Skole- og Uddannelsesudvalget tirsdag den 18. januar 2011, kl. 8:00 i udvalgsværelse 2. Åbent møde

Transkript

1 tirsdag den 18. januar 2011, kl. 8:00 i udvalgsværelse 2 Åbent møde Tilstede Michael Krautwald-Rasmussen (A) - formand Heidi S. Kristensen (A) - næstformand Bjarne Rasmussen (A) Karsten Kriegel (C) Kåre Harder Olesen (V) Maria Lundahl Assov (A) Miasser Hawwa (F) Afbud/Fraværende Sekretær Rasmus Hjuleraa INDHOLDSFORTEGNELSE Åbent møde 1... Overholdelse af budget Normering og kvalitet i specialfritidsordninger 3... Skolevæsenets digitaliseringsstregi Meddelelser fra formanden 5... Helhedsplan for ejendommene Bøtø Strandpark, Hannabad Västergaard (Markaryd) og Brændstoft, projektnr anlægsbevilling 6... Forslag til opgavereduktion for lærerne på Ballerup Kommunes skoler 7... Takstændring på Lautrupgårdskolen i Stus Erhvervsklasse ultimo Politiske fokusområder og evaluering af udvalgets resulter i Undervisningstid pr. lærer i skoleåret 2009/ Stusrapport vedrørende tosprogede småbørn og tosprogede elever 12.. KL Partnerskab om folkeskolen - resulter 13.. Sikring af skolerne, projekt nr (tidligere 3039) - anlægsregnskab Lukket møde 1. Overholdelse af budget 2011 Sagsnr.: Dok.nr.: I budgettet for 2011 er indarbejdet prioriterings- og spareforslag, som sikrer de nødvendige løbende driftsoverskud i til investeringer og fremtidssikring af kommunens økonomi. I 2010 er konsteret merforbrug, som kræver modgående foranstaltninger. Endvidere betyder ændrede forudsætninger, dele af besparelserne i det oprindelige kalog ikke kan realiseres fuldt ud. Disse forhold skal neutraliseres, så de ikke belaster kommunens økonomi i

2 I det følgende fremlægges de ændrede forhold for budget på udvalgets rammer, og forslag til hvordan de pågældende merudgifter imødegås. Nedenfor fremgår merforbrug i regnskabsåret 2010, som vil have afledte konsekvenser for budget Det fremgår, der som følge af det forventede regnskabsresult på udvalgets områder vil være et afledt merforbrug på 7,1 mio. kr. i Ramme Tekst Demografi 2,3 1,7 1,1 0, Færre elever 1,0 1,2 1,2 1,2 Lautrupgårdskolen elever mod budgetlagt 24 0,5 1,3 1,3 1,3 (fritidsdel) Lautrupgårdskolen Uddannelse udste unge 2,7 2,7 2,7 2,7 (USB) Demografi 0,2 0,3-0,9-1,1 I alt 6,8 7,2 5,4 4,9 Nedenfor fremgår de elementer fra prioriterings- og sparekaloget , hvor de økonomiske konsekvenser er ændret, hvilket er beskrevet i det vedlagte bilag. Det fremgår, der foreligger en ændring i forhold til den oprindelige besparelse på udvalgets områder på 0,4 mio. kr. i Ramme Nr. Tekst Skolekantiner 0,4 I alt 0,4 For neutralisere de nu forventede merudgifter foreslås følgende nye modgående foranstaltninger, som er nærmere beskrevet i det vedlagte bilag. Ramme Tekst Frit valg netto -1,7-1,5-0,7-0, Kasperskolen og OI flere -0,7 elever i skoleåret 2010/ Specialundervisning vedr. Lautrupgård og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse -3,3-3,3-3,3-3, Frit valg flere elever fra andre -1,2-0,9-0,6-0,4 kommuner Skolekørsel - børnehaveklasse -0,1-0,1-0,1-0,1 børn Udviklingspulje BFO-området -0,3-0,3-0,3-0, Rammebesparelse -0,9-0,2-0, Rammebesparelse -0,3-0,3-0,3 I alt -7,2-7,2-5,4-4,8 - Heraf serviceramme -7,2-7,2-5,4-4,9 - Heraf lovbundne

3 Regeringens sanktionslov medfører, 3 mia. kr. af kommunernes samlede bloktilskud er gjort betinget af, kommunernes realiserede serviceudgifter fra 2011 overholder det budgetterede. Det er derfor nødvendigt nu sondre mellem serviceudgifter og lovbundne udgifter Tiltag til overholdelse af budget 2011 Kommunalbestyrelsen Skole & Unge og PPR foreslår, forslagene til budgetoverholdelse i 2011 indstilles til godkendelse. s beslutning den Punkt 1 Indstilles til godkendelse 2. Normering og kvalitet i specialfritidsordninger Sagsnr.: Dok.nr.: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 er der gennemført besparelser på specialfritidsordninger. Tilpasningerne betyder ikke, kvaliteten ikke er i fokus. Det er kvaliteten bl.a. via kvalitetssikringsmøder samt visition/revisition. På mødet uddybes konsekvenser af besparelserne samt hvorledes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning sikrer sammenhængen mellem børnenes behov og tilbuddenes kvalitet. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 er der vedtaget følgende besparelser på specialfritidsordninger: Det Lille Fritidshjem tildelingen pr. 6-9 årige er ændret fra 16 timer til 10, 5 time. Kirstinevang tildelingen pr. 6-9 årige er ændret fra 10 timer til 8 timer. Lautrupgårdskolen tildelingen pr. 6-9 årige er ændret fra 14 timer til 8 timer. Kasperskolen der er gennemført ferielukning i juli i skoleåret 2010/11. I skoleåret 2010/11 analyseres fremmødet på fritidstilbuddet i efterårsferien, vinterferien og de tre dage før påske. Der er indregnet en besparelse på yderligere ca. 0,7 mio.kr. i skoleåret 2011/12. Såfremt analysen viser, der er behov for åbning i de nævnte perioder skal der gennemføres en alterniv besparelse svarende til dette beløb. Fritidsordning og undervisning i specialtilbud hænger som i det almene tilbud sammen. Børnenes læring i undervisning og børnenes sociale trivsel i fritiden har en gensidig positiv virkning. En udvikling og sammenhæng, der er blevet mere fokus på indenfor specialområdet de senere år. Derfor er visitionen af børn til særlige fritidsordninger og kvaliteten af tilbuddet af stor betydning for børnenes udvikling. Ovenfor er gennemgået tilpasninger og besparelser på specialfritidsområdet. Konsekvensen af disse vil blive uddybet på udvalgsmødet. Tilpasningerne betyder ikke, kvaliteten ikke er i fokus, og tilbuddene ikke udvikles i forhold til børnenes behov. Tværtimod er kvaliteten i fokus på tre måder: Hvert år gennemføres kvalitetssikringsmøder med alle enheder På møderne deltager lederen af ordningen, evt. personalerepræsentanter, evt. PPR medarbejdere, der betjener enheden, økonomisk-administrive medarbejdere fra Skole & Unge og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), lederen af specialteamet i PPR (visition m.m.), chefen for PPR og chefen for Skole & Unge. På møderne gennemgås ændringer i enhedens målgruppe, pædagogiske og økonomiske udfordringer, behov vedr. kompetenceudvikling o.a. forhold, der er af betydning for tilbuddets kvalitet. Det er klart, de gennemførte tilpasninger vil være genstand for evaluering på de kommende kvalitetssikringsmøder. Ved visitionen sikres det, børnenes behov står i forhold til tilbuddets målsætning ligesom for specialundervisningsordninger. Barnets behov og fritidsordningens muligheder skal passe sammen. Hvis det viser sig, et barns udvikling ikke understøttes i et fritidstilbud må en revisition overvejes. Det sker selvfølgelig kun efter, forskellige pædagogiske muligheder er afprøvet i dialog med forældrene og under konsulentbistand fra PPR o.a. Der kan i særlige tilfælde tilknyttes yderligere støtte til barnet i en kortere periode efter en pædagogisk psykologisk vurdering

4 og en henvisning fra lederen af enheden. Målet med støtten er inkludere barnet i fritidsordningen og/eller blive klogere på barnets særlige problemik. Den årlige visition er et prognostisk redskab for tilbuddets omfang, udvikling og kvalitet det følgende skoleår Denne udnyttelse af visitionen som et planlæggende redskab er især kommet i fokus i de sidste år, hvor inklusionen på skolerne udvikles med det result, målgrupperne for specialtilbud ændres i antal og sammensætning. Desuden er prognoser mht. behovet for en specialundervisning eller fritidsordning afgørende for økonomistyring og kvalitetsudvikling. Således også på specialfritidsområdet: Den aktuelle visition til tilbuddene vil blive brugt som redskab til et oplæg om behovet for indretning, normering, pædagogik m.m. det følgende skoleår. Det kan tilføjes, PPR ved konferencer med tilbuddene og ved konsulenthjælp er i tæt kontakt med de omtalte fritidstilbud, så der også her kan evalueres, hvordan sammenhængen er mellem børnenes behov og fritidstilbuddenes kvalitet. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning foreslår, orienteringen tages til efterretning. s beslutning den Punkt 2 Til efterretning 3. Skolevæsenets digitaliseringsstregi Sagsnr.: Dok.nr.: IT-Forum har neds et udvalg, der har udarbejdet et udkast til Skolevæsenets digitaliseringsstregi Dokumentet skal afløse den nuværende IT-stregi Kommunens IKT-stregi, Borgerservicestregien, den kommende Kanalstregi og den Fælleskommunale digitaliseringsstregi danner rammen for Skolevæsenets digitaliseringsstregi. Målet med stregien er digital dannelse af den enkelte elev, hvor udgangspunktet primært tager afsæt i Fælles Måls faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen samt fokus på digital ledelse. Der er et stigende krav til anvendelsen af IT og digitale medier i undervisningen senest har Undervisningsministeriet udfærdiget et faghæfte, som stiller en række digitale krav til læringsmiljøet. Ledelsesmæssigt er der ligeledes fokus på digitaliseringen. Kommunikionen med skolebestyrelsen og med forældrene er via Skoleintra underlagt store forandringer. Effektivisering af IT- og digitale medier i undervisning er vanskelig igangsætte i folkeskolen. Det kræver derfor et stort ledelsesmæssigt engagement og en stor viden få faghæftet implementeret i det enkelte fag ud til den enkelte elev, sådan dennes læreprocesser kan styrkes og inkluderes i et mere digitalt undervisningsmiljø. Med dette oplæg til digitaliseringsstregi ønsker Skole & Unge, der forts skabes en retning og ramme som aktørerne (både de bevilligende og de udførende) skal arbejde indenfor i stregiens periode. Digitaliseringsstregien afløser IT-stregien på folkeskolerne, som var gældende fra

5 Oplægget er udfærdiget, så det indeholder forslag til handleplanerne over hele perioden , så det som udgangspunkt er muligt for Skole & Unge omsætte stregien til en konkret handleplan, når Servicestregien er vedtaget og de økonomiske rammer er udmeldt. Tidsplan: Det foreløbige udkast til digitaliseringsstregien ønskes drøftet i skolernes IT-råd samt skoleledelsen senest i januar. I februar afholdes et møde med skoleledergruppen med fokus på vision for derefter koble stregien på. På Skole- og Uddannelsesudvalgets møde i marts behandles stregi og oplæg til handleplanen for perioden 2011/12. Det foreslås herefter sendt til høring i skolebestyrelserne, hvorefter digitaliseringsstregien forventes kunne blive fremlagt til endelig vedtagelse på udvalgets møde i maj. Alle temaer i digitaliseringsstregien er beskrevet i en SMTTE model, så selve fremstillingen ligger så tæt på skolens egne metoder som muligt. Digitaliseringsstregien indeholder følgende 6 hovedstregiske indssområder: 1. Digital Ledelse styrkelse af digitale kompetencer og styrkelse af indsigt, ansvar og forståelse for integreret digital kompetence i det enkelte fag. 2. Lærernes digitale læring styrkelse af didaktiske design ifm. integrion af IT og digitale medier i undervisningen. 3. SkoleIntra styrkelse af kommunikion og videndeling mellem lærere og elever 4. Interaktive Whiteboards som undervisningsmedie 5. It understøttelse - teknik og support 6. Elevernes digitale læring (faghæfte 48): - Informionssøgning og indsamling af da, samt analyse - Kommunikion og videndeling - Produktion og formidling Udkast til stregiske målsætninger Udkast til stregiske mål for faghæfte 48 og digital ledelse Udkast til stregi for IWB og SkoleIntra Udkast til stregi for IT-understøttelse Udkast til stregiske mål for lærernes digitale læring og kompetenceudvikling de foreløbige stregiske mål samt tids- og procesplan for udarbejdelse af digitaliseringsstregien godkendes. s beslutning den Punkt 3 Godkendt 4. Meddelelser fra formanden Sagsnr.: Dok.nr.: a. Svar på breve stilet til udvalget. b. Publikionen Gåsehud i børnehøjde, et tilbud til institutioner og skoler Ballerup Kommunes.

6 c. Hvor går eleverne fra Lundebjergskolen på privskole. d. Tilbagemelding fra ICSEI. e. Studierejse. Pjecen Gåsehud i børnehøjde Elever i Lundebjergskolens distrikt, som går i privskole Børn & Unge foreslår, orienteringen tages til efterretning. s beslutning den Punkt 4 Til efterretning 5. Helhedsplan for ejendommene Bøtø Strandpark, Hannabad Västergaard (Markaryd) og Brændstoft, projektnr anlægsbevilling Sagsnr.: Dok.nr.: Kommunalbestyrelsen den 21. december 2009 Punkt 12 Der fremlægges helhedsplan for ejendommene Bøtø Strandpark, Hannabad Västergaard og Brændstoft. Planen indeholder en beskrivelse af aktivitetsmulighederne samt forslag til bygningsarbejder. Det foreslås, varmeanlægget på Brændstoft renoveres i Desuden foreslås det, det drøftes, hvorvidt der er behov for have alle 3 ejendomme fremover. Såfremt der skal ske en tilfredsstillende udnyttelse af ejendommene vil det kræve renovering og modernisering af ejendommene. Af servicestregien for 2010 fremgår det, kolonierne Bøtø Strandpark, Brændstoft og Hannabad Västergaard (Markaryd) har potentiale til kunne rumme langt flere aktiviteter end tilfældet er i dag. Sagen har været drøftet på gruppeformandsmøde, hvor det er foreslået, sagen drøftes af med henblik på, der fremlægges forslag for Økonomiudvalget til, hvordan ejendommene skal bruges fremadrettet. Bøtø Strandpark Der er allerede vedtaget en projektskitse for Bøtø, hvor fase 1 er gennemført. Fase 2 drejer sig om omdanne Bøtø Strandpark til også have egentlige kursusfaciliteter. Dette vil kræve nedrivning af en bygning og opførelse af gæstehytter, der vil kunne fungere som enkelt- eller dobbeltværelser. Desuden omhandler fase 2 modernisering af køkken samt etablering af aktivitetskøkken. Det anslås, fase 2 vil kræve en bevilling på 3 mio. kr. Hannabad Västergaard Hannabad Västergaard ligger ca. 80 km nord for Helsingborg og har plads til maksimalt 36 elever og 8 ledere/lærere. Ejendommen udlånes gris mod betaling af forbrug af el, vand og varme til institutioner, skoler, klubber og frivillige organisioner m.v. fra Ballerup Kommune. Disse kan leje kolonien et år frem i tiden. Skolerne har primært anvendt ejendommen til lejrskoler for de yngste klassetrin og til specialklasserne. Kolonien er bl.a. relevant til lejrskoler med fokus

7 på nur, kultur og idræt. Ejendommen er en såkaldt nøgleejendom, hvor lejer selv står for madlavning, rengøring m.v. Der er ans en bestyrer, som bl.a. laver mindre reparioner samt tager imod lejere og sætter dem ind i brandregler. For øge benyttelsen af kolonien kan den fremover evt. lejes ud til institutioner, skoler og klubber fra andre kommuner samt anste i Ballerup Kommune. I givet fald vil denne gruppe af brugere kunne leje kolonien et halvt år før udlejningstidspunktet. Prisen fastsættes for disse brugere til de faktiske udgifter. Det er nødvendigt renovere toiletter og baderum. Desuden skal brandalarmeringsanlæg, hårde hvidevarer samt olietanke udskiftes. Ejendommen er organiseret efter sovesalskonceptet, der vurderes ikke længere være tidssvarende. Derfor foreslås det, sovesalene bygges om til 4/5 sengs stuer. Ejendomme har kalkuleret det til 1,8 mio. kr., hvoraf vedligeholdelse udgør kr. Hvis disse bygningsarbejder foretages, vil ejendommen kunne rumme 1 lejrskoleklasse samt lærere. Brændstoft Ejendommen Brændstoft ligger nær Gråsten med udsigt over Flensborg Fjord. På ejendommen er der 3 bygninger: hovedbygningen, et parcelhus og en længebygning, som tidligere har været anvendt som indkvarteringsbygning med soverum, toiletter samt baderum. Det vurderes, længebygningen er i så dårlig stand, det ikke kan betale sig renovere den, hvorfor den foreslås nedrevet. Ejendommen har i flere år været forpagtet ud. Den har derfor ikke i den periode været anvendt til lejrskole eller til andre kommunale formål. Det er Skole & Unges opftelse, ejendommens placering i Sønderjylland gør den særdeles velegnet til lejrskole på de ældste klassetrin, specielt i forbindelse med nurvidenskab (Danfoss Universe) og historie (grænselandet). Ligeledes vil den kunne anvendes til andre kommunale formål, f.eks. i forhold til børn og familier med behov for et socialt ophold. Det er nødvendigt renovere ejendommen. Parcelhuset foreslås renoveret og ombygget til soverum. Hovedhuset foreslås renoveret udvendigt. Desuden er det nødvendigt lave nyt køkken, varmeanlæg og renovere baderummene. Bygningsarbejderne er af Ejendomme kalkuleret til 2,7 mio. kr., hvoraf vedligeholdelse udgør kr., mens energibesparende foranstaltninger (varmeanlæg) udgør kr.hvis disse bygningsarbejder foretages, vil ejendommen kunne rumme 1 lejrskoleklasse samt lærere. For øge brugen af Ballerup Kommunes 3 kolonier foreslås det, mindst halvdelen af alle lejrskoler fra kommunens skoler afholdes på kommunens kolonier gældende fra det tidspunkt, hvor kolonierne er renoverede. Dermed øges brugen af kolonierne samtidig med, skolerne i rigt omfang stadig har mulighed for benytte andre steder til afholdelse af lejrskoler. Dette forslag har været drøftet på et skoleledermøde, ligesom skolelederne tidligere er hørt om skolernes ønske om bruge Hannabad Västergaard. Begge dele fremgår af bilaget herom Projektskitse for udvikling og fornyelse af Bøtø Strandpark Budget ifm. renovering og modernisering af Brændstoft Budget ifm. renovering og modernisering af Hannabad Västergaard Skoleledernes tilbagemelding vedrørende kolonier Benyttelse af Bøtø Strandpark og Hannabad Västergaard i 2010 Kommunalbestyrelsen behovet for have 3 kolonier til lejrskoler, pensionistophold, feriekoloni m.v. drøftes, der foretages en prioritering af de 3 ejendomme, hvis behovet for alle 3 ikke anses for være til stede og, der anlægsbevilges kr. til varmeanlæg på Brændstoft, hvilket finansieres af projektnr Energibesparende foranstaltninger. s beslutning den Punkt 5

8 1. og 2. punkt drøftet, idet sagen ønskes undersøgt yderligere ift. udvidet brug, driftsudgifter m.v. før endelig beslutningstagen. 3. punkt indstilles til godkendelse. 6. Forslag til opgavereduktion for lærerne på Ballerup Kommunes skoler Sagsnr.: Dok.nr.: september 2010 Punkt 1 I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 blev det besluttet udmønte en besparelse på 0,9 mio. kr. i 2011 og 2,15 mio. kr. årligt i ved reducere omfanget af andre opgaver end undervisningsopgaver. Derfor foreslås en række konkrete fælleskommunale opgaver fjernet eller reduceret. Midlerne tilbageføres til den del af skolernes driftsbudget, som ikke er løn. Kommunalbestyrelsen har i budget 2011 vedtaget reducere de fælleskommunale arbejdsopgaver på skoleområdet svarende til 0,9 mio. kr. i 2011 og 2,15 mio. kr. årligt i Midlerne vil efterfølgende blive tilbageført til den del af skolernes driftsbudget, som ikke er lønninger. Begrundelsen for overføre midlerne til driftsbudgettet er, selvom Ballerup Kommune har en af de højeste priser pr. elev i landet, er prisen pr. elev til bøger, IT og merialer så lav, Ballerup Kommunes niveau ligger langt under landsgennemsnittet. Besparelsen vil oms til arbejdstid svare til 4-5 lærerstillinger. Skole & Unge har involveret kommunens skoleledere og Ballerup Lærerforening mhp. udarbejde et forslag til udmøntning af besparelsen. Skole & Unge peger på en reduktion og bortfald af følgende temaer: Bortfald: Ekstraordinær forberedelse til lejrskoler Bibliotekarkonference kr kr. Reduktion: Nurvejleder og idrætsformidler timetildeling nedsættes fra 80 til 50 timer pr. skole kr. Skolen i samfundet koordinor - fra klasse- og skoletildeling til fast tildeling på 60 timer/skole kr. Pædagogisk Servicecenter: Administrionstimer pr. skole fra 400 til 200 timer kr. Åbningstid biblioteker pr. kl. fra 26 til 20 timer kr. Folkeskolens afgangsprøve afregnes kun med en elevtalsafhængig faktor kr. Pædagogisk samråd nedsættes fra 35 til 25 timer kr. Udviklingspulje kr. I alt kr Oversigt over besparelser på centrale opgaver opgaver vedrørende forberedelse til lejrskoler og bibliotekarkonference bortfalder med virkning fra skoleåret 2011/12 og, de 7 øvrige beskrevne opgaver reduceres med virkning fra skoleåret 2011/12.

9 s beslutning den Punkt 6 Godkendt 7. Takstændring på Lautrupgårdskolen i 2011 Sagsnr.: Dok.nr.: I forlængelse af 3. budgetopfølgning for budgetåret 2010 er det konsteret, der i forhold til det faktiske antal har været budgetlagt med for mange elever på Lautrupgårdskolen, hvilket har afstedkommet, den takst som skolen har opkrævet reelt har været s for lavt. Det har givet anledning til, de faktiske indtægter ikke har stået mål med det forventede og dermed er der opstået budgetproblemer i Samme mønster hvor der er budgetlagt med for mange elever fortsætter i første halvår af budgettet for 2011, hvilket en normeringsændring og takstændring på skolen kan rette op på. Ved budgetlægningen for 2011 er taksten beregnet på baggrund på 40 elever. Den faktiske visition er på nuværende tidspunkt 33,8 elever. Det forventes, normeringen bliver 30 elever. Derfor er der foretaget en beregning på 30 elever, hvilket giver følgende takstberegning. Takstberegningen er baseret på en belægning på 98%. Beregningen er opdelt på skoleår og der er udarbejdet en takst for 1/1 31/7 (Skoleåret 2010/11) og for 1/8 31/12 (skoleåret 2011/12). Takst Lautrupgårdskolen Skoleåret 2010/11 Skoleåret 2011/12 Skoledelen Fritidsdelen Skoledelen Fritidsdelen Elevtal Elevvariable udgifter Faste udgifter Direkte udgifter Bygningsudgifter Indirekte udgifter Tjenestemandspensioner Forrentning og afskrivning Grundlag for elevbetaling Pr. elev pr. år - 98% belægning Pr. elev pr. dag De faste udgifter kan opgøres således: Skoleåret 2010/11 Skoleåret 2011/12 Skoledelen Fritidsdelen Skoledelen Fritidsdelen Faste udgifter Udgift pr. elev ved 40 elever Udgift pr. elev ved 30 elever

10 Forskel i pris pr. elev Merudgift Den takst, der blev fasts ved budgetlægningen på 848 kr. pr. dag for skoledelen og 555 kr. pr. dag for fritidsdelen, er baseret på en gennemsnitstakst i På grund af ændring af Lautrupgårdskolens stus pr. 1. august foreslås, taksten fastsættes pr. skoleår således: Skoleåret 2010/11 Skoleåret 2011/12 Skoledelen pr. dag 958 kr. 875 kr. Fritidsdelen pr. dag 662 kr. 572 kr. Taksten for skoleåret 2011/12 er foreløbig beregnet til 875 kr. pr. dag for skoledelen og 572 kr. pr. dag for fritidsdelen. Det foreslås, denne takst fastsættes endeligt, når grundlaget for den nye skole er kendt. Konsekvenserne for dette forslag er kr. i Denne merudgift er der anvist kompenserende besparelser for under punktet vedr. tiltag til overholdelse af budget Kommunalbestyrelsen fastsættelse af taksten til 958 kr. pr. dag vedrørende skoledelen og 662 kr. for fritidsdelen i skoleåret 2010/2011 godkendes og takstændringen i skoleåret 2011/12 fastsættes, når ændringen af Lautrupgårdskolens stus er besluttet. s beslutning den Punkt 7 Indstilles til godkendelse 8. Stus Erhvervsklasse ultimo 2010 Sagsnr.: Dok.nr.: Erhvervsklasse på Ungdomsskolen er et udviklingsprojekt, der i 2010 har været støttet af Skolestyrelsen. Stus på projektet er, der ultimo 2010 har været tilmeldt 6 elever til Erhvervsklasse. Derudover har en elev gennem Erhvervsklassen fået praktik, som har ført til en lærerkontrakt, der netop er underskrevet. To elever er på vej ind i Erhvervsklassen. Fra februar 2010 har der været etableret Erhvervsklasse på Ungdomsskolen.

11 Erhvervsklassen har været et udviklingsprojekt, der i 2010 har været støttet af Skolestyrelsen. Erhvervsklassen er et decentralt tilbud, som skolerne kan bruge til elever, der har en meget ustabil skolegang og ikke falder inden for målgruppen af de øvrige kommunale tilbud. Ultimo 2010 var seks elever tilknyttet Erhvervsklassen. Da Erhvervsklassen er et decentralt tilbud, er elevernes deltagelse i Erhvervsklassen delvist betalt af deres distriktsskole. Skolerne har givet tilsagn om betale for deres elever resten af skoleåret To elever yderligere er på vej ind i Erhvervsklassen. I Erhvervsklassen tilbydes eleverne faglig undervisning i fagene dansk, engelsk og memik. Der er motion på skemaet hver dag, og eleverne deltager i værkstedsfag. Desuden udfører elevgruppen små arbejdsopgaver for såvel interne som eksterne samarbejdsparter. Elevernes trænes i sociale kompetencer, og de forberedes på komme i erhvervspraktik. Erhvervsklassen har et tæt samarbejde med praktikværter, så både muligheden for fritidsarbejde, fuldtidsarbejde og evt. uddannelsesaftale er i spil. Alle elever har været i erhvervspraktik, og der er planlagt brobygning på ungdomsuddannelser for alle elever. Den faglige undervisning gennemføres i samarbejde med Ballerup-Herlev Produktionshøjskole. Produktionsskolens afgangsprøvehold i engelsk, dansk og memik undervises af lærere med erfaring i undervisning på afgangsprøveniveau og i gennemførelse af afgangsprøverne. Der er tæt kontakt til både elevernes forældre og til praktikværter. Eleverne gøres uddannelsespare både ved tilknytning til arbejdspladser og ved bliver forberedt på Folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk, engelsk og memik. Erhvervsklassen har tilknyttet en vejleder fra UU-Vestegnen, og samarbejder med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt Børn & Familie. Udviklingsarbejdet har vist, en gruppe af vores unge elever gennem undervisning i Erhvervsklassen får større mulighed for kunne fortsætte i et uddannelsesforløb efter endt skolegang, idet eleverne er blevet mere uddannelsespare både på det faglige og det personlige område. Flere tilbud har tilkendegivet interesse for stå for Erhvervsklassen. Erhvervsklassens fremtid, herunder rammer for driften, vil blive forelagt for på et kommende møde Evaluering af Erhvervsklassen ultimo 2010 orienteringen tages til efterretning. s beslutning den Punkt 8 Til efterretning 9. Politiske fokusområder og evaluering af udvalgets resulter i 2010 Sagsnr.: Dok.nr.: Med henblik på kan drøfte udvalgets politiske fokusområder for fremlægges oplæg til drøftelse af de politiske fokusområder for de næste tre år. Samtidig lægges der op til, udvalget evaluerer udvalgets resulter i 2010.

12 De stående udvalg drøftede ved valgperiodens begyndelse de politiske fokusområder for de kommende fire år. Det første år er nu gået. Der er derfor grund til foretage en evaluering af de resulter, som udvalget har opnået i 2010, og til drøfte de politiske fokusområder for de tre næste år i valgperioden Som baggrund for drøftelsen er der udarbejdet not om resulterne i 2010 og en præsention med forslag til fokusområder for Evaluering af s resulter i Politiske fokusområder for der foretages en evaluering af udvalgets resulter i 2010 og, de politiske fokusområder for drøftes. s beslutning den Punkt 9 Godkendt, idet bilaget "Politiske fokusområder for " ønskes tilrettet. 10. Undervisningstid pr. lærer i skoleåret 2009/2010 Sagsnr.: Dok.nr.: Der er udarbejdet en oversigt over undervisningstiden pr. lærer fordelt på skoler for skoleåret 2009/2010. På udvalgsmødet vil oversigten blive gennemgået Undervisningstid pr. lærer i skoleåret 2009/10 optalt pr. lærer orienteringen tages til efterretning. s beslutning den Punkt 10 Til efterretning

13 11. Stusrapport vedrørende tosprogede småbørn og tosprogede elever Sagsnr.: Dok.nr.: Med udgangspunkt i Ballerup Kommunes servicestregi for 2010 er der udarbejdet en stus for området tosprogede småbørn og tosprogede elever med fokus på de eksisterende indsser. Da der er tale om en sammenhængende indss er rapporten udarbejdet samlet for skole- og småbørnsområdet, dog således de to områder, der nu refererer til hvert sit lovgrundlag, beskrives adskilt. I rapporten beskrives de lovgivningsmæssige rammer og de pædagogiske indsser, som er iværksæt på området. I stusrapporten om tosprogede elever og tosprogede småbørn afdækkes forskellige lovgivningsmæssige rammer for, hvilke krav der er til undervisning af elever med behov for dansk som andetsprog, og hvordan lovgivningen udmøntes i Ballerup Kommune. Det beskrives, hvordan kravene til undervisningens indhold og organisering kræver kompetente faglærere og fagteams, og hvordan skolerne i Ballerup Kommune er i gang med opbygge de nødvendige organisoriske rammer omkring faget dansk som andetsprog. Det fremhæves, hvilke indsser der har været fokus på de sidste 4 år, og hvilke indsser der fremover vil blive fokuseret på. Endvidere inddrages eksisterende talmeriale for området. De fremadrettede indsser for området er tidligere beskrevet og besluttet i forbindelse med behandlingen af den samlede handleplan på integrionsområdet Det foreslås på den baggrund, stusrapporten indgår i det videre arbejde med udvikling og konkretisering af indssen målrettet de tosprogede elever samt integrionsindssen Stusrapport om tosprogede småbørn og tosprogede elever i Ballerup Kommune. orienteringen om stusrapport om tosprogede småbørn og tosprogede elever tages til efterretning, rapporten indgår i det videre arbejde med udvikling og konkretisering af indssen for de tosprogede elever og, stusrapporten fremsendes til orientering for Integrionsrådet. s beslutning den Punkt 11 Undersøges, herunder hvor mange får bevilget Dansk som Andetsprog set ift. indstillingerne mv. 12. KL Partnerskab om folkeskolen - resulter Sagsnr.: Dok.nr.:

14 Ballerup Kommune har i perioden deltaget i KL Partnerskab om folkeskolen (PoF). Partnerskabet har kvalificeret arbejdet med tre indssområder både i projektperioden og i den kommende tid. Grundlaget for PoF er relevant skoleforskning og partnerskabet har bidraget til øget indsigt i og videndeling om andre kommuners arbejde med de tre indssområder. Gennem netværksdannelse på det administrive niveau er der mulighed for samarbejde ud over projektperioden. Der blev i Ballerup Kommune i foråret 2007 truffet politisk beslutning om indgå en treårig partnerskabsaftale om folkeskolen med 33 andre kommuner samt Kommunernes Landsforening (KL). Den politiske aftale mellem de deltagende kommuners kommunalbestyrelser og KL s bestyrelse beskrev bl.a. de konkrete mål, indssområder og partnernes opgaver. Der har gennem projektperioden været afholdt møder i både den politiske styregruppe, den administrive gruppe samt i etablerede netværk inden for indssområderne. På disse møder har skoleforskere fra indog udland præsenteret relevante resulter. Derudover har deltagerne haft mulighed for videndele og inspirere hinanden til det videre arbejde i kommunen. Det overordnede formål med partnerskabet var svare på kritikken om en utilfredsstillende faglighed ved dokumentere, eleverne får et øget udbytte af undervisningen. Der blev etableret et samarbejde med danske skoleforskere samt indhentet resulter af udenlandsk forskning med henblik på skabe evidensbaseret udvikling i folkeskolerne. Der blev udviklet et it-baseret redskab til foretage stusanalyser, hvor tilfældigt udvalgte elever, forældre, ledere og embedsmænd deltog. Stusanalysen blev lavet i 2007, 2009 og sidste gang i Partnerskabsaftalen havde tre indssområder, der direkte eller indirekte understøttede formålet om øge elevernes udbytte af undervisningen. Disse indssområder, som udgjorde en fælles kerne i partnerskabet, var A. Ledelse B. Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten C. Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Alle tre indssområder var i projektperioden med til kvalificere allerede eksisterende indsser i skolevæsenet. Det er derfor svært afgøre på hvilken måde partnerskabet alene har øget kvaliteten i Ballerup Kommunes skolevæsen. Der er dog ingen tvivl om, deltagelsen i PoF har bidraget til et øget fokus på, hvilke elementer der med forskningsresulter som baggrund vil medvirke til fremme de opstille mål. Det er en lang proces udvikle en skolekultur, hvor de opstillede ønskede tilstande inden for de tre indssområder er implementeret i den daglige praksis. Der er dog med partnerskabet skabt et fælles grundlag arbejde videre med. Især Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand er et område, der har og stadig fylder meget i skolernes dagligdag. Partnerskabet har i den forbindelse været medvirkende til kvalificere en ny pædagogisk praksis på skolerne Not om Partnerskab om Folkeskolen (PoF) Stusanalyse PoF for BK 2009 sammenlignet med 2007 orienteringen tages til efterretning. s beslutning den Punkt 12 Til efterretning 13. Sikring af skolerne, projekt nr (tidligere 3039) - anlægsregnskab

15 Sagsnr.: Dok.nr.: den 3. december 2007 Punkt 1 Kultur- og Fritidsudvalget den 10. december 2007 Punkt 1 Økonomiudvalget den 11. december 2007 Punkt 5 Kommunalbestyrelsen den 17. december 2007 Punkt 4 Der blev i 2007 givet anlægsbevilling på 3,623 mio. kr. til etablering af elektronisk adgangskontrol, alarmer samt overvågning med video. Desuden indeholdt projektet etablering og drift af en kommunal vagtservice i tilknytning til den nuværende rådhusservice. Der aflægges hermed regnskab for sikringsprojektet for skolerne. Regnskabet viser et merforbrug på kr., hvilket skyldes uforudsete udgifter til nedgravning af kabler på 3 skoler. Kommunalbestyrelsen vedtog med virkning fra 2008 nedlægge aftenservicemedarbejderfunktionen på kommunens distriktsskoler og i stedet etablere elektronisk adgangskontrol, alarmer samt overvågning med video. Børn & Unge udarbejdede efter drøftelser med skolelederne, servicelederne, aftenservicemedarbejdere samt tillidsrepræsentanterne for disse forslag til, hvorledes dette kunne udmøntes. Derudover indeholdt projektet en etablering og drift af en kommunal vagtservice i tilknytning til den nuværende rådhusservice. Til finansiering af dette blev der givet anlægsbevilling på 3,623 mio. kr. I forbindelse med anlægsbevillingen har det været overvejet, hvilket sikringsniveau der ville være passende for kommunens skoler. Sikringsniveauet er valgt efter rådgivning fra kommunens forsikringsrådgiver Willis. Anlægsarbejderne er lavet af firmaet Dansikring, der afleverede anlægsarbejderne i slutningen af Regnskabet for projektnummer er opgjort til kr. svarende til et merforbrug på kr. eller 6,9 %. Oversigt over anlægsregnskab for projektnummer : Bevilling: Forbrug Merforbrug kr kr kr. Merforbruget skyldes uforudsete udgifter til nedgravning af kabler på 3 af skolerne. Efter sikringen af skolerne er udgiften til hærværk i 2009 og i 2010 faldet med 50%. Beregningen for 2010 er fremskrevet forholdsmæssigt. Udgiften til tyveri er faldet med 25% i samme periode. Kommunalbestyrelsen regnskabet godkendes. s beslutning den Punkt 13 Indstilles til godkendelse