P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

Transkript

1 Ærø Kommune

2 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

3 Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Ærø Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling 10 #5 Befolkningens øvrige demografiske karakteristika 14 #6 Til- og afgang fra befolkningen 16 #7 Befolkningens ressourcer og beskæftigelse 20

4 4 P Å F O R K A N T Indledning Dette analysenotat afdækker en række forhold omkring demografien, befolkningens ressourcer og beskæftigelse i Ærø Kommune. Analyserne uddyber og supplerer allerede eksisterende viden på området, med et specifikt fokus på Ærø Kommune. Målet med analyserne er at støtte op om de processer, der iværksættes i kommunen i forbindelse med deltagelse i kampagnen På forkant. Der udarbejdes tilsvarende analyser for alle øvrige kommuner, som har projekter med i kampagnen. For at sikre sammenlignelighed på tværs af kommuner, opbygges alle rapporterne efter den samme skabelon og med samme metode til at analysere interne forskydninger i kommunerne. Analyserne i de kommunespecifikke rapporter følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark. Analyserne er hovedsageligt baseret på specialopgørelser udarbejdet af KL s Analyseenhed via Danmarks Statistiks Forskerservice samt opgørelser foretaget på Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige data (Statistikbanken). Rapporten indeholder tre sammenligningsgrupper. Det drejer sig om Danmark som helhed, de 20 kommuner som er med i kampagnen, samt nabokommunerne. De 20 kommuner i kampagnen er: Faxe Frederikshavn Faaborg Midtfyn Gribskov Guldborgsund Halsnæs Jammerbugt Lejre Lemvig Mariagerfjord Morsø Nordfyns Struer Syddjurs Thisted Tønder Varde Vesthimmerlands Vordingborg Ærø

5 Ærø Kommune 5 OM KAMPAGNEN På forkant er en kampag ne, der skal styrke tilpasning, omstil ling og udvikling i områderne uden for de større byer - til gavn for hele landet. tager afsæt i et nøgternt og realistisk syn på fremti dens udfordringer og sætter fokus på hver enkelt kommunes særlige udfor dringer og potentialer. Læs om strategiprojekterne på kampagnens hjemmeside: Kampagnen støtter udvikling af langsigtede strategiplaner i 20 kommuner, og hertil kommer 6 pilotprojekter. Fælles for alle strate giprojekterne er, at de På forkant skal bidrage til at nuancere synet på områder udenfor for de store byer og vise nye veje til en realistisk og positiv omstilling frem mod 2030.

6 6 P Å F O R K A N T Den lokale udvikling i Ærø Kommune Ærø Kommune er geografisk placeret i Det Sydfynske Øhav. Kommunen består af seks sogne. Alle sognene er ifølge Landdistriktsredegørelsen defineret som landdistrikter længere væk fra de største byer. Definitioner på de forskellige områdetyper findes i bilag 1. For at give et billede af forskellene mellem land- og byområderne i kommunen, afviges i denne rapport fra den generelle tilgang. Byen Marstal er næsten stor nok, til at sognet bliver kategoriseret som et byområde, og derfor betragtes det i denne analyse som et bysogn. De resterende sogne vedbliver med at være defineret som landområder, jf. figur 1. Sognene bruges som afgrænsning i analyserne til at afdække de interne forskelle og forskydninger. CENTRALE EKSISTERENDE ANALYSER PÅ OMRÅDET Der findes en række analyser af udviklingen i de danske kommuner. Eksisterende analyser giver dog ikke detaljerede opgørelser over de interne forskelle mellem forskellige områder af de enkelte kommuner. Derved adskiller det analytiske fokus sig fra nærværende rapport, som giver et mere nuanceret billede af de overordnede temaer behandlet i tidligere analyser. Af eksisterende analyser kan især nævnes: Rapporten Det lokale Danmark er som nærværende rapport udgivet i regi af På forkant. Den tegner de overordnede konturer af den lokale udvikling af en række demografiske parametre og andre typer af opgørelser. Der indgår opgørelser fordelt på land- og byområder på et overordnet kommuneniveau. Til sammenligning gør nærværende rapport brug af nyere versioner af data, hvorfor enkelte resultater kan have udviklet sig lidt i forhold til Det lokale Danmark. Analyserapporten Danmark i forandring udvikling i lokal balance, udgivet af KL, afdækker en lang række demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske forhold for kommunerne. Der indgår et stort antal analyser, som i hovedsagen er på kommuneniveau.

7 Ærø Kommune 7 Byområde Landdistrikter Figur 1 Sogneinddelingen af Ærø Kommune Kilde: Sogneinddelingen fra Landdistriktsredegørelsen Bem.: For at give et billede af forskel lene mellem land- og byområderne i kommunen, afviges i denne rapport fra den generelle tilgang. Byen Mar stal er næsten stor nok, til at sognet bliver kategoriseret som et byområde, og derfor betragtes det i denne analy se som et bysogn. PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL DEN OVERORDNEDE RAPPORT En række af de karakteristika, som er afdækket i den overordnede rapport, genfindes også på det helt lokale niveau i Ærø Kommune. Blandt de centrale hovedpunkter i den overordnede rapport, som er særligt relevante at kommentere på her, er: Folketallet i Ærø Kommune har været faldende i perioden Det er en situation, som ligner situationen i Langeland, Samsø og Læsø Kommuner. Der pågår i landet som helhed en dobbelturbanisering, med en overordnet trend med befolkningsforskydninger mod de største byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det oplever Ærø Kommune ved, at folketallet falder mindre i Marstal end i resten af kommunen. Gennemsnitsalderen i Ærø Kommune er de senere år steget dobbelt så meget som for befolkningen i Danmark generelt (2,2 år ctr. 1,1 år). Som for hele landet er bybefolkningen i Ærø Kommune yngre end landbefolkningen. Det forholder sig modsat for de 20 kommuner i På forkant set under ét. Indvandrere og efterkommere søger generelt mod byerne, både på nationalt plan og lokalt. For Ærø Kommune afspejler det sig i, at andelen af indvandrere og efterkommere er relativt høj i Ærøskøbing Sogn. Tendensen gør sig dog ikke gældende i Marstal Sogn, hvor der bor en relativ lille andel indvandrere og efterkommere.

8 8 P Å F O R K A N T Befolkningens størrelse Ærø Kommune er, med knap borgere, befolkningsmæssigt betydelig mindre end gennemsnittet for danske kommuner på indbyggere. Siden 2008 har folketallet i Ærø været faldende. I 2008 boede der godt personer. Det svarer til et fald på 6,5 pct. i perioden Det seneste år er folketallet faldet med 1,8 pct., svarende til omkring 120 personer, jf. tabel 1. Til sammenligning har nabokommunerne Langeland og Svendborg ligeledes oplevet befolkningsnedgang i perioden Det samme har sammenligningskommunen Samsø. Byområderne har haft et fald på 1,6 pct. fra 2014 til 2015, jf. tabel 1. Til sammenligning har Danmark generelt haft en stigning i antallet af personer bosat i byområder på 0,9 pct. det seneste år. Landområderne i Ærø Kommune har oplevet det største fald i folketallet på 2,0 pct. fra 2014 til 2015, hvor Danmark generelt har oplevet et fald på 0,2 pct. Det største sogn i Ærø Kommune er Marstal Sogn, hvor 46,9 pct. af kommunens befolkning bor, jf. figur 2 og tabel 2. Dernæst kommer Ærøskøbing og Rise Sogn, hvor hhv. 15,3 pct. og 13,7 pct. af befolkningen bor. Der pågår i landet som helhed og for de fleste af de øvrige kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, en dobbelturbanisering, med en overordnet trend med befolkningsforskydninger mod de største byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det oplever Ærø Kommune ved, at folketallet falder mindre i Marstal end i resten af kommunen, jf. tabel 1. Derudover oplever Ærø Kommune, at en større andel af deres borgere bor i Marstal og Ærøskøbing Sogne, som inkluderer de to største byer i kommunen, jf. tabel 2. I Marstal og Ærøskøbing Sogne er andelen af befolkningen steget med hhv. 0,3 procentpoint og 0,5 procentpoint fra 2008 til 2015, jf. tabel 2. Der er derimod sket et fald i andelen af befolkningen i Søby og Bregninge Sogn med hhv. 0,5 procentpoint og 0,8 procentpoint. Andelen af kommunens befolkning bosat i Rise og Tranderup Sogn er steget med 0,2 procentpoint fra 2008 til 2015.

9 Ærø Kommune Figur 2 Andel af befolkningen bosiddende i sognene i Ærø Kommune i pct., Ærø Kommune Danmark Områdetype Befolkningen Udviklingen Befolkningen Udviklingen Byområder ,6 pct ,9 pct. Landområder ,0 pct ,2 pct. Ialt ,8 pct ,6 pct. Tabel 1 Folketal 2015 og udviklingen for Ærø Kommune og Danmark samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen. Bem.: Småøerne, jf. bilag 1 for en definition, er medregnet under landdistrikterne. Bopælsadresser, som ikke kan henføres til et sogn (det drejer sig om ca borgere, svarende til 0,4 pct. af befolkningen), er fordelt proportionelt mellem land- og byområderne, så folketallet for Danmark passer med Statistikbanken. Sogn Andel i 2008 Andel i 2015 Marstal Sogn 46,6 pct. 46,9 pct. Ærøskøbing 14,8 pct. 15,3 pct. Rise (sogn mellem Marstal og Ærøskøbing) 13,5 pct. 13,7 pct. Søby (det vestligste sogn) 11,0 pct. 10,5 pct. Bregninge (sogn øst for Søby) 8,6 pct. 7,8 pct. Tranderup (sogn øst for Bregninge) 5,6 pct. 5,8 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Tabel 2 Udvikling i den relative fordeling af Ærø Kommunes befolkning

10 10 P Å F O R K A N T Befolkningens aldersfordeling Gennemsnitsalderen i Ærø Kommune er 50,9 år. Sammenlignet med Langeland og Samsø er dette den højeste gennemsnitsalder. På Langeland og Samsø er de i gennemsnit over 0,7 år yngre, nemlig hhv. 50,1 år og 50,2 år. I nabokommunen Svendborg er borgerne i gennemsnit 43,4 år. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for de 20 kommuner i kampagnen 44,1 år, og 41,1 år i hele landet jf. tabel 3. Der er en vis variation i gennemsnitsalderen for de forskellige områder af kommunen. Befolkningen i byområderne er gennemsnitligt 1,4 år yngre end befolkningen i landområderne, jf. tabel 3. For de 20 kommuner under ét forholder det sig omvendt; her er befolkningen bosat i byområderne ældre end befolkningen bosat i landområderne. Befolkningen i Søby og Ærøskøbing Sogn er gennemsnitligt ældre end resten af befolkningen i Kommunen, jf. figur 3. I Ærøskøbing Sogn er de f.eks. 56,8 år i gennemsnit, mens de i Tranderup Sogn (sogn mellem Bregninge og Rise) er 46,2 år i gennemsnit, hvilket er sognet med den laveste gennemsnitsalder. Som det er tilfældet for Danmark som helhed, er befolkningen i Ærø Kommune også gennemsnitligt blevet ældre. Fra 2008 til 2015 er gennemsnitsalderen blandt kommunens borgere steget med 2,2 år. Til sammenligning har Langeland og Samsø haft en endnu større stigning i gennemsnitsalderen på hhv. 2,8 år og 3,2 år. Nabokommunen Svendborg har haft en stigning på 2,0 år. På landsplan er der sket en stigning i gennemsnitsalderen på 1,1 år, dvs. at Ærø Kommune har haft en dobbelt så stor stigning i gennemsnitsalderen som hele landet. Alle sogne i Ærø Kommune har oplevet stigende gennemsnitsalder, jf. figur 4. Bregninge Sogn har haft den største stigning i gennemsnitsalderen på 5,4 år, mens de i Tranderup har haft den mindste stigning på 0,9 år.

11 Ærø Kommune 11 Områdetype Gennemsnitsalder i For de 20 For Danmark Ærø Kommune kommuner Byområder 50,2 år 44,6 år 40,6 år Landområder 51,6 år 43,6 år 42,4 år I alt 50,9 år 44,1 år 41,1 år Tabel 3 Gennemsnitsalderen for befolkningen, 2015 samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen Figur 3 Gennemsnitsalderen i befolkningen, Figur 4 Udviklingen i gennemsnitsalderen

12 12 P Å F O R K A N T Forklaringen bag befolkningens gennemsnitsalder er aldersfordelingen i befolkningen. Herunder spiller det en betydelig rolle, hvor mange ældre og hvor mange børn, der er i befolkningen. Ældre over 65 år udgør 33,6 pct. af befolkningen i Ærø Kommune, mens det for Danmark som helhed er 18,6 pct. Sammenlignet med Langeland og Samsø er andelen af ældre relativt højt. På Langeland og Samsø udgør de ældre omkring 31,4 pct. I nabokommunen Svendborg udgør de ældre 21,5 pct. Der er store forskelle på, hvor mange ældre, der er i forskellige egne af kommunen, jf. figur 5. Sogne med en lav gennemsnitsalder, jf. figur 3, er også kendetegnet ved, at borgere over 65 år udgør en relativt mindre andel af befolkningen sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Tilsvarende gælder, at sogne med en relativt høj gennemsnitsalder har relativt mange borgere over 65 år. Børn i alderen 0-14 år udgør 11,1 pct. af befolkningen i Ærø Kommune. Sammenlignet med Langeland og Samsø er dette en lav andel. På Langeland og Samsø udgør børnene hhv. 11,8 pct. og 12,6 pct. I nabokommunen Svendborg udgør børnene 16,2 pct. Til sammenligning er der 17,0 pct. børn i den danske befolkning som helhed, mens der blandt befolkningen i de 20 kommuner i kampagnen er gennemsnitligt 16,2 pct. børn. Der er betydelig variation i andelen af børn i befolkningen for forskellige egne af Ærø Kommune, jf. figur 6. Typisk gælder, at jo lavere andel ældre, der er i sognet, jf. figur 5, jo større andel udgøres af børn. Dette gør sig også gældende på Ærø, hvor Tranderup og Rise Sogn (de to midter sogne) har en relativ høj andel børn. Omvendt gælder, at jo relativt flere ældre, der er i sognet, jo færre børn er der. Det ses i Søby og Ærøskøbing Sogn. Andelen af børn, jf. figur 6, kombineret med den geografiske fordeling af befolkningen, jf. figur 2, giver sig udslag i, hvor mange børn, der bor i de forskellige egne af kommunen, jf. figur 7. Selvom andelen af børn i Marstal Sogn kun er gennemsnitlig for kommunen, så er antallet af børn alligevel højt, da der bor en relativt stor del af kommunens befolkning her.

13 Ærø Kommune Figur 5 Andel af befolkningen, som udgøres af ældre over 65 år i pct., Figur 6 Andel børn 0-14 år i pct., Figur 7 Antal børn 0-14 år, 2015

14 14 P Å F O R K A N T Befolkningens øvrige demografiske karakteristika Ærø Kommunes befolkning består i 2015 af 5,6 pct. indvandrere og efterkommere og 94,4 pct. med dansk oprindelse. Sammenlignet med nabokommunen Langeland er dette en relativ høj andel. På Langeland udgør indvandrere og efterkommere omkring 5,1 pct. Sammenlignes der med Samsø og Svendborg Kommuner er det en relativ lav andel, for i disse to kommuner udgør indvandrere og efterkommere hhv. 7,1 og 7,2 pct. af befolkningen. For Danmark som helhed gælder, at 11,6 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, mens andelen for de 20 kommuner i kampagnen under ét er 6,4 pct. Indvandrere og efterkommere søger typisk mod byområderne. Det er en overordnet tendens, som gør sig gældende for de fleste kommuner i Danmark. For Ærø Kommune afspejler det sig i, at andelen af indvandrere og efterkommere er høj i Ærøskøbing Sogn, jf. figur 8. I Ærøskøbing Sogn udgør indvandrere og efterkommere 7,2 pct. af befolkningen. Den overordnede tendens gør sig ikke gældende i Marstal Sogn, hvor kun 4,6 pct. af befolkningen er indvandrere og efterkommere. Et andet sogn med en høj andel af indvandrere og efterkommere er Bregninge Sogn med 9,4 pct. Familiestrukturen i befolkningen kan udtrykkes på mange måder. I det følgende laves en opgørelse over andelen af den voksne befolkning, som er enlig, jf. figur 9. For Ærø Kommune som helhed er 38,1 pct. af de voksne enlige, hvilket er en høj andel sammenlignet med nabokommunerne Langeland og Svendborg. I Langeland og Svendborg Kommuner er hhv. 34,7 pct. og 34,2 pct. enlige. På Samsø er andelen 37,2 pct. Den højere andel af enlige i Ærø Kommune hænger naturligt sammen med, at risikoen for at blive enlig stiger, jo ældre man bliver. Der er 35,3 pct. enlige voksne i landet som helhed, mens det kun er 30,8 pct. samlet set for de 20 kommuner, som deltager i På forkant kampagnen. Der er relativt mange enlige voksne i Marstal og Ærøkøbing Sogn, jf. figur 9. Modsat er der få enlige i Bregninge og Rise Sogn.

15 Ærø Kommune Figur 8 Andel indvandrere og efterkommere i pct., Figur 9 Andel enlige voksne 18+ i pct., 2015 Bem.: Antal enlige voksne er beregnet blandt alle 18+.

16 16 P Å F O R K A N T Til- og afgang fra befolkningen Befolkningen får tilgang af borgere i form af fødsler og tilflytning fra andre kommuner samt indvandring fra udlandet, og afgang i form af dødsfald og fraflytning til andre kommuner samt udvandring til udlandet. Størrelserne af til- og afgange de senere år for Ærø Kommune er præget af et fødselsunderskud, dvs. færre fødsler end dødsfald, og en nettotilflytning, med flere til- end fraflyttere, jf. tabel 4. Samlet set er folketallet faldet med 6,5 pct. fra 2008 til Langeland, Samsø og Svendborg Kommuner er alle karakteriseret ved at have et fødselsunderskud samt nettofraflytning i perioden , hvilket har resulteret i befolkningsnedgange. Langeland og Samsø har haft en befolkningsnedgang på hhv. 8,0 pct. og 8,6 pct. i perioden Dermed har begge kommuner haft et større fald i befolkningstallet end Ærø Kommune. Svendborg Kommune har i samme periode haft et fald i befolkningen på 1,8 pct. Ærø er dog den kommune blandt sammenligningskommunerne, der i øjeblikket (fra 2014 til 2015) oplever det største fald i befolkningstallet. Ærø Kommune har i alle årene i perioden haft et fødselsunderskud, med flere dødsfald end fødsler. Samlet set har der for perioden været et fødselsunderskud på omkring 500 personer, jf. tabel 4. I perioden havde Ærø Kommune en nettotilflytning med omkring 210 flere til- end fraflyttere i denne periode. Den positive ten-dens vendte dog i 2012 og siden 2012 har der været flere fra- end tilflyttere. I perioden har der været omkring 150 flere fra- end tilflyttere. Samlet set har der for perioden været en nettotilflytning på om-kring 60 borgere, jf. tabel 4. Ærø Langeland Svendborg Samsø Danmark Befolkning primo Antal fødsler Antal dødsfald Nettotilflytning Nettofraflytning Befolkning primo Tabel 4 Befolkningsregnskab Ærø Kommune Kilde: Statistikbanken, fodie, fod, dod

17 Ærø Kommune Figur 10 Antal fødsler pr borgere, gennemsnit for Bem.: Fødselshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. FØDSLER Der blev i 2014 født 31 børn i Ærø Kommune. Det svarer til, at der fødes 4,8 børn pr indbyggere. Kun sammenligningskommunen Samsø har et lavere antal fødsler pr indbyggere på 3,7 børn. I Langeland og Svendborg Kommuner fødes der hhv. 5,8 børn og 7,8 børn pr indbyggere. For de 20 kommuner, der er med i kampagnen set under ét, blev der i 2014 født 7,7 børn pr indbyggere, mens det for hele Danmark er 10,1 børn. I forhold til at vurdere, hvorvidt et fødselstal er højt eller lavt, relateres antal fødsler til middellevetiden. Der gives derved en indikation af befolkningens mulighed for at reproducere sig selv. Med en fødselsrate på kun 4,8 børn pr borgere, skal hver nyfødt i gennemsnit leve 206,2 år for, at befolkningen kan reproducere sig selv. Fødselstallet er dermed ikke højt nok til, at befolkningen i Ærø Kommune kan reproducere sig selv. Ærø Kommune har ikke haft en holdbar reproduktionsrate det seneste årti, som afdækket i hovedrapporten Det lokale Danmark. Det er en situation, som kommunen har tilfælles med samtlige øvrige deltagende kommuner i kampagnen På forkant. Hvornår der sidst blev født tilstrækkeligt mange børn i Ærø Kommune til at fastholde folketallet, er ikke afdækket, idet analysen ikke går længere tilbage end Fødselstallet varierer betydeligt mellem de forskellige områder i kommunen, jf. figur 10. Der blev født flest børn pr indbyggere i Rise og Tranderup Sogn. Der fødes færrest børn i de vestligste sogne Søby og Bregninge. Det skal ses som en afspejling af, at der i pågældende områder bor relativt mange ældre i området, jf. figur 5. Fødselsraterne giver en indikation af, hvad, der kan forventes i forhold til det fremtidige børnetal. Således vil lave fødselsrater, alt andet lige, betyde faldende folketal de kommende år. Omvendt for områder med høje fødselsrater.

18 18 P Å F O R K A N T DØDSFALD I 2014 var der i Ærø Kommune 15,0 dødsfald pr borgere. På Samsø var der hele 17,3 dødsfald pr borgere. I Langeland og Svendborg Kommuner var antallet af døde pr borgere lavere end på Ærø, her var det hhv. 14,6 dødsfald og 10,9 dødfald. Til sammenligning var der for landet som helhed og de 20 kommuner i kampagnen 9,1 henholdsvis 11,0 dødsfald pr borgere. Antal dødsfald i befolkningen følger i vid udstrækning antal ældre. Det gælder såvel i sammenligning mellem kommuner som inden for kommunen. Det er således også sogne med relativt mange ældre, jf. figur 5, som har relativt mange dødsfald i befolkningen, jf. figur 11. Det gælder især for Ærøkøbing Sogn. Samtidig er de børnerige egne naturligt præget af relativt få dødsfald. Det drejer sig især om Rise Sogn (sogn mellem Ærøskøbing og Marstal), jf. figur 6 og 11. FLYTTEMØNSTRE Der var i 2014 knap 60 flere fraflyttere end tilflyttere, jf. tabel 5 og tabel 6. Flere fra- end tilflyttere gør sig gældende både for by- og landområderne i Ærø Kommune. I 2014 flyttede omkring 140 personer til et landområde på Ærø, mens omkring 190 personer flyttede til et byområde. Gennemsnitsalderen for til- og fraflyttere i Ærø Kommune er stort set den samme, tilflytterne er 0,1 år ældre end fraflytterne. Der er dog stor forskel mellem land- og byområderne. Tilflytterne til landområderne er gennemsnitlig 5,5 år ældre end fraflytterne fra landområderne, mens det omvendte gør sig gældende for byområderne, hvor tilflytterne er 3,9 år yngre end fraflytterne.

19 Ærø Kommune Figur 11 Antal dødsfald pr borger, gennemsnit for Bem.: Dødshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. Område Antal tilflyttere Gennemsnitsalder for tilflyttere Landområder ,1 Byområder ,7 I alt ,5 Tabel 5 Karakteristik af tilflytterne til Ærø Kommune, 2014 Område Antal fraflyttere Gennemsnitsalder for fraflyttere Landområder ,6 Byområder ,6 I alt ,4 Tabel 6 Karakteristik af fraflytterne fra Ærø Kommune, 2014

20 20 P Å F O R K A N T Befolkningens ressourcer og beskæftigelse Et mål for befolkningens ressourcer er det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder år. I Ærø Kommune har 77,2 pct. af borgerne i aldersgruppen år en uddannelse udover grundskolen. Sammenlignet med Langeland og Samsø er det relativt højt. På Langeland og Samsø er det hhv. 69,1 pct. og 74,4 pct. af borgerne i alderen år, der har en uddannelse udover grundskolen. For nabokommunen Svendborg er det 79,2 pct. For Danmark som helhed er andelen 76,7 pct., og andelen er 77,7 pct. for de 20 kommuner i kampagnen set under ét. Der er en vis variation i uddannelsesniveauet mellem de forskellige geografiske egne af kommunen. Relativt færrest med en uddannelse udover grundskolen findes i Søby og Rise Sogn, jf. figur 12. I Marstal og Tranderup Sogn er der relativt mange med uddannelse udover grundskolen. Blandt dem med en uddannelse udover grundskolen i Ærø Kommune, har 63,6 pct. en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. På Langeland er det hele 71,9 pct., mens det på Samsø er ca. samme niveau som på Ærø, nemlig 61,4 pct. I nabokommunen Svendborg er det kun 53,2 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Der er relativt flere med en erhvervsuddannelse i Søby og Rise Sogn, jf. figur 13. De laveste andele findes i Ærøskøbing og Bregninge Sogn. Til sammenligning er der for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, 62,7 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen for landet som helhed er 49,6 pct.

21 Ærø Kommune Figur 12 Andel i den erhvervsaktive alder år med uddannelse udover grundskolen i pct., Figur 13 Andel af dem med uddannelse udover grundskolen år, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, i pct., 2015

22 22 P Å F O R K A N T BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE FORHOLD Blandt de årige i Ærø Kommune er 66,6 pct. i beskæftigelse. På Langeland er det stort set samme andel, nemlig 66,1 pct. På Samsø er 73,4 pct. af de årige i beskæftigelse. I nabokommunen Svendborg er det 69,4 pct. For Danmark som helhed er andelen 73,0 pct., mens gennemsnittet for de 20 kommuner, som deltager i På forkant, er 73,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er højest i Rise og Tranderup Sogn, jf. figur 14. I Tranderup Sogn var der også en relativt stor andel med en uddannelse udover grundskolen, jf. figur 12. Beskæftigelsesfrekvensen er lavest i sognene Marstal og Ærøskøbing. De beskæftigede i Ærø Kommune pendler i gennemsnit længere end beskæftigede i Danmark generelt. De beskæftigede i Ærø kommune pendler i gennemsnit 23,3 km, mens den gennemsnitlig pendlingsafstand for de beskæftigede i Danmark er 20,1 km. De beskæftigede i de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, pendler i gennemsnit 24,5 km. På Langeland pendler de beskæftigede hele 27,3 km, mens de på Samsø kun pendler 16,3 km. I nabokommunen Svendborg pendler de beskæftigede i gennemsnit 22,9 km. De beskæftigede i Marstal og Bregninge Sogn pendler længst; de pendler hhv. 24,5 km og 26,1 km, jf. figur 15. Mens de i Ærøskøbing og Tranderup pendler kortest, de pendler hhv. 13,6 km og 15,1 km. De erhvervsaktive er beskæftiget inden for en række forskellige brancher, jf. figur 16. I de to vestligste sogne Søby og Bregninge er man i højere grad beskæftiget inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. I Tranderup og Rise er de oftere beskæftigede indenfor Landbrug, Skovbrug og Fiskeri. I Ærøskøbing Sogn er man i højere grad beskæftigede indenfor de typiske byerhverv, Offentlig administration, undervisning og sundhed end de beskæftigede i resten af kommunen. I Marstal Sogn er de beskæftigede i højere grad karakteriseret ved at være beskæftiget indenfor brancherne Handel og transport mv..

23 Ærø Kommune Figur 14 Beskæftigelsesfrekvens blandt de årige i pct., 2014 Bem.: Beskæftigede udgøres af personer, som er registreret som enten selvstændige eller lønmodtagere Figur 15 Gennemsnitlig pendlingsafstand for beskæftigede år i km, 2014 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofsindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Offentlig administration, undervisning og sundhed Figur 16 Dominerende brancher for de beskæftigede, 2014 Bem.: Den dominerende branche er den, der afviger mest fra branchefordelingen for kommunen, opgjort på den beskæftigedes bopælssogn. For de befolkningsmæssigt mindre sogne er der tale om en vis usikkerhed, idet oplysningen bygger på et begrænset antal beskæftigede. Det betyder, at den dominerende branche kan skifte fra år til år. Der er især tale om sognene i den laveste kategori, jf. figur 2.

24 24 P Å F O R K A N T Figur 17 Husstandsindkomst, median af ækvivaleret husstandsindkomst i kr., 2013 Bem.: Metoden til beregning af den ækvivalerede indkomst er forklaret i hovedrapporten Det lokale Danmark Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig i den indkomst, man oppebærer. Indkomsten opgøres som den ækvivalerede medianindkomst, som tager højde for forskelle i familiesammensætningen, og derfor er sammenlignelig på tværs af kommuner. Den ækvivalerede medianindkomst i Ærø Kommune er godt kr. Det er stort set det samme som i Langeland og Samsø Kommuner. I nabokommunen Svendborg er den ækvivalerede medianindkomst på knap kr. Den ækvivalerede medianindkomst blandt alle husstande i Danmark er kr., mens det for de 20 deltagende kommuner under et er kr. Husstandsindkomsten på Ærø er højest i Rise og Tranderup Sogn, jf. figur 17. Det hænger til dels sammen med, at pågældende områder har en høj beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 14. Omvendt har sognene med en lav beskæftigelsesfrekvens en relativ lav indkomst. Det drejer sig om Marstal og Søby Sogn. SUNDHEDSTILSTAND Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af restlevetider for befolkningen i Ærø Kommune på grund af befolkningsstørrelsen. Derfor er denne del af analysen udeladt.

25 Ærø Kommune 25

26 26 P Å F O R K A N T Bilag 1: Grupperingen af sogne Analyserne opdeles på landdistrikter og byområder. Den opdeling af de danske sogne, der anvendes i Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse, bruges også i denne analyse. Grupperne anvendes på følgende måde: Byområder 1) Byområder i eller tæt på de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af borgerne bor a) i byer med over indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2) Byområder længere væk fra de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor a) i byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. Landdistrikter 3) Landdistrikter tæt på de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4) Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 5) De danske småøer, som omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte datamateriale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne, idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Aarø.

27 Ærø Kommune 27

28 Denne rapport er udgivet som en del af kampagnen På forkant. Formålet med rapporten er, at understøtte Ærø Kommunes arbejde med udvikling af et langsigtet strategiprojekt i regi af kampagnen På forkant. Målet er at styrke tilpasning, omstilling og udvikling frem mod Rapporten indeholder analyser af demografiske forhold mv. i Ærø Kommune, såsom indbyggertal, beskæftigelse og ressourcer. Rapporten er udarbejdet af KL s analyseenhed, som også udarbejder tilsvarende rapporter for de øvrige projektkommuner, som udvikler strategiprojekter som en del af kampagnen. Alle disse analyser følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark, men på lokalt niveau.