BUDGET BØRNE- OG UNGEUDVALGET

Transkript

1 BUDGET BØRNE- OG UNGEUDVALGET HØRING: 8/1-16/1 219

2 Budget Nr. Børne- og Ungeudvalget (1. kr.) Kategori A - Indregnet i 1. behandlingsforslag til ØU Tekniske korrektioner Udligning -budgetter, Specialskoler Udligning -budgetter, Specialiseret dagtilbud Demografi Skoler og SFO Dagtilbud og dagpleje Lov- og cirkulæreprogram Obligatoriske sprogprøver, standsning af børnecheck mv Styrket paksisfaglighed Ændring af skolereform Styrkede erhvervsuddannelser mv Ændringer som følge af lovgivning vedr. FGU Teknisk regulering af FGU Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder Bedre fordeling i daginstitutioner Bekæmpelse af ungdomskriminalitet Mere kvalitet i plejefamilier Fremrykning af tilbageført,7% effektivisering Fremrykning af tilbageført,7% effektivisering Særligt budgetudfordrede områder Specialundervisning Særlige børne- og ungeområde Kategori B - Forslag til prioritering Driftsønsker Musikskolen - genopstart af musikalsk grundkursus (MGK) Garanteret tre kunstklasser Anlægsønsker Garderobe - Børnehuset Søbjerggård Daginstitution Firkløveren - etape Afledt drift af anlægsønsker Daginstitution Firkløveren - etape Høring vedr. Budget

3 Budget Tekniske korrektioner Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (12. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) 8.1 Skole Udligning af -budgetter, PL marts og september - Egne specialskoler Egne specialtilbud er budgetlagt som "-budgetter", dvs. indtægtsramme og udgiftsramme er lige store. Som følge af forskellige pris- og lønfremskrivninger på henholdsvis udgifts- og indtægtsarter balancerer virksomhedernes "- budgetter" ikke, når budget 22 skal lukkes. Der skal derfor ske en teknisk korrektion på indtægtsrammen, så budgetrammerne balancerer. Hovedkassen er styrket med 255. kr. i 22. Drift Beløb i 1. kr. Budgetår Total Stillinge Skole - Autistafdelinger Klostermarken Skole Slagelse Heldagsskole Skolen på Julemærkehjemmet Storebæltsskolen Heltidsundervisning I alt ,17 Høring vedr. Budget

4 Budget Tekniske korrektioner Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (12. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) 8.2 Dagtilbud Udligning af -budgetter, PL marts og september - Specialiseret dagtilbud Egne specialtilbud er budgetlagt som "-budgetter", dvs. indtægtsramme og udgiftsramme er lige store. Som følge af forskellige pris- og lønfremskrivning på henholdsvis udgifts- og indtægtsarter balancerer virksomhedernes "- budgetter" ikke, når budget 219 skal lukkes. Der skal derfor ske en teknisk korrektion på indtægtsrammen, så budgetrammerne balancerer. Drift Benediktevejens Børnehave - marts Beløb i 1. kr. 219 Budgetår Total Benediktevejens Børnehave - september I alt kassetræk Høring vedr. Budget

5 Budget Demografiregulering Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (2. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) 8.1 Skole Demografiregulering vedr.: 8.1 Skole Almenskoler 6-16 årige. I den nyeste befolkningsprognose pr. marts 219 forventes et fald på 5 elever, svarende til,5% i 22 i forhold til sidste års befolkningsprognose. Demografireguleringen er beregnet til - 1,9 mio. kr. i 22, ud fra en enhedspris pr. elev på ca. 52 tkr. inkl. en mindre regulering i de centrale konti. Ifølge prognosen fortsætter udviklingen, således at der i 222 forventes en fald på 61 elever, svarende til,7%. Demografireguleringen tidligere budgetår er tilbageført og indregnet i den samlede demografiregulering. SFO 6-1 årige Der forventes et fald på 17 SFO-børn, svarende til,4% i 22 i forhold til sidste års befolkningsprognose. Demografireguleringen for SFO-området er beregnet til - 14 tkr., beregnet ud fra en enhedspris pr. SFO-barn på ca. 14 tkr. Ifølge prognosen fortsætter udviklingen i 222, således at der her forventes et fald på 36 børn. Demografiregulering Almenskoler 6-16 årige SFO 6-1 årige Beløb i 1. kr. Budgetår Total I alt Høring vedr. Budget

6 Budget Demografiregulering Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (2. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) 8.2 Dagtilbud Demografiregulering vedr.: 8.2 Dagtilbud Befolkningsprognosen pr. marts 219 viser en lavere stigning i antallet af -5 årige frem til 222, end forudsagt i sidste års befolkningsprognose. Det betyder at dagtilbudsområdet i Budget reguleres negativt i forhold til overslagsårene fra Budget Der er dog fortsat tale om en kraftig stigning i budgettet på ca. 12 mio. kr. fra 219 til 223 grundet stigende børnetal. Primo 219 er der børn i alderen -5 år i Slagelse Kommune. Dette tal forventes i 223 at være steget til Væksten i børnetallet forventes særligt at "ramme" Slagelse By, hvor kapaciteten i de eksisterende dagtilbud allerede er udfordret. Derfor besluttede Byrådet i Budget at afsætte 42 mio. kr. i til anlæg af ny daginstitution i Slagelse by, samt yderligere 4 mio. kr. i 222 til anlæg af daginstitution. Demografiregulering Dagtilbud Dagpleje Beløb i 1. kr. Budgetår Total I alt Høring vedr. Budget

7 Budget Lov- og Cirkulæreprogram Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (8. - Udvalg - Politikområde - løbenr.) 8.1 Skole Beskrivelse af Lov- og Cirkulære ændring Lov nr. 277 af 26. marts 219 om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner) og Lov nr. 278 af 26. marts 219 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)* Lov og Cirkulæreprogram Lov & Cirkulære nr. 56, diverse love I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Høring vedr. Budget

8 Budget Lov- og Cirkulæreprogram Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (8. - Udvalg - Politikområde - løbenr.) 8.1 Skole Beskrivelse af Lov- og Cirkulære ændring Lov nr. 29 af 5. marts 219 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.) Lov og Cirkulæreprogram Lov & Cirkulære nr. 58, Lov nr. 29 vedr. styrket praksisfaglighed mv. I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Høring vedr. Budget

9 Budget Lov- og Cirkulæreprogram Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (8. - Udvalg - Politikområde - løbenr.) 8.1 Skole Beskrivelse af Lov- og Cirkulære ændring Lov nr. 564 af 7. maj 219 om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.) Lov og Cirkulæreprogram Beløb i 1. kr. Budgetår Total Ændring af lov om folkeskolen I alt Høring vedr. Budget

10 Budget Lov- og Cirkulæreprogram Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (8. - Udvalg - Politikområde - løbenr.) 8.1 Skole Beskrivelse af Lov- og Cirkulære ændring Lov nr. 547 af 7. maj 219 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.) Lov og Cirkulæreprogram Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen mv. I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Høring vedr. Budget

11 Budget Lov- og Cirkulæreprogram Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (8. - Udvalg - Politikområde - løbenr.) 8.1 Skole Beskrivelse af Lov- og Cirkulære ændring Lov nr. 697 af 8. juni 218 om lov om forberedende grunduddannelse, Lov nr. 698 af 8. juni 218 om lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, Lov nr. 746 af 8. juni 218 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), Lov nr. 745 af 8. juni 218 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) Lov og Cirkulæreprogram Beløb i 1. kr. Budgetår Total Ændringer som følge af lovgivning om FGU I alt Høring vedr. Budget

12 Budget Lov- og Cirkulæreprogram Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (8. - Udvalg - Politikområde - løbenr.) 8.1 Skole Beskrivelse af Lov- og Cirkulære ændring Teknisk regulering af Forberedende Grunduddannelse Lov og Cirkulæreprogram Beløb i 1. kr. Budgetår Total Teknisk regulering af Forberedende Grunduddannelse I alt Høring vedr. Budget

13 Budget Lov- og Cirkulæreprogram Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (8. - Udvalg - Politikområde - løbenr.) 8.4 Børn og unge Beskrivelse af Lov- og Cirkulære ændring Lov nr af 18. december 218 om ændring af dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder). Lov og Cirkulæreprogram Obligatorisk læringstilbud til 1-årige udsatte boligområder I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Høring vedr. Budget

14 Budget Lov- og Cirkulæreprogram Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (8. - Udvalg - Politikområde - løbenr.) 8.4 Børn og unge Beskrivelse af Lov- og Cirkulære ændring Lov nr af 18. december 218 om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner). Lov og Cirkulæreprogram Bedre fordeling i daginstitutioner Beløb i 1. kr. Budgetår Total 418 I alt Høring vedr. Budget

15 Budget Lov- og Cirkulæreprogram Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (8. - Udvalg - Politikområde - løbenr.) 8.4 Børn og unge Beskrivelse af Lov- og Cirkulære ændring Lov nr. 175 af 27. december 218 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og lov nr. 172 af 27. december 218 om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer (Udvidet anvendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner) Lov og Cirkulæreprogram I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Høring vedr. Budget

16 Budget Lov- og Cirkulæreprogram Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (8. - Udvalg - Politikområde - løbenr.) 8.4 Børn og unge Beskrivelse af Lov- og Cirkulære ændring Lov nr. 153 af 18. december 218 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier). Lov og Cirkulæreprogram Mere kvalitet i plejefamilier I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Høring vedr. Budget

17 Budget Driftsforslag Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (2. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) 8.1 Skole Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Musikskolen - Genopstart af musikalsk grundkursus Slagelse Musikskoles Musikalsk Grundkursus (MGK), der kørte som en del af MGK på Køge Musikskole, er blevet lukket ned. Der er ønske om at starte det op igen. Den grundlæggende idé med MGK er at skabe et lokalt musikmiljø for talenter. Et miljø for dem, der ønsker at dygtiggøre sig ud over det almindelige. Det svarer til det gymnasiale niveau indenfor musikundervisning, og det høje niveau giver de yngre elever noget at stræbe efter. Samtidig tilfører det byen en masse kulturliv, der ellers ikke ville være der. Hvis man som elev ønsker undervisning på dette niveau, skal man til Køge eller København. Det betyder at lokale børn og unge vil fravælge denne vej, da det ikke praktisk kan hænge sammen med den øvrige hverdag. Beløb i 1. kr. Driftsforslag Budgetår Total Musikskolen - Genopstart af musikalsk grundkurs I alt Høring vedr. Budget

18 Budget Driftsforslag Børne- og Ungeudvalget Politikområde Nr. (2. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) 8.1 Skole Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Skælskør Skole - garanteret dannelse af tre kunsttalentklasser På nuværende tidspunkt indgår eleverne i kunsttalentklasserne i beregningsgrundlaget på samme vilkår som alle andre elever på årgangen. Men da oprettelsen af kunsttalentklassen er en bunden opgave uagtet antallet af elever på den givne årgang, kan det føre til en situation, hvor Skælskør Skole er nødt til at oprette tre klasser på en given årgang, men kun får ressourcer til to i ressourcemodellen. Dette er en meget aktuel problemstilling, idet problemet er opstået i forbindelse med ressourcetildelingen til indeværende skoleår. Hvis kunsttalentklasserne holdes ude af ressourcetildelingsmodellen som et bundent tilbud, vil det i nogle år kunne koste mere i form af en ekstra udskolingsklasse, mens det andre år ikke vil koste mere, da skolen alligevel vil have nok elever til at udløse ressourcer til tre klasser. På baggrund af de seneste års elevtal i udskolingen på Skælskør Skole anslås det, at en sådan model vil koste 85. kr./år, hvis der gennemsnitligt skal oprettes én ekstra udskolingsklasse. Driftsforslag Beløb i 1. kr. Budgetår Total Skælskør Skole - garanteret dannelse af tre kuns I alt Høring vedr. Budget

19 Budget Anlægsforslag Børne- og Ungeudvalget Nummer (4-Udvalg-Politikområde- løbenummer) Politikområde Målsætning Tid 8.2 Dagtilbud Vælg Beskrivelse: Gardarobe - Børnehuset Søbjerggård Location : Børnehuset Søbjerggård, Gormsvej 2, 42 Slagelse. Ombygning af godkendte terasse liggehal på hovedhus til permanent boligareal -så der kan etableres garderobe til børnene. Vælg Baggrund: På baggrund af en gennemgang af arbejdstilsynet skal gulvet i garderoben udjævnes. Da opgaven igangsættes afdækkes det desværre, at rummet ikke er godkendt til at rumme en garderobe. Det kræver dels byggegodkendelse og dels isolering af både gulv og loft. Pt. er der ingen garderobe i huset, der rummer de ældste børn i børnehaven. Børnenes ekstra-tøj befinder sig på samme stuen som børnene. Det er en løsning, der bliver uholdbar, når mængden af vådt overtøj stiger i løbet af efteråret. Alternativet til reetablering af gardderoben er, at antallet af børn i Søbjerggård må sættes ned. Det vil have konsekvenser for institutionens økonomi - og vil presse kapaciteten yderligere i Slagelse by. Nødvendige overvejelser i forhold til tidsplanen: Er planforhold undersøgt? Er projektet kvalificeret af udførende forvaltning? Er projektet kvalificeret af Bygherrerådgivningen? Er anden myndighedsbehandling nødvendig? Kræver projektet forudgående analyse eller politisk behandling? Ved købs-/salgsprojekter, er Køb & Salg inddraget? Vælg Ja Ja Ja Nej I/A I/A Evt. bemærkninger Tidsplanen (i 1. kr.) Forudgående proces/analyse Udgifter til forundersøgelser Rådgivning Anlægsudgifter I alt Afledte driftsudgifter (i 1. kr.) Vedligeholdelse Anden afledt drift x Anden afledt drift y I alt Total 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv Budgetår Total Høring vedr. Budget

20 Budget Anlægsforslag Børne- og Ungeudvalget Nummer (4-Udvalg-Politikområde- løbenummer) Politikområde Målsætning Tid 8.2 Dagtilbud Vælg Vælg Beskrivelse: Daginstitution Skanderborgvej - Firkløveren - Etape 2 Daginstitutionen Firkløveren, Skanderborgvej i Slagelse, et pt igang med en udvidelse. Etape 1 er planlagt således at den kan udvides med etape 2, når nuværende træbygninger er nedslidt om 4-5 år. Etape 1 er dimensioneret til 4 børnehavegupper á 2 børn alt. 4 vuggestuegrupper á 15 børn. Byggeriet påbegyndes maj 219 og forventes klar til indflytning primo 22. Etape 2 dimensioneres til ca. 12 børn (ca. 12 m²) hvor rådgiverhonoraret vil ligge over EU s tærskelværdi. Udbud af rådgivning, samt projektering forvendes derfor at vare ca.11 måneder efter politisk beslutning og byggeperiode incl. nedrivning vil vare ca. 11 måneder. Såfremt man ønsker at implementere principperne omkring Grøn vækst i byggeriet i dette projekt kan det forventes at projekteringstiden vil blive forlænget. For at skabe plads til etape 2 nedrives de nuværende træbygninger. I byggeperioden kan den nyopførte etape 1 være i drift. Evt. genhusning i byggeperioden er ikke indberegnet i projektet. Hvis der er behov for yderligere pladser ud over etape 1 i byggeperioden, skal der bevilliges midler til genhusning. I tidsplanen nedenfor er det foruddsat at, projektet kan opstartes udmiddelbart efter budgettes vedtagelse. Eventuelle forsinkelser eller politiske behandlinger kan medfører at tidsplanen ikke kan overholdes. Nødvendige overvejelser i forhold til tidsplanen: Er planforhold undersøgt? Er projektet kvalificeret af udførende forvaltning? Er projektet kvalificeret af Bygherrerådgivningen? Er anden myndighedsbehandling nødvendig? Kræver projektet forudgående analyse eller politisk behandling? Ved købs-/salgsprojekter, er Køb & Salg inddraget? Vælg Ja Ja Ja Ja Ja I/A Byggetilladelse Evt. bemærkninger Tidsplanen (i 1. kr.) Forudgående proces/analyse Udgifter til forundersøgelser Rådgivning Anlægsudgifter I alt Afledte driftsudgifter (i 1. kr.) Vedligeholdelse Anden afledt drift x Anden afledt drift y I alt Total 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv Budgetår Total Høring vedr. Budget

21 BUDGET BUDGETGRUNDLAG BØRNE- OG UNGEUDVALGET

22 BUDGETGRUNDLAG - BUDGET Børne- og Ungeudvalget Figur 8.1 Procentvis fordeling af driftsudgifterne på politikområderne indenfor Børne- og Ungeudvalget. Sådan er pengene fordelt 8.3 Forberedende Grunduddannelse 1% 8.2 Dagtilbud 22% 8.4 Børn og Unge 19% 8.5 Sundhedspleje og Tandpleje 3% 8.1 Skole 55% Børne- og Ungeudvalget indeholder 5 politikområder: Skole, Dagtilbud, Forberedende Grunduddannelse (FGU), Børn og Unge samt Sundhedspleje og Tandpleje. Den samlede udgiftsramme for udvalget er ca. 1,4 mia. kr. Høring vedr. Budget

23 Tabel 8.1 Samlet udgiftsramme for Børne- og Ungeudvalget (22-priser) Drift (1.kr.) 22-priser Regnskab Vedtaget Budget Forslagsbudget Børne- og Ungeudvalget Puljer jf. Budgetaftale Skole Almenområdet, myndighed - note Specialundervisning skole, myndighed Virksomheder, Almen skoler Virksomheder, Specialskoler (-Budgetter) Virksomheder, Øvrige Virksomheder, Klubber Dagtilbud Myndighed Dagplejen Børnehaver og integrerede institutioner Særlige dagtilbud Øvrige virksomheder Forberedende Grunduddannelse Børn og Unge Anbringelser Forebyggende foranstaltninger Merudgift og tabt arbejdsfortjeneste Statsrefusion vedr. SDE Sundhedspleje og Tandpleje Sundhedsplejen Tandplejen Noter: Forslagsbudgettet 22 er det (på nuværende tidspunkt) godkendte budget, ekskl. eventuelle yderligere budgetbehov/-ønsker. Puljer jf. Budgetaftale vedrører budget til opsamling af besparelser på de særligt budgetudfordrede områder. Note 1: Almenområdet myndighed skole består af skolebefordring, bidrag til statslige og private skoler, bidrag til efterskoler, bidrag til Ungdommens uddannelsesvejledning, SSP, fællesudgifter og indtægter til Skole, SFO og Klubber mv. Området Produktionsskolelever under 18 år er flyttet til nyt politikområde i FGU Høring vedr. Budget

24 Politikområde 8.1. Skole Beskrivelse af området Politikområdet Skole består af et myndighedsområde og 34 virksomheder. Myndigheden Center for Børn og Unge varetager folkeskolerne og skolefritidsordningerne i Slagelse Kommune og arbejder for et fælles skolevæsen med et fælles ansvar for de ca. 7. elever. Under Skole hører også fritids- og ungdomsklubber samt et værested med gadeplansindsats. Skoleområdet udgør et netværk af forskellige typer folkeskoler med hver deres præg. Der er almenskoler med.-3. klasser,.-6. klasser,.-9. klasser og et 1. klassecenter. Flere skoler har skolefritidsordning og i enkelte aldersintegrerede institutioner er der tilknyttet et fritidshjem. Herudover er der flere specialskoler til elever med behov for specialpædagogisk bistand samt en specialskole for udviklingshæmmede børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Virksomhederne under skoleområdet består af: 18 folkeskoler 1. klassecenter (X-class under Ung Slagelse) 3 specialskoler Skolen på Julemærkehjemmet 6 fritids- og ungdomsklubber under dagtilbudsloven (4. kl. 18 år) 2 Klubtilbud (væresteder) med integreret gadeplansindsats (1 år 18 år) 2 ungdomsklubber under Folkeoplysningsloven (4. kl. 18 år) Ungdomsskole under ungdomsskoleloven (7. kl. 25 år) Musikskole Naturskole Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Vestsjælland) Pædagogisk Udvikling og Inklusion (PUI) Folkeskolerne arbejder ud fra den af Byrådets vedtagne skolepolitik, der understøtter intentionerne i folkeskolereformen og sætter retning for udviklingen af kommunens folkeskoler. Skolepolitikken er den fælles ramme for alle ledere og pædagogiske medarbejdere på skoleområdet, dvs. lærere, pædagoger og medhjælpere. Politikken omfatter alle elever, uanset om de går i en almenskole, et specialklassetilbud eller en specialskole. Politikken udstikker også rammer for forældresamarbejdet og forældrenes ansvar. Høring vedr. Budget

25 Politisk besluttede forandringer i budgetaftale 219 Ensartet struktur på klubområdet: Som opfølgning på beslutningen i Budget 219 drøftede Børne- og Ungeudvalget på en temadrøftelse i januar den nuværende klub- og fritidshjemsstruktur, herunder den uensartethed, der vedr. de forskellige tilbud og geografisk spredning/beliggenhed, forældrebetaling, lovgivning m.m. Herudover har udvalget den 12. august afholdt et egentligt temamøde som opfølgning på drøftelsen. Senest har udvalget den 2. september besluttet, at administrationen skal arbejde videre med et nyt grundlag, hvor der tages afsæt i en række grundprincipper, for en fremtidig ungestrategi og klubstruktur. Tendenser og udfordringer Serviceniveau, kvalitetsstandarder og effekt Specialundervisningsområdet: Området er stadig præget af udfordringer, primært drevet af en øget søgning til området i de senere år samt et stigende antal elever i de specialiserede undervisningstilbud. I budgetaftalen blev der tilført budgetmidler på 14,1 mio. kr. i 219, faldende til 9,4 mio. kr. i 222. Herudover blev afsat puljer til opsamling af besparelser. Dette har desværre ikke imødegået den udgiftsstigning, der har været på området de seneste år. På grund af den generelle økonomiske udfordring på området bliver der fra budgetåret 22 indregnet en varig takstreduktion på 1,5% på egne specialskoler. Taksterne har af samme grund været nedsat med 1,5% i årene På trods af de igangsatte indsatser, der skal imødegå merforbrug, vil der være et budgetbehov på området i 22 og frem. Det skyldes, at budgettet til specialundervisning gradvist reduceres over årene, og forbruget skønnes ikke at kunne følge med i samme omfang. Tabel Budgetbehov for specialundervisning kr Budget Puljer jf. Budgetaftale Budget i alt Forventet regnskab ,5% takstnedsættelse egne specialskoler Budgetbehov i alt: Budgetbehovet bygger på tre forudsætninger: 1. Der gennemføres en 1,5% takstnedsættelse på egne specialskoler fra 22 og frem, 2. Merforbrug på området bliver ikke overført til næste budgetår, men dækkes ind på anden vis, 3. Når budgettet falder, vil forbruget kunne sænkes med samme takt som budgetnedsættelsen. Årsag til budgetudfordring: Høring vedr. Budget

26 Aktiviteten på området har været stigende de seneste par år, og budgettet følger ikke aktivitetsniveauet. Center for Børn og Unge har med andre ord fået flere elever i de specialiserede tilbud. Særligt kan vi se en stigning i antallet af elever med diagnoser indenfor autismespektret. Indsatser gennemført: Revideret visitationsgrundlag: Der er blevet implementeret et nyt visitationsgrundlag, hvor fokus er på at fastholde eleven i de almene tilbud samt i større grad end tidligere at se specialtilbuddene som noget ikke-permanent. Enkeltintegrationsmidlerne lagt ud på skolerne: I stedet for en central styring af midlerne til enkeltintegration, hvor almenskolerne fik midler til specifikke cpr-numre, har skolerne nu fået ressourcerne ud. Dette gør, at indsatsen bliver mere fleksibel, da der hurtigt kan flyttes ressourcer rundt på den enkelte skole. Handlemuligheder på kort sigt: Øget fokus på økonomisk opfølgning og styring Skarpere visitation Flere elever udsluset til almenskolerne Handlemuligheder på lang sigt Kulturændring Lavere segregeringsprocent. Kapacitetsanalyse Der blev i foråret 219 gennemført en kapacitetsanalyse på almenskoler og dagtilbud. Der forventes som beskrevet i nedenstående afsnit et generelt fald i antallet af 6-16 årige i Slagelse Kommune indtil Men ikke alle dele af kommunen vil opleve et lige stort fald. Generelt set er Slagelse og Korsør ikke på samme måde som resten af kommunen ramt af et fald i børnetallet. De demografiske ændringer er forskellige på tværs af kommunens geografi, og kapacitetsstyringen på området skal afspejle det faktum. Demografisk udvikling Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Slagelse for 6-16 årige. Udviklingen opgøres ved at sammenligne sidste års befolkningsprognose med den aktuelle befolkningsprognose. Grafen viser, at der i 22 forventes et fald på 5 elever i 22, stigende til 61 elever i 222, set i forhold til sidste års befolkningsprognose. Et faldende børnetal betyder, at budgetrammen for skoleområdet er reduceret, således at økonomien er tilpasset det vedtagne serviceniveau. Ifølge Slagelse Kommunes demografimodel er budgettet til skoleområdet reduceret med 1,9 mio. kr. i 22 og 2,2 mio. kr. i 223. Figur Demografisk udvikling 6-16 årige - Skole Høring vedr. Budget

27 Befolkningsprognose 6-16 årige Prognose 219 Prognose 218 Kilde: Slagelse Kommunes befolkningsprognose 219 Ifølge befolkningsprognosen for 219 forventes antallet af 6-16 årige at falde fra 9.51 i 219 til 9.73 i 226. Herefter forventes udviklingen vendt og i 232 er prognosen, at antallet stiger til Elever folkeskole og privatskole I skoleåret 219/2 er der elever i kommunens folkeskoler og elever i privatskoler inklusiv efterskoler. I de kommende skoleår forventes antallet af elever i folkeskolerne at falde, mens antallet af elever i privatskolerne forventes at være nogenlunde stabilt. Figur Udvikling i antal elever I kommunens folkeskoler og privatskoler Antal elever Folkeskoler Prognose Privatskoler Prognose Kilde: Slagelse Kommunes skoleprognose forår 219 Elever egne folkeskoler Høring vedr. Budget

28 Tabellen viser elevtal uden special-, funktions- og modtageklasseelever på almenskolerne. I skoleårene har der været et markant fald på i alt 482 elever. Det er Marievangsskolen og Eggeslevmagle skole, der har haft de største fald, hvorimod Nymarksskolen og Hashøjskolen har haft den højeste stigning på henholdsvis 47 og 28 elever. Tabel Antal elever på egne folkeskoler Almenskoler 214/ / / / / /22 Antvorskov Skole Baggesenskolen Boeslunde Skole Broskolen Dalmose Skole Eggeslevmagle Skole Flakkebjerg Skole Hashøjskolen Hvilebjergskolen Kirkeskovsskolen Marievangsskolen Nymarkskolen Omø Skole Skælskør Skole Stillinge Skole Søndermarksskolen Tårnborg Skole Vemmelev Skole I alt Kilde: Ressourcetildelingsmodeller for 214/215 frem til 219/22 Økonomi Udvikling Skole Nedenstående figur viser oprindeligt budget, korrigeret budget og regnskab for årende Beløbene er opgjort i 219-priser. Bemærk at regnskab for 219 er forventet regnskab opgjort pr Der har i årene været en tendens til et fald i de oprindelige budgetter. Det skyldes, at elevtallet har været faldende i de seneste år samt flytning af ejendomsdriftsbudgetter til Center for Kommunale ejendomme fra 217. I 219 ses dog en stigning, da der i budgetaftalen for 219 blev vedtaget en ekstrabevilling til områderne specialundervisning og skolebefordring. Regnskabet har i alle budgetår ligget under det korrigerede budget, hvilket skyldes mådehold hos virksomhederne samt uforbrugte puljemidler mv. på myndighedsområdet. Figur Økonomisk udvikling i årene (219-priser) Høring vedr. Budget

29 Politikområde: 8.1 Skole mio. kr Forventet Regnskab Opr. Budget Korr. Budget Regnskab Der henvises endvidere til kommunens ledelsesværktøj for Børne- og Ungeudvalget, hvor udvalgte fokusområder fremgår. Her fremgår aktuelle data pr. juli 219, om f.eks. segregeringsprocenten for inklusion for. 9. kl., der ligger på 7,22% samt brobygning og tidlig opsporing for. kl., der ligger på 5,26%. Yderligere information om relevante nøgletal på skoleområdet, der sammenlignes med andre kommuner, fremgår af Benchmarking via nedenstående link. xview På specialundervisningsområdet bruger Slagelse Kommune flere penge pr årig end andre kommuner. ECO-nøgletallene for de seneste fire år ses i figuren herunder. Her ses tydeligt, at Slagelse i forhold til andre kommuner bruger mange ressourcer på specialundervisning. Men Slagelse Høring vedr. Budget

30 Kommune bruger nogenlunde samme mængde ressourcer pr årig på skoleområdet som helhed. Dette medfører, at der er færre midler til de almene skoler. Figur Udvikling på specialundervisning i årene kr.pr.6-16 årig Slagelse Sammenligningsgruppen Region Sjælland Hele landet Kilde: ECO Nøgletal, Regnskabstal Tabel Budgetrammer (22-priser) Forslagsbudgetter fordelt på enheder Drift (1.kr.) Skole Puljer jf. Budgetaftale Almenområdet, myndighed - note Specialundervisning skole, myndighed Virksomheder, Almen skoler - note Antvorskov skole Baggesenskolen Boeslunde skole Broskolen Dalmose skole Eggeslevmagle skole Flakkebjerg skole Hashøjskolen Hvilebjergskolen Kirkeskovskolen Marievangsskolen Nymarkskolen Høring vedr. Budget

31 Omø skole Skælskør skole Søndermarksskolen Tårnborg skole Vemmelev skole Stillinge skole Virksomheder, Specialskoler - note 2 Klostermarken (U) Klostermarken (I) Slagelse Heldagsskole (U) Slagelse Heldagsskole (I) Skolen på Julemærkehjemmet (U) Skolen på Julemærkehjemmet (I) Storebæltskolen (U) Storebæltskolen (I) Virksomheder, Øvrige Pædagogisk Udvikling & Inklusion (inkl. PPR) X-class Ungdomsskole Musikskolen Naturskolen UU Vestsjælland Virksomheder, Klubber - note Juniorklubben Grotten Juniorklubben KUK Juniorklubben Vemmelev Fritidsklubben Marievang Fritidsklubben ved Oliemøllen Rosenkildegården Note 1 Almenområdet myndighed skole består af skolebefordring, bidrag til statslige og private skoler, bidrag til efterskoler, bidrag til Ungdommens uddannelsesvejledning, SSP, fællesudgifter og indtægter til Skole, SFO og Klubber mv. Området Produktionsskolelever under 18 år er flyttet til nyt politikområde i FGU. Demografi almenskoler på 1,9 mio. kr. i 22 stigende til 2,5 mio. kr. i 223 er reduceret i myndighedens budgetramme. Under samme område er der i alle budgetår omfordelt,5 mio. kr. til Fritidshjemmene under Dagtilbud som følge af udvidet åbningstid fra skoleåret 219/22, jf. ændring i folkeskoleloven. Note 2 Budgetterne til almenskoler, klubtilbud og egne specialskoler er ikke reguleret i forhold til demografi og forventede elevtal pr De endelige budgetrammer beregnes og udmøntes efter budgetvedtagelsen. Aktivitetstal Tabel Antal elever på egne almenskoler i skoleåret 218/219 Almenskoler Elever Børn SFO Klasser Klassekvotient Budget pr. elev Høring vedr. Budget

32 Antvorskov Skole , Baggesenskolen , Boeslunde Skole , Broskolen , Dalmose Skole , Eggeslevmagle Skole , Flakkebjerg Skole , Hashøjskolen , Hvilebjergskolen , Kirkeskovsskolen , Marievangsskolen , Nymarkskolen , Omø Skole 5 2 2, Skælskør Skole , Stillinge Skole , Søndermarksskolen , Tårnborg Skole , Vemmelev Skole , Note Budget pr. elev er beregnet på baggrund af skolernes budget til undervisning i almenklasser. Det vil sige, at budgetbeløbet er fratrukket udgifter til specialklasser, modtageklasser, SFO samt øvrige udgifter relateret til særlige, tværgående opgaver. Elevtal og SFO-tal er pr Det endelige budget 22 til almenskolerne opgøres ud fra elevtal pr og udmøntes efter budgetvedtagelsen. Tabel Antal elever på egne specialskoler i skoleåret 218/219 Egne specialskoler Antal pladser Antal pladser Intern takst ex. Overhead Hele kr. pr. dag Skolens indtægt pr. elev for 219 i Hele kr. Klostermarken skoletilbud Slagelse Heldagsskole Skolen ved Julemærkehjemmet Storebæltsskolen: Kategori A Kategori B Kategori C Kategori D Kategori E Kategori F Note Antal pladser samt takster er opgjort ud fra elevgrundlaget pr De nye takster for 22 opgøres ud fra elevtallet pr og udmøntes efter budgetvedtagelsen. Budgettildelingsmodeller Den samlede budgetramme for hele skoleområdet fremskrives med KL s pris- og lønskøn, beregnet demografiregulering, samt ændringer i overslagsårene fra tidligere års budgetaftaler. Høring vedr. Budget

33 Center for Børn og Unge - Skoleområdet På myndighedsområdet ligger budgettet til demografiregulering af almenskoler og skolefritidsordninger. Udvikling i befolkningstallet og ikke mindst i fordelingen på de enkelte aldersgrupper, har betydning for udgiftsbehovet og dermed for budgetrammen. Myndighedsbudgettet består endvidere af indtægtsbudgetter til forældrebetaling samt udgiftsbudgetter til søskenderabat, fripladstilskud og mellemkommunale betalinger på SFOområdet. Det er budgetter, som således er afhængige af serviceniveauet og det forventede antal SFO-børn i ressourcetildelingsmodellen. Budgettet for specialundervisning på myndighedsområdet består primært af udgiftsbudgetter til dækning af specialundervisning på egne og regionale specialskoler. Budgetterne er således afhængige af serviceniveauet og det forventede antal børn i budgetmodellen. Hertil kommer budgetter til: Statslige og private skoler Statslige efterskoler og ungdomskostskoler Ungdomsklubber under Folkeoplysningsloven Almen skoler og SFO Almenskolerne tildeles midler på baggrund af en politisk vedtaget ressourcetildelingsmodel, benævnt Kombinationsmodellen. Ressourcetildelingsmodel Kombinationsmodellen tager udgangspunkt i en elevtalsmodel, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev ud fra fire årgangsafhængige takster/rygsække. Derudover får enkelte skoler en såkaldt garantibevilling. Garantien består i, at der tildeles ressourcer, så der kan oprettes det antal klasser, som antallet af elever på de enkelte årgange udløser. Det vil sige, at såfremt skolen samlet set med den elevtalsafhængige tildeling ikke har ressourcer til at oprette det antal klasser, de skal, udløses garantibevillingen. Det vil fra år til år ikke nødvendigvis være de samme skoler, som får garantibevilling, ligesom beløbet vil være varierende, alt efter hvor mange ressourcer skolen mangler for at oprette klasser. Øvrig tildeling til forsikringer, uddannelse, IT, inventar, undervisningsmateriale mv. sker ud fra faktiske udgifter, antal årsværk og elevtal. I forhold til den godkendte ressourcetildelingsmodel, hvor der er indarbejdet en garantitildeling, som sikrer, at alle skoler kan tilbyde det nye højere minimumstimetal, er det ikke givet, at der er en én til én sammenhæng mellem ændring i antal elever og ændring i budgettet. For at imødegå problematikken omkring garantitildeling contra antal elever er det besluttet, at det faktiske elevtal opgøres hvert år i forbindelse med planlægning af skoleåret d. 5. september. Udsving i forhold til budgetforudsætningerne reguleres/vippes over kommunens kasse. Endvidere foretages der på SFO- og klubområdet pr. ultimo regnskabsår en vippeafregning, med baggrund i de faktiske børnetal i kalenderåret. Udsving i forhold til budgetforudsætningerne eguleres via kommunens kasse. Fritids- og ungdomsklubber Klubberne får tildelt en fast budgetramme, der bliver fordelt efter principperne i modellen. Overordnet er, at der sker en grundtildeling samt en variabel tildeling pr. barn/ung. Rammen bliver hvert år Pris- og Lønreguleret. Al tildeling til klubberne sker i modellen. Høring vedr. Budget

34 Rosenkildegården inkl. Basen indgår ikke i modellen for fritids- og ungdomsklubber, men får en fast tildeling uanset antal brugere. Rammen PL-reguleres hvert år. Ungdomsskolen under Ung Slagelse Ungdomsskolens budget er opdelt i to separate rammer: Ungdomsskolen inkl. klubber og heltidsundervisningen. Ungdomsskolen inkl. klubber tildeles et rammebudget, mens heltidsundervisningen har et nulbudget. Rammen for Ungdomsskolen PL-reguleres hvert år. Der er ingen sammenhæng mellem den økonomiske ramme og eksempelvis antal unge i målgruppen for Ungdomsskolen. Heltidsundervisningen er en takstfinansieret heldagsskole, hvor indtægter og udgifter skal balancere. Musikskole og Naturskole Begge skoler har en fast budgetramme, der hvert år PL-reguleres. Virksomhederne på specialundervisningsområdet (pris x mængde) Tildelingsmodellen til specialskolerne er målrettet de selvstændige specialskoler, der er organiseret under Center for Børn og Unge. Specialskolerne er takstfinansierede virksomheder, og de har et nulbudget, dvs. der skal være balance mellem indtægter og udgifter. Specialskolerne tildeles et helårsbudget på baggrund af elevtallet 5/9 året før budgetåret. Der foretages en vippeafregning sidst på året, såfremt elevtallet ændres med mere end 1% i løbet af året. Da området stadig er præget af udfordringer, vil der i taksterne fra budgetåret 22 blive indregnet en varig takstreduktion på 1,5% på egne specialskoler. Taksterne har i årene været nedsat med 1,5% på grund af den generelle økonomiske udfordring på området. Samlet oversigt over driftsændringer i budget I nedenstående oversigt fremgår de udarbejdede tekniske ændringsforslag. Tabel Tekniske ændringer indregnet i forslagsbudgettet Ændring i 1. kr. F-Budget Overslagsår Demografiregulering Skoler SFO Beløbene er tilført kassen Øvrige tekniske administrative budgetændringer: Udligning af -Budgetter specialskoler, marts og september PL. Beløbene er tilført kassen Lov- og cirkulæreprogram Høring vedr. Budget

35 Lov- og cirkulæreprogrammet viser de lovgivningsinitiativer, som staten har taget med konsekvens for kommunernes økonomi. I overensstemmelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) kompenserer staten kommunerne under ét for merudgifter, som initiativerne giver kommunerne. Samtidig modregnes eventuelle mindreudgifter som følge af lovgivningen. Undervisningsministeriet har udmeldt følgende ændringer: Tabel Lov- og cirkulæreprogram. Budgetbeløb er forventede og ikke indregnet i forslagsbudgettet DUT i 1. kr. F-Budget Overslagsår Div. ændringer efter lov nr. 277 af 26. marts om ændring af folkeskoleloven Styrket praksisfaglighed jf. lov nr. 29 af 5. marts om ændring af folkeskoleloven Justering af fagrækken og den understøttende undervis ning jf. lov nr. 564 af 7. maj 219 om ændring af folkeskoleloven Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, jf. lov nr. 547 af 7. maj 219 om ændring af lov om erhvervsuddannelser mv. Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse, jf. lov nr. 697 af 8. juni 218 Teknisk regulering af Forberedende Grunduddannelse Note: Budgetbeløb er foreløbige og ikke indregnet i forslagsbudgettet. Anlæg Anlægsoversigten viser de anlægsprojekter for årene , der er indeholdt i Budget Herudover besluttede Byrådet den 24. juni 219 at overføre uforbrugte anlægsbudgetter på samlet set 15,6 mio. kr. fra 219 til 22. Tabel Anlægsoversigt Budget Budgetoverslagsår (i 1. kr.) Børne og Ungeudvalget Skole Skoleudbygning Toiletter skoler Bien I alt Høring vedr. Budget

36 8.2. Dagtilbud Beskrivelse af området Dagtilbud i Slagelse Kommune omfatter dagplejen, aldersintegrerede dagtilbud samt et særligt dagtilbud (Benediktevejens Børnehave) under Servicelovens 32. Herudover omfatter området Nordbycentret (sprogstimulerende indsats og projekt Stabil Start ). Målgruppen for dagtilbud er børn i alderen -14 år samt deres forældre. Området har 37 virksomheder tilknyttet heraf er 3 virksomheder kommunale og 7 virksomheder selvejende. Der er endvidere tilknyttet 7 private institutioner og 1 puljeinstitution til området. Afdelingen for Dagtilbud er en del af Center for Børn og Unge. Centeret spiller en vigtig rolle i udviklingen af børnenes kompetencer, læring, udvikling og trivsel og centret har en central placering i forhold til forebyggelse og tidlig indsats over for børn og familier. Politisk besluttede forandringer i budgetaftale 219 (og 22) Budgetaftalen 219 indeholder dels afsatte midler til nye daginstitutioner og dels en kapacitetsanalyse for dagtilbud og skoler. Tendenser og udfordringer Serviceniveau, kvalitetsstandarder og effekt Der er generel enighed om, at dagtilbud af høj kvalitet kan gøre en positiv forskel for børns udvikling og trivsel. Særligt børn i udsatte positioner kan have glæde af at gå i højkvalitetsdagtilbud. Kvalitet afhænger af flere parametre, men særligt et parameter har fået fokus i den offentlige debat det drejer sig om antallet af voksne i institutionerne. Høring vedr. Budget

37 Demografisk udvikling Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Slagelse for -5 årige. Figur Befolkningsprognose for -5 årige frem til Befolkningsprognose -5 årige Prognose 219 Prognose 218 Figur 2.1 Kilde: Slagelse Kommunes befolkningsprognose 219 Ifølge befolkningsprognosen for 219 forventes antallet af -5 årige at stige fra 4544 i 218 til 564 i 229. Det betyder, at der også fremadrettet vil være behov for yderligere kapacitet på dagtilbudsområdet. Et stigende børnetal betyder også, at der er behov for at tilføre området økonomi for at opretholde det nuværende serviceniveau. Befolkningsprognosen for 219 viser dog en lavere vækst i befolkningstallet frem til 223 end sidste års befolkningsprognose. Det har betydning for demografireguleringen til Budget 22-23, da demografireguleringen beregnes på baggrund af forskellen mellem dette års prognose og sidste års prognose. Tabel Demografiregulering i Budget Ændring i 1. kr. F-Budget Overslagsår Demografiregulering Demografiregulering På trods af den negative demografiregulering i forhold til sidste års prognose, er der dog qua den forventede stigning i børnetallet, stadig tale om en betydelig stigning i budgettet fra 219 til 223. Ifølge Slagelse Kommunes demografimodel tilføres budgettet til dagtilbud i 22 4 mio. kr. mere end i 219. Frem til 223 tilføres yderligere 8 mio. kr. Høring vedr. Budget

38 Der er i maj 219 udarbejdet en kapacitetsanalyse på dagtilbudsområdet. Figur Forventede antal -5 årige børn med pasningsbehov Forventede antal børn med pasningsbehov år 3-5 år Ifølge analysen forventes der i 219 at være samlet set børn med behov for pasning. Dette tal forventes i 223 at være steget til Økonomi Udvikling Dagtilbud Der har i årene fra været tendens til en stigning i hhv. de vedtagne budgetter og forbruget, målt i 219-priser. Det skyldes at børnetallet i Slagelse Kommune har været støt stigende i de seneste år. Figur Hovedtal for Politikområde 8.2 Dagtilbud fra 216 til 219 (i 219-priser) 32 Politikområde: 8.2 Dagtilbud 31 mio. kr Forventet Regnskab Opr. Budget Korr. Budget Regnskab Høring vedr. Budget

39 Der er desuden en tendens til at det korrigerede budget har været højere end både det oprindelige budget og forbruget. Det skyldes primært, at virksomhederne er blevet tilført budget jf. vippeordningen, fordi det faktiske børnetal har vist sig at være højere end forudsat ved budgetlægningen. Vippeafregningerne har dog været faldende siden 217, hvilket viser sig i figuren ved at det korrigerede budget er faldende. Tabel Budgetrammer for (i 22-priser) Drift (1.kr.) Budgetlagte Børnetal år 3-5 år 8.2 Dagtilbud Puljer jf. Budgetaftale Myndighed Demografi Vippen PA-elever Forældrebetaling Økonomisk og Socialpædagogisk friplads Tilskud til privat pasning og søskendetilskud Bøllebobben, puljeinstitution Askehavegård, privatinstitution Børnebissen, privatinstitution Lille Egede, privatinstitution Forlev Fribørnehave, privatinstitution Rumlepotten, privatinstitution Vestermose, privatinstitution Børnehuset Slagelse, privatinstitution Særlige dagtilbud Øvrige udgifter/indtægter Dagplejen Dagplejen Børnehaver og integrerede institutioner Antvorskov Børnegård Børnegården Område Tårnborg Område Vemmelev Børnehaven Byskovgård Boeslunde Børnehus Børnehaven Hesselgården Børnehaven Lilleskov Børnehaven Mariehønen Børnehaven Møllegården Firkløveren Børnehuset ved Noret Børnehaven Søbjerggård Børnehaven Østervang Børnehuset Loppen/Strandvejen Høring vedr. Budget