Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Koding Kommune Børneområdet Kvaitetsrapport for Daginstitutionen Under Egen 2017 Leder: Kirsten Marie Høeg

2 Data børn tota børn i børnehave børn i vuggestue/småbørnsgruppe Børn i speciagruppe 0 0 Børnenes fordeing på børneineaen Pct 1. Børn i optima udviking 91 87,5% 75 83,3% 2. Børn med midertidig udvikingsprobemer 7 6,7% 10 11,1% 3. Børn med risiko for udviking af probemer af angvarig eer kronisk karakter 6 5,8% 4 4,4% 4a. Truede børn med væsentig behov for særig støtte 0 0,0% 0 0,0% 4b. Avorigt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 0 0,0% 1 1,1% *Børneineaen et praktisk og overskueigt redskab, der kan give det pædagogiske personae et vejedende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivsesmæssige bekymringer. Barnet paceres i en kategori fra 1 ti 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. underretninger 1 1 *En underretning er en skriftig eer mundig underretning ti Kommunens famiierådgivning i tifæde af bekymrende forhod omkring barnet. Sprogvurderinger Pct. Tota % % Genere indsats 2 18,2% 4 23,5% Fokuseret indsats 6 54,5% 7 41,2% Særig indsats 3 27,3% 6 35,3% *Kommunen ska give 3-årige børn, der er optaget i et dagtibud, en sprogvurdering, hvis der er sprogige, adfærdsmæssige eer andre forhod, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimuering. Sprogvurderingen kan føre ti en opføgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særige indsats er den mest intensive opføgningsindsats. Den generee indsats svarer ti den amindeige indsats som ae børn opever i daginstitutionen Skoeudsættese Pct. børn, der vie kunne starte i skoen i indeværende år (storebørnsgruppen) % ansøgninger ,4% Hvor mange er beviiget ,4% der gør brug heraf ,4% skoeudsætteser institutionen har anbefaet ,4% Pct Pct. Pct.

3 Personaets sygefravær i % 2,59 5,72 Kortidsfravær 2,33 2,51 Langtidsfravær 0,26 3,22 studerende Lønnede studerende 2 2 Uønnede studerende 2 2 PAU-eever 2 1 Har institutionen madordning for børnehavebørn? nej nej Økoogimærke gud gud personaetimer (ugentig) timer - Pædagoger ,4% ,1% timer - Pædagogmedhjæpere/Pau ,6% ,9% Tim er Pct Tim er Pct Har ederen en fud dipom i edese? nej nej Har ederen anden ængerevarende edesesreevant uddannese? ja ja ansatte med dipommoduer 1-5 modu 4 4 kompetencepædagoger 9 9 Kompetencepædagoger; Natur 2 2 Kompetencepædagoger; Sprog 3 3 Kompetencepædagoger; Krop og bevægese 2 2 Kompetencepædagoger; Kutur og kuturee udtryk 2 2 Ansatte med anden ængerevarende uddannese fx Marte Meo, Motorikvejeder, Kunstpædagog mm. nej nej

4 Lederens kommentar ti tamateriaet En høj stigning af sygefravær. Dette skydes 4 angtidssyge som vi ikke har kunnet rykke på. På baggrund af dette steg korttidssygefraværet idt. Vi andre bev mere beastet af mange af pædagoger. Angående sproget. Vi har de sidste 2 år fået en tibagemeding på at vi har få børn der biver avet en særig indsats for. Det er itaesat her i huset som en særig opmærksomheds punkt. Men der er fortsat ikke procentvis så mange børn som forventet, i forhod ti gennemsnit. Jeg har ikke nogen anden forkaring af det, end at der også må være en sammenhæng med det kiente vi betjener, og deres uddannese der ofte er et højt niveau. Derfor mener jeg vi har udvist en stor grad af fagig grundighed. Vi aver hvert år en børne inea med særig fokus på sprog for at afdække det enketes barns sprog.

5 Program for æringsedese Baggrund for vag af kompetencepakke Vi har her i huset vagt at arbejde særigt med børns trivse. Vi havde et par børn der sev itaesætter at de ingen venner har. Et par børn der biver driet/ mobbet. Derfor har hee huset vagt at arbejde med børns trivse. Den vagte kompetencepakke Socia kompetence Arbejdet med kompetencepakken Vi har inddet os i tre teams på tværs af huset. Både på tværs i vuggestueafdeingen og børnehaveafdeingen. Det har været tre forskeige teams men fagigheden skinner igennem i ae tre teams. Vi (teams) har fået gode tibagemedinger fra Asta med ros af måden det er grebet an på og ros på det fagige indhod. Samt gode idéer ti det videre forøb. Tak for det. Forandring af den pædagogiske praksis Vi har avet en ret udførig smitte der kræver at vi organiserer os anderedes. Jeg har vagt at ægge den ind fordi den fortæer rigtig meget om det arbejde vi skue i gang med men også nu er i gang med. Den nye SMITTE- mode E S M TRIVSEL T T I Sammenhæng På hviken baggrund og ud fra hvike forudsætninger iværksættes titaget? - Personaet/ huset har vagt at arbejde med børns trivse for at højne trivsen via vores tigang ti børnene. - Ud fra føgende udsagn: - At de voksne skæder mig ud. - At jeg biver driet i børnehaven. - Der er ikke tigængeige og nærværende voksne ti, at hjæpe støtte og guide mig i dagigdagen. Må Hvad vi vi gerne opnå med titaget? - At børnene ikke har en opevese af, at de bive skædt ud. - At børnene får en opevese af, at de ikke biver driet. - At børnene ska opeve at der er tigængeige og nærværende voksne. - At børnene føer/ mærker en højere grad af trivse i deres hverdag i huset. - At de ansatte biver mere tigængeig. - At de voksne har fokus på at vi ikke skæder ud på børnene, men arbejder anerkendende.

6 - At arbejde med hvad drieri er og hvad det gør ved børn. - At de ansatte bruger sev refeksion i arbejdet med børnene. - At feedback biver en kutur i huset og et vigtigt redskab i det dagige arbejde med børnene. - At både edesen og medarbejderne ska give hinanden en større grad af feedback - At etabere æringsrum for børnene hvor der er muighed for i samspi med de ansatte og andre børn I små grupper at skabe trivse, udviking og æring. - At de ansatte arbejder i teams der kan understøtte feedback og refeksion. - At de 6 ærepans temaer indgår i panægning. Titag Hvike konkrete handinger ska kendetegne titaget? - Vi vi arbejde med de ansattes tigængeighed for børnene. - Vi vi arbejde med børnenes udsagn om at de voksne skæder ud. - Vi vi arbejde med børnenes udsagn om at de biver driet. - De ansatte arbejder med udfordringer for børnene i mindre grupper. Det vi sige en voksen ti 4-6 børn. For vuggestuebørn 3-4 børn. - De ansatte tager udgangspunkt i egen tigang/ formåen udfra at det er nødvendigt at fytte på egen tigang for at skabe bedre trivse for det enkete barn/ gruppen. - De ansatte ska være tigængeig, anerkendende, aktiv yttende og i øjenhøjde med børnene - At der tiretteægges forøb der understøtter de 6 ærerpanstemaer. Inkusion Hvordan bidrager titaget ti at fremme børn/og udsatte børns sociae kapita - At børnene detager i fæes aktiviteter gør at de udviker sig og ærer sammen med de andre børn og voksne. Børns venskaber er vigtige. De sociae fæesskaber og diaogen giver børn erfaringer i at øse konfikter og være en de af demokratiske processer. - At børn/udsatte børns fæesskaber øges når de er i små æringsrum. - At det pædagogiske personae kan tiretteægge en pædagogisk praksis, der giver det enkete barn muighed for at detage og bive inkuderet i fæesskabet. - At detagese i de små æringsrum giver børnene muighed for at udvike den fornødne dueighed og kompetence i forhod ti aktiviteten og andre børn. - At børnenes identitet og sevværd øges. Børnene føer sig inddraget, anerkendt og imødekommet. - At børn føer sig som en de af fæesskabet Tegn Hvordan kan vi se, høre og fornemme, at vi er på vej mod mået - At børn møder ansatte der er yttende, nærværende, i øjenhøjde, anerkendende. - At ae ansatte refekterer over egen tigang ti børnene og giver hinanden feedback - At børnene får feedback på deres henvendese ti ansatte - At der ikke skædes så meget ud. - At børnene ikke drier hinanden. - At børnene føer en større grad af trivse - At de ansatte giver hinanden mere feedback i det dagige pædagogiske arbejde - At der dannes små grupper - At der etaberes æringsrum ude og inde.

7 - At der arbejdes i teams for at fremme børns trivse. Evauering Hvordan vi vi evauere, har vi nået måene, og hvad gør vi fremover? - Vi evauerer øbende hen mod sommerferien og tager fat igen efter ferien. - Derudover vi vi i august finde kompetence pakker der giver viden på de opstiede må - Personaemødet d. 21 august kommer ti at indhode æringsedese/ vores må. - Arbejde ud fra med denne smitte. - Evauere med gk. Udfordringer i arbejdet med kompetencepakken Tid- tid-tid. Det er et presset program hvor der ikke er tid ti at få nye titag impementeret. Vi har jo også en dagig dag med egne ønsker ti pædagogikken og udvikingen af huset. Udfordringer personaemæssigt der presser processen. Sevom vi prioriterer med hård hånd. Feed back God og konstruktiv feed back fra Asta. Også muigheder for at udvike sig i de enkete grupper. De er gode ti at tage feed backen med i møderne og udvike sig på feed backen.

8 Vision: Vi designer et børneiv som giver ivsdueige børn Grundsyn: Via ansvarighed, professionaisme og fæes fokus skaber vi sammen et dagtibud, som gør en tydeig forske for det enkete barn Udvikingsmå Indsatser i 2017 Eksisterende strategier/poitikker Børn Forædre Medarbejdere Dagtibudsedese Design/Innovation 1.KK vision Vi har gennemført Vi har organiseret 2.Designstrategi to design proces design proces med 3.Rammer for pæd. med vores trivses arbejdet ærepaner trivsesmåing Tidig indsats og 1.Pads ti ae store Læringsedese Inddrages i Vi arbejder med Vi har avet ny inkusion som små (Fæes og hee overevering forædreinddragese poitik om strategi) temaet med af deres I overeveringer. overevering af 2. Strategisk Pan på socia børn ti Der er arbejdet børn fra vuggestue Børneområdet for kompetencer andre meget med go ti børnehave og fra Pads ti ae store instanser sammen med børnehave ti som Små intern eer børnene der går gidende overgang, 3.Ramme for ekstern videre ti Åykke hvor forædrene pædagogiske inddrages. ærepaner Jeg har arbejdet meget med overgangen og forventninger og samarbejdet med Åykkeskoen.

9 Forædreinddragese Styresesvedtægten Bestyresen Bakket op om nye inddragese af den for forædrebestyreser organiseret titag. verden vi fungerer i oppemarked i samspi med den forening der er i Åykke kvarteret. Rammesætning 1.Kodingmodeen Se ny smitte. Ny forædre Udarbejdese og Rammer for (edese) Rammer for inddragese gennemgang af ny æringsedese 2.Designstrategi arbejdet med overevering. internt i huset. 3. Etc. børn i små Udarbejdese af ny grupper. struktur med 33 kommende skoebørn

10