REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2013"

Transkript

1 REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2013 Regeringens redegørelse til Folketinget Landdistrikter

2 Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013 Regeringens redegørelse til Folketinget Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, maj 2013 Oplag: 700 Forsidefotos: Colourbox Tryk: Rosendahls ISBN-nr.: (trykt version) ISBN-nr.: (elektronisk version) ISSN: (elektronisk version) Publikationen er tilgængelig på og Publikationen kan bestilles hos: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt København K Tlf.: E-post: side 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 Regeringens initiativer for landdistrikter og yderområder 2.1 Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner 2.2 Infrastruktur 2.3 Bygninger og boliger 2.4 Erhvervsliv og jobskabelse 3 Afgrænsning af landdistrikter og yderområder 4 Status og udviklingstendenser: Demografi 4.1 Befolkningstal 4.2 Køn 4.3 Alder 5 Status og udviklingstendenser: Socio-økonomiske forhold 5.1 Uddannelse 5.2 Beskæftigelse 5.3 Erhvervsstruktur 5.4 Disponibel indkomst 5.5 Statslige arbejdspladser 6 De danske småøer 6.1 Demografi 6.2 Socio-økonomiske forhold Redaktionen er afsluttet den 23. april side 3

4 1. Indledning Regeringen ønsker et Danmark, der hænger sammen. Et Danmark hvor der er fornuftige vilkår for vækst og muligheder for et godt liv i alle dele af landet. I disse år vokser befolkningen i mange større byområder. Modsat oplever flere landdistrikter og yderområder befolkningstilbagegang. Det er tilfældet i Danmark. Og det er tilfældet i de fleste af de lande, som vi plejer at sammenligne os med. De seneste år har også været præget af den økonomiske krise, der har ramt alle egne af landet. Tilsammen gør den demografiske udvikling i landdistrikter og yderområder og den økonomiske krise det vanskeligt at fastholde målsætningen om et Danmark, der hænger sammen. Regeringen holder imidlertid fast. I det seneste halvandet år har regeringen iværksat en række ambitiøse initiativer til gavn for Danmarks landdistrikter og yderområder: Initiativer der imødegår en række centrale udfordringer; og initiativer der gør det muligt at udnytte de mange muligheder og ressourcer, som findes i landdistrikts- og yderområder. Formålet med denne redegørelse er at beskrive disse initiativer og belyse den aktuelle situation og udviklingstendenser i Danmarks landdistrikter og yderområder samt på de danske småøer. Tilsammen skal det bidrage til en konstruktiv og løsningsorienteret debat om potentialer, udfordringer og handlemuligheder. Redegørelsen indledes med en beskrivelse af regeringens initiativer (kapitel 2). Efterfølgende præsenteres den nye geografiske afgrænsning af landdistrikter og yderområder, som redegørelsen bygger på (kapitel 3). Med afsæt i denne afgrænsning beskriver de følgende kapitler den aktuelle situation og udviklingstendenser først i et demografisk perspektiv (kapitel 4) derefter i et socio-økonomisk perspektiv (kapitel 5). Redegørelsen afrundes med en uddybende beskrivelse af den aktuelle situation og udviklingstendenser på de danske småøer (kapitel 6). side 4

5 2. Regeringens initiativer for landdistrikter og yderområder Landdistrikter og yderområder står overfor flere store udfordringer. Den mest markante udfordring er, at flere af områderne mister borgere, mens de store byer vokser. En anden væsentlig udfordring er den aktuelle økonomiske situation, der belaster mange husholdninger, virksomheder og det offentliges økonomi. Til trods for disse vanskelige rammevilkår har regeringen siden sin tiltræden gennemført en lang række ambitiøse initiativer til gavn for landdistrikter og yderområder. Disse initiativer beskrives nedenfor under fire overordnede overskrifter: Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner, Infrastruktur, Bygninger og boliger samt Erhvervsliv og jobskabelse. 2.1 Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner Justering af den kommunale udligning. Regeringen har med støtte fra Enhedslisten gennemført en lovændring, der indebærer, at den kommunale udligning er blevet mere rimelig og rammer mere præcist i forhold til kommunernes udgiftsbehov og således også i højere grad afspejler forholdene for kommunerne i land- og yderområderne. Overordnet er der flyttet ca. 400 mio. kr. fra de større byer til kommunerne i disse områder. Målretning af byfornyelsesindsatsen. Regeringen har med støtte fra samtlige partier i Folketinget gennemført en omprioritering af byfornyelsesrammen, så flere midler målrettes små byer. Der anvendes 75 mio. kr. årligt til denne indsats, hvilket er 52 mio. kr. mere end før lovændringen. Yderligere midler til nedrivning af misligholdte huse på landet. Regeringen har indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at afsætte en pulje til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet på samlet 400 mio. kr. i 2014 og Aftalen indgår som en delaftale om Vækstplan DK. Puljen vil give betydelig bedre muligheder for at imødegå problemer med faldefærdige huse og bidrage til en helhedsorienteret og fremadrettet indsats. Puljen ligger i forlængelse af den netop gennemførte omprioritering af byfornyelsesmidlerne. side 5

6 Målretning af øvrige puljer. Regeringen har målrettet midler til Lokale Aktionsgrupper (LAGer) og landdistriktspuljemidler mod beskæftigelse og turismeindsats. Landdistriktsbestemmelse i planloven. Regeringen har med opbakning fra Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti gennemført en ændring af planloven, så der bl.a. indføres en landdistriktsbestemmelse, der giver kommunerne nye, enklere og forbedrede muligheder for at stimulere bosætning og realisering af erhvervsinitiativer i de vanskeligt stillede dele af landdistrikterne, bl.a. ved at tillade etablering af erhverv og helårsboliger i alle overflødiggjorte bygninger i disse områder. Landdistriktsrejsehold og udbredelse af viden. Regeringen har i regi af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter etableret et Rejsehold for landdistrikter, der kan understøtte bl.a. kommunernes indsats. Samtidig har ministeriet etableret internetportalen livogland.dk, som deler viden om indsatser i landdistrikter og yderområder, så man på tværs af landet kan få glæde af de erfaringer, som andre har gjort. 2.2 Infrastruktur Kollektiv trafik i yderområderne. Regeringen har indgået en trafikaftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der bidrager til forbedring af den kollektive transport i yderområder. Der er bl.a. afsat en ny pulje på 285 mio. kr. over de næste fem år til at forbedre den kollektive trafik i landets yderområder. Puljen kan f.eks. støtte nye busruter og investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kollektive trafik bedre. Bredbånd i alle egne af landet. For at understøtte en veludviklet mobil- og bredbåndsinfrastruktur i hele Danmark har regeringen i forbindelse med auktionen over 800 MHz-frekvenserne stillet krav om dækning med mobilt bredbånd med en oplevet minimumshastighed på 10 Mbit/s i 207 udvalgte postnumre. Postnumrene er udvalgt efter, hvor der er størst behov for at forbedre bredbåndsdækningen. Dækningen med mobilt bredbånd i de udvalgte områder vil blive forbedret løbende frem mod 2015, hvor dækningskravet skal være opfyldt. side 6

7 Bedre bredbånd på Bornholm. Regeringen har indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti og afsat 30 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til sikring af bedre bredbåndsforbindelser på Bornholm. Aftalen indgår som en delaftale om Vækstplan DK. Kystsikring. Som led i Vækstplan DK vil regeringen understøtte den fortsatte kystbeskyttelses- og oprensningsindsats på den jyske vestkyst med samlet set 200 mio. kr. i 2014 og 2015 (primært kyststrækningen Lodbjerg og Nymindegab). Hurtigere offentlig transport mellem landsdelene. Regeringen har reserveret 27,5 mia. kr. til en nyoprettet fond Togfonden DK der skal finansiere et historisk løft af den danske jernbanetrafik. Med fonden vil regeringen gennemføre timemodellen på jernbanen og dermed bringe rejsetiden i tog mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg ned på én time pr. strækning. 2.3 Bygninger og boliger Flexboliger. Regeringen har med støtte fra alle partier bortset fra Enhedslisten gennemført en ændring af boligreguleringsloven, som præciserer kommunernes mulighed for at tillade, at helårsboliger benyttes til fritidsformål og senere uden yderligere ansøgninger vender tilbage til helårsbeboelse. Indsats mod boligspekulanter. Regeringen har sammen med Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti gennemført en ændring af lejeloven. Lovændringen giver bl.a. kommunerne mulighed for at indbringe sager om vedligeholdelsesmangler i meget dårlige lejeboliger og derved modvirke spekulativ udlejning af sådanne boliger. 2.4 Erhvervsliv og jobskabelse Generelle initiativer med særlig betydning i landdistrikterne. Regeringen har indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om bl.a. lavere afgifter på grænsehandelsudsatte varer (ølafgiften sænkes og sodavandsafgiften bortfalder), forøgelse af fradraget for hotelmoms fra 50 til 75 pct. samt lavere afgifter på procesenergi og emballage. side 7

8 Udviklingspakke. Regeringen indgik i marts 2012 en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en udviklingspakke, der forbedrer små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Det kommer virksomheder i hele landet til gode. Styrket finansiering til små og mellemstore virksomheder (Kreditpakken). Regeringen indgik i november 2012 en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en kreditpakke, der styrker især små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. Samlet set danner initiativerne basis for et øget udlån på over 12 mia. kr. fra Det understøtter virksomhedernes udvikling, vækst og jobskabelse. Initiativerne i Kreditpakken er igangsat, og de første lån er bevilliget. side 8

9 3. Afgrænsning af landdistrikter og yderområder Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet en ny model til afgrænsning af landdistrikter og yderområder, som danner udgangspunkt for de statistiske beskrivelser i kapitel 4, 5 og 6. Formålet med den nye model er at opnå en mere præcis afgrænsning af forskellige områdetyper og muliggøre en mere nuanceret beskrivelse af områderne. Af hensyn til præcisionen bliver et områdes status med den nye model fastlagt på sogne- frem for kommuneniveau. Et områdes status fastlægges overordnet med afsæt i to dimensioner. Den ene er en by/land dimension, der måler et områdes andel af borgere i byer med mindst indbyggere. Den anden er en center/periferi dimension, der måler om et givent område ligger tæt på (mindre end 30 minutters kørsel) eller langt fra de største byområder i Danmark. 1 Afgrænsningen omfatter fire typer af sogne: 1. Byområder i eller tæt på de største byer: områder hvor mindst halvdelen af borgerne bor (a) i byer med over indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2. Byområder længere væk fra de største byer: områder hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor (a) i byer med over indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 3. Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4. Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 1. Større byer forstås som de 11 største byområder, samt Hovedstadsområdet: Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør. side 9

10 Da de små danske øer betragtes som særegne områder med særegne udfordringer og muligheder, behandles de som en særskilt type. Således opererer redegørelsen med i alt fem områdetyper. 2 Figur 3.1. viser fordelingen af disse fem områdetyper i Danmark. Hvor ligger områderne? En betydelig del af landet består af landdistrikter længere væk fra de største byer. Det gælder de fleste områder i Nord-, Vest- og Sønderjylland samt Djursland. Der findes i alle disse regioner også byområder længere væk fra de største byer, om end der i Vestjylland er forholdsvis få og i Sønderjylland forholdsvis mange. Landdistrikterne tæt på de største byer danner i Jylland et bælte fra området nord for Aalborg og videre ned til det østjyske bybånd (fra Randers til Kolding) samt omkring Esbjerg og Herning. Det østjyske bybånd rummer hovedparten af byområderne i eller tæt på de største byer i Jylland. På Fyn findes landdistrikterne længere væk fra de største byer overvejende på den sydligste del af øen og på Langeland og Ærø. Landdistrikterne tæt på de største byer dækker den største del af Fyn og strækker sig i et stort areal omkring Odense. På Sjælland rummer det meste af Region Hovedstaden byområder i eller tæt på de største byer. Deres placering afspejler i stort omfang den såkaldte Fingerplan. Roskilde hører også til blandt de største byområder. Områder i umiddelbar nærhed til Roskilde samt de mest vestlige områder i Region Hovedstaden tilhører fortrinsvis kategorien af landdistrikter tæt på de største byer. Den resterende del af Sjælland består primært af landdistrikter længere væk fra de største byer og relativt få byområder længere væk fra de største byer (eksempelvis Vordingborg, Næstved, Slagelse og Kalundborg). De mellemstore danske øer består overvejende af landdistrikter længere væk fra de største byer. Dette gælder eksempelvis Lolland, hvor der også er nogle byområder 2. De danske småøer omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte datamateriale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Årø. side 10

11 længere væk fra de største byer herunder særligt Maribo og Nakskov. På Langeland og på Bornholm er der med Rudkøbing, Rønne og Neksø også enkelte byområder længere væk fra de største byer. Figur 3.1: Danmarkskort over forskellige områdetyper Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik, KRAKs Digitale Vejnet samt data fra Geodatastyrelsen (DAGI, januar 2013). side 11

12 4. Status og udviklingstendenser: Demografi Dette kapitel beskriver status og udviklingstendenser med afsæt i tre demografiske variable: befolkningens størrelse, køn og alder Befolkningstal Tabel 4.1 viser fordelingen af den danske befolkning på de fem områdetyper. Tabel 4.1: Befolkning 1. januar 2013 og udvikling fra fordelt på områdetyper Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik Anm.: Andele i pct. summerer ikke til 100. Dette skyldes, at ca. 0,2 pct. af den danske befolkning ikke kan henføres entydigt til et sogn. Derudover er Christiansøs indbyggere udeladt af analysen. Landdistrikter længere væk fra de største byer dækker den største del af landet, men huser blot 14,3 pct. af befolkningen. På et noget mindre område bor en næsten tilsvarende befolkningsandel (12,7 pct.) i landdistrikter tæt på de største byer. Knap tre fjerdedele (72,7 pct.) af den danske befolkning bor i byområder. Deraf bor 13,6 pct. i byområder længere væk fra de største byer, mens 59,1 pct. bor i eller tæt på de største byer. På småøerne boede der pr. 1. januar mennesker svarende til mindre end én promille af befolkningen. 4 I perioden er den danske befolkning steget med 2,9 pct. Befolkningsudviklingen har imidlertid været negativ i landdistrikterne længere væk fra de største byer (-3,0 pct.), hvor der i perioden er blevet godt færre borgere, og svagt negativ 3. Tabeller, figurer og tal i teksten er baseret på ministeriets beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistisk. 4. Befolkningen på småøerne var på opgørelsestidspunktet endnu ikke opgjort for Derfor afviger opgørelsestidspunktet for det reelle indbyggertal og datagrundlaget for områdetypen småøer, der bygger på data på sogneniveau. Datagrundlaget for småøerne er mindre end det faktiske indbyggertal. Det skyldes, at enkelte småøer ikke har været mulige at isolere fra områder på fastlandet, idet data opgøres på sogneniveau. Datagrundlaget udgør i indbyggere i de betragtede sogne. Dette grundlag betragtes således som repræsentativt for de danske småøer. side 12

13 (-0,2 pct.) i byområderne længere væk fra de største byer. Modsat er det påfaldende, at man i den samme periode har oplevet en betragtelig befolkningsvækst på 2,1 pct. i landdistrikterne tæt på de største byer svarende til knap flere borgere. I byområder i eller tæt på de største byer har befolkningsvæksten været endnu større (5,3 pct.) svarende til godt flere borgere. En tilbagegang i indbyggertallet er med andre ord først og fremmest udtalt i landdistrikterne længere væk fra de største byer. Procentuelt betragtet er tilbagegangen endnu mere udtalt på småøerne, som mellem 2007 og 2013 har oplevet en tilbagegang i befolkningen på over 9 pct. Det bemærkes i den sammenhæng, at flere af de større danske øer (eksempelvis Læsø, Samsø, Langeland, Lolland og Bornholm), som primært rummer landdistrikter længere væk fra de største byer, også oplever en forholdsvis stor befolkningstilbagegang. Ovennævnte er en gennemsnitsbetragtning. Der er markante variationer mellem enkelte områder og landsdele. Således er den nordvestlige del af Jylland (omkring Thy og Mors) og den nordligste del af Jylland særligt ramt af befolkningstilbagegang. Landdistrikter længere væk fra de største byer i den sydøstlige del af Fyn, dele af Djursland, det sydlige Sjælland og omkring Viborg oplever til gengæld en befolkningsfremgang. Om end i et mindre omfang findes der også sådanne eksempler i de fleste andre dele af landet. 4.2 Køn Tabel 4.2 viser andelen af kvinder i de forskellige områdetyper og i landet som helhed. Tabel 4.2: Kønsfordeling (andel kvinder pct.) fordelt på områdetyper 1. januar 2013 Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 13

14 Samlet set er 50,4 pct. af befolkningen kvinder. I byområderne er denne andel imidlertid en smule større. I landdistrikterne er andelen af kvinder lidt lavere. På småøerne er der ligeledes en mindre andel af kvinder end i de øvrige områdetyper. I et landsdelsperspektiv synes det særligt at være områderne langs den jyske vestkyst, det nordligste Fyn, Lolland, samt dele af Sønderjylland, hvor der bor en mindre andel af kvinder. Områderne med den største andel af kvinder findes i og omkring hovedstaden. 4.3 Alder Tabel 4.3 viser befolkningsandele fordelt på fire aldersgrupper. Tabel 4.3: Aldersgrupper (andel i pct.) fordelt på områdetyper, 1. januar 2013 Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik I byområderne i eller tæt på de største byer er aldersfordelingen forholdsvis tæt på landsgennemsnittet. I byområderne længere væk fra de største byer finder man imidlertid en overrepræsentation af borgere over 65 år. I landdistrikter tæt på de største byer ligger andelen af de yngste borgere (0-14 år) over landsgennemsnittet. I landdistrikterne længere væk fra de største byer ser man en overrepræsentation af de ældste borgere. Udfordringer knyttet til en voksende andel af ældre borgere er med andre ord særligt udtalte i områderne landdistrikter og byområder længere væk fra de største byer. Fra et overordnet geografisk perspektiv gælder dette særligt i den nordvestlige del af Jylland og på Fyn. På småøerne adskiller alderssammensætningen sig væsentligt fra de andre områder. Der er således en relativ høj andel af de ældste borgere (over 65 år) og en forholdsvis lav andel af de yngre borgere. Dette gælder også for flere af de større danske øer (Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Fanø, Lolland og Bornholm). side 14

15 5. Status og udviklingstendenser: Socio-økonomiske forhold I dette kapitel beskrives den aktuelle situation og udviklingstendenser med udgangspunkt i fire socio-økonomiske variable: uddannelse, beskæftigelse, erhvervsstruktur og disponibel indkomst. Desuden rummer kapitlet et særskilt afsnit om placeringen af statslige arbejdspladser. 5.1 Uddannelse Tabel 5.1 viser uddannelsesniveauet for befolkningen i aldersgruppen årige i 2012 fordelt på områdetyper. Tabel 5.1: Befolkningens (16-64 årige 1. januar 2012) fordeling (pct.) på højest fuldførte uddannelse fordelt på områdetyper Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik I hele landet har cirka en fjerdedel af denne gruppe en videregående uddannelse. I byområderne i eller tæt på de største byer findes den største andel (29,7 pct.) med en videregående uddannelse. Den mindste andel af borgere med videregående uddannelse findes i landdistrikterne længere væk fra de største byer (18,3 pct.) og dernæst byområderne længere væk fra de største byer (20,8 pct.). I landdistrikterne tæt på de største byer er andelen i denne gruppe også mindre end landsgennemsnittet, men dog større end i landdistrikter og byområder længere væk fra de største byer. Den mindre andel af borgere i landdistrikterne med en videregående uddannelse modsvares af en forholdsvis høj andel af borgere med en er- side 15

16 hvervsfaglig uddannelse. Andelen af borgere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse er størst i byområder og landdistrikter længere væk fra de største byer. 5 I et geografisk perspektiv er det tydeligt, at særligt områder omkring Hovedstaden samt områder omkring Aarhus, huser en stor andel af befolkningen med videregående uddannelse. Generelt afspejler andelen med videregående uddannelse i høj grad byområdernes størrelse. På småøerne er andelen af borgere med en videregående uddannelse kun lidt lavere end landsgennemsnittet. Endvidere er der en relativ høj andel af beboerne, som har gennemført en erhvervsuddannelse. Ser man på udviklingen i perioden , er der i alle områder tendens til stigende uddannelsesniveau. Stigningen foregår en smule hurtigere i byområderne i eller tæt på de største byer, men forskellen i forhold til de andre områder er ikke stor. Den stigende efterspørgsel på veluddannet arbejdskraft modsvares således af et stigende udbud i hele landet. Eksempelvis er andelen af borgere med en videregående uddannelse steget med 2,8 pct. i landdistrikterne længere væk fra de største byer. I byområderne i eller tæt på de største byer er denne stigning til sammenligning på 3,5 pct. 5.2 Beskæftigelse Tabel 5.2. viser forskellige aspekter af beskæftigelsessituationen (beskæftigelsesfrekvens, udvikling i beskæftigelsen, bruttoledigheden) i de forskellige områdetyper og for landet som helhed. Beskæftigelsesfrekvensen viser, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er i beskæftigelse. Som det fremgår af tabel 5.2 var beskæftigelsesfrekvensen for hele landet på 71,4 pct. i I byområder i eller tæt på de største byer findes en forholdsvis stor andel af borgere med en gymnasial uddannelse som højest fuldført uddannelse. Dette skal ses i lyset af, at større byer har flere unge borgere, der efter endt gymnasial uddannelse er flyttet til de større byer for at videreuddanne sig, men endnu ikke har fuldført en erhvervsgivende uddannelse. side 16

17 Beskæftigelsesfrekvensen ligger over landsgennemsnittet i landdistrikter både dem tæt på og længere væk fra de største byer. Mellem 2009 og 2011 har den økonomiske krise medført en faldende beskæftigelsesfrekvens for alle områdetyper. Faldet i beskæftigelsesfrekvensen er mest markant i byområderne længere væk fra de største byer, som også har den laveste gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens. Tabel 5.2: Beskæftigelsesfrekvens (2011), beskæftigelsesudvikling ( ) og ledighed (2011) fordelt på områdetyper (16-64 årige) (pct.) Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal (hhv. RAS og den registerbaserede ledighedsstatistik) fra Danmarks Statistik I hele landet er antallet af beskæftigede i perioden faldet med 5,3 pct. I landdistrikter og byområder længere væk fra de største byer er faldet på henholdsvis 7,8 pct. og 7,1 pct. Faldet i landdistrikterne tæt på de største byer er lidt mindre (-5,9 pct.), og i byområderne i eller tæt på de største byer væsentligt mindre (-4,1 pct.). Som en følge af et færre antal beskæftigede er ledigheden også steget mellem 2009 og Som det fremgår af tabel 5.2 bør det fremhæves, at landdistrikterne og særligt landdistrikterne tæt på de største byer adskiller sig ved et forholdsvist lavt ledighedsniveau. side 17

18 Landets gennemsnitlige ledighed er på 6,0 pct. Ledigheden i landdistrikterne længere væk fra de største byer er ligeledes er på 6.0 pct., mens ledigheden i landdistrikterne tæt på de største byer kun er på 5,0 pct. I et landsdelsperspektiv har den nordvestlige del af Jylland (omkring Thy, Mors, Struer og Thisted) og Lolland oplevet en særlig stor tilbagegang i beskæftigelsen. Kigger man på det aktuelle ledighedsniveau, finder man imidlertid flere byområder i eller tæt på de største byer ikke mindst i hovedstadsområdet blandt områderne med den højeste ledighed. Ledigheden i store dele af Øst- og Vestjylland er i øvrigt forholdsvis lav, mens der i det nordligste og sydligste Jylland samt på Fyn er en forholdsvis høj ledighed. På nogle af de større øer (Bornholm, Lolland, Langeland og Læsø) er ledigheden også relativ høj. Beskæftigelsesfrekvensen på de danske småøer er 66,2 pct., hvilket er noget under landsgennemsnittet. Samtidig er beskæftigelsen faldet med 9,5 pct. i perioden Ledigheden på småøerne er på 6,4 pct. og således også lidt højere end landsgennemsnittet. side 18

19 5.3 Erhvervsstruktur Tabel 5.3 viser, hvordan de beskæftigede i 2011 fordelte sig på erhvervsgrupper i de forskellige områdetyper. 6 Tabel 5.3: Erhvervsstruktur (procentvis fordeling af beskæftigede i 2011) fordelt på områdetyper (bopælsadresse) Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik På landsplan er 45,8 pct. beskæftiget i serviceerhverv, som i alle områdetyper udgør den største erhvervsgruppe. Andelen i byområderne i eller tæt på de største byer er dog med 50,5 pct. væsentligt større end i de øvrige områder. Den næststørste erhvervsgruppe er beskæftiget i offentlig administration, undervisning og sundhed, som på landsplan udgør en tredjedel af de beskæftigede. Andelen i denne erhvervsgruppe er større i byområderne end i landdistrikterne. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at der i byområder længere væk fra de største byer er en relativ høj andel af beskæftigede i denne erhvervsgruppe. 6. Den viste erhvervsstruktur beskriver, hvad beboerne i området er beskæftiget med. Det er således ikke nødvendigvis en afspejling af erhvervsstrukturen for områdets arbejdspladser, da beboere kan arbejde i andre områder, end hvor de er bosat. side 19

20 Andelen af beskæftigede i de primære erhverv er naturligt nok størst i landdistrikterne. Særligt i landdistrikterne længere væk fra de største byer og på småøerne er denne erhvervsgruppe forholdsvis stor (henholdsvis 7,0 pct. og 10,4 pct.). Andelen af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen samt i industrierhvervene er også relativ stor i landdistrikterne længere væk fra de største byer (henholdsvis 8,5 pct. og 15,9 pct.) og landdistrikterne tæt på de største byer (henholdsvis 8,1 pct. og 15,4 pct.). I byområderne længere væk fra de største byer er der en tilsvarende andel beskæftiget i industrierhvervene, mens der i byområderne i eller tæt på de største byer er en forholdsvis lille andel beskæftiget i industrien. Erhvervsstrukturen på småøerne minder mest om erhvervsstrukturen i landdistrikterne længere væk fra de største byer, dog med den forskel at en endnu større andel er beskæftiget i de primære erhverv og relativt få i industrierhvervene. Den nordvestlige del af Jylland er et eksempel på et område med relativ stor beskæftigelse i de primære erhverv. Dette område er samtidig kendetegnet ved en relativ stor andel af beskæftigede i industrierhvervene. 5.4 Disponibel indkomst Tabel 5.4 viser udviklingen i den disponible indkomst pr. indbygger mellem 2007 og Tabel 5.4: Disponibel indkomst (2011 priser) fordelt på områdetyper, Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 20

21 Den gennemsnitlige disponible indkomst i Danmark er på godt kr. i Gennemsnitligt betragtet ligger de disponible indkomster i byområder i eller tæt på de største byer over dette landsgennemsnit, mens de øvrige områder ligger under. Landdistrikter længere væk fra de største byer har det laveste gennemsnit og dernæst byområderne længere væk fra de største byer. Gennemsnitligt er den disponible indkomst i hele landet steget med 0,4 pct. mellem 2007 og Dette dækker imidlertid over en relativ stor vækst (0,9 pct.) i byområderne i eller tæt på de største byer. Modsat har der været et fald i byområderne længere væk fra de største byer og landdistrikter længere væk fra de største byer på hhv. 0,9 pct. og 0,8 pct. Landdistrikterne tæt på de største byer har oplevet en relativ beskeden vækst. Overordnet set har alle områder oplevet et fald i den disponible indkomst i perioden , hvorefter niveauet fra efterhånden er nået tilbage på niveau med 2007, dog med et beskedent fald fra Denne udvikling kan observeres i alle områdetyper, om end i mindre grad i byområderne og landdistrikterne længere væk fra de største byer, hvor de disponible indkomster stadig ligger en smule under niveauet i På småøerne er den gennemsnitlige disponible indkomst lavere end i de øvrige områder. Det skal dog samtidig bemærkes, at stigningen i den disponible indkomst på øerne i perioden har været forholdsvis stor. På de større danske øer med undtagelse af Fanø er den disponible indkomst ligeledes relativt lav. Det er også tilfældet for områderne omkring Thy og Mors og Nordvestjylland. Store dele af Fyn og Sønderjylland er også kendetegnet ved et forholdsvist lavt gennemsnitligt indkomstniveau. 5.5 Statslige arbejdspladser Det kan have en betydning for et områdes udvikling og vækst, at der findes statslige arbejdspladser i umiddelbar nærhed. Beslutninger om placering af statslige arbejdspladser tages på baggrund af flere hensyn. Udover hensynet til konkrete områders beskæftigelse og økonomi gælder eksempelvis hensyn til mulighederne for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, adgang til de daglige samarbejdspartnere samt økonomiske hensyn. Disse hensyn betyder også, at der vil være en naturlig tendens til at (større) side 21

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET Regional- og

Læs mere

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTSPOLITISK REDEGØRELSE 2014 Regeringens redegørelse til Folketinget

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTSPOLITISK REDEGØRELSE 2014 Regeringens redegørelse til Folketinget REGIONAL- OG LANDDISTRIKTSPOLITISK REDEGØRELSE 2014 Regeringens redegørelse til Folketinget REDEGØRELSE Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014 Regeringens redegørelse til Folketinget Udgivet

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der kan

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Borgmester Tove Larsen Aabenraa Kommune MINISTEREN. Kære borgmester

Borgmester Tove Larsen Aabenraa Kommune MINISTEREN. Kære borgmester Borgmester Tove Larsen Aabenraa Kommune MINISTEREN Dato: 2. juli 2013 Kære borgmester Som opfølgning på borgmestermødet den 24. maj her i ministeriet vil jeg gerne udtrykke min store glæde over den positive

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

10 GODE RÅD TIL LANDDISTRIKTSUDVIKLING Regeringsinitiativer til brug for kommunernes udviklingsindsats i landdistrikterne

10 GODE RÅD TIL LANDDISTRIKTSUDVIKLING Regeringsinitiativer til brug for kommunernes udviklingsindsats i landdistrikterne 10 GODE RÅD TIL LANDDISTRIKTSUDVIKLING Regeringsinitiativer til brug for kommunernes udviklingsindsats i landdistrikterne RÅDGIVNING 10 gode råd til landdistriktsudvikling Regeringsinitiativer til brug

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Statusrapport omfattende år 2012 om gennemførelse af det danske ELFUL landdistriktsprogram 2007-2013.

Statusrapport omfattende år 2012 om gennemførelse af det danske ELFUL landdistriktsprogram 2007-2013. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 27. juni 2013, J.nr. 3601- Statusrapport omfattende år 2012 om gennemførelse af det danske ELFUL landdistriktsprogram 2007-2013. Indholdsfortegnelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

REDEGØRELSE OM DE SMÅ ØER REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET. April 2011

REDEGØRELSE OM DE SMÅ ØER REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET. April 2011 REDEGØRELSE OM DE SMÅ ØER REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET April 2011 Redegørelse om de små øer Udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

DLG Servieaftaler Privat

DLG Servieaftaler Privat DLG Servieaftaler Privat Samlet oversigt over alle serviceaftaler til private 1. Generelt om serviceaftaler... 1 Få den serviceaftale der passer til dit behov for sikkerhed.... 1 2. Serviceaftale på Fastnet...

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK IV.1 Indledning Geografiske indkomstforskelle i Danmark Erhvervsudviklingen har betydning for, hvor vi bor Geografisk afgrænsning af yderområder Danmark er et lille land,

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere