FitKid Manual INDHOLD FORMÅL...1

Transkript

1 Fitkid Manual

2

3 INDHOLD FORMÅL...1 Målgruppe... 1 Modellen indeholder... 1 Skoleåret før opstart... 1 Opbakning fra ledelsen... 1 Fremmøde... 2 Instruktører... 3 Nyhedsbrev og temaaftener... 4 Sund snack... 4 Program evaluering... 4 Evalueringsark... 5 FitKid aktiviteter... 9 Mestring involverer... 9 Ego involverer... 9 Færdighedsdesign... 9 Forældrestøtte/samarbejde FÆRDIGHEDSAKTIVITETER Amerikansk fodbold Badminton Basketball Boldbasis Dans Fodbold Kropsbasis Sjipning HØJ INTENSITETS AKTIVITETER Favoritlege fra amerikanske FitKid skoler PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund Formål Sundhedsundersøgelser Pilotstudie... 38

4

5 FORMÅL Denne manual er et praktisk inspirationskatalog til fysisk aktivitet i SFO regi. Manualen er udarbejdet på baggrund af et amerikansk FitKid projekt og erfaringerne fra et dansk FitKid metodeudviklingsprojekt, gennemført i Vordingborg Kommune Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsens satspuljemidler. Målgruppe Børn med overvægt (BMI>25, ift. voksen skala) og børn med en inaktiv hverdag ( 3 dage med minimum 1 times fysisk aktivitet) i klasse. Screenet af sundhedsplejersker (overvægt) og SFO personalet (inaktivitet). Modellen indeholder Teknisk træning (20 min): Diverse idrætsgrene, motorisk træning mm. Aktiviteter med moderat/høj intensitet (40 min): Diverse lege hvor det tilstræbes, at børnene opnår en gennemsnitlig puls på 150 slag/min. Aktiviteterne/legene med moderat/høj intensitet er afgørende for de fysiske resultater og udgør derfor den største del af det daglige aktive program. Styrketræning (10 min): Med elastikker. Udstræk (10 min): Bløde statiske stræk af de anvendte muskler. Sund snack: Frugt, juice, brød. Følges af en snak om dagens oplevelser og ønsker til næste dag. Aktiviteterne skal minimum tilbydes 2 dage om ugen i 2 timer om dagen. Skoleåret før planlagt opstart Efterår FitKid information og samarbejdsaftale med: SFO leder Skoleleder Skolebestyrelse Skole/SFOpersonale Opbakning fra ledelsen Gennemførelse af FitKid modellen kræver, at ledelsen prioriterer tid til planlægning og ressourcer til instruktørerne. Instruktørnormeringen (altid minimum 2) skal respekteres således, at de succesfuldt kan påvirke målgruppen til fysisk aktivitet. Det er ligeledes nødvendigt med enighed i personalegruppen om, at 1

6 FitKid aktiviteterne gennemføres som værkstedsaktivitet. Hvis dette og øvrige anbefalinger overholdes, kan FitKid aktiviteterne forløbe omkostningsneutralt for SFOen. Forår Forældre til kommende klasse inviteres til informationsaften. Informationsaften: Mundtlig og skriftlig information gives. Hvad er FitKid : 2-3 dage efter informationsaftenen informeres børnene kort om aktiviteterne. Der gennemføres 1-2 lege. Børnene til de forældre der ikke var til informationsaften får skriftlig information og samtykkeerklæring med hjem. Det skriftlige materiale indeholder kontaktoplysninger til FitKid medarbejdere. Der indgås skriftlig aftale med forældrene om, at børnene deltager i aktiviteterne minimum 2 ugentlige dage. Forældrene skal i hjemmet bakke op og positivt inspirere børnene til deltagelse. Fremmøde Målgruppen består af børn, der er motionsuvante i varieret omfang. Nogle af børnene har et anstrengt forhold til deres egen krop, hvor fysisk aktivitet er uvant og meget hårdt. Desuden er fysisk aktivitet muligvis forbundet med tidligere nederlag og skuffelser. Instruktørerne, deres forudsætninger og arbejdsvilkår er derfor afgørende for aktiviteterne. Det anbefales, at denne målgruppe fastholdes. Hvis dette ikke er muligt og flere børn deltager, bør der under aktiviteterne være én instruktør, der har særlig fokus på børnene i målgruppen. Dette sikrer, at disse børn deltager på lige fod med de andre. Målgruppen har tendens til at trække sig fra aktiviteterne, hvis gruppen er for stor, eller der er for mange børn med gode bevægelseskompetencer. For at fastholde fremmøde og motivation kan børnene på skift invitere en ven med. Dette afmystificerer ligeledes FitKid for de andre børn i SFOen. Den første kontakt til forældre om deltagelse i FitKid bør ske ved kontakt/samtale med SFO personale og/ eller tilknyttet sundhedsplejerske. Herigennem invitation til informationsaften. Dette minimerer risikoen for misforståelser omkring hvorfor barnet tilbydes deltagelse, og giver mulighed for en mere dybdegående snak omkring barnets muligheder. I denne henseende er løbende samarbejde mellem SFO og sundhedsplejerske gavnligt. Deltagerne opfordres til at deltage i aktiviteterne så ofte som muligt. Det er kendt, at der er et sammenhæng mellem mængden af fysisk aktivitet og positive effekter. Børn kan dog være optaget af andre 2

7 forpligtende aktiviteter i samme tidsrum. Børnene skal opfordres til at deltage minimum 2 dage om ugen. Fremmødelister føres af FitKid instruktørerne. Metoder stimulerende til høj fremmøde Samtale/Telefonopkald til forældre hvis barnet ikke er mødt op i en uge. Fordel: Direkte kontakt til forældre og barn. Ulempe: Tidskrævende Synlig fremmødeplan for hver måned barnet sætter selv kryds. Fordel: Lav udgift, visuel fremmøde, assisteret af mdr. mål/ belønning Effektivitet afhænger af instruktørens engagement. Månedlige mål/belønninger for dem med 80 % fremmøde: Fordel: Motiverer nogle børn. Ulempe: Tidskrævende, udgift, nogle børn motiveres ikke af billige gaver. => sponsor, anden belønning end gaver (naturture, svømmehal, de bestemmer aktiviteter osv.). Specielle events i hvert kvartal naturture, svømmehal, besøg af atlet osv. Giv alle børnene point (1-5) hver dag efter hvor stor deres indsats (ikke hvor gode der er) har været den dag. 1 point: 1 km, 5 point: 5 km. Hver uge /måned tjekkes det hvor langt holdet er nået på verdenskortet. Når man når grænsen, Berlin, Paris, Jorden rundt er der en præmie til hele holdet : Fordele: Meget motiverende. Ulempe: Tidskrævende at planlægge Instruktører Udstråling og egenmotivation omkring fysisk aktivitet hos instruktørerne har afgørende effekt på engagementet og motivationen, der modnes i børnene under FitKid forløbet. Instruktører De mest effektive instruktører er: Fra skolen, fordi de er bekendte med skolen, eleverne og administrationen. De kender skemaet og er med til at justere aktiviteter, så FitKid muliggøres. De er del af et team, der kan skiftes, så de samtidig kan varetage deres øvrige skema. Instruktørfunktionen dækkes frivilligt. For at melde sig frivilligt og bevare motivationen gennem et helt skoleår, er et rotationsprincip gavnligt. SFO personalet fjernes derved ikke fra deres opgaver i SFO en permanent gennem et helt år. Det højner motivationen og den energi instruktørerne lægger i udførelsen af FitKid aktiviteterne. Rotationsperioden skal være af en vis længde (6-8 uger), så sammenhængen og udviklingen i aktiviteterne og børnenes færdigheder ikke sættes over styr. Samtidig er det muligt altid at 3

8 have minimum én primær instruktør med børnene. Dvs. en fastansat fra SFO en, der har gennemgået FitKid uddannelsen. Instruktørerne skal Have idrætserfaring dvs. være vant til fysisk aktivitet og idrætslege. Have veludviklede pædagogiske færdigheder og erfaringer. Have kendskab til børnene og de mulige bagvedliggende årsager til, at de i perioder går fra under de daglige aktiviteter. Melde sig frivilligt til instruktørfunktionen. Have lyst, motivation og engagement. Selv kunne deltage som rollemodel med et rimeligt konditionsniveau. Når FitKid aktiviteterne aflyses, er det instruktørens pligt at informere projektleder, elever, forældre og leverandøren af sund snack. Nyhedsbrev og temaaftener Børn og forældre vil modtage 4 nyhedsbreve om året. Indhold: Opdatering af FitKid aktiviteterne, motionsog ernæringstips, opskrifter på lette og sunde retter. Forældre vil inviteres til temaaftner på skolen omkring FitKid aktiviteter og generelle temaer om programmet og fysisk aktivitet. Sund snack Der vil serveres en sund snack hver dag. I forbindelse med denne vil børnene evt. undervises i sunde kostvaner. Hvis skolen kan tilbyde et tilfredsstillende udbud af sunde snacks, vil dette indkøbes. Ellers vil de sunde snacks bestilles udefra. Program evaluering Evalueringen ser på aktiviteterne, børnene og instruktørerne. Resultaterne anvendes til at diskutere programmets styrker og svagheder med instruktørerne og efterfølgende nødvendige justeringer. Løbende evaluering kan forbedre tidsaspektet i aktiviteterne, instruktørdeltagelsen og indsats frem for vindermiljø. 4

9 Evalueringsark Dato:... Skolekode:... FitKid aktiviteter Havde instruktørerne en plan for dagens aktiviteter: Ja Nogen forberedelse Nej Fulgte aktiviteterne tidsrammerne (30 min færdigheder, 40 min høj intenst, 10 min styrke og 10 stræk): Ja Forsøgte at følge tidsrammen Nej Var der en klar defineret 40 min periode med høj intensitet: Ja Nej Sund Snack Hvor mange elever spiste deres sunde snack: Ingen Halvdelen Alle Hvor mange elever nød den sunde snack: Ingen Halvdelen Alle Deltagere Var disciplin et problem i dagens træning: Nej Et lille problem Et stort problem Var der deltagere der sad over ved alle/dele af aktiviteterne: Ja Nej Årsag: 5

10 Aktiviteter Aktivitet Lokalitet Sal/hal Udendørs Klasselokale Andet Type Aerob Styrke Færdighed Leg Deltagelse 100 % 75 % 50 % 25 % Engagement 100 % 75 % 50 % 25 % Orientering 1 (indsats) (Ego) Aktivitet Lokalitet Sal/hal Udendørs Klasselokale Andet Type Aerob Styrke Færdighed Leg Deltagelse 100 % 75 % 50 % 25 % Engagement 100 % 75 % 50 % 25 % Orientering 1 (indsats) (Ego) Aktivitet Lokalitet Sal/hal Udendørs Klasselokale Andet Type Aerob Styrke Færdighed Leg Deltagelse 100 % 75 % 50 % 25 % Engagement 100 % 75 % 50 % 25 % Orientering 1 (indsats) (Ego) Aktivitet Lokalitet Sal/hal Udendørs Klasselokale Andet Type Aerob Styrke Færdighed Leg Deltagelse 100 % 75 % 50 % 25 % Engagement 100 % 75 % 50 % 25 % Orientering 1 (indsats) (Ego) 6

11 Kommentarer Generelt: Havde eleverne det sjovt? Ikke sjovt Lidt sjovt Sjovt Meget sjovt Havde instruktørerne det sjovt? Ikke sjovt Lidt sjovt Sjovt Meget sjovt Instruktørerne: Instruktørerne opfordrede eleverne til at hjælpe hinanden med at blive bedre til aktiviteterne. Aldrig Nogen gange For det meste Altid Instruktørerne roste elever der var bedre end de andre, koncentrerede om at vinde over andre på holdet, i højere grad end deres egen forbedring, og fokuserede på at vinde og tabe. Aldrig Nogen gange For det meste Altid Instruktørerne behandlede elever på alle niveauer ligeligt, roste alle i gruppen, og fik hver enkelt elev til at føle sig som et vigtigt medlem af gruppen. Aldrig Nogen gange For det meste Altid Instruktørerne udtrykte størst tilfredsstillelse når eleverne var ihærdige, roste bedste indsats og forbedringer over det at vinde, og fokuserede på de færdigheder hvor eleven trænger til forbedring. Aldrig Nogen gange For det meste Altid Instruktørerne blev ophidset når elever lavede fejl og/eller fjernede dem fra aktiviteterne og hjalp ikke eleverne til at forstå at fejl er en del af læreprocessen. Aldrig Nogen gange For det meste Altid Instruktører roste mest de bedste elever og havde klare favoritter, og gjorde klart hvem han/hun synes var bedst i udførelsen af aktiviteten. Aldrig Nogen gange For det meste Altid 7

12 Sund snack: FitKid Program: Disciplin: Udstyr/lokaler: 8

13 FitKid aktiviteter FitKids udvalg af fysiske aktiviteter er baseret på at frembringe et miljø for eleverne der tillader læring og forbedring ved at tilbyde: Ligeligt sjove og udviklings tilpassede aktiviteter. Et mestringsorienteret miljø. Betænksom inddeling af hold, valg af aktiviteter tilpasset alderstrin, og brug af positiv forstærkning og feedback. Sjove aktiviteter. Under aktiviteterne skal der være fokus på læring og den gode oplevelse ikke konkurrence. Der opbygges rutiner, hvor leg efterfølges af ros og anerkendelse af den gode indsats. Aktiviteterne er designet til at være indsatsorienteret ved at indføre mål der primært er mestringsorienteret frem for egoorienteret. Mestring involverer Indsats er belønnet. Samarbejde tilskyndes. Fejl behandles som del af læreprocessen. Alle elever bidrager med noget værdifuldt (team building). Opnåelige mål sættes. Succes er relateret til færdighedsmestring, at gøre sit bedste og forbedring. Ego involverer Forskelle i evner er fremhævet og belønnet. Rivalisering i et team forekommer. Fejl straffes. Elever med mindre talent er marganiliseret. At vinde er vigtigere end deltagelse og færdighedsudvikling. Succes er relateret til at demonstrere evner Færdighedsdesign Programmet har 20 minutter til at træne færdigheder inden for specifikke idrætsgrene herunder motoriske færdigheder. Dette hjælper til at: Uddanne eleverne. 9

14 Forbedre evnerne inden for idrætsgrene. Øge fitnessniveauet. Forbedre motorikken. Fungere naturligt som opvarmning til aktiviteterne med høj intensitet. Aktiviteter med høj intensitet. Programmet har 40 minutter til aktiviteter/lege med moderat/høj intensitet. Der skal være en hurtig og kontrolleret overgang for eleverne fra at træne idrætsfærdigheder til at udføre aktiv leg med høj intensitet. Det er vigtigt, at instruktørerne har en dagsplan for at holde intensiteten oppe og opretholde pulsen på 150 slag/min. Minimer pauserne hvor deltagerne venter på en ny aktivitet. Husk: Brug aktiviteter der fokuserer på leg og ikke traditionelle sportsgrene. Vær opmærksom på alder og færdighedsniveau ift. at gennemføre aktiviteten. Størrelse af legeområde. Instruktørerne skal have planlagt minimum 3 aktiviteter pr. dag. Brug udstyr der blev brugt tidligere og lav hurtige skift mellem aktiviteterne for at bibeholde opmærksomheden. Tilpas aktiviteterne efter årstid og vær udendørs, når vejret tillader det. Opbyg langsomt elevernes fysiske form, styrke og færdigheder. Skift løb ud med gang, hvis nødvendigt. Vær opmærksom på aktiviteter, hvor der er stillestående roller. Vær opmærksom på at variere aktiviteterne. Godt hvis børnene informeres om hvilke lege der indgår på dagen og så evaluere under frugten til sidst og høre på deres forslag til næste gang. Styrk altid motivationen ved at tilrettelægge aktiviteterne efter elevernes evner. Forældrestøtte/samarbejde For at udnytte den tilgængelige voksenstøtte, er der udarbejdet procedurer for konstruktivt forældresamarbejde. Ved at anvende forældrestøtten som platform for børnenes deltagelse, kan risikoen for at de deltagende børn kompenserer for det øgede fysiske aktivitetsniveau (ved at nedsætte deres øvrige, daglige aktivitetsniveau), nedsættes. Desuden vil et samlet familiefokus på sund livsstil, og forældrestøtte mht. deltagelse i FitKid til det enkelte barn, øge sandsynligheden for en individuel positiv effekt af FitKid. 10

15 Forældreinddragelse: De skal jævnligt inddrages i barnets fremskridt, samtale ved lavt fremmøde. Inviteres til at deltage. Sælg aktiviteterne som gratis fysisk aktivitet i SFOtiden. Fast statuspunkt på forældremøder. Nyhedsbrev hver 8. uge (både generelt nyt om projektet og lokalt fra den enkelte skole). Informations- og praktiske madlavningsaftener. 11

16 FÆRDIGHEDSAKTIVITETER Amerikansk fodbold Objektivt: At introducere børnene til amerikansk fodbold. Basale færdigheder samt angrebs- og forsvarsstrategier vil gennemgås. Aktiviteterne gennemføres med fokus på teambuilding. Start med en grundig opvarmning. Det nedenstående er øvelser inspireret af spillet, men ikke det færdige spil. Alle bolde kan anvendes. Uden om forsvaret Udstyr: 2-3 alm. bolde, veste, kegler. Del deltagerne i 2-3 grupper, afhængig af antal. Stil grupperne op i den ene ende med god plads imellem grupperne og front mod resten af salen. Stil fire kegler op bag ved hinanden ud for hver gruppe. Der skal være ca. 5 m. mellem hver kegle. De tre første personer i hver gruppe stiller sig i rummene mellem keglerne (forsvar). Den næste i gruppen (angreb) får en bold og to veste. Bolden skal holdes under armen, og vestene skal sættes i bukselinningen bag på. De to første forsvarere skal forsøge at tage en vest fra angriberen, og den sidste skal forsøge at ramme angriberen med begge hænder. Forsvarerne må kun gå efter angriberen, mens denne er mellem forsvarerens to nærmeste kegler. Angriberen skal løbe forbi forsvaret og lave finter for at beholde sine veste og undgå at blive rørt. Når angriberen har gennemført sit løb, stiller han sig i det bagerste forsvarsfelt. De andre forsvarere rykker et felt frem. Den forreste forsvarer stiller sig bag i køen til angriberne. Touchdown Udstyr: En mønt, tre-fire ærteposer. Del to hold. Det ene hold får mønten og stiller sig i en tæt cirkel. Én spiller på holdet får mønten og knytter hånden om den. De andre på holdet knytter også en hånd, så modstanderne ikke ved, hvem der har mønten. Nu gælder det om, for holdet med mønten, at komme fra den ene ende til den anden uden at blive rørt. Hvis man røres, skal man stå stille og åbne hånden, derefter løber man videre frem og tilbage. Det er kun den person der fanger én fra møntholdet der må se, om den fangede har mønten. Fangerholdet må kun forsøge at fange en person, når de har en ærtepose. Fangerholdet skal kaste ærteposerne mellem hinanden og hjælpe til, at dem der er ved at fange én får en ærtepose. For hver gang spilleren med mønten når modsatte side, får personens hold ét point. Instruktøren er med i cirklen fra start og ser, hvem der får mønten. Instruktøren tæller lydløst point. Der spilles 4-5 min. af gangen, så skifter holdene. Hvis fangerholdet finder mønten inden spilleperioden er slut, får de 3 point. Hvis det er små hold, så lav spilleperioden mindre. Da der er en del taktik i legen, skal den have lidt ekstra tid så bliver den sjov. Variation: Man må ikke flytte sig med en ærtepose i hånden. Erfaring: Man må kun holde pause i 10 sek. når man når enden, (fangerholdet må tælle, men ikke holde grisevagt). Kun en fanger må se når personen, der bliver rørt, åbner hånden. Legen kan leges uden ærteposer. 12

17 Badminton Objektivt: At introducere eleverne til badmintonelementer: Serv, forhånd og baghånd. Eleverne skal have mulighed for at øve deres badmintonfærdigheder, mens de øger deres aerobe kapacitet. Øje-hånd koordination. Udstyr: Ketsjere, badmintonbolde, skumbolde og kegler. Alle øvelser startes med skumbolde, inden der bruges badmintonbolde. Serv Stikord: skridt slip sving Serven består af tre dele: skridt, slip, sving. Start evt. uden ketsjer og brug håndfladen som ketsjer. Hold bolden i v. hånd, træd et skridt frem på v. fod med bolden i hånden. Slip bolden og sving med h. arm, serven udføres med underhånd. Eleverne går sammen 2 og 2, den ene server, den anden griber bolden. Forhånd Ketsjeren holdes i den dominerende hånds side. Slaget videreføres ved at føre ketsjeren igennem til modsatte side af kroppen efter træf med bolden. 2 og 2: Én server, makkeren returnerer med forhåndsslag. Baghånd Ketsjeren er i dominant hånd, men på modsatte side af kroppen, så armen krydser foran, og håndryggen er mod nettet. Slaget føres igennem ved at føre ketsjeren til modsatte side af kroppen efter træf med bolden. Øv 2 og 2. Én kaster bolden til makkeren, husk at træd et skridt frem, når ketsjeren svinges. Badminton stafet Opdel gruppen i 3 hold. Hver gruppe står på linje bag én kegle vendt mod deres anden kegle ca. 10 m. væk. Den forreste har en ketsjer og bold og skal bevæge sig mellem gruppens kegler og tilbage, mens han slår bolden op i luften gentagne gange. Hvis bolden tabes, skal den samles op, og man fortsætter derfra. Det gælder for holdet om at blive hurtigst færdig. Flyvende bolde Opdel gruppen i 2 hold der spredes ud på hver side af nettet/stregen. Det gælder om at have færrest bolde på sin side af grænsen, når den afsatte tid slutter. Eleverne skal bruge korrekt teknik i slagene. Hold bolden i luften Del gruppen i hold af 4-6 personer der står i cirkel. Holdet skal holde deres ene bold i luften og aflevere til hinanden. Holdene tæller hvor mange slag, de kan få i træk indenfor et givent tidsrum. Hvem kan holde bolden i luften i længst tid. 13

18 Basketball Objektivt: At udvikle færdigheder i basketball gennem praktiske øvelser. Øje-hånd koordination, kaste/gribe funktion, aerob kapacitet. Udstyr: Bolde, kurve, kegler, veste Drible Med fingerspidserne. Eleverne dribler en og en med dominant hånd. Gentag med ikke-dominant hånd. Brug musik: stopdans, forskellig takt drible i takt til musikken. Tyv Alle dribler undtagen 3 tyve uden bold. Tyvene skal prøve at stjæle en bold, må kun røre bolden ikke manden. Hvis ens bold stjæles, laver man 5 fysik (ex. Englehop) og er ny tyv. Kan laves med forskellige bolde. Drible med bevægelse Kig op, alle elever dribler med front mod instruktøren. Instruktøren peger (frem, tilbage, højre, venstre), og alle dribler i den angivne retning hele tiden med front mod instruktøren. Øg hastigheden mellem retningsskift i takt med deres forbedringer. Variationer: Sæt forhindringer op. Brug begge hænder på skift. Forskellige områder hvor eleverne skal bevæge sig på en bestemt måde. Løb og skyd Eleverne dribler med uret mellem to kurve. I hver ende stopper de op og skyder på kurven én gang. Variation: Instruktøren prøver at stjæle en bold. Hvis det lykkes, skal eleven løbe en gang rundt i salen/5 fysik, før de kan få bolden igen. Hvis der er to instruktører og begge stjæler en bold samtidig, skal hele holdet løbe/5 fysik. Stafet: Alle deltagere står i den ene ende og bruger stepbænke eller minitrampolin. Boldene ligger i den anden ende. Børnene er inddelt i hold på 5. Instruktøren sætter aktiviteten i gang, og de første børn løber ned efter bolden, dribler tilbage, scoring, dribler tilbage i den anden ende med bolden og ligger den. Barnet løber tilbage til sin trampolin/bænk og den næste på holdet løber af sted. Vinderholdet har fået alle sine medlemmer igennem hurtigst. Ståtrold : Alle har en bold undtagen to. Disse to får en farvet vest på, de er fangere. Alle med bold dribler. Når man bliver fanget hopper man højt op i luften, indtil en anden med bold dribler forbi og giver HI-5. Skift fangere hvert 2-3 min. Variation: Alle dribler og er potentielle fangere. Alle har en vest stukket ned i bukselinningen som hale. Mens alle dribler skal man forsøge at stjæle de andres haler. Man må kun stjæle haler, hvis man dribler imens. Man er ikke ude, hvis man ingen hale har der skal blot stjæles en anden efter 5 fysik. 14

19 Angreb/forsvar med sliding 2 og 2 om én bold. Den ene dribler forlæns (angreb) op ad banen i et zig-zag mønster i halv banebredde. Makkeren slider (sidestep) baglæns foran angriberen - passivt forsvar (er der bare). Byt i hver ende. Variation: Indfør at angriberen forsøger skud i hver ende. Forsvarsspilleren må forsøge at tage bolden. Lær dem at dække bolden med deres krop, så deres krop er imellem bolden og forsvar. Armen nærmest forsvareren holdes op i bøjet position for at mærke, hvor personen er. Hjørneopgaver Fordel børnene i 4 hjørner, hvert hjørne har et nummer fra 2-5. Alle har en bold og der dribles til musik. Når musikken stoppes, skal de drible ud til deres hjørne. Instruktøren kaster en terning hjørnet svarende til terningens tal skal lave 10 englehop. De udføres samtidig med at musikken starter, og de andre dribler videre. Ved 1 og 6 laver alle 10 kropsvendinger: lig på maven, helt op at stå, ned på ryggen, helt op at stå. Variation: Indfør forskellige sjove driblemetoder i dribleperioden. Brug musikken. Softball basket Børnene opdeles i to lige hold. Alle på begge hold får et nummer (så der f.eks. er en nummer 4 på hvert hold). Der udlægges en hjemmebase (kegle) og 3 ude baser (i ruderform ift. hjemmebasen). Indeholdet står på en række bag en linje bagved hjemmebasen. Udeholdet fordeler sig på banen. De skal være bag de to nærmeste udebaser ift. hjemmebasen. Instruktøren siger højt et nummer. Personen på udeholdet med det nummer stiller sig under en kurv. Den første på indeholdet tager bolden, kaster den lidt op i luften og slår til den med hånden. Når bolden er ramt, løber hele indeholdet rundt om baserne. Hver gang en spiller har været hele vejen rundt og har rørt alle udebaserne og hjemmebasen gives ét point. Indeholdet bliver ved med at løbe til udeholdet har scoret. Udeholdet skal hurtigt få fat i bolden og aflevere bolden til samtlige holdmedlemmer. Til sidst afleveres bolden til personen under kurven. Vedkommende skal ramme pladen for at stoppe indeholdet i deres point løb. Holdene skifter inde/ude hver gang. Fodbold basket Lav to hold, underinddel holdene i to grupper (løver og tigere). Lav en grænse 3-5 m fra endevæggen i hver ende. Løverne fra hvert hold starter som aktive spillere, de må være over hele banen undtagen bag grænselinjerne. Tigerne starter bag grænselinjerne og er målvogtere. Der spilles med en fodbold. Alle må gribe, sparke, kaste og aflevere bolden. Hvis den triller på jorden, må de aktive (løverne) kun drible/aflevere med fødderne. De aktive (løverne) må kun flytte sig et skridt, når de er i besiddelse af bolden dernæst aflevering. Lav en linje på bagvæggen ca. 1,5 m over gulvet (spilles ude: brug øjemål eller instruktøren bedømmer undervejs). Points: Spark, hvor bolden rammer under linjen: 1 point. Kast, hvor bolden rammer under linjen: 2 points. Basket scoring i kurven: 3 points. Lav en sikkerhedszone hvor der skal kastes bag, hvis man skal have point så de ikke bliver ramt for hårdt, hvis de bliver ramt. Eller brug bløde bolde. Variation: Brug mere end én bold. Aflevering/drible holdbasket Lav to hold med 5 på hver (hvis der er børn i overskud sjipning indtil næste runde). Hold 1: Må kun aflevere til hinanden. Bolden bringes frem over banen uden at den rører jorden, uden driblinger eller skridt (bolden må røre jorden ved rebound under scoringsforsøg). Alle på hold 1 skal have haft bolden før der må scores. Ved hver scoring/scoringsforsøg bevæger holdet sig på samme måde ned til kurven i den modsatte ende og scorer. De skal forsøge at få så mange scoringer som muligt, inden hold 2 bliver færdige. 15

20 Hold 2: (på samme bane) må ikke aflevere til hinanden. Bolden må ikke røres med to hænder samtidig. 1. person på holdet dribler ned i den anden ende og laver et skudforsøg. 2. person tager rebound (scoring eller ej) og dribler ned i den anden ende og skyder osv. Hele holdet skal løbe med frem og tilbage. Holdet er færdige, når alle på holdet har haft 2 scoringsforsøg. Holdene skifter. Når begge hold har prøvet begge ting, er runden slut. Drible knockout Fordel så mange kegler som muligt rundt i salen. Ved ét fløjt: Alle dribler så hurtigt de kan rundt mellem keglerne. Ved to fløjt: Pigerne (eller et andet tidligere inddelt hold) dribler rundt så hurtigt de kan, mens de vælter keglerne - det andet hold (drengene) skal rejse dem op igen, mens de dribler. Ved tre fløjt: Drengene vælter, pigerne samler op. Ved fire fløjt: Alle samler keglerne op. Hvis det ikke nås inden instruktøren har talt ned fra 10 laver alle 10 englehop og 10 armbøjninger. Basket workout Hver elev har en bold. Der laves gentagne skudforsøg på kurven. Eleven skal efter hvert skud hurtigst muligt have fat i bolden og skyder igen derfra. Man bliver ved til udmattelse, så skyder eleven 4-5 gange fra straffekastlinjen eller tilsvarende - pulsen kommer ned, før der startes igen. Hvis der ikke er nok kurve, kan halvdelen evt. lave drible knockout samtidig. Én mod én De spiller én mod én på en kurv. Variation: 2 mod 2, 3 mod Del gruppen op på de tilgængelige kurve. Allerhelst kun 3-4 på hver kurv, 2 bolde ved hver kurv. Der udvælges 7 positioner omkring kurven (straffe og 3-4 forskellige på hver side). Personerne på én kurv fungerer som et hold. Det gælder om at score så hurtigt som muligt. Der skal scores 11 gange på hver position. Det første hold der når 11 scoringer råber højt 11. Alle hold skal nu rykke til næste position og tælle videre derfra hvor man er nået til (hvis man kun havde 10 scoringer, da der blev råbt 11, rykker man alligevel videre til næste position. Den første scoring på det nye sted er så ikke nr. 12 men kun nr. 11). Der råbes højt hver gang man når 11, 22, 33 osv. Det gælder som hold først at nå 77. Spil evt. kun med 5 scoringer hvert sted, hvis de har svært ved at score. 21 Alle har en bold og fordeler sig ved kurvene. Ved hver kurv er der angivet en distance ( langt fra ) som giver 2 points ved scoring. Her skal man starte hver gang. Efter skudforsøg skal man hurtigt have fat i bolden og må skyde derfra, hvor man får den (1 point). Efter to skudforsøg dribles der til næste kurv, hvor det samme gøres igen. Man fortsætter til man når 21. Den første der når 21 har vundet. Slå tiden Kan kun laves hvis der er mere end én basket bane, ellers del børnene op og lav to samtidige aktiviteter. Alle har en bold og står ved væggen med front mod den korteste vej over salen. Der tælles ned og alle starter med at drible samtidig mod kurven på modsatte side. Ved hver scoring råber barnet højt, hvilket antal scoringer der er opnået. Når de starter med at drible første gang, starter nedtælling fra 20. Ved 0 skal de have fået fat i deres bold igen og være klar til næste runde, hvor der tælles ned fra 20. Spil til et aftalt antal scoringer. 16

21 Boldbasis Drible mani Indenfor legeområdet markeres 6 steder med kegler/hularinge eller lignende. Ved hver markering placeres 2-3 bolde af samme slags. Når musikken starter, løber alle børn til en bold og dribler på den anviste måde med den givne bold. Når musikken stopper, dribles bolden tilbage til dens markerede plads. Ved musik start vælges ny bold. Snak efterfølgende med børnene om, hvordan det var at drible med de forskellige bolde. Sværest, nemmest, korrekt udførsel osv. Rundt om bordet Kan leges både inde og ude på bordtennisbord 6 eller flere spillere Legen kan leges med bordtennisbat og bold, eller uden bat og med større bold. Spillerne fordeles ved de to bordender i række. Spilleren forrest i den ene kø server, og løber om bag i køen i den anden ende, så spillerne hele tiden bevæger sig rundt om bordet, mens der spilles. Hvis en spiller ikke kan returnere en bold, udgår han. Bolden skal ramme egen banehalvdel og modsatte side af bordet i serven, ellers kun modsatte side. Variation: Når man udgår af legen, får man besked på at holde sig aktiv ved forskellige fysiske øvelser, fx hoppe. Dribletagfat Udstyr: bolde til halvdelen af deltagerne. Halvdelen af deltagerne har en bold de dribler med. De børn der har bolde, er fangere. Samtidig med at de dribler med boldene, skal de fange de andre uden bolde. Når man bliver fanget, overtager man bolden og bliver nu fanger. Baseball Der spilles med 2-3 bløde bolde, som batteren kaster ud i marken. Personen skal nu løbe mellem baserne med en stor bold der skubbes/trilles. Man er ude, hvis baserne omkring en lukkes (så man fanges mellem to lukkede, basen skal røres med en bold for at lukke), eller hvis man røres af en spiller på udeholdet der er i besiddelse af én af de bløde bolde. For hver ny løber åbnes alle baser. Indeholdet bruger minitrampolin/ stepbænk i ventetiden. Bold regn Del børnene op i to hold på hver side af grænsen (et net/en streg). Fordel så mange bolde som muligt på hver side af grænsen. Det gælder nu om at have færrest mulige bolde på sin egen banehalvdel, når spillet sluttes. Variation: Giv boldtyperne point, og en særlig bold der giver mange point. Efter hver halvleg tælles point sammen det gælder om at få færrest point. Par aflevering Nødvendigt med mange bolde. 2 og 2. Inden for hvert par placeres de langt fra hinanden på afmærkede områder. Den ene kaster nu en bold til makkeren (gerne over net). Hvis makkeren griber bolden ligges den til side. Hvis den ikke gribes, skal den ligges midt mellem de to personer (der løbes frem og tilbage). Den første løber ind til midten tager en ny bold og løber/dribler tilbage til sin position og kaster igen. Det gælder om først at få sine bolde lagt til side som par. Variation: Indfør afleveringsbetingelser. 17

22 Bold aflevering Udstyr: Bolde Lav rækker med tre i hver, der står bag hinanden. To rækker står overfor hinanden. Den forreste i den ene række har en bold. Denne person løber hen mod den anden række (10 m.). Lige før han/hun når den anden række, begynder den forreste person herfra at løbe frem. Personen med bolden afleverer til den anden fremadløbende, og løber om bag i rækken han/hun afleverede til. Sådan fortsætter det. Femmands aflevering Udstyr: Veste og bolde. Del hold med 5-7 personer på hver. Holdene scorer point ved at lave fem afleveringer til fem forskellige personer i træk, uden at bolden rører jorden. Hvis bolden rører jorden, tæller man forfra på de fem (hvis man får den først). Man må højest tage tre skridt med bolden i hænderne. Forsvarsholdet må ikke røre modstanderne. De må erobre bolden eller slå den i jorden. Modstanderne får bolden ved sidelinjen, hvis man tager mere end tre skridt, scorer, taber bolden og når holdet selv erobrer bolden/slår den i jorden. Erfaring: Børnene klumper let sammen, brug spillehjulelementer for at få dem til at brede sig ud. Ultimate Udstyr: Veste, frisbee eller bold og kegler. Del to hold og lav en endezone med kegler i hver ende. Man må ikke gå med bolden/frisbeen. Man må ikke dække personen med bolden/frisbee, men man skal aflevere inden for 10 sek. Det gælder om at aflevere til hinanden inden for holdet, og en holdkammerat skal gribe bolden/frisbee i modstandernes endezone. Bolden/frisbee overgår til det andet hold, hvis den rører jorden, eller de griber den midt i en aflevering. Modstanderen må godt slå til bolden/frisbee i luften for at slå den i jorden og derved være i boldbesiddelse. Ved start og efter scoring står holdene ved hver sin endezone, og det ene hold giver bolden/frisbee op ved at kaste den ned mod det andet hold. Her må bolden/frisbee gerne røre jorden. Forklar at jo længere man beholder bolden/frisbee, jo sværere er det at aflevere. Indledende øvelse: Tre og tre sammen. Personen med bolden/frisbee må ikke røre sig. Der er en forsvarer i midten, som skal forhindre afleveringen. Modtageren skal hele tiden bevæge sig for at gøre afleveringen nemmere. Team bold Udstyr: Mange bolde eller ærteposer. Del to hold og vælg 2-3 målmænd på hvert hold. Lav en firkant i hver ende hvor målmændene fra de to hold står, de må ikke bevæge sig uden for zonen. Markspillerne må ikke løbe ind i modstandernes målzone. Det gælder om for hvert hold at aflevere bolde/ærteposer til deres målmænd (man må ikke bevæge sig med boldene/ærteposerne). Begge hold er i gang samtidig og skal samtidig forsøge at stjæle boldene/ ærteposerne fra det andet hold ved at gå imellem deres afleveringer. Når alle bolde/ærteposer er i en målzone, tælles der op, hvor mange hvert hold har. Det hold der har færrest skal lave 3 englehop, for hver bolde/ærteposer de har mindre end det andet hold. Udspilning (firkantbold) Udstyr: 1 bold pr. firkant. Lav store firkanter (2 x 2 m.) der er opdelt i 4 rum med sjippetorve. Del deltagerne så der er 6-7 personer ved hver firkant. Giv rummene numre fra 1-4 og lad en deltager stå i hvert rum de resterende ved hver firkant stiller sig i kø ved rum nr. 1. Personen i rum nr. 2 starter altid med bolden og kaster til personen i rum nr. 4. Så kastes bolden hurtigt fra person til person i firkanten. Man må ikke gå uden for sit rum. Hvis 18

23 man taber bolden, træder man ud af firkanten, og de andre rykker et rum op. Det gælder om at ende i rum nr. 4. Hvis man taber bolden, skal man løbe 2 omgange i salen, inden man stiller sig i kø igen. Variation: Man må gerne gå uden for sit rum. Man skal studse bolden ned i jorden i et af de andre rum. Hvis bolden ikke studses inde i firkanten, er personen der studsede ude. Bolden må kun røre jorden én gang. Hvis bolden har rørt jorden i ens felt, er man ude, hvis man ikke når at studse bolden videre. Lav hold. 2 og 2 imod hinanden i én firkant ellers lige som før, men uden 1-4 Erfaring: Fungere fint med 6 børn pr. firkant, det mindsker ventetiden. Vær fleksibel med reglerne og tillad brug af begge hænder, og at de kan gribe bolden kort hvis ikke de stopper helt op. Gladiators Udstyr: Mange ærteposer og kegler. Sæt keglerne op tilfældigt i hele salen undtagen ca. 1 m. i hver ende og i siderne. Lav to hold. Det ene stiller sig langs siderne med ærteposerne, og det andet hold stiller sig i den ene ende. På instruktørens signal starter holdet i enden at løbe op gennem banen - de skal løbe fra kegle til kegle. De har helle ved keglerne. Hvis de når ned i den anden ende og rører væggen uden at blive ramt, får de ét point til deres hold. Derefter løber de langs siden tilbage til den anden ende igen. Holdet langs væggene skal prøve at ramme, dem der løber med ærteposerne fra livet og ned og uden at tyre. Hvis man bliver ramt, skal man gå tilbage til startvæggen og prøve igen efter 10 englehop. Man må kun stå ved endevæggen i ca. 10 sekunder efter englehop. Løbe holdet har 3 minutter inden man skifter. Når instruktøren signalerer skift, har kaste holdet 15 sekunder til at samle ærteposerne sammen og ligge dem ude langs siderne. Hvis ikke de når det, får det forrige løbe hold 1 ekstra point. Variation: Lad løbe holdet løbe begge veje. 1, 2, 3 rødt lys, stop Udstyr: Alle slags bolde. Én er trafiklys og står i den ene ende af salen. De andre står i den anden ende med hver sin bold. Trafiklyset vender ryggen til, og de andre må drible fremad med deres bold (man skal drible, som man normalt gør, med den bold man har). Trafiklyset siger: 1, 2, 3 rødt lys, stop. På stop vender trafiklyset sig om. De som ikke har kontrol over sin bold skal gå tilbage til startlinjen (man må godt bevæge sig, man skal blot have bolden under kontrol. Instruktøren afgør tvivlstilfælde). Den der først kommer op og rører trafiklyset på ryggen er nyt trafiklys. Husk at bytte bold jævnligt, hvis der er forskellige bolde. Erfaring: En sjov variation er, at man skal bevæge sig på en bestemt måde når man dribler god motoriktræning. Den sløve kat Udstyr: Boldtræ, tennisbold, to kegler. Lav to hold et udehold og et indehold. Når den første på indeholdet har slået til bolden (har tre forsøg), skal personen løbe til én kegle m ude i marken og tilbage til en anden kegle, der hvor personen startede. Der kan ikke holdes pause ved keglen ude i marken. Udeholdet skal hurtigt få fat i bolden og kaste den ind til opgiveren (én fra deres eget hold). Opgiveren skal så røre start/slut keglen og sige stop. Hvis opgiveren rører keglen, inden personen der løber når ind, er der én død (bytter efter tre døde). Hvis personen der løber når at komme ind, får indeholdet ét point. Varier afstanden mellem keglerne alt efter den samlede kapacitet blandt børnene. 19

24 Smørklat Udstyr: en bold til 3 børn En person står i midten som smørklat. De to andre kaster bolden til hinanden hen over eller udenom personen i midten. Får midterpersonen fat i bolden, skifter vedkommende med den der afleverede bolden. Variation: Midterpersonen står på minitrampolin og hopper mens de to andre kaster til hinanden, det gør legen mere udfordrende for alle. Dans Objektivt: At præsentere eleverne for danse i forskelligt tempo. Motivere eleverne til at opleve dansen som en form for fysisk aktivitet, der kan få pulsen til at stige. Ordforklaring: Step rør i den angivne retning med tæerne uden vægtoverførsel. Udstyr: Musikanlæg og musik. Enkelte af dansene har anbefalet musikvalg, men det vigtigste er musikvalg med højt tempo. Vælg musik i forskelligt tempo (aldrig langsomt) til den samme dans. Baggårdskat Step h. tå frem og tilbage på plads x2 Step v. tå frem og tilbage på plads x2 Step h. tå baglæns og tilbage på plads x2 Step v. tå baglæns og tilbage på plads x2 Løft h. knæ på skrå foran v. lår x2 Løft v. knæ på skrå foran h. lår x2 Løft h. knæ på skrå foran v. lår x1 Løft v. knæ på skrå foran h. lår x1 Klap Hop ¼ omgang til h. Kyllingedans Børnene er fordelt rundt i rummet. Brug hænderne til at forme næb klik med næbbet x4 Brug arme som vinger (hænder under armhule) flap med vingerne x4 Vrik med halefjerene vrik med enden helt ned til gulvet x4 Klap x4 Gentag x3 Find en sang hvor dette passer ind i omkvædet. Under sangens vers bevæger børnene sig kreativt rundt. Det kan være godt at øve motoriske færdigheder (gadedrengehop, hop, spring, baglænsløb mm.), eller bevægelseskoncepter (niveauer, retning, faste sekvenser) der tidligere er indlært. Macarena Musik: Macarena af Rio Los Mar Børnene står på linje. h. arm frem med håndfladen op. v. arm frem med håndfladen op. h. håndflade ned. v. håndflade ned. h. hånd på v. skulder. v. hånd på h. skulder. h. hånd bag på hovedet. v. hånd bag på hovedet. 20

25 h. hånd på v. hofte. v. hånd på h. hofte. h. hånd på h. balde. v. hånd på v. balde. Vrik med numsen og gå ned i knæ. Kvart hop til v. Gentag. Vinkedans Begge hænder vinker højt til h. Begge hænder vinker lavt til v. Begge hænder vinker højt til v. Begge hænder vinker lavt til h. Gentag x2 h. hånd på v. skulder. v. hånd på h. skulder. h. hånd på h. hofte. v. hånd på v. hofte. Hop fremad x2 Kvart omgang til h. (drej i første hop) 2 hop fremad x2 Gentag Super freak Stå på rækker. h. arm skubber ud til h. side med bøjet håndled håndfladen udad. x2 v. arm skubber ud til v. side. h. arm skubber ned langs h. side. v. arm skubber ned langs v. side. Peg med h. tommel over h. skulder. Peg med v. tommel over v. skulder. Rul fremover og bøj i hoften samtidig med at underarmene roteres omkring hinanden rul tilbage. Disco peg h. hånd over v. lår. Disco peg v. hånd over h. lår. Klask h. hånd på v. lår og lad den ligge. Klask v. hånd på h. lår og lad den ligge, krydsede arme. Klask h. hånd på h. lår. Klask v. hånd på v. lår. Hop fremad x2, efter 2. hop: ta h. fod bag v. ankel. Ret benene ud ved en kvart drejning. Ræk højt med h. hånd, ræk højt med v. hånd. Ræk lavt med h. hånd, ræk højt med v. hånd. Gentag. Hot, hot, hot 2 rækker med front mod hinanden. h. hæl step fremad x2 v. hæl step fremad x2 h. hæl stepper foran, step h. tå bagved, step h. tå ud til h. side, klask h. fod med v. hånd bagved v. ben. Sidetrin: h., saml til med v., h., saml til uden at overføre vægt gå direkte over i næste trin (de to linjer går i modsat retning). Sidetrin: v., saml til med h., v. saml til med h. 21

26 Hi-5 med h. hånd x2 Hi-5 med v. hånd x2 Hi-10 x2 Klask egne lår x2 Armkrog med personen overfor 2 omgange, tilbage på plads. Gentag. Whoomp dans Musik: whoomp, there it is af The Tag team. Sidetrin til h.: h., saml til med v., h., saml til med v. klap på sidste trin Det samme mod v. pumpe bevægelse fremad x4 men brug 8 taktslag dybe trin ned i knæ. Start med h. fod. Hop kvart omgang til h. Hop halv omgang til v. Hop kvart omgang til h. x3 Gentag. Fri dans opfind sekvenser Brug det først når der er gennemgået mange forskellige dansebevægelser. Børnene finder først sin egen lille dansebevægelse, der passer til musikken. Par dem 2 og 2, de sætter deres bevægelser sammen. Gruppe på 4, gruppe på 8. Hav dem til at øve gruppen på 8 s dans grundigt. Vis det for hinanden. Prøv med samme dans, men sæt et andet musik nummer på og se om dansen ændrer sig. Hamster dans Børnene er fordelt rundt i salen og leger hamstere. På de første 8 taktslag finder man en makker. Hænder på hofter. 2 sidenik til h., 2 sidenik til v. x2 Grib hinandens hænder og slide x2 (glidende skridt) til h., slide til v. x2. Gentag slides Klask på lår x2, Klap x2 Hi-10 x2 Grib hinandens h hånd, grib hinandens v. hånd. Læn bagover og hop rundt i cirkel x2 Gentag fra klask på lår. Gentag hele dansen. Break dancing moves Forskellige bevægelsessekvenser som kan sættes sammen i varierende rækkefølge. Eller brug den til høj intensitetsleg. Øv på måtte. -Toprock: Stående med samlede fødder. Hop fremad på h. fods tæer. Hop tilbage på v. fod evt. med lille spark fremad med h. h. fod føres bagom v. og ud til v. side kroppen drejer med rundt. v. fod føres friskt tilbage til samlede fødder igen. -Kick up: Liggende på ryggen, sparker opad med benene og lander på fødderne. Før benene op så tæt på hovedet som muligt (tæer til ansigt), arme over hoved og hænderne rører gulvet. Kast benene så højt op og fremad som muligt, så hofterne løftes. Samtidig skubbes der hårdt med armene, så overkroppen løftes op. -3 step: Krabbeposition på ryggen med hænder og fødder i gulvet. Før v. fod frem. Sæt v. hånd op ad h. hånd. 22

27 Det svære: lynhurtigt føres v. fod tilbage og h. fod op og rundt mod v. henover v. ben det skulle føre hele kroppen rundt 180 grader. Lander i krappeposition igen, men vender den anden vej. -Moonwalk: Bøj v. knæ og hav al vægt på et strakt h. ben. Ta vægten på v. tå uden at flytte kroppen henover v. ben, glid h. fod baglæns. Skift position til strakt v. ben og h. knæ bøjet. Gentag. Skildpadde Tænk på det som om du går på hænderne. Start i hugsiddende, hænder i gulvet, 90 grader i albuer. Hænderne skal røre gulvet, så brystet er lige over hænderne, hold albuer ved hoften. Bøj i knæene så underbenene løftes. Løft kroppen. Skift vægten fra hånd til hånd og gå fremad. Start med at øve balancen og opbyg styrke. Kaninhop Hop fremad ved skiftevis at hoppe (og overføre vægten) fra begge fødder til begge hænder. Sæt kraftigt af med henholdsvis tæer og fingre. Bounce step Sid med knæene i gulvet. Drej rundt på knæene 2 gange, og gå til armbøjningsposition. Placer v. fod i h. knæhase så benene danner et 4-tal. Hop og land med v. fod i gulvet og h. løftet strakt bagud. Løft v. hånd. Hop rundt i cirkel mens vægten skiftevis er på h. ben/v. hånd v. ben/h. hånd. Dette kan også gøres med ansigtet vendt opad, og håndflader og fødder i gulvet. Ormen Start i armbøjningsposition hvor hele kroppen rører gulvet (tæer og håndflader i gulv). Sving ben op ved at ligge vægten fra hoften og op. Mens benene går ned, skubbes der til med armene, så det frie område under en bevæger sig fremad og man selv rykker baglæns. Gentag. Kan gøres fremad også der starter man med at løfte overkroppen og skubber med tæerne. Kuglen Sid på gulvet, med v. ben bøjet og h. ben med 90 grader i hofte og knæ ud til h. side (havfrue). Støt med v. hånd foran kroppen. Bring h. ben rundt i en vid cirkulær bevægelse. Samtidig bevæg dig fra siddende til liggende på toppen af ryggen. Træk hurtigt benene ind i kugleform og snur rundt. 23

28 Fodbold Objektivt: At introducere børnene til fodboldfærdigheder, at give dem mulighed for at forbedre sig og øge deres aerobe kapacitet. Tips: 24 Kontakt til bolden sker med indersiden af foden. Drible bag bolden, ikke på toppen. Kontakt til bolden sker bag og under bold centrum. Ved spark brug vristen, altså oversiden af foden og ikke tæerne. Hold bolden tæt på dig. Pirater Udstyr: Et par bolde og veste. Del hold med 3-4 personer på hver. Hver 2. hold har veste. Holdene skal spille mod hinanden 2 og 2. Det gælder om at holde bolden på sit eget hold. Hvis man skyder bolden udenfor et førhen bestemt område, får det andet hold bolden. Interval dribling Udstyr: Bolde. Par børnene 3 og 3. Stil person A i den ene ende. Person B står i den anden ende. Person C dribler fra A til B. Når C nærmer sig B, afleverer C til B. B stopper bolden og dribler mod A. B afleverer bolden, og A dribler mod C osv. Hold dig væk Udstyr: Bolde. Del hold med 5 på hver. Hvert hold får én bold. 3 af spillerne skal nu aflevere til hinanden og forhindre, at de sidste 2 får bolden. Hvis én af de 2 får fat på bolden, skifter vedkommende plads med den, der afleverede sidst. Denne person går ud og skal nu prøve at få bolden fra de nye 3. Modificeret fodbold Udstyr: Veste, kegler, bolde. Som almindelig fodbold, men med 2 mål i hver ende og 2 bolde. 3 mod 3, husk at rotere så alle spiller målmand. Stil kegler på hovedet på hver bane halvdel. Det gælder om at vælte keglerne på modspillernes banehalvdel (ved at bolden rammer dem og vælter dem) og samtidig forsvare keglerne på egen banehalvdel. Som almindelig fodbold, men med et mål på alle fire linjer. Begge hold forsvarer alle fire mål. Variation: Flere bolde, ryk målene ind så man kan score fra begge sider. Som almindelig fodbold, men hele baglinjen er mål, og alle er også målmænd. Spil evt. med flere bolde. Cirkel fodbold Udstyr: Veste, én bold. Del to hold og lav en stor cirkel hvor de to hold hver udgør én halvdel af cirklen. Ét hold kan score point hvis: Én fra modstanderholdet rører bolden fra albuen og ned, hvis man kan sparke bolden imellem to modstandere (der skal være ca. én meter mellem hver person) under skulderhøjde, hvis én fra modstanderholdet træder ind i cirklen, når vedkommende sparker til bolden (afgøres af instruktøren), eller hvis modstanderholdet sparker bolden højere end skulderhøjde.

29 Man må holde bolden inde i cirklen, og derved forhindre scoring, med hele kroppen undtagen fra albuen og ned. Når bolden ryger ud af cirklen, starter den hvor den røg ud. Væg fodbold Udstyr: Bold Del fire hold og fordel dem ud langs væggene, ét hold langs hver væg. Én fra hvert hold går ind på midten. Nu spiller de fire personer mod hinanden. Hele væggen er mål, og holdene langs væggen er målmænd. Målmændene må parere så der ikke scores - men ikke deltage i spillet ellers. Når der scores på én væg, får de tre andre hold alle ét point. Så rokerer man, så alle hold kommer hen til en ny væg, og fire nye spillere kommer ind i midten. Spil 4,8,12 osv. omgange. Fodbold med stor bold Udstyr: Stor gymnastikbold Der spilles fodbold med fodboldregler, men alle spiller med hænderne på ryggen. Kropsbasis Stoleleg Udstyr: store gymnastikbolde svarende til antal deltagere, musik, minitrampoliner og sjippetov. Legen er som stoleleg bare med de store gymnastikbolde, én bold mindre end antal deltagere. Der danses/løbes/springes mv. til musikken. Når musikken stoppes må der løbes ind i området, hvor boldene ligger. Afsæt en bred grænseflade ml. boldene og danse området. Den der ikke får fat i en bold og sætter sig på den, går til minitrampolin/sjipning. Der sjippes og hoppes, mens musikken spiller. Udvidet høvdingebold Afgræns den yderste meter (1-1,5 m) i salen. Vælg 2-3 der er kastere. Disse personer må bevæge sig på hele banen, men kun kaste fra yderafgrænsningen. De skal med 4-5 bolde forsøge at ramme resten, der kun må være i midten. Dem i midten får anvist forskellige bevægelsesmåder, de skal anvende. Disse bevægelseskrav skifter jævnligt. Det gælder om ikke at blive ramt af en bold. Hvis man rammes, bytter man med personen der kastede bolden. Flag-hale leg Der inddeles to hold. Alle har 1-2 flag/overtrækstrøjer siddende i bukselinningen bag på. Hvis muligt adskilles farverne, så holdene har hver sin farve, ellers markér holdene på anden vis. Nu gælder det om at stjæle flagene fra det andet hold. Når man ikke har flere flag, går man ud og bruger sjipning/minitrampolin. Holdet der først erobrer det andet holds flag har vundet. Frugtsalat Legen kan leges både ude og inde. Man kan sidde på stole, sidde/stå i en hulahopring eller sidde på stor gymnastikbolde. Deltager antal 10-? Deltagerne bliver delt op i hold, mindst 3 hold, hvor det ene hold er pærer, det andet bananer, og det tredie æbler. Der placeres stole i en rundkreds nok til at alle på nær een kan sidde ned. Den person, der er den, skal stå i midten og skal forsøge at komme til at sidde ned. Når han for eksempel siger Pærer skal alle pærerne bytte plads, og han skal forsøge at komme til at sidde på en af de tomme stole. Den der så ikke har nogen plads, skal så være den. Hvis man siger Frugtsalat skal alle bytte plads. 25