Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven

Transkript

1 Samrådet for Ophavsret Syv vigtige grunde ti IKKE at indføre en arbejdsgiverrege i ophavsretsoven Samrådet for Ophavsret er en parapy for organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere AC (Udvaget ti Beskyttese af Videnskabeigt Arbejde) Biedkunstnernes Forbund Copy-Dan, Biedkunst Dansk Artist Forbund Dansk Kunstnerråd Danske Biedautorer Danske Biedkunstneres Fagforening Danske Dramatikeres Forbund Danske Fiminstruktører Danske Jazz-, Beat- og Fokemusikautorer Danske Kunsthåndværkere Danske Popuærautorer Danske Skønitterære Forfattere Danske Tegneserieskabere Dansk Fimfotograf Forbund Dansk Forfatterforening Dansk Journaistforbund Dansk Kapemesterforening Dansk Komponist Forening Dansk Korforbund Dansk Meta Dansk Musiker Forbund Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) Dansk Skuespierforbund Fim- og TV-arbejderforeningen Foreningen af Danske Sceneinstruktører Danske Designere GRAMEX Fæesrådet for Udøvende Kunstnere KODA KODA-DRAMATIK Nordisk Copyright Bureau (NCB) PROSA Sammensutningen af Danske Scenografer Teaterteknikerforbundet (TEF) TEGNERNE, Tegneforbundet af 1919

2 1 En arbejdsgiverrege i ophavsretsoven Virksomheder har automatisk et stort råderum Iføge retspraksis får arbejdsgiveren uden specifik aftae ae de ophavsrettigheder, der er nødvendige for at udnytte og genudnytte den ansattes stof på ae måder og uden tidsmæssige begrænsninger inden for den ansættende virksomheds sædvanige rammer. Faktum er, at videreudnyttese af ophavsretigt beskyttet materiae i dag foregår totat gnidningsøst. Det gæder også for udnytteser uden for den ansættende virksomheds sædvanige rammer. Det kan være bekvemt at hævde andet, men det er ikke korrekt. Derfor kan stof produceret ti et dagbad uden særig aftae både udkomme i den trykte udgave og på dagbadets netsted eer fx i egen radiostation. Udsendesesstof produceret ti et tveer radioforetagende kan udsendes og genudsendes æterbåret, via digitat sendenet, kabe, sateit osv. uden særig aftae. Og informationsmateriaer produceret ti brug for en privat eer offentig virksomhed kan bruges ti informationsformå i ae medier. Hvis et dagbad vi udgive en bog, eer en TV-station vi sæge kip af udsendesesstoffet ti tredjemand, vi det som oftest igge uden for virksomhedens sædvanige rammer og dermed uden for de stitiende forudsætninger for ansættesesforhodet. En sådan aktivitet vi derfor normat forudsætte, at der indgås en aftae. Kide: Betænkning om revision af ophavsretsovens kapite 3, kapite 2.2. Herudover henvises ti Samrådet for Ophavsrets bidrag i kapite 4.1 og kapite 4.2. vi være et unødvendigt og ubegrundet indgreb Europæiske medier er vefungerende uden en arbejdsgiverrege På Newspaperindex.com, der opister kvaitetsaviser i ae verdens ande, figurerer 8 aviser fra USA, mens Europa er repræsenteret med over 200 aviser. I EUpapiret Strengthening the Competitiveness of the EU Pubishing Sector fastsås det, at den europæiske presse og foragsbranche karer sig godt i den internationae konkurrence. Det fremgår b.a., at Der er intet dokumenteret grundag for et indgreb, som bryder med den danske ophavsretsog aftaetradition. Gædende ret giver udgivere og producenter ae nødvendige rettigheder - også uden aftae. Virksomhederne har i stort omfang erhvervet supperende rettigheder gennem aftaer. Det er sket ti brug for udnytteser, der igger uden for den ansættende virksomheds sædvanige rammer. Se fakta ti grund nr. 4. Der er ingen tungtvejende hensyn ti samfundet, som begrunder et indgreb i aftaefriheden. Danske og europæiske medier karer sig godt både måt på kvaitet, udvikings- og konkurrenceevne, se b.a. fakta nedenfor. Ophavsmændene har understøttet den rivende medieudviking. Gennem aktiv diaog har de bidraget ti at sikre indhod af god kvaitet og høj etisk standard uden at bokere for den kommerciee konkurrencedygtighed. Den gædende hovedrege favoriserer ingen af parterne. I mange af specifik aftae sikrer den, at det udedes, hvad der fornuftigvis må have været parternes forudsætning for at indgå ansættesesaftaen, kontrakten eer overenskomsten. En arbejdsgiverrege vi favorisere arbejdsgiverparten og i praksis fungere som et indgreb i aftaefriheden. Regen vi være i direkte modstrid med retstistanden i kontinenta-europa og vi samtidig bryde retsenheden med de øvrige nordiske ande på det ophavsretige område. Intet kan med rimeighed begrunde, at dansk ophavsret ska gå enegang på dette område. europas trykte medier eksporterer fem gange mere end USA s forskee på de europæiske andes eksportevne primært skydes, om det enkete and tihører en stor eer en ie sproggruppe for at forbedre konkurrenceevnen ska medievirksomhederne bive bedre ti at titrække, udvike og fasthode taentfude medarbejdere virksomhederne ska behande medarbejderne med forståese for de særige krav, som offentigheden stier ti dem som garanter for et troværdigt og uafhængigt indhod i medierne. Det gæder både ansatte og freeancetiknyttede medarbejdere. EU-papiret peger ikke på, at fravær af en arbejdsgiverrege skue have betydning for medievirksomhedernes konkurrenceevne. Kide: Newspaperindex.com. og (SEC(2005)1287) EU Commission Staff Working paper on Strengthening the Competitiveness of the EU Pubishing Sector- The roe of the media poicy.

3 En arbejdsgiverrege i ophavsretsoven vi være et brud på den feksibe og stærke danske aftaemode Fexicuritytanken på kutur- og presseområdet er en af hovedårsagerne ti, at Danmark, trods et ie sprogområde, har et rigt udbud af medier samt et varieret og fokeigt kuturudbud. Der er ingen grund ti at spoere verdens bedste aftaesystem på dette punkt. Den danske aftaemode har tiført ekstra værdi på det ophavsretige område, fordi den giver medarbejderne medejerskab ti udvikingen, skaber vije ti innovation og kreativitet samt fremmer sevstændighed og ansvarsføese. Medierne, kutur- og undervisningsinstitutionerne er videnstunge virksomheder, der ska konkurrere på indhod. Derfor er de dybt afhængige af at kunne titrække, fasthode og udvike taentfude indhodsskabere. Innovativ og kreativ edese bygger netop på de principper, som kendetegner den danske mode. Der er betydeig udenandsk interesse for den danske aftaemode på grund af dens evne ti at skabe ro og stabiitet samtidig med, at den fremmer et feksibet arbejdsmarked, hvor sevstændige og innovative medarbejdere er de naturige byggesten. Se fakta nedenfor. De sidste 20 års eksposive medieudviking har vist, at arbejdsgiverregen ikke er nødvendig. Mediearbejdsgivernes internationat koordinerede krav om en arbejdsgiverrege er et 30 år gammet og tibageskuende krav, som vi være et vodsomt tibageskridt for dagens Danmark. Sagt om den danske mode I de senere år har der været stor fokus på de mange positive bivirkninger af den danske aftaemode. I en kronik skriver adm. dir. Jørn Neergaard Larsen, DA, b.a., at: Den danske aftaemode har bevirket, at medarbejderne er både mere krævende og mere givende. Krævende, fordi mange ikke stier sig tifreds med en god øn, men også vi have ov ti at bruge deres evner. Givende, fordi sevstændige og krævende medarbejdere er en væsentig de af den udvikingskraft, der igger i danske virksomheder. I en temaartike i Newsweek roses den danske aftaemode, b.a fordi den: Skaber et enestående samarbejdskima, der gør det muigt for virksomhederne at agere hurtigt og kvaificeret på udfordringerne fra gobaiseringen. Iføge en kronik i Universitetsavisen er den succesfydte danske mode truet. Det fremgår, at: Det i særig grad skydes, at hjemige poitikere i stigende grad ønsker at ovgive om forhod, der hidti er regueret gennem forhandingerne. Kider: Poitiken, 11. februar 2006 og Newsweek, 9. januar 2006, Universitetsavisen: Videnskabet, nr. 7, 27. apri 2006 af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Det feksibe arbejdsmarked Forskeene meem faste og øse medarbejdere, freeancere og mikrovirksomheder er i udviking, og det kan betyde stor feksibiitet og dynamik på arbejdsmarkedet: En fast ansat er en medarbejder på månedsøn, der ikke er mere fast end sit sagigt begrundede opsigesesvarse. En øst ansat er en medarbejder, der er timeønnet og har kortere opsigesesvarse, eer er midertidigt ansat og kender sit opsigesestidspunkt på forhånd. Freeancere forhander sig ti ønmodtagerignende goder og defineres i kraft af det gædende samspi af reger og ove i noge situationer som ønmodtagere og i andre som sevstændige erhvervsdrivende. Mikrovirksomheder benytter ae de forskeige former for arbejdskraft, og deres ejere/edere optræder også skiftevis i ae kategorier. En arbejdsgiverrege vi skade feksibiiteten og fremme spekuation i vaget af den enkete medarbejders tiknytningsform. En arbejdsgiverrege vi ikke kunne håndtere afgrænsningen af de forskeige kontrakts- og ansættesesformer. De mange koektive aftaer har vist sig veegnede ti dette og har kun yderst sjædent givet anedning ti tvister. Kider: Skatteministeriet, Journa nr Redegørese om den skatte- og afgiftsmæssige behanding af den tredje gruppe på arbejdsmarkedet og Betænkning om revision af ophavsretsovens kapite 3, kapite

4 En arbejdsgiverrege i ophavsretsoven vi give dårigere vikår ti innovation inden for kunst, kutur og medier Det vi ikke være risikoen værd at eksperimentere med mindre produktioner, da sandsynigheden for, at det kaster noget af sig, vi bive ig nu. En arbejdsgiverrege vi save den gren over, som kuturiværksættere og små kreative medievirksomheder sidder på. Mange ophavsmænd modtager i dag ave ønninger pga. udsigten ti senere royatybetaing. Da en arbejdsgiverrege vi afskaffe royaty og andre indtægter fra videreudnyttese, ska disse kunstnere m.f. i stedet have engangskompensation for deres indsats. Mindre produktioner vi ikke kunne honorere disse krav, som udøvende kunstnere vi fremsætte som føge af de nye reger. En arbejdsgiverrege vi forrykke styrkepositionen meget ti forde for medierne og underhodningsindustrien. For mange kunstnere og ophavsmænd, vi det betyde, at de ikke vi kunne få opfydt kravet om kompensation for tvungen og fudstændig rettighedsoverdragese. En arbejdsgiverrege vi på den måde virke som en tyv om natten. En arbejdsgiverrege i ophavsretsoven vi modarbejde innovativ og kreativ virksomhedsedese, både fordi den vi fjerne et økonomisk incitament, og fordi den vi være et indgreb i den stærke danske aftaekutur, der er kendt for at skabe sevstændige og initiativrige medarbejdere. En arbejdsgiverrege i ophavsretsoven vi forringe vikårene for dem, der arbejder i de kreative industrier, og derfor gøre det mindre attraktivt at satse på en kreativ karriere i Danmark. En arbejdsgiverrege vi øge tendensen ti, at de store medievirksomheder presser de små kreative virksomheder ti at overdrage samtige de ophavsrettigheder, som er kimen ti deres succes. En arbejdsgiverrege vi svække freeancernes forhandingsposition yderigere. Regen vi afskære dem effektivt fra at få indfydese på, hvordan deres værker udnyttes og fra at nyde frugten af deres arbejde på ængere sigt. Den severhvervende fiminstruktør En fiminstruktør instruerede i 2002 en succesfud børne/ungdomsfim. Da han kun havde indgået en normakontrakt for instruktører, havde han bevaret sine rettigheder ti et remake af fimen. Derfor modtog han royaty af sagssummen, da man i USA købte rettighederne ti et remake af fimen i en amerikansk version. Denne royaty gav ham den tidsmæssige frihed ti at skrive manuskriptet ti og instruere sin næste spiefim. Royatybetaingen bevirkede såedes, at han bev severhvervende i stedet for at bive en beastning for det sociae system. Hvis der havde eksisteret en arbejdsgiverrege, vie fiminstruktøren ikke have modtaget royatybetaing for remaket af fimen. Det vie have fået konsekvenser for hans muigheder for at skabe en ny fim. Kide: Fiminstruktør Hans Fabian Wuenweber med ungdomsfimen Katretøsen og Tviing. Aftaen er det fæes instrument For ae ophavsmænd, hvad enten de er fast eer øst ansatte, freeancere eer mikrovirksomheder, gæder det, at: De indgår en udtrykkeig eer stitiende aftae om betaing for den tid og kvaitet, der medgår ti indsatsen og for overdragese af ophavsretige udnyttesesrettigheder i større eer mindre omfang. I noge tifæde indgås aftaen, før indsatsen er præsteret og i andre tifæde efter. Betaing for indsats og for udnyttesesrettigheder (fx royaties) afpasses i forhod ti den aktuee situation. Jo fere rettigheder, der overdrages i første omgang (eer øbende), desto større førstegangsbetaing (eer øn). Jo færre rettigheder, der overdrages i første omgang, desto fere betainger vi ophavsmanden efterføgende kunne opnå gennem royatyaftaer o.. Ae kategorier af ophavsmænd har det ti fæes, at de står over for en forhandingsmodpart med betydeig styrke. En arbejdsgiverrege vi ramme vikårigt og svække ae ophavsmænds forhandingspositioner. Kide: Betænkning om revision af ophavsretsovens kapite 3, kapite 2 og organisationerne i Samrådet for Ophavsret.

5 En arbejdsgiverrege i ophavsretsoven vi føre ti kaos En arbejdsgiverrege vi medføre turbuens i aftae- og kontraktforhandinger og ukare tistande i mange år fremover. Arbejdsgiverne vi søge at gøre ae ti ansatte og at frigøre sig fra de supperende aftaer om videreudnyttese. Ti gengæd vi ophavsmændene så vidt muigt ønske at fasthode eksisterende aftaer. Eksisterende overenskomster og standardkontrakter er udformet på grundag af den eksisterende retstistand. En arbejdsgiverrege vi ikke kunne erstatte disse. 100-vis af vefungerende aftaer vi derfor skue genforhandes. Det vi føre ti angvarige forhandingsstridigheder for ansatte. For 1000-vis af øst ansatte og freeancere vi der opstå usikkerhed i forhod ti, om de er omfattet af regen eer ej, og om hvike konsekvenser dette vi få i forskeige typer af produktioner. En arbejdsgiverrege vi skabe betydeige afgrænsningsprobemer, da spørgsmået om ønmodtagerstatus i øsere ansættesesforhod afhænger af en række samspiende faktorer, der ska vurderes i hvert enket tifæde. Den eksisterende aftaemode har vist sig uhyre driftssikker.ophavsretige spørgsmå og afgrænsningsprobemer har kun givet anedning ti konfikter i meget begrænset omfang på kutur- og medieområderne. Aftaerne om at overdrage ophavsretige udnyttesesrettigheder er i årevis indgået i samspi med mange andre aftaer om øn, karrierepanægning, arbejdstid, orov m.m. Der er udvist tibagehodenhed i øn- og andre spørgsmå for at bevare ophavsretig indfydese og royatyordninger. Omvendt er ophavsretige krav opgivet for højere øn for at redde stiinger fra nedæggese m.m. Der er tae om dispositioner, der ofte har ivsang betydning og konsekvens. En arbejdsgiverrege vi sætte arbejdsgiveren i en så begunstiget forhandingsposition i de ophavsretige spørgsmå, at det ikke aene vi få konsekvenser for aftaerne om videreudnyttese af ophavsret, men også for de øvrige aftaer om øn, karriereudviking, arbejdstid m.m. Det finmaskede og sammenvævede net af aftaer, som er indgået igennem mange år, kan ikke uden store vanskeigheder træves op og set ikke med et retfærdigt resutat. En arbejdsgiverrege vi sætte den aftaemæssige feksibiitet og evne ti konfiktøsning ud af kraft. Medierne er dækket af et tætvævet net af aftaer Der er indgået en stor mængde okae aftaer om udnyttese af medieansattes stof ti formå, der igger uden for det, som ophavsmanden er ansat ti. Aftaerne er typisk forhandet sammen med aftaer om andre ændringer i ansættesesvikårene, som er nødvendiggjort af, at mediet fx har indført ferfunktionaitet eer fermediaitet. Det kan være ændret arbejdstid, arbejdssted eer andet. De okae aftaer er tipasset de enkete mediers særige aktiviteter og forhod. Ae medier, der har ønsket det, har opnået supperende aftaer, som giver ret ti udnytteser uden for virksomhedens egne rammer, på generee vikår og uden krav om kontakt ti den enkete ophavsmand. 98% af mediernes ansatte er omfattet af en sådan aftae. Aftaernes fokus er på kare redaktionee retningsinjer, journaistisk og etisk forsvarighed i videreudnyttesen, ordentig forbrugeropysning ti æserne og seerne m.m. De ansatte får en rimeig ande af en eventue spin off indtjening efter fratræk af virksomhedens omkostninger. Denne ande udgør imidertid under 1% af de ansattes ønsum for mediernes vedkommende. Kide: Betænkning om revision af ophavsretsovens kapite 3, kapite 4.1 og 4.2 Samrådet for Ophavsrets bidrag, biagsfortegnesen nr. 4, 5, 6 og 10. Der henvises også ti hvor mange af aftaerne er opistet. Anta aftaer fordet på de forskeige områder for journaister, fotografer, tegnere og andre, der producerer indhod ti trykte og eektroniske medier På dagbadsområdet er der ca. 30 aftaer, der dækker 40 medier, og herti kommer en stribe mindre okae aftaer. På magasiner og ugebade er der indgået 5 aftaer, som dækker 47 medier. På fag- og organisationsbade er der indgået 10 aftaer, der dækker 19 medier. På radio- og tv-stationer og på vegne af ca. 80 tv-produktionsseskaber er der indgået 9 aftaer, der dækker 34 medier. På øvrige journaistiske områder er der indgået 10 aftaer, der dækker 257 mediearbejdspadser og et stort anta kontrakter. På de kunstneriske områder og AC området er der indgået ca. 20 aftaer og i vis af kontrakter. Kider: Betænkning om revision af ophavsretsovens kapite 3, biagsfortegnesen nr. 4, 5, 6 og 10 og Samrådets organisationer.

6 En arbejdsgiverrege i ophavsretsoven vi skabe tistande i Danmark, hvor industrien sættes over individet Ophavsrettighederne vi sames på få kapitastærke hænder. Disse mediemonopoer vi tage mindre hensyn ti danskernes ønske om den ægte vare og det nære kuturiv. Det vi øge risikoen for, at uafhængig journaistik, kunst og kutur kan bive brugt og misbrugt ti rekamer og kommerciee aktiviteter. En arbejdsgiverrege vi kobe ophavsmanden fra og koncentrere ae ophavsrettighederne på få hænder. Regen vi afskære diaog og styrke den part, der i forvejen indtager den dominerende position. Stærke mediemonopoer vi tage færre hensyn ti æsernes, seernes og kuturbrugernes behov for at få den ægte vare, hvis de er uden med- og modspi fra de ophavsmænd, der everer indhodet. Det vi betyde mindre af det indhod, der afspejer det nære samfundsog kuturiv. Der vi bive skabt yderigere grobund for, at produkter, der aene er båret af kommerciee profithensyn, breder sig på kunstens, forskningens og journaistikkens område. En arbejdsgiverrege vi, uden at den øser påviseige probemer, være en hindring for øsningen af de udfordringer, det danske og de europæiske vidensamfund står overfor. Regen vi fjerne et vigtigt incitament ti diaog, innovation og kreativitet og vi samet set være et sag mod dansk kuturproduktion. En arbejdsgiverrege i Danmark vi forstærke den gobae medieindustris pres på de øvrige ande i Europa for at få amerikanske tistande og svække EU s position i internationae forhandinger. En sådan udviking vi også svække de mange ophavsmænd i USA, Engand og andre dee af verden, som kæmper for at opnå en ovgivning, der i højere grad bygger på individet frem for industrien, sådan som man kender den i det store ferta af andene i Europa. Gædende dansk ret er hovedregen i Europa I næsten samtige ande i Europa opstår ophavsrettighederne hos det enkete individ og overdrages fra dette ved fri aftae. Det gæder også for ansatte ophavsmænd. I Danmark og i de øvrige nordiske ande fastsås det i retspraksis, at arbejdsgiveren erhverver de ophavsrettigheder, der er nødvendige for den ansættende virksomheds sædvanige aktiviteter. Det betyder, at sev når virksomheden ikke har taget spørgsmået om ophavsret op i forhandinger om ansættesesvikårene, opnår virksomheden automatisk ae de rettigheder, der må antages at have været forudsat af parterne. I noge europæiske ande er en sådan hovedrege nedfædet i ovgivningen, fx i Tyskand. Kun i USA opstår rettighederne hos virksomhederne i stedet for hos det enkete individ, og kun i tre vesteuropæiske ande tvangsoverføres de uaktuee og fremtidige udnyttesesrettigheder ti arbejdsgiveren uden forhanding. Kide: Betænkning om revision af ophavsretsovens kapite 3, kapite 2.4. Enig europæisk optræden Foketinget afviste i juni 1995 en arbejdsgiverrege og bekræftede med et bredt ferta den gædende hovedrege i ophavsretsoven. I 1996 bokerede samtige EU-medemsande, herunder Engand, i WIPO for et amerikansk krav om, at en traktat om udøvende kunstnere skue indehode en formodningsrege om rettighedernes overgang ti producenten. En rege, der svarer ti den såkadte arbejdsgiverrege. Indføres en arbejdsgiverrege i Danmark, vi det svække EU-medemsandenes muigheder for at tibagevise tisvarende krav fra USA i fremtiden. Der er ikke, siden det danske foketing og Danmark indtog disse positioner, indtruffet omstændigheder, der kan begrunde, at dansk ophavsret nu ska gå enegang med indførese af en arbejdsgiverrege. Kide: Forsag fremagt af et enigt EU ti den dipomatiske konference i WIPO i 1996 og kapite 3 afsnit

7 En arbejdsgiverrege i ophavsretsoven vi øge risikoen for, at danske produktioner gider ned af troværdigheds-sisken Når journaisters rettigheder og pigter ikke føges ad, biver det svært for brugerne af nyhedsmedierne at vide, om det er uafhængige mennesker med etik og ansvar, der står bag, eer om de i virkeigheden udsættes for skjut rekame, manipuation eer genbrug. Dette vi kunne påvirke eksterne medvirkende, fx eksperter eer kider. Sandsynigheden for misbrug vi reducere disse menneskers yst ti at detage. Den gædende hovedrege sikrer, at ansatte ophavsmænd har indfydese på udnyttesen af deres værker, når disse videreudnyttes uden for den ansættende virksomheds egne medier. Denne medindfydese vi fade bort, hvis en arbejdsgiverrege indføres. Den medindfydese, ophavsmænd og udøvende kunstnere har opnået via aftaer, er centra for, at offentigheden kan stoe på, at kunstnerne, journaisterne, forskerne m.f. står inde for udnytteserne med hee deres personige og professionee integritet. Ophavsretsovens 3 om droit mora giver aene en efterføgende basa sikring mod de værste krænkeser af stoffets og ophavsmandens integritet og oprindese. Det er angt fra tistrækkeigt ti at sikre de ansatte ree medindfydese i kunstneriske eer fagetiske spørgsmå i forbindese med videreudnyttese. De ansatte har brugt deres medindfydese ti at kunne stå inde for øfter ti kider i forbindese med videreudnyttese, og ti at offentigheden får kendskab ti den egentige ophavsmand. Samtidig har de brugt deres medindfydese på at sikre, at stoffet i det hee behandes kunstnerisk, videnskabeigt eer presseetisk forsvarigt. Erfaringer fra ande med en arbejdsgiverrege sandsyniggør, at den mangende medindfydese vi forringe det konstruktive samarbejde om medieudvikingen og den fæes respekt for det kunstneriske eer uafhængige redaktionee stof. Mange års praksis viser, at det er de ansatte, der først biver opmærksomme på, når der sker krænkeser af stoffet fra tredjemands side. Det er også de ansatte, der tager skridt ti at retsforføge krænkeserne. Sagerne viser, at ophavsmændene ikke kunne have gjort dette, hvis de aene var beskyttet af ophavsretsovens 3. Aftaerne beskytter æserne, seerne og kiderne Et biag, produceret af Dansk Journaistforbund og Danske Dagbades Forening i fæesskab opister et udpuk af aftaer, herunder disses bestemmeser om etiske forskrifter, der beskytter stoffet bedre end ophavsretsovens 3 om droit mora. I betænkningen er der tiige optrykt et biag, som redegør for sammenhængen meem journaistens presseetiske pigt og medieretige ansvar, der b.a. modsvares af de rettigheder, som er en føge af ophavsretsbeskyttesen. I biaget nævnes også en ang række eksemper på sager om krænkeser, der er rejst af ansatte ophavsmænd. Kide: Betænkning om revision af ophavsretsovens kapite 3, biagsfortegnesen nr. 2 og 5 samt kapite 4.1 og 4.2 Samrådet for Ophavsrets bidrag. Muhammedtegningerne Fere af de 12, som på Jyands-Postens opfordring everede tegninger af profeten Muhammed, var ansatte og vie være omfattet af den foresåede arbejdsgiverrege. Havde den været gædende i dag, havde tegnerne ikke kunnet sikre sig, at de dødstrusse-fremkadende tegninger kun bev genoptrykt i sober redaktione sammenhæng. Nynne De tre journaister, der har skrevet Nynne-historierne ti Poitiken, er omfattet af en supperende aftae, der giver Poitiken ret ti at videreudnytte teksterne ti bøger, tv-udsendeser m.m. på betingese af, at det sker med respekt for journaisternes personige integritet og andre etiske krav. I kraft af aftaen har Nynne-journaisterne kunnet opnå indfydese på både bog og tv-serie. Havde arbejdsgiverregen været gædende, vie aftaen ikke have eksisteret, og journaisterne vie derfor have været uden indfydese på videreudnyttesen på trods af den stærke personige eksponering af dem i både bog og tvserie. Kide: Journaisterne og Dansk Journaistforbund. Kide: Tegnerne og Dansk Journaistforbund

8 En arbejdsgiverrege i ophavsretsoven sætter forskningsfriheden ud af kraft Danske universiteter i internationa konkurrence Det er en forudsætning for, at danske forskere kan drive forskning på højt, internationat niveau, at de har den nødvendige forskningsfrihed, på inje med deres koeger på udenandske universiteter. En arbejdsgiverrege vi være et avorigt indgreb i forskningsfriheden, som Danmark ikke har råd ti i den internationae konkurrence om at fasthode og titrække de bedste forskere fra hee verden. rigtige forskningsresutater, eer hvordan de i øvrigt ska bedrive deres forskning. Det er en vigtig de af forskningsfriheden, at forskerne sev kan væge, hvor deres forskning mest hensigtsmæssigt ska pubiceres. Forskerne kender deres forskning bedst, og de er bedre ti at vurdere, hvor deres artiker ska offentiggøres end administrative edere på fakuteter m.f. En arbejdsgiverrege vi indebære en avorig forringese af danske universitetsforskeres arbejdsforhod. Det vi kunne gøre det svært at titrække og fasthode kvaificerede forskere i konkurrence med udenandske universiteter. Kide: Nyt fra UBVA, nr. 4, maj På universiteter og andre forskningsinstitutioner skaber forskere øbende værker som ed i deres arbejde, fx videnskabeige artiker, ph.d.-afhandinger, doktordisputatser, hånd- og ærebøger m.m. Efter de gædende reger behoder forskerne sev ophavsrettighederne ti deres videnskabeige værker, fordi det ikke er en de af universiteternes sædvanige virksomhed at udgive dem. Forskerne bestemmer derfor sev, hvornår, hvordan og hvor værkerne ska offentiggøres. Dette er i overensstemmese med den internationae universitetstradition og en centra de af den amindeige forskningsfrihed. Ved siden af deres videnskabeige værker skaber forskere også administrative værker, fx eksamensopgaver, rettevejedninger, ektionskataoger m.m. Udnyttesesrettighederne ti den sags værker går over ti universiteterne ti brug for den sædvanige virksomhed. Hvis der indføres en arbejdsgiverrege, vi universiteter og andre forskningsinstitutioner automatisk få overført ae forskernes ophavsrettigheder, også ti de videnskabeige værker. Det vi bive opfattet som et særdees avorigt indgreb i den amindeige forskningsfrihed og indebære en væsentig forringese af danske forskeres arbejdsforhod. Indfører man en arbejdsgiverrege, vi det kunne få store samfundsmæssige konsekvenser, b.a. fordi det vi kunne få en række forskere ti at forade Danmark ti forde for udenandske forskningsmijøer. Det vi formentig også indebære, at udenandske forskere vi afhode sig fra at arbejde på danske universiteter, hviket vi betyde store tab for dansk forskning. Det betyder, at forskerne ikke bør ade sig diktere, hvike videnskabeige metoder de ska bruge for at nå frem ti de 14 15

9 Om ophavsret i ansættesesforhod Meget ophavsretigt beskyttet materiae skabes af ansatte ophavsmænd som ed i deres arbejde for en arbejdsgiver. Det er den aftae, der reguerer ansættesesforhodet, som er afgørende for, hvor mange ophavsretige udnyttesesrettigheder, der overgår ti arbejdsgiveren. Aftaefriheden er med andre ord udgangspunktet. Er aftaen tavs om rettighedsoverdragesens omfang, går efter retspraksis ae de ophavsrettigheder, der er nødvendige for den sædvanige virksomhed, over ti arbejdsgiveren. De ophavsrettigheder, arbejdsgiveren ikke har brug for ti sin sædvanige virksomhed, biver i denne situation hos ophavsmændene. Hvis arbejdsgiveren med tiden ønsker at iværksætte udnytteser, der igger uden for den sædvanige virksomhed eer uden for den indgåede aftaes rammer, kræver det en forhanding. Den sædvanige virksomhed udviker sig inden for ansættesesaftaens formå dynamisk i takt med den samfundsmæssige og teknoogiske udviking. Arbejdsgiveren får med andre ord under ae omstændigheder de ophavsrettigheder, han har brug for, og som han har betat for. De øvrige ophavsrettigheder biver hos ophavsmændene. Det er sådan i angt de feste europæiske ande, og i Danmark er ordningen en de af den danske forhandingsmode på arbejdsmarkedet. Forskeige medievirksomheder forsøger i denne tid at få indført en»arbejdsgiverrege«. Regen ska medføre, at også ae de uaktuee ophavsrettigheder automatisk ska overgå ti arbejdsgiveren, med mindre andet udtrykkeig er aftat. Hvor den gædende retstistand indehoder et incitament ti, at parterne indgår kare aftaer i forbindese med vidtgående rettighedsoverdrageser, vi den foresåede arbejdsgiverrege udgøre et stærkt incitament for den ene part ti het at undgå forhandingskontakt, idet arbejdsgiversiden ved at nægte forhandinger opnår ret ti ae aktuee som uaktuee og kendte som ukendte udnyttesesrettigheder. Udgivet af Samrådet for Ophavsret, Hjemmeside: Tekstbearbejdning: Lene Rosenmeier. Grafisk produktion: Maarbjerg Grafisk Design. Fere eksemparer kan fås hos Akademikernes Centraorganisation på teefon