-format. AMI ønsker at understøtte tendensen til målrettet brug. Der skal i videst muligt omfang være nem og direkte adgang til fx AMI s resuméer af baggrundsdokumenter, faktaark, AMI-artikler i full text, interaktiv statistik og downloadbare arbejdsmiljøredskaber. Udviklingen i 2004 af et koncept for faktaark, der formidler praksisnære forskningsresultater forståeligt, kort og præcist til brugerne, har været en succes vurderet på brugernes tilbagemeldinger. AMI fortsætter derfor i 2005 produktionen af trykte faktaark, der også kan downloades direkte fra netstedet som pdfdokumenter. I 2005 er det målsætningen at fastholde en trafik på én million regulære eksterne opslag på netstedet, mens målsætningen for antal pdf-downloads øges til Endelig skal antallet af abonnenter på AMI s nyhedsmail vokse til Resultatkrav for formidling fokusområde 5: Digital information Der skal foretages mindst 1,0 mio. regulære eksterne opslag på AMI s websider, dvs. eksklusive interne opslag og søgemaskiner. Der skal foretages mindst downloads af AMI-publikationer i pdf-format. AMI s elektroniske nyhedsbrev skal have mindst abonnenter. Fokusområde 6: Dialog med brugerne Brugernærheden er helt central i AMI s kommunikation med omverdenen. AMI vil derfor fortsat udvikle dialogen og samarbejdet med brugerne i alle faser af forskningsprojekterne, dvs. fra planlægning over gennemførelse til resultatformidling. For løbende at tilpasse kommunikationen til brugernes ønsker og behov gennemføres brugerundersøgelser ca. hvert andet år. AMI gennemfører således i 2005 en brugerundersøgelse for at evaluere de seneste års ændringer i kommunikationen. Sideløbende med brugerundersøgelserne anvendes, især i forbindelse med afgrænsede kommunikationsudviklingsprojekter, fokusgrupper med deltagere fra nøglebrugergrupperne. Flere brugerundersøgelser har vist et udbredt ønske blandt brugerne om at kunne indgå i dialog med forskerne. Derfor vil AMI i 2005 bygge videre på de opnåede positive erfaringer med at styrke sin geografiske nærhed og tilgængelighed i forhold til de brugere, der ønsker at møde forskerne. AMI vil således videreudvikle konceptet for dialogprægede møder spredt på flere geografiske lokaliteter i landet, arrangeret i samarbejde med lokale arbejdsmiljøaktører, såsom arbejdsmedicinske klinikker, og med fokus på emner af særlig lokal eller regional interesse. Nogle møder vil være helt åbne og andre vil være for indbudte nøglebrugere. Det nye koncept skal bidrage til at vende tilbagegangen i antal mødedeltagere til ny vækst, i første omgang ved at nå op på 900 årlige deltagere. Målet for AMI-forskernes egen involvering er mindst 100 præsentationer for arbejdsmiljørådgivere på bl.a. de af AMI arrangerede møder. Med henblik på at gøre forskernes kommunikation med brugerne mere effektiv, arbejdes i 2005 med udvikling af nye former for brugerrettede møder og nye metoder til måling af kvalitet og omfang af denne kommunikation. Det er hensigten, at paletten af mødeformer skal udvides og gøres fleksibel i forhold til det konkrete behov, ligesom der skal måles på antallet af brugere, der eksponeres for AMI-viden, uanset om 13

14 det foregår på møder arrangeret af instituttet selv eller på eksternt arrangerede møder med indlæg fra AMI s forskere. Kursusvirksomhedens omfang, form og indhold afspejler brugernes behov og finder sted dels i regi af Nordisk Institut for Videreuddannelse i Arbejdsmiljø (NIVA), dels i AMI s eget regi. Det er målsætningen at nå op på mindst 15 kursusdage med mindst 100 kursister. Resultatkrav for formidling fokusområde 6: Dialog med brugerne Der gennemførelse en brugerundersøgelse om kendskab til, anvendelse af og tilfredshed med AMI s formidlingsprodukter. AMI skal give mindst 100 præsentationer for arbejdsmiljørådgivere. Der skal være mindst 900 deltagere i brugerrettede møder arrangeret af AMI på lokaliteter fordelt i hele Danmark. Nye former for brugerrettede møder og metoder til opgørelse af mødeaktivitetens omfang og kvalitet Kandidat- og forskeruddannelse Fokusområde 7: Fremtidens arbejdsmiljøforskere AMI har de seneste år opprioriteret og systematiseret samarbejdet med universiteterne om uddannelsen af fremtidens forskere fra prægraduat til ph.d.-niveau. Instituttet lever derfor klart op til intentionerne i den ny sektorforskningslov. AMI har i en årrække stillet forelæsere til rådighed, når universiteterne har rettet henvendelse derom, ligesom et antal specialestuderende løbende modtager vejledning fra instituttets forskere. Fremover vil AMI aktivt søge at indgå formaliserede aftaler med universiteter om instituttets deltagelse i kandidatuddannelserne. Forskeruddannelsen, dvs. uddannelsen til ph.d.-niveau, og forskningens kvalitet søges styrket i 2005 med en intensiv rekrutteringsindsats for besættelse af AMI s femte professorat, der bliver inden for epidemiologi/arbejdsmiljøovervågning. Instituttets forskningsprofessorer fungerer som faglige fyrtårne med særlige forpligtelser til at drive bl.a. den faglige udvikling, forskeruddannelsen og samarbejdet med universiteterne. Hver professor indgår samarbejdsaftaler med ét eller flere universiteter, hvorved også AMI s mulighed for at rekruttere speciale- og ph.d.-studerende styrkes. Kvaliteten af forskeruddannelsen vil desuden blive sikret gennem AMI s samarbejde med en række universitetsinstitutter på Københavns Universitet i en forskerskole i folkesundhedsvidenskab, hvori arbejdsmiljø indgår. AMI vil bidrage med nøglevejledere og ved kursusafholdelse. Desuden vil instituttet søge at udvide forskerskolesamarbejdet med flere universiteter. Den stigende interesse for arbejdsmiljø som konkurrenceparameter og den høje gennemsnitsalder for erfarne arbejdsmiljøforskere, har skabt et voksende behov for veluddannede ph.d. er i arbejdsmiljø. Samtidig opnår mange af AMI s ph.d.-uddannede job i erhvervslivet, især medicinalindustrien, og centraladministrationen. AMI vil søge at sikre en tilstrækkelig fremtidig bestand af arbejdsmiljøforskere ved at tilknytte eksternt finansierede ph.d.-projekter til de større projekter iværksat for eksterne bevillinger. Resultatkrav for kandidat- og forskeruddannelse fokusområde 7: Fremtidens arbejdsmiljøforskere Deltagelse i forskerskolesamarbejde med flere universiteter. Mindst 15 studerende på videregående uddannelser med vejledere fra AMI skal afslutte deres specialer. Mindst tre AMI-forskere skal opnå ph.d.-grader. 14

15 3. Omkostninger AMI s forventinger til bruttoudgifter fordeler sig på kerneområderne samt hjælpefunktioner og generel ledelse og administration, som det fremgår af nedenstående tabel. Bruttoudgifter, mio. kr Forskning 40,1 39,3 35,9 35,1 Overvågning og beredskab 11,5 11,5 11,5 11,5 Formidling 4,8 4,7 4,4 4,3 Kandidat- og forskeruddannelse 4,7 4,6 4,3 4,3 Hjælpefunktioner 23,3 22,9 21,4 21,1 Generel ledelse og adm. 8,9 8,7 8,1 8,0 Samlede udgifter 93,2 91,8 85,6 84,3 Kilde: Virksomhedsoversigten, FFL Opfølgning, revision og underskrift AMI afleverer en status til departementet på opfyldelsen af mål og resultatkrav i resultatkontrakten i oktober Den endelige afrapportering sker i årsrapporten. Status på målopfyldelsen skal have en form og et indhold, der svarer til det, der forudsættes i målrapporteringen i årsrapporten, jf. Finansministeriets vejledning om årsrapporter. Direktøren for AMI har pligt til straks at orientere departementschefen, hvis AMI i løbet af året kommer i en situation, hvor mål med særligt politisk/strategiske eller økonomiske konsekvenser vurderes ikke at kunne nås. Orienteringen, som skal være skriftlig, skal omfatte en angivelse af årsagen til den manglende opfyldelse samt en redegørelse for, hvilke foranstaltninger AMI vil tage for at fremme opfyldelsen. Kontrakten kan tages op til revision ved væsentlige ændringer i det grundlag, kontrakten er indgået på, og i øvrigt når parterne er enige om det. 15

16 Bilag 1 Vægtning af målene Hovedformål jf. Finansloven Fokusområde Vægtning (point) Forskning, undersøgelse & 1. Faglig kvalitet, samarbejde & 300 dokumentation konkurrencedygtighed Overvågning og beredskab 2. Arbejdsmiljøovervågning Videnberedskab 100 Kommunikation & formidling 4. Operationel viden Digital information Dialog med brugerne 100 Kandidat- & forskeruddannelse 7. Fremtidens arbejdsmiljøforskere 100 I alt Bilag 2 Nøgletal Nøgletal * Nettobevilling (mio. kr.) 60,2 65,3 66,7 72,5 62,7 63,2 66,9 65,5 64,3 63,0 Tilskudsfinansieret forskning 19,5 22,7 31,0 23,6 34,1 28,5 25,0 25,0 20,0 20,0 (mio. kr.) Årsværk Forskerårsværk Artikler i internationalt anerkendte >65 >65 >60 >60 tidsskrifter Artikler pr. forskerårsværk 1,2 1,1 1,0 1,0 1,3 1,2 >1,2 >1,2 >1,2 >1,2 Heraf med AMI-førsteforfatter** ,6 >0,6 >0,6 >0,6 >0,6 Citationer pr. artikel*** 3,1 3,1 3,6 4,2 4,1 4,0 >4,0 >4,0 >4,0 >4,0 Procent ekstern finansiering af >35 >35 >35 >35 >35 hovedformål forskning Dansksprogede resuméer af >20 >30 >35 >40 baggrundsdokumentation Dansksprogede artikler, rapporter, >60 >60 >60 >60 bogkapitler, bøger, pjecer og faktaark Offentliggjorte interviews til >100 >100 >100 >100 massemedierne Opslag på AMI s websider (mio.) - - 0,6 1,5 1,3 1,0 >1,0 >1,0 >1,0 >1,0 Downloads af publikationer i pdfformat (1.000) Abonnenter på det elektroniske nyhedsbrev Præsentationer for arbejdsmiljørådgivere >100 >100 >100 >100 Deltagere i brugerrettede møder >900 >900 >900 >900 Kursusdage >15 >15 >15 >15 Kursusdeltagere >100 >100 >100 >100 Afsluttede specialeprojekter** >15 >15 >15 >15 Opnåede ph.d.-grader >3 >3 >3 >3 * Forventet resultat. 16

17 ** Der foreligger pt. ikke historiske data. *** Citationer pr. publikation i 5-årsperioder. Dette standardmål beregnes af Institute for Scientific Information, USA. 17

18 Bilag 3 AMI s opgavehierarki Nedenfor gengives den øverste del af det opgavehierarki for AMI, der ligger til grund for bl.a. fastsættelsen af de aktuelle resultatkrav. Missionen skal her betragtes som den helt overordnede samfundsmæssige effekt af AMI s virksomhed. Jævnfør ovenfor er AMI s hovedformål på Finansloven også øverste niveau i instituttets opgavehierarki og udgangspunkt for den interne tidsregistrering og dermed økonomistyring, mens inddelingen i fokusområder udelukkende anvendes i sammenhæng med resultatkontrakten for at fremhæve, at disse hovedformål eller kerneområder har flere facetter. Bilag 4 illustrerer hvorledes opgavehierarkitanken operationaliseres på aktivitetssiden med indikatorer for effekt og produktion. Indikatorerne anvendes til måling af aktiviteten og er derfor i høj grad relevante i forbindelse med resultatkrav i interne resultatkontrakter og nærværende resultatkontrakt. AMI s opgavehierarki Mission Tilvejebringning af videngrundlag for sikringen af et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø Effekt / hovedformål på finansloven Forskning Beredskab og overvågning Formidling Kandidat- og forskeruddannelse Produkt / fokusområder i resultatkontrakten 1. Faglig kvalitet, samarbejde & konkurrencedygtighed 2. Arbejdsmiljøovervågning 3. Videnberedskab 4. Operationel viden 5. Digital information 7. Fremtidens arbejdsmiljøforskere 6. Dialog med brugerne 18

19 Bilag 4 Indikatorer for effekt og produktion Missionen skal her betragtes som den samfundsmæssige effekt, mens rækken effekt skal forstås i mere snæver forstand, som indikatorer på forhold i omverdenen, der indirekte kan påvirkes af AMI. Ved fx at forfølge en målsætning om videnskabelig kvalitet, uafhængighed, troværdighed, relevans og anvendelighed, kan instituttet influere brugernes tilbøjelighed til at opsøge og faktisk anvende sin viden. AMI gør sig selv og sin viden attraktiv. Rækken produktion viser indikatorer for det umiddelbare output af AMI s virksomhed, som omverdenen kan forholde sig til. AMI s nuværende og potentielle indikatorer for effekt og produktion Mission Ti l ve je bri n gelse af videngrundlag for sikringen af et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø Hovedformål på Finanslove n Forskning Beredskab og overvågning Formidling Kandidat- og forskeruddannelse Effekt Evne til at tiltrække ekstern finansiering i fri konkurrence Sampublicering med andre institutioner i internationale tidsskrifter Samarbejdsprojekt er Citering af artikler i internationale tidsskrifter Impact factoren, dvs. gennemsnitlig citationsrate, for de anvendte tidsskrifter Indstationering af forskere fra andre institutioner Konsortiedannelser Inviterede præsentationer for forskere Medlemmer af relevante ekspertfora Evidensbaseret forvaltning og lovgivning Opslag på netstedet Downloads af pdfdokumenter Deltagere i AMIarrangerede møder for brugerne Antal mødedeltagere eksponeret for AMIpræsentationer uanset arrangør Kursusdeltagere Solgt e publikat ioner Pressegennemslag med omtale af AMI Offentliggjorte interviews Omfang af kandidatundervisning St uderende, der anvender AMI-forskere som vejledere Ph.d.-studerende, der vælger AMI som vært Produktion Forbedring af arbejdsmiljøet ifm. konkrete interventionsundersøgelser Publicering i internationale tidsskrifter med peer review, herunder med AMI som førsteforfatter og baseret på original AMIforskning Ikke-inviterede konferencebidrag Arrangerede kongresser, konferencer, symposier, workshops o.lign. Besvarelser af forespørgsler fra BM s departement og Arbejdstilsynet inden for en specifik tidsfrist Bidrag til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Opfølgning på arbejdsmiljøreformen Veldokument eret viden om sygefravær og dets udvikling i forskellige brancher og erhverv Populærfaglig publicering (dansksprogede tidsskriftartikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer, faktablade og nyhedsbreve) Brugerrettede møder Præsentationer for arbejdsmiljørådgivere Udbud af uddannelsesforløb Gennemført e specialer Ph.d.-afhandlinger Gennemført e ph.d.-studier Gennemførelsestid for ph.d.- studerende Gennemførelsesprocent for ph.d.-studerende Deltagelse i forskerskoler med universiteter Kvalitetssikret viden om dansk arbejdsmiljø, status og udvikling Postdoc-forløb Overvågede internationale tidsskrifter med peer review Gennemførelse af 19

20 undersøgelserne i arbejdsmiljøovervågningen: NAK, VOV, EHR og NAT Publicering af danske resuméer af nye internationale forskningsresultater 20