P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

Transkript

1 Varde Kommune

2 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

3 Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Varde Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling 10 #5 Befolkningens øvrige demografiske karakteristika 14 #6 Til- og afgang fra befolkningen 16 #7 Befolkningens ressourcer og beskæftigelse 20

4 4 P Å F O R K A N T Indledning Dette analysenotat afdækker en række forhold omkring demografien, befolkningens ressourcer, beskæftigelse og sundhedstilstand i Varde Kommune. Analyserne uddyber og supplerer allerede eksisterende viden på området, med et specifikt fokus på Varde Kommune. Målet med analyserne er at støtte op om de processer, der iværksættes i kommunen i forbindelse med deltagelse i kampagnen På forkant. Der udarbejdes tilsvarende analyser for alle øvrige kommuner som har projekter med i kampagnen. For at sikre sammenlignelighed på tværs af kommuner, opbygges alle rapporterne efter den samme skabelon og med samme metode til at analysere interne forskydninger i kommunerne. Analyserne i de kommunespecifikke rapporter følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark. Analyserne er hovedsageligt baseret på specialopgørelser udarbejdet af KL s Analyseenhed via Danmarks Statistiks Forskerservice samt opgørelser foretaget på Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige data (Statistikbanken). Rapporten indeholder tre sammenligningsgrupper. Det drejer sig om Danmark som helhed, de 20 kommuner som er med i kampagnen, samt nabokommunerne. De 20 kommuner i kampagnen er: Faxe Frederikshavn Faaborg Midtfyn Gribskov Guldborgsund Halsnæs Jammerbugt Lejre Lemvig Mariagerfjord Morsø Nordfyns Struer Syddjurs Thisted Tønder Varde Vesthimmerlands Vordingborg Ærø

5 Varde Kommune 5 OM KAMPAGNEN På forkant er en kampag ne, der skal styrke tilpasning, omstil ling og udvikling i områderne uden for de større byer - til gavn for hele landet. tager afsæt i et nøgternt og realistisk syn på fremti dens udfordringer og sætter fokus på hver enkelt kommunes særlige udfor dringer og potentialer. Læs om strategiprojekterne på kampagnens hjemmeside: Kampagnen støtter udvikling af langsigtede strategiplaner i 20 kommuner, og hertil kommer 6 pilotprojekter. Fælles for alle strate giprojekterne er, at de På forkant skal bidrage til at nuancere synet på områder udenfor for de store byer og vise nye veje til en realistisk og positiv omstilling frem mod 2030.

6 6 P Å F O R K A N T Den lokale udvikling i Varde Kommune Varde Kommune er geografisk placeret i det sydvestlige Jylland. Kommunen består af 31 sogne. Heraf er to defineret som bysogne, jf. figur 1. Det drejer sig om de sogne, hvor byerne Varde og Ølgod ligger i. Øvrige sogne er defineret som landdistrikter. Sognene bruges som afgrænsning i analyserne til at afdække de interne forskelle og forskydninger, herunder forskelle mellem Varde Kommunes land- og byområder. Definitioner på de forskellige områdetyper findes i bilag 1. CENTRALE EKSISTERENDE ANALYSER PÅ OMRÅDET Der findes en række analyser af udviklingen i de danske kommuner. Eksisterende analyser giver dog ikke detaljerede opgørelser over de interne forskelle mellem forskellige områder af de enkelte kommuner. Derved adskiller det analytiske fokus sig fra nærværende rapport, som giver et mere nuanceret billede af de overordnede temaer behandlet i tidligere analyser. Af eksisterende analyser kan især nævnes: Rapporten Det lokale Danmark er som nærværende rapport udgivet i regi af kampagnen På forkant. Den tegner de overordnede konturer af den lokale udvikling af en række demografiske parametre og andre typer af opgørelser. Der indgår opgørelser fordelt på land- og byområder på et overordnet kommuneniveau. Til sammenligning gør nærværende rapport brug af nyere versioner af data, hvorfor enkelte resultater kan have udviklet sig lidt i forhold til Det lokale Danmark. Analyserapporten Danmark i forandring udvikling i lokal balance, udgivet af KL, afdækker en lang række demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske forhold for kommunerne. Der indgår et stort antal analyser, som i hovedsagen er på kommuneniveau.

7 Varde Kommune 7 Byområder i eller tæt på de største byer Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Figur 1 Sogneinddelingen af Varde Kommune Kilde: Sogneinddelingen fra Landdistriktsredegørelsen PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL DEN OVERORDNEDE R APPORT En række af de karakteristika, som er mune, der med Varde som den både på nationalt plan og lokalt. afdækket i den overordnede rapport, store hovedby i kommunen op- Sådan forholder det sig ikke helt genfindes også på det helt lokale ni- lever øget befolkningstal, mens for Varde Kommune. Andelen af veau i Varde Kommune. Blandt de cen- landområderne kommunen indvandrere og efterkommere trale hovedpunkter i den overordnede generelt set oplever faldende for Varde By er dog højere end for rapport, som er særligt relevante at folketal. kommunen generelt. Men samti- kommentere på her, er: Gennemsnitsalderen i Varde dig ses dog, at områderne med Kommune er de senere år steget de allerhøjeste andele ligger i Folketallet i Varde Kommune har knap dobbelt så meget som for kommunens landområder. fluktueret hen over årene. Fol- befolkningen i Danmark generelt ketallet er i dag det samme, som det var i i (2 ctr. 1,1 år). Som for de 20 kommuner i kam- Der pågår i landet som helhed pagnen På forkant er bybefolk- en dobbelturbanisering, med en ningen i Varde Kommune ældre overordnet trend med befolk- end landbefolkningen. Det for- ningsforskydninger mod de stør- holder sig modsat for Danmark ste byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det gælder også for Varde Kom- generelt. Indvandrere og efterkommere søger generelt mod byerne,

8 8 P Å F O R K A N T Befolkningens størrelse Varde Kommune er, med godt borgere, befolkningsmæssigt mindre end gennemsnittet for danske kommuner på indbyggere. Der bor i 2015 lige så mange borgere i Varde Kommune, som der gjorde i Hen over årene har folketallet dog varieret. Der var i årene 2007 og 2008 betydelige stigninger i folketallet, som blev afløst af årlige fald på gennemsnitligt 100 borgere. I 2013 forblev folketallet uforandret, og i løbet af det seneste år, 2014, er folketallet steget med 0,3 pct., jf. tabel 1, svarende til ca. 150 personer. Til sammenligning har nabokommunen mod nord Ringkøbing-Skjern haft et fald i folketallet i perioden på 2,3 pct. Nabokommunerne mod vest, Vejen og Billund, har derimod haft stigende folketal. I begge kommuner bor der i ,4 pct. flere borgere end i Nabokommunen mod syd, Esbjerg, har med en vækst i folketallet på 1,1 pct., haft den største vækst. Udviklingen har været forskellig for byområderne og landområderne. Byområderne har haft en stigning på 0,8 pct. fra 2014 til 2015, jf. tabel 1. Til sammenligning har Danmark generelt haft en stigning i antallet af personer bosat i byområder på 0,9 pct. det seneste år. Landområderne i Varde Kommune har haft uændret folketal fra 2014 til De befolkningsforskydninger, som ses på landsplan, og for de fleste af de øvrige kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, med vækst i folketallet i byområderne og fald eller stagnation i landområderne, genfindes dermed for Varde Kommune, når man ser på den seneste udvikling. Den største by i Varde Kommune er Varde, hvor knap 30 pct. af kommunens befolkning bor, jf. tabel 2 og figur 2. Derudover er der byerne Ølgod og Oksbøl, som står for godt 10 pct. hhv. 7 pct. af kommunens befolkning. Varde by står for en voksende andel af kommunens befolkning. Byens andel af kommunens befolkning er vokset fra 28,3 pct. i 2008 til 29,9 pct. i 2015, jf. tabel 2. De øvrige to større byer i kommunen, Ølgod og Oksbøl, taber derimod borgere. Således er andelen af kommunens borgere bosiddende i de to byer lavere i 2015, end tilfældet var i 2008.

9 Varde Kommune Figur 2 Andel af befolkningen bosiddende i sognene i Varde Kommune i pct., Varde Kommune Danmark Områdetype Befolkningen Udviklingen Befolkningen Udviklingen Byområder ,8 pct ,9 pct. Landområder ,0 pct ,2 pct. Ialt ,3 pct ,6 pct. Tabel 1 Folketal 2015 for Varde Kommune og Danmark og udviklingen samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen. Småøerne, jf. bilag 1 for en definition, er medregnet under landdistrikterne. Bopælsadresser, som ikke kan henføres til et sogn (det drejer sig om ca borgere på landsplan, svarende til 0,4 pct. af Danmarks befolkning), er fordelt proportionelt mellem land- og byområderne, så folketallet for Danmark passer med Statistikbanken. Sogn Andel i 2008 Andel i 2015 Varde Sogn 28,3 pct. 29,9 pct. Ølgod Sogn 10,8 pct. 10,5 pct. Aal Sogn (Oksbøl) 7,4 pct. 7,3 pct. Tistrup Sogn (syd for Ølgod) 4,5 pct. 4,2 pct. Ansager Sogn 3,8 pct. 3,6 pct. Ovtrup Sogn 3,4 pct. 3,3 pct. Alslev Sogn 3,0 pct. 3,3 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Tabel 2 Udvikling i den relative fordeling af Varde Kommunes befolkning

10 10 P Å F O R K A N T Befolkningens aldersfordeling Gennemsnitsalderen i Varde Kommune er 42,4 år, hvilket er på niveau med nabokommunen Ringkøbing-Skjern, men godt et år mere end for Danmark som helhed. For øvrige nabokommuner er gennemsnitsalderen lavere end for Varde Kommunes befolkning. Heraf har Esbjerg, med 41,3 år, den gennemsnitligt yngste befolkning. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for de 20 kommuner i kampagnen 44,1 år, jf. tabel 3. Der er en vis variation i gennemsnitsalderen for de forskellige områder af kommunen. Befolkningen i byområderne er gennemsnitligt 1,1 år ældre end befolkningen i landområderne, jf. tabel 3. Det skal dog bemærkes, at områder med de gennemsnitligt ældste befolkninger er dem, der betegnes landdistrikter længere væk fra de største byer, jf. figur 1. Befolkningen i områderne landdistrikter tæt på de største byer er dog gennemsnitligt så meget yngre, at landdistrikterne samlet har gennemsnitligt en yngre befolkning end byområderne. Befolkningen i områderne langs vestkysten er gennemsnitligt ældre end resten af befolkningen i kommunen, jf. figur 3. De laveste gennemsnitsaldre findes blandt andet i nabosogne til Varde og Ølgod. Dertil kommer sogne i den sydlige del af kommunen, grænsende op til nabokommunen Esbjerg. Som det er tilfældet for Danmark som helhed, er befolkningen i Varde Kommune også gennemsnitligt blevet ældre. Fra 2008 til 2015 er gennemsnitsalderen blandt kommunens borgere steget med to år. Det er ca. den samme udvikling som nabokommunerne Billund og Vejen. I Ringkøbing-Skjern Kommune er gennemsnitsalderen steget med 2,4 år i perioden, mens den i Esbjerg Kommune kun er steget med 1,4 år. Alle sogne i Varde Kommune har oplevet stigende gennemsnitsalder, jf. figur 4, med to undtagelser. I to sogne i den sydlige del af kommunen, grænsende op til nabokommunen Esbjerg, er gennemsnitsalderen faldet lidt. De største stigninger i gennemsnitsalderen ses især i sognene langs vestkysten, jf. figur 4. Det er samtidig de egne, hvor gennemsnitsalderen i forvejen er høj, jf. figur 3. Forklaringen bag befolkningens gennemsnitsalder er aldersfordelingen i befolkningen. Herunder spiller det en betydelig rolle, hvor mange ældre og hvor mange børn, der er i befolkningen. Ældre over 65 år udgør 20,3 pct. af befolkningen i Varde Kommune, mens det for Danmark som helhed er 18,6 pct. Ringkøbing-Skjern Kommune har med 20,5 pct. en lidt større andel ældre end Varde Kommune. For de øvrige nabokommuner er andelene lavere. Esbjerg har med 18,6 pct. den laveste andel.

11 Varde Kommune 11 Områdetype Gennemsnitsalder For de 20 For Danmark i Varde Kommune kommuner Byområder 43,0 år 44,6 år 40,6 år Landområder 41,9 år 43,6 år 42,4 år I alt 42,4 år 44,1 år 41,1 år Tabel 3 Gennemsnitsalderen for befolkningen, 2015 samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen Figur 3 Gennemsnitsalderen i befolkningen, Figur 4 Udviklingen i gennemsnitsalderen

12 12 P Å F O R K A N T Der er store forskelle i, hvor mange ældre, der er i forskellige egne af kommunen, jf. figur 5. Sogne med en lav gennemsnitsalder, jf. figur 3, er også kendetegnet ved, at borgere over 65 år udgør en relativt mindre andel af befolkningen, sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Tilsvarende gælder, at sogne med en relativt høj gennemsnitsalder har relativt mange borgere over 65 år. Sognene langs Vesterhavet har relativt flere ældre og en højere gennemsnitsalder, jf. figur 5 og figur 3, sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Børn i alderen 0-14 år udgør 17,5 pct. af befolkningen i Varde Kommune, hvilket er en højere andel end Esbjerg Kommuner, men samtidig lavere end for de øvrige nabokommuner. Blandt nabokommunerne findes den højeste andel i Vejen Kommune, hvor 18,4 pct. af befolkningen udgøres af børn. Til sammenligning er der 17,0 pct. børn i den danske befolkning som helhed, mens der blandt befolkningerne i de 20 kommuner i kampagnen er gennemsnitligt 16,2 pct. børn. Der er betydelig variation i andelen af børn i befolkningen for forskellige egne af Varde Kommune, jf. figur 6. Typisk gælder, at jo lavere andel ældre, der er i sognet, jf. figur 5, jo større andel udgøres af børn. Det gælder især for nabosognet til Varde og for de øvrige sogne i den sydlige del af kommunen. Omvendt gælder, at jo relativt flere ældre, der er i sognet, jo færre børn er der. Det gælder især for sognene langs vestkysten. Herfra er dog delvist undtaget sognet, hvor Oksbøl ligger. Dér er andelen af børn på 17,5 pct., hvilket er en større andel end for landet som helhed. Andelen af børn, jf. figur 6, kombineret med den geografiske fordeling af befolkningen, jf. figur 2, giver sig også udslag i, hvor mange børn, der bor i de forskellige egne af kommunen, jf. figur 7. Selvom andelen af børn er relativt lav i byerne Varde og Ølgod, så er antallet af børn alligevel højt, da der bor en relativt stor del af kommunens befolkning i disse områder.

13 Varde Kommune Figur 5 Andel af befolkningen, som udgøres af ældre over 65 år i pct., 2015 samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen Figur 6 Andel børn 0-14 år i pct., Figur 7 Antal børn 0-14 år, 2015

14 14 P Å F O R K A N T Befolkningens øvrige demografiske karakteristika Varde Kommunes befolkning består i 2015 af 7,6 pct. indvandrere og efterkommere og 92,4 pct. med dansk oprindelse. Det er ca. samme niveau som nabokommunen Ringkøbing-Skjern. Øvrige nabokommuner har højere andele indvandrere og efterkommere. Heraf har Esbjerg med 9,6 pct. den højeste andel. For Danmark som helhed gælder, at 11,6 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, mens andelen for de 20 kommuner i kampagnen under ét er 6,4 pct. Indvandrere og efterkommere søger typisk mod byområderne. Det er en overordnet tendens, som gør sig gældende for de fleste kommuner i Danmark. For Varde Kommune forholder det sig anderledes. Andelen af indvandrere og efterkommere er særligt høj i flere af landdistrikterne væk fra byerne, jf. figur 8. Familiestrukturen i befolkningen kan udtrykkes på mange måder. I det følgende laves en opgørelse over andelen af den voksne befolkning, som er enlig, jf. figur 9. For Varde Kommune som helhed er 27,6 pct. af de voksne enlige, hvilket er en lidt lavere andel end nabokommunerne. Der er 35,3 pct. enlige voksne i landet som helhed, mens det kun er 30,8 pct. samlet set for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen På forkant kampagnen. Der er relativt mange enlige voksne i og omkring byerne Varde og Ølgod, jf. figur 9. I de fleste af nabosognene til de to byer er der en relativ lav andel af enlige.

15 Varde Kommune 15 Få observationer Figur 8 Andel indvandrere og efterkommere i pct., Figur 9 Andel enlige voksne 18+ i pct., 2015 Bem.: Antal enlige voksne er beregnet blandt alle 18+.

16 16 P Å F O R K A N T Til- og afgang fra befolkningen Befolkningen får tilgang af borgere i form af fødsler og tilflytning fra andre kommuner samt indvandring fra udlandet, og afgang i form af dødsfald og fraflytning til andre kommuner samt udvandring til udlandet. Størrelserne af til- og afgange de senere år for Varde Kommune er præget af et fødselsoverskud, dvs. at der er flere fødsler end dødsfald, jf. tabel 4. I samme periode har der været en nettofraflytning på godt 200 personer. Samlet set er folketallet derfor stort set uændret fra 2008 til For nabokommunerne har der ligeledes været fødselsunderskud. Ringkøbing-Skjern og Vejen Kommuner har, ligesom Varde Kommune, haft nettofraflytning. Omvendt har Billund og Esbjerg Kommuner haft nettotilflytning, set over perioden Der har for Varde Kommune i perioden de fleste år været et fødselsoverskud. I 2009 var fødselsoverskuddet på det højeste niveau med knap 100 flere fødsler end dødsfald. Siden er fødselsoverskuddet faldet, og de senere år er vekslet mellem fødselsoverskud det ene år og fødselsunderskud det næste. Samlet set har der for perioden været et fødselsunderskud på knap personer, jf. tabel 4. I perioden har der været nettofraflytning i Varde Kommune med flere fraflyttere end tilflyttere. Tallet er dog fra år til år vekslet mellem nettotilflytning og nettofraflytning. Det seneste år har der været den højeste nettotilflytning de seneste seks år, således at der fra 2014 til 2015 var en nettotilflytning til kommunen på over 170 flere tilflyttere end fraflyttere. Samlet set har der for perioden været en nettofraflytning på godt 200 borgere, jf. tabel 4. Ringkøbing- Varde Skjern Billund Vejen Esbjerg Danmark Befolkningen primo Antal fødsler Antal dødsfald Nettotilflytning Nettofraflytning Befolkningen primo Tabel 4 Befolkningsregnskab for Varde Kommune, Kilde: Statistikbanken, fodie, fod, dod

17 Varde Kommune Figur 10 Antal fødsler pr borgere, gennemsnit for Bem.: Fødselshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. FØDSLER Der blev i 2014 født 456 børn i Varde Kommune. Det svarer til, at der fødtes 9,1 børn pr indbyggere, hvilket er det samme niveau som nabokommunen Ringkøbing-Skjern. I Esbjerg og Vejen Kommuner er fødselsraten højere, med hhv. 10,0 børn og 9,6 børn pr indbyggere. Samtidig er fødselsraten lavere i Billund Kommune, hvor der fødes 7,9 børn pr indbyggere. I Danmark som helhed blev der i 2014 født 10,1 børn pr indbyggere. I forhold til at vurdere, hvorvidt et fødselstal er højt eller lavt, relateres antal fødsler til middellevetiden. Der gives derved en indikation af befolkningens mulighed for at reproducere sig selv. Med en fødselsrate på kun 9,1 børn pr borgere, skal hver nyfødt i gennemsnit leve 109,6 år, for at befolkningen kan reproducere sig selv. Middellevetiden er dog kun 80,9 år målt over perioden Derfor er fødselstallet ikke højt nok til, at befolkningen i Varde Kommune kan reproducere sig selv. Varde Kommune har ikke haft en holdbar reproduktionsrate det seneste årti, som afdækket i hovedrapporten Det lokale Danmark. Det er en situation, som kommunen har tilfælles med samtlige øvrige deltagende kommuner i kampagnen På forkant. Hvornår der sidst blev født tilstrækkeligt mange børn i Varde Kommune til at fastholde folketallet, er ikke afdækket, idet analysen ikke går længere tilbage end Fødselstallet varierer betydeligt mellem de forskellige områder i kommunen, jf. figur 10. Der bliver født flest børn pr indbyggere i sognene i den sydlige del af kommunen, som grænser op til Esbjerg Kommune. Der fødes færrest børn i områderne langs vestkysten, herunder også sognet hvori Oksbøl ligger. Det kan ses som en afspejling af, at der i pågældende områder bor relativt mange ældre, jf. figur 5. Fødselsraterne giver en indikation af hvad, der kan forventes i forhold til det fremtidige børnetal. Således vil lave fødselsrater, alt andet lige, betyde faldende folketal de kommende år. Det forholder sig omvendt for områder med høje fødselsrater.

18 18 P Å F O R K A N T DØDSFALD I 2014 var der i Varde Kommune 9,3 dødsfald pr borgere, hvilket er ca. på niveau med nabokommunerne Vejen og Esbjerg. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der 10,1 dødsfald pr indbyggere. Samtidig er der relativt færre dødsfald i Billund Kommune, hvor der i 2014 var 8,9 dødsfald pr borgere. Til sammenligning var der for landet som helhed og de 20 kommuner i kampagnen 9,1 henholdsvis 11,0 dødsfald pr borgere. Antal dødsfald i befolkningen følger i vid udstrækning antal ældre. Det gælder såvel i sammenligning mellem kommuner som indenfor kommunen. Det er således også sogne med relativt mange ældre, jf. figur 5, som har relativt mange dødsfald i befolkningen, jf. figur 11. Samtidig er de børnerige egne, især områderne omkring Varde, naturligt præget af relativt få dødsfald, jf. figur 6 og 11. FLYTTEMØNSTRE Der var i 2014 flere tilflyttere end fraflyttere, jf. tabel 5 og tabel 6. Byområderne har haft en nettotilflytning på 70 personer, mens landområderne har haft en nettotilflytning på godt 100 personer. Tilflytterne er gennemsnitligt lidt ældre end fraflytterne, jf. tabel 5 og tabel 6. Tilflyttere til landområderne er gennemsnitligt ældre end fraflytterne, mens det forholder sig modsat for byområderne.

19 Varde Kommune Figur 11 Antal dødsfald pr borger, gennemsnit for Bem.: Dødshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. Område Antal tilflyttere Gennemsnitsalder for tilflyttere Landområder ,1 Byområder ,9 I alt ,7 Tabel 5 Karakteristik af tilflytterne til Varde Kommune, 2014 Område Antal fraflyttere Gennemsnitsalder for fraflyttere Landområder ,2 Byområder ,0 I alt ,5 Tabel 6 Karakteristik af fraflytterne fra Varde Kommune, 2014

20 20 P Å F O R K A N T Befolkningens ressourcer og beskæftigelse Et mål for befolkningens ressourcer er det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder, år. I Varde Kommune har 73,5 pct. af borgerne i aldersgruppen år en uddannelse udover grundskolen. Sammenlignet med nabokommunerne Ringkøbing-Skjern og Esbjerg, er det relativt lavt. Esbjerg Kommune har med 74,3 pct. den højeste andel. Men sammenlignet med de øvrige nabokommuner er niveauet for Varde Kommune relativt højt. I Billund og Vejen Kommuner er det hhv. 70,8 pct. og 71,8 pct. af borgerne i alderen år, der har en uddannelse udover grundskolen. For Danmark som helhed er andelen 76,7 pct., og andelen er 77,7 pct. for de 20 kommuner i kampagnen set under ét. Der er en vis variation i uddannelsesniveauet mellem de forskellige geografiske egne af kommunen. Relativt færrest med en uddannelse udover grundskolen findes især i sognene i den nordlige del af kommunen, jf. figur 12. Områder med relativt mange med uddannelse udover grundskolen er især områderne i den sydlige del af kommunen. Blandt dem med en uddannelse udover grundskolen i Varde Kommune, har 65,3 pct. en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Sammenlignet med nabokommunen Esbjerg er det en høj andel. De øvrige tre nabokommuner har alle højere andele. Heraf har Billund med 66,7 pct. den højeste andel. Der er typisk relativt flere med en erhvervsuddannelse i de nordligt beliggende sogne, jf. figur 13. De laveste andele ses blandt andet i og omkring byerne Varde og Oksbøl. Dermed følger mønstret det typiske, med en relativt lav andel erhvervsfagligt uddannede, og dermed en relativt høj andel bogligt uddannede, i kommunens største byer. Herfra er dog undtaget Ølgod. Til sammenligning er der for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, 62,7 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen for landet som helhed er 49,6 pct.

21 Varde Kommune Figur 12 Andel i den erhvervsaktive alder år med uddannelse udover grundskolen i pct., Figur 13 Andel af dem med uddannelse udover grundskolen år, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, i pct., 2015

22 22 P Å F O R K A N T BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE FORHOLD Blandt de årige i Varde Kommune er 77,4 pct. i beskæftigelse. Sammen med nabokommunen Billund har Varde Kommune den højeste andel blandt kommunerne i området. Ringkøbing-Skjern og Vejen Kommuner ligger lidt lavere, med henholdsvis 76,4 pct. og 76,6 pct. Lavest ligger Esbjerg med 71,9 pct. For Danmark som helhed er andelen 73,0 pct., mens gennemsnittet for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, er 73,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er højest i de nordligt beliggende sogne, samt i det sydøstlige hjørne af kommunen, jf. figur 14. Det er pågældende områder, hvor der også typisk er en relativt stor andel med en uddannelse udover grundskolen, jf. figur 12. De beskæftigede i Varde Kommune pendler længere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark under ét. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for de beskæftigede i Danmark er 20,1 km, mens den for beskæftigede med bopæl i Varde Kommune er 21,7 km. Det er en pendlingsafstand, der er kortere end i nabokommunen Vejen, med 24,2 km, men længere end for de øvrige tre nabokommuner. Den korteste gennemsnitlige pendlingsafstand findes for Esbjerg, hvor den er 18,6 km. De beskæftigede i de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, pendler i gennemsnit 24,5 km. Der er i byer som Varde og Ølgod flere beskæftigelsesmuligheder end i de øvrige dele af kommunen. Derfor er der relativt større pendlingsaktivitet til arbejde i de to byer fra de øvrige dele af kommunen end omvendt, hvilket giver sig udslag i de gennemsnitlige pendlingsafstande, jf. figur 15. De beskæftigede bosat i områderne langs vestkysten pendler længst i kommunen. Dertil kommer de beskæftigede, som bor i de østligste egne af kommunen. De erhvervsaktive er beskæftiget inden for en række forskellige brancher, jf. figur 16. I og omkring byerne Varde og Oksbøl er man i højere grad beskæftiget i de typiske byerhverv, Offentlig administration, undervisning og sundhed, end de beskæftigede i resten af kommunen. I områderne omkring Ølgod bor der relativt flere, som er beskæftiget indenfor Industri, Råstofindvinding og Forsyningsvirksomhed, sammenlignet med øvrige dele af kommunen. I kommunens landområder er de beskæftigede i højere grad karakteriseret ved at være beskæftiget indenfor brancherne Landbrug, Skovbrug og Fiskeri.

23 Varde Kommune Figur 14 Beskæftigelsesfrekvens blandt de årige i pct., 2014 Bem.: Beskæftigede udgøres af personer, som er registreret som enten selvstændige eller lønmodtagere Figur 15 Gennemsnitlig pendlingsafstand for beskæftigede år i km, 2014 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofsindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Figur 16 Dominerende brancher for de beskæftigede, 2014 Bem.: Den dominerende branche er den, der afviger mest fra branchefordelingen for kommunen, opgjort på den beskæftigedes bopælssogn. For de befolkningsmæssigt mindre sogne er der tale om en vis usikkerhed, idet oplysningen bygger på et begrænset antal beskæftigede. Det betyder, at den dominerende branche kan skifte fra år til år. Der er især tale om sognene i den laveste kategori, jf. figur 2.

24 24 P Å F O R K A N T Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig i den indkomst, man oppebærer. Indkomsten opgøres som den ækvivalerede medianindkomst, som tager højde for forskelle i familiesammensætningen, og derfor er sammenlignelig på tværs af kommuner. Den ækvivalerede median-indkomst i Varde Kommune er godt kr. Til sammenligning ligger niveauet for nabokommunen Billund lidt højere, mens de øvrige nabokommuner ligger på et lidt lavere niveau. Den ækvivalerede medianindkomst blandt alle husstande i Danmark er kr., mens den for de 20 deltagende kommuner under ét er kr. Der er en vis variation i indkomstniveauet mellem de forskellige dele af Varde Kommune. Medianindkomsten er højest i sognene i omegnen til Varde by og til dels i omegne til Ølgod, jf. figur 17. Det hænger til dels sammen med, at pågældende områder har en høj beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 14. Omvendt har sognene med en lav beskæftigelsesfrekvens en relativ lav indkomst. Det drejer sig bl.a. om sognet, hvor Varde by ligger. SUNDHEDSTILSTAND Middellevetiden for befolkningen i Varde Kommune er 80,9 år, jf. tabel 7. Det er godt et år længere end landsgennemsnittet, og samtidig længere end middellevetiden for nabokommunerne. I forhold til nabokommunen Ringkøbing-Skjern er forskellen dog minimal. De 65-årige i Varde Kommune har en gennemsnitlig forventet restlevetid på 19,6 år. Det er længere end landsgennemsnittet og lidt længere end nabokommunerne Ringkøbing-Skjern, Billund og Varde, og mere end et år længere end nabokommunen Esbjerg jf. tabel 7. Den relativt lange forventede restlevetid gør sig også gældende for de 75-årige i Varde Kommune.

25 Varde Kommune Figur 17 Husstandsindkomst, median af ækvivaleret husstandsindkomst i kr., 2013 Bem.: Metoden til beregning af den ækvivalerede indkomst er forklaret i hovedrapporten Det lokale Danmark Kommune Middellevetid Forventet restlevetid Forventet restlevetid for 65-årige for 75-årige Varde 80,9 år 19,6 år 12,0 år Ringkøbing-Skjern 80,8 år 19,5 år 12,0 år Billund 80,5 år 19,4 år 11,7 år Vejen 80,2 år 19,4 år 11,8 år Esbjerg 79,4 år 18,5 år 11,3 år Hele landet 79,8 år 18,8 år 11,6 år Tabel 7 Middellevetid og forventede restlevetider, Kilde: Egne beregninger på baggrund af statistikbanken HIBS9, FOLK1, HISBK og registerdata Bem.: Middellevetid og forventet restlevetid er beregnet som et gennemsnit hen over en 5-års periode for at reducere år-til-år variationen. Der vil dog fortsat knytte sig en vis usikkerhed til tallene for den forventede restlevetid, især for de 75-årige

26 26 P Å F O R K A N T BILAG 1: GRUPPERINGEN AF SOGNE Analyserne opdeles på landdistrikter og byområder. Den opdeling af de danske sogne, der anvendes i Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse, bruges også i denne analyse. Grupperne anvendes på følgende måde: Byområder 1) Byområder i eller tæt på de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af borgerne bor a) i byer med over indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2) Byområder længere væk fra de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor a) i byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. Landdistrikter 3) Landdistrikter tæt på de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4) Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 5) De danske småøer, som omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte datamateriale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne, idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Aarø.

27 Varde Kommune 27

28 Denne rapport er udgivet som en del af kampagnen På forkant. Formålet med rapporten er, at understøtte Varde Kommunes arbejde med udvikling af et langsigtet strategiprojekt i regi af kampagnen På forkant. Målet er at styrke tilpasning, omstilling og udvikling frem mod Rapporten indeholder analyser af demografiske forhold mv. i Varde Kommune, såsom indbyggertal, beskæftigelse, ressourcer og sundhedstilstand. Rapporten er udarbejdet af KL s analyseenhed, som også udarbejder tilsvarende rapporter for de øvrige projektkommuner, som udvikler strategiprojekter som en del af kampagnen. Alle disse analyser følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark, men på lokalt niveau.